Sundheds- og frivillighedsområdet

Transkript

1 Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010

2 2

3 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet Organisation.3 3. Samarbejde med regionen Formål og mål for sundheds- og forebyggelsesindsatsen Den aktivitetsbestemte medfinansiering Sundhedsaftaler 5 7. Det frivillige sociale område 6 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet Organisationen Formål og mål for sundheds- og forebyggelsesindsatsen Den aktivitetsbestemte finansiering Det frivillige sociale område...7 3

4 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet Ringsted Kommune har i 2009 ca indbyggere. Den primære målgruppe for sundheds- og frivillighedsområdet er alle kommunens borgere. Sundheds- og frivillighedsområdets målgrupper: De forskellige tilbud indenfor området er tilrettet forskellige og aktuelle målgrupper. Ringsted Kommunes sundheds- og frivillighedsområde: Sundheds- og forebyggelsesindsatsen Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Sundhedsaftaler Det frivillige sociale arbejde herunder 18 midlerne Budgettet for sundheds- og forebyggelse mill. kr. Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering mill. kr. heraf for vederlagsfri fysioterapi. Budgettet for det frivillige sociale arbejde mill. kr. 2. Organisationen Der er ansat en sundhedschef, en sundhedskonsulent, en livsstilssygeplejerske og en frivillighedskoordinator. For at styrke indsatsen på sundheds- og forebyggelsesområdet i hele kommunen er der nedsat en styregruppe og en sundhedsnetværksgruppe med repræsentanter på tværs af alle kommunen områder og på tværs af forvaltninger. 3. Samarbejde med Regionen På sundheds- og forebyggelsesområdet er der høj grad af samarbejde med Regionen i forhold til indgåelse af sundhedsaftaler og udmøntning af dem i praksis, udarbejdelse af sundhedsprofiler, iværksættelse af kampagner mv. 4. Formål og mål for sundheds- og forebyggelsesindsatsen Med den nye sundhedslov af 1. januar stk. 1 og 2, fik kommunerne ansvar for dele af den patientrettede forebyggelse og for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. 4

5 Begrundelsen for at placere forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen er, at det er der, borgerne bor og lever. Forebyggelse og sundhedsfremme foregår bedst i de miljøer, hvor borgerne færdes. Nærheden til borgerne giver kommunen gode muligheder for at påvirke og følge deres sundhed. Formålet med forebyggelse er: Borgerrettet forebyggelse: At forebygge sygdom og ulykker Patientrettet forebyggelse: At forebygge at sygdommen udvikler sig samt forebygge andre sygdomme Der er udarbejdet en sundhedspolitik i Sundhedspolitikken skal revideres i 2011, revisionen skal bl.a. tage udgangspunkt i sundhedsprofilen for Ringsted Kommune, som vil foreligge som rapport januar Indsatser: Rygestoptilbud (18 plus), tre forskellige steder i Kommunen Kost på recept i samarbejde med Privathospitalet Valdemar Supplerende Kostgruppe Livsstilssamtaler Gå-i-Gang aktiviteter (13 forskellige tilbud om fysisk aktivitet) Patientuddannelsen lær at leve med kronisk sygdom Pedometergruppe Uddeling af gratis kondomer (i samarbejde med Natteravnene) Uddeling af gratis kanyler (i samarbejde med apoteket). Rygestopcafe for unge X-Hale Forskelligartede vejledningsopgaver studerende, unge mødre mm. Udvikling, beskrivelse, dokumentation, igangsættelse af indsatser Medlemskab/tovholderfunktion i Sund By Netværket. Udarbejdelse af kontrakter, og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer til eksterne samarbejdspartnere Styregruppeformandskab Gå-i-Gang projektet Kampagnearbejde Hjemmesiden borger, sundhed Regionalt fyrtårnsprojekt 5. Den aktivitetsbestemte finansiering Størstedelen af kommunens budget på den aktivitetsbestemte medfinansiering er medfinansiering af sygehuse og sygesikringsydelser. Den aktivitetsbestemte medfinansiering betyder, at kommunen betaler forskellige takster i forhold til: Den vederlagsfri fysioterapi (kommunalt finansieret) 5

6 Betaling for indlæggelser (maks kr. pr. somatisk indlæggelse og maks kr. for en psykiatrisk indlæggelse) Betaling for ambulante behandlinger (30% af dagstakst En psykiatrisk patient pr. besøg kr., en somatisk patient kr. pr. besøg) Specialiseret genoptræning (70% af dagstaksten under indlæggelse og ambulant afhængig af diagnose og forløb) Befordringsgodtgørelse Hospiceophold (1.819 kr. pr. dag) Plejetakst for færdigbehandlede patienter (Psykiatrisk kr. pr. dag og en somatisk patient kr. pr. dag) Almen læge og speciel læge (30% af honorar) Øvrig sygesikring tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling (10% af honorar) Kommunen har midlertidig kun begrænset indflydelse på størrelsen af den aktvitetsbestemt medfinansiering. Det er regionen, sygehusene og de praktiserende læger i samarbejde med borgerne, der afgør hvem der skal behandles og hvornår. Budgettet følges løbende og det sikres, at der er størst mulig brug af akut stuer og midlertidige stuer på Knud Lavard Centret, som finansieres over den aktivitetsbestemte medfinansiering med kr. Dertil kommer indsatsen på sundheds- og forebyggelsesområdet samt det at følge budgettet tæt i forhold til, hvor udgifterne udvikler sig og se om, der skal og kan forsøges med nogle tiltag, som kan nedsætte forbruget. 6. Sundhedsaftaler Der skal udarbejdes sundhedsaftaler mellem regionen og kommunen. Sundhedsaftalerne indeholder samarbejdsaftaler, der skal sikre borgerne/patienterne et så godt forløb som muligt og for at sikre kontinuitet i forløbene. Der er 6 obligatoriske aftaler på følgende områder: 1. Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 2. Indlæggelsesforløb 3. Træningsområdet 4. Hjælpemiddelområdet 5. Forebyggelse og sundhedsfremme 6. Indsatsen for mennesker med sindslidelser Der er mulighed for at lave frivillige aftaler på området og der er lavet frivillige sundhedsaftaler for sårbare gravide og sårbare familier, for mennesker med misbrug og mennesker med demens. Der skal indgås 2. generation af sundhedsaftaler senest 31. januar

7 7. Det frivillige sociale område Der er udarbejdet og vedtaget en frivilligpolitik i marts Formålet med frivilligpolitikken er: At øge opmærksomheden på det frivillige arbejde og skabe en endnu større forståelse for det frivillige arbejdes egenart. At give de bedste rammer for at frivillige initiativer kan forebygge og afhjælpe sociale problemstillinger og være et godt og vigtigt supplement til den offentlige indsats Målsætningen for det frivillige sociale arbejde er: At inddrage frivillige sociale organisationer i løsningen af sociale problemer. At medvirke til at styrke sociale netværk og forebygge sociale problemers opståen. At sikre dialogen mellem det frivillige og offentlige sociale arbejde, således at tilbuddene indbyrdes supplerer hinanden. At man gennem dialog og samarbejde fastholder gensidig respekt og accept af det offentliges professionelle faglige og det frivillige arbejdes personlige engagement. At det frivillige sociale arbejde ses som et supplement og ikke som en erstatning for de lovmæssige, kommunale opgaver og forpligtigelser. Der er nedsat et frivilligråd som medvirker til udvikling af den frivillige sociale indsats. Frivilligrådet er høringspart i spørgsmål, der vedrører den frivillige sociale indsats. Frivilligrådet skal udbrede kendskabet til det frivillige sociale arbejde og skal udpege og indstille hvilke indsatsområder, de anbefaler for tildeling af 18 midler. Under frivilligområdet hører tildeling af midler efter serviceloven 18. 7