10 DETAILSTATIK Detailstatik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik"

Transkript

1 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK Detailberegning ved gitteranalogien Gitterløsninger med lukkede bøjler Gitterløsninger med U-bøjler Gitterløsninger med sædvanlig forankring Andre forankringstyper Eksempel - Vederlagsforankring Eksempel - Bjælkehalvering Eksempel - Pladehjørne Taleksempel Udstøbningssamlinger Støbeskel Etagekryds

2 Figur 10-1: Eksempler på gitterløsninger Detailstatikken omfatter lokale forhold i betonelementerne og ved sammenbygningsdetaljer. I betonelementsammenhæng kan detailstatikken i det væsentligste opdeles i følgende områder: Detailberegning ved gitteranalogien Beregning af udstøbningssamlinger Beregning af beslagsamlinger I det følgende tænkes ved beregningen af udstøbningssamlinger og beslagsamlinger kun på de dele der ligger udenfor betonelementerne. Den videre kraftindføring ind i betonelementerne omkring en samling behandles ved hjælp af gitteranalogien. Gitteranalogien benyttes desuden til analyse af de lokale forhold i betonelementer omkring udsparinger etc. 10.2

3 Figur 10-2: Trykstænger i gittermodeller 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien De sædvanlige dimensioneringsmetoder for moment og for skydningskraft er ikke tilstrækkelige til detaljering af armeringsføring mv. For eksempel kan nævnes detaljering af søjlekonsoller, bjælkehalveringer og skivevederlag. I sådanne tilfælde er det en fremkommelig metode at indlægge et tænkt gitter i konstruktionen, hvor armeringen optager trækkræfterne, og hvor tænkte gitterstænger af beton optager trykkræfterne. I Figur 10-1 er der kun vist de armeringsjern, der direkte indgår i gittermodellerne. Yderligere randarmering og minimums bøjlearmering vil almindeligvis komme på tale. De antydede forankringsplader skal i første omgang opfattes som symbolske. De skal blot ses som en understregning af at armeringen skal være effektivt forankret i gitterets knudepunkter. Dette vil normalt kunne opnås uden anvendelse af egentlige ankerplader via en af følgende tre forankringsformer: bøjlers forankring ved hjørnejern forankring med u-bøjle forankring af retlinet, ribbestål-armering Disse forhold behandles nøjere senere i dette kapitel. I gittermodellerne er tryklamellerne af beton markeret med en skravering indenfor lamellens begrænsningslinjer. Midt i lamellerne er der desuden indtegnet en punkteret linje der markerer trykresultantens angrebslinje. 10.3

4 Mellem gitterets knudepunkter tegnes tryklamellens begrænsningslinjer parallelle med hinanden. Herved udgøres spændingstilstanden i lamellen af et enakset betontryk σ c, i lamellens retning: hvor b er lamellens bredde i planen, og hvor t er konstruktionstykkelsen. Indtil videre forudsættes konstruktionen at være plan. I en plan konstruktion må betontrykket i en tryklamel aldrig overstige betonens regningsmæssige trykstyrke, f cd. Brudmåden er illustreret nedenfor. Som antydet på Figur 10-3 c foregår brud i beton ved at betondelene omkring en brudlinje bevæger sig i forhold til hinanden. Denne bevægelse er sammensat af en glidning parallelt med brudlinjen, δ, og en samtidig tværbevægelse vinkelret på brudlinjen, δ. Bruddet kan kun opstå, hvis der er fri mulighed for en tværbevægelse så følgende opfyldes: hvor φ er den såkaldte friktionsvinkel, der for beton kan regnes til 37 I enhver plan konstruktion med spændingsforhold som vist på Figur 10-3 a og b, er der altid mulighed for tværbevægelse vinkelret på planen. Ved lokale, koncentrerede påvirkninger inde i en konstruktion kan forholdene imidlertid stille sig helt anderledes. Her vil den omgivende beton hindre den frie tværudvidelse, så betonen lokalt kommer under treakset tryk. Af snittet på Figur 10-4 b fremgår at tværtrykket σ 1 yder modstand mod brudbevægelsen. Det kan vises at brud i denne situation først opstår når hvor k, der afhænger af friktionsvinklen, for beton kan regnes til ca. 4,

5 Figur 10-3: Betonprisme med plan spændingstilstand 10.5

6 Figur 10-4: Betonprisme med treakset spændingstilstand Størrelsen af det tværtryk der kan regnes til gunst, kan sædvanligvis ikke beregnes direkte. Men der er vid erfaring for at tage effekten i regning. I den danske betonnorm indregnes effekten især i to tilfælde, nemlig ved overførsel af kræfter til almindelige bøjler og ved koncentreret last. 10.6

7 Figur 10-5: Forhold i overgang mellem bøjle og længdearmering Gitterløsninger med lukkede bøjler Betragtes en sædvanlig bøjlearmeret bjælke, giver Figur 10-5 b tydeligt indtryk af at der må ske en overordentlig stor spændingskoncentration i betonen nede i bøjlens om bukning. Til almindelig brug for opstilling af gittermodeller kan betonnormens regler for forskydningsarmerede bjælker benyttes til en vurdering af, hvor store gitterkræfter der kan accepteres. I henhold til betonnormen kræves ved sædvanlig forskydningsdimensionering af bjælker, at bøjleafstanden a er mindre end 0,7 h cotθ, dog højst 0,7 h, hvor h er totalhøjden. 10.7

8 Med den størst tilladte værdi af a fås da kraften i en bøjle: hvor τ er den jævnt fordelte forskydningsspænding over tværsnittet svarende til forskydningskraften i bjælken. Forskydningsspændingen har følgende relation til trykspændingen σ c i tryklamellerne: Da σ c højst må antage værdien v f cd ses ved at indsætte udtrykket for t i udtrykket for N t, at der altid vil kunne optages en bøjlekraft af størrelsen: Den tilsvarende trykkraft i den skrå gitterstang bliver Dette giver med den maximale værdi af N t indsat at 10.8

9 Figur 10-8: Analogi til bjælkekrop Figur 10-6: Kræfter i bøjle og tryklamel Figur 10-7: Enkelt tryklamel i gitterfelt Ved optegning af en gittermodel kan tryklamellerne således forudsættes at overføre et enakset betontryk af størrelsen f cd hvis den enkelte tryklamels bredde ikke regnes større end: 10.9

10 hvor den indre momentarm er sat til h int = 0,875 h. Denne substitution er foretaget fordi bjælkens indre momentarm kan sidestilles med en tilsvarende systemlinjeafstand i en gittermodel. Betragtes nu et gitterfelt med systemlinjeafstandene k og l, må den skrå tryklamels bredde således ikke regnes større end Af hensyn til tolerancer på udførelsen bør der altid regnes med et»dæklag«på mindst 20 mm langs tryklameller der føres forbi huller, indadgående hjørner etc. Afhængig af konstruktionsudformningen kan større»dæklag«være nødvendige for at sikre at små skævheder ikke medfører et alvorligt bæreevnetab. Figur 10-9: Dæklag på tryklamel ved udsparing I gittermodeller optegnes knudepunkter med lukkede bøjler som vist nedenfor, hvor skæringspunktet mellem gitterstængernes systemlinjer er markeret med en stjerne. Ved knudepunktet med den vandrette tryklamel bør skæringspunktet mindst holdes i afstanden y under bøjlens vandrette gren, hvor 10.10

11 Ifald den vandrette tryklamel skal optage vandrette kræfter hobet op fra flere knudepunkter, for eksempel i en bjælkeoverside, gælder reglen kun fikseringen af den enkelte skrå tryklamel. Optagelsen af den resulterende vandrette trykkraft i bjælkeoversiden sikres da ved den sædvanlige momentundersøgelse. Figur 10-11: Knudepunkt mellem bøjle og vandret tryklamel Figur 10-10: Knudepunkt mellem bøjle og længdearmering Ved knudepunkter mellem bøjler og hovedarmering henføres skæringspunktet til krydset mellem bøjlens og hovedarmeringens centerakser. Det er her vigtigt altid at sikre effektiv forankring af hovedarmeringen bag bøjlen Gitterløsninger med U-bøjler Der betragtes en U-bøjle der skal forankre en trækkraft af størrelsen N a. Forankringen opnås ved at der langs U-bøjlens runding overføres en spænding af størrelsen σ c til betonen. Denne trykspænding bliver hvor d a er armeringsdiameteren, og D er diameteren på den dorn som U-bøjlen er bukket om

12 Spændingen σ c vurderes ud fra betonnormens regler vedrørende lokalt brud. Forudsættes U-bøjlen forankret i et betonlegeme med tværsnit som vist skraveret på Figur med kan der i U-bøjlen optages en spænding af størrelsen Dette betyder at U-bøjlens forankringskapacitet kan bestemmes ved Trækspændingen i U-bøjlen er som dermed skal overholde:

13 Figur 10-13: U-bøjle Figur 10-14: Referencetværsnit Figur 10-12: Placering af U-bøjle Ved konstruktionsudformningen må D ikke vælges mindre end svarende til betonnormens mindstekrav til bukkediameteren

14 Figur 10-16: Knudepunkt med én U-bøjle Figur 10-15: Knudepunkt med to U-bøjler I de fleste tilfælde vil arrangementet ved et elementhjørne foruden U-bøjle også omfatte hovedarmering og omsluttende bøjler som vist på Figur Ved forankringen kan eventuelt anvendes flere parallelle U-bøjler hvis forankringsevne kan adderes, såfremt der holdes en afstand mellem U-bøjlerne på 2a. I gittermodeller optegnes knudepunkter med lukkede U-bøjler, som vist, idet tryklamellerne skal holdes helt indenfor U-bøjlen, således at c D. Figur Knudepunkt med sædvanlig forankring 10.14

15 Gitterløsninger med sædvanlig forankring Ribbestål besidder i sig selv en forankringsevne, som anført i DS 411. For fuld udnyttelse af armeringen kræves en for ankringslængde af størrelsen: Denne forankringslængde forudsætter tværarmering med bøjler eller lignende, og at ζ 0,6. Ved forøgelse af tværarmeringen kan forankringslængden nedsættes i henhold til betonnormen Ved forankring over vederlag etc. kan den anførte forankringslængde nedsættes proportionalt med forholdet σ s /f yd. hvor σ s er armeringsspændingen svarende til den kraft der skal forankres for over strækningen l. For en given forankringslængde l findes da: Armeringsspændingen skal dermed overholde: For dansk kamstål og tentorstål kan regnes med forankringsfaktoren ζ = 0,8. I gittermodeller optegnes knudepunkter med retlinet forankring således at tryklamellernes kontaktflade med armeringen holdes indenfor forankringslængden Andre forankringstyper Der findes andre forankringsmuligheder end de foran gennemgåede. For eksempel kan der svejses tværplade for enden af armeringsjernene, eller der kan svejses armerings jern til en indstøbt lejeplade. I det sidste tilfælde er det vigtigt at lejepladen forsynes med modhold, så forankringsbrud i form af glidning mellem beton og lejeplade ikke kan opstå

16 Figur 10-18: Forankring med ankerplader eller modhold Som regel kræver specielle forankringer at der udføres prøvning. På elementfabrikker udføres denne prøvning stikprøvevis som led i den løbende kvalitetskontrol Eksempel - Vederlagsforankring Figur 10-19: Bjælkeende 10.16

17 I en bjælke der er forskydningsdimensioneret efter diagonal. trykmetoden, kan endesektionen som regel tegnes som vist på Figur Af ligevægtsligningerne findes: Figur 10-20: Forhold i vederlagszone, hovedarmering ikke vist 10.17

18 Det vælges at anordne hovedarmeringens forankring med 2 stk. U-bøjler, S10, som vist på Figur Af plansnittet ses at U-bøjlerne kan udformes med en bukkediameter på hvor der er fratrukket ekstra 5 mm for at sikre U-bøjlernes indbygning mellem de øvrige bøjler. Mindst tilladte bukkediameter for den valgte armeringskvalitet og -dimension er Af findes forankringsevnen Dermed kan U-bøjlerne forankre en kraft af størrelsen: Bredden af den skrå tryklamel findes af Figur ved: hvor knudepunktsligevægt kræver 10.18

19 Dermed bliver: Lokalt i den skrå trykstang bliver spændingen således: Endelig kontrolleres den lodrette spænding over lejet: Da bjælken i øvrigt er forudsat dimensioneret efter diagonaltrykmetoden, er yderligere undersøgelser af forholdene i vederlagszonen ikke nødvendige. Bemærk at kraftforløbet over vederlaget kræver at de yderste ca. 25 mm af bjælkeenden ikke overfører last til vederlaget

20 Eksempel - Bjælkehalvering Figur 10-21: Bjælkeende Som i det foregående eksempel forudsættes bjælken forskydningsdimensioneret efter diagonaltrykmetoden. Denne dimensionering føres ud til en passende afstand, a, fra søjle konsollen. Denne afstand vælges så der bliver rimelig plads til at arrangere bøjler til ophængning af lasten V samt til at forankre hovedarmeringen. Eksempelvis kan der prøves med 1/2h int cotθ, For den aktuelle bjælke forudsættes: Den anførte friktionskoefficient µ, der i en del tilfælde kan være mindre end 0,5, medfører at tvangsdeformationer af bjælken pga. svind, krybning og temperaturbevægelser giver en vandret kraft µ R på bjælkeenden. Denne vandrette kraft kan i den aktuelle bjælke med god tilnærmelse regnes at virke i afstanden z = 160 mm fra trykzonen. Endvidere regnes med: 10.20

21 Ligevægtsligningerne giver da for den udskårne sektion af bjælken: Gittermodellen der anvendes er tegnet op på Figur Figur 10-22: Gittermodel 10.21

22 Afstanden mellem trykzone og vandret ankerjern fastlægges i det aktuelle tilfælde til z = 160 mm. Trykstangen mrk. c 1 skal da optage kraften Af findes lamelbredden: Dette giver en trykspænding i lamellen på Det vandrette ankerjern der er svejset til lejepladen skal optage kraften Som ankerjern anvendes 4 S16: Kraften N 1 - µr skal forankres til betonen. Elementleverandørerne råder over forskellige standardløsninger der sikrer denne forankring i normale tilfælde. I specialtilfælde kan det være aktuelt at udforme lejepladen med modhold der kan overføre den vandrette kraft N 1 - µr til betonen, se Figur Modholdets højde afgøres af hvor α 1 fastlægges ud fra reglerne for koncentreret last på betonen. Modholdet skal dimensioneres så kræfterne vist på Figur kan optages. Afstivning af modholdet kan være nødvendigt

23 Figur 10-23: Eventuelt modhold på indstøbt lejeplade Ophængningsbøjlerne foran vederlaget skal optage kraften Der indlægges ophængningsbøjler, 3 S10, som kan optage Nu fastlægges længden x ved at kræve vandret ligevægt i punktet hvor trykdiagonalerne mrk. c2 og c3 møder det vandrette ankerjern: Kraften i tryklamellen, mrk. c2, bliver 10.23

24 Af , findes lamelbredden Dette giver en trykspænding i lamellen på: Hovedarmeringen skal bag 1. ophængningsbøjle forankres for en kraft af størrelsen hvilket svarer til den tidligere bestemte trækkraft fundet ved momentligevægt for bjælkesektionen. Der anordnes 2 stk. U-bøjler, S16, der kan få en bukkediameter af størrelsen Mindste bukkediameter for S16 er: Af findes U-bøjlernes forankringsevne 10.24

25 Dermed kan U-bøjlerne forankre en kraft af størrelsen Endelig sikres de vandrette ankerjerns forankring ifølge , idet ankerjernene føres en forankringslængde forbi knudepunktet med trykdiagonalerne mrk. c2 og c3: idet der indsættes σ s = f yd. Ankerjernene skal således have en længde på: Da bjælken i øvrigt er dimensioneret efter diagonaltrykmetoden er yderligere undersøgelser ikke nødvendige. Kraften i tryklamellen, mrk. c3, føres uden videre ind i den sædvanlige bøjlearmering Eksempel - Pladehjørne Gitteranalogien kan også anvendes til analyse af tredimensionale problemer, eksempelvis et pladehjørnes bæreevne. Som det fremgår af gittermodellen forudsættes armeringen i pladehjørnet at bestå af et sæt krydsende, lodretstillede U bøjler samt en randarmering. Det er forudsat at bøjleafstanden er den samme som bøjlernes indvendige højde, z. C 1 er et sæt skråtstillede tryklameller i pladens randzoner: C o er en randarmering der sikrer vandret ligevægt i hjørneknuden: 10.25

26 Figur 10-24: Pladehjørne Figur 10-25: Gittermodel N 1 er den lodrette forskydningsarmering i pladens randzoner: C 2 er et sæt skråtliggende tryklameller i pladens underside. Disse tryklameller sikrer vandret ligevægt parallelt med pladeranden i de nederste knudepunkter mellem C 1 og N 1, uden at der hobes kræfter op i randarmeringen ud over kraften N

27 I samme knudepunkt sikrer N 9 herefter ligevægt vinkelret på pladeranden: De skråtliggende tryklameller, C 3, i pladens overside sikrer vandret ligevægt parallelt med pladeranden i de øverste knudepunkter mellem C 1 og N 1, uden at der hobes trykkræfter op i randzonens overside. Endelig findes N 3 svarende N 2. Figur 10-26: Snit i plade 10.27

28 Indlægges nu et lodret snit inde i pladen parallelt med en pladerand, ses resultanten af C 3 og N 3 over snitlængden z at være ækvivalent med en forskydningskraft idet normalkraftresultanten af C 3 og N 3 bliver Tilsvarende er C 2 og N 2 i pladeundersiden i snittet ækvivalent med en tilsvarende forskydningskraft Q, men modsat rettet den i oversiden. Inde i pladen er gitterkræfterne der med alt i alt ækvivalente med et vridende plademoment af størrelsen: I vridning tillader betonnormen at der formelt regnes med forskydningsspændinger i et tyndfliget tværsnit med en tykkelse på højst en sjettedel af diameteren i den største cirkel der kan indlægges i tværsnittet. Figur 10-27: Tyndfliget tværsnit 10.28

29 Med en trykhældning på 45, dvs. cotθ = 1, tillader beton normen i det tyndfligede tværsnit højst en forskydningsspænding af størrelsen Dermed kræves at Med dette opfyldt kan pladehjørnet altså optage hjørnekraften P, hvis hver af de viste armeringsstænger kan optage en trækkraft af størrelsen 1/2 P. Bøjleafstanden, z, må dog ikke overstige 0,7 h. Desuden bør afstanden mellem bøjlerne ikke være større end bøjlernes middelhøjde svarende til det aktuelle dæklag: hvor d o er det foreskrevne dæklag og d a er armeringsdiameteren. Af hensyn til bøjlernes forankring skal der også indlægges randarmering i oversiden Taleksempel Betragtes et hjørne i en plade med flg. specifikationer: 10.29

30 kan der maximalt optages en hjørnelast af størrelsen Armeringsjern S8 kan optage en trækkraft på Bøjlerne anbringes med en afstand på højst 10.2 Udstøbningssamlinger Væg- og dækfuger udstøbes sædvanligvis med en særlig fugebeton, hvor den maximale stenstørrelse vælges ud fra hensynet til de trange støbeforhold. Alligevel må der ved vurderingen af disse samlingers styrke tages hensyn til risikoen for støbefejl. Jævnfør eksempelvis afsnit 5.1, hvor det anbefales at øge stød- og forankringslængden for fugearmeringen i forhold til minimumskravene i DS Støbeskel Støbeskels forskydningsstyrke har ofte afgørende betydning for bygningens overordnede stabilitet. Bæreevnen iht. DS 411 er illustreret på Figur svarende til armeringen liggende vinkelret på støbeskellet. Ved glatte støbeskel bør der normalt ikke medregnes bidrag fra A s f yd på grund af deformationsforholdene. På figuren er anvendt følgende betegnelser: V d : Forskydningskraften i støbeskellet. N: Den samtidigt virkende tryknormalkraft vinkelret på støbeskellet. A s : Tværsnitsarealet af den armering gennem støbeskellet, som deltager i forskydningsoptagelsen. A c : Støbeskellets effektive areal. For fortandede støbeskel beregnes dette areal som tandarealet

31 Ved fastlæggelsen af A c skal der tages hensyn til hvorledes kræft ru forløber hen over støbeskellet. Betragtes figur 5-25 se s kan udstrækningen af de vandrette støbeskels effektive areal ved elementets underside ikke regnes større end 2x. Ved udnyttelse af bidraget fra armeringen A s f yd skal der tages hensyn til tyrken af konstruktionen omkring støbeskellet, se Figur 10-29, hvor et støbeskel skal overføre en ren forskydningskraft V d, idet der indlægges tværarmering for hver ende af støbeskellet. Figur 10-28: Støbeskels forskydningsstyrke Figur 10-29: Kræfter i fuge 10.31

32 Spændingerne i støbeskellet bliver med skivetykkelsen t og for et glat eller ru støbeskel, hvor A c = l t Indlægges nu et vandret snit midt gennem element II ses at element II her skal kunne optage et moment af størrelsen Optagelse heraf kræver lodret armering modsat støbeskellet, som for rimelige forhold mellem c og 1 kan udformes som sædvanlig randarmering: For meget hårdt påvirkede støbeskel kan det være nødvendigt at forskydningsarmere skiverne. Denne analyse viser at der ved dimensioneringen af de enkelte elementer omkring en fuge, skal tages samme hensyn til spændingerne i støbeskellet som til enhver anden ydre last på elementerne, Hvis forholdet mellem c og 1 bliver meget lille kan konstruktionen omkring støbeskellet ikke sikre fuld udnyttelse af støbeskellets forskydningsstyrke mellem to tværforbindelser. Dette kan for eksempel være tilfældet hvor der etableres punktforbindelser mellem dækelementers langside og stringerarmeringen i etagekryds, eller ved boltsamlinger i væghjørner. Her kan forholdene omkring støbeskellet illustreres som på Figur Figur 10-30: Punktforbindelse over støbeskel 10.32

33 Der er i denne situation ingen normgivne regler for, hvor stor en længde l der kan regnes med ved bestemmelse af støbeskellets effektive areal. Støbeskelsformlerne er imidlertid baseret på forsøg med ren forskydning i støbeskellet, hvilket svarer til forholdene i et vandret snit i en bjælke midt mellem træk- og trykzone. Man vil her acceptere en afstand på 0,7 h mellem bøjlerne ved en sædvanlig forskydningsdimensionering. Figur 10-31: Bjælkeanalogi På den baggrund skønnes at hver tværforbindelse kan aktivere støbeskellet over en strækning på højst hvor c er afstanden mellem støbeskellet og punktforbindelsens forankring. Forskydningsstyrken af et støbeskel ved en punktforbindelse kan dermed beregnes til det på Figur 10-32, viste for henholdsvis ru og fortandede støbeskel. På figurerne betegner A c således det effektive areal af støbe- skellet målt over strækningen l = 1,5 c. Størrelsen N t er tværforbindelsens trækkapacitet med fradrag af eventuelle ydre trækkræfter, der samtidig skal optages af tværforbindelsen

34 Figur 10-32: Ru støbeskels styrke ved punktforbindelser Figur 10-34: Fortandet støbeskels styrke ved punktforbindelse. A c er tandarealet Figur 10-33: Trykspredning på tværs af skiveplan ved punktforbindelse Hvor tværforbindelsen udgøres af en bolt eller en smal hårnålebøjle bør støbeskellets effektive areal ikke regnes at have en udstrækning på mere end t' = c på tværs af skivens plan, se Figur

35 Etagekryds I etagekryds kræves lasten fra ovenliggende væg normalt ført ned gennem fugebetonen. For extruderede dæk, der er skåret lodret af i enderne, kan dækelementenden dog også regnes at overføre en del af lasten, hvis vederlaget underløbes svarende til tilfælde 2 på Figur Lodret bæreevne for sædvanlige etagekryds kan beregnes ved hvor f cd er den mindste af væggenes og fugebetonens regningsmæssige trykstyrker, og hvor b er længden af det aktuelle etagekryds. Størrelsen a ef betegner den effektive bredde af fugebetonen i etagekrydset, jævnfør Figur Figur 10-35: Etagekryds, standardudformninger 10.35

36 Med en fugebeton med karakteristisk betonstyrke på f ck = 20 MPa vil der normalt kunne regnes med bæreevne som vist på Figur 10-36, hvor fugen i etagekrydset er opfattet som en uarmeret konstruktion. Figur 10-36: Bæreevner for sædvanlige etagekryds jf. Figur Hvis der lokalt under f.eks. dørsøjler er behov for større styrke af etagekrydset, kan det vælges at udføre dækelementerne med udsparinger. Dermed kan den effektive bredde af etagekrydset lokalt øges op til hvor t er væggens tykkelse og T er tolerancen på placeringen af væggens midterplan. Løsningen kræver at dækelementernes dimension er valgt så der kan tolereres en bæreevnereduktion svarende til udsparingerne

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009 ES-CONSULT A/S E-MAIL es-consult@es-consult.dk STAKTOFTEN 0 DK - 950 VEDBÆK TEL. +45 45 66 10 11 FAX. +45 45 66 11 1 DENMARK http://.es-consult.dk Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes

Læs mere

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Betonelement-Foreningen, 2. udgave, august 2014

Betonelement-Foreningen, 2. udgave, august 2014 BEF Bulletin no. 3 Betonelementbyggeriers robusthed Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S Betonelement-Foreningen, 2. udgave, august 2014 Page 1 Forord... 3 1. Indledning... 4 2 Metoder til

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK 1 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5.2 Vægskiver 21 5.2.1 Vægopstalter 22 5.2.2 Enkeltelementers

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 GL NA:2009

DS/EN 1992-1-1 GL NA:2009 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard DS/EN 1992-1-1 GL NA:2009 Grønlands anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

2. udgave 2012. Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012

2. udgave 2012. Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 2. udgave 2012 Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012 Forlagsredaktør: Thomas Rump, tr@nyttf.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Thomas Rump Tegninger Mette Nielsen

Læs mere

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3]. A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4

Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4 Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4 December 1999 Indhold Betydning af genvejsknapper og ikoner.................... 2 1 Anvendelse................................... 2 2 Opbygning af program............................

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

Ophængt forskalling til støbning af brodæk SYNOPSIS - 2008 Ophængt forskalling til støbning af brodæk Thomas Nielsen Pladsleder hos E. Pihl & Søn A.S. Akademiingeniør 1990. Telefon 4527 7200, mobil 4093 1509, e-mail thn@pihl-as.dk, web www.pihl-as.dk

Læs mere

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord Forord Fremstilling af en bukkemaskine Den foreliggende bukkemaskine kan fremstilles af en dygtig smed hvor som helst i verden. Udgangspunktet for konstruktionen af bukkemaskinen er, at der bliver anvendt

Læs mere

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

SL-DÆK D A T A B L A D

SL-DÆK D A T A B L A D SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Brændeovn og skorsten DanskPejsecenter.dk CE godkendt skorsten Side 1 Monteringsvejledning / DP Skorsten Opstilling af ildstedet: Før montering af skorstenen påbegyndes, må det sikres,

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Montagevejledning. 07.01.2016 Side 1 af 8. Mørupvej 15 DK-7400 Herning Tlf.: +45 60 12 88 60 E-mail: sht@sht.dk Hjemmeside: www.sht.

Montagevejledning. 07.01.2016 Side 1 af 8. Mørupvej 15 DK-7400 Herning Tlf.: +45 60 12 88 60 E-mail: sht@sht.dk Hjemmeside: www.sht. Montagevejledning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 2. Ansvarsfordeling. 3. Generelle anvisninger. 4. Detailanvisning. 5. Anhugning og løft. 6. Lagring. 7. Transport 8. Aflæsning. 9. Belastning.

Læs mere

Horisontalbelastet pæl

Horisontalbelastet pæl Horisontalbelastet pæl Anvendelsesområde Programmet beregner bæreevnen for enkeltpæle i lagdelt jord. Både vertikal og horisontal belastning af pælen er tilladt. Desuden kan en eventuel overbygnings stivhed

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0536 DA 01.01.2007 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 28. juni 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Vor opskrift til din vægsamling: PFEIFER-FS-Boks

Vor opskrift til din vægsamling: PFEIFER-FS-Boks Vor opskrift til din vægsamling: PFEIFER-FS-Boks 02/2014 PFEIFER-FS-System JORDAHL & PFEIFER BYGGETEKNIK A/S Risgårdevej 66, DK-9640 Farsø TELEFON (+45) 9863 1900 E-MAIL info@jordahl-pfeifer.dk INTERNET

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Murede skivers styrke

Murede skivers styrke Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Plasticitetsteori for murværkskonstruktioner Murede skivers styrke Karsten Findsen Seminar i anledning af Professor Emeritus Dr. Techn. M. P. Nielsens 75 års fødselsdag Baggrund

Læs mere

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Projekt-bjælker Lige bjælker

Projekt-bjælker Lige bjælker Projekt-bjælker Lige bjælker Lige bjælker er produceret med et konstant tværsnit og finder oftest anvendelse som tagbjælker, murremme og bjælkelag i etageadskillelser. Lige limtræsbjælker er fremstillet

Læs mere

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Tagkonstruktioner opstilling og afstivning af spær Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele

CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele cuneco projekt 14 041 CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele bips konference Mandag den 16. september 2013 Michael Blom Søefeldt (ALECTIA) cuneco en del af bips Introduktion Hvorfor CCS Måle- og Mængderegler?

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Betonanker FBN II Gennemprøvet og fleksibel - i pris og ydelse

Betonanker FBN II Gennemprøvet og fleksibel - i pris og ydelse STÅLBEFÆSTIGELSE 37 Betonanker FBN II Gennemprøvet og fleksibel - i pris og ydelse Oversigt Bolt FBN II Stål, elforzinket Godkendelse til: Ikke-revnet beton B25- B55 eller C20/25 til C50/60 European Technical

Læs mere

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Oplæg til beskrivelsespositioner for: Rev. 02.12.04 Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Leverandør: Holbæk Byggemateriale Compagni A/S, tlf. 59 44 12 00 www.hbc-as.dk

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

PROMATECT -200 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -200 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner PROMATECT -00 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -00 PROMATECT -00 er en ubrændbar plade til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner i tørt miljø. PROMATECT -00 er en kalciumsilikatplade

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

PECAFIL FORSKALLING PECAFIL DET UNIVERSELLE FORSKALLINGS MATERIALE

PECAFIL FORSKALLING PECAFIL DET UNIVERSELLE FORSKALLINGS MATERIALE PECAFIL FORSKALLING PECAFIL DET UNIVERSELLE FORSKALLINGS MATERIALE BYGGERIETS OG INDUSTRIENS FORETRUKNE 1 SAMARBEJDSPARTNER... PECAFIL DET UNIVERSELLE FORSKALLINGS MATERIALE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Pecafil

Læs mere

A 04.09.2015 Revisioner påført revisionssky KFR/NKR Rev.: Dato: Revisionen omfatter: Konst./tegn.: Godkendt:

A 04.09.2015 Revisioner påført revisionssky KFR/NKR Rev.: Dato: Revisionen omfatter: Konst./tegn.: Godkendt: K(X)0.00A A 04.09.2015 Revisioner påført revisionssky /NKR Rev.: Revisionen omfatter: Konst./tegn.: Godkendt: K(X)0.00A Note Bygherre - Boligkontoret Fredericia, AFD.601 Vesterbrogade 4, DK-7000 Fredericia

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således

Læs mere

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)

Læs mere

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning

Læs mere

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 2 Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse 2.6 Betonelementleverance Udgave 2 Totalrådgiver: Dato: 22.02.2013 Danneskiold-Samsøes Allé 28 Rev.

Læs mere

STYRENFRI INJEKTIONSMASSE - ESI

STYRENFRI INJEKTIONSMASSE - ESI Generelt vedr. efterfølgende indlimning af armering (post-installeret. Europæisk Teknisk Godkendelse (ETA i henhold til EOTA TR023 giver mulighed for indlimning af armering og design i henhold til EC 2.

Læs mere

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold. AARHUS KOMMUNE KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Konstruktion 2 3 Undersøgelser

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016 Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt. Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

JUMBO JUMBO BUKKESTILLADS MONTAGEVEJLEDNING. 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi

JUMBO JUMBO BUKKESTILLADS MONTAGEVEJLEDNING. 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi Montagevejledning EN 1298-IM-DK MONTAGEVEJLEDNING JUMBO BUKKESTILLADS 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi 4. Opstilling af buk 5. Forhøjelse af buk 6. Montage af platform 6.1

Læs mere

»Styring af SKT-revner i beton. Dansk Betonforening Horsens 2014-10-21 Jens Mejer Frederiksen, chefrådgiver, jmf@alectia.com, / (+45) 29 29 63 04

»Styring af SKT-revner i beton. Dansk Betonforening Horsens 2014-10-21 Jens Mejer Frederiksen, chefrådgiver, jmf@alectia.com, / (+45) 29 29 63 04 »Styring af SKT-revner i beton Dansk Betonforening Horsens 2014-10-21 Jens Mejer Frederiksen, chefrådgiver, jmf@alectia.com, / (+45) 29 29 63 04 » Emner Referencer til verden omkring os Lidt teori Regneark

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Parkeringsanlæg i beton Statiske udfordringer

Parkeringsanlæg i beton Statiske udfordringer 1 COWI PowerPoint design manual Oversigt Problemer, især opnåelse af stabilitet ved skivevirkning i dækkene Mindre enheder med egen stabilitet Indspændte d søjler, op til tre etager Novo, Bagsværd Ro's

Læs mere

TEKNISK REGLEMENT AUTOSPEEDWAY

TEKNISK REGLEMENT AUTOSPEEDWAY Indhold 1. TEKNISKE BESTEMMELSER... 2 2. STARTNUMRE... 2 3. MOTORBESTEMMELSER... 2 4. BESKYTTELSESBUR... 3 5. FØRERSÆDE... 4 6. SIKKERHEDSSELE... 4 7. ILDSLUKKERE... 4 8. KAROSSERI OG CHASSIS... 5 9. STÆNKLAPPER...

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I P7_TA-PROV(2011)0214 Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

4. Husets totale stabilitet

4. Husets totale stabilitet 4. Husets totale stabilitet 4.1 Indledning Husets totale stabilitet sikres af det statiske system, der optager den samlede, vandrette kraft vha. afstivende vægge. Et system er illustreret på efterfølgende

Læs mere

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden.

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden. En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden. Når man tegner perspektivtegninger, er der forskellige finter til at lave de rigtige størrelsesforhold. Nedenfor

Læs mere

Kørestrømsanlæg. SAB K-ophæng mv

Kørestrømsanlæg. SAB K-ophæng mv Kørestrømsanlæg Dokument: SAB K-ophæng udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K NG VPE

Læs mere

Aluproff I Midtager 9-11 I 2605 Brøndby I Tlf: +45 43600063 I Email: aluproff@aluproff.dk I www.aluproff.dk 2/2

Aluproff I Midtager 9-11 I 2605 Brøndby I Tlf: +45 43600063 I Email: aluproff@aluproff.dk I www.aluproff.dk 2/2 SB 3001 Stoffet klippes (husk sømrum) og 2 cm sidesømme syes Velcrobåndet påsyes foroven på gardinet, og der syes en 2,5 cm løbegang forneden. Lommebånd påsyes med ca. 20-25 cm afstand på tværs af gardinet.

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer

Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Dokumentnr.: 727-2010-110666 side 1 1. Indledning Formålet med dette administrationsgrundlag er at varetage offentlighedens interesser i forhold til stranden

Læs mere

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade Montagevejledning HODY EFTEX ApS - HI-PARK 411-7400 HERNING - Tlf 86 66 20 00 - Fax 86 66 23 96 - WWW.EFTEX.DK Indholdsfortegnelse Side 2 Fordele ved HODY pladen HODY Tekniske data Side 3 Lagring af HODY

Læs mere