Skandinaviens grundfjeld
|
|
- Merete Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skandinaviens grundfjeld Et forsøg på en oversigt af HENNING SØRENSEN Abstract A briel review ol the Precambrian geology of Fennoscandia is given based on the geological summaries presented as a result of the International Geological Congress in Norden I 1941 refererede VICTOR MADSEN 1 dette tidsskrift en afhandling af HELGE G. BACKLUND om Skandinaviens geologiske opbygning. På grundlag af geologiske vurderinger og radioaktive aldersbestemmelser var BACKLUND nået frem til følgende inddeling: I. Marealbider ( millioner år gamle) ved vestkysten af Hvidehavet. Disse bjergarter blev også betegnet Bjelomorider. n. Norvegosamider på Kolahalvøen, i finsk Lapland og Sydvaranger i Norge, sandsynligvis millioner år (m. år) gamle. III. Svekofennider ( m. år) i Sydfinland og Svealand, samt små områder længere mod nord. Hertil hører måske Blekinges gnejser og Bornholm. IV. Gothokarelider i russisk Karelen, størstedelen af Finland, V- og N-Sverige, samt Sydnorge. Alderen sandsynligvis m. år. Disse fire grupper skulle svare til hver sin orogenèse. Yngre endnu er de algonkiske bjergarter (ca. 650 m. år), som omfatter subjotnium, jotnium og eokambrium. Disse lag er ufoldede. De yngste orogene led i Skandinavien er de kaledonisk foldede bjergarter i Fjeldkæden. Siden BACKLUND udarbejdede denne inddeling, er kendskabet til Skandinaviens geologiske opbygning øget i meget betydelig grad, de gamle metoder til radioaktiv datering af mineraler er forbedret, og nye og sikre metoder er fundet. Et temmelig stort antal aldersbestemmelser er nu udført på Skandinaviens grundfjeld, en væsentlig del af disse på Laboratoriet for Prækambrisk geologi i Leningrad. Den mest benyttede metode er kalium/argon-metoden, for hvilken de radioaktive konstanter nu er så velbestemte og analysemetoderne så nøjagtige, at meget fine aldersbestemmelser kan foretages. Metoden giver bedst resultater på kaliglimmere, som, forudsat at mineralet ikke har været udsat for omdannelsesprocesser.
2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 14 [1961] 351 Fig. 1. Fennoskandias tektoniske inddeling på grundlag af de i litteraturlisten nævnte afhandlinger. 1. Katarkæisk, 2. Saamisk, 3. Belomoridisk, 4. Svekofennisk-Karelisk, 5. Gothisk, 5 a. Prægothisk, 6. Dalslandisk og Sydnorge, og 7. Jotnisk og subjotnisk (sandsten, porfyrer, rapakivi, m. m.). VisingsSformationen og eokambriske dannelser er ililie angivet. Vandret skravering: Post-prækambriske bjergarter. er i stand til at tilbageholde den ved den radioaktive nedbrydning af "K udviklede luftart ^"A. Derimod siver en del argon væk fra kalifeldspat, hvorfor feldspatmineraler giver mere usikre aldersbestemmelser. Andre benyttede metoder er de mere klassiske uran-thorium/blymetoder, dog i den forbedrede udgave med bestemmelse af uranets og blyets isotopsammensætning, samt rubidium/strontium bestemmelser på kalifeldspat og kaliglimmere og rhenium/osmium på molybdænglans. Der er endnu mange usikre punkter i tolkningen af Skandinaviens grundfjelds opbygning, men alligevel er der en vis mening i netop nu at forsøge at give geologiinteresserede i Danmark en oversigt over grundfjeldsgeologiens nuværende situation, idet der i de nordiske lande netop er gjort
3 352 HENNING SØRENSEN: Skandinaviens grundfjeld status i anledning af den internationale geologkongres, som blev afholdt i Norden i sommeren I forbindelse med kongressen blev der udarbejdet en række udmærkede oversigter over Nordens grundfjeld, nemlig HOLTEDAL (1960), MAGNUSSON (1960), MAGNUSSON med flere (1960), SIMONEN (1960), POLKANOV og GERLING (1960), samt en række fortrinlige guideboger til de mange ekskursioner rundt i Norden. Oversigter over aldersbestemmelser findes i de nævnte afhandlinger, samt hos PARWEL og WicKMAN (1954), GERLING og POLKANOV (1958), Kouvo (1958) og NEU MANN (1960). Det følgende vil i det væsentlige blive et sammenarbejdet referat af de nævnte afhandlinger, og der vil kun i enkelte tilfælde blive henvist til de originalarbejder, som disse er baseret på. Kommentarer vil blive indskrænket til de mest problematiske punkter, men en indgående diskussion med fremførelse af alle fremsatte synspunkter vil ikke være mulig inden for denne artikels rammer. Ved grundfjeld forstås de bjergarter, der er blevet til i prækambrisk tid, dvs. bjergarter der er ældre end ca. 600 m. år. Man inddelte tidligere disse bjergarter i nogle få større underafdelinger, som kunne sammenfattes i to: de ældste arkæiske og de yngre proterozoiske (algonkiske) bjergarter, hvoraf de sidste som regel var mindst omdannede. De senere års undersøgelser har vist, at denne inddeling var baseret på metamorfosegrad snarere end på alder, og den kan derfor ikke tillægges større betydning. Da de prækambriske bjergarter ikke er forsteningsførende vil den lithostratigrafiske klassifikation blive benyttet, dvs. de større stratigrafiske enheder betegnes grupper og disse inddeles i formationer og led (cf. TROELSEN og SORGENFREI, 1956). Flere grupper kan sammenfattes i provinser, som eventuelt hver svarer til en orogenèse (QUENNELL og HALDE- MANN, 1960). Skandinaviens grundfjeld er den nordvestlige del af det fennosarmatiske skjold, som omfatter Syd- og Nordnorge, Sverige, Finland, russisk Karelen, Kola, samt undergrunden i det egentlige Rusland, i Polen og i Nord- og Mellemeuropa ned til Alperne. Grundfjeldet er blottet i Fennoskandia (dvs. Norden, Kola og russisk Karelen), i de yngre bjergkæder i Mellemeuropa (f. eks. Vogeser, Sehwarzwald, Bøhmen og Alperne), samt i Ukraine. Fennoskandias grundfjeld inddeles kronologisk i: 1. Katarkæiske dannelser, 2. Saamiske dannelser, 3. Belomoridiske dannelser, 4. Svekofenniske og Kareliske dannelser, 5. Gothiske dannelser (herunder behandles de aldersmæssigt usikkert placerede Prægothider), 6. Dalslandiske dannelser og sydnorske grundfjeld og 7. ufoldede prækambriske dannelser. 1. Katarkæiske dannelser findes som indeslutninger i yngre bjergarter i den nordlige del af Kolahalvøen. Man skelner mellem en ældre gruppe stærkt omdannede bjergarter ( m. år) og en yngre på
4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] m. år. Disse bjergarter indesluttes i og skæres af yngre graniter ( m. år), dvs. graniter tilhørende adskillige al de nedennævnte tidsgrupper. 2. Saatniske dannelser inddeles i ældre saamiske ( m. år) og yngre saamiske ( m. år). De førstnævnte skæres af graniter, der er m. år gamle, de sidste af graniter på m. år, alkaline bjergarter (2330 m. år) og pegmatiter med sjældne mineraler ( m. år). Bjergarter af disse aldre findes i det nordlige Kola, samt indesluttet i yngre bjergarter i det sydlige Kola, russisk Karelen og i Østfinland. De saamiske bjergarter strækker sig iøvrigt ind over det russiske skjold og omfatter f. ex. gnejser og jernmalm ved Kursk, som kan følges lange strækninger under yngre dæklag ved hjælp af magnetiske målinger. Bjergarter af disse aldre kendes også fra Ukraine. 3. Belomoridiske dannelser ( m. år) findes i et bælte på begge sider af Hvidehavet og når mod vest frem til de kaledonisk foldede bjergarter i Nordnorge. De findes altså vest og syd for de ældre dannelser og har indeslutninger af disse. Belomoriderne danner underlag for de yngre karelske sedimenter i det sydlige Kola, i Nordfinland, Finnmark, i russisk Karelen og i Østfinland. I de nordlige områder indgår Laplands granulitformation med høj metamorfe bjergarter i Belomoriderne. De skærende graniter har aldre på m. år. Af belomoridisk alder er ifølge POLKANOV og GERLING (1960) skifre fra Skelleftefeltet i Nordsverige (se mere nedenfor). 4. Svekofenniske og karelske dannelser omfatter bjergarter, som blev foldet og metamorfoseret for ca m. år siden. Tidligere mente man, at de svekofenniske bjergarter var ældre end de karelske, hvilket dels skyldes, at de er kraftigere metamorfoserede end sidstnævnte, dels at de karelske bjergarter tidligere blev anset for at være yngre end de graniter, som skærer Svekofenniderne. Senere undersøgelser har imidlertid vist, at både Svekofennider og Karelider skæres af graniter, der er 1800 m. år gamle. Dette kan forklares ved at antage, som ESKOLA har gjort det, at de ældre svekofenniske bjergarter er blevet regenereret under den yngre karelske foldning, idet det tilstedeværende argon blev uddrevet. Den K/A-alder man bestemmer, er da alderen på den yngre foldning, idet den argon, der nu findes i glimmeren, er opmagasineret siden omdannelsen fandt sted. Hertil hævder SIMONEN og andre, at aldersbestemmelser på underlaget af de karelske bjergarter i Østfinland stadig giver de gamle aldre, selv om disse bjergarter har været aktiveret under den karelske foldning. De fleste mener vel derfor nu, at svekofenniske og karelske bjergarter er foldet og metamorfoseret på nogenlunde samme tid. De svekofenniske bjergarter findes i Sydfinland, samt i Svealand og Norrland i Sverige; og det har ikke været muligt at påvise rester af deres underlag.
5 354 HENNINQ SØRENSEN: Skandinaviens grundfjeld De sydfinske svekofenniske bjergarter blev tidligere inddelt i ældre, stærkt metamorfoserede svioniske, og i yngre, svagere metamorfoserede botniske bjergarter. SIMONEN har nu vist, at de hører til samme orogenèse. De danner bueformede strøg, som overvejende stryger øst-vest, men mod ost bliver strøget gradvis nord-sydligt, og Svekofenniderne løber da parallelt med Kareliderne i Østfinland, uden at det har været muligt at påvise en diskontinuitet imellem dem.- Svekofenniderne opbygges af foldede og metamorfoserede suprakrustale bjergarter^), der ved Tammerfors, hvor de er mindst omdannede, består af en bjergartsserie på over 8000 m omfattende en nedre gruppe med gråvacke og leptit, en mellemste gruppe af basiske vulkaniter og en øvre gruppe af lersedimenter. Dette er som påvist af SIMONEN en udpræget eugeosynklinal bjergartsassociation. Kvartsit og kalk er sjældne, men de store marmorforekomster ved Pargas og Lohja hører dog hertil. Metamorfosegraden varierer fra grønskifer- til granulitfacies, og bjergarterne er stedvis stærkt granitiserede, idet der findes synkinematiske Na-rige, senkinematiske K-rige, samt postorogene graniter (altså granitserier ifølge WAHL og READ). Til de sidste hører ved Helsingfors Obbnäs og Bodom graniterne med aldre på 1620 m. år, samt de nedennævnte rapakivigraniter. I Sverige er de svekofenniske, eller som de dér kaldes svioniske bjergarter bedst udviklet i Svealand og Norrland. I Svealand findes nederst leptitbjergarter med kalklag og ret store jernforekomster, overst gråvackesedimenter. (Ved leptit forstås i dette område finkornede kvarts-feldspatrige bjergarter, som kan vises at være svagt metamorfoserede sure vulkanske bjergarter; de ovennævnte sydfinske leptiter er i hvert fald til dels omdannede kvarts-feldspat-sedimenter). I Norrland dominerer gråvackesedimenter. Sedimenterne er foldet under granitisering (urgraniterne), og i forbindelse hermed er dannet sulfidmalme, f. ex. i Falun. Metamorfosegraden er varierende, visse steder, som f. ex. i Grythyttefeltet, er suprakrustalbjergarterne så uomdannede, at man kan studere primære sedimentogene og vulkanske strukturer. Efter denne foldning fulgte i Centralsverige en periode med intrusion af basiske dykes og så en ny foldning ledsaget af migmatit- og granitdannelse (f. ex. Stockholmsgranit). Migmatitdannelsen resulterede i fremkomsten af den store zinkforekomst ved Åmmeberg lige nord for Vattern, idet man antager, at de oprindelige sedimenter og vulkaniter har haft et vist ringe indhold af zink og bly, som er uddrevet under migmatitiseringen og er opfanget i kalksten foran migmatitfronten. Længere mod nord findes i Skelleftefeltet en serie svagt omdannede suprakrustalbjergarter, som af KAUTSKY er inddelt i en nedre gruppe af gråvacke, skifer og vulkaniter (Maurlidengruppen), der blev foldet samtidig med dannelsen af Jørngraniten. Efter en erosionsperiode aflejredes den øvre sedimentserie (Elvaberggruppen), som består af konglomerater 1) Ved suprakrustale bjergarter forstås bjergarter afsat på jordoverfladen, dvs. sedimenter og vulkanske dagbjergarter.
6 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 14 [1961] 355 med blokke af Jörngranit, etc. (bl. a. Vargforskonglomeratet), samt gråvacke og skifer. Under en ny foldning dannedes migmatiter og den såkaldte Revsundsgranit og i forbindelse hermed et stort antal sulfidmalmsforekomster, f. ex. Boliden. Malmene tænkes også her uddrevet af de migmatitiserede sedimenter og vulkaniter, og malmen opfanges i»malmfælder«, dvs. strukturer dannet under foldningen, f. ex. mellem vulkaniter og sedimenter, som har forskellig foldestil. Den berømte Varuträskpegmatit anses for at være dannet sammen med Revsundsgraniten. Skellefteskifrene (sandsynligvis Maurlidenskifre) har som nævnt ovenfor givet aldre på ca m. år, Varuträskpegmatiten aldre på hhv og 2060 m. år og Revsundsgraniten på 1800 m. år. De nord for Skelleftefeltet liggende Arfvidsjaurporfyrer anses for at være af samme alder som Maurlidengruppen, idet de er fundet som rullesten i Elvaberggruppens konglomerater. De skæres af Arfvidsjaurgranit. Af samme alder er muligvis også porfyrerne og jernmalmen i Kirunaområdet. I den sydlige del af Norrbotten overlejres de foldede porfyrer, etc. af Pitekonglomeratet, som er ældre end Revsundsgraniterne. Man ser heraf, at der er mindst to foldningsperioder i det komplex, der af svenske geologer betegnes Svioniderne. Mod syd er foldningerne adskilt af periode med dykeintrusion, i nord af periode med forvitring og sedimentdannelse. Karelske bjergarter findes i Øst- og Nordfinland, Karelen, Kola, Nordsverige og Nordnorge, men bjergarter af denne alder kendes også fra Ukraine, bl. a. horer jernmalmen ved Krivoi Rog hertil. I Østfinland og russisk Karelen er de karelske bjergarter aflejret på et underlag af ældre gnejsbjergarter, som er aktiveret under foldningen af Kareliderne under dannelse af granit- og gnejsdomer (de såkaldte mantled domes). De karelske bjergarter består nederst af arkose, kvartsit, phyllit og dolomit (Jatulikum), overst af phyllit og glimmerskifer (Kalevium), som i hvert fald lokalt er adskilt fra Jatulikum af diskordans. Bjergarterne intruderes af uralitdiabas. De er foldet og skæres af graniter, f. ex. Marianvaaragraniten ved Outokumpu. Metamorfosegraden er lav mod ost og stiger mod vest, hvor der er gradvis overgang til de svekofenniske migmaiter. De højmetamorfe karelske bjergarter er af SEDERHOLM betegnet Ladogiske. Sedimentassociationen i Kareliderne er af miogeosynklinal type. WEGMANN (1928) opfattede de jatulske kvartsiter som epikontinentale dannelser mellem et østligt kontinent og en vestlig geosynklinal, hvori de ladogiske bjergarter er geosynklinalsedimenterne. De kaleviske bjergarter skulle da svare til foldningens flyschsedimenter. Foldningen er alpinotyp med overskydningstektonik og ophioliter langs overskydningsplanerne (ophioliter er basiske bjergarter intruderet under foldning). De sovjetrussiske geologer inddeler de karelske sedimenter i to grupper eftersom de skæres eller ikke-skæres af granit. I Nordfinland er successionen ved Kemi ifølge HÄRME: Kvartsit, grønsten, skifer, dolomit og overst lerskifer. Bjergarterne er foldet under dannelse af Haparandagranit, og der er også senkinematiskemikroklingraniter.
7 356 HENNING SØRENSEN: Skandinaviens grundljeld I Norrbotten i Sverige findes karelske bjergarter i en 100 km bred zone parallelt med grænsen til Finland. Zonen har vinduer, hvori de ældre svioniske bjergarter kan ses. De karelske bjergarter overlejrer de svioniske med diskordans og har i bundkonglomeraterne blokke af de ældre lag, f. ex. af Kirunamalmen. Den nederste del af serien omfatter kvartsit, phyllit, konglomerater, kalk, dolomit og basiske vulkaniter. Disse bjergarter, der betegnes de lapponiske, er foldet under dannelse af ovennævnte Haparandagranit. Efter erosionsperiode aflejredes en øvre sedimentserie, Bälingeformationen, som består af konglomerater, sandsten, phyllit og en stor mængde andesitisk lava. Under ny foldning dannedes migmatitgranit (Linagranit) og syenit-graniter (Sorsele- og Edeforsgranit). Graniter af disse typer skærer også de ældre svioniske bjergarter og findes helt ned i Skelleftefeltet. De har aldre på ca m. år. I norsk Finnmarken findes karelske bjergarter i et vestligt og et østligt område, adskilt af et intermontant strøg af ældre bjergarter af belomoridisk alder, hvori den ovennævnte granulitformation indgår. Alle disse tre komplexer fortsætter ind i Nordfinland. Både i vest og øst hviler de karelske sedimenter på ældre gnejser og graniter, som under den senere foldning danner domer i sedimenterne. I modsætning hertil er det centrale belomoridiske komplex skudt ind over de karelske sedimenter under foldningen. Det vestlige område omfatter i Finnmarken længst mod vest en nedre gruppe (nedre Raipas) med grønsten, grønskifer og karbonatbjergarter og en øvre gruppe (øvre Raipas) med sandsten, skifre og dolomit. De to grupper er i det mindste lokalt adskilt af diskordans. Metamorfosegraden er lav, maximalt findes epidot-amfibolitfacies. I centrale Finmarken findes lidt andre bjergartstyper, nemlig en nedre gruppe (Caskias) med konglomerat, kvartsit, skifre, karbonatbjergarter og vulkaniter og en øvre gruppe (Öaravarre) med lerbjergarter, sandsten og kvartsit. Metamorfosegraden er også lav her, men den stiger mod ydre dele af området. Kvartsit overlejret af amfibolit øst for det centrale belomoridiske gnejsområde er muligvis en højmetamorf udgave af disse bjergarter. Øst for det centrale område af ældre gnejsbjergarter findes aflejret på gnejsen en suprakrustalserie med. konglomerat, kvartsit, glimmerskifer, Sydvaranger-jernmalm og andesit (Bjørnevann formationen). Disse lag er foldede og skæres af granit og pegmatit. På den eroderede overflade af disse bjergarter blev dernæst dannet konglomerat, glimmerskifre, karbonatbjergarter og grønsten, der har størst udbredelse på østsiden af Pasvikelven i Petsamo (Petchenga) området, og som derfor betegnes Petsamontunturitformationen. Heri findes den bekendte Petsamonikkelmagnetkis i tilknytning til basiske og ultrabasiske bjergarter. Disse bjergarter er foldet i forbindelse med overskydninger af de ældre bjergarter, og grønstenen omdannes i strøgretningen til amfibolit, der fortsætter ind i Finland. Det ses af det ovenstående, at der er to karelske foldezoner adskilt af intermontant område med ældre bjergarter, samt at der er påvist to foldningsfaser i disse foldestrøg. Det ses desuden, at der mellem svenske og finske geologer er nogen
8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 357 uenighed om aldersforholdet mellem Svekotennider (Svionider) og Karelider. Svenskerne betragter Svioniderne som lidt ældre end Karellderne, idet bjergarter, der antages at være af svionisk alder, overlejres diskordant af karelske bjergarter. Men alle skærende graniter er af samme alder, hvilket som nævnt er årsagen til, at de finske geologer betragter de to bjergartskomplekser som stort set lige gamle. Disse modstridende synspunkter kan forliges, hvis man antager, at Maurlidengruppen, Arfvidsjaurporfyrerne, Kirunaporfyrerne, Jörngraniten og Arfvidsjaurgraniten er ældre end de mod nord og syd liggende bjergarter. Elvaberggruppens bjergarter og de lapponiske bjergarter er da sedimenter af karelsk alder pålejret det gamle underlag. Denne antagelse er i overensstemmelse med aldrene på ca m. år bestemt på skifre fra Skellefte og lepidolit fra Varuträskpegmatiten, samt det lange tidsinterval, der synes at skille Maurlidengruppen fra Elvaberggruppen. Kan dette synspunkt ikke godtages, må man nødvendigvis regne med adskillige deformationsperioder i den svekofenniske-kareliske foldning, perioder der er skilt af store tidsintervaller. Det kan i denne forbindelse være af interesse at påpege, at de svekofenniske- svioniske bjergarter er af udpræget eugeosynklinal type, mens de karelske sedimenter snarere er af miogeosynklinal eller af epikontinental type. Man har kunnet påvise de sidstnævntes underlag, men har ikke fundet sikre rester af underlaget til de førstnævnte. Ses dette i lys af den moderne øbueteori om bjergkædernes opståen svarer de svekofenniske bjergarter til en ydre, eugeosynklinal øbue, mens de karelske bjergarter hører hjemme i en nærmere det oprindelige kontinent liggende miogeosynklinal eller er aflejret på kontinentranden. Disse to buesystemer burde så ifølge teorien være adskilt af en vulkansk øbue med granitbatholither og vulkanske bjergarter, altså forhold der kan sammenlignes med bjergkæderne langs vestkysten af U.S.A., dvs. en ydre eugeosynklinal zone (Kystbjergene), en central vulkansk zone (Sierra Nevada) og en indre miogeosynklinal zone (Rocky Mountains). Det vil dog sandsynligvis blive vanskeligt at påvise resterne af en tidligere vulkansk bue i det skandinaviske grundfjeld, idet man jo kun kan vente at finde et meget dybt snit af denne, hvor bjergarterne er kraftigt metamorfoserede. Yderligere må man gå ud fra, at der er store chancer for at de fleste primære strukturer er forsvundet, hvis bjergarterne, hvad der er grund til at tro, er foldet i flere omgange. Efter afslutningen af den svekofennisk-karelske foldning dannedes postorogene graniter, f. ex. Obbnäs og Bodom i Sydfinland (1620 m. år) og de finske rapakivigraniter (1640 m. år). Af denne alder er også alkaline bjergarter i Kola (Gremyakha Vyrmes) og i Karelen (Eletozoro), der giver aldre på m. år, samt alkaline bjergarter i Ukraine (Priasov eller Mariupol) på m. år. Et massiv af rapakivi i Ukraine (Korosten) har alder på 1700 m. år. Da der også findes bjergarter foldet i karelsk tid i Ukraine, viser dette område altså betydelig lighed med udviklingen i Fennoskandia. I det østlige centrale Sverige findes en række forekomster, hvori rapakiviagtige bjergarter indgår (Rödö, Gavle, Nordingrå og Ragunda). Da de
9 358 HENNING SØRENSEN: Skandinaviens grundfjeld optræder som postorogene dannelser i svioniske bjergarter, kan de muligvis i alder korreleres med de finske rapakivigraniter, men er da væsentlig ældre end de vulkanske bjergarter i Dalarne, som de sædvanligvis sammenlignes med. Efter intrusionen af de postorogene graniter (som i enkelte områder er ledsaget af vulkanske bjergarter) aflejredes røde sandsten af molassetype. Disse er bevaret på sydkysten af Kola, ved Onega, Pori, Muhos, og muligvis er sandsten ved Gavle, Nordingrå og på øer i Målaren af samme alder. Disse sandsten hører til de såkaldte jotniske dannelser (se mere nedenfor). De er i de fleste områder ledsaget af diabasintrusioner. 5. De gothiske dannelser i det sydøstlige Sverige er yngre end Svioniderne, da de har indeslutninger af disse og ifølge aldersbestemmelserne er m. år gamle. De dominerende bjergarter er Smålandsgraniterne, der danner granitserier, og som har indeslutninger af ældre suprakrustalbjergarter, nemlig sedimenter (især sandsten) ved Västervik og Vetlanda og talrige øst-vest-strygende områder af vulkaniter: Smålandsporfyrerne. Smålandsgraniterne kan følges mod nord til Dalarne. I Sydøstsverige findes på vestsiden af Vänern i en synklinal (Gillbergaskålen) bjergarter, der også anses for at være af gothisk alder. Det drejer sig om Åmålformationen, der består af vulkaniter, kvartsit, m.m., og som er aflejret på en forvitret overflade af de nedennævnte prægothiske bjergarter. Åmålformationen skæres af graniter, f. ex. Åmål- og Kroppef jellgraniterne. Aldersbestemmelser på disse bjergarter viser aldre på m. år (se nedenfor). Vest for Gillbergaskålen findes et strøg af bjergarter, der er betegnet Stora Le-Marstrandformationen, og som består af lyse, årede gnejser, der hovedsagelig synes at være metamorfoserede gråvacker, lerbjergarter og sandsten. Disse bjergarter anses for at være af tidlig gothisk alder. De såkaldte kystgnej ser i Blekinge, der har rester af suprakrustalbjergarter (især glimmerskifre og porfyrer), giver aldre på m. år og må således også opfattes som gothiske dannelser. De er foldet i to faser eller perioder, der hver er ledsaget af sin granitserie (R. NomN, 1959). Til den sidste serie hører den postorogene Karlshamngranit, som er 1420 m. år gammel. Bornholms grundfjeld horer sandsynligvis til de gothiske dannelser. Sydøstsveriges gothiske bjergarter adskilles fra de mod vest liggende såkaldte prægothiske dannelser af en op til 20 km. bred f orskif ringszone, der strækker sig fra Vattern til Skåne, og som muligvis når ned til Romeleåsen. Gnejsbjergarterne i denne zone er stærkt forskifrede med mylonitzoner og epidotsprækker. I zonen findes en del hyperitforekomster (bl. a. Smålands Taberg med titanjernmalm). Hyperiter danner linseformede legemer, som inderst består af gabbro eller diabas (dolerit), yderst er disse bjergarter i de fleste tilfælde omdannet til amfibolit. I zonen findes også Vaggerydsyeniten, som er 1270 m. år gammel. Forskifringszonen fortsætter mod nord gennem Varmland og gennem
10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 359 det sydøstnorske grundfjeld frem til området ved Mjøsa, hvor grundfjeldet dækkes af yngre bjergarter. Forskifringszonens bjergarter giver aldre på m. år. De suprakrustale bjergarter i Grythytte- og Saxafelterne, der af geologiske grunde anses for at være svioniske, giver samme aldre. Er dette rigtigt, må den stratigrafiske inddeling af Sveriges grundfjeld ændres, men man antager, at de for lave aldre er fremkommet ved, at bjergarterne har været udsat for omdannelser, dengang forskifringszonen blev anlagt. 5 a. De prægothiske dannelser er som nævnt ovenfor adskilt fra Sydøstsveriges gothiske graniter af en forskifringszone, hvilket vanskeliggør bestemmelsen af aldersforholdet mellem disse bjergarter. Dog synes den gothiske granit ved Töreboda at trænge ind i de vestlige gnejser, hvorfor disse er betegnet prægothiske. Denne opfattelse bestyrkes af, at Åmålformationen, der som nævnt også regnes som en gothisk dannelse, er afsat på en forvitret overflade af prægothiske bjergarter. Prægothiderne opbygges af gnejser (bl. a. de såkaldte jerngnejser), der har ganske få indeslutninger af suprakrustale bjergarter. Mellem Varberg og Halmstad indgår hypersthenholdige bjergarter i gnejsen, bl. a. Varbergcharnockiten. Disse rester af granulitfaciesbjergarter er efter min opfattelse ældre end -de omgivende gnejser, og de er under omdannelse til disses amfibolitfacies-mineralselskaber. I samme zone findes iøvrigt en stor mængde forekomster af granatamfibolit, hvilket kan forklare, at granatamfibolit er en så udbredt bloktype i det ostlige Danmark. I gnejsen findes linser af hyperit, der kan være foldede. Dette tyder på, at gnejsen er blevet foldet under mindst to foldningsfaser eller -perioder, idet hyperit er intruderet mellem de to foldninger. Aldersforholdet mellem Prægothider og Svionider er ukendt, og de førstnævntes absolutte alder er ikke publiceret. I Dalarne i Sverige og i Trysil i Norge overlejres de gothiske graniter af Dalaporfyrer, som skæres af graniter (Garberg-, Rätan- og Järnagranit). Disse kan opfattes som den gothiske foldnings postorogene graniter. Efter dannelsen af graniterne fulgte en erosionsperiode, og på den peneplaniserede overflade aflejredes Dalasandstenen, der er af molassetype. Alderen på sandstenen er kaldt jotnisk. Af samme alder er sandsynligvis Alm esåkraf or mation en sydost for Vattern. Både den og Dalasandstenen er ledsaget af diabasintrusioner (f. ex. Âsbydiabas) og i tilknytning til Almesåkraformationen findes Påskalavikporfyren. Jeg har ikke kendskab til aldersbestemmelser på disse unge graniter og vulkaniter, men de må være væsentlig yngre end de tidligere nævnte jotniske dannelser fra Finland. POLKANOV og GERLING opgiver en aldersbestemmelse på 1000 m. år for Almesåkra. Alderen af de tidligere nævnte østsvenske forekomster af rapakivi og sandsten er som nævnt problematisk, men disse bjergarter regnes ofte for at være dannet på samme tid som forekomsterne i Dalarne (cf. side 358).
11 360 HENNING SØRENSEN: Skandinaviens grundtjeld 6. På nederoderede gothiske bjergarter i Dalsland aflejredes Dalformationen, der består af arkose og konglomerat nederst og iovrigt af sandsten, skifer, kalk og vulkaniter. Lagene er foldede og noget metamorfoserede, og under foldningen er dannet overskydninger af ældre bjergarter. Skifrene skæres af pegmatit og granit af samme alder som Bohusgraniten, der er aldersbestemt til 900 m. år. I forbindelse med foldningen og dannelsen af Bohusgraniten er der sket store forstyrrelser af de omgivende gothiske og prægothiske bjergarter, og de giver aldre på m. år. Bjergarterne i det sydnorske grundfjeld giver aldre, der falder i samme tidsinterval. Man inddeler dette grundfjeld i en række områder: a. Sydøstnorge med Akershus og Østfold, hvor bjergarterne er af samme type som i tilstødende dele af Sverige. Gnejserne og pegmatiterne giver aldre på m. år, og Østfoldgraniten (= Bohusgranits nordlige del) er 800 m. år gammel. Gnejserne i den nordøstlige del at området har en del hyperitforekomster (fortsættelse af hyperitstrøg i Varmland). b. Kongsberg-Bamble-området, der består af gnejs og granit med partier af suprakrustalbjergarter og jernmalm. Metamorfosegraden er høj og når granulitfacies omkring Arendal. Hyperit er dannet som diabasintrusioner i et interval mellem to foldninger og er omdannet til linser under sidste foldning. Granitisering er udbredt, og der er også postorogene graniter, f. ex. Grimstad (1030 m. år) og Herefoss ( m. år). Gnejsbjergarterne giver aldre på m. år. c. Telemark-Rogaland-området, som omfatter størstedelen af Sydnorge. Bjergarterne her er adskilt fra Kongsberg-Bamble-områdets bjergarter af forkastninger. I selve Telemarken findes stærkt foldede suprakrustalbjergarter, som har en samlet mægtighed på mere end 4000 m. De består af sure og basiske vulkaniter, kvartsit, skifer og kalk, og der er to diskordanser i serien, hvilket viser at udviklingen har været afbrudt af jordskorpebevægelser. I et sandstenslag i den øvre del af serien er fundet forsteningslignende strukturer, som af DONS (1959) er beskrevet under navnet: Telemarkites enigmaticus. De foldede bjergarter skæres af granit. De foldede lag grænser mod syd til de regionale gnejser og graniter, men forholdet til disse er endnu ufuldstændig kendt. Der er fundet diffuse, såvel som skarpe grænser. Gnejserne har aldre på m. år, og Telemarkgraniten er m. år gammel. I det sydlige gnejsområde findes det ca km^ store anorthositområde ved Egersund, hvori der er store ilmenitforekomster. Gnejsen omkring anorthositen viser en alder på 760 m. år. Anorthositkomplekset og dets omgivende gnejser, som til dels har granulitfaciespræg, er ifølge MiCHOT foldet i flere perioder med komplicerede tektoniske forhold. Der er for eksempel påvist overskydningstektonik. Sydnorge er berømt for et stort antal pegmatitforekomster med mange sjældne mineraler. Alderbestemmelser på disse giver i Iveland: m. år, Rømteland: 920 m. år og Auselmyra: 1090 m. år. Men aldre helt ned til 500 m. år er fundet.
12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 14 [1961] 361 WEGMANN har påvist to foldningsperioder og flere senere perioder med mylonitdannelse i grundfjeldet sydvest for Oslo. Under anden foldning blev Telemarkens suprakrustalbjergarter metamorfoseret i et højt niveau i bjergkæden, mens Kongsberg-Bamble bjergarterne metamorfoseredes i et dybere niveau. Ifølge aldersbestemmelserne blev Dalformationen foldet under den yngre foldning af Sydnorges grundfjeld. De postorogene graniter svarende til denne foldning (Bohus-Østfold, Herefoss, Lindesnes og Telemark) er m. år gamle. Andre postorogene graniter som Grimstad- og Arendalgraniterne er ca m. år gamle. Om den ældre foldning i Sydnorge skal korreleres med dannelsen af den store forskifringszone, med Gothider, Prægothider eller Svionider er endnu uopklaret. De højeste aldre bestemt på granit og gnejs i Sydnorge er ca m. år, dvs. samme alder som er bestemt på de gothiske og prægothiske bjergarter 1 området omkring den foldede Dalformation. MAG NUSSON forklarer de lave aldre ved at antage, at det ældre grundfjeld har været udsat for gennemgribende omdannelser under foldningen af Dalformationen. Men erfaringerne fra russisk Karelen og Østfinland viser, at et ældre gnejsunderlag godt kan aktiveres under en senere foldning uden at give synderlig lavere aldre. Spørgsmålet er derfor, om foldningen af Åmålformationen kan korreleres med den ældre foldning i Sydnorge. De prægotiske og gothiske bjergarter i det sydlige Sverige må da være dannet væsentlig tidligere, eventuelt under samme orogenèse. 7. Af prækambriske ufoldede sedimenter er allerede behandlet de jotniske sandsten i Sverige og Finland, der som nævnt muligvis er af forskellig alder. Unge ufoldede sedimenter findes desuden på Visingsö i Vattern og på denne sos kyster. Det drejer sig om den ca m. mægtige Visingsöformation, der består af sandsten, lerskifre, m.m. Da sedimenterne er umetamorfoserede må aldre på 1000 m. år bestemt på glimmer vise, at sedimenterne (og muligvis sedimenterne i den nærliggende Almesåkraformation) er dannet ved nedbrydning af bjergarter, som blev til under foldningen af Dalformationen. Visingsöformationen er ikke angivet på kortet, fig. 2. Det samme gælder Skandinaviens yngste prækambriske bjergarter, de eokambriske sedimenter, som findes i den kaledonske fjeldkædes østlige randzone, hvor de indgår i overskydningszonen. De eokambriske bjergarter, der overlejres af kambriske bjergarter, er bedst udviklet nord for Oslo, hvor den såkaldte Sparagmitformation er ca m mægtig (sparagmit er en sandsten med ca. 30% feldspat). I Tanafjordområdet i det alier nordligste Norge har de tilsvarende sedimenter en mægtighed på ca m. Både mod nord og syd indgår tillit (dvs. hærdnet moræne) i sedimenterne, og da man mange andre steder på jorden har fundet hærdnede moræner fra tiden lige for Kambriums begyndelse, ved man, at der på det tidspunkt må have været en regulær istid. De nærmeste forekomster er Fiskerhalvoen, Kildin, Svalbard og Østgrønland. 30
13 362 HENNING SØRENSEN: Skandinaviens grundfjeld I slutningen af Prækambrium og i begyndelsen af Kambrium dannedes en række forekomster af alkaline bjergarter. To af disse er aldersbestemt til ca. 560 m. år, nemlig Fen (Søve) i Sydnorge og Alnö ved Sundsvall. Om Särna i Dalarne ved man, at den er yngre end den jotniske sandsten. De to sidste forekomster Norra Karr (øst for Vattern) og Almunge (øst for Uppsala) skærer henholdsvis gothiske og svioniske bjergarter, men de absolutte aldre er ikke bestemt. Til slut kan nævnes, at gnejsbjergarter af prækambrisk alder indgår i den kaledonske fjeldkæde, som blev foldet for m. år siden. Disse gnejser er som regel gennemgribende omdannet under foldningen, og de giver ofte aldre højere end m. år, dvs. at aldersbestemmelserne i hvert fald viser, at de er prækambriske. Det kan også være af en vis interesse at nævne, at Oslofeltets intrusive bjergarter er m.år gamle, og at Kolahalvøens store forekomster af alkaline bjergarter, Khibina og Lovozero, er omtrent samtidige hermed, nemlig 300 m. år gamle. LITTERATURLISTE DONS, J. A., 1959 : Fossils (?) of Precambrian age from Haugli in Telemark, S. Norway. Norsk Geol. Tidsskr. 39. GERLING, E. K. and A. A. POLKANOV, 1958: The absolute age determination of the Precambrian of the Baltic Shield. Geochemistry, no. 8, HoLTEDAHL, O. (redaktør) og tyve medarbejdere, 1960: Geology of Norway, Norges Geologiske Undersøkelse nr Kouvo, O., 1958: Radioactive ages of some Finnish Pre-Cambrian minerals. Bull. Comm. Géol. Finlande, no MADSEN, V., 1941: Backlund gør rede for den moderne aktualistiske opfattelse af Fennoskandias Grundfjæld. Medd. Dansk Geol. Foren. b. 10. MAGNUSSON, N. H., 1960: The stratigraphy of the Pre-Cambrian of Sweden outside the Caledonian Mountains. Report of the 21st Session Norden. Int. Geol. Congress, part IX. MAGNUSSON, N. H., P. THORSLUND, F. BROTZEN, B. ASKLUND og O. KULLING, 1960: Description to accompany the map of the Pre-Quaternary rocks of Sweden. Sveriges geol. Undersökning, ser. Ba. no. 16. NEUMANN, H., 1960: Apparent ages of Norwegian minerals and rocks. Norsk Geol. Tidsskr. 40. NoRiN, R., 1959: Några genetiska relationer inom Södra Sveriges urberg. Geol. Foren. Förh. Stockholm. Bd. 81. PAHWEL, A. og F. E. WicKMAN, 1954: Några preliminära resultat av åldersbestemningar på svenska pegmatiter. Geol. Foren. Förh. Stockholm. Bd. 76. POLKANOV, A. A. og E. K. GEBLING, 1960: The Pre-Cambrian geochronology of the Baltic Shield. Report of the 21st Session Norden, Int. Geol. Congress, part IX. QUENNELL, A. M. og E. G. HALDEMANN, 1960: On the subdivision of the Precambrian. Report of the 21st Session Norden. Int. Geol. Congress, part IX. SIMONEN, A., 1960: Pre-Cambrian stratigraphy of Finland. Report of the 21st Session Norden. Int. Geol. Congress, part IX. TKOELSEN, J. G. and TH. SORGENFREI, 1956: Principeme for stratigrafisk inddeling og nomenklatur. Medd. Dansk Geol. Forening, b. 13. samt GuiDE-Bøger til ekskursioner i Finland, Norge og Sverige. Int. Geol. Congress, 21st Session Norden Færdig fra trykkeriet den 30. januar 1961.
PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereEN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE
EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereDome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus
Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.
Læs mereGrundfjeldstektoniske studier omkring Moss (SØ-Norge)
Grundfjeldstektoniske studier omkring Moss (SØ-Norge) En foreløbig meddelelse av Asger Berthelsen Indledning. Efter aftale med Norges geologiske Undersøkelse, gennem professor Steinar Skjeseth, er detaljerede
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereLitorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereBILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier
E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole
Læs mereOM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM
OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereGRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.
Læs mereRapport over geologisk feltarbejde i området
Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereTenerife meget geologi meget ferie
Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen
Læs mereMetoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins
Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereTEMANUMMER Guldfund og pladetektonik
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og
Læs mereUdfordringer og muligheder set i en Europæisk udviklingssammenhæng
Udfordringer og muligheder set i en Europæisk udviklingssammenhæng Forskningsrådets nordområdekonference 2010 Ole Damsgaard Befolkningstæthed 81% af Norges areal er ubeboet Befolkningspotentialet er blandt
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereKvartalsrapport for 3. kvartal
30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereBasis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereGeologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereJordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier
Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier Af Søren Gregersen, De geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der små jordskælv uden
Læs mereOpstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi
Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereDe ældste sten det ældste liv
De ældste sten det ældste liv Peter W. U. Appel Figur 2a. Støv og sten samledes og dannede jorden. De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereTEMANUMMER FOLDEBJERGENE I NORDØSTGRØNLAND
G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER FOLDEBJERGENE I NORDØSTGRØNLAND N R. 2 S E P T E M B E R 2 0 0 1 Foldebjergene i Nordøstgrønland Niels Henriksen A. K. Higgins Den nordøstgrønlandske del af
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereI samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet har tilsendt jer materiale før mødet og dette vil jeg gerne have aktindsigt i.
Til Københavns Kommune Lisbeth Huohvanainen Fra Palle Flebo-Hansen Dato 03.07.2014 Tak for tilsendte mail og referat. Samt også radio/nyhederne. I samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereAlmenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.
Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ HØRETAB
BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager
Læs mereBypetrografisk projekt
Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side
Læs mereNORGES S! Ai SbAN» HOVEDSTYRET
IMORCL; A*!D3B \N'ÉN PareeJ Sunnan - Grong NORGES GEOLOGISKE UNDERSØKELSE. Nr. 95 * ET FORSØK PAA INDDELING AV DET SYD-NORSKE GRUNDFJELD AV ARNE BUGGE MED 1 KART OG ENGLISH SUMMARY 000 KRISTIANIA 1922
Læs mereMarkaryd 31. juli 2005 En analyse
Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereGEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA
GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA 1 Fra strandbred til museum på syv dage -HISTORIEN OM ET GIGANTISK DINOSAUR FODSPOR Jesper Milàn og Octavio Mateus Den Øvre Jurassiske Lourinhã
Læs mereUdstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012
Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling
Læs mereFærøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereAfslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller
2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol
Læs mereBornholm d. 21.-23. september 2007
Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereFORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN
FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mere