S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S-tog til Roskilde Fordele og ulemper"

Transkript

1 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015

2 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\ Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog til Roskilde endelilg version 20 marts 2015.docx

3 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Baggrund Opgaven S-tog til Roskilde? S-tog til Hillerød, Frederikssund, Køge og måske Helsingør Præsentation af fire scenarier Scenarie 1 Basisscenarie Scenarie 2 - Stor S-togs løsning Scenarie 3 - Regionaltog til Amager Scenarie 4 - Lille S-togs løsning Scenariernes konsekvenser for dagens brugere Roskilde Station Trekroner Station Viby Sjælland Station Samlet effekter af scenarier Passagerpotentiale S-tog og handelsliv Indkøb i Roskilde Transport til indkøb i hovedstadsområdets købstæder Indkøbsrejsende til Roskilde i scenarierne S-tog og pendling Arbejdspladser Uddannelse Opsamling på fordele og ulemper Effekter - passagerer Effekter - drift og materiel Effekter - byfunktioner... 44

4 1 Sammenfatning Baggrund Økonomiudvalget i Roskilde Kommune bad på deres møde d. 1. oktober 2014 (dagsordenspunkt 446) om en udredning, hvor der ses på fordele og ulemper ved, at der introduceres S-togsbetjening helt til Roskilde. De emner som økonomiudvalget i Roskilde Kommune har ønsket belyst kan sammenfattes i tre hovedtemaer, som danner rammen om denne analyse: Scenarier for togbetjening af stationerne i Roskilde Kommune med fokus på relationen mod København. Erfaringer omkring betydning for handelslivet fra andre sammenlignelige købstæder, som er blevet koblet på S-togsnettet. Tilgængelighed med kollektiv transport til kommunens arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner fra både øst og vest. Aktualiseret bl.a. af de fortsatte kapacitetsproblemer på Hovedbanegården blev spørgsmålet om S-tog til Roskilde revitaliseret i 2011, hvor Trafikstyrelsen udarbejdede en screeningsrapport, der omfatter to scenarier for forlængelse af S-tog til Roskilde. I modsætning til da man introducerede S-tog andre steder i regionen, så vil der være tale om to parallelle systemer: S-tog og regional-/intercitytog. Prioriteringer for de to systemer skal ses parallelt, og der er stillet spørgsmål ved, om man samlet set kan ende op med en ringere betjening end i dagens situation. Roskilde Station er den tredje mest benyttede station i Danmark, kun overgået af Hovedbanegården og Nørreport Station. På en hverdag er der mere end passagerer, som rejser mellem Roskilde Station og stationer på strækningen ind til Københavns Hovedbanegård. I den anden retning fra Roskilde mod vest er tallet omkring passagerer. Dette understreger at Roskilde trækker togpassagerer både fra øst og vest, og derfor står stærkt som et knudepunkt i den regionale togtrafik på Sjælland. Uanset scenarie, er der et trafikalt grundlag for at fastholde en god togbetjening mod vest Sammenlignet med andre danske stationsbyer af tilsvarende størrelse har Roskilde i forhold til befolkningstallet et markant højere antal togpassagerer. I Figur 1 er vist de specifikke temaer som Økonomiudvalget har ønsket skal behandles i analysen med angivelse af i hvilke kapitler temaer er behandlet. 1

5 Temaer Behandlet i kapitel 1. Hvad kan S-tog betyde for byens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og handelsliv, vil Roskilde by stå stærkere i forhold til at tiltrække kunder, besøgende og studerende? 2. Konsekvenser i forhold til togbetjening fra vest til arbejdspladser, uddannelsessteder og handel i Roskilde. 3. En opsamling af erfaringer omkring betydning for handelslivet fra andre sammenlignelige købstæder, som er blevet koblet på S- togsnettet. 4. Scenarier for den samlede togbetjening af Roskilde Station, herunder konsekvens for antallet af nationale og regionale togforbindelser, samt afgangsfrekvens over døgnet og gennemsnitlig transporttid med særlig fokus på Roskilde-København strækningen. 5. Konsekvens for standsningsmønstre på de andre togstationer i kommunen og muligheder for nye stationer. 6. Vurdering af muligheder og perspektiver for bedst mulig opkobling til de fremtidige knudepunkter i det storkøbenhavnske kollektive pendlersystem (Høje Taastrup, Glostrup, Ny Ellebjerg, København H, lufthavnen mv.) samt afgangsfrekvens og transporttid. 7. Vurdering af andre alternativer til opgradering af kollektiv trafik og infrastruktur generelt (kobling til trafikstrategi generelt). 8. Perspektivet for at flytte passagerer fra bil til kollektiv trafik Forudsigelser om passagerudviklingen Kobling til Ny Østergade arealet. 7 5 og 6 5 og og 4 4 og 7 Figur 1 Specifikke temaer for analysen formuleret af Økonomiudvalget i Roskilde Kommune 1/ Metode Opgaven er grebet an ved at opstille fire fremtidsscenarier for togbetjeningen til Roskilde. De tager udgangspunkt i allerede offentliggjorte uderedninger, hvor frekvens, standsningsmønster og rejsetid er beskrevet. Det ene scenarie er et basisscenarie, som er den betjening, der forventes efter åbning af den nye bane mellem København og Ringsted og den udvidede drift mod Holbæk/Kalundborg. De tre øvrige scenarier holdes alle op mod basisscenariet. For at vurdere scenariernes konsekvenser for passagerne, er det kortlagt, hvor mange der rejser mellem stationerne i Roskilde Kommune og de øvrige stationer ind mod København 2

6 samt mod vest. For alle scenarier er det kortlagt, hvilke konsekvenser, de vil få for de nuværende passagerer i form af ændringer i rejsetid, skift og hvor ofte toget kører. Endvidere er potentialerne for at tiltrække flere passagerer end de nuværende vurderet ud fra generelle erfaringstal (elasticiteter) om effekt af ændret rejsetid og hyppigere frekvens. Betydningen af scenarierne for handelslivet, arbejdspladser og uddannelsessteder er vurderet med udgangspunkt i data fra den nationale Transportvaneundersøgelse (TU), der giver et indblik i, hvordan kunder, ansatte og studerende i dag kommer til disse aktiviteter. TU bruges også til at sammenligne indkøbsrejser i Roskilde med tilsvarende i Køge, Frederikssund, Hillerød og Helsingør, for at vurdere, om det har en betydning for handelslivet, at en by er S-togsbetjent. De fire scenarier Basisscenarie. Omfatter den betjening der forventes efter åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted og realisering af forbedringerne på banen mod Kalundborg. Der er ikke i scenariet igangsat yderligere initiativer. Set fra Roskilde Kommunes perspektiv minder betjeningen i begge retninger om den, der er i dag, dog med de rejsetidsforbedringer opgraderingen mod nordvest giver anledning til. Stor S-togs løsning. Regional- og fjerntogsbetjeningen er som i basisscenariet, ekskl. en enkelt lokal afgang i timen mellem København og Roskilde. Dertil kommer, at S-tog forlænges fra Høje Taastrup til Roskilde med betjening hvert 10. minut. Hvert andet S-tog stopper på alle stationer og hver andet springer nogle stationer over. Tog til Amager. Her satses der på flere regionaltog mellem Roskilde og hovedstaden, hvilket kræver en baneudbygning, da der ikke er kapacitet til at køre flere regionaltog helt til Hovedbanegården. I scenariet etableres en direkte forbindelse mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn via Ny Ellebjerg. Lille S-togs løsning. Der kommer S-tog til Roskilde hvert 20. minut i form af den hurtige variant, der ikke stopper på alle stationer. Der sker endvidere en reduktion i regionaltogstrafikken, idet én afgang i timen til Nykøbing Falster omlægges til den nye bane over Ringsted. Antal afgange og rejsetid fra Roskilde Station i de fire scenarier Fra Roskilde til: København H Re-tog S-tog Hurtigste Afg. per time rejsetid Kastrup Lufthavn Afg. per time Basisscenarie min 0 Stor S-togs løsning min 0 Tog til Amager min 3 Lille S-togs løsning min 0 3

7 Fordele og ulemper for passagerene De fleste togrejser med relation til Viby, Roskilde eller Trekroner stationer er rettet mod øst. Det er også overvejende disse rejser, der berøres af scenarierene, idet betjeningen mod vest praktisk taget er den samme i alle scenarier. Kendskab til hvor mange der rejser mellem stationerne i Roskilde og stationer mod øst er sammenholdt med køreplanskitser for de fire scenarier. Hermed er identificeret konsekvenser for de nuværende brugere i form af ændret rejsetid, antal skift og togfrekvens. Både den store og den lille S-togs løsning giver samlet set passagererne en tidsbesparelse på knap en tiendedel, set i forhold til det nuværende efterspørgselsmønster mod øst. Det er overvejende de mange passagerer mellem Roskilde Station og København, som med direkte regionaltog uden stop i Høje Taastrup sparer et par minutter hver vej. Vælges der at satse på regionaltog til Amager, så opnås der ikke disse tidsbesparelser, men til gengæld får man direkte betjening i en helt ny relation. I basisscenariet skal lidt under en tiendedel af alle passagerer mellem stationer i Roskilde Kommune og stationerne mod øst skifte tog på deres rejse ind mod Hovedbanegården. Den store S-togs løsning er de andre overlegene i forhold til at reducere antallet af skift, idet der spares mere end halvdelen af alle skift - set i forhold til basisscenariet. Men også det lille S-togs scenarie formår at reducere antallet af skift med mere end en tredjedel. I scenariet hvor der satses på regionaltog til Amager spares skift, men ikke i samme omfang som for de to S-togs scenarier. Det er passagerene fra Trekroner og Roskilde stationer, der sparer skift. Passagerer til/fra Viby Station får flere skift, men de er til gengæld ikke så mange. Antallet af togafgange, frekvensen, har betydning for, hvor attraktiv en løsning er for brugerne. Alt i alt er der flest afgange i timen i det store S-togs Scenarie og næst flest i løsningen med regionaltog til Amager. Den lille S-togs løsning har færrest togafgange - stort set svarende til basisscenariet. Det skønnes, at det store S-togs scenarie vil betyde 13 % flere passagerer alene pga. flere og hurtigere togforbindelser. Det lille S-togs scenarie vil kunne tiltrække cirka det halve antal nye kunder, som følge af flere og hurtigere forbindelser. På strækningen mellem Roskilde og København H, forventes direkte regionaltog til Amager at kunne tiltrække 5 % flere passagerer pga. den øgede frekvens på strækningen. Dertil kommer, at en helt ny togforbindelse yderligere forventes at kunne opdyrke et helt nyt marked af passagerer. Betjeningen mod vest. Er stort set uændret scenarierne i mellem. Det er kun i den lille S- togsløsning, at der sker en ændring i betjeningen mod vest, idet der her indgår en udtynding med ét tog i timen mod vest. For rejsetider er alle tre scenarier neutrale i forhold til betjening ud af kommunen mod vest. Det skal dog tages i betragtning at relationerne mod vest har et betydeligt passagervolumen. Fordele og ulemper for driften Med en ny forbindelse til Amager vurderes det, at der kan opbygges et driftsstabilt system uden berøring med de belastede strækninger omkring Hovedbanegården. I de to S-togs 4

8 scenarier afhænger driftsstabiliteten ifølge Trafikstyrelsen af det konkrete valg af S-togs system. Kører S-togene til Roskilde på egen infrastruktur, kan de fuldt ud integreres med det øvrige S-tog system. Skal S-togene også kunne køre på regionaltogssporene, skal der anskaffes en ny type S-tog, som kan køre på to forskellige strømtyper, hvilket potentielt kan introducere forstyrrelser i det samlede S-togsnet. Spørgsmålet om kapacitet i togene, altså hvor mange passagerer der er plads til, afhænger af den konkrete materielstrategi, der vælges. Dertil kommer, at belastningen på de enkelte strækninger er forskellig i scenarierne. Hvis fx en stor og tidsmæssigt koncentreret rejsestrøm af studerende til Trekroner Station i et vist omfang varetages af S-tog, så efterlader det bedre kapacitet til de øvrige pendlere i regional- og fjerntog. Den store S-togs løsning og regionaltog til Amager er de to scenarier, der potentielt vil kunne tilbyde størst passagerkapacitet. Fordele og ulemper for byen Der er kigget på, hvilken betydning scenarierne har for handelslivet i Roskilde. Tog er sjældent det foretrukne transportmiddel, når der skal købes ind. Kun 2 % af kunderne kommer i dag med tog til butikkerne i Roskilde. Det er en lidt lavere andel end i de købstæder, der i dag betjenes med S-tog, og levner rum for optimisme om at kunne tiltrække lidt flere togrejsende kunder. Set i det samlede billede så kan imidlertid hverken en satsning på S-tog, regionaltog eller på begge dele i sig selv bidrage til markant større kundestrømme og dermed større omsætning. Det er af langt større betydning, hvordan butiksstrukturen og vareudbuddet omkring stationen og i bykernen udvikler sig. Antal, type og kvalitet af butikker skal endvidere spille sammen med de aktivitets-, kultur- og underholdningstilbud, der i øvrigt er i bykernen. Spørgsmålet om, hvad S-tog betyder for kommunens arbejdspladser, er fortolket som spørgsmålet om, hvorvidt dagens togpendlere til arbejdspladserne i Roskilde Kommune i scenarierne får bedre forhold, og om der kan tiltrækkes arbejdskraft fra et større opland. Ca. en tiendedel af indpendlerne til Roskilde kommer i dag med tog. Når indpendlerne, som tilfældet er i de to S-togs scenarier, kommer hurtigere frem, så tilsiger erfaringen, at flere vil rejse længere. Det betyder, at arbejdskraftsoplandet øges for virksomhederne i Roskilde Kommune. De helt store tidsbesparelser ligger imidlertid potentielt for rejsende mellem Roskilde og Amager, idet der etableres et radikalt forbedret tilbud, som givetvis får flere til at kigge mod Roskilde, når de søger arbejde. Blandt uddannelsesinstitutionerne i Roskilde er det i helt særlig grad skolerne ved Trekroner Station - RUC og University College Sjælland - som det er relevant at kigge på. Toget benyttes i dag af trefjerdedele af de unge, der skal til deres uddannelsessted ved Trekroner. Langt de fleste bor i hovedstaden. Samlet set forbedres forholdene for uddannelsespendling til Trekroner i alle de tre scenarier: I S-togs scenarierne kommer der flere og/eller hurtigere forbindelser. I regionaltogsscenariet øges tilgængeligheden til/fra Amager. Udviklingsområdet omkring Ny Østergade vil med sin stationsnære beliggenhed kunne opnå fordele ved en udvidet togbetjening. Afhængig af hvilke funktioner der indtænkes i Ny Østergade projektet kan scenarierne bidrage positivt. En styrket forbindelse til lufthavnen 5

9 vil have positiv effekt for kontor-, hotel- og konferenceerhverv. En S-togsbetjening vil formentlig i sær have positiv effekt for butikserhvervet i Ny Østergade området. Udover de konkrete ændringer i tilgængeligheden til forskellige byfunktioner, som de forskellige scenarier giver anledning til, så er der også et mere subjektiv element. Scenarierne understøtter forskellige former for byidentitet - opfattelser af hvad Roskilde er for en by. En direkte forbindelse til Kastrup Lufthavn, og dermed i princippet til hele verden, vil for de fleste sikkert opleves som en styrkelse af Roskildes identitet som en selvstændig købstad. Bliver Roskilde koblet til S-togsnettet, så er der tale om en integration i hovedstadens nærbanesystem. Nogen vil opfatte det positivt at blive en del af storbyens puls. Andre vil måske se det som en svækkelse af identiteten som selvstændig købstad, at få status af satellitby. I figuren er der samlet op på de fordele og ulemper i de tre scenarier, der alle vejes op imod basisscenariet. Hvis scenariet er bedre end basisscenariet, så er det farvelagt med lysegrønt (bedre) eller mørkegrøn (meget bedre). Er der ingen forskel, så er der farvelagt med gult. Rød er anvendt, hvis scenariet vurderes at være dårligere end udgangspunktet. Effekt ++ Meget positiv + Positiv 0 Neutral - Negativ Stor S-togs løsning Regionaltog til Amager Lille S-togs løsning Rejser mod vest Rejsetid - mod øst Passagerer Drift Byen Skift - mod øst Frekvens - mod øst Passagerpotentiale Passagerudvikling og overflytning fra bil til kollektiv trafik Driftsstabilitet 2-system S-tog Driftsstabilitet 1-system S-tog Kapacitet Omsætning Arbejdspladser både fra øst og vest Uddannelsessteder både fra øst og vest Udvikling af Ny Østergade området Mulighed for nye stationer

10 2 Baggrund 2.1 Opgaven Økonomiudvalget i Roskilde Kommune på deres møde d. 1. oktober 2014 (dagsordenspunkt 446) formuleret følgende 10 punkter, som skal behandles i analysen: Hvad kan S-tog betyde for byens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og handelsliv, vil Roskilde by stå stærkere i forhold til at tiltrække kunder, besøgende og studerende? Konsekvenser i forhold til togbetjening fra vest til arbejdspladser, uddannelsessteder og handel i Roskilde. En opsamling af erfaringer omkring betydning for handelslivet fra andre sammenlignelige købstæder, som er blevet koblet på S-togsnettet. Scenarier for den samlede togbetjening af Roskilde Station, herunder konsekvens for antallet af nationale og regionale togforbindelser, samt afgangsfrekvens over døgnet og gennemsnitlig transporttid med særlig fokus på Roskilde-København strækningen. Konsekvens for standsningsmønstre på de andre togstationer i kommunen og muligheder for nye stationer. Vurdering af muligheder og perspektiver for bedst mulig opkobling til de fremtidige knudepunkter i det storkøbenhavnske kollektive pendlersystem (Høje Taastrup, Glostrup, Ny Ellebjerg, København H, lufthavnen mv.) samt afgangsfrekvens og transporttid. Vurdering af andre alternativer til opgradering af kollektiv trafik og infrastruktur generelt (kobling til trafikstrategi generelt). Perspektivet for at flytte passagerer fra bil til kollektiv trafik. Forudsigelser om passagerudviklingen. Kobling til Ny Østergade arealet. For at analysen kan give overskuelighed er de mange spørgsmål og temaer, som ønskes belyst i analysen, grupperet i tre hovedtemaer som rapporten er bygget op omkring: Scenarier for togbetjening af stationerne i Roskilde Kommune primært med fokus på relationen mod København. Erfaringer omkring betydning for handelslivet fra andre sammenlignelige købstæder, som er blevet koblet på S-togsnettet. Tilgængelighed med kollektiv transport til kommunens arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner- både i relationen mod øst og mod vest.. I kapitel 3 beskrives fire scenarier, der alle tager udgangspunkt i forslag, som har været fremlagt i forskellige statslige udredninger. I kapitel 4 ser vi på konsekvenser af scenarierne i form af tidsforbrug, antal skift og frekvens for dagens brugere. Vi vurderer også potentialet for passagervækst i de forskellige scenarier. I kapitel 5 kigger vi på handelslivet i Roskilde og sammenligner kundernes transport, når de skal købe ind med situationen i 7

11 Hillerød, Frederikssund, Køge og Helsingør for at se, om der kan spores en betydning af, at en by betjenes med S-tog. I kapitel 6 ser vi på betydningen af scenarierne for arbejdspladser og uddannelsessteder. Kapitel 7 indeholder en samlet oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige scenarier. Scenarie tilgangen er valgt som metode, da den muliggør en formidling af de forskellige betjeningsprincipper og deres overordnede konsekvenser på et ensartet grundlag. 2.2 S-tog til Roskilde? Spørgsmålet om at forlænge S-togsnettet fra Høje Taastrup og integrere Roskilde har været på dagsordenen af flere omgange. I 2001 blev der i en trafikpolitisk aftale reserveret knap en mia. til formålet. På daværende tidspunkt var det en forudsætning, at der blev indkøbt nye tostrøms S-tog, som kunne køre på fjerntogssporene 1. Forslaget blev taget af bordet igen - officielt pga. manglende lokalpolitisk opbakning. I 2009 blev det vedtaget, at en udbygning på de lange skinner skulle ske med en ny bane mellem København og Ringsted. Planerne om et 5. spor til Roskilde blev dermed uaktuelle, og muligheden for at etablere en ren S-togs løsning på to af de fire fjerntogsspor mellem Høje Taastrup og Roskilde realistisk. Aktualiseret bl.a. af de fortsatte kapacitetsproblemer på Hovedbanegården, som sætter grænser for udnyttelsen af den nye bane København-Ringsted, blev spørgsmålet om S-tog til Roskilde revitaliseret i 2011, hvor Trafikstyrelsen udarbejdede en screeningsrapport 2. Her omtales et to beslutningsvinduer, som er tidspunkter, hvor det er hensigtsmæssigt at træffe et valg (eller fravalg) af S-tog til Roskilde. Det første beslutningsvindue er 2014, hvor der skal tages stilling til, om anlæg i signalprogrammet under Banedanmark skal udbygges til S-tog eller til regionaltog mellem Høje Taastrup og Roskilde. Dette vindue er nu passeret, og næste beslutningsvindue opstår ifølge screeningensrapporten i 2020, når der skal tages stilling til udskiftning af de nuværende S-tog. S-tog har igen været oppe til debat i de berørte kommuner, og der har heller ikke denne gang været en entydig lokalpolitisk begejstring. Nogle kommuner siger direkte nej tak, andre er mere åbne, men efterlyser bedre viden om konsekvenserne af at få S-tog. I modsætning til da man introducerede S-tog andre steder i regionen, så vil der være tale om to parallelle systemer: S-tog og regional-/intercitytog. Prioriteringer for de to systemer skal ses parallelt, og det er ikke så åbenlyst, at der er tale om, at S-tog er en forbedring, som det var, da der kom S-tog til Køge, Frederikssund og Hillerød. For Roskilde Kommune relaterer betænkelighederne sig bl.a. til, at man er nervøse for at ende op med en samlet set ringere betjening end i dagens situation. 1 S-tog til Roskilde, Banestyrelsen, Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør, Trafikstyrelsen,

12 2.3 S-tog til Hillerød, Frederikssund, Køge og måske Helsingør S-tog til Hillerød I 1968 kom der S-togsbetjening helt til Hillerød, hvilket blev muliggjort af elektrificeringen af strækningen mellem Holte og Hillerød. Indtil da var der regionaltog fra Holte til Hundested, Tisvildeleje og Gilleleje. I weekenden kunne man køre hele vejen ud i sommerlandet fra Købehavn. Der var en del lokal modstand mod at gå fra et rigtigt tog til et S-tog, hvilket blev betragtet som en sænkning af standarden. Derfor blev strækningen mellem Holte og Hillerød i begyndelsen hverken skiltet eller betegnet som S-tog, men blev omtalt som den elektrificerede strækning. Som det eneste sted på S-banen var der i en årrække også 1. klasses vogne på alle S-tog til Hillerød. I 1972 blev forholdene normaliseret, og i dag er strækningen en fuldt integreret del af det samlede S-tog system. S-tog til Køge Køge kom på S-togs nettet i 1983, da en helt ny bane fra København var færdigudbygget efter en række etaper, hvor man nåede til Vallensbæk i 1972, til Hundige i 1976 og til Solrød Strand i I perioden skete samtidig en meget stor udbygning og vækst i byerne langs banen. For Køge betød det nye S-tog, at man ikke længere skulle en omvej via Roskilde for at komme med tog til København. Det er den eneste af S-togs grenene, som i sin helhed fra begyndelsen af er anlagt som en S-togs bane. S-tog til Frederikssund I 1989 blev S-togsnettet forlænget til også at betjent mellem Ballerup og Frederikssund. Herefter kunne man undgå et skift i Ballerup mellem S-tog og regionaltog, reducere rejsetiden fra Hovedbanegården med en tredje del, og der kom en mangedobling af togfrekvensen. Det var ellers tæt ved, at banen mellem Ballerup og Frederikssund helt blev nedlagt i 1950 erne, hvor mange sidebaner blev nedlagt rundt om i hele landet. Der var forslag om at erstattet togbetjeningen med buskørsel, hvilket lokale protester forhindrede. 9

13 S-toget til Frederikssund blev en passagermæssig succes. Der er siden etableringen udbygget med dobbeltspor på hele strækningen, og der er etableret niveaufrie krydsninger med vejtrafikken på hele strækningen. Ombygningerne har fra 2002 muliggjort en frekvens på niveau med de øvrige S-togs grene. S-tog til Helsingør? Kystbanen har været regionaltogsbetjent mellem København og Helsingør siden Strækningen er i dag dobbeltsporet. Som den første jernbanestrækning udenfor S-togsnettet blev den elektrificeret i Siden 1998 har trafikken på banen delvist været integreret med Kastrupbanen og siden 2000 via Øresundsforbindelsen med Sverige. Kystbanen, som er en af de mest benyttede togstrækninger i Danmark, var i en længere periode for få år siden plaget af meget store uregelmæssigheder og overfyldte tog. Det førte til at forslag om at øge robustheden i systemet ved at konvertere Kystbanen til S-tog. Lokalpolitisk var der en vis interesse for forslaget. Efter Kystbanen igen i det store hele er begyndt at køre som planlagt, er sagen ikke aktuel på den politiske dagsorden. Figur 2.1 De fem købstæder 10

14 3 Præsentation af fire scenarier For at kunne sige noget om konsekvenser af S-tog til Roskilde er det nødvendigt at vide, hvilken betjening der konkret tales om, både for S-tog og for øvrige tog. Derfor er der opstillet fire scenarier, som på forskellig vis forholder sig til de betjeningsniveauer og køreplaner, som er fremlagt i forskellige udredninger. Det er her vigtigt at have for øje at det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvordan den konkrete arbejdsdeling, herunder køreplaner og frekvens, mellem den forlængede S-togsgren og regionaltog, skal være. Basisscenarie (scenarie 1) Scenariet omfatter den betjening, der forventes i en fremtidssituation, når der tages udgangspunkt i, at besluttede og igangværende projekter er realiseret. Det forudsættes, at der ikke er taget yderligere beslutninger om større ændringer. Scenariet er identisk med det, som er beskrevet af Trafikstyrelsen for situationen i I dette basisscenarie er den nye bane mellem København og Ringsted taget fuldt i brug, forbindelsen under Femern Bælt åbnet og Nordvestbanen er ombygget til hurtigere og hyppigere drift. Alt i alt så minder betjeningen, set fra Roskilde Kommunes perspektiv, om den der er i dag. Basisscenariet afspejler som nævnt de forventninger til togbetjeningen, der fremgår af Trafikplan for den statslige jernbane Trafikplanen tager udgangspunkt i det politisk fastlagte serviceniveau, som indgår i de aktuelle kontrakter mellem staten og togoperatørerne. Det fremtidige trafikomfang på statens baner skal derfor tages med forbehold for at rammebetingelserne kan ændre sig. Siden jernbaneplanen blev udarbejdet har staten indgået en ny 10-årig trafikkontrakt med DSB, som gælder fra Det indgår bl.a. i kontrakten, at der sker en opgradering af regionaltrafikken på Sydsjælland og, at der kommer flere afgange mellem Roskilde og Ringsted. Der er tale om opgraderinger, som kan ske efter København-Ringsted banen er åbnet i Den nye kontrakt mellem staten og DSB giver ikke umiddelbart anledning til at så tvivl om Jernbaneplanen beskrivelser af den fremtidige togbetjening. I forhold til den fremtidige betjening af Roskilde har det væsentlig betydning, hvor mange regional- og fjerntog, der vil køre på den nye bane over Køge. Det fremgår af Jernbaneplanen, at der ad den nye bane forventes mindst 6 passagertog i timen, heraf to lyntog i halvtimesdrift. Ad den eksisterende bane over Roskilde forventes 11 tog i timen. Det nævnes dog samtidig, at passagerefterspørgslen kan tale for at flytte yderligere regionaltog fra den nuværende til den nye bane. Denne usikkerhed i det fremtidige antal regional- og fjerntog på vest- og sydbanen vil gælde for alle scenarier. Stor S-togs løsning (scenarie 2) I dette scenarie er regional- og fjerntogsbetjeningen den samme som i basisscenariet, dog ekskl. en enkelt regional forbindelse i timen mellem København og Roskilde. Dertil kommer, at S-tog forlænges fra Høje Taastrup til Roskilde efter det, Trafikstyrelsen kalder en 3 Trafikplan for den statslige jernbane , Trafikstyrelsen,

15 udvidet model 4. Her kører i dagtimerne på hverdage S-tog hvert 10. minut. Hver anden gang i form af et stoptog, som holder på alle stationer, og hver anden gang med en hurtigere forbindelse, som har et begrænset antal stop mellem Glostrup og København H. Regionaltog til Amager (scenarie 3) Her satses der på flere regionaltog som alternativ til de S-togs baserede løsninger. Flere regionaltog kræver en baneudbygning, da der ikke er kapacitet til at køre flere regionaltog helt til Hovedbanegården. Dette scenarie bygger på en færdigbygget Ring Syd forbindelsen, som foreslået i en ny rapport fra Transportministeriet 5. Ring Syd forbindelsen er en direkte togforbindelse mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn og vil aflaste togtrafikken til Københavns Hovedbanegård. Forbindelsen kræver ombygninger af Ny Ellebjerg, Glostrup, Ørestad og Kastrup. På nuværende tidspunkt er ombygning af Ny Ellebjerg i gang og i Trafikforlig 14. juni 2014 er der er afsat midler til at undersøge ombygninger af Glostrup og Ørestad stationer. Lille S-togs løsning (scenarie 4) I dette scenarie kommer der S-tog til Roskilde i en skrabet model, idet der tages udgangspunkt i Trafikstyrelsens såkaldte 1:1 model 4, hvor der kører S-tog til Roskilde hvert 20.minut. Der sker endvidere en reduktion i regionaltogstrafikken i forhold til basisscenariet, idet en af hver afgang i timen til Nykøbing Falster omlægges til den nye bane over Ringsted. I forudsætningerne for scenarierne er der i sagens natur usikkerheder knyttet til det fremtidige betjeningsomfang. Her er det særligt for S-togsscenarierne spørgsmålet om regional og fjerntogsbetjeningen kan blive opretholdt på det niveau, som fremgår af de hidtidige statslige udredninger. Der vil næppe være tvivl om at opgraderingen af nordvestbanen betyder at togbetjeningen her ikke reduceres i scenarierne. Usikkerhederne knytter sig til betjeningen af sydbanen og sydvestbanen vest for Ringsted, hvor den nye bane kan overtage en større del af trafikken. Der vil dog under alle omstændigheder være en regionaltogs betjening af stationerne mellem Roskilde og Ringsted. I S-togsscenarierne vil Roskilde station være et omstigningspunkt for rejsenede fra vest mod mellemstationerne på S-banen mod København. Det forudsættes derfor at alle tog fra vest stopper i Roskilde. Roskilde vil dermed få en funktion som knudepunkt mellem S-tog og fjern- og regionaltog som Høje Taastrup har i dag. 4 Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør, Trafikstyrelsen, Ny Ellebjerg og Glostrup som trafikale knudepunkter, Transportministeriet,

16 3.1 Scenarie 1 Basisscenarie S-tog som nu. Regional- og fjerntog som forventet i 2022 med ny bane København- Ringsted, opgraderet bane til Holbæk samt åbning af fast forbindelse over Femern Bælt. Kilder: Trafikplan for den statslige jernbane , Trafikstyrelsen, 2013 Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør, Trafikstyrelsen, 2011 Antal afgange i timen S-tog S-tog myldretid Re- og fjerntog Viby Sj Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Holbæk Holbæk Kalundbog Kalundbog Ringsted Odense Fyn og Jylland Næstved Nykøbing F Nykøbing F 13

17 Station S IC Re Re S Re Sx Re S Re S IC Re Sx Re S Re S Re Sx København H Dybbølsbro 02 l l l 12 l 18 l 22 l 32 l l 38 l 42 l 52 l 58 Enghave 04 l l l 14 l 20 l 24 l 34 l l 40 l 44 l 54 l 00 Valby 07 l l l l l 43 l Danshøj 09 l l l 19 l 25 l 29 l 39 l l 45 l 49 l 59 l 05 Hvidovre 10 l l l 20 l l l 30 l 40 l l l l 50 l 00 l l Rødovre 12 l l l 22 l l l 32 l 42 l l l l 52 l 02 l l Brøndbyøster 14 l l l 24 l l l 34 l 44 l l l l 54 l 04 l l Glostrup 17 l l l 27 l 29 l 37 l 47 l l 49 l 57 l 07 l 09 Albertslund 19 l l l 29 l 32 l 39 l 49 l l 52 l 59 l 09 l 12 Taastrup 23 l l l 33 l 35 l 43 l 53 l l 55 l 03 l 13 l 15 Høje Taastrup Hedehusene l l l l l 40 l l l l 10 Trekroner l l l 33 l 44 l l l Roskilde ank Roskilde afg Viby Sj l : l : 48 l : l : 25 Borup l : l : 53 l : l : 30 Ringsted 35 : 44 : 59 l : 14 : 35 Næstved : : 57 : 13 : : 25 : Nykøbing F : : 27 : : : 49 : Lejre : l 43 : l 13 Hvalsø : l 49 : l 19 Holbæk : : Kalundborg : 22 : 47 Mod Od Kb Nf Hk Næ Ro Od Kb Nf Hk Rg Od: Odense, Kb: Kalundborg, Hk: Holbæk, Rg: Ringsted, Ro: Roskilde, Nf: Nykøbing Falster, Næ: Næstved. 14

18 3.2 Scenarie 2 - Stor S-togs løsning S-tog forlænget til Roskilde efter Trafikstyrelsens udvidede model. Regional- og fjerntog som i basisscenariet ekskl. ét tog i timen mellem København og Roskilde. Kilde: Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør, Trafikstyrelsen, 2011 Antal afgange i timen S-tog Re- og fjerntog Viby Sj Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Holbæk Holbæk Kalundbog Kalundbog Ringsted Odense Fyn og Jylland Næstved Nykøbing F Nykøbing F 15

19 Station IC Re Sx Re S Re S Re Sx IC S Re S Re Re Sx S Re Sx København H Dybbølsbro l l l l 11 l 19 l l l 31 l 39 l l l 51 l 59 Enghave l l l l 13 l 21 l l l 33 l 41 l l l 53 l 01 Valby l l 12 l l 36 l 44 l Danshøj l l 14 l 18 l 26 l 34 l 38 l 46 l l l 06 Hvidovre l l l l 19 l 27 l l l 39 l 47 l l l 59 l 07 Rødovre l l l l 21 l 29 l l l 41 l 49 l l l 01 l 09 Brøndbyøster l l l l 23 l 31 l l l 43 l 51 l l l 03 l 11 Glostrup l l 18 l 26 l 34 l 38 l 46 l 54 l l l 14 Albertslund l l 21 l 28 l l 41 l 48 l l l l Taastrup l l 24 l 32 l l 44 l 52 l l l l Høje Taastrup l l 27 l l l Hedehusene l l 32 l 40 l l 52 l 00 l l l l Trekroner l l 35 l l 55 l 03 l l l Roskilde ank Roskilde afg Viby Sj l : l : 48 l : l : 18 Borup l : l : 53 l : l : 23 Ringsted 31 : 40 : 59 l : 10 : 28 Næstved : : 53 : 13 : : 21 : Nykøbing F : : 23 : : : 45 : Lejre : l 43 : l 13 Hvalsø : l 49 : l 19 Holbæk : : Kalundborg : 18 : 43 Mod Od Kb Nf Hk Næ Od Kb Nf Hk Rg Od: Odense, Kb: Kalundborg, Hk: Holbæk, Rg: Ringsted, Ro: Roskilde, Nf: Nykøbing Falster, Næ: Næstved. 16

20 3.3 Scenarie 3 - Regionaltog til Amager S-tog som nu. Regional- og fjerntog som i basisscenariet plus direkte regionaltog mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn tre gange i timen. Kilde: Ny Ellebjerg og Glostrup som trafikale knudepunkter, Transportministeriet, 2014 Antal afgange i timen S-tog S-tog myldretid Re- og fjerntog Viby Sj Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Holbæk Holbæk Kalundbog Kalundbog Ringsted Odense Fyn og Jylland Næstved Nykøbing F Nykøbing F Kbh lufthavn Kastrup Kbh lufthavn Kastrup Kbh lufthavn Kastrup Ny Ellebjerg Ørestad 17

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år Notat Til: Styregruppe for ny linjefordeling Kopi til: Arbejdsgruppe Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. oktober 2014

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn 4. Analyse af

Læs mere

Metro, letbane, nærbane og cykler

Metro, letbane, nærbane og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Gyldig fra 17. januar 2012

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Gyldig fra 17. januar 2012 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Gyldig fra 17. januar 2012 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Er du pendler og rejser med DSB fjerntog, regionaltog eller S-tog med et togkort, som gælder i mindst 30 dage, så gælder

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den 5. april (påskedag) Kun 3.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 3.4.

Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den 5. april (påskedag) Kun 3.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 3.4. Forbindelse fra København H til Hamburg/Berlin der til Tyskland fra København kører i direkte Togbus København H-Rødby Færge eller Puttgarden. Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Trafikplan 2013 Opfølgning 2015 22 Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Indhold: 1. Movias opfølgning på Trafikplan 2013 2. De første tanker om Trafikplan 2016 3. Puljer Region Hovedstaden

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet 25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 2012-10-04 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 14 25 kv kørestrømsforsyning

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027. Høringsudgave

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027. Høringsudgave Trafikplan for den statslige Høringsudgave 10. oktober 2012 3 Trafikplan for den statslige Forord Forord I de senere år er der vedtaget en lang række større og mindre anlægsprojekter indenfor jernbanen

Læs mere

Kollektiv transport til Hillerød og Hvidovre hospitaler - I lyset af ny hospitalsstruktur

Kollektiv transport til Hillerød og Hvidovre hospitaler - I lyset af ny hospitalsstruktur Bilag 1 - Side -1 af 87 - I lyset af ny hospitalsstruktur September 2014 Bilag 1 - Side -2 af 87 - I lyset af ny hospitalsstruktur September 2014 Dato: 26.09.2014 Notatnummer: 2084251.01 Rev: 4 Udarbejdet

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne 200 milliarder indtil 2025 Oversigt over anlægsprojekterne KLAR TIL HEDER ULIG NYE M Hvorfor være med i Klar til nye muligheder? De kommende 10 til 15 år vil der blive brugt for over 200 milliarder kroner

Læs mere