Struktureret tematisk sprogarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struktureret tematisk sprogarbejde"

Transkript

1 Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde. Samtaler i hverdagen og dialogisk læsning har primært fokus på implicit læring og på talesproglige kompetencer og arbejdet med disse indsatsformer er ofte mere eller mindre spontant og ustruktureret. Man kan imidlertid også anvende strategierne forbundet hermed mere struktureret og bruge mere eksplicitte læringsstrategier. Det vil sige, at læringen bliver målrettet, og barnet bliver gjort bevidst om, hvad det lærer. Dette forstærker effekten af det som læres, og det gør det muligt at arbejde mere fokuseret med enkelte sproglige områder. Man kan, som angivet, arbejde struktureret med såvel dialogisk læsning som samtaler i hverdagen, men man kan også bygge et større struktureret sprogarbejde op omkring et tema, og som en del af dette anvende dialogisk læsning og samtaler i hverdagen. Dette kaldes i Sprogpakken for struktureret tematisk sprogarbejde. Idéen med struktureret tematisk sprogarbejde er grundlæggende, at man arbejder struktureret med udvalgte sproglige områder med afsæt i et tema, som fx skoven, kroppen eller dyr. Struktureret tematisk sprogarbejde handler om at sætte et eller flere konkrete mål for det sproglige arbejde. Man kan både anvende implicitte og eksplicitte læringsstrategier, men det strukturerede og målrettede forløb giver især gode muligheder for at arbejde eksplicit med sprog, så det bliver tydeligt for barnet, hvad det skal lære. Derudover skaber det strukturerede tematiske sprogarbejde rammer for at arbejde mere med tidlige læse- og skriveforudsætninger. Samtaler i hverdagen og dialogisk læsning har fokus på det mundtlige talesprog, men det er centralt for den sproglige udvikling, at børn også får viden om skriftsproget. Børn skal ikke lære at læse og skrive i dagtilbuddet, men de skal lære, at bogstaver og ord findes, og de skal vide, hvad det vil sige at skrive og læse. Disse sider af sproget er det mere oplagt at arbejde med i det strukturerede tematiske sprogarbejde end i samtaler i hverdagen og i dialogisk læsning, selv om dialogisk læsning også kan inddrage struktureret arbejde med ord og bogstaver. 1 Det er som sagt ikke nødvendigt at tage afsæt i et tema for at arbejde struktureret, men der er en god tradition for at arbejde struktureret med tematiske forløb i dagtilbud, og derfor er det oplagt at udvide en kendt praksis med en sproglig dimension og dermed også integrere arbejdet med sprog i andre af dagtilbuddets læringsområder. Hermed kan man også skabe forbindelse mellem de forskellige læreplanstemaer.

2 Den strukturerede planlægning af et tematisk forløb skaber også rige læringsrammer for arbejdet med sprog, da det tematiske sprogarbejde åbner mod at inddrage oplevelser i form at ture ud af huset, konkrete aktiviteter, kunstneriske projekter, stuen som læringsrum m.m. Barnets mange sanser aktiveres herved og barnets oplevelser og erfaringer bruges mere direkte i tilegnelsen af sproget, ikke mindst i tilegnelsen af ordforrådet. Overordnet udgør det strukturerede tematiske sprogarbejde en righoldig ramme for et alsidigt arbejde med sprog, og denne form for sprogarbejde er især kendetegnet ved at Det strukturerede tematiske sprogarbejde øge kvaliteten af læring ved målrettet strukturering give barnet mulighed for eksplicit af lære om sprog fokusere på enkelte sproglige områder inddrage tidlige læse- og skriveforudsætninger skabe en righoldig læringsramme for arbejdet med sprog kunne forbinde de forskellige læreplanstemaer I det følgende uddybes, hvilke sproglige områder det især er oplagt at arbejde med i forhold til struktureret tematisk sprogarbejde, herunder hvordan struktureret tematisk sprogarbejde kan anvendes i forhold til fokuserede indsatser. Derefter følger et afsnit om planlægning af det strukturerede tematiske sprogarbejde og der præsenteres en model, der kan bruges i den konkrete planlægning i forbindelse hermed. Målrettet fokus på enkelte sproglige områder Der er i dag ikke tradition for at arbejde målrettet og struktureret med sprog i dagtilbud, ligesom der heller ikke er tradition for, at børn lærer eksplicit om sprog. I mange institutioner arbejder man dog løbende mere struktureret med emner som familien, skoven, dyr, kroppen eller andet, og voksne lærer i mange sammenhænge børn noget eksplicit fx trafikog adfærdsregler, Så der er ikke noget nyt i at arbejde struktureret eller lade børn lære noget eksplicit, men det er nyt at arbejde med sprog på denne vis, og det er nyt at se på sprog som noget, der læres eksplicit. Børn har dog generelt megen glæde af at lære noget eksplicit og især har børn, der har vanskeligt ved at lære, gavn af eksplicit læring. I forhold til sprog er der desuden en række områder, som kun kan læres eksplicit, og det er de dele af sproget, der knytter sig til de tidlige læse- og skriveforudsætninger. Særligt de børn, der har risiko for senere at få læsevanskeligheder, har gavn af eksplicit læring, som kan styrke deres læse- og skriveforudsætninger. Mulighederne er mange, når man arbejder mere eksplicit og målrettet med sprog. Man kan tage afsæt i hver enkelt af de sproglige områder, som er listet nedenfor og som alle har betydning for børns sprogudvikling (se mere om dem i teksten Sprogområder og milepæle). Det anbefales, at man i løbet af et år arbejder med alle områderne. 2

3 Talesproglige kompetencer Ordforråd Narrative færdigheder Sproglig kompleksitet Kommunikative færdigheder Læse- og skriveforudsætninger Lydlig opmærksomhed (bogstavernes lyd, rim og stavelser) Bogstavkendskab (bogstavernes udseende og navne) Ord Skriftsproglige koncepter Det skal understreges, at der ikke er tale om eksplicit indlæring af sprog, som man forstår det i skolen, eller om et særligt fokus på sproglig korrekthed, sproglig kompleksitet eller lignende. Arbejdet med sprog i dagtilbuddet skal til enhver tid have fokus på generelle sproglige kompetencer og tage afsæt i barnets alder og udviklingsbehov (jf. teksten Sprogområder og milepæle). Som noget nyt er der dog kommet fokus på kendskabet til bogstaver (deres navn, form og lyd), kendskabet til skriftsproglige koncepter som at (lege)læse og lege(skrive) og kendskabet til konventioner for en bog (at den har en forfatter, en titel, kapitler etc), da det har vist sig, at kendskabet hertil er afgørende forudsætninger for at lære at læse og skrive. Derudover er der kommet særligt fokus på ordkendskab, da det er centralt for den senere læseforståelse. I et aktivitetsskema, der findes på Sprogpakkens hjemmeside, gives der konkrete eksempler på, hvordan der kan arbejdes med de forskellige sprogområder med afsæt i følgende aktiviteter knyttet til det tematiske sprogarbejde. Aktivitetsskema der findes på Sprogpakkens hjemmeside Dialogisk læsning Samtaler i hverdagen Oplevelser: ture ud af huset og gæster Sang, musik og rim Rollelege Billedkunst Samling Indretning af stuen 3

4 Børn med fokuserede behov I praksis kan det være uoverskueligt med de mange muligheder, der åbner sig i forbindelse med det strukturerede tematiske sprogarbejde, og det vil være umuligt at udfolde alle mulighederne på en gang i et enkelt forløb. Derudover skal det tematiske sprogarbejde planlægges for en større og sammensat børnegruppe. Derfor foreslår vi i det følgende nogle fokuspunkter i det tematiske sprogarbejde, som kan håndteres i en stor gruppe og i et komplekst forløb, og som i forskningskortlægningen har vist sig at have særlig effekt på børn med fokuserede behov, men samtidig vil være til glæde for alle børn. Forskningen har vist, at det først og fremmest har positiv effekt på børnenes sprog at arbejde med ordforråd i form af eksplicit læring af konkrete ord at arbejde eksplicit med læse- og skriveforudsætninger Ordforråd Det er særlig vigtigt at arbejde med ordforråd i forbindelse med børn, der har brug for støtte til at udvikle deres receptive og/eller produktive kompetencer, da disse børn har brug for at få udvidet deres ordforråd. Det strukturerede tematiske sprogarbejde er særlig velegnet til at arbejde med ordforråd, da det er rigt på forskellige typer af aktiviteter, da det rummer forskellige måder at lære på, og da det giver muligheder for at arbejde intenst med et sprogligt betydningsområde. Det strukturerede og eksplicitte arbejde med ordforråd er typisk bygget op omkring en række øveord, som den voksne bevidst anvender ofte. Det er især vigtigt for børn med fokuserede behov, at de præsenteres for ordene mange gang og over en lang periode. Derudover giver det tematiske sprogarbejde mulighed for, at barnet kan præsenteres for ordene på mange måder og i mange sammenhænge ved at barnet bruger mange forskellige sanser og via mange udtryk: billeder, plakater, tegninger barnet selv laver, konkrete oplevelser med tingene, historier, sange, rollelege m.m. Det tematiske sprogarbejde giver desuden især mulighed for at udvide ordenes betydning ved at bruge følgende af de understøttende sprogstrategier i samtaler med barnet om temaet: fortolke og udvide (hvad barnet siger) hjælpe barnet med at sætte ord på forklare ord barnet ikke kender i forvejen relatere til noget barnet kender Det er vanskeligt for børn at forstå, hvad ord betyder, hvis de ikke kender til ordenes konceptuelle indhold (fx tordenkaffe eller stikkelsbær). Særligt tosprogede børn kan have brug for at blive præsenteret eksplicit for ordenes konceptuelle indhold, men det gælder for alle børn, at de har brug for eksplicit viden om det indhold, som ordene henviser til. Børn kan således have et lille ordforråd, fordi de har en begrænset erfaringsverden. Derfor vil varierede, forskelligartede og righoldige erfaringer direkte styrke børns ordforråd. Det er dog vigtigt, at den voksne hjælper barnet med at sætte ord på erfaringerne og hjælper barnet med at fastholde ordet ved at gentage det. Det gælder især børn med fokuserede behov. Det tematiske sprogarbejde giver mulighed for at fastholde ord på mange måder, men man kan overordnet lave ordplancher med et ord og illustrere med billeder af ordet (fx en fisk) af de sammenhænge, som ordet indgår i. 4 Det er oplagt at bruge stuen som læringsrum, når man arbejder tematisk ved på forskellig vis at gøre ordene tilgængelige (via plancher, ordkort, ting med ord på og lignende). Dette vil give børnene mulighed

5 for, i deres eget tempo, og når det passer dem, at tilegne sig ordene og deres indhold. Især børn med fokuserede behov har brug for mere tid til at lære ord og for mange muligheder for at lære ord. Læse- og skriveforudsætninger Børn der senere får vanskeligheder med at lære at læse har ofte problemer med lydlig opmærksomhed. De har mere præcist vanskeligt ved at fastholde og isolere de enkelte lyde som netop enkelte lyde. Lydene glider sammen i en masse, og derfor er det vigtigt, at barnet hjælpes til at fokusere på og skelne mellem lydene. Når barnet har problemer med lydlig opmærksomhed kan det ikke lære disse ting af sig selv via implicitte læringsstrategier men har brug for hjælp i form af eksplicitte anvisninger og øvelser i at skelne sproglyde. Dette kan barnet få hjælp til ved at øve sig i at afkode: lyde som sådan (med lukkede øjne) ordenes begyndelseslyde ordenes stavelser antallet af ord i en sætning bogstavernes lyde Børn kan generelt af sig selv (ved implicit læring) lære at afkode lyde. Det er nødvendigt for at kunne lære at tale, men de færreste børn kan af sig selv lære at forbinde lydene med bogstaver og ord. Disse sider af sproget skal barnet lære eksplicit, hvilket sker i skolen. Men børn vil have glæde af at lære noget om skriftsproget før de starter i skolen, da det vil hjælpe dem med at lære at læse senere og især hjælpe dem, der har risiko for at få læsevanskeligheder. Eksplicit kendskab til følgende vil især støtte de tidlige læse- og skriveforudsætninger: at afkode ord som en forbindelse mellem et skriftligt udtryk (der alt efter sprog kan se ud på forskellig måde) og et indhold at forbinde bogstaver med lyd (og vide at bogstaver kan have flere lyde) at forstå, at en sætning består af flere adskilte ord at forstå, at ord kan bestå af flere betydningsdele (bade-bold, mand-en, pige-r) Dette er skriftsproglige konventioner, som børn skal lære eksplicit for at lære at læse. Børn skal ikke systematisk undervises i ord, bogstaver og sproglyde i dagtilbuddet, men de skal tilbydes en forståelse af de forskellige sproglige elementer. De skal vide, at der findes ord, bogstaver og sproglige lyde. Det er desuden nemmere for barnet at lære det på dette tidspunkt end senere i skolen. Helt konkret kan man lægge et lydkvarter eller et lydminut ind i det tematiske sprogarbejde, hvor man arbejder med sprogets lydniveau på forskellig vis. Øvelserne skal tilpasses børnenes alder og tage hensyn til, i hvilken rækkefølge børn lærer de forskellige lydlige elementer (jf. teksten Sproglige områder og milepæle). Når arbejdet med sprog tilpasses den rækkefølge, barnet lærer de enkelte sproglige elementer i, er der tale om, at der arbejdes systematisk med sproget. Det er ikke sikkert, at det er muligt at tilrettelægge al det sproglige arbejde ud fra en systematisk tilgang, men det er vigtigt at holde sig for øje på hvilket udviklingstrin, det enkelte barn befinder sig. Det er desuden vigtigt, at øvelserne er overskuelige og at barnet får mulighed for at gentage de samme øvelser mange gange. Det kan derfor være en god idé at differentiere de lydlige øvelser, hvis man har en sammensat børnegruppe, så de børn, der har problemer, får tid og mulighed for at blive ved med at øve de samme øvelser flere gange, samtidig med at andre børn får mere udfordrende øvelser. 5

6 Temaet er omdrejningspunktet for de lydlige aktiviteter, men det er den strukturerede planlægning og det eksplicitte arbejde med sprogets lydniveau, der i sig selv gør det muligt at arbejde mere fokuseret med de tidlige læse- og skriveforudsætninger. Dette kan man derfor også gøre i forhold til Sprogpakkens andre indsatsområder, samtaler i hverdagen og dialogisk læsning. Planlægningsmodel for det strukturerede tematiske sprogarbejde Der er oplagt at forbinde planlægningen af det strukturerede tematiske sprogarbejde med udarbejdelsen af læreplanen og bruge planlægningen til at forbinde de øvrige læreplanstemaer med det sproglige tema eller give de andre læreplanstemaer en sproglig dimension. Det anbefales i Sprogpakken, at man i den samlede årsplanlægning arbejder med alle sproglige områder og laver en samlet årsplan for det sproglige tema i læreplanen, der både inkluderer det strukturerede sprogarbejde og det mere spontane sprogarbejde fx i form af de daglige samtaler. Det afgørende i planlægningen er at opstille mål og bestemme, hvordan man vil evaluere, om man har nået sine mål. Det er desuden væsentligt, at man inkluderer børn med fokuserede behov og rammer alle børns specifikke udviklingsbehov med et differentieret tilbud om aktiviteter. Man skal ikke målrette de enkelte forløb til alle børns individuelle behov, men sikre at man når omkring alle børn i løbet af året. Vi har ikke i Danmark tradition for at iværksætte større læringsforløb i dagstilbuddet. De forskningsundersøgelser, som Sprogpakken er baseret på, og som viser en god effekt af det strukturerede sprogarbejde, er dog baseret på egentlige læringsprogrammer med tilhørende læringsmaterialer, hvilket ikke kan overføres til dansk praksis eller pædagogik. I stedet er der i forbindelse med Sprogpakken udviklet nedenstående model som støtte til planlægningen af egne strukturerede tematiske forløb, og der er udviklet det tidligere omtalte aktivitetsskema som inspiration til aktiviteter indenfor de enkelte sprogområder. Målet med modellen er at give pædagoger et brugbart redskab til planlægning, uden at det går ud over deres faglige frihed. 6

7 Når man planlægger et tematisk sprogforløb, er det vigtigt at holde sig for øje, at temaet er en ramme omkring brugen af andre metoder. Tematisk sprogarbejde handler om at skabe struktur. I forbindelse med sprogforløbet, må man mere præcist tage følgende spørgsmål op til overvejelse: Hvilke talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger skal understøttes? Hvilken slags aktiviteter, strategier og teknikker er udviklingsmæssigt passende for barnet? Hvordan kan aktiviteterne implementeres i børnehaven? Hvordan involverer man forældrene i sprogarbejdet? Hvordan reagerer børnene på indsatsen? Disse hovedspørgsmål danner grundlag for modellen præsenteret i Figur 1. Figur 1: Model for det tematiske sprogarbejde I det følgende gennemgås de forskellige trin i modellen. Modellen findes også på hjemmesiden, hvor det er muligt at klikke sig ind på de enkelte dele af modellen, herunder de skemaer, der er udviklet til nogle af delene (se også nedenfor). 7 Sproglige mål Mht. sproglige mål skal man udvælge et eller flere af de sproglige områder indenfor talesproglige kompetencer og/eller læse- og skriveforudsætninger og bestemme, hvad børnene skal lære indenfor dette område. Man kan med udgangspunkt i teksten Sproglige områder og milepæle både afgøre, hvilket eller hvilke sproglige områder man vil træne og i forhold til hvilke milepæle. Når man indtænker de sproglige mål, er det vigtigt både at se på mål for børnegruppen og mål for det enkelte barn, og man skal overveje, hvordan man særligt vil imødekomme de børn, der har brug for en fokuseret indsats.

8 Det kan være en fordel kun at have fokus på nogle få mål, da det vil styrke den målrettede indsats og give plads til de mange forskellige veje til læring. Børnene vil altid lære andet og mere om sprog end det, som er defineret som det fastsatte mål, da børn altid lærer meget implicit af sig selv og fra mange kilder, men man kan opstille de sproglige mål ud fra det, man ønsker, børnene har i lært i forhold til den efterfølgende evaluering (fx flere ord, nye typer af ord, at gøre sætningerne længere, bogstavernes navne, at bruge legeskrivning). Valg af aktiviteter - hvordan vil vi arbejde med temaet? Efter at have udvalgt de talesproglige kompetencer og/eller læse- og skriveforudsætninger, som man ønsker at arbejde med, fortsætter man med at identificere aktiviteter, som man vil inddrage i det strukturerede tematiske sprogarbejde og herudfra opbygger man en aktivitetsbank. Det enkelte dagtilbud opfordres til over tid at udvikle sin egen aktivitetsbank, men der er i forbindelse med Sprogpakken som nævnt lavet et aktivitetsskema som inspiration til dette, hvor de enkelte aktiviteter beskrives i forhold til de forskellige sproglige områder. På Sprogpakkens hjemmeside kan man også finde et tomt skema, som man kan udfylde med egne aktiviteter. Figur 2: Aktivitetskema Udvalgte aktiviteter og færdigheder Talesproglige færdigheder Tidlige læse- og skrivefærdigheder Aktivitet Sproglig kompleksitet Narrative færdigheder Ordforråd Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Oplevelser, Sang, musik og rim Rollelege Kreative aktiviteter Samling Indretning af stuen 8

9 Man kan vælge at inddrage andre typer af aktiviteter end dem, der er foreslået her. Det afgørende er, at man strukturerer arbejdet med et sprogligt område i forhold til de pædagogiske aktiviteter ud fra sproglige mål. Man kan i det enkelte dagtilbud med tiden opbygge sine egne tematiske sprogkasser eller sprogmapper med et udvalg af gode bøger til dialogisk læsning, relevante rekvisitter til rollelege, gode sange, ting til indretning af stuen, links til nettet m.m. I planlægningsfasen er det vigtigt, at man ikke udvælger alle aktiviteter på en gang, men afprøver de enkelte aktiviteter en ad gangen, således at man kan vurdere, om de virker efter hensigten på børnenes sproglige udvikling. Man skal dog samtidig sikre en bred aktivitetsvifte, der tilgodeser de forskellige børns kompetencer og skaber gode muligheder for inklusion af alle børn. Man skal også gøre sig klart, at man både bruger implicitte og eksplicitte læringsstrategier, og at børnene også bruger implicitte læringsstrategier til at opnå eksplicitte læringsmål. Uge- eller dagsplan for aktiviteter Det er vigtigt at strukturere aktiviteterne på en måde, som skaber tematisk sammenhæng for børnene, og som giver mening for daginstitutionens personale. Derudover skal man tage stilling til, hvor ofte den enkelte aktivitet skal foregå og hvor mange børn, der skal deltage, og man skal også have en idé om, hvordan aktiviteterne skal indgå i det større tematiske billede. I mange dagtilbud er der tradition for at arbejde med temauger, men man kan også vælge at arbejde med et tema over flere uger, eller vælge at indføre det strukturerede tematiske sprogarbejde som en fast tilbagevende aktivitet hver dag i form af fx dialogisk læsning knyttet til et bestemt tema eller et struktureret og målrettet fokus på et enkelt af de sproglige områder (fx et lydligt kvarter hver dag, hvor man kan have fokus på ordene begyndelseslyde, sammensatte ord eller lignende). Det afgørende er, at man laver en konkret plan for de aktiviteter, man vil lave den enkelte dag og/eller uge. I sidste ende er det op til det enkelte dagtilbud at afgøre, hvilken model der bedst kan tilpasses pædagogernes og børnenes behov. I valget af aktiviteter er det også vigtigt at tage afsæt i børnenes forskellige kompetencer, og det er i det tematiske sprogarbejde oplagt på forskellig vis at inddrage tosprogedes modersmål. Forskellene mellem de forskellige sprog er altid et godt udgangspunkt for at tale eksplicit om, hvordan sprog er opbygget. Man kan se på, hvordan ord fx skrives på arabisk eller tale om, hvad de forskellige ting hedder på forskellige sprog, om læseretning, sproglyde m.m. Sådanne metasproglige samtaler vil gøre det nemmere for børnene at forstå, at sproget er et system, der er bygget op af forskellige konventioner og dermed hjælpe børnene med grundlæggende at forstå, hvad sprog er. I planlægningen af de konkrete aktiviteter er det endvidere altid vigtigt at overveje, hvordan man kan lave aktiviteter, der udgør en særlig støtte til børn med fokuserede behov. Aktiviteter, der hjælper børn med fokuserede, behov vil altid være til glæde for alle børn, men udgøre en særlig hjælp til børn med sproglige forsinkelser. Behovet for struktureret, målrettet og eksplicit sprogarbejde er altid størst hos børn, der har særlig behov for en sprogunderstøttende indsats. I nedenstående figur findes et forslag til en ugeplan, som kan anvendes som inspiration i det strukturerede tematiske sprogarbejde. Aktiviteterne kan også strække sig over flere uger, ligesom enkelte aktiviteter med fokus på temaet kan indgå som et dagligt tilbagevendende sprogtiltag. 9

10 Figur 3: Aktivitetsplan Ugeplan: Aktivitet Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Oplevelser: ture ud af huset og gæster Sang, musik og rim Rollelege Kreative aktiviteter Samling Indretning af stuen Inddragelse af forældrene Forældre er vigtige samarbejdspartnere og bør allerede tidligt i forløbet inddrages i det tematiske sprogarbejde. Langt den største del af de eksperimentelle undersøgelser i Sprogpakkens forskningskortlægning viser, at sproginterventioner virker bedst, når de gennemføres samtidigt i hjemmet og i dagtilbuddet. At inkludere forældrene i det tematiske sprogarbejde er derfor en effektiv måde at støtte børnenes læring i hjemmet på. Forældrene bør i udgangspunktet informeres om det aktuelle tema og løbende orienteres under arbejdet med aktiviteterne (fx via mail). Fordelen ved dette er, at forældrene kan samtale med deres barn om aktiviteterne. Man kan yderligere styrke forældrenes inddragelse ved at give dem sange med hjem, lister med de ord, der arbejdes med, titler på de bøger, der læses osv. Endelig kan forældrene på fællesmøder informeres mere grundigt om værdien af sprogarbejdet, især om dialogisk læsning og brug af understøttende sprogstrategier i samtaler i hverdagen (jf. også Sprogpakkens materialer til forældrene). Anbefalinger ved inddragelse af forældrene: 1. Informér forældrene om det aktuelle tema. 2. Hold forældrene opdateret om de aktiviteter og strategier børnehavepersonalet bruger for at opnå de opstillede sproglige mål. 3. Præsenter forældrene for begreberne dialogisk læsning og understøttende sprogstrategier på forældre- og informationsmøder. Opmuntr regelmæssigt forældrene til at læse bøger derhjemme, som passer til det aktuelle tema i børnehaven og til at samtale med barnet om temaet. 4. Inviter forældrene til at deltage i daginstitutionsaktiviteter af og til Giv forældrene sproglige øvelser eller øveord med hjem.

11 Evaluering: Hvordan reagerer barnet/ børnene på indsatsen? Det er væsentligt for det enkelte barns udvikling af talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger, at man observerer det enkelte barns reaktion på aktiviteterne i forbindelse med det tematiske sprogarbejde. Deltager barnet i aktiviteterne? Tilegner barnet sig de tilsigtede færdigheder? Det er vigtigt at vurdere, om aktiviteten har en virkning både i forhold til børnegruppen som helhed men i særdeleshed i forhold til det enkelte barn, for på den baggrund bliver det muligt at justere og tilpasse aktiviteten. Det anbefales, at pædagogerne løbende noterer, hvordan det enkelte barn klarer sig. Især er dette nødvendigt i forhold til børn med fokuserede behov og her kan sprogvurderingsmaterialets handleark fx anvendes. I evalueringen kan man også vælge at bruge de evaluerings- eller dokumentationsredskaber, som den enkelte institution i forvejen bruger. Man kan også bruge SMTTE-modellen, eller man kan blot på forhånd udvælge hvilke tegn, man vil se efter. Det kan også være en god idé at lade en kollega observere børnene, mens man selv interagerer med dem. Fx kan man lade en kollega observere en samtale med barnet eller observere, hvordan børnene deltager i dialogisk læsning. I det daglige pædagogiske arbejde kan det desuden være hensigtsmæssigt at vælge en måde at evaluere på, som ikke er tidskrævende og som kan være en del af det almindelige sprogarbejde. Man kan fx undersøge de sproglige færdigheder ved at lave en sprogquiz eller ved at bruge en samtale eller dialogisk læsning til bevidst at teste en sproglig færdighed. Uanset hvilken form for evaluering, man vælger, er det vigtigste, at man på forhånd har besluttet sig for, hvad det er, man vil evaluere (brugen af bestemte ord, sætningslængde, narrative kompetencer eller andet), og det er vigtigt, at man på forhånd har et skema, som man kan notere evalueringen i. Evaluering er et redskab til følge op på, om den sprogpædagogiske indsats har den ønskede effekt og et afsæt for den videre planlægning. Der kan være mange grunde til, at en indsats ikke virker efter hensigten, men man kan kun vide om den virker, hvis man undersøger effekten af den. Referencer: Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse ( Socialministeriet (2011): Inspirationsmateriale til sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børne-haveklassen Boye, Connie & Kirsten Rasmussen (2011): Små børns sprog og læsning fra nul til syv år. København: Akademisk forlag 11

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1 Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen. Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogisk Plan. Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE

Pædagogisk Plan. Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE Hedelundsgade 2 9700 Brønderslev tlf. 99 45 57 85 Leder: Lene Hardahl www.hedelundsgade.dk Dagpasningsområdet 2 1. Politiske mål Dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Faktaoplysninger... 5. Grundlæggende værdier... 6. Læringssyn pædagogisk tilgang... 7. Barnets alsidige personlige udvikling... 8

Faktaoplysninger... 5. Grundlæggende værdier... 6. Læringssyn pædagogisk tilgang... 7. Barnets alsidige personlige udvikling... 8 1 2 3 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 5 Grundlæggende værdier... 6 Læringssyn pædagogisk tilgang... 7 Barnets alsidige personlige udvikling... 8 Barnets alsidige personlige udvikling... 9 Sociale

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs

Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs 2013 Lokal handleplan for sprog Daginstitution Dagnæs 2013-2014 Louise Ehland & Tilde Duus Frederiksen Daginstitution Dagnæs, Horsens Kommune Revideret d. 22-08-2013 Indhold Sammenhæng Mål Sproglig inklusion

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015

Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015 Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015 Institution: Asaa Børnehave Antal børn: 28 Antal pædagoger: Bodil: ansat 37 t. Mette: ansat 30 t.(pt. 37) - Leder: Jytte: ansat 37 t. Antal pædagogmedhjælpere: Jørgen:

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

Overordnet pædagogisk grundlag

Overordnet pædagogisk grundlag BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer.

Barnets alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer. M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Pædagogiske læreplaner Mål- og evalueringsskemaer for indsatsområderne i Ringsted Kommune I de følgende mål- og evalueringsskemaer for de tre indsatsområder,

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Sprogarbejde i hele institutionen:

Sprogarbejde i hele institutionen: Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Pavillonen Spentrup: Kulturelle Udtryksformer: Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Sammenhæng: I kulturelle udtryksformer er der fokus på barnets

Læs mere