TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
|
|
- Mads Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen
2 KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Authors: Per Knudsen (DTU-space), Karsten Vognsen (Kort & Matrikelstyrelsen) København, Danmark, januar
3 Resume Den gennemsnitlige absolutte vandstandsstigning i de danske farvande i perioden er beregnet til godt 3 mm/år. I forhold til perioden er der tale om en ændring i stigningstakten på knap 1,5 mm/år. Beregningerne viser altså, at der er tale om forholdsvise store ændringer i stigningstakten i den sidste periode, da data fra er anvendt i begge beregninger. Vandstandsstigningen modvirkes så delvist af den vertikale landhævning skabt af den sidste istid. Her viser beregningerne at landet hæver sig fra 0,5 mm/år i Sønderjylland til knap 2,0 mm i det Nordjyske. Samlet set er tendensen at vandstandsstigningen overstiger landhævningen i en øget hastighed. Hertil kommer så effekten fra eventuelle lokale landsænkninger, som ikke er indregnet i den generelle isostatiske landhævning. Som det kan ses på omstående figurer kan der være større afvigelser i vandstandsstigningstakten fra sted til sted. Disse afvigelser hænger sandsynligvis nøje sammen med vejrforholdene i den givne periode herunder vindstyrke og vindretning og at tidsserien kun er på 16 år. De relative bevægelser kan umiddelbart aflæses som forskellen mellem landhævningen og middelvandstanden bestemt for hver enkelt af DMI vandstandsmålere. De i rapporten beregnede absolutte og relative vandstandsstigninger er baseret på data fra DMI`s 10 ældste vandstandsmålere, som har over 100 års historik. 3
4 2,5 2 mm/år 1,5 1 0,5 Land Hav 0 Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg Ovenfor: Absolutte havniveau-ændringer i perioden Nedenfor: Absolutte havniveau ændringer i perioden mm/år 3 2 Hav 1 Land 0 Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg 4
5 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Af Per Knudsen, DTU Space og Karsten Vognsen, KMS Formål Formålet med at udarbejde en metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande er at levere viden om lokale, regionale og landsdækkende relative og absolutte vertikale landbevægelser/vandstandsstigninger. Denne viden kan bidrage til, at politikere og myndigheder får det bedst mulige beslutningsgrundlag i forbindelse med udarbejdelse af strategier for klimatilpasning. Metoden skal desuden medvirke til udvikling af data tilpasset internationale standarder både vedrørende formater og kvalitet. Resultater fra beregningen skal således anvendes i den nationale og internationale geografiske infrastruktur ved bestemmelse af havniveau. Baggrund Klimaændringer har skabt et behov i samfundet for at kunne følge udviklingen i vandstandsstigningen meget nøje. Mange af landets kommuner arbejder med deres egne lokale klimatilpasnings strategier. Det kan for fastlandskommunerne dreje sig om varsling og sikring mod oversvømmelse fra vandløb og søer. Kystkommunerne er desuden nødsaget til at forholde sig til kombinationen af højere vandstande samtidig med store koncentrerede nedbørsmængder samt hvilken betydning disse forhold vil få for lavtliggende og kystnære områder. Med baggrund i de mange vidt forskellige bud på de kommende års vandstandsstigning er der et stort behov for noget mere konkret noget der kan dokumenteres i tal og målbare størrelser. På samme måde er der stor efterspørgsel på disse oplysninger på statsligt og regionalt niveau fra både Stormrådet, DMI, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet og Miljøministeriet. Metoden Metoden baseres på en kombination af data fra nivellement, vandstandsmåling og GNSS. Diagrammet i figur 1 viser i grove træk metoden med anvendelse af data, beregning og output. Kvaliteten af output i form af vandstandsstigninger og landbevægelser hænger naturligvis tæt sammen med kvaliteten af de data som anvendes i beregningen. Derfor vil resultaterne være behæftet med den usikkerhed som de respektive målemetoder repræsenterer. Metodens fremtidige succes er derfor afhængig af, at indsamling af GNSS, nivellement og vandstandsdata i Danmark bliver standardiseret og sker efter international standard. 5
6 Metode Vandstand 1) Nivellement 2) GNSS 3) Beregning 4) Output 5): -relative landbevægelser/vandstandsstigninger -absolutte landbevægelser/vandstandsstigninger -middelværdier for relativ og absolut havniveau Fig. 1: Metodekoncept. 1) Vandstand Generel beskrivelse af vandstandsmålingen i Danmark herunder fremtidsperspektiver i form af Normudarbejdelse for vandstandsmålere og standardisering samt en kort beskrivelse af KMS` arbejde med kvalitetssikring af 0-niveauet ved målerne. 2) Nivellement En kort beskrivelse af præcisionsnivellementerne og den deraf beregnede Land Uplift model. Derudover en beskrivelse af nivellementets rolle i forhold til bestemmelse af relative og absolutte landbevægelser. 3) GNSS De permanente referencestationer og absolutte landbevægelser. Beskrivelse af anvendt referenceramme og beregningsprogrammel. 4) Beregning Beskrivelse af beregningsmetoden og beregninger udført med data fra henholdsvis og fra ) Output Resultater i form af relative og absolutte værdier for land og vand samt middelværdier for havniveau. 6
7 Vandstand Fig. 2: DMI`s vandstandsmålere og etableringsår. De første 10 vandstandsmålere blev etableret samtidig med gennemførelsen af første præcisionsnivellement i perioden Vandstandsmålernes oprindelige funktion var dataleverancer til den første fastlægning af middelvandstanden i de danske farvande (DNN). Anvendelse af data til stormflodsvarsling skete først efter stormfloden, der ramte Holland i februar Efterfølgende har DMI etableret yderligere 5 stationer, så det samlede DMI vandstandsmålernet i 2009 omfatter i alt 15 stationer. 7
8 Fig. 3: Nuværende registrerede vandstandsmålere i Danmark. De 10 DMI vandstandsmålere er gennem de sidste 100 år blevet suppleret af andre myndigheder med yderligere stationer langs de danske kyster. I dag måles der på mange lokaliteter af en række danske institutioner: DMI, Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og en række lokale havne og kommuner. I dag benyttes stationerne til en omfattende monitorering af vandstanden ved kysterne og i havnene til en række praktiske formål. En del af stationerne er etableret efter ønske fra Stormrådet, som anvender data til udarbejdelse af højvandsstatistikker i udsatte områder og til konkret vurdering af vandstande i forbindelse med oversvømmelser og deraf følgende erstatningsspørgsmål ved skader på fast ejendom. 8
9 Kvalitetskontrol af vandstandsmålernes 0 punkt. Alle målere, som er etableret og drives af DMI, Kystdirektoratet og Farvandsvæsenet er tilknyttet en 3 årige turnusordning, hvor KMS sikrer 0 niveauet i DVR90 ved vandstandsmåleren. Denne sikring af 0 niveauet betyder at vandstandsmålingerne med 3 års intervaller bliver korrigeret for eventuelle lokale sætninger, således at de anvendte vandstandsdata alene er et udtryk for den målte vandstand. Vandstandsmåler Definerende punkt Fikspunkter GM/GI punktgruppe DVR90 Fig. 4: Metode for kontrol af 0 niveauet i DVR90 ved vandstandsmålerne. Der udføres præcisionsnivellement fra et DVR90 stabilt GM/GI punkt i baglandet til det definerende punkt ved vandstandsmåleren. Vandstandsmåler Definerende punkt Fikspunkter GM/GI punktgruppe DVR90 Fig. 5: Viser det DVR90 stabile bagland med punkt på kirke og GM/GI punktgruppe. Afvigelsen i forhold til første illustration viser en vertikal landsænkning i det kystnære område ved vandstandsmåleren. Den vertikale bevægelse vil vise sig i den nyberegnede DVR90 kote på det definerende punkt hvorfra vandstandsmålerens 0 punkt verificeres. Ulempen ved at kontrolnivellementerne kun udføres hvert 3 år er at vandstandsdata i sætningsområder i princippet først kan kvalitetssikres eller korrigeres i 3 års intervaller. Dette faktum er måske ikke det store problem for størstedelen af landets vandstandsmålere, men det er ikke hensigtsmæssig i forhold til de stationer der er anvendt til at definere middelvandstanden og overvågning af vandstandsstigningen, da det ikke vil være muligt at anvende kvalitetssikrede data op til nutid. 9
10 Norm for vandstandsmåling i Danmark Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra DMI, FRV, KDI, DTU og KMS med det formål at udarbejde en norm for vandstandsmåling i Danmark. Denne norm vil betyde en standardisering af data og tilgængelighed samt kategorisering af vandstandsmålere i forhold til ønsket formål og kvalitet. På sigt vil det sandsynligvis betyde at der udover DMI`s målere også vil være kvalitetsdata tilgængelig fra en række andre målere, som kan anvendes i forbindelse med at fastlægge 0-niveauer i Danmark herunder også regionalt og lokalt. Der lægges desuden vægt på at Normen sikrer at vandstandsmålingen sker i henhold til internationale standarder og retningslinjer. Nivellement I Danmark er der i perioden gennemført 3 landsdækkende præcisionsnivellementer. Disse nivellementer giver en overordnet god dækning og information om vertikale landbevægelser, som en konsekvens fra den sidste istid, Præcisionsnivellementerne kan ved tilknytningen til DMI`s vandstandsmålere i Hornbæk, Slipshavn, Korsør, Gedser, Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn, Århus, København og Fredericia dog kun give information om de relative landbevægelser. Højdesystemerne DNN GM1891, DNN GI 1944 og DVR90 er således fastlagt på baggrund af den beregnede middelvandstand i ovennævnte DMI stationer. 10
11 Fig. 6: Den relative vertikale landbevægelse fra DNN GM1891 DVR90. Linjerne på kortet viser præcisionsnivellementsnettet. 11
12 Vandstandsmåler Fikspunkt Esbjerg 1891 Hirtshals 1990 Esbjerg - 1,14 mm/år Hirtshals 0,12 mm/år Fig. 7 viser den relative landbevægelse ved vandstandsmålerne i Esbjerg og Hirtshals. Illustrationen viser landvipningen og ændringen fra 1891 til 1990 med sænkning i Esbjerg i forhold til middelvandstanden med 1,14 mm/år og i Hirtshals en hævning på 0,12 mm/år. 12
13 Med baggrund i resultaterne fra præcisionsnivellementerne kan landvipningen betegnes som værende lineær over de sidste ca. 100 år. De beregnede relative landbevægelser for perioden 1891 til 1990 ved de 10 DMI vandstandsmålere er som vist i nedenstående skema. Location Land uplift mm/år Esbjerg -1,14 Hirtshals 0,12 Frederikshavn 0,33 Århus -0,43 Fredericia -0,93 Hornbæk -0,18 København -0,12 Slipshavn -0,63 Korsør -0,74 Gedser -0,60 Middelværdien af ovennævnte bevægelser ved vandstandsmålerne er -0,43 mm/år. Til sammenligning er middelværdien af alle de vertikale landbevægelser beregnet i nivellementspunkterne til (vist i Figur 6) -0,38 mm/år som er et udtryk for landets middelbevægelse i forhold til middelhavniveau. Uplift modellen kan sandsynligvis forbedres ved en nyberegning af 2. præcisionsnivellement. En nyberegning kombineret med supplerende geometriske præcisionsnivellementer til fortætning af det seneste, det 3. præcisionsnivellement vil gøre den nuværende uplift model mere detaljeret. Hertil kommer så muligheden for at inddrage de gentagne målinger fra kystnære områder, som vil kunne bidrage med oplysninger om regionale og lokale sætninger der sammen med vandstandsmålinger har stor betydning for de respektive myndigheders strategi- og klimatilpasning. Hertil kommer muligheden for ved hjælp af GNSS teknologien at separere vandstandsstigningen fra den vertikale landbevægelse. Ved fastlægning af DVR90 var denne teknologi ikke tilstede. 13
14 GNSS Beregninger af absolutte landbevægelser er foretaget med GNSS-data fra de permanente EPN og ESEAS referencestationer i Esbjerg, Hirtshals, Gedser, Buddinge, Suldrup og Smidstrup. Fig. 8 viser nettet af permanente referencestationer inkl. udbygningen i 2009/2010. Absolutte landhøjder er beregnet med programmet GIPSY i ITRF2005. Bemærk at der kun var ITRF2005-baner til rådighed tilbage i 2002, da beregningen blev foretaget, Tidsserierne for SMID, SULD og BUDP er beregnet for perioden januar 2002 til oktober Tidsserierne for de andre stationer er beregnet i perioden januar 2005 til oktober Endelig er de absolutte landbevægelser beregnet med lineær regression. Resultaterne for ITRF- beregninger fra de permanente GNSS referencestationer er som følger: Relative Land uplift Absolut uplift i ITRF2005 mm/år mm/år Esbjerg -1,11 0,59 Hirtshals 0,12 2,43 Gedser -0,54 0,43 SMID -0,95 1,25 SULD -0,28 1,79 BUDP -0,13 1,04 Bemærk at ITRF2005 har en systematisk drift langs jordens rotationsakse (den såkaldte Z-aksedrift). Den er senest bestemt til at være cirka 0,7 mm/år hvilket giver en effekt på 0,5 mm/år i Danmark. Denne bias er trukket ud af ITRF2005-resultaterne. Resultaterne i sidste, højre kolonne anvendes i det følgende afsnit om beregning. 14
15 Det er altafgørende for datas kvalitet at de permanente GNSS stationer drives, vedligeholdes og kontrolleres i fastlagte rutiner efter international standard. Dette er Kort & Matrikelstyrelsens myndighedsansvar. 15
16 Beregningen Metoden for beregning af de absolutte vandstandsstigninger er at anvende alle tre datatyper, dvs. beregne absolutte bevægelser med GNSS og brede informationen ud i landet til vandstandsmålerne ved hjælp af de relative bevægelser bestemt med nivellements- og vandstandsdata. Ved sammenligning af de relative og de absolutte bevægelser beregnes forskellen mellem de relative og de absolutte bevægelser til at være gennemsnitligt 1,75 mm/år. De absolutte land uplift kan nu beregnes ved at lægge de 1,75 mm/år til de relative bevægelser bestemt fra nivellementerne. Dette er gjort for DMI vandstandsmålerne i nedenstående tabel: Location Land uplift Abs uplift mm/år mm/år Esbjerg -1,14 0,61 Hirtshals 0,12 1,87 Frederikshavn 0,33 2,08 Århus -0,43 1,32 Fredericia -0,93 0,82 Hornbæk -0,18 1,57 København -0,12 1,63 Slipshavn -0,63 1,12 Korsør -0,74 1,01 Gedser -0,60 1,15 Middelværdien af de absolutte land-uplift bevægelser ved vandstandsmålerne er 1,31 mm/år. Midlet af landets absolutte landhævning fås ved hjælp af middelværdien for de relative bevægelser fra nivellementerne og er (1,75-0,38) mm/år = 1,37 mm/år. 16
17 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg Fig. 9: Absolut landhævning vist med graf fra nord mod syd. Permanent GPS station Vandstandsmåler Permanent GPS station Vandstandsmåler Esbjerg 0,61 mm/år Hirtshals 1,87 mm/år Fig. 10: Viser den absolutte landhævning ved GNSS stationerne i Esbjerg og Hirtshals. Hirtshals ville altså relativt hæve sig med 1,87 mm/år, hvis der ikke var en vandstandsstigning. 17
18 Sammenligning med havniveauændringer Beregningen af ændringerne i havniveau relativt til land er foretaget med vandstandsdata fra de 10 omtalte DMI stationer. Disse stationer er de eneste i Danmark med dækning over 100 år. Data er repræsenteret som månedsmidler og er hentet hos PSMSL i Liverpool, UK. Havniveauændringerne er opnåede gennem linear regression med disse månedsmidler for perioden Disse kurver er vist nedenfor sammen med års middeltal. 18
19 19
20 I nedenstående tabel er resultaterne af beregningen af de absolutte havniveau-ændringer for perioden vist. Værdierne er fremkommet ved lægge de absolutte landhævninger til de relative havniveauændringer som nu er beregnet ud fra vandstande fra perioden som vist ovenfor. Location Relativ havniveau Abs landhævning Absolut Havniveau mm/år mm/år mm/år Esbjerg 1,15 0,60 1,75 Hirtshals -0,23 1,86 1,63 Frederikshavn -0,42 2,07 1,65 Århus 0,44 1,31 1,75 Fredericia 0,96 0,81 1,77 Hornbæk 0,13 1,56 1,69 København 0,39 1,62 2,01 Slipshavn 0,90 1,11 2,01 Korsør 0,78 1,00 1,78 Gedser 1,06 1,14 2,20 Middelværdien af de relative havniveau - ændringer er 0,52 mm/år. Middelværdien af de absolutte havniveau - ændringer er 1,82 mm/år 1,5 1 0,5 Hav 0-0,5 Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg Fig. 10: Relativ havniveau - ændringer vist med graf fra nord mod syd. 20
21 2,5 2 1,5 Hav 1 0,5 Land 0 Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg Fig.11: Absolutte havniveau-ændringer vist med graf fra nord mod syd. 21
22 Absolutte og relative havniveauændringer En tilsvarende beregning er foretaget med vandstandsdata for perioden Relativ havniveau Abs landhævning Absolut Havniveau mm/år mm/år mm/år Esbjerg 3 0,6 3,6 Hirtshals 1,18 1,86 3,04 Frederikshavn 1,18 2,07 3,25 Århus 3,59 1,31 4,9 Fredericia 3 0,81 3,81 Hornbæk 2,5 1,56 4,06 København 1,77 1,62 3,39 Slipshavn 2,8 1,11 3,91 Korsør 0,21 1 1,21 Gedser -0,17 1,14 0,97 Middelværdien af de absolutte havniveau-ændringer for perioden , som er vist i ovenstående tabel, er 3,2 mm/år. Denne værdi stemmer godt overens med den globale havniveau-ændringer som er opnået ved hjælp af satellit-altimetri. Den er også 3,2 mm/år Hav Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg Fig. 12: Relativ havniveau ændringer vist med graf fra nord mod syd. 22
23 Vandstandsmåler Fikspunkt DVR90 Vandstandsmåler Fikspunkt Esbjerg 3,0 mm/år Hirtshals 1,18 mm/år Fig. 13: Viser ændringen i den relative vandstandsstigning fra Beregningen viser at der er en acceleration i vandstandsstigningen i perioden år i forhold til perioden år Dvs at hvis der på nuværende tidspunkt skulle beregnes et nyt højdesystem ville resultatet heraf vise at alle koterne på land skulle ændres i negativ retning med de største værdier i Sønderjylland og de mindste i Nordjylland. Med andre ord kan man sige at vandstandsstigningen overstiger den vertikale landhævning i hele landet. Det skal bemærkes at der er konstateret væsentlige ændringer i vandstands stignings forløbet i Gedser og Korsør, som indikerer en lavere vandstandsstigningstakt i disse områder. 23
24 Hav Land Hirtshals Frederikshavn Århus Hornbæk København Fredericia Slipshavn Korsør Gedser Esbjerg Fig.14: Viser det absolutte havniveau ændring i perioden Land Land 24
25 Output Den gennemsnitlige absolutte vandstandsstigning i de danske farvande i perioden er beregnet til godt 3 mm/år. I forhold til perioden er der tale om en ændring i stigningstakten på knap 1,5 mm/år. Beregningerne viser altså, at der er tale om forholdsvise store ændringer i stigningstakten i den sidste periode, da data fra er anvendt i begge beregninger. Vandstandsstigningen modvirkes så delvist af den vertikale landhævning skabt af den sidste istid. Her viser beregningerne at landet hæver sig fra 0,5 mm/år i Sønderjylland til knap 2,0 mm i det Nordjyske. Samlet set er tendensen at vandstandsstigningen overstiger landhævningen i en øget hastighed. Hertil kommer så effekten fra eventuelle lokale landsænkninger, som ikke er indregnet i den generelle isostatiske landhævning. 25
26
27
28 National Survey and Cadastre Rentemestervej Copenhagen NV Denmark
Klimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereReferencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012
Referencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012 KMS, Referencenet J.nr. KMS-509-00001 Den 6. januar 2012 Version 1.1 2 Indhold 1 Indledning...4 1.1 Formål og baggrund...4 1.2 Referencenettet
Læs mereNyt dansk højdedatum II
Nyt dansk højdedatum II DMV KMS 1990 Kort & Matrikelstyrelsen, den 18. November 1999 Indhold: 1. Præsentation Side 2 2. Kommissorium Side 2 3. Problemfremstilling Side 3 4. Materialet fra høringen om nyt
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereFremtidens landbevægelser og havstigning
Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?
Læs mereNyt referencenet og højdesystem
Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed
Læs mereMonitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn
RED ALERT Forecast (SMHI). nov. 06 kkl. 2.00 Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser Ole Baltazar Andersen Carlo Sørensen DTU-Space Kystdirektoratet Gårdmand Bjørn Gårdmand Bjørn Gårdmand
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereTeknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen
Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereHøjvandsstatistikker 2002
Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereReferencenet for Danmark Status, strategi og udvikling
Referencenet for Danmark Status, strategi og udvikling Høringsversion Maj 2011 Referencenet J.nr. KMS-509-00001 Den 17. maj 2011 Version 0, Høringsversion 2 Indhold 1 Indledning...4 1.1 Formål og baggrund...4
Læs mereVådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker
Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker juni 2012 Bilag 12.3 Notat om Højvandsstatistikker 2007 for, og havne Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereScreening af landområder i Lolland Kommune
Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereVandstandsmåling på DMI
Vandstandsmåling på DMI Lonny Hansen Ansat i IT afdelingen Teknik gruppen som er ansvarlig for drift og service af DMIs målenet (vejrstationer, nedbørstationer, strømstationer, vandstandsstationer mv)
Læs mereKursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012
Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereKlima tilpasning på Fanø
Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereEksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data
Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data En vigtig metode til at få overblik over data er at tranformere dem, således at der fremkommer en lineær sammenhæng. Ordet transformation
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereOJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184
OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereNorm for RTK-tjenester
Forslag til norm for RTK-tjenester version v.5 Norm for RTK-tjenester Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Registrering af RTK-tjenester 3. Koordinatgrundlag 4. Nøjagtighed 5. Integritet 6. Kontinuitet
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs merePræsentationens indhold :
Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereUdvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Læs mereNotat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn
Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereOpfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereKontrolopmåling 2012 af Øvre Suså
Rekvirent Næstved Kommune Att. Palle Myssen Teknik- og miljøforvaltningen Rådmandshaven 20 4700 Næstved Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200001-02
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereTransport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1
Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereKLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1
KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereVejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space
Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Indledning Principielt sker der altid en forringelse af GNSS målingers nøjagtighed når resultaterne ønskes
Læs mereStrategi for Danmarks geodætiske infrastruktur Geomatics Notes 4 Version
Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur 2015 2025 Geomatics Notes 4 Version 2 2017-10-11 Geomatics Notes 4. Version 2, 2017-10-11 Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur 2015 2025 Forsiden:
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup
Rapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup Maj 2003 Side Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning, vurderinger og konklusioner 3 2. Arbejdsgruppens
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereRapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser
Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser I perioden februar til maj 2007 har Studievalgscentrene afholdt arrangementer om den Koordinerede Tilmelding (KOT) på gymnasiale
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereKNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S
FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark
Læs mereStillings- og personprofil. Driftsleder til Kystdirektoratets Opmålingsenhed. Januar 2016 [1]
Stillings- og personprofil Driftsleder til Kystdirektoratets Opmålingsenhed Januar 2016 [1] Stillingen (resumé) Der er tale om en fagligt udfordrende stilling med et selvstændigt ansvar for driftsledelse
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereBaggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.
Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereEndelig tilpasning af Færø geoiden til GPS og nivellement/vandstand: FOGEOID2011
Endelig tilpasning af Færø geoiden til GPS og nivellement/vandstand: FOGEOID2011 Rene Forsberg Geodynamikafdelingen, DTU-Space 3 Okt / 17 Okt 2011 Dette notat giver baggrund for den endelige tilpasning
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereKystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE
Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereForsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14
TEMASTATISTIK 2016:4 Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 De almene boligafdelinger havde i gennemsnit forsikringsudgifter for 1.087 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 23 % mere end i
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereNotat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4
Notat DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter April 2017 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af MHFR og LRLA Godkendt af MMKS INDHOLD 1 Baggrund... 2 1.1 Resultater... 3 2 Etablering af de fysiske
Læs mereGGeoid14 Ny gravimetrisk geoide for Grønland
GGeoid14 Ny gravimetrisk geoide for Grønland Rene Forsberg, Tim Jensen Institut for Rumforskning og Teknologi, DTU Januar 2014 rf@space.dtu.dk En ny gravimetrisk geoide er beregnet for Grønland, som første
Læs mereBilag a. Aktiviteter i 2016
Bilag a. Aktiviteter i 2016 1 YA2016 I B G Aktiviteter Dataindsamling Databehandling Geodætisk infrastruktur FI.1 Anvendelse af satellitbilleder til kortlægning i Grønland anfla alan 3 FB.1 Beregning og
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs meredmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereKun et langt. Lokalopgør TEMA
TEMA Kun et langt indkast Lokalopgør Intensive nærkampe hører et ægte lokalopgør til. Og der blev da også gået til den i dagens opgør mellem Nr. Kongerslev og Kongerslev. 24 mellem venner og fjender Kongerslev
Læs mereRettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk
17. februar 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 6 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 26-39 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 26, 27
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mere