Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg"

Transkript

1 Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 3 Overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Overfladevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Vandløb Guldborgsund 9 9 Lovgrundlag 12 Metode for undersøgelserne 14 Vandløb og søer Marine forhold Eksisterende forhold 17 Vandløb 17 Søer 30 Guldborgsund 31 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 70 Vandløb og søer Guldborgsund Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 86 Vandløb og søer Guldborgsund alternativ 99 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 101

5

6 7 Overfladevand Indledning Indledning Fagnotatet indeholder en beskrivelse af de vandløb og marine områder, der findes inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, og som vil kunne blive påvirket i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Der er desuden redegjort for konsekvenserne for overfladevand ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning, som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedsø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Madsnedø østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat.

7 8 Overfladevand Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Madsnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af overfladevand beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

8 9 Overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat beskriver de naturinteresser, der er knyttet til overfladevand indenfor eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, og som kan blive påvirket i forbindelse med udbygning og elektrificering af Sydbanen fra Orehoved til Holeby. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser udbygning af Sydbanen vil få for overfladevand, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. Sydbanen udvides fra et til to spor. Fra Orehoved til Nørre Alslev anlægges det nye spor vest for det eksisterende spor og på resten af strækningen anlægges det nye spor øst eller syd for det eksisterende spor. Vandløb På strækningen krydser linjeføringen Sørup Å, Tingsted Å, Flintinge Å, Kommunevandløb nr. 4K (tilløb til Sakskøbing Å), Gjeddeløbet, Karlslundløbet, Hulbæk, Bakkegårdsløbet, Kommunevandløb nr. 22, 23, 24, Kirkenorsløbet og en lang række mindre tilløb til disse vandløb. De eksisterende sporbærende broer skal udvides eller udskiftes med nye faunapassager. Overfladevand fra banegrøfter vil blive afledt til vandløb, som passeres på strækningen. Overfladevandet vurderes ikke at indeholde miljøfremmede stoffer i kritiske koncentrationer i forhold til overfladevand. Guldborgsund Hele Guldborgsund er inkluderet i Natura 2000-område nr. 173, som dækker Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand. Undersøgelsesområdet er beliggende i EF-habitatområde H 152 samt EFfuglebeskyttelsesområderne F83 og F86. Kortlægning af miljøforhold for Guldborgsund er udført dels ved indhentning af materiale fra forskellige kilder og ved supplerende feltundersøgelser. De supplerende feltundersøgelser omfattede en screening af de marine forhold med dykker i et nærfelt omkring Kong Frederik IX s Bro, samt feltobservationer af fugle i maj-juni Screening af de marine forhold i et nærområde ved broen viste, at etårige trådalger var dominerende og bundfaunaen artsfattig på grund af eutrofiering. Desuden blev observeret pletter af liglagen, som følge af iltsvind. Bunden består af blød mudder eller ren sandbund. Samlinger af større sten forekommer kun få steder omkring Kong Frederik IX s Bro. Den største samling af sten findes lige under broen, hvilket sandsynligvis skyldes bropillekonstruktionen. Nord og syd for broen er der en svag tendens til, at bunden er mindre siltet. Undersøgelsen af bundforholdene omkring Kong Frederik IX s Bro viser, at udbredelsen af blomsterplanter, herunder ålegræs og havgræsser, overvejende findes i de dybere dele af sundet, hvor der samtidig er lys nok og en hård bund af sten. De største og tætteste forekomster af blomsterplanter findes således syd for broen. Screening af bundfaunaen viste en begrænset variation i artsantal såvel som individantal. De dominerende arter er kutling, hundestejle, dyndsnegle samt sandog hjertemuslinger, hvilket er almindelige arter for områder som dette. Prøver indsamlet af det tidligere Storstrøms Amt indeholdt hyppigste arter som blåmusling, dyndsnegl, tangsnegl, stor trådregnorm, rørboende tangloppe, flodnerit, almindelig hjertemusling, børsteormene Heteromastus filiformis og Pygospio elegans samt dansemyggelarver. Guldborgsund er omfattet af Vandplanen: Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet med et miljømål om god økologisk status. Miljømålet er fastsat ud fra

9 10 Overfladevand Ikke-teknisk resumé dybdegrænsen af ålegræs, som er relateret til næringsstofbelastningen. Guldborgsund opfylder ikke det fastsatte mål og er vurderet til at have moderat tilstand. I et nærområde omkring broen er de hyppigst forekommende fuglearter troldand, taffeland, hvinand, knopsvane, skarv og blishøne. Disse arter er omfattet af udpegningsgrundlaget på EF-fuglebeskyttelsesområde F83 og F86. I anlægsfasen forventes de største kilder til påvirkninger at være støj og forstyrrelser pga. nedramning af spuns samt sejlads med broelementer. Derudover forekommer der sedimentspredning i et større område, som følge af udgravning til bropiller. Den største støjudbredelse i forbindelse med udvidelsen af Kong Frederik IX s Bro vil ske i forbindelse med nedramning af spunsvægge. Støjniveauer over 50 db(a) vil forekomme i en afstand af op til 700 meter fra nedramningen. Indenfor dette område er der en risiko for, at visse fuglearter vil reagere på støjen. Sejlads med pramme, nedramning af spunsvægge samt andet arbejde med tunge maskiner omkring broen vil i anlægsperioden fortrænge fuglene fra revet under broen. Det vurderes imidlertid, at fuglene vil søge til andre fourageringsområder i anlægsperioden. Forstyrrelsen vurderes til at være af midlertidig karakter, og at fuglearterne vil vende tilbage til området efter anlægsarbejdets ophør. Afstanden til rørhøgens og havørnens ynglelokaliteter vurderes at være så stor, at de er fri for forstyrrelser i anlægsperioden. For marsvin, spættet sæl og gråsæl gælder, at Guldborgsund hverken er et vigtigt fouragerings- eller yngleområde. De forstyrrelser, der kan forekomme i form af undervandstøj og sejlads, vil være meget kortvarige, da der forventes etableret en bropille ad gangen med ca. 2 ugers mellemrum. Derfor vurderes påvirkningerne at være mindre og ikke at skade arterne. Sedimentfaner på over 2 mg/l vil forekomme meget kortvarigt over en begrænset graveperiode, og det vurderes at være af mindre betydning for vandfuglene. Det er vurderet, at påvirkning af bundvegetation, fisk og bundfauna vil være ubetydelige. Bundvegetation og bundfauna udgør fødegrundlag for områdets fugle. Derfor forventes ingen påvirkninger på fugle som følge af sedimentspredning. De marine naturtyper Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110), og Større lavvandede bugter og vige (1160) er beliggende indenfor det område, hvor sedimentspredningen sker. Den maksimalt beregnede deposition af sediment i forbindelse med projektet er fra 0-1,3 mm for hele anlægsperioden. De naturlige udsving i bundens niveau forventes at ligge indenfor den beregnede variation af sedimentakkumuleringen. Det vurderes derfor, at påvirkningen fra sedimentspredning i anlægsfasen af udvidelsen af Kong Frederik IX s Bro vil være ubetydelig, og ikke til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. Sedimentkoncentrationer på 45 mg/l kan forekomme tæt på gravearbejdet meget kortvarigt, hvor sigtbarheden vil nedsættes helt lokalt. De gennemsnitlige værdier ligger under 3,5 mg/l. Med så lave koncentrationer vurderes det, at konsekvenserne for fisk, bundvegetation, fugle og bundfauna vil være mindre til ubetydelige. I driftsfasen er permanent inddragelse af areal på havbunden samt støj fra passagertog og godstog vurderet som de mest betydende kilder til påvirkninger. Som følge af projektet inddrages ca m 2 havbund permanent til bropiller og dæmning. Området omfatter de marine naturtyper nr (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og nr (større lavvandede bugter og vige). Naturtyperne er almindeligt udbredte lokalt, regionalt og nationalt. Området er levested for fuglearterne knopsvane, sangsvane, taffeland, troldand, hvinand og stor skallesluger. Fuglearterne er ligeledes almindeligt forekommende arter i de danske farvande. Det vurderes, at arealreduktionen på m 2,

10 11 Overfladevand Ikke-teknisk resumé svarende til ca. 0,0001 % af det samlede areal af de marine naturtyper i Natura 2000-området, er lille og ikke vil forårsage negative indvirkninger på bestandsudviklingen af de dyr og planter, som er tilknyttet naturtyperne, og dermed ikke vil have negativ indvirkning på lokalitetens økologiske integritet. Ålegræs og bundfauna findes i området, hvor broen anlægges, og vil derfor forsvinde permanent som følge af arealinddragelsen. Til gengæld vil der blive skabt et nyt habitat for planter og dyr omkring og på bropillerne. Arter af bundfauna og bundvegetation findes overalt i Guldborgsund, og da arealet, der fjernes, udgør så lille en del af de samlede levesteder, vurderes påvirkningerne at være ubetydelige. I forslag til Natura 2000-plan angives truslen mod naturtyperne/levestederne at være næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer og fiskeri. Det vurderes således, at naturtypernes bevaringsprognose i høj grad er afhængig af disse faktorer og ikke vil blive påvirket af arealreduktionen. Der vil periodevist opstå maksimale støjniveauer på 80 db(a) i et område på ca. 1 km omkring Kong Frederik IX s Bro, når godstog passerer. Støjniveauer over 50 db(a) vil forekomme i et bælte omkring broen i en afstand op til ca. 7 km fra broen. Klyde og rørhøg vurderes at være de mest støjfølsomme af de fugle, der forekommer i området. Klyde og rørhøg er udpeget i kategorien ynglefugl på udpegningsgrundlaget. Støjniveauet overskrider ikke 55 db(a) i det område, hvor klyden er registreret. Rørhøgens yngleplads er observeret indenfor området sydvest for broen, hvor støjniveauer på 80 db(a) vil forekomme i spidsbelastninger. De få studier, der findes om støjfølsomhed af rørhøg, viser, at rørhøg kun er lidt sårbar overfor støj. Dette fremgår blandt andet fra studier af jagtadfærd på militære øvelsesterræner med lydniveauer på mellem 80 og 87 db(a). Det som vurderes betydende i forhold til forstyrrelse af rørhøg er, at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden april til august. Udbygning og elektrificering af Sydbanen vil samlet set forøge støjniveauet væsentligt i driftsfasen i forhold til 0-alternativet, hvor der ikke kører godstog. Godstogtrafikken vil medføre en støjudbredelse, der vurderes at påvirke områdets fugle i mindre til moderat grad. Men det vurderes, at arterne forekommer i ret få antal i områder påvirket af støj i forhold til det totale antal for de respektive arter. Det vurderes derfor, at udbygning og elektrificering af Sydbanen ikke vil skade arterne på udpegningsgrundlaget og forhindre at gunstig status kan opnås. Kong Frederik IX s Bro udgør en barriere i dag, hvor den er placeret på det smalleste sted i Guldborgsund. Udbygningen af broen vil ikke påvirke vandskiftet, men skabe små strømhvirvler mellem bropillerne. Etablering af det ekstra spor vil fordoble overfladen i forhold til den eksisterende bro, og vil skygge for et større areal af havbunden. Men det vil være et meget lille område, der vil blive udskygget og reduceret som fødegrundlag for fuglene. Stenrevet under broen vil forblive forholdsvis intakt og kan stadig udgøre fødegrundlag for de fugle, der fouragerer muslinger siddende på stenene. Sammenfattende kan det konkluderes, at med den udførelsesmetode, der sikrer et minimalt spild af sediment, vil udbygning og elektrificering af Sydbanen medføre mindre påvirkninger i kortvarige perioder under anlægsarbejdet. I driftsfasen vil godstogene, der kører over broen udbrede støjniveauer, der er høje set i forhold til dagens situation. Det er vurderet, at støjen kun vil medføre mindre påvirkninger af naturen.

11 12 Overfladevand Lovgrundlag Lovgrundlag Dette fagnotat om vandløb og marine områder tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger. Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder bl.a. for søer med areal på over 100 m2 og udpegede vandløb, Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Vandløbsloven /2/ tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, herunder overfladevand under hensyn til de miljømæssige krav. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /3/ har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for. Der er udpeget 254 habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter naturtyper, der Er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde. Har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede. Er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter dyre- og plantearter, der Er truede, sårbare eller sjældne Kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. I habitatdirektivets artikel 12 er en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IV arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Ved anvendelsen af reglen indgår en vurdering af, om den økologiske funktionalitet er påvirket. Ved påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne bliver der indbygget afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive opretholdt. Fuglebeskyttelsesdirektivet /4/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør sammen Natura Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt i Naturbeskyttelsesloven /1/ og Habitatbekendtgørelsen /5/ og dertil hørende vejledninger /6, 7/.

12 13 Overfladevand Lovgrundlag Miljømålsloven /8/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning.

13 14 Overfladevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Vandløb og søer Vandløb og søer er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelserne omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i undersøgelseskorridoren langs strækningen. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /9/ Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/ Web-GIS til vandplanerne fra By- og Landskabsstyrelsen /11/. Vandløbsregulativer fra Guldborgsund og Lolland Kommune /12,13/ Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Marine forhold Kortlægning og vurdering Afsnittet er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden og supplerende undersøgelser. Den eksisterende viden er samlet gennem litteratur, rapporter, telefoniske interviews og korrespondance med enkeltpersoner og repræsentanter fra en række institutioner og organisationer bl.a. Danmarks Fiskeriforening, Fiskeri og søfartsmuseet og Miljøcenter Nykøbing. Data er indhentet fra: Registreringer på Danmarks Miljøportal /9/. Web-GIS til vandplanerne fra By- og Landskabsstyrelsen /11/. Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/. Forslag til Natura 2000 plan /15/. Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Videnskabelige publikationer, botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre. MADS databasen, DMU. Miljøcenter Nykøbing. Guldborgsund Kommune. Notatet bygger på resultater fra flere feltundersøgelser: Undersøgelse af fugle udført af Amphi Consult i 2010 /16/. Kortlægning af de marine forhold omkring broen udført af Orbicon 2010 /17/. Der er foretaget en kortlægning af eksisterende forhold, en vurdering af miljøpåvirkninger i anlægsfasen og miljøpåvirkninger i driftsfasen. Identificering af potentielle påvirkninger er foretaget på baggrund af løsningsrummet opstillet af Banedanmark og de tilhørende anlægsaktiviteter sammenholdt med de eksisterende forhold. Hele Guldborgssund er beliggende i Natura 2000-område. Der er foretaget en særskilt vurdering af det planlagte projekts virkninger på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Konklusionerne på vurderingerne er samlet i et særskilt notat /14/. Ved vurderingen er der taget stilling til påvirkningen ud fra kriterier som overordnet /national, regional eller lokal betydning, påvirkningens omfang samt påvirkningens kortvarige og langsigtede/vedvarende konsekvenser. Konsekvenserne benævnes omfattende, moderate, mindre, ubetydelig. Hvis konsekvenserne vurderes moderate eller omfattende skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet.

14 15 Overfladevand Metode for undersøgelserne Omfang Bundvegetation og bundfauna Der er gennemført paravanedykninger på tretten forskellige transekter i området omkring Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund for at kortlægge bundvegetation, bundfauna samt substratforhold. De visuelle observationer blev suppleret med foto fra lokaliteter langs transekterne. Transekterne er ca. 500 m lange og placeret således, at der ligger fem på hver side af broen. Et transekt på hver side af broen ligger parallelt med broen, mens de fire andre ligger på tværs. Yderligere tre transekter syd for broen nær dæmningen er screenet for at kortlægge bundvegetation, bundfauna og substratforhold i det område, hvor dæmningen skal udvides. Transekterne blev lagt således for at dække området bedst muligt. Ved paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2 4 km/t. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden for at opnå det bedst mulige overblik ved de aktuelle betingelser. Bestemmende faktorer er primært sigtbarhed og strømforhold. Dykningerne blev udført af to erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise samt en marinbiolog som overflademandskab, og ved dykningerne blev der benyttet tovejskommunikation mellem dykkeren og overflademandskabet. De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren, og registreret af overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet Paravane 02 benyttet, som kobler observationerne med en samtidig beregning af dykkerens aktuelle position. En GPS blev anvendt til positionsbestemmelsen. Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med passende intervaller. Dykkerens synsfelt havde en bredde på ca m. Der blev i alt gennemført 142 visuelle observationer samt gennemført fotodokumentation på 25 stationer langs transekterne. Fugle Ultimo marts og ultimo maj 2010 gennemførte Amphi Consult orienterende fugleundersøgelser i en afgrænset del af EF-fuglebeskyttelsesområde F86. Undersøgelsen i marts havde til formål dels at opnå et generelt kendskab til fuglebeskyttelsesområdet, dels at indsamle mere præcise oplysninger om fordelingen af de rastende fugle på en strækning, som strakte sig fra 3 km nord for Kong Frederik IX s Bro til 3 km syd for denne. Der var i marts måned ikke større samlinger af rastende fugle fra udpegningsgrundlaget inden for den undersøgte del af fuglebeskyttelsesområdet, men det var ikke muligt at iværksætte undersøgelsen tidligere. Undersøgelsen i maj havde til formål at undersøge, om der var ynglepar af rørhøg i den del af fuglebeskyttelsesområdet, som lå indenfor en afstand af ca. 1 km fra broen og resten af jenbanestrækningen. I vurderingerne anvendes alle data, der er indtastet i DOF basen. Perioden som dækkes går tilbage til starten af 1990-erne, men langt hovedparten af data kommer fra perioden Observationerne, der ligger til grund for data fra DOFbasen, er i høj grad gjort af privatpersoner, og data er således ikke standardiserede, men ligger tilfældigt spredt over både tid og sted. EFfuglebeskyttelsesområde F86 er i DOFbasen underinddelt i 8 delområder. Til at beregne de procentvise fordelinger af de givne arter på de forskellige delområder er der benyttet data fra i alt 15 DMU-tællinger i årene Af disse er tre midvintertællinger fra medio januar 2000, 2004 og De øvrige tællinger fordeler sig på 5 fra januar, 2 fra marts, 3 fra august og 2 fra oktober og er fra årene Data repræsenterer ikke en jævn dækning over hele året, men giver en god dækning i den periode, hvor området rummer de største koncentrationer af trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget, dvs. især januar. Data fra DMU er underinddelt på 5 delområder.

15 16 Overfladevand Metode for undersøgelserne Havpattedyr og fisk Forholdene vedrørende havpattedyr og fisk er beskrevet på grundlag af den eksisterende viden. Data er indhentet fra følgende kilder: Faglige afrapporteringer af overvågning af bestandene af danske havpattedyr. Tilgængelig viden om fiskefaunaen i Guldborgsund Statslige handleplaner m.v. og andre videnskabelige publikationer. Sediment Der er udtaget 5 sedimentprøver på henholdsvis 1,5 m og 5,3 m s dybde. Prøverne er udtaget med Kajakrør af dykker og er blevet blandet for hver dybde. Prøverne er udtaget indenfor de arealer på bunden, hvor de nye bropiller skal placeres. Analyserne af næringssalte og tungmetaller er udført af certificeret analyselaboratorium.

16 17 Overfladevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Vandløb Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015 /10/. Vandløb skal som hovedregel mindst opfylde målsætningen om god økologisk- og kemisk tilstand. Dog kan der i kunstige eller stærkt modificerede vandløb stilles lempeligere krav til tilstanden /10/. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden) /10/. Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer understøtter de biologiske kvalitetselementer. Miljømålet for den kemiske tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste 1-stoffer). Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i vandplanen for Smålandsfarvandet fastsat ud fra smådyrsfaunaen og måles ved Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). DVFI angives i 7 faunaklasser, hvor 1 er dårligst og 7 er bedst. Miljømålet for god økologisk tilstand er sat til index 5 og 6 for vandløb med normale bundforhold og 4 for vandløb med blød bundforhold. I det følgende beskrives de vandløb, som enten krydser eller ligger i umiddelbar nærhed af Sydbanen. Beskrivelsen foretages fra nord ved Orehoved mod syd til Holeby, se tabel 1. For offentlige vandløb, hvor der foreligger kommunalt vandløbsregulativ, beskrives vandløbets fysiske og økologiske forhold. Tabel 1. Vandløbsoversigt St. ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Vandløbs st. ved krydsning Vandløbsregulativ Regionplan mål Faunaklasse mål/målt Guldborgsund Kommune Tilløb til Storstrømmen Krydser Sydbanen som privat vandløb - Privat vandløb B1 5/ Gundslev Å (Tilløb til Skerne Sø) Krydser Sydbanen som privat vandløb der har udløb i Gundslev Å (KV 12F). - Privat vandløb C/B1 4/ Tilløb til Sørup Å (KV 6h, 4a, 2b) Krydser Sydbanen via en ca. 1 m bred stenkiste, og på en 300 m strækning løber vandløbet parallelt med banens vestlige side Ja C (4) Tilløb til Sørup Å (KV 92F) Krydser Sydbanen. Vandløbet er rørlagt på begge sider af Sydbanen Ja C (4) Sørup Å Krydser Sydbanen via en 1.7 m bred og 7 m lang granit- og betonbro Ja B3 4-5/ Tilløb til Sørup Å (KV 4B) Krydser Sydbanen via en ca. 0,7 m bred stenkiste. Vandløbet er rørlagt øst for Sydbanen. - Privat vandløb C (4)

17 18 Overfladevand Eksisterende forhold St. ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Vandløbs st. ved krydsning Vandløbsregulativ Regionplan mål Faunaklasse mål/målt Ca Tilløb til Tingsted Å/ Tilløb til Guldborgsund Er nærtliggende vandløb på hver side af Sydbanen. Ligger > 100 m fra Sydbanen. Krydser ikke banen. - Private vandløb C/B3 4/4 4/ Tilløb til Tingsted Å (4C) Vandløb starter i skoven vest for Sydbanen. Ligger ca. 8 m fra Sydbanen. Krydser ikke. - Privat vandløb C (4) Tingsted Å Vandløbet krydser Sydbanen ved Systofte Skov via en ca. 4 m bred og ca. 6 m lang betonbro Ja B2 5/ Tingsted Å Krydser Sydbanen via en ca. 4 m bred og ca. 4 m lang betonbro Ja B2 5/ Tingsted Å Tingsted Å krydser Sydbanen i Nykøbing F. via en ca. 6 m bred og ca. 115 m lang rørformet betonbro Ja B3 4-5/ ,82 Engmoseløbet (Tilløb til Guldborgsund) Engmoseløbet løber parallelt med banen. Et tilløb til Engmoseløbet krydser Sydbanen via ø 1 m betonrør. - Ja C (4) Flintinge Å Krydser Sydbanen via en 3,6 m bred og ca. 30 m lang rørformet betonbro Ja B3 4/ Flintingeløbet (Tilløb til Flintinge Å) Krydser Sydbanen via en ca. 1 m bred og ca. 17 m lang betonbro. 0 Ja C (4) Tilløb til Flintinge Å Nord for Sydbanen begynder et privat vandløb. Krydser Sydbanen i en ø 0,6 m betonrør. - Privat vandløb C (4) Kommunevandløb nr. 4K (tidligere Amtsvandløb 51L) Er en del af Sakskøbing Å-system. Krydser Sydbanen via en 2 m bred og ca. 10 m lang betonbro Ja B3 4/ Kristinelundløbet Rørlagt vandløb begynder nord for Sydbanen. Krydser ikke banen. - Ja C (4) Tilløb til Gjeddeløbet Mindre privat vandløb parallelt med nordsiden af Sydbanen. Underføring under banen via. et ø 0,6 m betonrør. - Privat vandløb Gjeddeløbet, Kommunevandløb nr. 4 Krydser Sydbanen via en 3,8 m bred og ca. 15 m lang betonbro Ja C 4/ Karlslundløbet Krydser Sydbanen via et mindre betonrør og er rørlagt nord for banen og åbent syd for Musse Moseløb Krydser Sydbanen via en ca. 1,5 m bred og 12 m lang betonbro. 0 Ja C 4/ Ja B3 (5) Blæksbroløbet Krydser Sydbanen via en ca. 1,5 m bred og 18 m lang betonbro Ja B3 4/ Hulbæk Delvist rørlagt vandløb. Løber parallelt med Sydbanen ca. 250 m, og krydser banen i et ø 0,7 m betonrør Ja C (4)

18 19 Overfladevand Eksisterende forhold St. ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Vandløbs st. ved krydsning Vandløbsregulativ Regionplan mål Faunaklasse mål/målt Bakkegårdløbet Rørlagt vandløb krydser Sydbanen lige inden viadukten via et ø 0,7 m betonrør Ja C (4) Lolland Kommune Tilløb til Amtsvandløb 43L (KV 24,2) Rørlagt vandløb krydser Sydbanen via et ø 0,4 m betonrør Ja C 4/ Tilløb til Amtsvandløb 43L (KV 24,3) Krydser Sydbanen via en 1,5 m bred og ca. 22 m lang betonbro Ja B1/C (4-5) Tilløb til Amtsvandløb 42L (KV 23.0) Vandløb krydser Sydbanen via et ø 1,2 m betonrør. Vandløbet er rørlagt nord for banen og åbent syd for Ja C 4/ Tilløb til Amtsvandløb 42L Krydser Sydbanen via et ø 1,2 m betonrør Privat vandløb C (4) Tilløb til Amtsvandløb 42L (KV 22.0) Vandløbet er rørlagt på begge sider af Sydbanen. Krydser banen via et ø 0,6 m betonrør. - Ja C (4) Kirkenorsløbet Sydbanen krydser vandløbet to gange. Vandløbet ligger lige nord for Sydbanen på en ca. 1 km lang strækning Ja B3 5/1-3 Oversigt over vandløb der krydser Sydbanen og hvortil der er knyttet vandløbsregulativer på strækningen /12, 13/. (KV = kommunevandløb). Regionplanmål og faunaklasse er angivet i henhold til Miljøtilstanden i vandløb , Storstrøms Amt. Generelle målsætninger B1 - gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 laksefiskevand B3 - karpefiskevand Lempede målsætninger C - afledning af vand Faunaklasse Miljøtilstanden i vandløbene beskrives ved faunaklasser efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) på en skala fra 1 til 7. Et vandløb, hvor faunaklassen er 1, er meget stærkt forurenet, og i den anden ende af skalaen er et vandløb med faunaklasse 7 nærmest uforurenet. Tilløb til Storstrømmen, st I Alslev Skov krydser det lille private vandløb Tilløb til Storstrømmen Sydbanen. Vandløbet er ca. 1 km langt og har udspring ved Gåbensevej, hvorefter det løber mod øst og udmunder i Storstrømmen. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand /10/. Vandløbet er rørlagt under banen i et ca. ø 60 cm rør. Ved krydsning med banen (st ) er vandløbets nuværende tilstand ukendt, men 300 m nedstrøms krydsningen har vandløbet moderat økologisk tilstand. Ved st og krydser banen mindre tilløb til dette vandløb. Disse tilløb er rørlagte vest for banen, men åbne øst for banen. Tilløb til Storstrømmen og det sydligste tilløb er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Tilløb til Sørup Å (KV 6h, 4a, 2b), st Tilløbet er et mindre vandløb med en samlet længde på ca. 4,1 km. Vandløbet har udspring i en markbrønd ca. 400 m nordvest for Gundslevmagle og er delvist rørlagt. Vandløbet har udløb i Sørup Å umiddelbart syd for Eskilstrup. Ved krydsning med Sydbanen i vandløbets st er vandløbet åbent med en målsætning om god økologisk tilstand /11/. Vandløbets økologiske tilstand i dag er ikke kendt. Den åbne del af vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/.

19 20 Overfladevand Eksisterende forhold Arealanvendelsen i hovedoplandet er overvejende landbrug og i mindre omfang skovbrug og bymæssig bebyggelse. Vandløbet er reguleret i hele dets forløb, og den fysiske variation i vandløbet er generelt ringe. Faldforholdene er dårlige, idet faldet ikke overstiger 0,6. Disse forhold samt ringe sommervandføring bevirker, at dyre- og plantelivet i vandløbet er begrænset. Tilløbet til Sørup Å er ført under Sydbanen via en ca. 1 m bred stenkiste og støbning i en længde på ca. 22 m, se Figur 1. På en 300 m strækning løber vandløbet parallelt med Sydbanens vestlige side. Figur 1. Tilløb til Sørup Å, st Tilløb til Sørup Å øst for Sydbanen. Marts Tilløb til Sørup Å er ført under Sydbanen i en stenkiste. Tilløb til Sørup Å (KV 92F), st Vandløbet har udspring i en markbrønd ca. 500 m nordøst for Eskilstrup og ender i et udløb til en Ø 70 cm kloakledning umiddelbart vest for Sydbanen i Eskilstrup. Vandløbet er i alt ca m langt, hvoraf hovedparten er rørlagt. Dog er de midterste ca. 250 m åbent. Vandløbet krydser Sydbanen i vandløbets st og er rørlagt på begge sider af banen. Vandløbets hovedopland stammer overvejende fra landbrug samt i mindre grad fra bymæssig bebyggelse. Vandløbet er reguleret i hele dets forløb, ligesom den fysiske variation er ringe. Dog besidder vandløbet gode faldforhold. Den økologiske tilstand af vandløbet er ikke kendt, men den åbne del er målsat til god økologisk tilstand ifølge Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Sørup Å, st Sørup Å har et opland på 36 km 2 og er et af de større vandløb på Falster. Vandløbet har udspring midt på Falster og modtager vand fra mange tilløb, inden det udmunder i Guldborgsunds nordlige del. Arealanvendelsen i hovedoplandet er hovedsagelig landbrug og i mindre grad skov og bymæssig bebyggelse. Selve Sørup Å er et åbent vandløb, men mange af tilløbende er rørlagte i dele af deres forløb. Vandløbet krydser Sydbanen i en granit- og betonbro i vandløbets st Passagen er ca. 6,7 m lang, ca. 1,7 m bred med en smal banket i den ene side med frihøjde på ca. 3 m, se Figur 2. Passagen fungerer for vandløbsdyr og mindre landdyr. Sørup Å s fysiske forhold karakteriseres generelt som dårlige, og med ringe fald på nær et par enkelte delstrækninger. Den nedre del af åen har kanal karakter, som ender i en pumpestation, der leder vandet ud i Guldborgsund.

20 21 Overfladevand Eksisterende forhold Vandløbets økologiske målsætning er sat til god økologisk tilstand /10/. Vandløbet opfylder dog ikke målsætningen, da vandløbets økologiske tilstand karakteriseres som dårlig eller ringe. Omkring krydsningen af Sydbanen har vandløbet dårlig økologisk tilstand. Generelt er fiskefaunaen forringet med 9-pigget hundestejle som eneste art med fremgang. Figur 2. Sørup Å, st Sørup Å vest for Sydbanen. Marts Passage af Sørup Å under Sydbanen set fra øst. Juni Tingsted Å Tingsted Å har et opland på ca. 67 km 2 i det centrale Falster, nær Nykøbing F. og er dermed et af de større vandløb på Falster. Vandløbet har udspring fra to små søer lige vest for Virket by, og har nedstrøms tilløb fra flere mindre vandløb, hvoraf Tåderup Å og Bjørup Bæk er de vigtigste. Tåderup Å har udspring i den nordlige del af vandløbssystemet og har et opland på ca. 9 km 2. Bjørup Bæk har udspring øst for Nykøbing F. og har et opland på ca. 15 km 2. Nedstrøms løber Tingsted Å gennem Nykøbing F. og udmunder i Guldborgsund ved havnen. Bortset fra en enkelt passage ved Nykøbing F, er der ikke rørlagte strækninger i vandløbssystemet. Tingsted Å har høj naturværdi og yngleforekomst af bækørred. På nær enkelte strækninger har Tingsted Å system generelt ringe faldforhold. Bundforholdene er ofte af ler med enkelte aflejringer af grus og sand. Hele Tingsted Å systemet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 samt 16 om å-beskyttelseslinjer /12/. Størstedelen af Tingsted Å er målsat til god økologisk tilstand /10/. Dog er den nederste del af vandløbet, som gennemløber Nykøbing F, betegnet som stærkt modificeret og er derfor målsat til godt økologisk potentiale. Tingsted Å, st Ved Sydbanens st krydses banen af Tingsted Å i vandløbets st Krydsningen sker via en sporbærende bro i kanten af Systofte Skov nordøst for Nykøbing F. Der er træer langs bredden af vandløbet på begge sider af broen. Selve broen er af sten og beton og er ca. 4 m bred, se Figur 3. Der er dårlige passageforhold for land- og vandløbsdyr under broen. Der foreligger ikke oplysninger om vandløbets økologiske tilstand omkring krydsningen af Sydbanen, men længere opstrøms er vandløbet karakteriseret som ringe til dårlig økologisk tilstand.

21 22 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 3. Tingsted Å, st Sydbanens passage af Tingsted Å. Juni Sydbanens passage af Tingsted Å. Marts Tingsted Å, st Tingsted Å krydser igen Sydbanen i vandløbets st i en sporbærende bro i nærheden af et kolonihaveområde og et industriområde. I nærheden af vandløbet findes et mindre vandhul (50 m vest for Sydbanen). Øst for Sydbanen løber vandløbet gennem landbrugsland. Selve broen er af sten og beton og er ca. 4 m bred, se Figur 4. Der er dårlige passageforhold for land- og vandløbsdyr under broen. Vandløbsbunden under broen er højere end selve vandløbet. Ifølge regulativet for Tingsted Å /12/ arbejdes der på at få sænket bunden under Sydbanen og dermed forbedre miljøforholdene omkring broen. Vandløbets økologiske tilstand omkring krydsningen af Sydbanen er vurderet at være moderat. Figur 4. Tingsted Å, st Sydbanens passage af Tingsted Å set fra øst. Juni 2010 til venstre og marts 2010 til højre. Tingsted Å, st Tingsted Å krydser Sydbanen og vejen Ved Kohaven i udkanten af Nykøbing F. i vandløbets st via en 6 m bred rørformet sporbærende bro med en længde på ca. 115 m. Heraf er ca. 68 m bro udhæng. Umiddelbart vest for den sporbærende bro findes en vejbro, hvor Chr. Wintersvej og Skovalléen krydser vandløbet. Umiddelbart øst for den sporbærende bro findes et stemmeværk til kontrol af vandmængde i vandløbet, se Figur 5. Dette stemmeværk planlægges fjernet af Guldborgsund Kommune. Der er generelt dårlige passageforhold for landlevende dyr under den sporbærende bro. Øst for jernbanebroen er vandløbets fysiske forhold målsat til god økologisk tilstand. Men vandløbet lever i dag ikke op til målsætningen, da det er karakteriseret med ringe økologisk tilstand /10/.

22 23 Overfladevand Eksisterende forhold Vest for broen gennemløber vandløbet den centrale del af Nykøbing F. Vandløbets fysiske forhold er her karakteriseret som stærkt modificeret og har ringe økologisk tilstand. Målsætningen for denne del af vandløbet er godt økologisk potentiale. Figur 5. Tingsted Å, st Tingsted Å under Sydbanen. Marts Stemmeværk til kontrol af vandmængde i vandløbet. Engmoseløbet, st Engmoseløbet er et mindre vandløb, der begynder ved sydsiden af Vadebrovej ved byen Nagelsti. Vandløbet er rørlagt i den første del, men ligger åbent i vådområdet lige syd for Sydbanen. Vandløbet afvander vådområdet via en pumpestation. Fra st. 149,25 løber Engmoseløbet parallelt med Sydbanen mod øst til det udmunder i Guldborgsund. Ved st krydser et tilløb til Engmoseløbet Sydbanen fra nord via et ca. ø 1 m betonrør med tilbageløbssikring på sydsiden, se Figur 6. Dette tilløb modtager renset spildevand fra Engmoseanlæg, et mindre renseanlæg umiddelbart nord for Sydbanen. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. Vandplanen for Smålandsfarvandet har målsat vandløbet til at have en god økologisk tilstand /10/. Vandløbets nuværende økologiske tilstand er ukendt. Figur 6. Engmoseløbet Engmoseløbet ligger lige syd for banen. Marts Tilløb til Engmoseløbet krydser Sydbanen via ca. 1 m betonrør, st Flintinge Å, st Flintinge Å afvander et ca. 20 km 2 stort område i den østligste del af Lolland. Den øverste del af vandløbet, som løber syd for Sakskøbingvej/Nykøbingvej, består af et længere vådområde med en række mindre vandhuller i forbindelse med hinanden. I vandløbets krydsning med Sydbanen i vandløbets st findes således mindre vandhuller både nord og syd for banen. Bortset fra de øverste meter af Flintinge Å er faldforholdene i vandløbet meget ringe. Vandløbsbunden veksler mellem grus/sten og gytje, som flere steder findes i lagtykkelser over 1 m. Vandløbets

23 24 Overfladevand Eksisterende forhold opland er hovedsageligt landbrugsland med enkelte bebyggelser, samt til dels også skovområde. Figur 7. Flintinge Å, st Sydbanen passerer over Flintinge Å på en høj dæmning. Luftfoto af Sydbanens krydsning med Flintinge Å og nærliggende søer. Flintinge Å føres under Sydbanen i en 3,6 m bred og ca. 30 m lang betonbro, se Figur 7. Der er dårlige passageforhold under broen for landlevende dyr. Hele vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/. På nær den øverste del af Flintinge Å er hele vandløbet omfattet af åbeskyttelseslinie /12/. Hele Flintinge Å er målsat til god økologisk tilstand. Kun på en enkelt strækning i vandløbssystemets øvre del lever den nuværende økologiske tilstand op til målsætningen. Omkring krydsningen med Sydbanen er den nuværende økologiske tilstand karakteriseret som moderat. Flintingeløbet, st Vandløbet er et mindre tilløb til Flintinge Å på ca. 2 km. Vandløbet har udspring i et markskel og er rørlagt i store dele af forløbet. Ved krydsningen af Sydbanen er vandløbet en kort overgang åbent og passerer via en ca. 1 m bred og 17 m lang betonunderføring, se Figur 8. Der er dårlige passageforhold for landlevende dyr. Fra umiddelbart efter krydsningen med Sydbanen er vandløbet igen rørlagt indtil udløbet i Flintinge Å. Vandløbet er målsat til at have en god økologisk tilstand, men den nuværende økologiske tilstand er ukendt. Figur 8. Flintingeløbet, st Sydbanens passager over Flintingeløbet.

24 25 Overfladevand Eksisterende forhold Kommunevandløb nr. 4K, st Kommunevandløb nr. 4K (tidligere Amtsvandløb 51L) er en del af Sakskøbing Å- systemet, som med et samlet opland på ca. 70 km 2 er et af de største vandløbssystemer på Lolland. Vandløbet ender i Sakskøbing, hvor det udmunder i Sakskøbing Fjord. Kommunevandløb nr. 4K har udspring i det sydøstlige Lolland øst for Bregninge by. Vandløbet har ingen rørlagte strækninger og har forholdsvis svage faldforhold på i gennemsnit 0,8. Vandløbets opland består hovedsagligt af skovområde samt i mindre grad landbrugsland. Sydbanen krydser vandløbet via en betonbro i vandløbets st Passagen er 2 m bred og ca. 10 m lang, se Figur 9. Der er dårlige passageforhold for landlevende dyr. Krydsningen sker i en skovlysning med landbrugsland på den anden side. Vandløbet modtager ved krydsningen vand fra banegrøfterne langs Sydbanen. Kommunevandløb nr. 4K er, på nær det første stykke, omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Herudover er vandløbsstrækningen omfattet af åbeskyttelseslinie fra vandløbsstationering /12/. Kommunevandløb nr. 4K er målsat til god økologisk tilstand, men ingen af vandløbets strækninger kan i dag leve op til målsætningen. Det meste af vandløbet er vurderet til dårlig økologisk tilstand, mens den nedre del har ringe økologisk tilstand. Begrundelsen for den ringe tilstand er ifølge regulativet for vandløbet utilstrækkeligt renset spildevand samt forringet selvrensningsevne. Den nedsatte selvrensningsevne er en følge af ensartede fysiske forhold og mangel på levesteder for vandløbsdyr og planter. Figur 9. Kommunevandløb nr. 4K, st Sydbanen passerer over Kommunevandløb nr. 4K ved Teglskov-Østerskov. Kristinelundløbet, st Kristinelundløbet har udspring syd for Kristinelundsvej i en brønd på nordsiden af Sydbanen. Vandløbet krydser ikke Sydbanen. På det første stykke langs Sydbanen er vandløbet rørlagt, men efter vandløbets st ligger vandløbet åbent til udløbet i Gjeddeløbet. Kristinelundløbet er i alt m langt. Kristinelundløbet er i Vandplanen for Smålandsfarvandet /10/ målsat til god økologisk tilstand i hele den åbne del af vandløbet. Den nuværende tilstand af vandløbet er ukendt. Gjeddeløbet, st Gjeddeløbet, Kommunevandløb nr. 4, er en del af Sakskøbing Å-systemet Vandløbet starter ved nordsiden af Grønnegadevej ca. 40 m øst for Sakskøbingvej. Vandløbet er i alt m langt, hvoraf de første ca m er rørlagt. Vandløbets krydsning med Sydbanen i vandløbets st sker via en ca. 3,8 m bred og ca. 15 m lang betonbro, se Figur 10. Der er gode passagemuligheder for mindre landlevende dyr via en skrå jordvold langs den ene side af broen ved lav vandstand.

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen. Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Natur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Natur Indhold Forord Dette fagnotat omhandler natur i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet

Læs mere

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Miljøgener i anlægsfasen - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Miljøgener i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler miljøgener i anlægsfasen i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå. Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013. Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup

Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013. Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup Horten att. Mogens Moe Philip Heymans Alle 7 2900 Hellerup Det åbne land J.nr. NST-4132-101-00010 Ref. lanth Den 26. september 2013 Sendes pr. mail: mmo@horten.dk Tidsbegrænset dispensation til opstilling

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard

Læs mere

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Jord og jordforurening - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Jord og jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening samt ressourceforbrug i projekt Femern

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jesper Sand Carlsen Nymøllevej 1 2800 Kongens Lyngby Kystdirektoratet J.nr. 13/00874-33 Ref. Ilse Gräber 23-04-2014 Tilladelse til høfde ud for matr. nr. 4s, Venø By, Venø, Struer Kommune Kystdirektoratet

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder. Rådhuspladsen 2 7800 Skive. 12. januar 2016

Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder. Rådhuspladsen 2 7800 Skive. 12. januar 2016 Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder Rådhuspladsen 2 7800 Skive 12. januar 2016 Afgørelse om ikke VVM-pligt ændring af afløb fra Svanesøen i Krabbesholm Skov Skive Kommunes vandløbsmyndighed

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

MILJØSCREENING OPGRADERING AF FÆRGE- VEJS FORLÆNGELSE (B1)

MILJØSCREENING OPGRADERING AF FÆRGE- VEJS FORLÆNGELSE (B1) MILJØSCREENING OPGRADERING AF FÆRGE- VEJS FORLÆNGELSE (B1) Projekt Femern Early Works Kunde RAT Dato 26-05-2014 Rev. dato 29-09-2014 Til Fra Mette West-Petersen Ole Michaelsen Kristine Kjørup Rasmussen

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Siemens A/S Aabenraavej 69 6400 Sønderborg Siemens A/S har anmeldt, at de flytter hele deres eksisterende produktion i Nordborg til en ny produktionsbygning i Sønderborg. Placering af

Læs mere

Tilladelse til krydsning af Tilløb til Råkildegrøften med spildevandsledning i forbindelse med byggemodning af boligområdet Kronhjorten

Tilladelse til krydsning af Tilløb til Råkildegrøften med spildevandsledning i forbindelse med byggemodning af boligområdet Kronhjorten Center Natur og Miljø MOE A/S Østre Havnegade 18, 1. th. 9000 Aalborg Sendt til Benny Jepsen via mail bje@moe.dk Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Tilladelse til krydsning af Lindenborg Å med jordvarmeledning i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg

Tilladelse til krydsning af Lindenborg Å med jordvarmeledning i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg Center Natur og Miljø Leif Madsen Vælderskoven 10 Gravlev 9520 Skørping Sendt via mail: inge@skillingbro.dk Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.16-P19-3-15

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund

Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 24-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2013_Tillæg 2 Naturkonsekvensvurdering Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere