Projektbeskrivelse og oplysninger til IT-ansøgning for Jens Jørgen Andersen Nørholmsvej Aalborg

Transkript

1 Projektbeskrivelse og oplysninger til IT-ansøgning for Jens Jørgen Andersen Nørholmsvej Aalborg

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse ikke teknisk resumé Generelle forhold Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Ensilage Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gylleforsuring Gylleseparering Gyllekøling

3 5.6 Fast gødning inkl. dybstrøelse Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Påvirkning af arter med særligt strenge Beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Kvælstof til grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Bilag

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Ansøger, Jens Jørgen Andersen, Nørholmsvej 282, 9000 Aalborg, søger hermed om i henhold til lov nr af 20. december 2006 om at få miljøgodkendt husdyrbruget med de til bedriften tilhørende arealer. Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på interface version , uploadet 28/5 2015, FarmN version 4.0, beregningsmotor 2.2, skemanr IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøger driver og ejer husdyrproduktionen på Nørholmsvej 282, 9000 Aalborg, i Aalborg Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 292 DE, som sidst er godkendt i forbindelse med skift i dyretype i Her blev der godkendt 180 køer med opdræt. Der ønskes en udvidelse til i alt 376 køer med opdræt, svarende til 710 DE. Udvidelsen omfatter at der opføres en ny kostald, ensilageplads og gyllebeholder. Det generelle ammoniakkrav er opfyldt med 730 kg N for meget. BAT niveauet, som der senere er redegjort for til kg N er også opnået, da det aktuelle tab er på kg N. Det er planlagt, at der skal sættes teltoverdækning på den nye gyllebeholder og der sættes spalteskraber på spalterne i kviestalden. Det har været nødvendigt med en foderkorrektion på fosfor, da en del af bedriftens arealer ligger i fosforklasse 2. Korrektionen er lavet til 4,07 gram P/FE. Det har også været nødvendigt at etablere 13 % ekstra efterafgrøder for at efterlevet kravet til udvaskningen af kvælstof i forhold til nitratklasse 3. Der skal ikke foretages yderligere i forhold til planteavlssædskifteniveauet. Der er ikke foretaget projekttilpasninger indenfor lugtreducerende tiltag, for at mindske generne for omkringboende. Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem resulterer i, at kravene om hensyn til natur og miljø overholdes. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt. Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 3

5 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Ansøgningen om godkendelse omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på Nørholmsvej 282, 9000 Aalborg. 2.2 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Ansøger er bekendt med, at udskiftning af arealer kræver, at kommunen underrettes. 2.3 GYLDIGHED Ansøger ønsker at have fem år til at udnytte miljøgodkendelsen efter, at kommunens endelige godkendelse er givet. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 1) Hvis den endelige miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger sidst på året, vil man formodentlig ikke kunne få bygget før foråret. 2) Der er en vis sandsynlighed for, at byggeriet ikke kan påbegyndes straks efter den endelige godkendelse er givet. Det er således forventeligt, at håndværkerne har andre byggeprojekter, der først skal færdiggøres eller passes ind i planlægningen af det ønskede byggeri. 3) Det er ret omfattende byggeri, da der skal opføres både stald, ensilagesiloer, gylletank, befæstede arealer/veje samt læbeplantning etc. 4) Udvidelse af besætningen kan ikke lade sig gøre, hvis der først er plads til flere dyr, når den nye stald står klar. 5) Fra en kalv bliver født går der op mod 24 mdr., før den får sin første kalv. Derfor er den normale udnyttelsesfrist på to år for lidt, når man ønsker at udvide besætningen med egen produktion af opdræt i stedet for at indkøbe alle nye dyr. Ansøger forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe således: År 1: Planlægning og hjemtagning af tilbud vedr. byggeriet År 2: Byggeri af kostald og gyllebeholder År 3: Byggeri af ensilageplads År 4-5: Opformering af besætningen 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 4

6 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. I øvrigt skal der i henhold til lovens 1 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. Tabel 1. Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg Min. 25 < 25 m Almene vandforsyningsanlæg Min. 50 < 50 m Vandløb, herunder dræn og søer Min. 15 < 15 m Offentlig vej og privat fællesvej Min. 15 < 15 m Levnedsmiddelvirksomhed Min. 25 < 25 m Beboelse på samme ejendom Min. 15 < 15 m Naboskel Min. 30 < 30 m Det ansøgte anlægs placering ligger i kysthedsnærhedszonen til Limfjorden. Anlægget ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer som vist i figuren herunder (figur 1). Figur 1. Kysthedsnærhedszonen er markeret med en gul streg. Den gule skravering er strandbeskyttelseslinje, grøn er skovbeskyttelseslinje og blå og råd er hhv. åbeskyttelseslinje og kirkebeskyttelseslinje Lige nord for ejendommen ligger habitat- EF fuglebeskyttelse- og ramsarområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Mod vest ligger et par gravhøje, som er beskyttet som fredede fortidsminder. Lige nord for ejendommen er der for nyligt afregistreret et vejledende beskyttet natur, så det nærmeste er en beskyttet mose vest for ejendommen jf. figur 2. Langs Limfjorden er der en række strandenge. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4/

7 Figur 2. Det mørke ternede område er Natura2000, de skraverede områder er vejledende beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens 3 og cirklerne markerer fredede fortidsminder Lokalplaner og kommuneplanramme over området som vist i figur 3. 6

8 Figur 3. Kommuneplanramme 6.6.N3 er vist med grøn, resten er lokalplanlagte områder. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Der er tale om en eksisterende bedrift. Mod vest ligger et sommerhusområde som vist på figur 3. Se i øvrigt beskrivelsen i forrige kapitel. Ansøgningen overholder kravene som er stillet op i bekendtgørelsen 2. Byggeriet sker i tilknytning til eksisterende byggeri på ejendommen, da ensilagepladsen og den nye kostald forbindes med en kørefast vej. Omgivelserne muliggør ikke en direkte forlængelse af den eksisterende kostald. Det er derfor nødvendigt, at bygge anlægget som vist på figur 4. I øvrigt vil en nybygget stald i samme størrelse som den eksisterende ikke kunne efterleve lov om hold af malkekvæg. Terrænet omkring ejendommen er fuldstændig fladt. 2 BEK nr af 8/

9 Figur 4. Oversigtskort, der viser det kommende anlægs placering i forhold til det eksisterende. Beskyttet 3-natur og Natura 2000 Den nærmeste habitatnatur, som er et overdrev ligger langt mod vest og totalbelastningen af dette område er beregnet til 0,1 kg N/ha. På den nærmeste vejledende beskyttede mose mod vest er der en merbelastning på 0,6 kg N/ha. 8

10 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING I tabel 2 er det ansøgte dyrehold vist, som beskrevet i it ansøgningen. Tabel 2. Både nuværende besætning og den ansøgte besætning er beskrevet i denne tabel. Tabellen er kopieret direkte fra husdyrgodkendelse.dk BAT Drænet fast gulv I den nye løsdriftsstald er der valgt et gulv med en meget lav ammoniakfordampning. Det faste gulv med mindst 2 % fald mod en centralt placeret drænrende samt en skraber til at renholde gulvet giver således en så lav ammoniakfordampning, at der har været udarbejdet et BAT-byggeblad. Dette BAT-byggeblad er imidlertid ikke tilgængeligt, da det er under revidering. I den eksisterende kostald sættes spalteskrabere op, således ammoniaktabet fra denne stald reduceres med 25 %. 4.2 VENTILATION Der er naturligt ventilation over hele anlægget, med undtagelse af mekanisk ventilation i kalvestalden, som sandsynligvis stadig skal benyttes. 9

11 BAT Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. 4.3 FODRING Der er fokus på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Det er nødvendigt med fosforoptimering ifølge beregningerne i se desuden afsnit 7.3. Der skal reduceres til 4,07 gram P/FE. Fravalg af BAT Fodringstiltaget er ikke anvendt med hensyn til ammoniakemissionen, der kan reduceres ved at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Tiltaget harmonerer ikke med den fodring, der praktiseres på med en stor andel af græs i grovfoderet. I øvrigt advarer kvægbrugskonsulenter mod nedsættelse af råproteinindholdet, da det kan få konsekvenser for dyrenes sundhed. Der er således en betragtelig risiko forbundet med en relativt lille virkning på ammoniakfordampningen. 4.4 ENSILAGE I fremtiden forventer ansøger, at det årlige forbrug af ensilage på ca FE. Den vil hovedsagelig blive opbevaret på den kommende ensilageplads. I dag ligger ensilagestakkene på marken. 4.5 ENERGI- OG VANDFORBRUG Energi Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, gyllepumpning samt belysning. Bedriftens årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra kwh til ca kwh. Der sker ingen egenproduktion af energi fra vindmølle, biogasanlæg eller andet. 10

12 Tabel 3. Råvare- og energiforbrug (tons, m³, kg, l) (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv Fyringsolie - - Halm til halmfyr - - Biobrændsel - - Elforbrug til lys / opvarmning / maskiner kwh kwh Energibesparende foranstaltninger: På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der bliver rettet henvendelse til en energikonsulent med henblik på at få konkret og målrettet vejledning i energibesparelse på ejendommen. Genanvendelse af varme fra mælkekøling - bruges til opvarmning af stuehus og opvarmning af brugsvandet i stalden Foderblandingsanlæg med lavt energiforbrug Automatisk styret udendørs belysning med lyssensor Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Vakuumpumpen til malkeanlægget bliver frekvensstyret og derved energibesparende Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. I dag hentes ensilagen et godt stykke fra ejendommen. Vand Stalden forsynes af vand fra egen Restrup Enge Vandværk. Maskinstation udfører det meste af markarbejdet, derfor kun begrænset vaskevand til maskiner. Der bruges i dag ca m 3 vand på bedriften. Denne mængde forventes at stige til ca m 3. Vandbesparende foranstaltninger: Dagligt eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. 4.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde og vand fra vaskepladsen. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer og tagvand ledes til grøften nord for ejendommen via dræn i lukkede ledninger. Det er hensigten, at etablere et sprinkleranlæg til at optage vandet fra den kommende ensilageplads. Sanitært spildevand fra anlægget afledes til offentlig kloak. 11

13 Afvask af sprøjteudstyr sker på fast plads med afløb til gyllebeholder, der er også her mulighed for at vaske køretøjer. 4.7 AFFALD Klinisk risikoaffald i form af medicin glas og rester afleveres til dyrlægen og den kommunale ordning henter brugte kanyler. Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder kommer i løs vægt. Det daglige affald fra stalden består primært af plastkatetre til insemination samt papir og pap. Der er en ekstra container til driftens affald til renovation. Den tømmes med den kommunale ordning hver 14. dag. Tabel 4. Ejendommens mængder og håndtering af affald. EAK koder Mængde Opbevaring Bortskaffelse Jernholdigt metal Plads nord for kostald Produkthandel Ikke jernholdigt metal Plads nord for kostald Produkthandel Plast På vogn, som afhentes af vognmand Kommunens genbrugsplads Glas - Kommunens genbrugsplads Blyakkumulatorer - Kommunens genbrugsplads Mineralsk ikke chlorede motor, gear og smøreolier - Kommunens genbrugsplads Værksted Oliefiltre Landbrugskemikalieaffald Teknikrum Kommunens genbrugsplads Værksted Kommunens genbrugsplads Leverandør Papir og pap - emballage På vogn, som afhentes af vognmand Dagrenovation Spraydåser - Kommunens genbrugsplads Klinisk risikoaffald (medicinglas og -rester samt kanyler) Landbrugsplastic Rengjorte kemikaliedunke Byggeaffald Husholdningsaffald På vogn, som afhentes af vognmand Afleveres til dyrlæge/ kommunal ordning Kommunens genbrugsplads Dagrenovation Entreprenør Dagrenovation Brændbart affald Dagrenovation Andet affald opsamles og opbevares på bedriften inden det afleveres til behørig modtagestation. 12

14 DAKA Døde dyr (EAK-kode ) Døde dyr opbevares i henhold til bekendtgørelsen 3 om opbevaring af døde dyr (se Bilag 3). 4.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Der opbevares halm på høloftet over den gamle stald og i foderladen. I foderladen opbevares der også mineralblandinger, kraftfoder og proteinblandinger samt korn. 4.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Tabel 5. Typer og håndtering af driftsforstyrrelser på ejendommen. Type Forebyggende foranstaltninger Akut håndtering af uheld Der er tilbageløb på gyllevognen Gylleudslip Strømsvigt Olieudslip Kemikalieudslip Andet Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hver 10. år. Der er en nødgenerator i foderladen, lige der hvor hoved el tavlen sidder. Dieseltanken står på fast grund uden afløb Påfyldning på fast bund med afløb til gyllesystem. Opbevaringen sker på fast bund uden afløb. Der er sugetårn på gyllevognen Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver vejledt i beredskabsplanen. 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. 3 Bkg. om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11/

15 5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Tabel 6. Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gyllebeholderne refererer til numrene i ITansøgningsskemaet Beholder Beholder nr. Kapacitet (m 3 ) Overdækning Pumpe-system fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder 3000 Nej Sugetårn på gyllevogn Gyllebeholder 6000 nej Sugetårn på gyllevogn Gyllebeholder 0 Fortank 0 Kanaler (nu-drift) Kanaler (nybyggeri) I alt 9700 Tilstrækkelig opbevaringskapacitet Der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen. Der bliver produceret tons flydende husdyrgødning årligt jf. vedlagte beregning. Dertil kommer vand fra malkerummet, som antages at udgøre 752 m 3 årligt, hvilket giver en årlig mængde på m 3. Der er således kapacitet til 9,7 måneder. I denne beregning er der ikke taget højde for overdækningen af den nye beholder, hvilket vil give en yderligere kapacitet på 0,4 m vand*1.200 m 2 = 480 m 3. Overfladearealet på beholderen bliver ca m 2 og vi regner med en årlig nedbørsmøngde på 0,8 m, hvoraf ca. halvdelen vil fordampe. BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 4. Ansøger har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. Driften og indretningen af bedriften lever således op til BAT ved: At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år 4 BREF-resumé, s. v og xvi 14

16 At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. Ansøger mener, at hans praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: o at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage o at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Ansøger forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekender, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. Fravalg af BAT Der er ikke etableret fast overdækning på den eksisterende gylletank. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt naturligt flydelag, der også er BAT ifølge BREFdokumentet. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Derfor er en fast overdækning fravalgt. 15

17 5.3 GYLLEFORSURING Fravalg af BAT Der installeres ikke forsuringsanlæg idet BAT niveauet opnås på en anden måde. 5.4 GYLLESEPARERING Fravalg af BAT Ansøger har valgt ikke at investere i et gyllesepareringsanlæg, da der ikke er sikkerhed for at kunne komme af med fiberfraktionen. Dette understøttes af Miljøstyrelsens egen beskrivelse i Resumé af undersøgt miljøteknologi for kvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering 5 : Separering af gylle i en tørstoffaktion og en væskefraktion kan bidrage til at øge udnyttelsen af kvælstof i marken samt nedbringe tilførslen af fosfor. Dette forudsætter dog, at tørstoffraktionen kan afhændes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasanlæg. Alene af denne grund er teknikken ikke relevant ved vurdering af BAT, da muligheden for afsætning på nuværende tidspunkt ikke kan forudsættes at være til stede for alle producenter. 5.5 GYLLEKØLING Fravalg af BAT I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. 5.6 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Dybstrøelsen lægges på møddingspladsen og i markstak. Afløb fra møddingspladsen ledes til opsamlingsbrønd, hvorfra det pumpes til gyllebeholder. Dybstrøelsen overdækkes med mindre der er daglig tilførsel, jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen. BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT, herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 6. Ansøger har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af fast husdyrgødning og dybstrøelse. Det er således BAT: At anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske for gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken. 5 B17053DB7DE3/0/MST_Resume_Teknologi_Kv%C3%A6g.pdf 6 BREF-resumé, s. v og xvi 16

18 At placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. At anbringe midlertidige gødningsstakke på marken væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. Ansøger mener, at hans praksis vedr. udbringning af fast husdyrgødning og dybstrøelse lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Ansøger forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekender, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. 5.7 ANDEN ORGANISK GØDNING Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. 17

19 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR Se afsnit 3.2, hvor påvirkningen af den beskyttede natur er beskrevet. Herunder ses redegørelsen for BAT niveauet på ejendommen. Tabel 7. Redegørelse for BAT niveauet på ejendommen jf. vejledende emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen. Antal Emission Korrektion Græsning Sum Køer (sengestald, præ-fabr. drænet gulv) 351 6, ,244 Køer (dybstr. hele arealet) ,49 Kvier 5-12 mdr. (sengestald, spalter, bagskyl/rundskyl) 85 5,36 0, , mdr. (sengestald, spalter, bagskyl/rundskyl) 150 5,36 1, , ,169 Småkalve 0-5 mdr (dybstr. hele arealet) ,5 Tyrekalve kg (dybstr. hele arealet) ,07 I alt 3673, LUGT Miljøstyrelsens ansøgningssystem på har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se resultatet nedenfor. Tabel 8. Det samlede resultat af lugtberegningen i husdyrgodkendelse.dk. Nærmeste samlede bebyggelse er Restrup Enge mod øst, som er 6.6.L2 i kommuneplanen og udlagt i landzonen. Nærmeste område udlagt til sommerhuses eller byzone er Nørholm Skov, som er beskrevet i 6.6.S3 i kommuneplanen. Det er som Restrup Enge udlagt i landzonen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. Derfor er den nærmeste beboelsesejendom, Nørholmsvej 286. Ejendommen på Nørholmsvej 276 har landbrugspligt og medtages ikke i lugtberegningen. 18

20 Som det fremgår af tabel 8 er genekriterierne overholdt. 6.3 FLUER OG SKADEDYR Bekæmpelse af rotter og mosegrise sker i henhold til Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinjer. Ansøger har truffet aftale med et privat selskab om skadedyrsbekæmpelse. 6.4 TRANSPORT Transportveje til de enkelte udspredningsarealer er vist i vedlagte bilag. Tabel 9. Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen Art Antal transporter Kapacitet Tidsrum for transport Før Efter Før Efter Før Efter Mælk Levering af kraftfoder ton 30 ton Levering af sojaskrå ton 30 ton Levering af kalvefoder tons 12 tons Foderafhentning ved Erik, Nørholmsvej Egen foderproduktion m 3 40 m 3 Levering af brændstof Transport af tyrekalve og kvier til Erik, Nørholmsvej (kvier med retur) 18 (tom retur) Dyr til slagteri Udbringning af gylle tons 25 tons Udbringning af dybstrøelse ton 16 ton Afsætning af gylle uden for sæson (til opbevaring på andre ejendomme eller til biogas) ton Døde dyr I alt Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Der transporteres kvier til afgræsning ved strandengene langs Limfjorden. Dette sker direkte fra stalden og mod nord, hvor der ikke er beboelse. I dag afhenter ansøger grovfoder hos Erik på Nørholmsvej 501. Når siloerne bliver bygget vil ansøger selv have grovfoderet liggende. I dag transporteres både kvier og tyrekalve til Erik. I fremtiden vil der udelukkende være tale om transport af tyrekalve. 19

21 Transporteren til biogasanlæg vil foregå løbende med lastbil. 6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER Beskrivelse af støjkilder Ejendommens støjkilder er hovedsageligt fuldfodervogn, malkeanlæg, gyllepumpe, indblæsning af kalvefoder samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Tiltag mod støjkilder Malkestalden flyttes ud i den nye kostald og der bliver frekvensstyring på vakuumpumpen. Porten holdes lukket når kalvefoderet bliver blæst ind i foderladen ca. 6 gange årligt. Der blandes foder en gang dagligt indenfor normal arbejdstid. 6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Indgangsvejen til anlægget er anlagt med asfalt, hvorfor det er meget minimalt med støvgener fra ejendommen. Det er også planlagt, at anlægge asfalt til det nye siloanlæg og kostald. 6.7 LYS Lyset håndteres manuelt i staldene. Udendørs mod øst er der 2*2 udvendige lamper, som er dagslysstyret. Det vil sige, de lyser når det er mørkt. Der er udendørs arbejdslys, der hvor kalvehytterne er placeret i dag (bagvej ved møddingspladsen). Dette lys er også manuelt styret. 7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Ansøger råder over arealerne vist i nedenstående på vedlagte bilag. I husdyrgodkendelse er markerne vist. Alle marker ligger i nitratklasse 3 og flere er drænede lavbundsjorde. Der er derfor krav til udvaskning af både kvælstof og fosfor. Der er ingen arealer i nitratfølsomme indvindingsområder. 20

22 7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af Petzholts Rende. Udbringningsarealerne er i mange tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. 7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD OG HAV Fosfor Bedriftens ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger for de flestes vedkommende i vejledende registreret lavbundsområde. Det er ikke alle disse arealer, som er drænede. Der er derfor et krav vedr. fosfortildelingen. Når informationerne er tastet ind i husdyrgodkendelse.dk viser beregningen, at kravet om P overskud ikke er overholdt og det er nødvendigt at reducere med 198 kg P. Af gødningsregnskabet fremgår det, at der tilføres 4.780,5 kg P. Dette skal således reduceres til 4.582,5 kg P. Ved en foderkorrektion til køerne til 4,07 gram P/FE bliver resultatet kg P, hvilket fremgår af husdyrgodkendelse.dk Kvælstof For at efterleve kravet til udvaskningen af kvælstof i forhold til nitratklasse 3 er det nødvendigt at etablere 13 % ekstra efterafgrøder. 7.4 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSES- KRAV (BILAG IV ARTER) Mht. bilag IV-arter henvises der til kommunens beskrivelse og vurdering. 21

23 7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND Der er ingen arealer indenfor nitratfølsomt indvindingsområde. 8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale, beror på projekttilpasninger der for nogens vedkommende er at betegne som BAT. I forløbet er der fravalgt nogle teknologier og projekttilpasninger der ligeledes er BAT. Ansøger mener, at hans drift lever op til BAT på bl.a. nedenstående seks punkter, der skal behandles i forbindelse med en ansøgning om 12-miljøgodkendelse (jf. Miljøstyrelsens FAQ nr ): Management (ledelses- og kontrolrutiner): Der er lavet APV på bedriften. Der er serviceaftaler på de fleste tekniske installationer samt traktorer på bedriften. Mælken leveres til Arla, hvorfor programmet i Arla gården skal efterleves og dette kontrolleres jævnligt. Foder: Se afsnit 4.3 Staldindretning: Se afsnit 4.1 Forbrug af vand og energi: Se afsnit 4.5 Opbevaring/behandling: Se afsnit 5.2 og 5.6 Udbringning: Se afsnit 5.2 og ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER Et alternativ til den valgte placering af den nye stald kunne være i forlængelse af eksisterende kostald. Denne placering vil dog være for tæt på det i kommuneplanen beskrevne område til sommerhuse. Ansøger kunne også fortsætte med at ligge ensilagen i markstakke. Det giver dog en række udfordringer vedr. logistikken og vil på sigt koste ansøger penge i form af tids- og ressourcespild ALTERNATIV 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre

24 arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 10 HUSDYRBRUGETS OPHØR I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren og elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. 11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION Management Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Mælken leveres til mejeriselskabet ARLA a.m.b.a. Dermed følger ejendommen kvalitetskonceptet ARLAgården, der på flere punkter er mere vidtgående end dansk lovgivning. Er med i en erfa-gruppe. Egenkontrol Vand: Tilsyn af drikkekar, -kopper eller -ventiler m.m. for lækager. Miljømæssige foranstaltninger: Kontrol af markstak, skal være forsvarligt overdækket Logbog over flydelag / teltoverdækken Gene-/forureningsforanstaltninger: Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. 23

25 Registrering af: Elforbrug Foderforbrug (E-kontrol) Vandforbrug Sprøjtejournal Medicinforbrug og type af medikamenter 12 BILAG Bilag 1. Arealoversigt og transportveje Bilag 2. Bygnings- og anlægsoversigt Bilag 3. Afstandskort Bilag 4 Afstandskort Bilag 5. Beregning af husdyrgødning Bilag 6. Beredskabsplan Bilag 7 pdf af it ansøgning uden korrektion med fosfor 24

26