Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343)

Transkript

1 Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) De følgende sider er en sammenskrivning af svar på spørgsmål, som er stillet af kvægkonsulenter til. De overordnede budskaber er følgende: Generelt: Landmænd kender til niveauet i deres besætning Landmænd kender til årsagerne Besætninger med høj (> 12 %) dødelighed: Årsager: Ben og lemmer Stofskiftesygdom Høj kalvedødelighed Acceptabelt niveau: 5 % Vigtige forhold der skal være i orden: Plads Systematik Goldkostyring Hvad irriterer dig mest? Bøvl og den megen tid brugt på den syge ko Det koster penge At det ikke lykkedes at forebygge Ubehag Hvad kunne få dig i gang: Engagerede rådgivere Analyse af årsager Bygge velfærdsafsnit Besætninger med lav kodødelighed (< 3,5 %): Er det en bevidst strategi? Bevidst mål faglig stolthed Undgå syge dyr undgå bøvl Lav dødelighed giver gode penge Acceptabelt niveau: 2,5% - 3,5 % Hvad irriterer dig mest, når en ko dør? Hak i den faglige stolthed psykisk hårdt Det koster At vi ikke fik reageret hurtigt nok Vigtigste forhold for at undgå kodødelighed:

2 Hyppigt tjek af klove egen klovbeskæringsboks Hurtig / Rettidig reaktion / Overvågning Sygeboks / Velfærdsafsnit Det rigtige gulv afgræsning Ikke på kompromis med fodring Plads nok Hvem skal tage affære? Landmanden har et ansvar og en pligt til at gribe ind Den nære og tværfaglige rådgivning Besætninger som har nedbragt dødeligheden med 5 7 %-point. Fire besætninger: nedbragt fra 11,1% til 2,8 % i gns. Hvad fik dig i gang?: Jeg havde det dårligt Økonomi Frustration Kendte du til årsagerne?: Overbelægning og klovproblemer Goldkomanagement Hvilke løsninger anvendte du?: Belægningsgrad ned Fokus på klove egen klovbeskæring Sanering for Para TB Eksakt fodring Har det haft en driftsøkonomisk effekt? Dyrlægeregninger kraftig reduceret generelt meget bedre økonomi Højere mælkeydelse - flere slagtedyr færre indkøb af dyr = bedre økonomi Har der været andre effekter? Lysten til at passe dyr er øget markant Sjovere at gå ud i stalden større arbejdsglæde Tilfredse medarbejdere Færre syge dyr

3 På de følgende sider gengives svarene fra besætningsejerne på de stillede spørgsmål. Hver pind (bindestreg) repræsenterer en besætning: Spørgsmål til besætninger med høj (over 10 %) kodødelighed: Hvilken kodødelighed (sidste 12 mdr.) er der i besætningen i procent? - 19,9 % - 10,2 procent. Kodødelighedsprocenten var ikke bekendt af landmanden, og han spurgte om det var muligt at få dødelighedsprocent på Nøgletalsudskriften i stedet for antallet at døde køer, de sidste 12 måneder. - 11,7 % en lille stigning i forhold til året før - 19,6 % - 18 % - 16,8 %. - 17,4 % - 20,7 % - Der har været en kodødelighed på 11,7 % fra august 2009 til august Holder du løbende øje med udviklingen? I givet fald: Hvorfra hentes oplysningerne (udskrifter, rådgivere etc.)? - Ja- Oplysningerne hentes fra ydelseskontrollen og fra dyrlæge og konsulent. - Ejeren holder ikke løbende øje med udviklingen af kodødeligheden, og bruger er ikke specifikke udskrifter. - Ja, for jeg synes det er lidt af et problem, bruger dyrlægen ved sundhedsrådgivning, min daglige fornemmelse og kvægnøglen - Ja, meget har de sidste par år haft fokus på dødeligheden. Bruger en lommebog, hvor der skrives, hvornår koen er død, om den har haft dyrlæge inden, om der er stillet en diagnose, om koen er obduceret, om der er taget andre prøver og hvad resultatet er. Derudover hentes oplysninger fra dyreregistrering, kvartalsrapporter fra dyrlægen. Dyrlægen har været meget aktiv i forbindelse med nedsættelse af dødeligheden. Kvægbrugsrådgiverne drøfter også problemet ved besøgene. - Ja, snakker med rådgiver og dyrlæge. Og checker på chr-register og udskrifter. - Det er typisk noget man går ind og ser på diverse udskrifter. Det er ligeledes et forhold, som rejses af og drøftes med rådgiverne. D.d. er der til eksempel aftalt møde med de to besætningsdyrlæger og undertegnede kvægbrugskonsulent med sundhed/velfærd som emne - Ja diverse udskrifter - Ja, der holdes løbende øje med udviklingen, både i stalden, men også i dyreregistreringen. Problemet diskuteres jævnligt ved rådgivningsbesøg både med dyrlægen og med kvægrådgiveren, da det er et stort problem, som bliver taget alvorligt. - Henrik holder øje med udviklingen i antallet af døde køer efter hver ydelseskontrol via nøgletalsudskriften. Derudover er han med i kvægnøglen, og har besøg af sin kvægrådgiver 6-8 gange om året, hvor dødeligheden også drøftes. Oplever du, at kodødeligheden svinger henover året? I givet fald: I hvilke måneder dør der fleste køer og hvornår i laktationen?

4 - Kodødeligheden svinger hen over året, den er højest i januar, februar, samt i sommerperioden. Det er opfattelsen at 50 % dør i starten af laktationen. - Landmanden har ikke bemærket svingninger på kodødeligheden henover året. Han har heller ikke bemærket nogen forskel på hvilken laktationen køerne er i. Eller hvor i laktationen. - Ja rigtig meget dødsfaldene har tendens til at klumpe sig sammen det er ikke sådan at det er bestemte måneder men mere det at det kommer i klumper. Ikke specielle måneder, men de fleste dør i startlaktation. De køer hvor benene er årsagen er længere henne i laktationen - Ja, føler der er størst problemer i sommerhalvåret. Og der er perioder hvor det pludselig går helt galt. Maj, juni og juli blev nævnt som dårlige måneder. Har arbejdet med at stalden var varm og dårligt ventileret så der er taget plader ned og om et par uger kommer der gardiner i Før var der flest døde omkring kælvning. Dyrlægen mente, at køerne havde stress omkring kælvning, så enkelt kælvebokse blev lavet om til en fælles kælveboks.. Det har hjulpet. Nu dør køerne mere spredt i laktationen. - Nej. - De fleste køer dør i første kvartal (januar, februar og marts), ca. 50% af alle. 28% dør de første 50 dage i laktationen, 16% dør dage i laktationen, og 56% dør mere end 150 dage fra kælvning - nej - Nej, der opleves ikke udsving hen over kalenderåret. - Der har været perioder hvor der er mange køer der er døde af mælkefeber og dermed omkring kælvning, men det er der kommet styr på igen. De sidste par år ligger fordelingen af døde køer jævnt over hele året, og jævnt fordelt i hele laktationen. Dødsårsagerne er meget forskellige. Hvorfor dør køerne kender du til årsagerne? - Årsagen til at køerne dør er især problemer med ben og lemmer, samt ketose - Ejeren mener at større problemer med digital dermatitis har kostet en del dyr. Ligeledes at de har malket på to forskellige ejendomme, hvilket har taget en del fokus. Dog er de malkende køer nu samlet på en ejendom. - Ja, der er mange med dårlige ben og udskridninger i forbindelsen med kælvningen. Tidligere havde vi rigtig mange mælkefebertilfælde, men det er blevet reduceret meget. På det seneste har vi haft nogle køer med løbesår. Jeg prøver at indberette årsagerne, men har egentlig ikke trukket udskrifter på årsager til dødeligheden ved køerne. Benproblemer er nok hovedproblemet Stress ved kælvning. Enkelte bokse lavet om til fælles boks 2. Dårligt foder pga. foder i markstak med mug og jord. Fra 2009 foder i siloer. 3. Para TB sanering startet for nogle år siden. Kan stadig bruges endnu mere aktivt. 4. Lemmer. Problemer med såleknusninger og digital dermatitis. Tiltag dybstrøelsesareal til haltekøer fra februar 2010.Samt indkøb af klovbeskæringboks i forbindelses med separationen. Halte køer bliver i dag behandlet med det samme.. 5. Overgang til laktation. Nykælver og sygekøer er i separationen, så der kan holdes ekstra øje med dem. Hvis Jesper ønsker at få en ko i separationen, lægger han en seddel til malkeren, som sørger for at få dem separeret fra.. Dyr i separationen er udelukkende Jespers ansvar. Jesper har fokus på, at syge køer bliver raske og at nykælverne kommer godt i gang. 6. Ketose og løbedrejning primært som noget sekundært i forbindelse med Para TB, lemme lidelse mm. Arbejdspresset har været alt for stort og det har været svært at indrømme, at man har brug for hjælp, samt tage imod de gode råd som man fik for rådgiverne. Der skal være god tid, så køerne ikke bliver syge og så syge køer ikke ligger og dør

5 - Der kom B-streptococcer ind i besætningen i Derfor blev mange yngre/unge køer, som havde B-streptococcer slagtet, og gamle køer som burde sættes ud, blev i besætningen. For mange af disse gamle køer, især RDM, har fået mælkefeber efter kælvning. To RDM-køer er døde efter injektion med calcium, og nu giver dyrlægen pasta i stedet. B-streptococcer er blevet udfaset på 1½ år, og celletallet er på vej ned, mens ydelsen er på vej op. Prisen for hurtig sanering har været, at unge lovende køer med B-streptococcer er blevet aflivet, og ældre udsætterkøer er blevet insemineret. Derudover har kvierne været i for god foderstand ved kælvning (bedriften ligger sydligt på sandjord, og har forholdsvis store lagre af majsensilage og forholdsvis mindre græsensilage), og mange har derfor fået ketose. Fodring af kvier er nu blevet ændret. Desuden er ejers holdning, at hvis en ko med f.eks. akut coli-infektion (eller med anden livstruende/behandlingskrævende sygdom) bliver syg en søndag, vurderes det, om ikke at koen skal aflives i stedet for at blive behandlet. Endelig har ejer også den holdning, at han p.g.a. dyrevelfærd hellere vil aflive afkræftede køer, end sende dem til slagtning (køer fra Bornholm slagtes på Sjælland). - Årsagerne er kendte. En tredjedel af køerne er døde af en stofskiftelidelse, en tredjedel af diverse andre lidelser, og i en tredjedel af tilfældene er årsagen ikke erkendt. Af de aflivede er halvdelen forårsaget af benlidelser, og resten af diverse andet. De aflivede udgør 38% af alle døde og aflivede de sidste 12 måneder - Køer, der aflives af frygt for påtale fra slagteri udgør en del af dødeligheden. Skader på ryg som følge af inventar. Ømme ben. Kan delvis skyldes at kvier går på dybstrøelse og skal vænne sig til nyt staldsystem. - Ja, årsagerne kendes. Det seneste år fordeler det sig således: 8 er døde ved uheld (inventar og udskridninger, hvor køerne ikke kommer sig igen), 8 er døde pga dårlige ben og klove, 4 er døde uden årsag (pludselig døde om morgenen, hvor der intet har været galt aftenen før). - Årsagerne indberettes, men det virker ikke som om der er en rød tråd eller en gennemgående årsag til alle de døde køer. Henrik nævner i flæng et par dødsårsager som mælkefeber, ketose, en ko er skredet ud (uheld). Henrik har en fornemmelse af at det måske er ydelsesniveauet der er en af årsagerne. Siden 2004 er køerne steget fra 7000 kg EKM til kg EKM. Har køerne kunnet følge med denne udvikling? Når køerne starter ud med kg mælk efter kælvning, bliver de sværere at få drægtige, laktationen bliver lidt for lang, de går og bliver fede sidst i laktationen, og så starter problemerne. Dette gælder dog kun for nogen af køerne, det kan ikke forklare alt. Hvordan dør køerne aflives de eller dør de af sig selv? Bliver en aflivet ko registreret som aflivet i Dyreregistreringen (omsætningskode 19)? - 70% af køerne aflives, resten dør af sig selv. Det er dyrlægen der indberetter som aflivede køer, dem ejer selv afliver bliver registreret som døde køer. - Ejeren mener at forholdet mellem aflivet og selv døde dyr, er omkring 50/50. De prøver så vidt muligt at udspecificere dødsårsagen. Dvs. de prøver at bruge de rigtige afgangskoder. - De aflives 90 % af dem. Jeg tror egentlig ikke at vi indberetter at vi har aflivet dem det er min kone der står for dyreregistrering, men det vil jeg da lige spørge om. Jeg er sikker på, at det er under 10 %, der dør af sig selv. - Landmanden vurderer, at 80 % af køerne aflives og at det typisk er dyrlægen, som træffer afgørelsen om aflivning samt afliver dem. Nej Jesper var ikke klar over, at han skulle bruge kode 19, det vil han gøre i fremtiden. - Ca. 60 % dør selv, og ca. 40 % aflives (ejers skøn).tidligere bruge besætningen årsagskode 19, når en ko blev aflivet. Nu bruges omsætningskode 19. Dette skift skete medio 2010, i forbindelse med ny

6 staldregistreringsblok, hvor det fremgik tydeligere hvordan der skulle registreres. Forventningen er, at kodødeligheden kommer under 10% i Ca. hver tredje ko som går til bliver aflivet, og det er typisk køer med skader på bevægeapparatet, eller lamme køer. Aflivede køer registreres som aflivede. - De fleste aflives, men registreres som død. - Ja, de køer, der bliver aflivet, bliver også registreret som aflivet. Det er cirka halvdelen, der bliver aflivet og halvdelen, der dør af sig selv - Det er yderst sjældent at der er selvdøde køer, oftest aflives de. Det er dyrlægen der afliver alle køer. Henrik ejer ikke en boltpistol, og syntes i øvrigt det er pænest når en ko aflives med sprøjte. Omsætningskode 19 bruges altid Hvor stor tror du, at den økonomiske gevinst er i din besætning ved at sænke kodødeligheden? - Jeg forventer at det koster 50, ,000 kr pr år - Et par hundrede tusinde kroner, både ved køerne og helt sikker en masse sparede arbejdstimer - Jeg tror at det kan give mindst 1000 kr. pr ko, måske endda mere. Vores problem er, at vi har en lav udskiftning og at jeg nok holder på for mange dårlige og gamle køer. - Dyrlægen har regnet på det via Simherd og der var min kr. at tjene. - Stor. Men lavere kodødelighed flytter ifølge ejer ikke så meget på DB som f.eks. godt og meget grovfoder af eget avl, eller højere ydelse. Denne besætning har en lav dyrlægeregning; på kr år årsko. - Minimum kr., men de døde køer er kun toppen af isbjerget, hvorfor dette beløb kan være meget større. - Den økonomiske gevinst er stor, især i forbindelse med planlagt udvidelse kr. pr. død ko. - Det er ALTID bedre at slagte end at aflive. Hvis man udelukkende ser på, hvad de døde køer ville have indbragt på slagteriet, beløber det sig til kr!! Dertil kommer den tabte mælk og alle de ærgrelser, der er forbundet med døde køer. - Umiddelbart et meget svært spørgsmål. Der er aldrig sat tal på hvad en død ko koster hos Henrik. Hans første indskydelse var kr. Men han ændrede det til kr Hvad mener du er et acceptabelt eller naturligt niveau for kodødelighed? Oplyses: Gennemsnittet i DK er ca. 5,7 % og Kvægs målsætning for 2013 er 3,5%. På nuværende tidspunkt har 40 % af besætningerne en kodødelighed mindre end 3,5% - Landmand mener det er urealistisk at komme helt ned på 3,5 % i kodødelighed som Videncenter for Kvæg har sat som mål i 2013 ikke kan opnås. - Så lavt som muligt. Men mener at en kodødelighed under 5 procent er at acceptabelt niveau. - Jeg ville være meget tilfreds, hvis jeg kunne komme ned på landsgennemsnittet på de 5,7. Lige pt. skærer vi noget kun ned på koantallet pga. kvoteoverskridelse det skulle også gerne tynde lidt ud i de vageste dyr. - Mellem 3 5 %.. Det er svært at nå, men et godt mål. Hvis 40 % kan, så kan jeg også - 5-7% på bedriftsniveau. Hvis der fandtes et slagteri på Bornholm, ville flere køer måske blive slagtet i stedet for at blive aflivet. - Det acceptable niveau for os, må være landsgennemsnittet, men målet er at komme under det. At tale om naturligt niveau, er ikke realistisk, da ingen køer får lov til at dø af alderdom. I det aktuelle tilfælde med så stor dødelighed er det klart, at det første delmål er knapt så optimistisk, da de fysiske rammer er en ikke uvæsentlig del af den helhed, som giver den høje kodødelighed

7 - 5-6 % - En dødelighed på 5 % lyder som et rimeligt nivaeu. 3,5% er meget lavt, men man skal jo også have udgangspunktet for øje. - I hans egen besætning syntes han et niveau på 5 % ville være ok det ville i hvert fald være bedre end 11,7 %. Men når 40 % kan opnå en kodødelighed mindre end 3,5 %, bør alle kunne gøre det. Henriks eget mål på sigt er 3,5 %, men med et delmål på 5 %. Diskuterer du kodødelighed med dine ansatte? - Der bliver diskuteret kodødelighed med de ansatte. - Nej de diskuterer ikke kodødelighed. - Ja., vi går meget op i det. Jeg har en udenlandsk medarbejder og bruger tid på at forklare ham, at det er vigtigt, at vi får taget køer fra og reagerer hvis der er noget galt. - Ja, før i tiden, men ikke nu med udenlandsk arbejdskraft. Men Bjarne, dyrlægen og jeg har det hele tiden i fokus. Dyrlægen gør meget for at finde dødsårsagen, har taget prøver mm. Men det er generelt svært med sikkerhed at finde dødsårsagerne. - Har ikke ansatte. Men diskuterer det med hustru. - De to ejere snakker ofte om årsagssammenhængene - nej - Selvfølgelig diskuteres kodødeligheden. Jeg afliver altid selv dyrene, og det er et rigtig træls stykke arbejde. Ikke mindst derfor, vil jeg også selv gøre det. - Henrik snakker med sine ansatte om det hver gang der er en ko der dør. De taler primært om årsagen og om hvad der kunne gøres anderledes Hvilke tre forhold vil du mene er de vigtigste i forhold for at have en lav kodødelighed? - Opsyn, Rettidighed, Gulvtype. Især de første 2 punkter er noget landmanden/de ansatte kan gøre noget ved. - Ingen klov og ben problemer, god systematik, ingen overbelægning - Hvis vi havde dyr nok at sætte ind, ville jeg undgå at have for mange gamle køer. Fokus på goldkøerne er vigtigt både selve goldperioden og tiden omkring kælvning. Vi bruger rigtig meget tid på at skrabe spalter og holde dem rene, så vi kan undgå problemerne med ben. DD har vi efter hånden godt styr på. - Et sted til syge/risiko dyr som kræver særlig forplejning. Opsyn med dyrene så man kan gribe ind i tide. Det kræver så meget plads, at dyrene kan være i nærheden og at de let kan flyttes, for ellers er effekten begrænset. Fodring og pasning i forbindelse med goldning, kælvning og overgang til ny laktation.. Stor fordel med ens køer. - Høj udskiftnings % (i besætningen skal den flyttes fra 20/25% til 30/35%).Færre fede kvier (fodring er lagt om).valg af strategi; behandle flere og aflive færre. Ny sundhedsrådgivning kan betyde flere behandlinger og færre aflivninger. Dog ikke aktuelt for besætning, som har fravalgt denne mulighed. - Fodring/foderoptagelse, dvs. foder kvalitet, blande kvalitet, rationssammensætning, udfodringsstrategi, vand og fodertilgængelighed. En meget høj kalvedødelighed gennem nogle år har medført, at mange køer har fået lov til at blive i stalden for længe. Dette har tilsyneladende ændret sig drastisk, hvilket forventes at få afsmittende effekt på kodødeligheden. Inventar og nærmiljø spiller en ikke uvæsentlig rolle på kodødeligheden. - Staldforhold,m herunder inventar. Benproblemer. Rygskader som følge af inventar. - MASSER af plads hos malkekøerne. Vi har pt ikke for meget plads, og det er den primære årsag til den dårlige statestik. Men om kort tid tages et nyt goldko/kælvningsafsnit i brug, hvor der også er plads til aflastning og de største kvier, og det vil komme malkekøerne til gode også! Aflastningsplads

8 det vil give mulighed for mere opsyn hos de køer, der trænger mest til det. Ro og plads hos goldkøerne og de kælvende det er MEGET vigtigt. - Fokus på køerne. Management. Rettidighed få grebet ind i tide hvis en ko viser tegn på sygdom/utrivelighed - Hvad irriterer dig mest, når en ko dør? - Tiden der er brugt på den syge ko før den dør, og arbejdet med at slæbe den ud. - Det koster penge. - Bøvlet med det alt det der går forud for at vi skal skyde den. Sådan en ko fylder mere end almindelige køer. Den manglende indtægt og det at der mangler mælk irriterer mig også. - Manglende mælk, altså manglende penge= indtægt. - At det ikke er lykkes at forebygge dødsfaldet. - Tab af indtjening. Faglig stolthed. At det er så synligt på papir. - Ubehag på grund af de skader dyret har pådraget sig og tab af indtjening. - Det er rigtig TRÆLS. Det er det første, man tænker. Dernæst tænker man over, hvad det betyder rent økonomisk. Tidligere solgte vi alt opdrættet og indkøbte kælvekvier efter behov. Det var en øjenåbner for, hvad opdræt koster, og hvor vigtigt det er ikke mindst økonomisk at have overskudsdyr. Vi ved, hvad det koster at lave en kælvekvie, og dermed indskifte i besætningen. - Først og fremmest tanken om man kunne have gjort noget anderledes. Økonomien. At den dårlige statistik øges stort irritationsmoment Hvad skal der til, før du starter en systematisk gennemgang af årsagerne til kodødelighed? I givet fald: Hvem skal hjælpe dig med den gennemgang? - Er i fuld gang med at arbejde for at sænke dødelighed, har bl.a. øget frekvensen af klovbeskæring. Det er dyrlæge og konsulent der er de primære personer i forhold til at sænke dødeligheden. - Det er helt sikker et område landmanden vil til at sætte mere fokus på kodødeligheden. Og landmanden mener, at klove og ben er et fokusområde. Han vil have dyrlæge og rådgiverne med. Eventuelt et fælles besøg, hvor der kun blev lagt fokus på kodødeligheden. - Det skulle være at jeg kunne pege på én bestemt årsag. Årsagerne her er lidt diffuse, så der er ikke lige ét sted at gribe ind. Jeg er irriteret over den lave udskiftning og at vi mangler opdræt, vi har gennem nogle år været i gang med besætningsudvidelse og det gør at jeg mangler opdræt. Jeg bruger egentlig en del tid på snak om årsagerne med dyrlægen til sundhedsrådginvningsbesøgene, og der bliver også prikket noget til mig gennem kvægnøglen. - Dyrlægen, han gav første og fremmest økonomisk ro, mere tid og var med til at sætte det overordnede i system. Herefter kom han flere gange med lommebog så jeg kunne skrive tingene ned. Fik 3 lommebøger før jeg kom i gang. Han blev ved med at spørger til hvordan det gik, og når jeg kom med dårlige undskyldninger, var han vedholdende og kom med arbejdskraft til at få tingene ordnet. Jeg var sløset i starter, synes det var irriterende, men ikke tabu. Manglede overskud og tid. Det føler jeg, at jeg har nu. Han fik også sat mig i en erfagruppe, det giver mig mange nye input. - Der er lavet en systematisk gennemgang af årsagerne, og lavet plan. Det er gjort sammen med dyrlæge og kvægrådgivere. Målet er at få udskiftnings % op (når besætninger nu er saneret) og at kvierne har en passende foderstand før kælvning. - Det er nok væsentligt at blive mindet om det, og det gør ikke noget, hvis det er en der ikke kommer i besætningen så ofte som dyrlægen of foderrådgiveren. Den/de jeg har mest tiltro til. Vi har lige forin-

9 den dette gennemgået indsatsområder med udarbejdelse af handlingsplan sammen med konsulent og dyrlæge. - Planlægger nyt staldsystem. Med fokus på både kvier og køer og overgang til nyt staldsystem. I det planlagte er det kun småkvier, der skal gå på dydstrøelse. - Vi er allerede i gang med at håndtere problemet. Vi diskuterer meget, hvordan vi kan få antallet bragt ned. Om kort tid tages et nyt staldafsnit i brug med plads til goldkøer, kælvekvier, kælvningsbokse og aflastningsbokse. Det har vi manglet i lang tid, og det har kostet både døde køer og kalve. Når det er i brug, vil der blive mere plads til både goldkøer, kvier og malkekøer og til køer, der skal aflastes, og derved vil dødeligheden falde. Både pga mere plads, men også pga mere overskuelig opsyn. Men alligevel vil vi fortsat have fokus på at have så lav en dødelighed, som muligt. - Årsagerne er gennemgået systematisk med rådgiver og dyrlæge, men der er ikke fundet en gennemgående forklaring. Henrik syntes han forsøger at gøre alt hvad der virker rigtigt. Han vil gerne modtage hjælp udefra, hvis nogen er i stand til at sige hvad der skal til eller hvad der skal ændres for at sænke kodødeligheden. Han har tidligere prøvet med en gæsterådgiver for at få nye øjne på bedriften, blandt andet den gang der var problemer med mælkefeber, og det var en positiv oplevelse

10 Spørgsmål til besætninger med lav (under 3,5%) kodødelighed: Hvilken kodødelighed (sidste 12 mdr.) er der i besætningen i procent? - 3,4 procent det sidste år. - 2%, normalt kun 1 død ko per år - 2,1 % (faldet med 1,7 % i forhold til samme periode året før). - 3,0 % - 2,1 % - 0,8 % - 2,7% - 3,0 % - 0,8 % - 3,7 % - 0 % - 3,2 % - 2,4 % Holder du løbende øje med udviklingen? I givet fald: Hvorfra hentes oplysningerne (udskrifter, rådgivere etc.)? - Kodødeligheden er ikke noget de holder løbende øje med. Og de bruger ikke specifikke udskrifter - Fra nøgletalsudskrift, laktationsnøgletal, dyrlæge i forbindelse med rådgivningsbesøg - nej - Ja, Der bruges udskrifter fra ydelseskontrol og det er nøgletal Dødelighed køer - besætningsdynamik. Der diskuteres sammen med rådgiver om udskrifterne - Dyreregistrering. Jeg kan huske de døde køer. - Ja, vi ved hvor mange der er død det seneste år, men vi holder ikke selv øje med udviklingen fra år til år. Vi får information om hvordan dødligheden i besætningen er fra sammenligning i ERFA-gruppe og fra kvægrådgiver. - Ja vi følger løbende udviklingen, måske ikke lige præcis dødeligheden i procent, men vi har et godt billede af hvor mange køer vi er blevet nødt til at sætte ud. Vores slagtekøer er hovedsagligt ældre køer med klovproblemer eller store yvere, som er svære at malke i robotten. Vi har måske reddet 2 ud af 7 potentielle døde køer ved at vente ekstra 5 dage inden der tages beslutning om aflivning. Vi går ikke voldsomt op i nøgletal, men bruger nøgletalsudskrifter og KvægNøglen til løbende opfølgning. - Holder ikke bevist øje med tallene, men har på fornemmelsen at det går godt. Der var ikke døde nogle køer i lang tid. Hvis det ikke gik godt ville jeg helt sikkert reagere anderledes.ved erfamøderne har vi altid gennemgang af nøgletalstjek, den giver mig et godt overblik over, hvordan jeg ligger i forhold til de andre og landsgennemsnittet, hvis der er områder,hvor vi taber terræn, ville vi straks sætte fokus på det. - Nej. Ejer kan huske de enkelte døde køer (ejer hukommelse) flere år tilbage. - Overordnet fra udskriften NØGLETAL. Men også flere andre udskrifter (afgåede dyr, dødelighedkøer-besætningsdynamik, dødelighed, status og udvikling, m.fl.). Rådgiverne bidrager løbende (eks. PK-opgørelse fire gange om året).

11 - Der holdes øje med niveauet hos ejeren selv og hos gennemsnittet. Via Landmandsportalen tjekkes det på Nøgletalstjek måske 1 gang om måneden. - Ja, er meget bevidste om at have en så lav kodødelighed som muligt. Fra lister i forbindelse med sundhedsrådgivning. Men har også selv en fornemmelse. En død ko er træls. Rigtig træls! Men der kan jo altid ske uheld - Henrik holder sig ajourført med dødeligheden i besætningen, men det er afhængig af hvordan det går. Som han siger så er det noget han mest har i hovedet. Hvis han ikke kan huske hvornår der sidst er død en ko, så er det godt. Man snakker ikke så meget om det, når det går rigtig godt. Men når der er noget i gærde i stalden så skærpes opmærksomheden, og i så fald bruges både dyrlæge og rådgiver. Henrik får desuden lavet Kvægnøglen, hvor opgørelserne omkring sundhed, sygdom og dødelighed bliver gennemgået mindst 2 gange om året Er en lav kodødelighed en bevidst strategi eller et særskilt mål for din besætning? - Kodødeligheden er ikke et særskilt mål i besætningen, Men den skal være så lav, som det nu er muligt. Men der er en klar sygdom og klov behandlingsstrategi. Og ved hjælp af de strategier tror og mener landmanden, at han kan holde kodødeligheden nede. - Det er en bevidst strategi, der bliver taget hånd om dyrene i tide, og kan de ikke reddes, aflives de. Der har været ganske få tilfælde, hvor køerne er døde som følge af øldåser mv. Køerne starter op i et godt miljø i kalvestalden tørt og velstrøet og med god luft! Kostalden er med dybstrøelses-senge og fast gulv med skraber, sygebokse med dybstrøelse, køerne kælver i kælvningsbokse med dybstrøelse. Kan en ko ikke klare sig på fast gulv kommer den over i sygeboks. Der er også skiftet klovbeskærer, med et godt resultat. - Ikke særlig bevidst vi prøver på at holde det meste i live, og det går bedre ved køerne end ved kalvene. Jeg har ingen særlig målsætning. - Bevidst strategi med lav kodødelighed for at få så mange som mulig på slagteriet. Det koster penge at levere til DAKA - Det er et bevidst mål om at have de få døde dyr. Fordi det giver mulighed for at sælge dyr til levebrug. Det er et nederlag med et dødt dyr. Faglig stolthed bliver krænket. - Den lave kodødelighed er en følge af en strategi omkring sundhed. Det har altid været vores mål at have så sunde køer som mulig. Vi måler sundhed på celletal og generelt velbefindende hos køer og på dyrlægeregningen. Derudover er vi økologer og det i kombination med RDM mener vi giver optimal sundhed i besætningen. Dog skal det siges at der er gået lidt sport i at se hvor længe vi kan holde nul døde køer. Det er også med til at holde fokus. - Vi har ikke som sådan en formuleret strategi eller et særskilt mål om en lav dødelighed hos køerne men vi prøver jo at få dem til at leve alle sammen. Vi har et godt staldsystem med aflastningsafsnit i forbindelse med malkerobotterne, som gør det lettere at pleje halte og syge køer. Vi er generelt tilbøjelige til at give køerne en ekstra chance og nogle gange skulle vi nok ikke vente 5 dage, for at se om en ko klarer det. - Nej, overhovedet ikke, vil hellere skyde en ko end se den lide. - Ja. For at tjene penge lav dødelighed betyder god økonomi. Men den faglige stolthed betyder også noget det er ærgerligt at skulle aflive en ko. - Det er afgjort et mål for besætningen, og bag det ligger en bevist strategi for så højt et velfærds og sundheds niveau som muligt. - Det må vel betegnes som et mål, men det er bare naturligt at den er lav. Den har altid været lav også da staldsystemet var en bindestald. Så vidt vi kan finde ud af, så har dødeligheden max. ligget på 2 køer på et år. Den har i flere år ligget på 0 eller 1 ko.

12 - Det er ikke en nedskrevet strategi, men er meget bevidst om, at dødeligheden skal være lav. Det er derfor et klart mål, at den skal være lav. Gør ikke nogle specielle tiltag for at holde den lav, ud over almindelig pasning og overvågning. - Man kan ikke sige at det er en bevidst strategi, men det er da helt klart et mål at køerne ikke dør. Det er uhyre sjældent at Henrik har selvdøde køer men det hænder at der må aflives en ko. Det skyldes primært risikoen ved at få bemærkninger fra slagteriet, og måske blive hængt ud på internettet. Det er han utrolig bange for. Hvad mener du er et acceptabelt eller naturligt niveau for kodødelighed? Oplyses: Gennemsnittet i DK er ca. 5,7 % og Kvægs målsætning for 2013 er 3,5%. På nuværende tidspunkt har 40 % af besætningerne en kodødelighed mindre end 3,5 % - Landmanden mener at kodødeligheden skal være så lavt som muligt, men han vil ikke sættet et procenttal på det. Da kodødeligheden vil svinge meget fra år til år. Landmand mener også at held spiller ind - 2 % er det naturlige niveau, han vil helst ikke miste flere ellers er det tegn på at der er noget galt i systemet. Eller at folk har for travlt, så de ikke kommer godt nok rundt i hjørnerne, fordi de har for meget at se til. - 3,5 % lyder egentlig fornuftigt, og det er også opnåeligt, at komme til at ligge der. Det svarer til at vi skal ligge på 4-5 køer. - Det kommer and på hvordan man kigger på det. Om man ser på det økonomiske eller moralske. Vi ønsker lav dødelighed hos vores dyr og det må gerne vær 2% på køer. - Det er svært at komme under 2-3%. Måske man skulle regne på 3 års gns. Man kan være heldig eller uheldig et år % på landplan er acceptabelt. Jeg tror nogle har en meget høj kodødelighed fordi de afliver mange. Men jeg fornemmer der er mere fokus på det i den senere tid. - Vi ville være rigtig trætte af at miste 5,7%, det svarer til 8 køer. Et gennemsnitlig dødelighed på 3,5 % lyder som et acceptabelt niveau. Det er yderst vigtigt at der bliver forsket i gulvtyper et godt gulvsystem er rigtig vigtigt for køernes overlevelse. Vi har prøvet at have køerne på græs for at aflaste lemmer og klove men det gav for mange problemer med optrædning af marken på vores lerjorde. Hvis det er staldsystemet, der er problemet kan man måske ikke gøre noget. Hvis man har en periode med mange døde køer er det hårdt psykisk og jo ikke noget man gør med vilje. Men hvis man som besætningsejer synes at en kodødelighed på 10% ikke er et problem, bør man ikke passe dyr! - 4 % - Under 3,5 % er et acceptabelt niveau. - 2 % men gerne lavere. Enhver selvdød ko, er en for meget. - Det maksimale acceptable niveau er på 2% og målet er 0. Hvis det er over 2% så vil det i min besætning være flere end 2 døde køer pr. år det synes jeg ikke er OK - Niveauet lyder meget acceptabelt, men man bør som besætningsansvarlig altid stræbe efter så lav en dødelighed som muligt. Det vil altid være en bedre forretning at slagte i forhold til at aflive. - Henriks første indskydelse var umiddelbart at 2 % var acceptabelt. Men ved nærmere omtanke ændrede han det 2,5 til 3 %, så han selv kom i gruppen for acceptabelt niveau. 2 % havde nok været realistisk for et par år siden, men i dag hvor der er så meget kontrol på ejendommene, angsten for bemærkninger fra slagteriet, og så den ringe værdi for en slagteko, gør at flere bliver aflivet frem for slagtet. Det er bøvlet og svært at gå og reparere på en syg ko, og det kan ikke betale sig at passe dem ekstra i 2 mdr. bare for at kunne sende dem på slagteri, frem for at aflive. Det øger kodødeligheden lidt.

13 Hvordan diskuterer du kodødelighed med dine ansatte? - Ejeren og de ansatte snakker om kodødeligheden i dagligdagen, men Ikke bogstavelig. Ejeren mener at en daglig snak omkring, hvilke dyr der er syge, og hvilke dyr der er dårlig gående, er en af årsagerne til at kodødeligheden er faldet - diskuteres ikke, der er ingen ansatte. Der er ikke så meget at diskutere, men det analyseres (typisk sammen med dyrlægen) hver gang der er en ko, der dør, hvorfor, eller hvad der gik galt. - Jeg prøver at forklare, at der er flest penge i at vi holder liv i dyrene. Men der skal ikke holdes liv i dem for enhver pris. Er der en der ikke kan rettes op på og det er bedre for dyret at aflive det så skal den aflives! Vi kan også finde på at aflive en ko, hvis jeg kan forudse at behandlingsomkostningerne bliver alt for store. - Det snakker vi så meget meget om. Vi har uk og vi har ansvaret. - Vi diskuterer ud fra listen og når det sker. - Min ansatte er min far og for ham er det i høj grad en sport at holde kodødeligheden på nul. Vi snakker om det i forbindelse med rådgivningsbesøg. Vores strategi er dog at vi ikke vil behandle ekstra for at holde dødeligheden på nul. Det er altid en opvejning af hvad jeg mener er mest økonomisk. - Vi (ejer og driftsleder) diskuterer løbende evt. syge eller halt køers tilstand og vender også ofte problemet med dyrlægen. Til sidst afsiger vi så dommen sammen. - Det gør vi ikke, når det ikke er noget problem. Vi taler mere om at holde køerne sunde. - Ja. Hvis en ko dør eller skal aflives, snakkes der om hvorfor koen døde, og hvad der skal ændres fremover. - Årsagen til dødsfaldene drøftes løbende umiddelbart efter hændelsen - Jeg har ingen ansatte og jeg synes ikke at jeg diskutere det med andre. Men hvis der er ko der dør i min besætning, så taler jeg med familien om det det berører mig og jeg kan egentlig ikke forstå at gennemsnittet er så højt, som det er. - Der er ikke skrevet en særskilt strategi eller handlingsplan ned, men det er et krav, at de ansatte skal have øjnene med sig, når de går i stalden. - Det er sjældent noget der bliver snakket om, eftersom det ikke er noget problem. Hvis der dør en ko eller to, snakker Henrik en del med fodermesteren om hvad årsagerne kan være, men derefter er det bare med at se fremad igen. Der har tidligere været store problemer med kalvedødelighed på ejendommen. Dengang var det et dagligt diskussionsemne, hvor der konstant blev snakket om hvad der kunne gøres anderledes. Når der er problemer fylder det rigtig meget i dagligdagen. Hvad irriterer dig mest eller hvad tænker du på, når en ko dør/aflives? - Det koster penge. Og det rammer en på ens faglighed - At koen skal til DAKA, i stedet for slagteriet, der sættes penge til, manglende mælkeindtægter, dyrlæge, manglende slagteri-indtægter.- og det er ikke rart at skulle af med en ko på den måde de er kælne og tillidsfulde det er lidt personligt når man mister en. - At vi ikke har fået reageret hurtigt nok til at vi kunne redde den. Det irriterer mig også hvis vi ikke fanger en ko tidligt nok til at den kan slagtes frem for at den enten dør eller må aflives. Der er jo nød til at være en økonomisk betragtning inde over. Ordret citat: den ringeste løsning er at de går til eller skal aflives. - Jeg bliver træt på min faglige stolthed. Jeg tænker ikke udelukkende på penge - Tab af mælkeindtægt og værdi i besætningen. Hun kunne lige så godt være solgt til levebrug. Kunne jeg have gjort noget anderledes. Kunne jeg have reddet den. Lære af sin eventuelle fejl.

14 - Det økonomiske tab. Ikke alene mister man slagteværdien, men der mangler også en masse mælk. Vi har flere gange oplevet at en ko har været syg og er blevet behandlet men er kommet til kræfter igen og giver 35 kg mælk i løbet at en måned. Hvis man havde aflivet den eller den var død havde der kun været udgifter ved det. - Det økonomiske tab og om der var noget vi kunne have gjort bedre, noget vi skulle have været opmærksomme på før. Vi regner med at en død ko koster os kr. i tabte indtægter plus omkostninger til dyrlæge mv. - Tænker altid hvad vi kunne have gjort anderledes. Tænker jeg kunne have holdt lidt bedre øje, hvis f.eks. E-coli lidt mere rent. Hvis ulykke. Gennemgår vi hvad der gik galt og hvordan vi kan undgå det i fremtiden. Det er desværre ofte lettere at se når ulykken er sket. I havde f.eks. 2 der ødelagde ryggen ved at de forsøgte at komme ind på den anden side i separationen når vi skulle hente dem og de følte sig presset. Der var et stramt bånd som vi har pillet ned, for vi tænker det er bedre de går igennem end kommer til skade. Samme bånd er løsnet i kostalden så en dum ko, kan komme fri hvis den kommer på afveje. - Mistet økonomisk udbytte og knækket faglig stolthed. - Den faglige stolthed lider et knæk. Det økonomiske tab på det aktuelle dyr, men også det faktum at det måske kun er toppen af isbjer-get visualiseret ved en død ko. Det faktum, at det kommer ud på diverse lister og udskrifter, som selvfølgelig bruges i det daglige, i rådgivningssituationer, til erfamøder og større møder, virker meget provokerende, hvilket i bund og grund er positivt. - Det er et tab også økonomisk tab. Koen har haft det skidt inden. Jeg ærgre mig over hvorfor jeg ikke havde gjort sådan og sådan, så kunne det måske være undgået. Måske skulle koen ikke være løbet igen eller andre forhold der nemmere at se i bagklogskabens klare lys. - Det er rigtig træls. RIGTIG, RIGTIG ærgerligt!! Vil for alt i verden hellere have undgået det! Men som før nævnt, kan der ske uforudsete ting, når man har med levende dyr at gøre. - Det er altid rigtig ærgerligt at trække en død ko ud, og det er næsten altid omkring kælvning, så der er rigtig mange penge involveret. Økonomien i det betyder meget. Et stort irritationsmoment er det også, hvis dyrlægen ikke kan stille en diagnose. Desuden er det psykisk hårdt. Hvilke tre forhold vil du mene er de vigtigste for at opnå en lav kodødelighed? - Hurtig sygdomsbehandling (Dyrlæge), Egen KOLVBESKÆRINGSBOKS, Hyppig tjek af klove og hurtig behandling af beskadig klove. Og til kampen med Digital dermatitis, Dyrene på græs (Naturlig gang og renheden af klove) - Rettidig indsats ved sygdom. Aflastning i sygeboks med det samme. Optimering af foderplan, så det får det de skal have f.eks. mineraler og vitaminer, hvis ikke forsyningen er i orden, er dyret jo svækket (det er højtydende køer, der afleverer en masse mineraler mm. i tanken). Frisk luft i stalden og godt staldmiljø, de har også godt af at komme ud det hjælper på den generelle sundhed. Sunde kalve. - reagere straks man ser der er noget galt med en ko hvad er der galt? Og så reagere på det du finder ud af der er galt! måske lidt ikke at presse køerne for hårdt (både ydelses- og fodringsmæssigt). Jeg er økolog og har ikke helt samme ydelsesniveau som andre. Køerne er på græs, men det tror jeg ikke er den medvirkende årsag. I min stald er belægningen høj og den er ikke dyrevelfærdsmæssigt bedre en andre stalde. Undgå at få køer, der fordringsmæssigt vælter med f.eks. løbedrejning, tykke ben m.m. det kræver ofte behandling som egentlig nok ikke rigtig lykkes. Jeg har ikke meget bøvl med mælkefeber selvom det er jersey. Jeg har sænket foderstyrken til mine goldkøer.

15 - Rettidighed, sygeboks. Tid til behandling af syge køer. Tages ud af flokken rettidig og sættes på dybstrøelse. Omhyggelighed. - Omhu, sygeboks, dybstrøelse. Rettidighed med sygebehandling osv. Løse problemer i tide. - Race generelt har RDM en rigtig god sundhed. Afgræsning (ikke nødvendigvis økologi). Jeg er sikker på at det at køerne kommer ud og motionerer en del af året er med til at give stærke og robuste køer. På den måde undgår man mange taberkøer og dermed også døde køer. Hvis ikke køerne kan komme på græs er det vigtigt at prioriterer at kvierne kommer ud om sommeren. Deet vil hjælpe med til at give sunde 1. kalvs køer og en god start på mælkeproduktionen. Opsyn. Det er meget vigtigt hele tiden at være på forkant med køer der viser tegn på sygdom. Der skal tages hånd om dem i en skåneafdeling, de skal behandles hvis det er nødvendigt og evt. have skåne-kost. - Staldsystemet, herunder især gulvene i staldene og båsenes størrelse. Glatte gulve kan virkelig ødelægge køerne. Overblikket hos den person, der passer dyrene. Man skal fange et problem lige når det opstår og have overskud og tid til at kikke på køerne. Godt foder. Dårligt foder giver lynhurtigt problemer med stofskiftelidelser og yverbetændelser. - Holde øjne og ører åbne. Evaluere når der dør dyr og gør noget ved problemet. OSR - Forebygge frem for at behandle. - Gode staldforhold. F.eks. rillede spalter, så køerne ikke skrider. Og ikke nogen steder, hvor køerne kan hænge fast. (Åben og lys sengebåsestald med spalter, red.). Fodringskvalitet. (80% af alle problemer kan ifølge interviewet landmand henføres til fodring; Løbedrejning, klovproblemer, yverbetændelse, mv.). Pasning skal være optimal. Interviewede landmand er konsekvens ved syge køer og ringer efter dyrlæge. Også selvom det er søndag eftermiddag. Den gamle bindestald bruges til afgoldning og som observationsplads for køer, som begynder at hænge lidt. Bindestalden ligger godt, idet man går igennem den flere gange dagligt på vej til sengebåsestalden. Bedriften har p.t. 3 kælvningsbokse. Der bliver opført yderligere 3 kælvnings-/aflastningsbokse. - Foderovergangen fra gold til laktation, (fra goldning til en måned efter kælvning). Overvågning/opsyn i det daglige, med maximalt 5 timers interval. Der er opsyn ca. 12 timer i døgnet. Reaktionstiden fra observation til behandling skal være så kort som muligt. Koens nærmiljø og fysiske rammer er af afgørende betydning for en lav kodødelighed. - Gode pladsforhold. Optimal staldindretning, som ikke udsætter køerne for skader. Høj opmærksomhed (at der er tid/vilje til opmærksomhed på eventuelle adfærdsændringer). At der er en realistisk udskiftningspolitik, hvor køer som har vist skrøbelighedstegn ikke løbes igen, men sættes på udsætningslisten - Aflastningsareal bør prioriteres højt i besætningen. Masser af opsyn og god management af goldkøerne de er meget såbare. Godt indrettede stalde med masser af plads og luft! Dårligt indrettede stalde uden luft og plads har mange døde køer på samvittigheden. - Staldforhold og gangarealer skal være i orden. Fodringen skal være tilpasset. Management/driftsledelse Hvem skal tage initiativ til at hjælpe besætninger med en høj kodødelighed? - Landmanden mener, at det er den enkle kvægbruger der selv skal tage initiativet til at søge hjælp med at få sænket kodødeligheden - Den praktiserende dyrlæge, Fodringskonsulenten, Besætningen skal analyseres, for at se hvad det er der halter i den enkelte besætning, det er jo forskelligt fra besætning til besætning. - Det vil jo næsten komme helt automatisk med reglerne om NySR det er et naturligt sted at gribe ind. Brevene med oplysninger om dødelighed var egentlig en god prikken til at vi får set /bliver mindet om tallene hos os selv.

16 Men det bør jo være landmanden med den høje dødelighed, der reagerer. Kan de ikke selv se problemet må det være dyrlæge og fodringskonsulent, der skal prikke til ham. Hjælper det ikke skal der måske skrappere hjælpemidler til i form af en kraftig opfordring selvom vi ikke skal have for meget kontrol. Jeg synes det skal være landmandens organisation der skal prikke til ham. Vi skal bestemt ikke have mere kontrol fra myndighederne, den har vi mere end rigeligt af. - Sparkes bagi af lokale konsulenter og dyrlæger. Understøttes af Dansk Kvæg. - Dyrlæge kvægrådgivere i de lokale. Mælkeproducenten er selv hovedansvarlig. - Fællesmøder med dyrlæge og fodringsrådgiver er med til at sætte fokus på problemet. Det er vigtigt det er nærværende og at der følges på. Info fra landscentret (Videncentret) virker ikke og er bare til irritation hvis det ikke følges op af noget konkret landmanden kan bruge i sin besætning. - Ja, det er et meget svært spørgsmål. Det er i hvert fald svært at lovgive sig ud af problemet og det er også meget svært at være nabo og tage initiativ til en snak. Dyrlægen kan være dén, som starter diskussionen, da han/hun kommer i besætningen jævnligt. Obligatorisk Sundhedsrådgivning giver anledning til et vist antal besøg, også i besætninger som ellers sjældent tilkalder dyrlægen. Alternativt kan det være myndighederne som følger besætningernes dødelighed og tager kontakt til besætninger, hvor der er problemer. - Jeg forventer, at mine rådgivere holder os skarpe. Synes at erfagrupper fungere godt, vi har respekt når gode landmænd er efter os. Men der er en gruppe som kan være svære at nå. Jeg tænker, at pisk- og gulerodsprincippet kunne være en mulighed. Mere præcist kunne det reguleres med besøgs frekvensen i OSR. Så besætninger med lav dødelighed skulle have få besøg, måske en gang pr. måned. Besætninger med middel dødelighed skulle have besøg hver 14. dag og besætninger med mange døde skulle have besøg hver uge. Uanset koantal. Jo flere døde jo flere omkostninger til dyrlæge mm. Når man forbedre sig bliver omkostningerne på alle måder billigere. Synes at kodødeligheden for godt landmandskab pt. er alt for højt og det er jo med til at underminere jeres mål. - Ejeren er den nærmeste og har ansvaret. Høj dødelighed kan dog være en bevidst strategi hos kollegaer, men kan også være manglende management/interesse for køerne. - En/nogen udefra skal give et prik på skulderen, men det skal være en, der kan trænge i gennem på bedriftniveau. - Lokale rådgivere gerne i samarbejde med dyrlægen evt. med sparring fra Videncentret for Landbrug. - Besætningsdyrlægen, der kommer ofte i besætningen bør påpege, hvis dødeligheden blandt køerne er for høj. Besætningsrådgiveren bør også påpege problemet. Men det er mit indtryk, at de besætninger, der har problemer med en høj dødelighed, ofte er svære at nå. Så derfor er det primært besætningsdyrlægens opgave. - Det skal være den nære rådgivning. Det vil sige den dyrlæge og rådgiver som kommer i besætningen til daglig og kender til problemer og ejer. Andre kommentarer: - Man har pligt til at passe sine dyr ordentligt - og man skal finde ud af årsagen hvis der er mange døde køer. Det betyder også meget for landbrugets image at der ikke reklameres med døde dyr ud til vejen gælder også for svineproducenter - Besætningsstørrelsen kan ifølge landmand have betydning det er nemmere at holde øje med køer end 300 køer.interviewet landmand driver efter eget udsagn et forretningslandbrug (skal tjene penge til familien) og ikke et ekspansionslandbrug. Landmand nævner også ansvarsfulde med-

17 arbejdere som en vigtig brik.endelig nævner landmand, at besætninger har et lavt celletal, og derfor ikke behøver udsætte køer pga. celletal. Derfor har man større frihed/råderum ift udsætterkøer. Man kan sætte en ko ud i god tid, og man kan sætte besværlige køer ud, som man er træt af. Endelig har besætningen ikke så mange gamle køer det betyder måske også noget ifølge landmand. Spørgsmål til besætninger, som har nedbragt (med 5-7 procentpoint) kodødeligheden væsentligt Hvilken kodødelighed var der i besætningen(i procent) inden du startede en målrettet indsats for at nedbringe dødeligheden? - 10,1% - 16% i ,0 % - 9,2% Hvilken kodødelighed er der i besætningen i dag i procent? - 0,0% - 5,8% - 2,6 % - 2,9 % Holder du løbende øje med udviklingen? I givet fald: Hvorfra hentes oplysningerne (udskrifter, rådgivere etc.)? - Holder øje med det via at iagttage dødeligheden der er. Bruger ikke udskrifter, kun når rådgiverne har dem med som indspil i rådgivningen. - Ja, det er vi nødt til. Udskrifter(dyrlægens rapporter), og ved sundhedsrådgivning med dyrlægen- ca. en gang hvert ½ år - Ja, når rådgiveren er på besøg 4 gange om året går vi tallene igennem. Vi er med i KvægNøglen og kodødeligehed er et af vores fokusområder i år. - Ja, vi tjekker nøgletallene hver gang der har været ydelseskontrol og diskuterer også udviklingen med vores konsulent, når der sendes KvægNøgleopgørelser ud. - Hvad fik dig i gang med at sænke kodødeligheden? - Havde det dårligt med at passe besætningen, når så mange døde. Derudover den økonomiske tilsætning i forbindelse med døde køer. Var i mangel på dyr til indsætning, når der døde for mange. Men primært var det manglende lyst til at passe syge dyr og slæbe døde ud. - Økonomi - Frustration over for mange døde køer. Der døde rigtig mange køer i sommeren 2009 bl.a. pga noget dårligt/muggent korn som blev brugt køerne. Der døde mange af coli-yverbetændelse. Der var mange taberkøer fordi især unge køer fik en meget dårlig start. Det var generelt træls og gav overhoved ingen arbejdsglæde altid at behandle på syge dyr. - Vi har haft fokus på at nedbringe antallet af klovlidelser i Kvægnøglen vi har sat et mål om et maks. antal klovlidelser pr. år i en handlingsplan. Vi har ikke nået målet endnu (realiseret 12 pr. år, mål 8 pr. år), men arbejder på det.

18 - Vidste du på forhånd, hvor årsagerne til den forhøjede kodødelighed skulle findes? - Vidste at det kunne skyldes overbelægning i stalden, der var 10 køer for mange. Samtidig kom der mange dødsfald som følge af vaccination mod Blue Tonque. Der var gummi på gulvet i stalden, det var blevet glat så der var mange køer der skred ud, og blev skadede i hoften. - Ja ben og klovproblemer - Vi kunne se at der var et problem med goldko-fodring, og det var der vi skulle starte, den var ikke optimal mht. tildeling af mineraler især, og fodersammensætningen- især mere struktur til goldkøerne, systemet var ikke optimalt i forhold til goldko-management. Der var også problemer med paratuberkulose i besætningen i starten. - Til dels. Vi fik en mistanke til det dårlige korn og det blev kasseret. Men det tager lang tid at komme over for køerne. Der er stadig mange magre køer i besætningen som ikke er kommet til at fungere 100 % igen. Men der kommer ikke nye til nu. Derudover havde vi en del klovproblemer. - Både ja, og nej. Især klov- og lemmelidelser, men også problemer omkring kælvning og kronisk yverbetændelse har været årsager til aflivning/død i utide. - Hvilke løsninger på kodødeligheden blev der anvendt? - Belægningen blev reduceret med 20 køer, gummigulvet blev fjernet, der blev ikke mere vaccineret. - Ejeren og medarbejderen begyndte selv at klovbeskærer alle dyrene i besætning. Hvilken medførte at de købte en moderne klovbeskæringsboks. Alle køerne bliver klovbeskåret to gange årligt. Og der bliver samlet op på dårlig gående 1 gang hver uge - Med hensyn til paratuberkulose er der også sat ind overfor det bl.a. ved styring af mælketildeling til kalve og råmælksbank. Og ellers pasteuriseres mælken inden den gives til kalvene.(mælken fra de røde køer smides altid væk). Goldkøerne trappes ned i kraftfoder 5 dage før forventet afgoldning, malkning 1 gang i døgnet og de lukkes over i goldkoafsnittet, hvor de sættes på halm og vand i to døgn. Derefter goldkofoder i foderhæk med goldkomineraler og halm. Tidligere fik de ko-foder fra foder-kæden. Der er færre tilfælde af digital dermatitis nu(pga. klovspuler i robotterne) end tidligere, nok ikke en direkte årsag, men det kan have været med til at stresse/svække køerne ekstra. Snart flyttes goldkøer på anden ejendom, og kan fodres helt uden ko-foder, 100% styring. - Som nævnt fodring. Der er nu meget mere kontrol med det foder der blandes og køres ind foran køerne. Da det gik galt var det en ung elev uden erfaring der blandende foder. Nu er vi mere opmærksomme på at dem der blander ved hvad de skal holde øje med. Vi klovbeskærer i gennemsnit alle køer 3½ gang om året for at komme klovprobelmer til livs. Der udover vasker i klove i forbindelse med malkning 2 gange om ugen. Vi har mere opsyn med køerne. Driftslederen bruger mere tid på den opgave nu. Vi forsøger sammen med dyrlægen at foretage de rigtige/nødvendige behandlinger og ikke bare behandle i blinde. Vi har fællesbesøg med kvægrådgiver og dyrlæge 4 gange om året hvor vi lægger planer og følger op. - Vi har fået mere fokus på klove og lemmer. Vi tilkalder oftere klovbeskæreren, hvis der er problemer med enkelte dyr. Tidligere var det hovedsagelig ved de to årlige klovbeskæringer, at vi fik kikket på klovene. Faktisk er det min erfaring at det oftest bedst kan betale sig at tilkalde klovbeskæreren til en halt ko frem for dyrlægen. Vi er nok også blevet hurtigere til at sende køer med kronisk yverbetændelse til slagtning. Lange tilbageholdelsesfrister ved behandling med antibiotika for økologiske besætninger bidrager til den praksis tidligere var vi nok mere tilbøjelige til at behandle og så efterfølgende finde ud af, at koen ikke kunne helbredes, og derfor måtte aflives i utide. Min tærskel her er nok blevet rykket hen over tid.

19 - Hvilken driftsøkonomisk effekt har det haft at sænke kodødeligheden? - Dyrlægeregningerne blev reduceret meget væsentligt. Køernes almene modstandskraft blev forbedret, så andre sygdomstilfælde også blev reduceret. Generelt en meget bedre økonomi. - Et økonomisk bedre resultat. Flere levende køer til salg og slagt. Som landmanden sagde: Det er sjovere, at koen selv går på lastbilen - Dyrlægeregningen er blevet ca. 30% mindre siden 2008 til Ydelsen forventes at stige i løbet af det næste år. - Jeg har ikke noget eksakt tal på det, men effekten er stor. Dels pga færre udgifter til DAKA. Men vi behandler også mindre og har dermed færre udgifter til medicin og dyrlæge. Desuden er ydelsen og levering til mejeri steget. Slagteafregningen er også forbedret. - Vi har ikke regnet på det, men der er jo sandsynligvis en positiv effekt på økonomien. En ko som udsættes i utide giver ekstra omkostninger (destruktion plus evt. dyrlæge) og giver ikke ingen slagteindtægter. Hertil kommer omkostninger til indsætning af en kælvekvie, især hvis den skal indkøbes. Pt. er det svært at finde økologiske kælvekvier. - Hvilke andre effekter har der været af at sænke kodødeligheden? - Køernes ydelse er i stigning, dødeligheden er faldet til 0 %. Vigtigst af alt lysten til at passe dyrene er langt bedre, når man passer sunde dyr, fremfor syge dyr. - Det er sjovere at gå ud i stalden, når man ved køerne er på toppen - Færre syge køer, har givet en vis arbejdslettelse. Mindre frustration pga. døde køer, og derfor også større arbejdsglæde i hverdagen. Før kunne paratuberkulose-køer ikke reddes, og de kliniske udbrud har ikke været der det seneste år - Større arbejdsglæde. Der er ikke noget værre end når en ko dør. Både danske og udenlanske medarbejdere er mere tilfredse når det går godt. Bedre reproduktion og vi vil få overskud af kvier i den kommende tid. Det giver mulighed for salg af kælvekvier. Vi har stadig nogle dødfødte kalve, men nu er vi mere opmærksomme på det og har overskud til at følge handlingsplanen fordi vi ved det kan hjælpe. - Der er ikke behov for helt så mange erstatningskvier hvilket altid er positivt, især når prisen på kælvekvier er høj. -

20 Spørgsmål til rådgiverne Mangler der oplysninger om dødelighed - på besætningsniveau på brancheniveau - Der mangler synlighed på dødelighed, især på brancheniveau, for at finde tallene skal der søges længe i gamle tal. Vi har mange udskrifter på besætningsniveau, hvor oplysningerne findes. Især er der udfordringer i at følge tallene på kvartalsniveau. - Nej OK -.. nej,jeg mangler ofte mere detaljerede oplysninger om dødsårsager (bedste slag på tasken) end der findes på udskriften Dødelighed-Køer-Afgangsårsager, og resultat af evt. obduktion af dyrlæge samt forudgående sygdoms-historie. Bedre vejledning til brug af og tolkning af udskriften slagtefund, hundyr. Vi har adgang til lister, hvor ko-dødelighed fremgår, så der mangler ikke oplysninger om dødelighed. Man kunne gøre det mere synligt ved at sætte en linje på Mælkeproduktionsopgørelse. Der er i forvejen en linje med: køer udsat. - Nej jeg synes vi via oplysningerne i dyreregistrering har gode muligheder for at finde oplysningerne. På brancheniveau kan der måske på nuværende tidspunkt mangle nogle lettilgængelige oplysninger, men jeg ved at der arbejdes på en side om kodødelighed på landbrugsinfo. Vi skal tænke meget over hvilke oplysninger og tal vi sender ud på den måde. - Det tror jeg ikke der gør. Der er rige muligheder. Måske burde registreringerne på bedriften være bedre. - Oplysningerne er jo tilgængelige i benchmarking/fokusbesætninger. Men der mangler nok opmærksomhed på dem i hverdagen. Det er nok ikke de besætninger der jævnligt får rådgivning. Men de besætninger der befinder sig lidt i udkanten har vi ikke fokus nok på. Lister 3-4 gange om året med besætninger der ligger over måske 8% vil hjælpe til at holde fokus på alle problem -besætninger. Ved samme lejlighed kunne man oplyse hvordan udviklingen er på landsplan flytter vi os i den rigtige retning - Nej, der er tilstrækkelige oplysninger om dødeligheden både i den enkelte besætningen og på landsniveau. Oplysninger om, hvor vidt de døde køer er selvdøde eller aflivede er vigtige når dødeligheden skal analyseres, men disse data kan allerede nu trækkes fra Dyreregistreringen. - R2: Nej, der er kommet mange gode udskrifter som giver gode overblik til besætningsejeren. Jeg synes, der er en ting, som kunne gøres bedre. Udskriften Dødelighed- Køer-Grafer Jeg synes det er vigtigt, at enhederne for dyr til slagtning er den samme som for døde dyr. Hvis du ser mange udskrifter og sammenligner landmandens i f.eks. erfagrupper, så kan man på graferne få det indtryk, at besætninger med lav dødelighed visuelt ser meget dårligere ud end besætninger med høj dødelighed pga. enheden på Y-aksen. R3: Umiddelbart nej. Jeg har de udskrifter til rådighed, der giver mig det nødvendige overblik. - Umiddelbart nej. Men kunne godt bruge ét skema/én udskrift med konumre, indgang og udgang, og dødsårsag (hvorfor afgang). Det ville hjælpe rådgivningen at kunne se, hvad køerne var døde af, f.eks. coliinfektion. Vil kræve, at dødsårsagen, f.eks. coliinfektion, registreres.tror iøvrigt, at der er en del fejlregistrering af aflivede køer. Det skal fremgå klart af registreringsblok/system, hvordan døde køer kan/skal registreres.