En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse. UNICE s syv prioriteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse. UNICE s syv prioriteter"

Transkript

1 En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse UNICE s syv prioriteter

2 UNICE Union of Industrial and Employers Confederations of Europe Rue Joseph II, 40/4 B-1000 Brussels TVA BE Tel: Fax: Ansvar for dansk tekst: Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113, 1790 København V Tlf , Telefax Den danske version kan findes på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside: Ønskes den engelske eller franske version, er den at finde på UNICE s hjemmeside

3 Indhold Forord...4 UNICE s udgangspunkt er at fremme konkurrenceevnen i Europa....6 UNICE S syv prioriteter...6 Udvikling af kvalifikationer og færdigheder: en nøglefaktor i EU s konkurrenceevne...9 Et miljø i stadig forandring for virksomhederne: uddannelsespolitikken må ændres for at understøtte og fremme forandringer...11 At skabe en varig kultur med livslang læring fra grundskolen og op gennem arbejdslivet En europæisk dimension på uddannelsesområdet

4 Forord Konkurrenceevnen i de europæiske virksomheder er den eneste faktor, der kan generere en bæredygtig vækst og flere arbejdspladser, men det afhænger for en stor dels vedkommende af en samfundsudvikling, der bygger på viden og innovation. Det var det centrale tema ved det europæiske topmøde, der blev holdt i Lissabon den 23. og 24. marts Målsætningen var at definere de strategier, der kan fremme et Europa, baseret på innovation og viden. Verden rundt om os udvikler sig meget hurtigt. Vidensmængden stiger med stadig højere hastighed. I år 2005 vil 80 pct. af den nye teknologi være mindre end 10 år gammel, mens 80 pct. af uddannelserne vil være afsluttet for mere end 10 år siden. Endvidere står nogle sektorer over for en reel mangel på arbejdskraft, mens 10 pct. af EU s aktive befolkning fortsat er arbejdsløs. Det forventes således, at antallet af ledige job inden for informationsteknologien vil tredobles og overstige 1,5 millioner i år Manglen på kvalificeret arbejdskraft vidner om et dårligt fungerende arbejdsmarked, og det sætter en bremse på virksomhedernes udvikling, hæmmer væksten samt lægger en dæmper på beskæftigelsen. Uddannelse er kernen i den politik, der skal imødekomme de økonomiske og sociale udfordringer, Europa står overfor. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at gennemføre ikke mindre end en videnrevolution. Denne revolution omfatter implementering af strategier for livslang læring, hvor der lægges vægt på: at forbedre uddannelsen i grundskolen, så der skabes et fundament for livslang læring 4

5 at fremme kontakter mellem uddannelsesverdenen og arbejdsverdenen at definere de enkelte aktørers roller og ansvar: regeringer, uddannelsesverdenen, virksomheder og enkeltpersoner. I et samspil mellem alle de implicerede aktører er det - i både virksomhedernes og de ansattes interesse - nødvendigt at reformere uddannelsessystemer, -strukturer og -metoder, så de svarer bedre til arbejdsmarkedets behov. Disse ændringer bør gå hånd i hånd med strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, så det bliver mere fleksibelt. Desuden skal der udvikles beskatningssystemer og social beskyttelse, der tilskynder den enkelte til at arbejde og uddanne sig kontinuerligt og virksomhederne til at investere i menneskelige ressourcer. Dette dokument er udarbejdet af UNICE s Arbejdsgruppe for Uddannelse. Det beskriver, hvad der står på spil med udviklingen af informations- og vidensamfundet. Derefter fremlægges de centrale punkter, der skal overvejes i forbindelse med strategier for livslang læring. Jeg håber, det giver et konstruktivt input i debatten. Februar 2000 Dirk F. Hudig Secrétaire Général UNICE 5

6 UNICE s udgangspunkt er at fremme konkurrenceevnen i Europa Uddannelse er fundamentet for vor økonomi og vort samfund. Uddannelse er med til at skabe både individuel og fælles økonomisk og social fremgang. Europæiske virksomheder skal imidlertid fungere i et miljø, der hele tiden ændres på grund af den teknologiske udvikling og den øgede globalisering. Vægten skal lægges på at fremme konkurrenceevnen i Europa, for at opnå en sund vækst og høj beskæftigelse. For at imødekomme udfordringerne fra informationssamfundet og det lærende samfund, skal der derfor udvikles strategier for innovation og livslang læring. SYV PRIORITETER 1 Europæiske virksomheder har brug for en dygtig arbejdsstyrke med et højt kvalifikations- og færdighedsniveau for fortsat at kunne være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. 2 Grundlæggende læring, som er medlemslandenes ansvar, skal leve op til de højeste kvalitetsnormer og give den enkelte et godt fundament for arbejdslivet. Grundlæggende læring skal udvikle evnen til at lære, hvordan man tilpasser sig forandringer på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet. 6

7 3 Grundlæggende læring skal give den enkelte ikke blot basal viden, men også bløde færdigheder, som f.eks. personlige og sociale færdigheder, som efterspørges af erhvervslivet. Livslang læring skal også afpasses efter erhvervslivets behov. Den enkelte skal derfor besidde de kvalifikationer og færdigheder, der imødekommer arbejdsgivernes og arbejdsmarkedets behov. 4 Livslang læring har mange fordele for både virksomheder og den enkelte. Den styrker den enkeltes erhvervsevne og fortsatte læring formelt og uformelt gennem hele arbejdslivet. 5 Livslang læring kræver samarbejde og partnerskab mellem alle interessenter og er et fælles ansvar mellem den enkelte, virksomhederne og regeringerne. Livslang læring betyder, at man bygger sig et solidt fundament for løbende læring gennem hele arbejdslivet. Det skal underbygges med effektive strategier og fleksible systemer og ordninger. Strategier og systemer vil variere fra medlemsland til medlemsland, afhængig af de forskellige traditioner og retlige forhold. Denne forskel skal respekteres. 6 Reformer på arbejdsmarkedet skal understøtte strategier for livslang læring, så økonomisk vækst kan omsættes til beskæftigelse. 7

8 7 Den Europæiske Union skal være med til at styrke samarbejdet mellem medlemslandene gennem udveksling af erfaringer og gode eksempler. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud, og gennemsigtigheden af kvalifikationer på tværs af Unionen skal forbedres. Målet med oplægget er at fremlægge erhvervslivets syn på livslang læring. Det starter med grundlæggende læring af høj kvalitet på tværs af Den Europæiske Union. Først beskrives de vigtigste grunde til behovet for at ændre uddannelsespolitikken. Dernæst udstikkes der retningslinjer for strategier for livslang læring. Den sidste del af oplægget beskæftiger sig med Den Europæiske Unions rolle som støtte til de nationale landes politikker. 8

9 Udvikling af kvalifikationer og færdigheder: en nøglefaktor i EU s konkurrenceevne Kvalifikationer og færdigheder er af fundamental økonomisk og social betydning. Øget globalisering af samfundsøkonomien og teknologisk udvikling stiller europæiske virksomheder over for vidtrækkende forandringer. Da virksomhederne har behov for en højtuddannet, kompetent og tilpasningsegnet arbejdsstyrke, er der behov for at udvikle strategier for livslang læring - understøttet af reformer på arbejdsmarkedet - for at opnå målene: en stabil økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Mulighederne for at få øget beskæftigelse, højere levestandard og større livskvalitet samt at bevare de nuværende velfærdssystemer afhænger primært af erhvervslivets konkurrenceevne og af økonomisk vækst. Virksomhederne efterspørger derfor en arbejdsstyrke med et højt kvalifikations- og færdighedsniveau for fortsat at være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Uddannelse kan være med til at skabe økonomisk vækst, produktivitet samt personlig og social udvikling. Samfundet har derfor en interesse i både at sørge for et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder for børn og voksne og i at sikre en bred deltagelse til gavn for alle. Et højt uddannelsesniveau og gode kvalitative uddannelsesmuligheder har vist sig at være værdifulde midler til at opretholde beskæftigelsen og afhjælpe arbejdsløsheden. Med de stigende krav fra den nuværende samfundsøkonomi er det endnu vigtigere, fordi personer med et lavt uddannelsesniveau er meget dårligt stillet på arbejdsmarkedet. 9

10 Da menneskelige ressourcer spiller en stadig stigende rolle, er det vigtigste mål at skabe et samfund med fortsat læring. For at opnå dette er det nødvendigt at nyformulere uddannelsesstrukturer, -indhold og -processer. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nå målet om at skabe vækst og beskæftigelse. Der skal også være reformer af arbejdsmarkedet, der understøtter strategier for livslang læring, så økonomisk vækst kan omsættes til beskæftigelse. Disse reformer omfatter også øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet og i arbejdsmarkedsforhold, lavere omkostninger, udvikling af skatte- og socialsystemer, der tilskynder den enkelte til at arbejde og løbende uddanne sig samt tilskynder virksomheder til at investere i menneskelige ressourcer. Uddannelsesniveau, højere læreanstalter og universiteter Pct. af befolkningsgruppen i alderen 25 til 64 ITA PRT AUT GRC ESP FRA IRL DEU UKM NLD DNK BEL SWE FIN USA Kilde: OECD, Education at a Glance

11 Et miljø i stadig forandring for virksomhederne: uddannelsespolitikken må ændres for at understøtte og fremme forandringer Virksomhederne befinder sig i et miljø med løbende og ekstremt hurtige forandringer. Mens det på den ene side er almindeligt anerkendt, at Europas konkurrenceevne stort set afhænger af, om arbejdskraften er tilpasningsegnet og har en bred vifte af færdigheder, så er de hidtidige resultater for Den Europæiske Union på den anden side ringere end resultaterne for dens vigtigste handelspartnere. Det er derfor yderst vigtigt, at folk opnår færdigheder, der gør det muligt for dem at tilpasse sig ændringerne på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet. Virksomhederne befinder sig i et omskifteligt miljø Teknologiske ændringer betyder meget hurtige og løbende forandringer i virksomheder og på arbejdsmarkedet. Gamle job forsvinder, og nye opstår. Begrebet livsstilling forældes, efterhånden som der bliver færre og færre job inden for de traditionelle brancher, og der opstår nye jobtyper og nye typer af økonomier. Den nye informationsteknologi giver også mulighed for bedre adgang og nye tilgange til livslang læring, som f.eks. fjernundervisning og læringsværktøjer, der udnytter informationsteknologien. Samtidig skønner man, at 80 pct. af teknologien vil være mindre end ti år gammel i år 2005, mens 80 pct. af arbejdsstyrken vil have en uddannelse, der er mere end ti år gammel. 11

12 Europas befolkning bliver gennemsnitligt ældre. Det vil føre til relativt færre nyuddannede unge på arbejdsmarkedet. Ifølge UNICE 1 vil dette forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft, da tilgangen af nye kvalifikationer mindskes, mens forandringernes hastighed stiger. Balancen mellem tilgang og afgang fra arbejdsmarkedet har hidtil været positiv, men er gradvist blevet forrykket siden begyndelsen af 1990erne. Den bliver negativ inden for de næste ti år. Det vil være den altovervejende udfordring for virksomhederne, da deres konkurrenceevne afhænger af evnen til at finde, fastholde og anvende kvalificeret arbejdskraft. Uddannelser, afsluttet inden for desidste10 år Ny teknologi Uddannelser, afsluttet for mere end 10 år siden Eksisterende teknologi Kilde: Europa-Ko mmissio nen 1 Se Releasing Europe s employment potential: companies views on European Social Policy beyond 2000, UNICE, september

13 En højtuddannet arbejdskraft er nøglen til den europæiske konkurrenceevne Det er afgørende for udviklingen i mange højteknologiske virksomheder, at der står en videnskabeligt og teknisk kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Desuden er lederkvalifikationer en afgørende faktor for virksomheder i vækst. Imidlertid har Den Europæiske Union færre kandidater inden for de eksakte videnskaber og erhvervsledelse end dens handelskonkurrenter. Ifølge UNICE 1999 Benchmarking Report 2 er der tre gange så mange forskere, der arbejder i erhvervslivet, og næsten fem gange så mange nye MBA ere i USA som i EU. Uden tilstrækkeligt mange mennesker med passende kvalifikationer bliver virksomhedernes evne til at ekspandere væsentligt forringet. Det er specielt vigtigt for små og mellemstore virksomheder (SMV ere), fordi små virksomheder i vækst er meget afhængige af, at det eksterne arbejdsmarked kan levere folk med tilstrækkelige kvalifikationer. Forskere i den private sektor Pr personer i arbejdsstyrken EU - 14 USA 0 Ki ld e: OECD 2 Se Fostering Entrepreneurship in Europe, the UNICE Benchmarking Report 1999, UNICE, maj

14 Nye MBA ere NyeMBA ereitusinder Europe USA Kilde: Det AmerikanskeUddannelsesmi nisterium, EFMD, EFER Uddannelsessystemerne skal forbedres for at imødekomme de udfordringer, der ligger i de teknologiske ændringer og globaliseringen Som ændringerne tager til, og behovet for yderligere kvalifikationer vokser, har virksomhederne brug for tilpasnings- og beskæftigelsesegnede ansatte. Beskæftigelsesegnethed er et begreb med mange facetter og er mere end blot evnen til at være ansat. Det omfatter god karriereplanlægning og erhvervsvejledning, den rigtige løbende læring gennemført af motiverede personer, kvalifikationer og færdigheder, der er relevante for behovet på arbejdsmarkedet, individuel tilpasningsevne og kvalitet i arbejdsgivernes brug af menneskelige ressourcer. Kvaliteten af uddannelse skal derfor forbedres for at imødekomme udfordringerne fra globaliseringen og udviklingen af informations- og kommunikationssamfundet. Kvalitet kan i denne sammenhæng beskrives som evnen til at imødekomme virksomhedernes behov samt fleksibilitet, tilpasningsevne og gennemsigtighed. 14

15 Det må imidlertid understreges, at uddannelse ikke kan erstatte de nødvendige reformer på arbejdsmarkedet. Disse reformer skal forholde sig til de strukturelle årsager til arbejdsløsheden i EU, selv om de konkrete løsninger vil variere fra land til land. 15

16 At skabe en varig kultur med livslang læring fra grundskolen og op gennem arbejdslivet For at komme de stadigt hurtigere ændringer i samfundet og arbejdslivet i forkøbet skal alle dele af samfundet præges af en livslang læringskultur. Strategierne skal lægge vægt på at styrke fundamentet for livslang læring, fremme sammenhængen mellem læring og arbejde samt fastlægge alle de involveredes roller og ansvar. Arbejdsgiverne bør derfor spørges til råds og høres af regeringerne og de offentlige myndigheder om, hvordan strategier for livslang læring skal implementeres, inklusiv erhvervsvejledning, så de imødekommer erhvervslivets behov, manglen på kvalificeret arbejdskraft samt bidrager til at nedbringe arbejdsløsheden. Der skal implementeres sammenhængende strategier for livslang læring Traditionelt har uddannelsespolitikkens fokus været rettet mod at forberede de unge til arbejdslivet. Men de strukturelle ændringer, der påvirker samfundsøkonomien, har gjort det nødvendigt også at opdatere kvalifikationer og færdigheder. Det kræver udvikling af strategier for livslang læring, der tager udgangspunkt i grundskolen. Samtidig skal der implementeres en ny synsvinkel og en holdningsændring. Livslang læring skal bygge på et solidt fundament for fortsat læring gennem hele arbejdslivet. Uddannelse fra den tidlige barndom skal forberede små børn socialt og bogligt på deres start i grundskolen. Resten af grundskolen og ungdomsuddannelserne skal give et fundament af grundlæggende færdigheder, der forbereder de unge på at blive produktive medlemmer af samfundet. Videregående uddannelser giver 16

17 derudover den enkelte en række muligheder for at få viden og færdigheder på et højt niveau. Livslang læring omfatter mere end blot at give voksne en second-chance uddannelse eller et kursus. Livslang læring er et koncept, der spænder over formel læring (i skoler, erhvervsskoler og i højere uddannelsesinstitutioner samt i voksenundervisning) og uformel læring (i hjemmet, på arbejdspladsen). Det omfatter udbredelsen af en livslang læringskultur på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Strategier for livslang læring skal imødekomme erhvervslivets behov, hvis de skal have en effekt Ændret efterspørgsel, ny teknologi og nye former for arbejdsorganisering kræver en løbende opgradering af arbejdskraften. Virksomhederne søger selv i stigende grad at blive lærende organisationer for at kunne være konkurrencedygtige, dvs. at få en arbejdsstruktur og en erhvervskultur, der fremmer løbende udvikling af arbejdsstyrken. Med den stigende alder i Europas befolkning er det især vigtigt at udvikle strategier, som også tager hensyn til ældre arbejdstageres behov. Livslang læring skal afpasses efter erhvervslivet. Det betyder, at de ansatte skal udstyres med en række kvalifikationer og færdigheder, der er relevante for arbejdsgivernes behov. De omfatter: værdier og holdninger, der hænger sammen med arbejdet grundlæggende færdigheder (at kunne regne, læse og skrive) nøglefærdigheder (f.eks. sociale færdigheder, IKT, problemløsning) interkulturelle færdigheder, herunder sprogfærdigheder tidssvarende jobspecifikke færdigheder. 17

18 Med de stadig flere forandringer og den nye teknologi er det vanskeligt nøjagtigt at forudsige hvilken viden og hvilke færdigheder, der skal opnås. Derfor skal ansvaret for livslang læring være personligt, og den enkelte må omstille sig, være fleksibel og parat til at opnå nye færdigheder. Livslang læring skal derfor bygge på evnen til at lære, hvordan man imødekommer forandringer på arbejdspladsen. Virksomhederne søger på grund af forandringernes tempo i stadigt stigende omfang at indføre fleksible modeller for arbejdsorganisering. Uddannelse skal derfor tilrettelægges fleksibelt, så man integrerer forskellige metoder (uddannelse på arbejdspladsen, uformel læring) og anvender ny teknologi. Det væsentligste er at målrette uddannelsesinvesteringen mod virksomhedernes behov inden for rammerne af en overordnet strategi. Der er også andre måder at opnå færdigheder på end ved traditionelle former for uddannelse. Virksomheder øger og udvikler færdigheder inden for deres egen arbejdsstyrke. Investering i uddannelse kan derfor ikke blot måles i input (udgifter), men skal også måles i output (virksomhedens øgede resultat). Udvikling af benchmarking kan være et værdifuldt værktøj. Et andet vigtigt element er at slå bro mellem den akademiske verden, forskningsverdenen og erhvervslivet, så uddannelsernes resultat imødekommer virksomhedernes behov. Det er også nødvendigt at løse de specielle problemer, som SMV ere står overfor. Det er ofte mere vanskeligt for dem at tilbyde intern uddannelse på grund af størrelsen. For at gøre det nemmere at uddanne de ansatte kan der etableres partnerskaber mellem SMV ere og større virksomheder og skabes netværk mellem SMV ere. Der er også særlige problemer med at finde relevant ekstern uddannelse. Derfor må der findes nye måder at imødekomme deres behov, f.eks. ved brug af ny informations- og kommunikationsteknologi. 18

19 Livslang læring kræver samarbejde og partnerskab mellem alle interessenter Livslang læring er en mulighed med mange fordele både for den enkelte og for virksomhederne. Livslang læring gør den enkelte i stand til at bevare sin erhvervsevne, udvikle sig arbejdsmæssigt, holde trit med et arbejde og arbejdsmiljø i forandring samt skifte til nye arbejdsområder. Alle virksomheder vil få gavn af en mere erhvervsegnet og tilpasningsegnet arbejdsstyrke, der kan bidrage til højere rentabilitet og produktivitet. Selv om livslang læring lægger et stort ansvar på den enkelte for at bevare sin erhvervsevne gennem hele arbejdslivet, kræver det samarbejde mellem alle interessenter: arbejdsgivere, enkeltpersoner, regeringer, uddannelsesudbydere. Samarbejde er nødvendigt på alle trin og mellem alle involverede. Hvordan ansvaret for disse interesser deles vil variere fra land til land, afhængig af de forskellige traditioner samt af de juridiske og skattemæssige forhold i de enkelte medlemslande. Grundlæggende læring er primært et regeringsansvar. Medlemslandenes grundlæggende læringssystemer skal leve op til de højeste kvalitetskrav og give de unge et solidt fundament for deres arbejdsliv. Der skal specielt lægges vægt på nye færdigheder: sprog og kommunikation samt evnen til at bruge informationssamfundets værktøjer. Det er yderst vigtigt at opbygge en forandringskultur allerede i grundskolen. Der skal lægges særlig vægt på læreres og underviseres skiftende roller og behov. Livslang læring vil først blive en realitet, når en livslang læringskultur har spredt sig til skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at uddannelsesmiljøer skal være åbne, interaktive og inkluderende ved hjælp af ny IKT. Arbejdsgiverne spiller en central rolle i udviklingen af strategier for livslang læring. Imidlertid kan de kun tage det økonomiske ansvar for den del af den livslange læring, der er direkte jobrelateret jf. national lovgivning og praksis. Mens det er ledelsens opgave at formulere målsætninger for kom- 19

20 petenceudviklingen og give gode muligheder for læring har hver enkelt et ansvar for sin egen kompetenceudvikling i arbejdslivet. Forbedring af den europæiske arbejdsstyrkes niveau afhænger ikke blot af virksomhedernes, men også af det offentliges investering. En mere effektiv målretning af de offentlige udgifter skal imødekomme de krav, der stilles fra et arbejdsmarked i forandring. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Udvikling af erhvervsvejledning og rådgivning skal prioriteres højt, så det starter i grundskolen og fortsætter gennem hele arbejdslivet. Men den enkelte bør tage ansvaret for at søge rådgivning, når det er nødvendigt. Det vil mindske den nuværende mangel på kvalificeret arbejdskraft og gøre den enkelte mere erhvervsegnet. Arbejdsgivere skal være tæt inddraget i erhvervsvejledningen, bl.a. ved at give oplysninger om virksomhedernes behov. Udgifter til uddannelse pr. indbygger i i Euro Euro EL ES IT F UK Be l/lux D DK A S US Kilde: Europa-Kommissionen

21 En europæisk dimension på uddannelsesområdet Fuldførelsen af det indre marked og især arbejdsstyrkens frie bevægelighed og virksomhedernes voksende internationalisering peger på en europæisk dimension på uddannelsesområdet. Det stiller spørgsmål til Den Europæiske Unions rolle på uddannelsesområdet - inden for grænserne af Traktatens beføjelser. Efter UNICE s mening bør Den Europæiske Union stile mod at styrke samarbejdet mellem medlemslandene ved udveksling af erfaringer og gode eksempler med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter frem for at søge at harmonisere de nationale uddannelsessystemer. Endvidere er det også en vigtig opgave for Den Europæiske Union at øge gennemsigtigheden af kvalifikationer. UNICE støtter ikke Fællesskabets forslag om at udvikle europæiske kvalifikationsnormer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Samarbejde versus harmonisering på europæisk plan Fællesskabsinitiativer inden for uddannelsesområdet skal ses inden for rammerne af Traktatens artikel 149 og 150. Traktaten fastslår, at hovedansvaret for uddannelsesområdet ligger i medlemslandene. UNICE mener imidlertid, at Den Europæiske Union kan spille en central rolle ved at støtte nationale aktiviteter. Samarbejdet på EU-niveau kan ske på forskellige måder. Men man skal sætte sig klare mål og søge at skabe synergi mellem de forskellige fællesskabsaktiviteter. Fællesskabet skal ikke forsøge at harmonisere uddannelsespolitik og -systemer på tværs af Europa, men i stedet fremme samarbejde mellem medlemslandene med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter. 21

22 Den seneste Bolognadeklaration The European Higher Education Area er et eksempel på et sådant samarbejde mellem medlemslandene. Deklarationen blev underskrevet den 19. juni 1999 af 31 regeringer. UNICE støtter deklarationen og mener, at dens underliggende målsætning om at øge den internationale konkurrenceevne i de højere uddannelser i Europa samt at fremme de studerende og lærernes mobilitet er værd at stræbe efter. UNICE opfordrer regeringerne til at lade deklarationen træde i kraft, så dette vigtige område kan udvikles. UNICE mener også, at anden generation af programmerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse (Socrates II, Leonardo da Vinci II, Youth) skal udnyttes fuldt ud. Disse programmer skal rettes mod at øge kvalitet og innovation i uddannelserne. Det er også vigtigt at udvikle valoriseringsog udbredelsesaktiviteter for at fremme effekten af disse programmer. På grund af forskelle i de nationale uddannelsessystemer og - politikker skal man imidlertid ikke implementere ensartede løsninger for alle. UNICE mener snarere, at det er vigtigt at fortsætte med at udveksle informationer og erfaringer gennem udbredelse af god praksis og fornyelse af produkter og systemer. Nøglen til at skabe en europæisk dimension i almen uddannelse og erhvervsuddannelse er at øge gennemsigtigheden UNICE er enig i, at man skal forbedre gennemsigtigheden i kvalifikationer for at fremme mobiliteten på tværs af Den Europæiske Union og lette vejen for alle, der udøver deres job i medlemslandene. UNICE støtter aftaler, der etableres nationalt af enten arbejdsgivere alene eller af arbejdsgivere og ansatte i fællesskab, og som vil gøre det nemmere for alle, der forlader uddannelsessystemet på et eller andet niveau, at få et formelt statsanerkendt afgangsbevis. 22

23 Det kan hen ad vejen ske i en standardiseret form for at lette en tværnational anerkendelse, men det essentielle er, at det er statsanerkendt. UNICE mener imidlertid, at Fællesskabets forslag om at udvikle europæiske kvalifikationsnormer for uddannelse ikke er berettiget. Arbejdsgivere er ved ansættelse opmærksomme på, at færdigheder, der er opnået ved uformel uddannelse og erhvervserfaring, er yderst værdifulde. De søger ligeledes oplysninger om færdighed og viden for at vurdere disse i forhold til virksomhedens behov. I den forbindelse er arbejdet i CEDEFOP og Det Europæiske Forum for Gennemsigtighed i Kvalifikationer af stor betydning, og det bør styrkes yderligere. Uddannelsespolitik er kun et delvist svar på EU s arbejdsløshedsproblemer Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsespolitik og Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi, der er centreret om de fire søjler: arbejdsevne, entreprenørskab, tilpasningsevne og lige muligheder. En stor del af de 22 retningslinjer for beskæftigelse og de nationale handlingsplaner (NAP er), der implementerer disse retningslinjer, beskæftiger sig med den rolle, uddannelse spiller i beskæftigelsesstrategien. UNICE mener, at retningslinjerne giver mulighed for at udvikle en politik, der øger konkurrenceevnen ved at lægge vægt på udviklingen af de menneskelige ressourcer. Hvis udviklingen af de menneskelige ressourcer skal have en effekt på den generelle beskæftigelsessituation, må den opfylde erhvervslivets behov og være en del af en integreret strategi. Implementering af de nødvendige arbejdsmarkedsreformer er primært medlemslandenes ansvar. Imidlertid kan en sammenligning med andre landes beskæftigelsespolitik være værdifuld ved at give et fingerpeg om, hvordan man kan tackle en høj arbejdsløshed. 23

24 Forberedelse af ansøgerlandes indtræden: uddannelsens rolle UNICE mener, at Den Europæiske Union spiller en vigtig rolle, når man forbereder ansøgerlandes indtræden. Som en del af planlægningen er der blevet finansieret projekter, der skal fremme en reform af uddannelsessystemerne gennem udvikling af læseplaner og undervisningsmateriale. Desuden er planlægningen støttet af projekter, der skal øge mobiliteten for lærere og studerende - hovedsagelig gennem TEMPUS-programmet. Ansøgerlande er også blevet tilsluttet Fællesskabsprogrammer som f.eks. Leonardo da Vinci-programmet. Ansøgerlandes specielle behov, herunder erhvervslivets behov, inden for uddannelsesområdet skal vurderes. På denne baggrund er det nødvendigt at definere en strategi for at se på de metoder, man kan tage i anvendelse for at inddrage ansøgerlande i Fællesskabets uddannelsesinitiativer så de er forberedt på deres indtræden i Den Europæiske Union. 24

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel

Dokumentation af efterspørgsel Dokumentation af efterspørgsel i Professionsbachelor i Innovation og Entrepreneurship Bilag til ansøgningen om prækvalifikation af nyt udbud 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 1.1 Bilag

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation Erasmus + og Videregående Uddannelser Lars Kolind Jensen Kontoret for Uddannelsesprogrammer

Ministeriet for Forskning, Innovation Erasmus + og Videregående Uddannelser Lars Kolind Jensen Kontoret for Uddannelsesprogrammer Erasmus+ 2014-2020 Nyheder Formentlig 14 milliarder euro Enklere, simplere og mindre bureaukratisk Mulighed for samarbejde mellem uddannelser, virksomheder og uformelle aktører International mobilitet

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Erhvervsuddannelsespolitik

Erhvervsuddannelsespolitik Erhvervsuddannelsespolitik i Den Europæiske Union Erhvervsuddannelse - et centralt tema i hvidbogen Kommissionens hvidbog om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse tager fat på det fundamentale spørgsmål

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000)

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Maastricht-kommunikè. om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

Maastricht-kommunikè. om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse Maastricht-kommunikè om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse 14. december 2004 Maastricht-kommunikè om de fremtidige prioriteringer inden for et

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem NVLs tænketank Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem DFS Kolle-Kolle konference Fredag den 2.11. 2007 Opgave: at inspirere til diskussioner Nordisk tværsektoriel tænketank nedsat januar 2006

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere