En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse. UNICE s syv prioriteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse. UNICE s syv prioriteter"

Transkript

1 En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse UNICE s syv prioriteter

2 UNICE Union of Industrial and Employers Confederations of Europe Rue Joseph II, 40/4 B-1000 Brussels TVA BE Tel: Fax: Ansvar for dansk tekst: Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113, 1790 København V Tlf , Telefax Den danske version kan findes på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside: Ønskes den engelske eller franske version, er den at finde på UNICE s hjemmeside

3 Indhold Forord...4 UNICE s udgangspunkt er at fremme konkurrenceevnen i Europa....6 UNICE S syv prioriteter...6 Udvikling af kvalifikationer og færdigheder: en nøglefaktor i EU s konkurrenceevne...9 Et miljø i stadig forandring for virksomhederne: uddannelsespolitikken må ændres for at understøtte og fremme forandringer...11 At skabe en varig kultur med livslang læring fra grundskolen og op gennem arbejdslivet En europæisk dimension på uddannelsesområdet

4 Forord Konkurrenceevnen i de europæiske virksomheder er den eneste faktor, der kan generere en bæredygtig vækst og flere arbejdspladser, men det afhænger for en stor dels vedkommende af en samfundsudvikling, der bygger på viden og innovation. Det var det centrale tema ved det europæiske topmøde, der blev holdt i Lissabon den 23. og 24. marts Målsætningen var at definere de strategier, der kan fremme et Europa, baseret på innovation og viden. Verden rundt om os udvikler sig meget hurtigt. Vidensmængden stiger med stadig højere hastighed. I år 2005 vil 80 pct. af den nye teknologi være mindre end 10 år gammel, mens 80 pct. af uddannelserne vil være afsluttet for mere end 10 år siden. Endvidere står nogle sektorer over for en reel mangel på arbejdskraft, mens 10 pct. af EU s aktive befolkning fortsat er arbejdsløs. Det forventes således, at antallet af ledige job inden for informationsteknologien vil tredobles og overstige 1,5 millioner i år Manglen på kvalificeret arbejdskraft vidner om et dårligt fungerende arbejdsmarked, og det sætter en bremse på virksomhedernes udvikling, hæmmer væksten samt lægger en dæmper på beskæftigelsen. Uddannelse er kernen i den politik, der skal imødekomme de økonomiske og sociale udfordringer, Europa står overfor. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at gennemføre ikke mindre end en videnrevolution. Denne revolution omfatter implementering af strategier for livslang læring, hvor der lægges vægt på: at forbedre uddannelsen i grundskolen, så der skabes et fundament for livslang læring 4

5 at fremme kontakter mellem uddannelsesverdenen og arbejdsverdenen at definere de enkelte aktørers roller og ansvar: regeringer, uddannelsesverdenen, virksomheder og enkeltpersoner. I et samspil mellem alle de implicerede aktører er det - i både virksomhedernes og de ansattes interesse - nødvendigt at reformere uddannelsessystemer, -strukturer og -metoder, så de svarer bedre til arbejdsmarkedets behov. Disse ændringer bør gå hånd i hånd med strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, så det bliver mere fleksibelt. Desuden skal der udvikles beskatningssystemer og social beskyttelse, der tilskynder den enkelte til at arbejde og uddanne sig kontinuerligt og virksomhederne til at investere i menneskelige ressourcer. Dette dokument er udarbejdet af UNICE s Arbejdsgruppe for Uddannelse. Det beskriver, hvad der står på spil med udviklingen af informations- og vidensamfundet. Derefter fremlægges de centrale punkter, der skal overvejes i forbindelse med strategier for livslang læring. Jeg håber, det giver et konstruktivt input i debatten. Februar 2000 Dirk F. Hudig Secrétaire Général UNICE 5

6 UNICE s udgangspunkt er at fremme konkurrenceevnen i Europa Uddannelse er fundamentet for vor økonomi og vort samfund. Uddannelse er med til at skabe både individuel og fælles økonomisk og social fremgang. Europæiske virksomheder skal imidlertid fungere i et miljø, der hele tiden ændres på grund af den teknologiske udvikling og den øgede globalisering. Vægten skal lægges på at fremme konkurrenceevnen i Europa, for at opnå en sund vækst og høj beskæftigelse. For at imødekomme udfordringerne fra informationssamfundet og det lærende samfund, skal der derfor udvikles strategier for innovation og livslang læring. SYV PRIORITETER 1 Europæiske virksomheder har brug for en dygtig arbejdsstyrke med et højt kvalifikations- og færdighedsniveau for fortsat at kunne være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. 2 Grundlæggende læring, som er medlemslandenes ansvar, skal leve op til de højeste kvalitetsnormer og give den enkelte et godt fundament for arbejdslivet. Grundlæggende læring skal udvikle evnen til at lære, hvordan man tilpasser sig forandringer på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet. 6

7 3 Grundlæggende læring skal give den enkelte ikke blot basal viden, men også bløde færdigheder, som f.eks. personlige og sociale færdigheder, som efterspørges af erhvervslivet. Livslang læring skal også afpasses efter erhvervslivets behov. Den enkelte skal derfor besidde de kvalifikationer og færdigheder, der imødekommer arbejdsgivernes og arbejdsmarkedets behov. 4 Livslang læring har mange fordele for både virksomheder og den enkelte. Den styrker den enkeltes erhvervsevne og fortsatte læring formelt og uformelt gennem hele arbejdslivet. 5 Livslang læring kræver samarbejde og partnerskab mellem alle interessenter og er et fælles ansvar mellem den enkelte, virksomhederne og regeringerne. Livslang læring betyder, at man bygger sig et solidt fundament for løbende læring gennem hele arbejdslivet. Det skal underbygges med effektive strategier og fleksible systemer og ordninger. Strategier og systemer vil variere fra medlemsland til medlemsland, afhængig af de forskellige traditioner og retlige forhold. Denne forskel skal respekteres. 6 Reformer på arbejdsmarkedet skal understøtte strategier for livslang læring, så økonomisk vækst kan omsættes til beskæftigelse. 7

8 7 Den Europæiske Union skal være med til at styrke samarbejdet mellem medlemslandene gennem udveksling af erfaringer og gode eksempler. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud, og gennemsigtigheden af kvalifikationer på tværs af Unionen skal forbedres. Målet med oplægget er at fremlægge erhvervslivets syn på livslang læring. Det starter med grundlæggende læring af høj kvalitet på tværs af Den Europæiske Union. Først beskrives de vigtigste grunde til behovet for at ændre uddannelsespolitikken. Dernæst udstikkes der retningslinjer for strategier for livslang læring. Den sidste del af oplægget beskæftiger sig med Den Europæiske Unions rolle som støtte til de nationale landes politikker. 8

9 Udvikling af kvalifikationer og færdigheder: en nøglefaktor i EU s konkurrenceevne Kvalifikationer og færdigheder er af fundamental økonomisk og social betydning. Øget globalisering af samfundsøkonomien og teknologisk udvikling stiller europæiske virksomheder over for vidtrækkende forandringer. Da virksomhederne har behov for en højtuddannet, kompetent og tilpasningsegnet arbejdsstyrke, er der behov for at udvikle strategier for livslang læring - understøttet af reformer på arbejdsmarkedet - for at opnå målene: en stabil økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Mulighederne for at få øget beskæftigelse, højere levestandard og større livskvalitet samt at bevare de nuværende velfærdssystemer afhænger primært af erhvervslivets konkurrenceevne og af økonomisk vækst. Virksomhederne efterspørger derfor en arbejdsstyrke med et højt kvalifikations- og færdighedsniveau for fortsat at være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Uddannelse kan være med til at skabe økonomisk vækst, produktivitet samt personlig og social udvikling. Samfundet har derfor en interesse i både at sørge for et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder for børn og voksne og i at sikre en bred deltagelse til gavn for alle. Et højt uddannelsesniveau og gode kvalitative uddannelsesmuligheder har vist sig at være værdifulde midler til at opretholde beskæftigelsen og afhjælpe arbejdsløsheden. Med de stigende krav fra den nuværende samfundsøkonomi er det endnu vigtigere, fordi personer med et lavt uddannelsesniveau er meget dårligt stillet på arbejdsmarkedet. 9

10 Da menneskelige ressourcer spiller en stadig stigende rolle, er det vigtigste mål at skabe et samfund med fortsat læring. For at opnå dette er det nødvendigt at nyformulere uddannelsesstrukturer, -indhold og -processer. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nå målet om at skabe vækst og beskæftigelse. Der skal også være reformer af arbejdsmarkedet, der understøtter strategier for livslang læring, så økonomisk vækst kan omsættes til beskæftigelse. Disse reformer omfatter også øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet og i arbejdsmarkedsforhold, lavere omkostninger, udvikling af skatte- og socialsystemer, der tilskynder den enkelte til at arbejde og løbende uddanne sig samt tilskynder virksomheder til at investere i menneskelige ressourcer. Uddannelsesniveau, højere læreanstalter og universiteter Pct. af befolkningsgruppen i alderen 25 til 64 ITA PRT AUT GRC ESP FRA IRL DEU UKM NLD DNK BEL SWE FIN USA Kilde: OECD, Education at a Glance

11 Et miljø i stadig forandring for virksomhederne: uddannelsespolitikken må ændres for at understøtte og fremme forandringer Virksomhederne befinder sig i et miljø med løbende og ekstremt hurtige forandringer. Mens det på den ene side er almindeligt anerkendt, at Europas konkurrenceevne stort set afhænger af, om arbejdskraften er tilpasningsegnet og har en bred vifte af færdigheder, så er de hidtidige resultater for Den Europæiske Union på den anden side ringere end resultaterne for dens vigtigste handelspartnere. Det er derfor yderst vigtigt, at folk opnår færdigheder, der gør det muligt for dem at tilpasse sig ændringerne på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet. Virksomhederne befinder sig i et omskifteligt miljø Teknologiske ændringer betyder meget hurtige og løbende forandringer i virksomheder og på arbejdsmarkedet. Gamle job forsvinder, og nye opstår. Begrebet livsstilling forældes, efterhånden som der bliver færre og færre job inden for de traditionelle brancher, og der opstår nye jobtyper og nye typer af økonomier. Den nye informationsteknologi giver også mulighed for bedre adgang og nye tilgange til livslang læring, som f.eks. fjernundervisning og læringsværktøjer, der udnytter informationsteknologien. Samtidig skønner man, at 80 pct. af teknologien vil være mindre end ti år gammel i år 2005, mens 80 pct. af arbejdsstyrken vil have en uddannelse, der er mere end ti år gammel. 11

12 Europas befolkning bliver gennemsnitligt ældre. Det vil føre til relativt færre nyuddannede unge på arbejdsmarkedet. Ifølge UNICE 1 vil dette forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft, da tilgangen af nye kvalifikationer mindskes, mens forandringernes hastighed stiger. Balancen mellem tilgang og afgang fra arbejdsmarkedet har hidtil været positiv, men er gradvist blevet forrykket siden begyndelsen af 1990erne. Den bliver negativ inden for de næste ti år. Det vil være den altovervejende udfordring for virksomhederne, da deres konkurrenceevne afhænger af evnen til at finde, fastholde og anvende kvalificeret arbejdskraft. Uddannelser, afsluttet inden for desidste10 år Ny teknologi Uddannelser, afsluttet for mere end 10 år siden Eksisterende teknologi Kilde: Europa-Ko mmissio nen 1 Se Releasing Europe s employment potential: companies views on European Social Policy beyond 2000, UNICE, september

13 En højtuddannet arbejdskraft er nøglen til den europæiske konkurrenceevne Det er afgørende for udviklingen i mange højteknologiske virksomheder, at der står en videnskabeligt og teknisk kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Desuden er lederkvalifikationer en afgørende faktor for virksomheder i vækst. Imidlertid har Den Europæiske Union færre kandidater inden for de eksakte videnskaber og erhvervsledelse end dens handelskonkurrenter. Ifølge UNICE 1999 Benchmarking Report 2 er der tre gange så mange forskere, der arbejder i erhvervslivet, og næsten fem gange så mange nye MBA ere i USA som i EU. Uden tilstrækkeligt mange mennesker med passende kvalifikationer bliver virksomhedernes evne til at ekspandere væsentligt forringet. Det er specielt vigtigt for små og mellemstore virksomheder (SMV ere), fordi små virksomheder i vækst er meget afhængige af, at det eksterne arbejdsmarked kan levere folk med tilstrækkelige kvalifikationer. Forskere i den private sektor Pr personer i arbejdsstyrken EU - 14 USA 0 Ki ld e: OECD 2 Se Fostering Entrepreneurship in Europe, the UNICE Benchmarking Report 1999, UNICE, maj

14 Nye MBA ere NyeMBA ereitusinder Europe USA Kilde: Det AmerikanskeUddannelsesmi nisterium, EFMD, EFER Uddannelsessystemerne skal forbedres for at imødekomme de udfordringer, der ligger i de teknologiske ændringer og globaliseringen Som ændringerne tager til, og behovet for yderligere kvalifikationer vokser, har virksomhederne brug for tilpasnings- og beskæftigelsesegnede ansatte. Beskæftigelsesegnethed er et begreb med mange facetter og er mere end blot evnen til at være ansat. Det omfatter god karriereplanlægning og erhvervsvejledning, den rigtige løbende læring gennemført af motiverede personer, kvalifikationer og færdigheder, der er relevante for behovet på arbejdsmarkedet, individuel tilpasningsevne og kvalitet i arbejdsgivernes brug af menneskelige ressourcer. Kvaliteten af uddannelse skal derfor forbedres for at imødekomme udfordringerne fra globaliseringen og udviklingen af informations- og kommunikationssamfundet. Kvalitet kan i denne sammenhæng beskrives som evnen til at imødekomme virksomhedernes behov samt fleksibilitet, tilpasningsevne og gennemsigtighed. 14

15 Det må imidlertid understreges, at uddannelse ikke kan erstatte de nødvendige reformer på arbejdsmarkedet. Disse reformer skal forholde sig til de strukturelle årsager til arbejdsløsheden i EU, selv om de konkrete løsninger vil variere fra land til land. 15

16 At skabe en varig kultur med livslang læring fra grundskolen og op gennem arbejdslivet For at komme de stadigt hurtigere ændringer i samfundet og arbejdslivet i forkøbet skal alle dele af samfundet præges af en livslang læringskultur. Strategierne skal lægge vægt på at styrke fundamentet for livslang læring, fremme sammenhængen mellem læring og arbejde samt fastlægge alle de involveredes roller og ansvar. Arbejdsgiverne bør derfor spørges til råds og høres af regeringerne og de offentlige myndigheder om, hvordan strategier for livslang læring skal implementeres, inklusiv erhvervsvejledning, så de imødekommer erhvervslivets behov, manglen på kvalificeret arbejdskraft samt bidrager til at nedbringe arbejdsløsheden. Der skal implementeres sammenhængende strategier for livslang læring Traditionelt har uddannelsespolitikkens fokus været rettet mod at forberede de unge til arbejdslivet. Men de strukturelle ændringer, der påvirker samfundsøkonomien, har gjort det nødvendigt også at opdatere kvalifikationer og færdigheder. Det kræver udvikling af strategier for livslang læring, der tager udgangspunkt i grundskolen. Samtidig skal der implementeres en ny synsvinkel og en holdningsændring. Livslang læring skal bygge på et solidt fundament for fortsat læring gennem hele arbejdslivet. Uddannelse fra den tidlige barndom skal forberede små børn socialt og bogligt på deres start i grundskolen. Resten af grundskolen og ungdomsuddannelserne skal give et fundament af grundlæggende færdigheder, der forbereder de unge på at blive produktive medlemmer af samfundet. Videregående uddannelser giver 16

17 derudover den enkelte en række muligheder for at få viden og færdigheder på et højt niveau. Livslang læring omfatter mere end blot at give voksne en second-chance uddannelse eller et kursus. Livslang læring er et koncept, der spænder over formel læring (i skoler, erhvervsskoler og i højere uddannelsesinstitutioner samt i voksenundervisning) og uformel læring (i hjemmet, på arbejdspladsen). Det omfatter udbredelsen af en livslang læringskultur på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Strategier for livslang læring skal imødekomme erhvervslivets behov, hvis de skal have en effekt Ændret efterspørgsel, ny teknologi og nye former for arbejdsorganisering kræver en løbende opgradering af arbejdskraften. Virksomhederne søger selv i stigende grad at blive lærende organisationer for at kunne være konkurrencedygtige, dvs. at få en arbejdsstruktur og en erhvervskultur, der fremmer løbende udvikling af arbejdsstyrken. Med den stigende alder i Europas befolkning er det især vigtigt at udvikle strategier, som også tager hensyn til ældre arbejdstageres behov. Livslang læring skal afpasses efter erhvervslivet. Det betyder, at de ansatte skal udstyres med en række kvalifikationer og færdigheder, der er relevante for arbejdsgivernes behov. De omfatter: værdier og holdninger, der hænger sammen med arbejdet grundlæggende færdigheder (at kunne regne, læse og skrive) nøglefærdigheder (f.eks. sociale færdigheder, IKT, problemløsning) interkulturelle færdigheder, herunder sprogfærdigheder tidssvarende jobspecifikke færdigheder. 17

18 Med de stadig flere forandringer og den nye teknologi er det vanskeligt nøjagtigt at forudsige hvilken viden og hvilke færdigheder, der skal opnås. Derfor skal ansvaret for livslang læring være personligt, og den enkelte må omstille sig, være fleksibel og parat til at opnå nye færdigheder. Livslang læring skal derfor bygge på evnen til at lære, hvordan man imødekommer forandringer på arbejdspladsen. Virksomhederne søger på grund af forandringernes tempo i stadigt stigende omfang at indføre fleksible modeller for arbejdsorganisering. Uddannelse skal derfor tilrettelægges fleksibelt, så man integrerer forskellige metoder (uddannelse på arbejdspladsen, uformel læring) og anvender ny teknologi. Det væsentligste er at målrette uddannelsesinvesteringen mod virksomhedernes behov inden for rammerne af en overordnet strategi. Der er også andre måder at opnå færdigheder på end ved traditionelle former for uddannelse. Virksomheder øger og udvikler færdigheder inden for deres egen arbejdsstyrke. Investering i uddannelse kan derfor ikke blot måles i input (udgifter), men skal også måles i output (virksomhedens øgede resultat). Udvikling af benchmarking kan være et værdifuldt værktøj. Et andet vigtigt element er at slå bro mellem den akademiske verden, forskningsverdenen og erhvervslivet, så uddannelsernes resultat imødekommer virksomhedernes behov. Det er også nødvendigt at løse de specielle problemer, som SMV ere står overfor. Det er ofte mere vanskeligt for dem at tilbyde intern uddannelse på grund af størrelsen. For at gøre det nemmere at uddanne de ansatte kan der etableres partnerskaber mellem SMV ere og større virksomheder og skabes netværk mellem SMV ere. Der er også særlige problemer med at finde relevant ekstern uddannelse. Derfor må der findes nye måder at imødekomme deres behov, f.eks. ved brug af ny informations- og kommunikationsteknologi. 18

19 Livslang læring kræver samarbejde og partnerskab mellem alle interessenter Livslang læring er en mulighed med mange fordele både for den enkelte og for virksomhederne. Livslang læring gør den enkelte i stand til at bevare sin erhvervsevne, udvikle sig arbejdsmæssigt, holde trit med et arbejde og arbejdsmiljø i forandring samt skifte til nye arbejdsområder. Alle virksomheder vil få gavn af en mere erhvervsegnet og tilpasningsegnet arbejdsstyrke, der kan bidrage til højere rentabilitet og produktivitet. Selv om livslang læring lægger et stort ansvar på den enkelte for at bevare sin erhvervsevne gennem hele arbejdslivet, kræver det samarbejde mellem alle interessenter: arbejdsgivere, enkeltpersoner, regeringer, uddannelsesudbydere. Samarbejde er nødvendigt på alle trin og mellem alle involverede. Hvordan ansvaret for disse interesser deles vil variere fra land til land, afhængig af de forskellige traditioner samt af de juridiske og skattemæssige forhold i de enkelte medlemslande. Grundlæggende læring er primært et regeringsansvar. Medlemslandenes grundlæggende læringssystemer skal leve op til de højeste kvalitetskrav og give de unge et solidt fundament for deres arbejdsliv. Der skal specielt lægges vægt på nye færdigheder: sprog og kommunikation samt evnen til at bruge informationssamfundets værktøjer. Det er yderst vigtigt at opbygge en forandringskultur allerede i grundskolen. Der skal lægges særlig vægt på læreres og underviseres skiftende roller og behov. Livslang læring vil først blive en realitet, når en livslang læringskultur har spredt sig til skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at uddannelsesmiljøer skal være åbne, interaktive og inkluderende ved hjælp af ny IKT. Arbejdsgiverne spiller en central rolle i udviklingen af strategier for livslang læring. Imidlertid kan de kun tage det økonomiske ansvar for den del af den livslange læring, der er direkte jobrelateret jf. national lovgivning og praksis. Mens det er ledelsens opgave at formulere målsætninger for kom- 19

20 petenceudviklingen og give gode muligheder for læring har hver enkelt et ansvar for sin egen kompetenceudvikling i arbejdslivet. Forbedring af den europæiske arbejdsstyrkes niveau afhænger ikke blot af virksomhedernes, men også af det offentliges investering. En mere effektiv målretning af de offentlige udgifter skal imødekomme de krav, der stilles fra et arbejdsmarked i forandring. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Udvikling af erhvervsvejledning og rådgivning skal prioriteres højt, så det starter i grundskolen og fortsætter gennem hele arbejdslivet. Men den enkelte bør tage ansvaret for at søge rådgivning, når det er nødvendigt. Det vil mindske den nuværende mangel på kvalificeret arbejdskraft og gøre den enkelte mere erhvervsegnet. Arbejdsgivere skal være tæt inddraget i erhvervsvejledningen, bl.a. ved at give oplysninger om virksomhedernes behov. Udgifter til uddannelse pr. indbygger i i Euro Euro EL ES IT F UK Be l/lux D DK A S US Kilde: Europa-Kommissionen

21 En europæisk dimension på uddannelsesområdet Fuldførelsen af det indre marked og især arbejdsstyrkens frie bevægelighed og virksomhedernes voksende internationalisering peger på en europæisk dimension på uddannelsesområdet. Det stiller spørgsmål til Den Europæiske Unions rolle på uddannelsesområdet - inden for grænserne af Traktatens beføjelser. Efter UNICE s mening bør Den Europæiske Union stile mod at styrke samarbejdet mellem medlemslandene ved udveksling af erfaringer og gode eksempler med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter frem for at søge at harmonisere de nationale uddannelsessystemer. Endvidere er det også en vigtig opgave for Den Europæiske Union at øge gennemsigtigheden af kvalifikationer. UNICE støtter ikke Fællesskabets forslag om at udvikle europæiske kvalifikationsnormer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Samarbejde versus harmonisering på europæisk plan Fællesskabsinitiativer inden for uddannelsesområdet skal ses inden for rammerne af Traktatens artikel 149 og 150. Traktaten fastslår, at hovedansvaret for uddannelsesområdet ligger i medlemslandene. UNICE mener imidlertid, at Den Europæiske Union kan spille en central rolle ved at støtte nationale aktiviteter. Samarbejdet på EU-niveau kan ske på forskellige måder. Men man skal sætte sig klare mål og søge at skabe synergi mellem de forskellige fællesskabsaktiviteter. Fællesskabet skal ikke forsøge at harmonisere uddannelsespolitik og -systemer på tværs af Europa, men i stedet fremme samarbejde mellem medlemslandene med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter. 21

22 Den seneste Bolognadeklaration The European Higher Education Area er et eksempel på et sådant samarbejde mellem medlemslandene. Deklarationen blev underskrevet den 19. juni 1999 af 31 regeringer. UNICE støtter deklarationen og mener, at dens underliggende målsætning om at øge den internationale konkurrenceevne i de højere uddannelser i Europa samt at fremme de studerende og lærernes mobilitet er værd at stræbe efter. UNICE opfordrer regeringerne til at lade deklarationen træde i kraft, så dette vigtige område kan udvikles. UNICE mener også, at anden generation af programmerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse (Socrates II, Leonardo da Vinci II, Youth) skal udnyttes fuldt ud. Disse programmer skal rettes mod at øge kvalitet og innovation i uddannelserne. Det er også vigtigt at udvikle valoriseringsog udbredelsesaktiviteter for at fremme effekten af disse programmer. På grund af forskelle i de nationale uddannelsessystemer og - politikker skal man imidlertid ikke implementere ensartede løsninger for alle. UNICE mener snarere, at det er vigtigt at fortsætte med at udveksle informationer og erfaringer gennem udbredelse af god praksis og fornyelse af produkter og systemer. Nøglen til at skabe en europæisk dimension i almen uddannelse og erhvervsuddannelse er at øge gennemsigtigheden UNICE er enig i, at man skal forbedre gennemsigtigheden i kvalifikationer for at fremme mobiliteten på tværs af Den Europæiske Union og lette vejen for alle, der udøver deres job i medlemslandene. UNICE støtter aftaler, der etableres nationalt af enten arbejdsgivere alene eller af arbejdsgivere og ansatte i fællesskab, og som vil gøre det nemmere for alle, der forlader uddannelsessystemet på et eller andet niveau, at få et formelt statsanerkendt afgangsbevis. 22

23 Det kan hen ad vejen ske i en standardiseret form for at lette en tværnational anerkendelse, men det essentielle er, at det er statsanerkendt. UNICE mener imidlertid, at Fællesskabets forslag om at udvikle europæiske kvalifikationsnormer for uddannelse ikke er berettiget. Arbejdsgivere er ved ansættelse opmærksomme på, at færdigheder, der er opnået ved uformel uddannelse og erhvervserfaring, er yderst værdifulde. De søger ligeledes oplysninger om færdighed og viden for at vurdere disse i forhold til virksomhedens behov. I den forbindelse er arbejdet i CEDEFOP og Det Europæiske Forum for Gennemsigtighed i Kvalifikationer af stor betydning, og det bør styrkes yderligere. Uddannelsespolitik er kun et delvist svar på EU s arbejdsløshedsproblemer Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsespolitik og Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi, der er centreret om de fire søjler: arbejdsevne, entreprenørskab, tilpasningsevne og lige muligheder. En stor del af de 22 retningslinjer for beskæftigelse og de nationale handlingsplaner (NAP er), der implementerer disse retningslinjer, beskæftiger sig med den rolle, uddannelse spiller i beskæftigelsesstrategien. UNICE mener, at retningslinjerne giver mulighed for at udvikle en politik, der øger konkurrenceevnen ved at lægge vægt på udviklingen af de menneskelige ressourcer. Hvis udviklingen af de menneskelige ressourcer skal have en effekt på den generelle beskæftigelsessituation, må den opfylde erhvervslivets behov og være en del af en integreret strategi. Implementering af de nødvendige arbejdsmarkedsreformer er primært medlemslandenes ansvar. Imidlertid kan en sammenligning med andre landes beskæftigelsespolitik være værdifuld ved at give et fingerpeg om, hvordan man kan tackle en høj arbejdsløshed. 23

24 Forberedelse af ansøgerlandes indtræden: uddannelsens rolle UNICE mener, at Den Europæiske Union spiller en vigtig rolle, når man forbereder ansøgerlandes indtræden. Som en del af planlægningen er der blevet finansieret projekter, der skal fremme en reform af uddannelsessystemerne gennem udvikling af læseplaner og undervisningsmateriale. Desuden er planlægningen støttet af projekter, der skal øge mobiliteten for lærere og studerende - hovedsagelig gennem TEMPUS-programmet. Ansøgerlande er også blevet tilsluttet Fællesskabsprogrammer som f.eks. Leonardo da Vinci-programmet. Ansøgerlandes specielle behov, herunder erhvervslivets behov, inden for uddannelsesområdet skal vurderes. På denne baggrund er det nødvendigt at definere en strategi for at se på de metoder, man kan tage i anvendelse for at inddrage ansøgerlande i Fællesskabets uddannelsesinitiativer så de er forberedt på deres indtræden i Den Europæiske Union. 24

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa

Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa Uddannelse, arbejdsgiverne og Europa Juni 2000 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere