Appendiks / bilags fortegnelse

Transkript

1

2

3 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks / bilags fortegnelse Bilag kapitel 2. Grovanalyse 2.01 Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Scenarie 1. s Gennemsnitlige U værdier efter forbedring af de dårligste bygningsdele Scenarie 2. s Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Scenarie 2. s Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Ekstremscenariet. s Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Scenarie 3. s Appendiks kapitel 2. Grovanalyse 2.06 EPC og ESCO s Generelle appendiks G.01 Problemtræ s. 28 G.02 Vende processen årsager produkter s G.03 Måltræ s. 33 De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

4

5 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Bilag 2.01 Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Scenarie 1 Figur 1: Potentielle energibesparelser i stuehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 2: Potentielle energibesparelser i parcelhuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 3: Potentielle energibesparelser i rækkehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 1

6 Bilag 2.01 fortsat Figur 4: Potentielle energibesparelser i etageboliger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 5: Potentielle energibesparelser i handel og service bygninger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] 2 De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

7 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Bilag 2.02 Gennemsnitlige U værdier efter forbedring af de dårligste bygningsdele Scenarie 2 Figur 1: Gennemsnitlige U værdier for ydervægge efter forbedring af de dårligste [Wittchen, 2009] Figur 2: Gennemsnitlige U værdier for tage efter forbedring af de dårligste [Wittchen, 2009] Figur 3: Gennemsnitlige U værdier for gulve efter forbedring af de dårligste [Wittchen, 2009] De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 3

8 Bilag 2.02 fortsat Figur 4: Gennemsnitlige U værdier for vinduer efter forbedring af de dårligste [Wittchen, 2009] 4 De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

9 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Bilag 2.03 Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Scenarie 2 Figur 1: Potentielle energibesparelser i stuehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 2: Potentielle energibesparelser i parcelhuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 3: Potentielle energibesparelser i rækkehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 5

10 Bilag 2.03 fortsat Figur 4: Potentielle energibesparelser i etageboliger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 5: Potentielle energibesparelser i handel og service fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] 6 De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

11 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Bilag 2.04 Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Ekstremscenariet Figur 1: Potentielle energibesparelser i stuehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 2: Potentielle energibesparelser i parcelhuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 3: Potentielle energibesparelser i rækkehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 7

12 Bilag 2.04 fortsat Figur 4: Potentielle energibesparelser i etageboliger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 5: Potentielle energibesparelser i handel og service bygninger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] 8 De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

13 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Bilag 2.05 Potentielle energibesparelser fordelt på klimaskærmens enkelte komponenter Scenarie 3 Figur 1: Potentielle energibesparelser i stuehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 2: Potentielle energibesparelser i parcelhuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 3: Potentielle energibesparelser i rækkehuse fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 9

14 Bilag 2.05 fortsat Figur 4: Potentielle energibesparelser i etageboliger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] Figur 5: Potentielle energibesparelser i handel og service bygninger fordelt på klimaskærmens enkelte elementer. [Wittchen, 2009] 10 De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

15 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 EPC og ESCO EPC og ESCO Konceptet Risici Tekniske risici Eksterne risici Aktivitets risici Baseline standart strukturer Simpel kort performance garanti Performance garanti med delt up side og finansiering Forsyning (shared savings) Projektfinansiering Forløbet Vurdering og projektudvikling Forhandling Gennemførelse Opfølgning ESCOmmuner Udbuddet Finansiering Økonomimodel Drivkræfter Økonomi Risikominimere Timing Finansiering Synergien Kompetenceløft Barrierer Hvorfor dele gevinsten Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 11

16 Appendiks 2.06 fortsat Udbuddet er en stor opgave Usikkert grundlag Finansiering Lokal politik Mangler viden om markedet Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

17 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 EPC og ESCO EPC er en forkortelse af Energy Performance Contracting. Der findes forskellige varianter af EPC, men grundtanken i forretningsmodellen er; at finansiere investeringer til energirenoveringer, gennem de besparelser, som renoveringen medfører. Overordnet set kan de økonomiske besparelser opnås, ved enten at øge energieffektiviteten gennem forbedringer, og/eller ved at skifte til billigere energikilder. Konceptet har i flere år været kendt, og benyttet i andre lande, særligt USA har succes med konceptet, der har været anerkendt der i 25 år. Konceptet er kendt under flere andre navne, der i bund og grund dækker over det samme princip. I Danmark er konceptet bedst kendt som ESCO Energy service Companies. Der er endnu kun begrænsede erfaringer med EPC/ESCO konceptet, her i Danmark. [Stouge, 2008] Konceptet I bund og grund handler konceptet, om finansiering og fordeling af risiko. I det følgende redegøres for konceptet, ved at anskue kundens perspektiv. Udgangspunktet er den normale situation; et energiprojekt uden kontrahering med et EPC selskab. Dette sammenstilles med situationen, hvor kunden vælger at kontrahere med et EPC selskab. Til gengæld garanterer EPC selskabet for besparelserne, og i nogle tilfælde finansierer selskabet energiprojektet. Af Figur 1 fremgår udgangspunktet, hvor kunden ikke kontraherer med et EPC selskab. Kunden har formentlig rekvireret en energianalyse. Denne redegører for et givent besparelsespotentiale, samt for de nødvendige foranstaltninger. Men kunden har ingen garanti for, at besparelserne opnås. Den røde vandrette linje illustrerer de finansieringsomkostninger, der er forbundet med, at gennemføre projektet. Såfremt projektet ikke genererer den forventede besparelse (illustreret med en stiplet linje), og ikke overstiger finansieringsomkostningerne, vil kunden tabe penge. Kunden bærer altså selv risikoen, i tilfælde af, at projektet ikke genererer de forventede besparelser. Overstiger besparelserne derimod det forventede niveau, tilfalder hele den ekstra fortjeneste kunden alene, da der jo ikke er indblandet noget EPC selskab. Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 13

18 Appendiks 2.06 fortsat Figur 1: Udgangspunkt Kundens perspektiv. Figuren viser et energiprojekt finansieret gennem lån, og uden kontrahering med et EPC selskab. Kunden bærer selv risikoen for ikke realiserede besparelser, og høster selv det fulde udbytte, af besparelser ud over det forventede. Frit efter [Stouge, 2008] Af Figur 2 fremgår situationen hvor kunden, vælger at kontrahere med et EPC selskab. Til gengæld giver EPC selskabet en garanti, for et minimums besparelses niveau. Projektet kræver som før finansieringsomkostninger, men kunden er med denne form sikker på, at få finansieringsomkostningerne dækket, nemlig gennem EPC selskabet garantiniveau (den vandrette stiplede linje). Risikoen for at projektet ikke genererer de forventede besparelser, er altså overgået til EPC selskabet. Til gengæld tilfalder besparelser, ud over det forventede niveau, ikke 100 % kunden, men fordeles typisk 50/50 mellem kunden og EPC selskabet (den skrå stiplede linje). EPC selskabet er villig til at påtage sig risikoen, på grund af andelen i de ekstraordinære besparelser. Samt pga. et øget dækningsbidrag på opgaven, der dog ikke er større, end projektet stadig er attraktivt for kunden. Figur 2: Garanterede besparelser Kundens perspektiv. Figuren viser et energiprojekt finansieret gennem lån, og besparelsen er garanteret af EPC selskabet. EPC selskabet bærer risikoen for ikke realiserede besparelser. Udbyttet af besparelser ud over det forventede deles 50/50 mellem kunden og EPC selskabet. Frit efter [Stouge, 2008] 14 Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

19 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 Ud over EPC formen Garanterede besparelser, findes der en anden EPC form, hvor EPC selskabet finansierer hele energiprojektet. EPC selskabet overtager forsyningspligten, og kunden betaler principielt sin energiregning til EPC selskabet. Til gengæld høster EPC selskabet stort set hele den opnåede besparelse. Typisk deles 90/10 mellem EPC selskabet og kunden. Der er fra kundens synsvinkel, således ikke tale om en garanti, men om en sænkning af den samlede energiregning, det kan sammenlignes med at skifte til et billigere forsyningsselskab se Figur 3. Gevinsten er således afhængig af besparelsen, men kan aldrig blive til et tab for kunden jf. Figur 4 nedenfor. Denne form er den oprindelige originale EPC form, i praksis er det de færreste virksomheder, der har mulighed for, at finansiere flere projekter på egen balance, derfor har formen Garanterede besparelser efterhånden vundet større indpas. Figur 3: EPC selskab overtager forsyningen Kundens perspektiv. Figuren viser den samlede energiregning for kunden før og efter EPC projektet. Som det fremgår svarer det for kunden, til at skifte til et billigere forsyningsselskab. Frit efter [Stouge, 2008] Figur 4: EPC selskab overtager forsyningen Kundens perspektiv. Figuren viser at afkastet afhænger af besparelserne, men at det aldrig kan blive til et tab for kunden. Frit efter [Stouge, 2008] Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 15

20 Appendiks 2.06 fortsat [Stouge, 2008] Risici Som tidligere beskrevet bærer EPC selskabet risikoen, hvis de forventede besparelser ikke opnås. Det er dog mere kompliceret end som så. Forskellige risici faktorer kan have indflydelse på, om den forventede besparelse opnås, og ikke alle disse risici bæres af EPC selskabet. Gennem kontrahering skal det besluttes hvilke risici hhv. kunden og EPC selskabet, skal bære og det kan derfor variere fra projekt til projekt. Af Figur 5 fremgår de forskellige risici faktorer. De er inddelt i tre grupper, nemlig; Tekniske risici, Eksterne risici og Aktivitets risici. Desuden er der angivet, hvorledes de forskellige risici, typisk fordeles mellem Kunde og EPC selskab. Figur 5: De 3 forskellige risici grupper, der kan have indflydelse på den forventede besparelse. Pilene angiver hvem af parterne, der bærer risici i de enkelte grupper. Frit efter [Stouge, 2008] Tekniske risici Denne gruppe dækker over; risikoen for at udstyret bryder sammen, risikoen for lavere effektivitet end antaget, på de enkelte foranstaltninger, risikoen for at garantiniveauet ikke opnås, samt vedligehold af teknisk udstyr. Ved EPC kontrahering bærer EPC selskabet alle disse risici, dog kan der forhandles om, at overdrage vedligeholdes ansvar og risiko til kunden. Det virker naturligt, at EPC selskabet bærer de tekniske risici, da selskabet har ansvaret for valg af teknologier og metoder til energiprojektet. Desuden har EPC selskabet selv fastlagt, det garanterede besparelses niveau. Ved EPC kontraheringen er EPC selskabet således økonomisk ansvarlig for deres rådgivning. Modsat udgangspunktet, et normalt energiprojekt, hvor kunden bærer alle risici selv, og står tilbage med de økonomiske konsekvenser, hvis rådgivningen er utilstrækkelig. Grundet det økonomiske incitament kan det antages, at EPC selskabet giver realistiske garantier, og ikke bare sælger guld og grønne skove. 16 Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

21 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 Eksterne risici Denne risikogruppe dækker over vejrforhold i form af; ændringer i temperatur, regn luftfugtighed, solindstråling og vindforhold. Faldende energipriser, hvis disse falder drastisk kan energiprojektet miste sin rentabilitet. Samt force majeure, altså forhold som uvejr, krig eller lignende uventede forhold. Det er vanskeligt at placere disse risici, da de ikke direkte kan adresseres, på hverken kunden eller EPC selskabet. Risikoen for svingende energipriser samt for et varierende energiforbrug, som resultat af årets graddage, vil være den samme, både før og efter et energiprojekt. Dermed kan der argumenteres for, at disse risici bør være kundens. Omvendt vil det i projekter, der omfatter etablering af vedvarende energianlæg, være mere oplagt, at risikoen tilfalder EPC selskabet. Begrundelsen er, at denne type projekter er afhængige af vejrforhold. Kunden har ikke forudsætning for, at vurdere om den nødvendige solindstråling eller vindhastighed er sandsynlig. Som det fremgår, er fordelingen af denne risiko gruppe, vigtig at få på plads inden projektets start. Mht. force majeure vil disse risici ofte være dækket gennem forsikring. Aktivitets risici Som det fremgår af Figur 5, omhandler denne risikogruppegruppe; aktivitetsniveau eller brugeradfærd. Aktivitetsniveauet, omfatter eksempelvis forøget antal brugere af bygningen, eller en forøgelse i antallet af timer som bygningen er i brug. Mht. brugeradfærd, så er denne faktor mindre håndgribelig. Den omhandler brugernes adfærdsmønstre, øges rumtemperaturen? husker de at slukke lyset? lukke vinduerne? mv. Der er store energibesparelser, at hente i brugeradfærd, og tilsvarende at miste. Ændrede forhold i aktivitetsniveau og brugeradfærd, er naturligvis kundens risiko, da EPC selskabet ikke kan stå til regnskab, for ændringer i kundens adfærd og aktivitet. Det skal dog tilføjes, at der findes eksempler hvor EPC selskabet, som en del af energiprojektet, garanterer en ændret brugeradfærd. Som en del af energiprojektet sælger EPC selskabet ydelsen, træning af bygningens brugere og garanterer en besparelse som udfald heraf. I denne type projekter bør risikoen overgå til EPC selskabet. [Stouge, 2008] Baseline I tilfælde hvor energibesparelserne ikke opnår det garanterede niveau, er det imidlertid vanskeligt, at redegøre for hvilke risici, der er den direkte årsag til de manglende besparelser. Derfor er det vigtigt, at etablere en såkaldt baseline før projektets opstart. Baselinen er en fastlæggelse af det energiforbrug, bygningen ville have haft, hvis der ikke gennemførtes et energiprojekt. Ved etablering af baseline, er det særligt væsentligt, at parterne når til enighed om forholdene; adfærd og aktivitetsniveau. Ud fra baselinen beregnes, om den forventede og garanterede energibesparelse er opnået, og ud fra baselinen redegøres for, en evt. ændring i adfærd og aktivitet i bygningen. Det er dermed baselinen, der afgører, hvem risikoen tilhører. Alt efter projektets størrelse, kan det være nødvendigt, at opdele målinger til baseline på flere enkelte enheder. Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 17

22 Appendiks 2.06 fortsat [Stouge, 2008] 3 standart strukturer Der findes flere forskellige variationer i struktureringen af et EPC projekt. Nedenfor fremgår 3 standart strukturer, to til EPC med garanterede besparelser og en til formen, hvor EPC overtager forsyningen. Simpel kort performance garanti Af Figur 6 fremgår strukturen i Simpel kort performance garanti. I denne model giver EPC selskabet en kortvarig garanti, for at de forventede besparelser opnås, typisk et år. Kontrakten og garantiperioden strækker sig altså ikke over hele kundens finansieringsperiode, og kunden har derfor ikke økonomisk sikkerhed i projektet, og kan ikke benytte garantien som sikkerhed ved lån finansiering. Til gengæld har kunden chancen for, at høste hele overskuddet, selv hvis projektet giver større energibesparelser end forventet. Formen er simpel, let at implementere og har på grund af de få kontaktbindinger, lave kontraktomkostninger. For EPC selskabet er der lav risiko, da de kun er bundet en begrænset periode. Ligeledes er den økonomiske hæftelse begrænset for EPC selskabet. Formen vil typisk blive brugt som tungen på vægtskålen, i energiprojekter hvor kunden mangler den sidste sikkerhed, for projektets effektivitet, men i situationer hvor kunden i øvrigt, har stor viden og kompetence indenfor energiledelse og projektstyring. Kort performancegaranti EPC selskab Kunde Betaling for projekt Figur 6: Strukturen i Simpel kort performance garanti. Frit efter [Stouge, 2008] [Stouge, 2008] Performance garanti med delt up side og finansiering Af Figur 7 fremgår strukturen i Performance garanti med delt up side og finansiering. I denne model giver EPC selskabet en garanti, der svarer til investeringens finansieringsperiode og omkostninger. På denne måde opnår kunden sikkerhed for tilbagebetaling af investeringen. Kunden finansier investeringen gennem lån i bank, eller leasing firma, og afbetaler med energibesparelserne. I tilfælde af, at de forventede besparelser ikke opnås, dækker garantien fra EPC selskabet. Besparelser ud over det forventede, deles mellem EPC selskabet og kunden. De stiplede linjer på Figur 7, angiver en variation hvor EPC selskabets garanti til kunden, understøttes af en bank. 18 Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

23 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 Der er flere fordele ved denne struktur. Det er en relativ enkel strukturering, der gør investeringen risikofri for kunden. Begge parter har mulighed for at høste besparelser ud over det forventede. EPC selskabets garanti, forstærkes gennem en bank, og går ikke på selskabets egen balance. En ulempe er den lange bindingsperiode, hvor mange faktorer kan ændres undervejs, en tilstrækkeligt defineret Baseline kan afhjælpe dette jf. afsnit vedr. baseline. Samtidig er tillid og respekt mellem parterne vigtig, for et vellykket EPC projekt. Formen har et bredt anvendelsesområde, kun i projekter hvor brugeradfærden varierer meget og samtidig er svær at forudse, kan formen være uhensigtsmæssig. [Stouge, 2008] Figur 7: Strukturen i Performance garanti med delt up side og finansiering. Frit efter [Stouge, 2008] Forsyning (shared savings) Projektfinansiering Som beskrevet er formen hvor EPC selskabet, overtager forsyningen, den oprindelige og den originale forretnings form. Der er her tale om en egentlig energitjeneste, og der er således ikke tale om en garantistruktur. EPC selskabet overtager alle forpligtigelser og finansierer og driver selv energiprojektet. Fordelen for kunden er, at denne ikke har andre forpligtigelser end forsyningsaftalen, hvor der samtidig opnås en smule billigere forsyning. EPC selskabet har til gengæld den fordel, at de høster stort set hele den Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 19

24 Appendiks 2.06 fortsat økonomiske besparelse. Af Figur 8 fremgår strukturen for projektet. Det er imidlertid de færreste virksomheder, der har kapital, til at drive op til flere energiprojekter på egen balance. Derfor vil der oftest etableres en projektfinansieret struktur, jf. Figur 9. Der oprettes et projektselskab, EPC selskabet fungerer som sponser, de er den drivende part og bidrager med egenkapital. Den resterende finansiering, op til 80 %, kommer fra långiver. Ved meget store projekter kan der være tale om flere långivere. Denne form er kun økonomisk rentabel, ved store projekter, men der er mulighed for, at gruppere flere små projekter. formen har været anvendt ved sekundære funktioner hos industrivirksomheder, eksempelvis trykluft og kedler. Fordelene ved formen er, at den virker overbevisende overfor kunden. Desuden er det en fordel for kunden, at EPC selskabet overtager alle forpligtigelser. Ulempen er, at det er en kompliceret og omkostningsfuld strukturering. EPC selskabet løber en større risiko, end ved garanti strukturen, samtidig med, at de skal bidrage med egenkapital. Forsyning til lavere pris EPC selskab Kunde Lang forsyningsaftale Figur 8: Strukturen i Forsyning (shared savings). Frit efter [Stouge, 2008] 20 Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

25 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 [Stouge, 2008] Figur 9: Strukturen i Forsyning (shared savings) med projektfinansiering. Frit efter [Stouge, 2008] Forløbet Et typisk forløb for et EPC projekt, med garanterede besparelser, fremgår af Figur 10. Figur 10: Forløbet i EPC projekt. Frit efter [Stouge, 2008] Vurdering og projektudvikling EPC selskabet foretager en indledende analyse af kundens energiforbrug. Dette gøres med henblik på, at vurdere det minimale besparelsespotentiale. I den indledende analyse, vil der som udgangspunk ikke Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 21

26 Appendiks 2.06 fortsat redegøres for, hvordan besparelserne skal opnås, men blot for om der er et attraktivt og rentabelt besparelsespotentiale. Vurderer parterne, at potentialet er attraktivt, vil EPC selskabet udføre en gennemgribende energi analyse. Denne redegører for hvorledes energibesparelserne opnås, samtidig garanterer EPC selskabet for en fastlagt energibesparelse. Herefter er det op til kunden, om samarbejdet med EPC selskabet skal fortsætte, eller om denne vil implementere energiforbedringerne på egen hånd. Det er som regel standart, at EPC selskabet modtager yderligere kompensation, hvis de ikke er med i det videre forløb. Forhandling Under forhandlingen skal de kontraktlige forhold på plads. Ud over garantibeløb og periode, skal der fastsættes en baseline, samt redegøres for fordelingen af risici. Det er op til parterne at sikre, at forhandlingen tilgodeser både kunden og EPC selskabet. Et EPC projekt handler også om gensidig tillid og forståelse. Gennemførelse Efterfølgende starter implementeringen af det aftalte projekt. Omfanget afhænger naturligvis af projektet, der kan omfatte både udskiftning af udstyr, samt træning af medarbejdere. Det er naturligt, at høste de lavt hængende frugter først, med henblik på hurtig tilbagebetalingstid. Opfølgning Eftersom EPC selskabet har garanteret for besparelsen, er opfølgning og måling en vigtig del gennem hele projektet. EPC selskabet har naturligvis interesse i, at undersøge om projektet forløber som planlagt, altså om de garanterede besparelser opnås. Efter et år vil der typisk foretages en evaluering. Her sammenholdes besparelsen med den fastlagte baseline, for at undersøge, om energiprojektet har resulteret i de garanterede besparelser. I tilfælde af at garantien ikke er opnået, dækker EPC selskabet differensen. Formentligt vil EPC selskabet, foretage yderlige forbedringer, med henblik på at opnå det garanterede niveau. Evalueringen fortages hvert år indtil kontrakten udløber. 22 Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

27 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 ESCOmmuner Som nævnt er der endnu, kun få eksempler på EPC projekter i Danmark. Men der er en begyndende og stigende interesse, for mulighederne med EPC kontrahering, i Danmark bedst kendt som ESCO. Blandt andet har enkelte af landets kommuner, fået øjnene op for konceptet. Med henblik på, at fremme brugen af ESCO i de danske kommuner, er projektet ESCOmmuner iværksat. ESCOmmuner er et partnerskab, indgået mellem Middelfart, Vallensbæk og Grib skov kommuner. De tre kommuner skal være forgængere og vise vejen for ESCO partnerskaber, mellem offentlige og private parter i Danmark, og derigennem fremme energibesparelser, i den eksisterende bygningsmasse. Projektet skal udmunde i en drejebog, der kan udruste øvrige kommuner, til at indgå i et ESCO samarbejde gennem konkrete værktøjer. Projektet begyndte i maj Det er toårigt og har et samlet budget på godt 13 mio. kr. 6,5 mio. kr. kommer fra EU's regionalfond, 3,3 mio. kr. fra Erhvervs og Byggestyrelsen og de sidste 3,2 mio. kr. fra partnerne selv. Projektet er endnu ikke afsluttet, så hverken drejebog eller endelig analyse er udarbejdet. Til gengæld har Rambøll udført en analyse af ESCO samarbejdet i kommunerne; Middelfart, Vallensbæk og Grib skov. Rapporten peger på en række karakteristika, der har været centrale for kommunerne i forhold til ESCO partnerskabet. De karakteristika rapporten peger på er; udbuddet, finansiering, økonomimodel, partnerskabet, drivkræfter og barrierer. [kommune, 2009] Udbuddet Med henblik på at etablere ESCO partnerskabet, har alle 3 kommuner afholdt udbud, i form af begrænset udbud. Stort set alle opvarmede arealer, har været inddraget i kommunernes udbud. Omfanget ligger mellem og m 2. Kommunerne har oplevet forskelligt omfang af interesserede og bydende. Middelfart kommune modtog kun to tilbud. Både Vallensbæk og Grib skov kommune modtog, i alt fem tilbud, og har givet udtryk for, at minimum 3 tilbud var yderst kvalificerede. Vallensbæk kommune afholdt desuden en prækvalificerings runde, hvor de udvalgte fem, ud af ti ESCO parter, til at afgive endeligt tilbud. ESCO parterne er valg ud fra forskellige tildelingskriterier, hvor økonomi i form af garantistillelse, har været den vigtigste faktor, hos alle tre kommuner. [Rambøll, 2009] Finansiering Kommunerne har mulighed for, at finansiere projekterne gennem Den automatiske låneramme for de energibesparende foranstaltninger Det giver dem en fordelagtig lånerente og derfor vælger alle tre kommuner også, at finansiere energiprojektet selv. Det forenkler samtidig projektet, da ejerskabsforholdet aldrig overgår til den private part. Dermed opstår der ikke uklarheder om moms og skattemæssige forhold, som det kan ses i andre OPP er 1. De involverede kommuner har investeret mellem 25 og 44 millioner kr. i 1 Offentlig Privat Partnerskab Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 23

28 Appendiks 2.06 fortsat energiprojekterne og forventer en tilbagebetalingstid på mellem 7 og 10 år. Denne tilbagebetalingstid er kortere, end den forventede levetid for investeringerne. [Rambøll, 2009] Økonomimodel Alle tre kommuner har valgt formen Garanterede besparelser, med visse variationer. Middelfart og Vallensbæk kommune er, gennem ESCO partens tilbud, sikret en årlig energibesparelses garanti, for hele projektet, altså alle de omfattede bygninger. Grib skov kommune er gennem tilbuddet, sikret en garanteret besparelse, på en begrænset del af bygningerne (seks). Senere hen i samarbejdsforløbet vil ESCO partneren give tilbud, om en garanti for den resterende del af kommunens bygninger. Grib skov kommune har mulighed for at sige nej tak til dette tilbud. I alle tre projekter, deles besparelser ud over det forventede niveau, 50 / 50 mellem parterne. [Rambøll, 2009] Partnerskab I de omfattede ESCO projekter vælger alle kommunerne, at inddele partnerskabet i 3 faser; Fase 1 indeholder en energianalyse af kommunernes bygninger. Energianalysen er grundlag for definering af baseline. Desuden har de tre kommuner benyttet sig af muligheden, for at lade den obligatoriske energimærkning af kommunens bygninger, indgå i analyse, og har på denne måde slået to fluer med et smæk. Middelfart kommune har desuden ladet en asbest registrering indgå i analysearbejdet. Fase 2 omfatter gennemførelsen af energiprojektet. Alle kommunerne har som en del af projektet indbygget en uddannelses / kompetencekomponent, med henblik på at sikre en vidensoverførsel fra ESCO partneren til kommunen. Fase 3 omfatter tilbagebetaling, samt måling af projektets effekt. Der er i alle tre samarbejder, udarbejdet systemer for regulering af baseline, i forbindelse med ændret brugeradfærd. [Rambøll, 2009] Drivkræfter Analysen af ESCO samarbejdet i de tre kommuner, har peget på en række drivkræfter, der har været afgørende for kommunernes beslutning, om at indgå i et ESCO samarbejde. Se Figur Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

29 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 Figur 11: Drivkræfter der var afgørende for at kommunerne valgte at indgå i et ESCO samarbejde. Frit efter [Rambøll, 2009] Økonomi Alle tre kommuner peger på, at det økonomiske potentiale, har været den primære drivkraft, i valget af et ESCO samarbejde. Flere af landets kommuner, herunder de tre omtalte, lider under et markant efterslæb i bygningernes vedligehold. Derfor er det forventede effektiviseringspotentiale ligeledes stort. Det vurderes til, at ligge mellem % i mange af de danske kommuner. [Rambøll, 2009] Risikominimere ESCO selskabets garantistillelse minimerer kommunernes egen risiko, ved at implementere de energiforbedrende foranstaltninger. Garantistillelsen har lettet en ellers træg politisk beslutningsproces. Politikerne kan tage besparelserne for givet og besparelserne kan indgå i fremtidig budgettering. Samtidig har kommunens mulighed for, at trække sig efter hver fase, været en drivfaktor for samarbejdet. Kommunen har på denne måde haft mulighed, for at vurdere det økonomiske potentiale, i projektet, uden at løbe en økonomisk risiko. [Rambøll, 2009] Timing Det er kommunalpolitisk en vinder historie, at gøre noget aktivt for, at bidrage til reduktion af energiforbruget i Danmark. Med ESCO projektet viser kommunen, at de bidrager til løsningen af de globale klimaproblemer. De tre kommuner har alle oplevet, en positiv interesse, og omtale i medierne, hvor der som i resten af samfundet, er stort fokus på temaet for tiden. [Rambøll, 2009] Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 25

30 Appendiks 2.06 fortsat Finansiering Den automatiske låneramme for energibesparende foranstaltninger har været en drivkraft for kommunerne i valget om, at foretage energibesparende foranstaltninger. Ligeledes har den korte tilbagebetalingstid på mellem 8 og 10 år, samt muligheden for at høste gevinsten af energibesparelserne, været afgørende for kommunernes valg. Med henblik på at opnå en hurtig tilbagebetalingstid, kan der være risiko for, at projekternes energiforanstaltninger kun omfatter de lavest hængende frugter. Bygningsforbedrende enkeltforanstaltninger, hvor tilbagebetalingstid og levetid overstiger 8 10 år, kan med fordel indgå i projektet, så længe projektets samlede rentabilitet opnås. [Rambøll, 2009] Synergien Situationen i de tre omtalte kommuners bygninger, har været præget af et markant efterslæb i vedligeholdet. Kommunerne har set muligheden, i at kombinere ESCO projektet, med andre vedligeholdelses opgaver og dermed forbedre bygningernes kvalitet. Den øgede kvalitet har betydning for driftsomkostningerne, idét der forventes færre reparationsopgaver på de nye tekniske anlæg. Samtidig med at kommunerne opnår energibesparelser, opnås der også et bedre indeklima i bygningerne. En anden synergieffekt, som kommunerne har benyttet sig af, har været at kombinere fase 1, med den obligatoriske energimærkning samt med en asbestundersøgelse. [Rambøll, 2009] Kompetenceløft For de tre kommuner har ESCO samarbejdet indeholdt en uddannelseskomponent. Herigennem sikrer kommunerne en vidensoverdragelse, af ESCO selskabets viden, omkring de nyeste muligheder indenfor energiforanstaltninger. Relevante medarbejdere oplæres i brug af tekniske anlæg, så den optimale energioptimering til enhver tid opnås. [Rambøll, 2009] Barrierer Ud over at pege på de drivkræfter, der har været afgørende for de kommuner, som har valgt et ESCO samarbejde, har Rambøll undersøgelsen ligeledes undersøgt, hvad der er af barrierer hos de kommuner, der har valgt et ESCO samarbejde fra. Se Figur Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

31 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks 2.06 Figur 12: Barrierer der har tilbageholdt andre kommuner fra, at indgå i et ESCO samarbejde. Frit efter [Rambøll, 2009] Hvorfor dele gevinsten Et argument hos de adspurgte kommuner, imod at indgå i et ESCO partnerskab er, at de ikke vil dele gevinsten. Kommunerne ønsker, at høste hele potentialet selv. Denne barriere ses hovedsagligt hos de større kommuner, der har kompetencerne internt, til at arbejde med energihandleplaner. Med tilstrækkelig interne kompetencer indenfor området, er der ikke behov for ekstern kompetence, til at opnå energieffektivisering. Men de ikke økonomiske fordele, som mindre risiko, synergieffekter og politisk opbakning opnås dermed ikke. Desuden må der argumenteres, for at ESCO selskabet, med energi effektivisering som kernekompetence, vil kunne udføre arbejdet mere effektivt både mht. tid og besparelser. [Rambøll, 2009] Udbuddet er en stor opgave Det fremgår af analysen, at de kommuner der vælger ESCO løsningen fra, ser udbuddet som en stor og meget tidskrævende opgave. Hertil skal det tillægges, at på udbudstidspunktet kendes den konkrete besparelse ikke. Denne usikkerhed er en barriere for kommunerne. Nogle kommuner har også givet utryk for usikkerhed, omkring hvilke udbudsregler, der gælder på området. Er det eksempelvis reglerne for tjeneste ydelser, eller bygge og anlægsopgaver, som gælder hvis investering i energitjenester kombineres, med egentlig bygningsvedligehold. [Rambøll, 2009] Usikkert grundlag Kommunerne oplever styring af et ESCO samarbejde som en kompliceret opgave. Arbejdet med at etablere en rigtig baseline, samt målinger, er en vanskelig opgave. Mange spørgsmål skal afklares og risici fordeles ved projektets start. Desuden er mange af kommunerne bekymrede, for forhold som design, materialevalg, og ensartethed på tværs af bygningsmassen. Institut for Produktion Aalborg Universitet, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst 27

32 Appendiks 2.06 fortsat Kommunerne mangler gode eksempler, som de kan støtte sig til, ingen ønsker at være first movers indenfor området. [Rambøll, 2009] Finansiering Finansieringen er både drivkraft og barriere for kommunerne. Der er en udbredt tvivl om reglerne hos kommunerne. Der er usikkerhed om hvorvidt projekterne kan finansieres helt, eller kun delvist, gennem den automatiske låneramme, og om projektet dermed vil indgå i belastningen, af den kommunale serviceog anlægsramme eller ej. [Rambøll, 2009] Lokal politik Kommunernes organisatoriske opdeling, kan ligeledes værre en barriere for ESCO projekterne. Opdelingen mellem anlæg og drift, i de kommunale budgetter, resulterer i at dem som afholder investeringerne, ikke nødvendigvis er dem, der opnår driftsbesparelserne. Dermed bliver en indgåelse af ESCO partnerskab et tværfagligt direktionsspørgsmål. Oftest træffes afgørelsen i kommunalbestyrelsen. Det fremgår af undersøgelsen af forholdene hos de tre udvalgte kommuner, at det kræver et stort arbejde at få de decentrale enheder med på projektet, samt at synliggøre hvad de individuelt får ud af projektet. [Rambøll, 2009] Mangler viden om markedet Undersøgelsen viser at der generelt mangler forståelse og indsigt, i hvad partnerskabet mellem offentlig og privat part indebærer af muligheder for kommunerne. ESCO samarbejdsformen er stadig meget ny i Danmark, og kommunerne mangler viden og eksempler. Herunder implementeringsparate modeller og erfaringer, gode som dårlige, fra andre projekter. [Rambøll, 2009] 28 Cand.Scient.Techn Byggeledelse CST BL1 Gruppe B112

33 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks G.01 Problemtræ Energiforbruget til husholdning vil fortsat stige Gradvist større skel mellem nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne Danmark opnår ikke de politiske mål vedr. mindre energiforbrug i bygge og anlægs branchen Forskellen i potentielle energibesparelser vil stige gradvist mellem nye og eksisterende bygninger. Håndværkere, rådgivere og materiale producenter skaber ingen erfaringer og udvikling indenfor området. Danmark lever ikke op til internationale forpligtigelser vedr. reducering af energiforbrug og CO2 emissioner. Gradvist større skel mellem nye og eksisterende bygningers energiregning Andre lande overhaler Danmark og bliver førende indenfor området. Bidrager ikke til at løse det globale klima problem Eksisterende bygninger med ringe energimæssig ydeevne vil falde i værdi Udefrakommende parter, med erfaring indenfor området, overtager det danske marked for energirenovering. Danmark er et dårligt forbillede i kampen mod klimaproblemerne Nedrivning af eksisterende bygninger til fordel for nye Væsentlige potentielle energibesparelser i de Danske parcelhuse bliver ikke udnyttet Manglende viden Manglende ressourcer Manglende løsninger Manglende bevægelighed Parcelhusejere er ikke opmærksomme på potentialet Kapital, opsparing, friværdi mangler eller er reserveret til andet formål Energiprojekter er uoverskuelige for parcelhusejeren, der selv skal agere tovholder for projektet Tror ikke på klimaforandringer. Kender ikke til eller tror ikke på bygningernes andel heri Parcelhusejerne gennemgår ikke energirapporten Faste omkostninger udgører en stor del af forbrugerens energiregning Energimærkerne har ikke den forventede effekt Angst for negativ indvirkning på arkitekturen og indeklimaet Parcelhusejerne stoler ikke på resultaterne i energirapporten Energiprojekter er ikke prestige projekter Ikke alle parcelhuse energimærkes Ubelejligt med byggerod. Konstant udsættelse af projektet Parcelhusejerne mangler viden og eksempler de kan støtte sig til Parcelhusejerne foretrækker renoveringsprojekter med fremvisningsværdi Energimærket er ikke godt nok Generel håndværker skræk Ikke synligt energiforbrug, intet sammenligningsgrundlag Markedet er forvirrende og uoverskueligt for parcelhusejerne Ingen kontakt mellem energikonsulent og den nye ejer Parcelhusejerne mener selv de har et lavt energiforbrug Parcelhusejerne har ikke tid og overskud til renoveringsprojekter lige nu Dårlige eksempler hvor energiprojekter ikke performer som lovet Mangler indsigt i tilbagebetalingstider. Har kun fokus på investeringsbehovet Parcelhusejerne har ingen forsikring for at energiprojekterne performer som lovet Parcelhusejerne kender ikke til finansieringsmulighederne De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 28

34 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks G.02 Vende processen årsager produkter 29

35 Appendiks G.02 fortsat Manglende ressourcer Ressourcer Kapital, opsparing og friværdi, mangler eller er reserveret til andet formål Attraktive lånemuligheder til energiforbedrende projekter. Mulighed for at finansiere investeringen gennem energibesparelserne. Faste omkostninger udgører en stor del af forbrugerens energiregning Lade forbrugerne betale gennem energiforbruget og mindske, eller helt afskaffe, de faste omkostninger Energiprojekter er ikke prestige projekter Skabe en opmærksomhed omkring energiprojekter, som i større grad vil gøre dem til prestige projekter Parcelhusejerne foretrækker renoveringsprojekter med fremvisningsværdi Gøre opmærksom på mulige energiforbedringer, i forbindelse med øvrige renoveringsprojekter Markedet er forvirrende og uoverskueligt for parcelhusejerne God rådgivning. Evt. certificering af parter der betragtes som eksperter. Skræddersyede pakkeløsninger Parcelhusejerne har ikke tid og overskud til renoveringsprojekter lige nu Fritage parcelhusejerne for så meget af arbejdet og ansvaret som muligt 30

36 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks G.02 Manglende løsninger Konkrete løsninger Energiprojekter er uoverskuelige for parcelhusejeren. Der selv skal agere torveholder for projektet Mulighed for at købe ydelserne som en samlet pakke, og som fritager parcelhusejeren fra byggeledelsesopgaven Energimærkerne har ikke den forventede effekt Evaluerer og forbedre mærkningsordningen Ikke alle parcelhuse energimærkes Information vedr. bygningers estimerede energitilstand, ud fra bygningstype og opførelses år. Energimærket er ikke godt nok Evaluerer og forbedre mærkningsordningen Ingen kontakt mellem energikonsulent og den nye ejer Opfølgning på energirapporterne i form af kontakt med den nye ejer Dårlige eksempler hvor energiprojekter ikke performer som lovet Fremhæve gode og succesfulde eksempler Parcelhusejerne har ingen forsikring for at energiprojekterne performer som lovet Gentagende succesfulde eksempler. Estimerer besparelserne safe side, vil medvirke til et positivt ry 31

37 32 Appendiks G.02 fortsat

38 Cand.Scient.Techn. Byggeledelse CST BL4 Hanne Howe Appendiks G.03 Måltræ Energiforbruget til husholdning falder Forbedring af de eksisterende bygningers energimæssige ydeevne Danmark opfylder de politiske mål vedr. mindre energiforbrug i bygge og anlægs branchen Udligne skellet mellem nye og eksisterende bygningers energimæssige tilstand Branchen, håndværkere, rådgivere og materiale producenter, høster erfaringer og skaber udvikling indenfor området. Danmark opfylder internationale forpligtigelser vedr. reducering af energiforbrug og CO2 emissioner. Energiregningen i eksisterende bygninger skal nærme sig niveauet i nye bygninger Danmark er førende på markedet indenfor området Danmark bidrager til at løse det globale klima problem Sikre værdien af den eksisterende bygningsmasse. Salgsværdi, komfort og indeklima. Danske rådgivere, håndværkere og producenter overtager udenlandske markeder for energirenovering. Danmark er et forbillede for andre nationer i kampen mod klimaproblemerne Bevare den eksisterende bygningsmasse Realiserer de potentielle energibesparelser i de danske parcelhuse Oplysning Ressourcer Konkrete løsninger Sætte i værk Skabe opmærksomhed omkring potentialet og løsningsmuligheder. Generelt og specifikt for den enkelte bygning Attraktive lånemuligheder til energiforbedrende projekter. Mulighed for at finansiere investeringen gennem energibesparelserne. Mulighed for at købe ydelserne som en samlet pakke, og som fritager parcelhusejeren fra byggeledelsesopgaven Oplysningskampagner vedr. energiforbrug og klimaforandringer Opfølgning på energirapporterne i form af kontakt med den nye ejer Lade forbrugerne betale gennem energiforbruget og mindske, eller helt afskaffe, de faste omkostninger Evaluerer og forbedre mærkningsordningen Gode eksempler, 1:1 modeller, som eliminerer fordomme vedr. forringelse af arkitektur og indeklima Skabe positiv opmærksomhed, omkring energirapporterne. Fremhæve gode og succesfulde eksempler Skabe en opmærksomhed omkring energiprojekter, som i større grad vil gøre dem til prestige projekter Information vedr. bygningers estimerede energitilstand, ud fra bygningstype og opførelses år. Hjælp til at sætte i gang. Fx uopfordret oplysning, tilbud eller rådgivning Øget promovering, af eksisterende informationskanaler, som videncenter for energibesparelser i bygninger Gøre opmærksom på mulige energiforbedringer, i forbindelse med øvrige renoveringsprojekter Evaluere og forbedre mærkningsordningen Skabe tillid, og positive oplevelser Synliggørelse af energiforbruget, synlige målere, mulighed for sammenligning med naboernes forbrug på nettet God rådgivning. Evt. certificering af parter der betragtes som eksperter. Skræddersyede pakkeløsninger Opfølgning på energirapporterne i form af kontakt med den nye ejer Oplysning vedr. det gennemsnitlige energiforbrug pr. m2. Samt dialog med storforbrugere, vedr. deres forbrug Fritage parcelhusejerne for så meget af arbejdet og ansvaret som muligt Fremhæve gode og succesfulde eksempler Let adgang til energisparepotentiale beregner, der giver overblik over investeringsbehov, og tilbagebetalingstider Gentagende succesfulde eksempler. Estimerer besparelserne safe side, vil medvirke til et positivt ry Energimærket kan indeholde information vedr. finansieringsmuligheder De Ingeniør, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet 33

39

40 Kandidatspeciale efteråret 2010 Cand.scient.techn. med speciale i Byggeledelse Aalborg universitet Studerende: Hanne Howe-Rasmussen Faglig vejleder: Erik Bejder