Klima- og bæredygtighedsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima- og bæredygtighedsstrategi"

Transkript

1 Klima- og bæredygtighedsstrategi for Hjørring Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Vision...5 Fordele...6 Filosofien bag...8 Metoden bag...9 Baggrund...10 Indsatsområde: Forsynings-, affalds- og transportplaner...13 Indsatsområde: Klimakommune og energibesparende tiltag...16 Indsatsområde: Bæredygtigt forbrug...18 Indsatsområde: Dialog med virksomheder, landbrug og borgere...20 Indsatsområde: Kortlægning af landbrugsaftrykket...23 Indsatsområde: Klimatilpasning...24 Tværgående mål...26 Milepælsplan, indsatser...28 Aktører og organisering...29 Afslutning

3 Forord I Hjørring Kommune følger vi med interesse og bekymring debatten om miljø, klima og energi og som kommune ønsker vi at gøre en forskel. Vi er bevidste om, at vi som myndighed har et specielt ansvar for at bidrage til at minimere klimaforandringerne og tilpasse hele kommunen, så borgere, erhvervsliv og kommunen selv oplever størst mulig glæde og mindst mulig gene ved forandringer i klimaet. Vi vil derfor gøre en målrettet og aktiv indsats for, at vores forbrug af ressourcer og energi skal være så bæredygtigt som muligt. Vi tror på, at vi ved at starte på det lokale niveau kan gøre en forskel, både nationalt og internationalt. Vi tror også på, at vi som kommune kan skabe en fælles indsats for en bæredygtig udvikling. Ved at gå forrest og invitere kommunens borgere, organisationer og virksomheder til at deltage i kampen, er vi overbevist om, at vi kan skabe et mere bæredygtigt samfund, til gavn for alle i Hjørring Kommune. Vi ønsker at bane vejen for en mere bæredygtig udvikling og dermed sikre, at vores børn og børnebørn kan leve i en verden, der er mindst lige så god, som den vi lever i nu. Den livsstil og det forbrug, vi har i dag, lægger et stort pres på verdens ressourcer og derigennem også på miljøet. Vores livsstil har medført, at vi forbruger mere, end vi selv og naturen evner at genskabe. Hvis vi ikke sætter fokus på de miljøproblemer det medfører, risikerer vi at skabe en negativ spiral, hvor overforbrug ikke bare gør indhug i naturens ressourcer, men også påvirker dens evne til at genskabe sig selv, og derigennem begrænser vores mulighed for vækst og trivsel. Flere beregninger viser, at der findes mange områder i verden, hvor presset på miljøets ressourcer er højere end naturens evne til at vedligeholde dem. Dette gælder især de rige lande, hvor forbruget er meget højt. Selvom en række af verdens fattigste lande har et relativt lavt forbrug, er forbruget i de rige lande stadig så enormt, så de ikke udligner hinanden. Derfor presses miljøet på globalt plan mere, end det kan bære. Et konkret område hvor vi direkte kan se, at miljøet er belastet, er i forhold til de globale klimaforandringer vi oplever. Den nyeste viden og forskning er kommet med skærpede meldinger om, at verden er på vej i retning mod en global opvarmning, havspejlsstigninger, oversvømmelser og kraftigere storme, allerede i dette århundrede. Det hele er samlet af FN s klimapanel i fire rapporter, som er udgivet indenfor de seneste år. Vi mennesker kan ikke løbe fra ansvaret for en del af de klimaforandringer og miljøbelastninger, vi er vidne til. Vores livsstil og forbrug har siden den industrielle revolution, og specielt de sidste 50 år, ført til en massiv stigning i udledning af CO2. De menneskeskabte klimaforandringer, som blandt andet er et resultat af afbrænding af fossile brændsler, er en af de største udfordringer i det 21. århundrede. Miljøproblemerne og klimaforandringerne vil påvirke mennesker over hele jorden, også i Hjørring Kommune. Vi ønsker at bane vejen for en mere bæredygtig udvikling og dermed sikre, at vores børn og børnebørn kan leve i en verden, der er mindst lige så god, som den vi lever i nu. 3

4 Vi kan enten se passivt til, mens verden forandres, eller vi kan sætte gang i en indsats for at reducere problemerne, omstille os til nye tider og samtidig skabe fordele for både kommunen, borgerne og erhvervslivet. Hjørring Kommune har valgt det sidste, og i denne strategi fremlægges, hvordan indsatsen gribes an. Miljøproblemerne og klimaforandringerne vil påvirke mennesker over hele jorden, også i Hjørring Kommune. I strategien præsenteres vision og mål for, hvordan Hjørring Kommune vil arbejde for at skabe ligevægt mellem forbrug og ressourcer. Ligeledes fremlægges hvilke metoder og indsatsområder, der primært sættes ind overfor. 4

5 Vision I Hjørring Kommune arbejder vi for at nedsætte de menneskeskabte påvirkninger af klimaet og miljøet for at fremme en bæredygtig udvikling. Således udviser Hjørring Kommune ansvarlighed, der strækker sig udover kommunegrænsen og inkluderer et globalt perspektiv. Vores strategi bygger på en vision om, at vi gennem fællesskab og positivt samarbejde kan skabe en bæredygtig fremtid til gavn og glæde for alle i Hjørring Kommune. Vi ønsker at skabe et stærkt samspil mellem kommunen, borgerne, erhvervslivet, forsyningsselskaberne og uddannelsesinstitutionerne, til gavn for både indtjening, beskæftigelse og det lokale såvel som det globale miljø. I fællesskab kan vi gøre en forskel, og vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Arbejdet for en bæredygtig udvikling i Hjørring Kommune betyder, at indsatser på klima- og miljøområdet vurderes i samspil med sociale og økonomiske anliggender. I forhold til det globale perspektiv spiller det en væsentlig rolle for kommunen, at arbejde for at skabe ligevægt mellem forbrug og ressourcer og dermed minimere presset på de samlede globale ressourcer. 5

6 Fordele Med de energibesparende tiltag som udføres på kommunale bygninger, sparer kommunen penge, som kan investeres andre steder Bag Hjørring Kommunes tilgang til klima- og miljøarbejdet, ligger en vision om at styrke kommunen på flere områder og niveauer. Vi præsenterer her en indsats, som vurderes at rumme mange forskellige fordele for Hjørring Kommune og det vurderes, at netop dette er med til at skabe opbakning, forankring og ejerskabsfølelse hos kommunens borgere, virksomheder og institutioner. Desuden følger en del indirekte fordele som følgevirkninger af de forskellige tiltag. Et eksempel på dette er, at kommunen renoverer eller bygger nye kommunale bygninger og derigennem sikrer det lokale erhvervsliv projekter og arbejde. De indsatser som klima- og bæredygtighedsstrategien fører med, vurderes at give Hjørring Kommune fordele på flere områder: Miljø (bæredygtighed) Vi bidrager til en mere bæredygtig verden, både på lokalt og globalt niveau. Borgerne Borgerne i kommunen tilbydes miljøvenlige løsninger, som er økonomisk fordelagtige. Der støttes op om og tages initiativ til energibesparende projekter for borgere, der således sparer penge. Hjørring Kommune gøres til et attraktivt sted at bo og fremstår som en ansvarlig kommune. Omstilling Kommunen bliver forberedt på fremtidens klimaudfordringer, kommunen kommer love, krav og reguleringer i forkøbet. Kommunen forberedes på nye standarter fx indenfor byggeri, kørsel mm. Økonomisk Med de energibesparende tiltag som udføres på kommunale bygninger, sparer kommunen penge, som kan investeres andre steder. Erhvervslivet Erhvervslivet bliver forberedt på de fremtidige love, krav og reguleringer i forhold til miljø, energi og klima. Gennem indsatserne arbejdes målrettet på, at private virksomheder og kommunen vil indgå partnerskab. Dette blandt andet i forhold til energibesparende projekter som byggerier, renoveringer mm. men også mange andre projekter, kan med fordele skabes ved et sådan partnerskab. Dette vil skabe flere opgaver og udvikling for erhvervslivet. Turisme Det gøres attraktivt for turister at besøge en kommune der tager ansvar for miljøet og handler bæredygtigt. Tilflyttere Det gøres attraktivt for borgere såvel som erhvervsdrivende at bosætte sig i Hjørring Kommune. Profil Hjørring Kommune bliver kendt for at tage ansvar for at fremme en bæredygtighed udvikling, at benytte metoden Globalt Fodaftryk og at minimere dette aftryk. Kommunen kan profilere og markedsføre sig som en bæredygtig kommune, der agerer både lokalt, nationalt og internationalt. Dermed fremstår Hjørring Kommune som en kommune, der agerer bredt og går skridtet videre end kommunegrænsen. Vi fokuserer ikke kun på klima, CO 2 eller vedvarende energi, i vores indsats tænkes helhedsorienteret og der arbejdes ud fra et bæredygtighedsperspektiv. 6

7 Klimatilpasning Med vores strategi og indsats, kan udfordringerne og skadevirkningerne i forbindelse med de klimaforandringer, som vi står overfor, minimeres. I Hjørring Kommune findes flere områder, som vil blive berørt af klimaforandringer. Klimaforandringerne vil fx medføre, at vandstanden i Uggerby Å og i Liver Å vil stige markant, dette kan føre til oversvømmelser i de omkringliggende områder. De stigende vandstande vil ligeledes få betydning for kyststrækningerne, hvor konsekvensen vil være tiltagende nedbrydninger. Storme og nedbørsmængder bliver ligeledes mere ekstreme og hyppige. Med strategiens indsats søges at komme disse klimaforandringer i forkøbet og mindske de negative konsekvenser fra disse. 7

8 Filosofien bag Vi ønsker at arbejde med et rummeligt perspektiv, der også inkluderer en inddragelse af kommunens borgere og virksomheder i ressourcebesparende tiltag. I Hjørring Kommune vil vi aktivt arbejde med en indsats, der udover et væsentligt fokus på klima, energi, og CO 2, inkluderer et bredere bæredygtighedsperspektiv. Vi ønsker at arbejde med et rummeligt perspektiv, der også inkluderer en inddragelse af kommunens borgere og virksomheder i ressourcebesparende tiltag. Netop fokus på forbrug af ressourcer spiller en væsentlig rolle i kommunens overvejelser i forbindelse med klimaog bæredygtighedsarbejdet. Disse overvejelser er grundlæggende for vores valg af den anvendte metode Globalt Fodaftryk. Metoden er baseret på en beregning af, hvordan vores brug af ressourcer, som ex. landbrugsprodukter og el mv., stemmer overens med de ressourcer, der er til rådighed såvel lokalt, nationalt og globalt. Beregningerne har dannet grundlag for en udpegning af hvilke indsatsområder, der med fordel kan arbejdes med på klima- og miljøområdet. Metoden fremlægges kort senere i strategien. Udover at fokusere på klima, energi og ressourceanvendelse arbejder vi på miljøområdet i Hjørring Kommune ligeledes med en helhedsorienteret bæredygtighedstankegang. Hermed menes, at vi i vores strategi tager økonomiske og sociale aspekter med i overvejelserne om hvilke projekter, der med fordel kan igangsættes og hvordan dette bedst gøres. 8

9 Metoden bag Hjørring Kommunes indsats på klimaområdet tager, som nævnt tidligere, udgangspunkt i metoden Globalt Fodaftryk og CO 2 -beregneren. Kort fortalt er Globalt Fodaftryk en metode, der bruges til at undersøge og belyse bæredygtigheden af ens forbrug. Hver gang vi forbruger noget, lægger vi beslag på et stykke jord. Det betyder fx, at når vi spiser et stykke brød forbruger vi et stykke landbrugsjord, når vi køber et møbel af træ, forbruger vi et stykke skov osv. Igennem vores forbrug af varer lægger vi altså beslag på arealer. Ikke kun i Danmark, men også rundt omkring i hele verden. Fx når vi køber ris, der har vokset på en mark i Asien eller køber møbler lavet af træ fra en regnskov. For at udregne ens globale fodaftryk tælles alle de arealer, der skal til for at producere alle de fornybare ressourcer, som fx alle danskerne bruger på et år. Resultatet vil være Danmarks Globale Fodaftryk. Dette skal herefter sammenlignes med det areal, vi har til rådighed til at producere ressourcerne, altså den såkaldte biokapacitet. CO 2 -beregneren er en metode til at udregne kommunens specifikke CO 2 udledning og kan dermed betragtes som et væsentligt supplement til arbejdet med det globale fodaftryk i forbindelse med kommunens klimaog bæredygtighedsstrategi. Verdensnaturfonden har beregnet alle landes Globale Fodaftryk. Når vi sammenligner os med andre lande ligger Danmarks Globale Fodaftryk højt. Faktisk fik vi i 2007 en 3. plads i at have det største fodaftryk, kun overgået af De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Endnu er der ikke de store erfaringer med metoden i Danmark, og Hjørring Kommune bliver dermed den første kommune i Danmark, som anvender det Globale Fodaftryk som en del af den kommunale planlægning og udvikling. 9

10 Baggrund Dette afsnit vil redegøre for baggrunden for denne strategi, og hvordan vi har arbejdet os frem til der, hvor vi står i dag. Kommuneplan 2009 I Kommuneplan 2009 opsættes rammerne for hvordan Hjørring Kommune vil arbejde med klima og energi: Kommende spor - mere klimahensyn, mindre energiforbrug Hjørring Kommune følger den globale debat om klima og energi. En debat der viser, at der er påtrængende globale udfordringer indenfor energiforsyning og CO 2 -nedbringelse. Derfor er det vigtigt, at der gøres en målrettet indsats på alle planer internationalt, nationalt, lokalt og privat. Hjørring Kommune vil derfor som opfølgning på arbejdet med Kommuneplan 2009 gennemføre et temaarbejde med fokus på klima og energi. Det præcise indhold i temaarbejdet er endnu ikke fastlagt, men vil fortsætte ud af de nye spor, der allerede er lagt ud med Kommuneplan Der skal blandt andet fokuseres på: Krav der kan og skal stilles vedrørende klima og energi i den fysiske planlægning. Overvejelser om indretning af boligområder, energiklasser for nybyggeri, brug af vedvarende energi og transportbesparende foranstaltning gennem god infrastruktur er emner, der kan tages op i den sammenhæng. Kommunale bygninger og ejendomme. Hvordan kan kommunen være foregangsfigur i forbindelse med nybyggeri, renoveringer og gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Kampagner og samarbejdsprojekter. Et element i temaarbejdet vil være, hvordan borgere og virksomheder kan inddrages i arbejdet med energibesparelse og klimatiltag. Der kan arbejdes med kampagner og undervisningsforløb, ligesom der med fordel kan søges etableret samarbejde mellem rådgivere og uddannelsesinstitutioner i forhold til energirigtigt byggeri. Klima Task Force Som opfølgning på Kommuneplan 2009 blev der i 2009 nedsat en Klima Task Force, hvis opgave det bl.a. var at udforme et oplæg til en klima- og bæredygtighedspolitik for Hjørring Kommune. Klima Task Force består af fem medlemmer, der alle kommer fra forskellige afdelinger i organisationen, herunder Teknik- & Miljøområdet og Plan & Udvikling. Hjørring Kommunes Globale Fodaftryk Efter nøje overvejelser besluttede Klima Task Force at anvende Global Fodaftryk som metode til at klarlægge og illustrere de forskellige indsatsområder samt balancen mellem vores forbrug og de ressourcer vi har til rådighed. I sommeren 2009 fik Hjørring Kommune beregnet hvor meget biokapacitet, der er til rådighed pr. person i Hjørring Kommune. Da det ikke er muligt at fastsætte, hvor mange varer der importeres og eksporteres i Hjørring Kommune som geografisk område, er det ikke muligt at udregne det præcise tal for fodaftryk pr. person i Hjørring Kommune. Derfor er fodaftrykket for Hjørring det samme som fodaftrykket pr. person for Danmark. 10

11 Resultatet af undersøgelsen blev præsenteret i notatet: Hjørrings Kommunes Globale Fodaftryk. Denne undersøgelse viser bl.a., hvor stort Hjørrings globale fodaftryk er i forhold til resten af verden (se nedenstående tabel). Hjørring Kommunes globale fodaftryk Hjørring Kommune Danmark Verden Fodaftryk pr. person 8,04 8,04 2,69 (gha) Biokapacitet pr. person (gha) 10,41 5,70 2,06 De primære årsager til, at biokapaciteten for kommunen overstiger såvel kommunens fodaftryk pr. indbygger samt den nationale biokapacitet, skyldes den forholdsvis lave befolkningstæthed, samt den høje grad af intensivt landbrug i kommunen. Som det ses af tabellen er kommunens fodaftryk 8,04 gha og dermed knap fire gange så høj som den biokapacitet, der er til rådighed pr. person på verdensplan, som er 2,06 gha. Det vil sige, at hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som os, ville vi have behov for fire jordkloder for at opretholde dette forbrug. Ud fra overstående betragtninger ønsker Hjørring Kommune at bringe balance i vores forbrugsregnskab. Det er vores mål, inden 2025, at skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug (globale fodaftryk) og de naturlige ressourcer (biokapacitet), der er til rådighed i Danmark. Dette vil svare til en reduktion af vores fodaftryk med ca. en tredjedel. For at finde frem til hvordan vi når dette mål, har det været nødvendigt at foretage en analyse af Hjørring Kommunes fodaftryk. Resultatet af denne analyse viste, at det største bidrag til fodaftrykket kommer fra energiaftrykket (CO 2 - aftrykket), nemlig 45 %. Vores energiaftryk kommer først og fremmest fra strøm, varme, transport og landbrug (samlet over 89 %). Det næststørste bidrag kommer fra de fødevarer vi spiser (jordbrugsaftryk og fiskeriaftryk) 39 %. Ud fra disse analyser har Hjørring Kommune udvalgt en række indsatsområder: Forsynings-, affalds- og transportplaner Energibesparende tiltag, herunder Klimakommune- og Kurveknækkeraftalen Bæredygtigt forbrug Dialog med virksomheder, borgere og landbrug Kortlægning af landbrugsaftryk Desuden er klimatilpasning valgt som sjette indsatsområde. Klimatilpasning dækker over de udfordringer, som kommunen står overfor i forbindelse med de ændringer i klimaet, der forventes at komme i løbet af de næste årtier. Eksempler på disse er større nedbørsmængder, stigende havspejl, kraftigere storme m.m. Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som os, ville vi have behov for fire jordkloder for at opretholde dette forbrug. 11

12 Hjørring Kommune ønsker i forbindelse med arbejdet med de seks indsatsområder at indtænke synliggørelse, inddragelse, viden og formidling for borgere og virksomheder i og udenfor kommunen. I de efterfølgende afsnit vil de enkelte indsatsområder blive beskrevet. For at klargøre hvordan vi indfrier disse indsatsområder og for at tilpasse vores kommunikation, har vi redegjort for de målgrupper, som vores kommunikation skal rettes til. Dette vil guide os til at præcisere vores kommunikation og markedsføring af projeket. Hvor? Internt i kommunen Kommunen som geografisk område Udenfor Hjørring Kommune Hvem? Alle kommunens medarbejdere Borgere, virksomheder, organisationer, landbrug i Hjørring Kommune Turister Tilflyttere: Borgere og virksomheder De forskellige indsatsområder præsenteres nedenfor. Her uddybes, hvordan vi ønsker at inddrage og kommunikere til de forskellige målgrupper. Som kommune ønsker vi at starte med at nedbringe vores eget energiforbrug og ændre vores adfærd. Dermed søger vi at blive et forbillede for borgere og virksomheder i kommunen. Dog vil mange indsatser komme til at foregå sideløbende, det vil sige, at mens vi starter med os selv, vil vi også inddrage andre aktører og kommunikere vores budskab ud til de andre målgrupper. 12

13 Indsatsområde: Forsynings-, affalds- og transportplaner Hjørring Kommune har pligt til at udarbejde en række planer og strategier inden for forsyning, affald, transport og trafik (f.eks. varmeplan og affaldsplan). Det er et ønske fra kommunens side, at disse planer skal afspejle de tanker og mål, som er beskrevet i denne strategi. Især i forbindelse med reducering af CO 2 udledning vil disse planer og strategier spille en vigtig rolle, men også i forhold til at udbygge produktion af vedvarende energi i kommune, samt at øge mængden af affald der genanvendes. De følgende afsnit beskriver hvorledes klima og bæredygtighed er tænkt ind i vores kommende varme- og affaldsplaner. Varmeplan Hjørring Kommune ønsker med sin varmeplan at skabe grobund for den videre proces med at udarbejde en varmeforsyningsstrategi, der er bæredygtig både økonomisk, socialt samt miljø- og klimamæssigt. I beregningerne for Hjørring Kommunes Globale Fodaftryk indgår også udledningen af CO 2. Lidt under 20 % af kommunens CO 2 udledning kommer som følge af varmeproduktion, hvilket svarer til ca. 2,2 ton pr. borger. Der er altså tale om et betydeligt potentiale for CO 2 reduktion på varmeområdet. Udarbejdelsen af varmeplanstrategien for Hjørring Kommune baseres på energipolitiske forlig udmøntet ved lov. Nedennævnte nationale målsætninger udgør rammerne for opstillingen af de konkrete målsætninger for varmeforsyningen i Hjørring: Udfasning af fossile brændsler på lang sigt med overgang til mere vedvarende energier med væsentlige reduktioner i drivhusgasudledningen til følge. I 2020 skal energiforbruget i Danmark falde med 0,5 % og CO 2 udledningen være reduceret med 20 %. Bygningsreglementets krav til nybygninger og renoveringer i den ældre boligmasse vedrørende isolering, tæthed og varmebehov skærpes med ca. 25 % i 2010 og igen i Distributionsselskabernes målstyrede registrering af energibesparelser gennem frivillige og lovpligtige pålæg. Hjørring Kommune har en vision om at være en bæredygtig kommune også på varmeforsyningsområdet. For at gøre den vision til virkelighed er forsyningsselskaberne og kommunen i samarbejdet nødt til at yde en målrettet indsats på en række områder. Disse områder kan være: Varmeforsyningen skal i videst muligt omfang baseres på kraftvarme/ overskudsvarme produceret på vedvarende energi som f.eks. affald, biomasse, biogas, geotermi og overskudsvarme fra industriprocesser. Den kollektive varmeforsyning skal tilpasses og dimensioneres til en fremtid med lavenergi- og passivbyggeri. Fremme lavenergi- og passivbyggeri samt energieffektivisering hos alle typer forbrugere, hvor kommunens forvaltninger og institutioner viser vejen. Affald og biomasse skal kun anvendes til kraftvarme i det omfang, det kan påvise at have en CO 2 13

14 Hjørring Kommune vil forpligtige sig til at nedsætte mængden af affald fra egne institutioner. reducerende effekt. Størst mulig CO 2 -reduktion og dermed reduktion af kommunens globale fodaftryk, gennem formindsket anvendelse af fossile brændsler såsom olie og naturgas. Lokale energiressourcer som biogas, vind og geotermi skal produceres/anvendes og prioriteres. Driftssamarbejdet mellem energiog varmeforsyningsselskaber intensiveres af klima- og miljømæssige årsager. Affaldsplan Hjørring Kommune ønsker en solid miljøprofil, og affaldsområdet spiller en afgørende rolle i indsatsen for en mere miljøvenlig kommune. Brændbart affald har igennem mange år været udnyttet til både varme- og elproduktion. Regeringens Affaldsstrategi lægger op til, at klimapåvirkningen skal medtænkes i kommuners affaldsplaner, især hvad reduktion af drivhusgasser angår. Hjørring Kommune ønsker at gøre en aktiv og målrettet indsats for, at forbruget af ressourcer og energi skal være så bæredygtig som muligt. Som et værktøj bruges opgørelse af kommunens Globale Fodaftryk. Helt konkret vil Hjørring Kommune forpligtige sig til at nedsætte mængden af affald fra egne institutioner. Kommunen har således for første gang forpligtiget sig til konkret at arbejde for nedbringelse af affaldsmængderne. I den samlede affaldsplan for kommunerne Brønderslev og Hjørring fra 2009, er der en række initiativer, som er med til at nedsætte kommunernes klimabelastning: Mere affald til genbrug og mindre til deponi. Optimering af affaldsforbrændingen og udvidelse af varmemarkedet. Optimering og effektivisering af affaldsindsamlingen. Anvende og videreudvikle begreberne klimanytte og det Globale Fodaftryk. At kommunerne sætter krav ved egne indkøb, f.eks. om minimalt brug af emballage. At klimapåvirkningen tages med i vurderingen af forskellige løsningsforslag på affaldsområdet. Informationskampagner med konkrete anvisninger til affaldsminimering, såsom Nej tak til reklamer, hjemmekompostering m.m. Ved at genanvende affald til nye råstoffer er energiforbruget lavere end ved udvinding af jomfruelige råstoffer. Et lavere energiforbrug giver et mindre udslip af CO 2 til atmosfæren, og genanvendelsen er dermed til nytte for klimaet. Ved eksempelvis at genanvende 1 kg. aluminium mindskes CO 2 udslippet med 10 kg. i forhold til udvinding af nyt aluminium. Klimanytten varierer afhængig af de forskellige affaldstyper og råstoffer. Den nuværende affaldsbehandling i kommunerne Brønderslev og Hjørring har en klimanytte på tons CO 2 om året, svarende til 1,3 tons pr. indbygger. Vi vil arbejde for, at affaldssektorens negative påvirkning mindskes og omvendt, at klimanytten øges. Dette skal ske dels ved at reducere affaldsdannelsen, mindske CO 2 belastningen ved indsamlingsordningerne samt i videst muligt omfang, at genbruge eller på anden måde nyttiggøre affaldet. 14

15 Transportplan Hjørring byråd har vedtaget en grøn transportpolitik for bæredygtig transport. Byrådets mål er: At behovet for om- og udbygninger af vejnettet minimeres gennem påvirkning af trafikanternes adfærd. At det kommunale trafikstinet vedligeholdes og udbygges med henblik på at forbedre cyklisternes sikkerhed og tryghed. At det rekreative stinet vedligeholdes og udbygges af hensyn til borgernes og turisternes mulighed for rekreation og naturoplevelser. At fremme brugen af miljørigtige transportformer samt begrænse biltrafikkens støjgener, energiforbrug og CO 2 -emission. Hjørring Kommune har i 2009 desuden vedtaget en plan for udvikling af cykelstinettet i kommunen. Det er målet: At cyklens andel af transportarbejdet øges til gavn for borgernes sundhed, miljøet og trafikafviklingen. Dette skal primært ske ved at flytte de korte ture fra bil til cykel. I Klimakommissionen rapport fra september 2010 er anbefalingerne om fremtidens transport: Persontransporten og fragten af varer skal være mere energieffektiv. I 2050 kan energiforbruget reduceres med pct., bl.a. på baggrund af et stort skift fra forbrændingsmotorer til elmotorer. Transportsektoren skal på sigt omlægges til el og biobrændsler. I Hjørring Kommune vil vi følge disse anbefalinger og ønsker derfor at påbegynde en proces, der har til mål at gøre kommunen fri for anvendelse af fossilt brændstof til transport. Dette er en længerevarende proces, men kommunen vil allerede nu tage de første skridt. 15

16 Indsatsområde: Klimakommune og energibesparende tiltag Hjørring Kommune havde i 2009 et forbrug på ca. 62,5 mio. kr. for el, varme og transport (kørselsgodtgørelse og brændstof). Nedenstående tabel viser, hvordan forbruget fordeler sig på el, varme og transport samt hvor stor en CO 2 udledning de tre områder bidrager med, og hvilket globalt fodaftryk det svarer til. Hjørring Kommunes energiforbrug DKK Energi MWh CO 2 Ton GFP gha El Varme (graddag korrigeret) Transport Affaldsbehandling (AVV og MV) I alt Inden udgangen af 2011 ønsker kommunen at indføre elektronisk registrering af alt forbrug af el, varme og vand i de kommunale bygninger. Som det ses af tabellen udleder Hjørring Kommune som virksomhed ca ton CO 2 om året, svarende til et globalt fodaftryk på ca gha. Klimakommuneaftale og Kurveknækkeaftale Den 29. april 2010 indgik Hjørring Kommune og Danmarks Naturfredningsforening en Klimakommuneaftale. Denne aftale forpligter Hjørring Kommune til at reducer vores CO 2 udledning med 3 % om året frem til Kurveknækkeaftalen er en aftale, som Hjørring Kommune har indgået med Elsparefonden. Denne trådte i kraft 1. januar 2008 og er gældende til d. 31. december 2010, herefter forventes den at blive forlænget. Aftalen forpligter Hjørring Kommune til at reducere elforbruget med 5 % i aftaleperioden i forhold til forbruget i Reduktionsmålet gælder det samlede elforbrug i alle kommunens institutioner og administrationsbygninger. For at kunne opfylde de mål og forpligtelser som Klimakommune- og Kurveknækkeaftalen sætter, vil Hjørring Kommune satse på en firedelt strategi: 1. Elektronisk registrering af forbrug. 2. Energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger. 3. Energibesparelser gennem ændret adfærd hos kommunens medarbejder. 4. Udskiftning af kommunens køretøjer til mere energirigtige. Indførelse af elektronisk registrering af forbrug Inden udgangen af 2011 ønsker kommunen at indføre elektronisk registrering af alt forbrug af el, varme og vand i de kommunale bygninger. Således at det vil være muligt for de ansvarlige medarbejdere at følge forbruget time for time. Dette vil i sig selv være med til at nedsætte vores forbrug, da det vil gøre det nemmere at få det unødvendige forbrug identificeret. Energibesparende tiltag: renovering Der er et stort potentiale for energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger, disse investeringer vil kunne tjene sig selv hjem på 16

17 forholdsvis kort tid. Samtidigt vil disse kunne have andre positive følgevirkninger såsom forbedret indeklima og en tilpasset temperatur. Energibesparende tiltag: adfærd Det er Hjørring Kommunes ønske at reducere kommunens energiforbrug med 5-9 % gennem påvirkning af medarbejdernes adfærd. På baggrund af erfaringen fra andre kommuner er dette et realistisk mål. Det er dog også en erfaring, at denne indsats for ændret adfærd skal være en fortløbende indsats således at fokus opretholdes. Påvirkning af medarbejders adfærd kan forgå gennem kampagner, konkurrencer og indføjelse af miljøledelse på de enkle institutioner. Udskiftning af kommunens køretøjer Hjørring Kommune råder over en lang række køretøjer, så som biler til hjemmeplejen og teknik- og miljøområdet, samt traktorer, lastbiler og større maskiner i Park og Vej-afdelingen. Det er Hjørring Kommunes ønske at reducere kommunens energiforbrug med 5-9 % gennem påvirkning af medarbejdernes adfærd. Det første skridt på vejen til at reducere udledningen af CO 2, som stammer fra kommunens transport, vil være at få kortlagt hvilke køretøjer kommunen råder over, samt at få udarbejdet en plan for hvilke køretøjer der skal udskiftes og hvornår. Langsigtet mål Det er Hjørring Kommunes ønske at Klimakommuneaftalen på længere sigt kommer til at være gældende for hele Hjørring Kommune som geografisk område, og ikke kun for Hjørring Kommune som virksomhed. 17

18 Indsatsområde: Bæredygtigt forbrug For at fremme bæredygtigheden i forbindelse med kommunens indkøb vil det være relevant at redefinere hvad, der forstås som bedst og billigst, når der købes ind. Målsætningen på indkøbsområdet i Hjørring Kommune er, at kommunen som udgangspunkt køber efter bedst og billigst princippet. Dette betyder, at man i tilfælde, hvor prisen er det væsentligste parameter, køber den billigste vare. Ligeledes er det målet, at Hjørring Kommune i videst mulig omfang optræder som én samlet kunde, for den bedste udnyttelse af storindkøbsaftaler i de tilfælde, hvor fordelene ved samlet centralt indkøb ikke begrænser andre vigtigere fordele ved decentrale indkøb. I overensstemmelse med EUs regler på indkøbsområdet, har kommunen som indkøber pligt til, at leverandører gives lige vilkår i en indkøbs-, udbuds- og tilbudssituation. Således må en lokal leverandør ikke prioriteres over en anden leverandør, der leverer en vare, som lever bedre op til bedst og billigst princippet. Dog ønsker kommunen i de tilfælde, hvor det er muligt indenfor de lovgivningsmæssige rammer, at handle hos lokale virksomheder og forhandlere, hvor disse er konkurrencedygtige. Hjørring Kommune har en overordnet klima- og bæredygtighedsstrategi, der bygger på en vision om ressourcebesparelser for at nedsætte kommunens globale fodaftryk og herunder blandt andet leve op til forpligtelser om en nedsættelse af forbruget af el og udledningen af CO 2. For at denne vision kan implementeres i organisationen, vil det være hensigtsmæssigt, at disse hensyn indarbejdes i kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Via bæredygtige indkøb ønsker kommunen at være med til at minimere miljøbelastningen fra det interne forbrug, at fremme markedet for miljøvenlige produkter og at fremstå som et godt eksempel og en ansvarlig kommune. Effekten af bæredygtigt indkøb kan være lavere energiforbrug og færre CO 2 udledninger ved køb af grøn IT og el-artikler, mindre luftforurening og anvendelse af færre farlige kemikalier ved køb af miljømærkede rengøringsartikler og legetøj uden ftalater. For at fremme bæredygtigheden i forbindelse med kommunens indkøb vil det være relevant at redefinere hvad, der forstås som bedst og billigst, når der købes ind. Af områder, det kunne være relevant at se nærmere på i forbindelse med indkøb i Hjørring Kommune, kan nævnes følgende: Det vil være relevant at indføre en bæredygtig miljøpolitik for indkøb i Hjørring Kommune, hvor der stræbes efter i stigende grad at stille leverandørkrav om miljømærkede produkter eller lignende krav, der lever op til diverse miljømærkninger. Her tænkes på alle leverandører, lige fra el-leverandører til fødevareleverandører. fx I forbindelse med en bæredygtig miljøpolitik skal der foretages en kortlægning af udvalgte områder af kommunens indkøb. Denne kortlægning skal danne grundlag for at foretage beregninger og prioriteringer af på hvilke områder, der kan være en samlet gevinst at hente ved ændrede indkøbsmønstre og miljømærkningskrav. Der ønskes at oprette netværk for lokale virksomheder/leverandører. Disse netværk skal ruste virksomheder og leverandører til at leve op til såvel gængse miljøkrav på udbud og sam- 18

19 tidig ruste dem bedre til at give tilbud på udbud udenfor kommunen, hvor der ligeledes stilles miljøkrav. Når der tages stilling til miljøkriterier på indkøb, bør indkøbsfunktionen sparre med relevante fagpersoner som ex. en IT ansvarlig ved køb af printere og computere. Hermed opnås mulighed for at træffe bredt funderede og tværfaglige beslutninger. Det er væsentligt, at alle decentrale indkøbere rustes til at tænke klima og bæredygtighed ind i indkøbene. Derudover skal indkøbere sikres adgang til, og vænnes til, at anvende central faglig rådgivning om miljø og indkøb. Ligeledes er det afgørende, at kommunalt ansatte med adgang til at foretage indkøb oplyses om betydningen af at tænke i ressourceforbrug. Den enkelte kommunale medarbejder bør i højere grad gå via indkøbscentralen for at indkøbe, eller i stigende grad koordineret indkøbet med andre medarbejdere, frem for at bestille varer kun til eget forbrug og til en kortere periode. Herved kan man undgå såvel unødig fakturering, CO 2 udledninger samt unødige økonomiske udgifter i forbindelse med fragt. Transport i kommunen som virksomhed udgør en væsentlig del af såvel økonomiske udgifter som CO 2 udledning. I forhold til indkøb bør man se på typen og antallet af leasede biler til intern anvendelse og disses brændstofforbrug. Her kan med fordel allerede ved kontraktfornyelse i 2011 tages højde for nye EU krav om tilladte udledningsgrænser for CO 2 /km for visse offentlige køretøjer. Disse EU-krav træder i kraft i I forhold til transport af indkøbte varer, bør det undersøges hvilke muligheder der er for at påvirke dette område i indkøbspolitikken. Da lang transport af varer kan medvirke til en øget udledning af CO 2 bør dette undersøges. I daginstitutioner kan der med fordel foretages visse decentrale indkøb, hvorigennem institutionsbørnene kan lære om sammenhænge mellem klima, miljø og forbrug. Hermed kan indkøbet anvendes som en dannende aktivitet. Ved køb af økologiske fødevarer, der overordnet bør tilstræbes for at nedsætte det globale fodaftryk for kommunen, er det nødvendigt samtidig at medtænke omlægning af madvaner for at det ligeledes bliver økonomisk bæredygtigt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at køb af økologiske fødevarer i institutioner langt hen ad vejen kan foretages uden en merudgift, men dog kun hvis der samtidig foretages ændringer af sammensætningen af indkøbte fødevarer. Der bør indføres en politik på området. Det er afgørende, at man ved vurderinger om bedst og billigst ikke lader økonomien for indkøb følge kalenderåret, men derimod også får mulighed for at inddrage et mere eller mindre langsigtet perspektiv, således at man på økonomiområdet overvejer, hvad der bedst kan betale sig også på længere sigt. Dette kan evt. finansieres som ESCO projekter i opstartsfasen, hvis det ikke er muligt at finansiere indkøb af produkter, der på kortere sigt ikke fremstår som billigst men som på længere sigt er de billigste. Det er hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med bedst og billigst princippet ligeledes medregner energieffektiviteten for el-produkter, da dette kan have nævneværdig betydning for udfaldet af hvilke produkter, der fremstår som bedst og billigst. Hermed vil de umiddelbart billigste til tider fremstå som de dyreste på sigt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at køb af økologiske fødevarer i institutioner langt hen ad vejen kan foretages uden en merudgift 19

20 Indsatsområde: Dialog med virksomheder, landbrug og borgere Visioner, planer og strategier flytter intet i sig selv. Drivkraften ligger i høj grad i et samspil mellem kommunen, borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, landbruget mfl. Sammen kan vi nå målet og udvikle en bæredygtig og attraktiv kommune. Derfor ønsker vi at indgå i dialog og samarbejde med de relevante parter i Hjørring Kommune. Kommunens forskellige roller Som kommune har vi flere roller i forhold til arbejdet med klima og bæredygtighed i Hjørring. Vi har en myndighedsrolle i forhold til at kontrollere og sikre, at miljøet og naturen beskyttes i henhold til den aktuelle lovgivning. Som kommune har vi ligeledes en stor interesse i, at vores kommune udvikles og fornyes så alle i kommunen får gavn af dette. Derfor har vi ligeledes en rolle som en inspirerende guide, der skal støtte mulighederne for udviklingsprojekter blandt borgere, virksomheder og institutioner. Desuden ønsker vi at skabe de bedste rammer for kommunens borgere, virksomheder og institutioner til at tilegne sig ny viden, blive inspireret til nye projekter mm. Som kommune har vi derfor ligeledes en rolle som formidler og planlægger. Virksomheder Udover det nutidige samarbejde, der finder sted mellem virksomheder og kommunens tilsynsførende miljømedarbejdere, vil det være relevant at styrke dette samarbejde og denne dialog med henblik på at handle mere bæredygtigt. I denne henseende skal der etableres gensidigt forpligtende partnerskaber mellem private virksomheder og kommunen, Offentlig-Privat Partnerskab, hvor der arbejdes ud fra et ønske om i stigende grad at få miljøbeskyttelse, bæredygtighed og erhvervsudvikling til at gå hånd i hånd. Ligeledes arbejdes ud fra et ønske om at fremme dialogen i en retning, så offentlige myndigheder og den private sektor bedre kan sætte sig i hinandens sted og gennem gensidig forståelse trække i samme retning. Desuden skabes positive muligheder for at udnytte hinandens viden og specialkompetencer. Som et eksempel på et lignende netværkssamarbejde mellem myndigheder og private virksomheder kan nævnes Green Network, der startede i 1992 med kommunerne, Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart og Horsens. Det primære omdrejningspunkt i dette netværkssamarbejde er tekniske miljøforbedringer, men inkluderer derudover traditionel miljøledelse. Udover at involvere udvidet dialog mellem den tilsynsførende myndighed og den enkelte private virksomhed, kunne et sådan samarbejde rumme kurser, foredrag og ERFA-grupper virksomhederne imellem. Her vil interesserede virksomheder have mulighed for at deltage og indhente viden og/eller udveksle erfaringer om praktiske måder at gribe miljøforbedringer an på. Eksempelvis vil virksomheder kunne udveksle erfaringer om bedst tilgængelige teknikker affaldsbehandling mv. samt udveksle erfaringer om startvanskeligheder samt godt i gang og hvad så nu? erfaringer. Ved sådanne tiltag ville det være nødvendigt at udarbejde et koncept, der giver virksomheder i kommunen et incitament til at deltage i netværket. 20

21 Her tænkes blandt andet på muligheden for, at virksomhedens deltagelse synliggøres i lokalmiljøet evt. i form at et globalt fodaftryks flag, der evt. skal fornyes hvert år via miljømæssige forbedringer i virksomheden. På den måde kan virksomheden markedsføre sig på dette. Ligeledes kan et incitament for deltagelse være udsigterne til de økonomiske gevinster, der følger i kølvandet på ressourcebesparelser. Et koncept som vil være fordelagtigt at satse på i forhold til de erhvervsdrivende, er det landsdækkende projekt Grøn Butik. Dette er en diplomordning for butikker, som løbende sætter fokus på miljø og energi i forbindelse med butikkens drift og varesortiment. Fordelene for en såkaldt Grøn Butik er økonomiske besparelser, en grøn profil og en synliggørelse af deres miljøindsats. Et andet tiltag, hvor der med fordel kan startes samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder, er ved byggerier og renoveringer. Her kan udføres store energibesparende projekter, hvor begge parter med store fordele, kan gøre brug og nytte af hinandens position, viden og midler. Turisme Hjørring Kommune ønsker at fremstå som en miljøansvarlig kommune, der satser på en bæredygtig udvikling. Denne oplevelse skal turister, som besøger kommunen, også have. Derfor gøres en indsats, for at rette strategiens budskab mod turisterne som målgruppe. På denne måde vil Hjørring Kommune profilere sig ud over kommunegrænsen og fremme turisterhvervet i kommunen. Vi ønsker at rette vores initiativer mod turister fra både ind- og udlandet. Mulige initiativer kan være, at fremme affaldssorteringen i sommerhusområderne, at fremme energirigtige tiltag, som solfangere i sommerhusene samt at fremme energirenovering og passivhusbyggeri i sommerhusområderne. På den måde vises, at Hjørring Kommune er en ansvarsbevidst kommune, der tager miljøspørgsmålet alvorlig. Vi ønsker at vise, at Hjørring Kommune byder på interessante besøgsmål i forhold til den bæredygtige tankegang. Dette kan gøres på vores hjemmeside ved at informere om bæredygtige overnatningssteder, bæredygtige spisesteder, grønne butikker, passivhus byggerier og andre relevante initiativer, der passer ind i et bæredygtigt turismeprodukt. Ligeledes kan vores budskab synliggøres ved at udføre kampagner og aktiviteter de steder turisterne besøger. Landbrug I overensstemmelse med regeringens Grøn Vækst strategi, der skal gøre landbruget mere bæredygtigt, vil Hjørring Kommune arbejde for at fremme muligheden for lokalisering af biogasanlæg i kommunen. Ifølge regeringen skal 50 % af al husdyrgødning anvendes til produktion af grøn energi i Der ses et væsentligt potentiale for produktion af biogas i kommunen. En produktion, der vil kunne gavne såvel landmændene, som medvirke til at opfylde kommunens målsætninger om en øget anvendelse af vedvarende energi. Dette vil spille en væsentlig rolle for en nedsættelse af kommunens globale fodaftryk og samtidig gavne landbrugserhvervet. Udover arbejdet med biogasanlæg vil kommunen kortlægge det specifikke landbrugsaftryk for herigennem at finde nye indsatsområder på land- 21

22 brugsområdet. Mere om dette arbejde findes under afsnittet Indsatsområde: Kortlægning af landbrugsaftryk. Som en mulighed for at nedsætte kommunens globale fodaftryk, samt at stile efter Regeringens plan om i 2020 at have fordoblet omfanget af arealer med økologisk landbrugsdrift i forhold til 2007 niveau, vil der indgås dialog med kommunens landmænd og disses interesseorganisationer om muligheder for omlægning til en større grad af økologisk drift, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Dette punkt vil vedrøre dialog om muligheder for arealbaserede eksterne tilskud til økologisk drift, blandt andre fra EU. Vi ønsker at igangsætte initiativer, hvor borgerne i Hjørring Kommune kan indgå i et samarbejde med kommunen og med hinanden, og hvor ideer til projekter kan udvikles. Borgere Borgerne er vigtige aktører i indsatsen for at nedsætte Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Ved at motivere kommunens borgere til at handle og tænke mere klima- og bæredygtighed i deres forbrug, kommer vi et stort skridt nærmere vores mål. Derfor satser vi på åbenhed, samarbejde og en konstruktiv dialog med borgerne. Vi ønsker at igangsætte initiativer, hvor borgerne i Hjørring Kommune kan indgå i et samarbejde med kommunen og med hinanden, og hvor ideer til projekter kan udvikles. Dette kan udføres ved at arrangere møder for borgerne, lave netværk og være behjælpelige med at igangsætte projekter, som borgerne brænder for. På denne måde søger vi at skabe en opbakning og tilhørsforhold til de projekter der igangsættes. 22

23 Indsatsområde: Kortlægning af landbrugsaftrykket Ifølge beregninger udgør det globale fodaftryk for landbruget i Hjørring Kommune 31 %, mens landbruget udgør 32 % af kommunens CO 2 aftryk. Målsætningen på dette område er inden udgangen af 2012 at have kortlagt landbrugsaftrykket for kommunen. Dette giver mulighed for at identificere områder, udover biogas området, hvor man med fordel vil kunne arbejde for en nedsættelse af landbrugsaftrykket. Eksempelvis vil vi i kommunen se nærmere på, hvilke specifikke energikrævende processer, der er forbundet med produktionen af landbrugsafgrøder og hvilke eventuelle miljøvenlige teknologier, der vil kunne medvirke til en nedsættelse af energiforbruget på disse områder. Desuden vil en kortlægning af landbrugsaftrykket give mulighed for specifikt at udpege områder med oplagte ressourcebesparende muligheder, hvilket vil kunne gavne såvel de enkelte landmænd som medvirke til en nedsættelse af kommunens samlede fodaftryk. 23

24 Indsatsområde: Klimatilpasning Mens klimaforandringer og CO 2 neutralitet er på agendaen i de fleste danske kommuner, er der en tendens til, at klimatilpasning endnu ikke i lige så høj grad er et højaktuelt emne. Dette kan naturligvis skyldes den usikkerhed, der er forbundet med udsigterne til, hvilke ændringer, vi kommer til at opleve og i hvilken grad de viser sig. Dog er det en nødvendighed, allerede før klimaændringerne erfares for alvor, i planlægningsøjemed at medtænke, hvorledes man kan begrænse skaderne fra bl.a. ændrede nedbørsmønstre og mængder eller i bedste fald gennemtænke løsninger, hvor effekterne fra klimaændringerne kan anvendes på en positiv måde. Udsigterne til den globale opvarmning og medfølgende klimaændringer betyder, at der ligeledes er udsigter til havspejlsstigninger, ændrede nedbørsmønstre, generelt forhøjede temperaturer og, at der kan forventes hyppigere og kraftigere storme. Disse udsigter betyder, at man i Hjørring Kommune er opmærksom på hvilke tiltag, der med fordel kan medtænkes en tilpasning til varslede klimaændringer i relevant planlægning for at minimere mulige omfattende negative konsekvenser i kølvandet på disse forhold. I Hjørring Kommune er der igangsat flere projekter der, trods andet primært sigte, kan kobles til klimatilpasning som supplerende formål, hvormed det kan betragtes som en del af Hjørring Kommunes klimarelaterede arbejde. Desuden er der hos Hjørring Vandselskab igangsat projekter der retter sig specifikt mod klimatilpasning i kommunen. Af igangværende projekter i Hjørring Kommune, der kan relateres til klimatilpasning kan nævnes følgende: Kortlægning af de lavest beliggende arealer i kommunen. Øget årlig nedbør og mere koncentrerede nedbørsområder kan medføre flere problemer med oversvømmelser af blandt andet lavtliggende landbrugsjorder og medføre øget kvælstof, fosfor og pesticid udvaskninger til vandmiljøet. For at sigte efter at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet og for at sikre pleje af beskyttede naturtyper, kan landbrugsjorder i ådalene omlægges til naturområder med ekstensiv drift og naturpleje. Dette er et område, der allerede arbejdes med i Hjørring Kommune. Tiltaget med kortlægningen af lavtliggende områder i kommunen er igangsat som følge af vandrammedirektivet, der forpligter Hjørring Kommune til at arbejde for, at alt overfladevand i kommunen i 2015 har opnået god økologisk tilstand, sørge for spildevandsrensning, samt at naturarealer plejes med græsning og bedre vandforhold. I Grøn Vækst aftalen gøres blandt andet opmærksom på et mål om at nedsætte udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandsystemerne fra landbruget. Kortlægningen af aktuelle områder er i gang men endnu ikke sendt i offentlig høring (Juli, 2010). Resultatet af varslede klimaforandringer kan betyde, at udvælgelseskriterier for de lavtliggende områder skal revideres/udvides i takt med eventuelt ændrede nedbørsmønstre. Dette kan betyde at 24

25 antallet af områder defineret som lavtliggende udvides med tiden. Udover allerede igangsatte projekter i kommunalt regi kunne det være relevant at se nærmere på følgende tiltag: Grønne korridorer og grønne områder skal ligeledes medtænkes i planlægningen af klimatilpasningen. Disse områder kan med fordel anvendes til opbevaring af vandmængder. Med opbevaring af vand menes blandt andet planternes optag af vand og opsamlingsbassiner. I en sådan planlægning medtænkes typen af vegetation specifikt til formålet om et muligt stort vandoptag, uden at der nødvendigvis findes et stort vandbehov hos planten. Udover til opbevaring af vand kan de grønne områder medtænkes i byplanlægningen for at minimere graden af ubehag fra øget varme og tørhed om sommeren samt fugtighed og nedbør om vinteren. Hermed er det medvirkende til at forbedre forholdene for borgerne i byen. Sådan et tiltag kan evt. kobles til projekt Byens Vand eller medtænkes i anlæg og vedligeholdelse af grønne områder. Der bør efterstræbes offentlige debatter om indsatsen for, hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige/en god ide/ønskværdige i kommunen. Hermed høres borgernes ønsker og behov og samtidig stiger sandsynligheden for en højere grad af bred accept af diverse tiltag, da bagvedliggende diskussioner til en vis grad har været offentlige tilgængelige. Denne del bør kombineres af oplæg med debatter samt workshops. 25

26 Tværgående mål Kommunikation, dialog og oplysning er afgørende redskaber, som anvendes for at nå samtlige af vores mål. Det er yderst afgørende, at vi formidler og synliggør vores budskab og initiativer for at skabe indsigt, forståelse og opbakning hos medarbejdere, borgere og virksomheder i kommunen. Ligeledes er kommunikation et vigtigt element i at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og dermed nye borgere til Hjørring Kommune, desuden ses det også som et middel til at minimere fraflytning. Vores kommunikationsstrategi er dermed både rettet mod borgere, medarbejdere og virksomheder i Hjørring Kommune, men i høj grad også mod alle udenfor kommunegrænsen. På den måde skaber vi en profil for Hjørring Kommune, både internt og eksternt. I følgende uddybning af nedenstående indsatsområder for de tværgående mål, præsenteres mere konkrete tiltag som skal sikre, at vores mål indfries. Synliggørelse Som nævnt ønsker vi i fællesskab at skabe en synlig profil for Hjørring Kommune, til gavn og glæde for alle borgere i kommunen. Målet er, at Hjørring Kommune bliver kendt for at være en kommune, der handler bæredygtigt og tager ansvar for de miljø- og klimaudfordringer, vi står overfor. For at skabe denne profil, arrangeres offentlige aktiviteter, konkurrencer, kampagner og events som skal synliggøre budskabet. Eksempler på disse er energisparekampagner, cykelkampagner, affaldskampagner og kampagner for mindre ressourceforbrug. Ligeledes afholdes Energimesse og der deltages i messer og konferencer over hele landet. På lokale arrangementer som Dana Cup, Hjørring Dyrskue, Store Cykeldag mm., vil vi også være synlige med vores budskab. På baggrund af disse tiltag synliggøres vores budskab bredt, både internt i kommunen og eksternt udenfor kommunegrænsen. Gennem en informationsrig og inspirerende hjemmeside søges ligeledes en synliggørelse af vores mål, budskab og aktiviteter samt markedsføring af Hjørring Kommune. På hjemmesiden vil det være muligt for både borgere og virksomheder at finde inspiration til en mere miljøvenlig og energibesparende adfærd. På hjemmesiden kan man ligeledes følge de konkrete indsatser, der skaber vejen til de fastsatte mål. Ligeledes bliver det muligt at følge de såkaldte borgerprofiler, som er eksempler på borgere i Hjørring Kommune, som har ydet en ekstra indsats for en mere miljøvenlig adfærd. Desuden skabes synliggørelse og inddragelse gennem sociale medier som fx Facebook og Twitter. Gennem disse forskellige indsatser og aktiviteter søges at skabe en bæredygtig profil for Hjørring Kommune, både lokalt, nationalt og internationalt. Inddragelse Hjørring Kommune har ambitiøse mål for fremtidens klima- og bæredygtighedsindsats. Hvis disse mål skal indfries, er opbakning og samarbejde mellem kommunen, borgere, organisationer og virksomheder i kommunen en nødvendighed. Derfor satses der i høj grad på inddragelse af disse. I forhold til private virksomheder satses på at etablere 26

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat: CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune 2009

Teknisk baggrundsnotat: CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune 2009 Teknisk baggrundsnotat: CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune 2009 - 2 - Indholdsfortegnelse Indledning...- 4 - Globalt fodaftryk...- 5 - Klimakommune- og kurveknækkeaftalen...- 6 - Afgrænsning og metode

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere