Danske Soldaterforeningers Landsraad. Skriftlig beretning. Landsrådsmødet 10. april 2015

Transkript

1 Danske Soldaterforeningers Landsraad Skriftlig beretning Landsrådsmødet 10. april 2015 INDLEDNING Det er på ny i år en glæde at kunne aflægge en beretning til landsrådsmødet over et år, der efter min opfattelse har vist, at soldaterforeningsbevægelsen stadig har sin berettigelse og til fulde har forstået at leve op til sine opgaver og sit ansvar. Året har været præget af fortsat opfølgning på de mange temaer i regeringens veteranpolitik, men også forberedelser til Nordisk Stævne 2015 i Aalborg har krævet en stor indsats. Det er besluttet at gøre den skriftlige beretning lidt kortere i år og prioritere en del stof til en grundig mundtlig beretning og dermed lægge op til en levende drøftelse på landsrådsmødet. MEDLEMSSITUATION Antallet af tilsluttede landsforeninger er i det seneste år uændret 23, men medlemstallet i de 23 landsforeninger er i samme periode faldet fra til svarende til medlemmer eller 3½ % (sidste år minus 4 %). Det er naturligvis ikke opløftende, at vore gamle landsforeninger mister medlemmer, men desværre er det jo en naturlig udvikling. Så meget mere imponerende er det, at de tilbageværende yder en indsats, der over de seneste år omfatter nye indsatsområder ikke mindst engagement i veteransagen. Jeg er helt klar over, at mange gør meget for at styrke medlemstallet. Det hilser vi alle velkomment det er på alle måder en nødvendig aktivitet for dels at styrke foreningerne, dels at tiltrække yngre medlemmer. Det er med stor glæde, at Landsrådet tidligere på året modtog en ansøgning fra De Blå Baretter om at genindtræde i Landsrådet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Det er et klart og nødvendigt signal til vore mange samarbejdspartnere og ikke mindst Forsvaret om, at vi er en stærk og samlet organisation. Optagelsen af De Blå Baretter forudsætter landsrådsmødets tilslutning og en efterfølgende beslutning herom på De Blå Baretters repræsentantskabsmøde senere i april. De Blå Baretter har aktuelt medlemmer. ØKONOMI Landsrådets økonomi er fortsat sund og fremadskuende. Ikke alene er vi kommet ud af året med et rimeligt resultat, vi har også sparet lidt op, så vi kan afvikle Nordisk Stævne til juni på god og fornem vis. FORMANDSRÅDET OG PRÆSIDIET Jeg retter en stor tak til såvel formandsråd som præsidium for en god indsats i det forløbne år. Formandsrådets rolle, ikke mindst i de drøftelser vi har haft og formentlig skal intensivere med Forsvaret om deres opfattelse af soldaterforeningernes virke, og det samarbejde, der skal og bør være, vil utvivlsomt være vigtige temaer i de kommende år. Ikke mindst drøftelserne omkring soldaterforeningernes brug af Forsvarets faciliteter vil uvægerlig igen i 2015 blive et emne, der vil kræve en særlig indsats. En særlig tak til præsidiet for en stor indsats i forbindelse med forberedelserne til Nordisk Stævne FOLK & SIKKERHED Folk & Sikkerhed har gennem nu mange år været vores (politiske) talerør i forbindelse med forsvarsforlig, politiske aftaler om Forsvaret og enerådige beslutninger fra tilfældige forsvarsministre. Med Folk & Sikkerheds nye struktur, hvor alle fire søjler til sikring af et trygt samfund indgår med lige stor vægt, skal jeg opfordre ikke mindst Formandsrådet til at overveje og tage stilling til, om vore holdninger stadig og kun skal komme til udtryk gennem Folk & Sikkerhed. Folk & Sikkerhed gør en vigtig indsats vedrørende det nationale beredskab, men soldaterforeningernes profil og rolle kommer i dette forløb til at træde lidt i baggrunden. 1

2 NORDISK SAMARBEJDE Det nordiske samarbejde fortsætter ufortrødent. I oktober havde vi besøg af lederne fra de nordiske lande. Et godt og hyggeligt besøg. Forberedelserne til Nordisk Stævne er stort set på plads, og takket været en meget stor indsats fra besøgsstederne og fra Hjemmeværnet og Værnsfælles Forsvarskommando kan der gennemføres et pænt program i juni 2015, et program der stort set viser alle hjørner af dansk forsvar. Og med stor hjælp fra Aalborg Kaserner og ikke mindst vore landsforeninger med hjemsted i Aalborg, er der skabt gode og hyggelige rammer for stævnet. Jeg må dog erkende, at jeg er bekymret for Nordisk Stævnes fortsatte eksistens. Med de nye strukturer i ikke kun dansk forsvar men i alle de skandinaviske landes forsvar, bliver det i praksis i stigende omfang vanskeligere at afvikle stævner af denne karakter. Herudover skal jeg nævne, at stævnet udelukkende har social karakter. Hygge, kammeratskab og traditioner er væsentlige hjørnesten i alle soldaterforeninger og i samarbejdet med vores nordiske kammerater. Vi bør overveje, om der skal og kan være et mere fagligt udbytte af samarbejdet. SKYDNING Landsskydningen på 15 meter havde i 2014 deltagelse af 11 hold og 59 skytter, og landsskydningen på 200 meter havde deltagelse af 4 hold med i alt 26 skytter. Landsrådets Skydeudvalg håber, at flere skytter i landsforeningerne efterhånden deltager mere aktivt i konkurrenceskydningerne. Udvalget ved, at mange skytter er aktive ude i foreningerne, typisk ved riffelskydningen. Vandreplakette og præmier til vinderne vil blive tildelt på landsrådsmødet i Antvorskov. DYBBØL MØLLE En informativ beretning fra vore to Dybbøl bestyrelsesmedlemmer er vedhæftet denne beretning. Der skal lyde en stor tak for jeres engagement i arbejdet med Dybbøl Mølle. ENKELTSAGER Jeg undlader i denne beretning at gennemgå status på enkeltsager. På landsrådsmødet vil jeg gennemgå status på de væsentligste områder Det Nationale Monument og dets kommende informationscenter, flagdagen for Danmarks udsendte, veteranhjemmene, Frivilligt Veteranforum, Forsvarets Veteranforum m.v. men kun her konstatere, at der på alle områder sker rigtigt meget, og der er brug for alle gode kræfter i soldaterforeningsbevægelsen for at få fremdriften til at virke optimalt. Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle i landsforeningerne og Landsrådets præsidium for støtte og hjælp i præsidentfunktionen. Uden hjælp, råd, vink og venlig vejledning havde vi ikke kunnet nå så langt, som jeg syntes, vi er kommet. Jeg er glad for og stolt over, at vi er en organisation, der dels forstår at værne om traditioner og historie, og samtidig er en organisation, der har forstået at leve op til den udvikling, der er sket i Forsvaret. Jan Brun Andersen præsident for Landsrådet 2

3 Landsrådsmødet 2015 Beretning om Dybbøl Mølle Indledning 2014 blev det helt store jubilæumsår. Ikke blot omkring Dybbøl med 1864, men også første verdenskrig og landgangen i Normandiet. Oftest et festligt begivenhedsrigt år. For bestyrelsens vedkommende må det dog konstateres, at uanset vi var initiativtagere til en række ting omkring 1864 jubilæet, havde vi kun meget begrænset indflydelse på de forskellige initiativer, der afspilledes over året. Det bør nævnes her, at samarbejdet mellem slottet, historiecentret og møllen fortsat er meget fint For møllen var den store dag naturligvis 18. april, hvor Hendes Majestæt Dronningen med Prinsgemalen og Prins Joachim overværede og deltog i kransenedlæggelse, frokost på slottet samt gudstjeneste. Planlægningen og gennemførelsen af dagen var af Statsministeriet lagt i hænderne på Region Syd, som sad særdeles fast på alle beslutninger. Grundet en vis mangel på viden om gennemførelsen af et sådan arrangement fra planlæggernes side kom soldaterforeningerne og deres faner i klemme. Det var brandærgerligt for alle de deltagende faner, men vi fornemmede på den anden side i løbet af dagen det meget vigtige, at de mange tilskuere havde en dejlig, om end meget kold dag. Vi var også mange, der registrerede, at Hendes Majestæt Dronningen ikke glemte eller overså de mange faner. Trods den kolde vind var der vel samlet omkring mennesker oppe på Dybbøl Banke den formiddag. Alle dagens arrangementer forløb i øvrigt smertefrit med shuttle busser, mange telte med forplejning, vådt og tørt og mange aktiviteter rundt omkring, frimærkesalg, Dybbøl mærkesalg samt en række udstillinger. En flot dag for Dybbøl, selv om møllens rolle i det store hele indskrænkede sig til at stå der og se flot ud. Møllerboligen var dog stillet til rådighed for Hendes Majestæt med følge i en pause i begivenhederne på banken. Men også resten af året var møllen med, mest som kulisse til de mange begivenheder, jubilæet bestod af. Tv serien 1864 skal nævnes, selv om den har fået meget hårde ord med på vejen. Spørgsmålet er, om ikke manges skuffelse skyldtes for store eller forkerte forventninger. Der var flot spil og fantastiske billeder. Lidt ærgerligt, at møllen blev brugt som baggrund for de unges møde med stedet, for i dag foregår det jo ved historiecentret. Afgørende for os i bestyrelsen har været, at serien sammen med de andre begivenheder har medført et overvældende stort besøgstal på historiecentret, som desværre kun delvis har smittet af på møllen. Fremhæves skal også historiecentrets gennemførelse af overgangen til Als senere på året. I år var der mere end 200 foreningssoldater fra Danmark og Tyskland i originale uniformer, og med alle sejl sat til fik tilskuerne en meget flot oplevelse, krydret med markeder med datidens varer, ikke mindst kulinariske. Der har været særdeles stor opbakning fra Sønderborg Kommune og Museum Sønderjylland, og selv om hele Danmark var/burde være involveret i festlighederne, har det først og fremmest været et sønderjysk foretagende med en meget stor folkelig tilslutning. Vigtigst er vel, når dønningerne har lagt sig, at alle danskere for alvor har fået indpodet betydningen af begivenhederne i Møllehuset Huset har nu fungeret i snart to år. Betydningen af, at historiecentrets stab har fået tålelige vilkår, kan ikke understreges nok. Huset fungerer fint for bestyrelsen og andre med gang på stedet, dog kan vi allerede nu 3

4 forudse, at hvis udviklingen med antal besøgende og dermed antal af ansatte fortsætter, vil vi ret hurtigt igen opleve pladsmangel. Et nærmere kik på avlsbygningen for at finde muligheder kan godt blive aktuelt, og bør tages op af bestyrelsen i nær fremtid. Møllens generelle drift Møllen har haft forøget antal besøgende i Desværre ikke så flot som historiecentret, der kom op på over gæster. Møllen har haft ca , en fremgang på ca. 13 %. Det er nogenlunde samme fremgang, som slottet har haft, men altså ikke i nærheden af historiecentrets tal. Vi håber på et overskud på driften på små kroner. Grænseforeningens indsamling til møllens vedligeholdelse kom desværre på ingen måde op på de ønskede 5 mio. kroner. Resultatet blev 1.2 mio. kroner, som symbolsk blev overrakt møllens bestyrelsesformand ved Grænseforeningens årsmøde i foråret. I mellemtiden er oprettet en fond, hvori pengene indgår. Eneste bruger af fondens midler er vedligeholdelsesplanen for møllen. Denne metode har den fordel, at der fortsat kan tilflyde fonden midler. I fondens bestyrelse indgår Grænseforeningen samt møllens bestyrelsesformand. Møllens økonomi er således fortsat skrøbelig. Imidlertid arbejder alle på at få endnu bedre spin off af samarbejdet med historiecentret, og hvis blot 1864 effekten fastholdes nogenlunde, vil der være gode muligheder for mere omsætning omkring møllen. Skansegården Efter mange forsøg på at få noget op at stå med Dansk Røde Kors har bestyrelsen besluttet ikke at ofre flere kræfter på dette projekt. Det er aldrig lykkedes at få øvrige aktører til at være med til en beskrivelse og formidling af dels civilbefolkningens vilkår i en krigszone i 1864 og fremefter, samt om Røde Kors indsats fra den første start og også noget fremefter. Bestyrelsen ønsker at fokusere på vore kerneopgaver og har derfor skrinlagt alle planer med Skansegården. Fra skovridderen som repræsentant for ejeren (Naturstyrelsen) lyder det, at der ikke er nogle fremtidsplaner for gården (der i sin nuværende form er bygget efter 1864), og at den nuværende situation er uholdbar. Styrelsen vil analysere mulighederne. Men altså: Gården er ude af møllens regi igen. Bøffelkobbelhuset Bøffelkobbelhuset er indtil nu ikke blevet et særskilt lykkeligt bekendtskab. Husets tilstand er af en sådan karakter, at man kunne stille spørgsmål om dets bevarelse. Bestyrelsen arbejdet fortsat med at finde løsninger. Som næsten altid er det økonomien, der er problemet. Bestyrelsesformanden har blandt andet haft møde med Sønderborgs borgmester, hvor man har drøftet muligheden for en socialøkonomisk virksomhed i forbindelse med huset, betinget af at kommunen kunne finansiere en ordentlig renovering, der vil beløbe sig til omkring kroner. Bestyrelsen har nærlæst fredningsbestemmelserne for huset og har dels fundet ud af, at der ikke er tale om en bygningsfredning, og dels, at vi faktisk ikke helt lever op til fredningsbestemmelserne. Det har bestyrelsen iværksat et projekt for at få rettet. Bestyrelsen har endog overvejet, om vi skulle anmode om en affredning, men vi har dog droppet den ide igen. Dilemmaet er, at uden huset vil hele karakteren af mindet ændres uacceptabelt, og samtidig kan man argumentere for, at husets væg mod haven faktisk, i sin rolle som kulisse, indgår i fredningen. Vi arbejder videre med at finde løsninger. Som det seneste skud på stammen vil et bestyrelsesmedlem via sit netværk undersøge, om der skulle være muligheder for finansiel støtte hos Realdania Fonden. Andet I beretningen sidste år omtalte vi ansøgningen om optagelse af Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke som EU kulturarvssted (minder lidt om UNESCOs verdensarvsliste). Fordelen ville være en (masse) gratis omtale i hele EU området, og dermed flere besøgende fra udlandet. Desværre nåede vi ikke i mål, i hvert fald denne gang. Så møllen får ingen europæisk label lige nu. Også i år har der været enkelte sager om brug af møllen som logo. Blandt andet ville Kjeldsen Kager have møllen på en rund kagedåse til markedet i Kina. I forløbet var firmaets tilbud om betaling så ringe, at vi afstod. 4

5 I marts måned fandt en spændende begivenhed sted på Kallesmærsks Hede. Gennem et samarbejde mellem Forsvaret, Dybbøl og Fregatten Jylland fik man lejlighed til at prøveafskyde en 30 pundig fra fregatten samt en seks og tolv punds feltkanon fra skanserne. Resultaterne var overraskende for de deltagende eksperter. Man fik en bedre forståelse for omfanget af skader samt for gennemslagskraften henholdsvis spredning af kardæsker og så videre. Både på Dybbøl og ved fregatten har man herved fået værdifulde oplysninger til brug for formidlingen af både historien og af de skader, soldaterne fik påført. Ikke mindst blev der ført bevis for, at den tekniske udvikling medførte, at blokhusene i skanserne var nærmest livsfarlige for soldaterne at være i. Det vidste man jo godt i De danske soldater på vagt i skanserne lå det meste af tiden i bagterrænet under meget ringe vejrmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. På sidste bestyrelsesmøde besluttedes det at iværksætte et arbejde med at forbedre møllens hjemmeside, der er en del af Museum Sønderjyllands hjemmesidesystem. Vi har blandt andet fundet, at soldaterforeningsbevægelsens rolle ingen steder fremgår på hjemmesiderne. Det har vi indledt et samarbejde med Inge Adriansen om at ændre. Der er og vil ske en betydelig udskiftning i bestyrelsen. Samtidig har vi faktisk stort set udfyldt det arbejde, der blev iværksat, da det første store visionspapir blev lavet (først udarbejdet i 2008). Derfor har formanden og næstformanden gjort et indledende arbejde med at opdatere visionen og påbegynde et udviklingsarbejde, der formentlig vil kunne gennemføres i løbet af Bjarne G. Bagge og Knud Hansen 5