Sektor 5.50 Børn og Unge

Transkript

1 Sektor

2 Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18 årige. Således ligger ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed placeret i Børn og Unge. Aarhus Byråd vedtog i december 2008 børn- og ungepolitikken som grundlaget for arbejdet med børn og unge 0-18 år. Med afsæt heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Regnskabet for 2013 skal ses i lyset af denne vision. På tværs af alle effektmål, delmål og tegn er det generelle billede, at visionerne bliver indfriet for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune: De trives, lærer og udvikler sig og indgår i gode, mangfoldige fællesskaber. Samtidig er over 83 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med det dagtilbud, den skole eller det fritids- og klubtilbud, deres barn går i. Ser man lidt nærmere på de enkelte delmål og tegn, så viser regnskabet for 2013 en række konkrete gode resultater, som det er værd at fremhæve: Børnenes resultater ved de kommunale test, de nationale test og Folkeskolens Afgangsprøver ligger i 2013 på samme høje niveau eller højere end de foregående år. Specifikt hvad angår Folkeskolens afgangsprøver, så ligger karaktergennemsnittet for de aarhusianske folkeskoleelever for første gang siden 2008 over karakteren 7 og for sjette år i træk ligger det aarhusianske gennemsnit over landsgennemsnittet. Samtidig har 91 % af kommunens folkeskoleelever påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet folkeskole. Efter en stigning fra 82 % i 2009 til 91 % i 2012, er andelen, som påbegynder en ungdomsuddannelse i 2013 dermed fastholdt på samme niveau, som året forinden. Samtidig er frafaldet fra ungdomsuddannelserne lidt mindre end de foregående år. Med andre ord lykkes det i vidt omfang at sikre, at de aarhusianske børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau, og at de bliver rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb. Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fravær er svagt faldende, og samtidig er de foregående års positive resultater vedr. elevernes oplevelse af trivsel, anerkendelse, venskaber og mobning fastholdt i Andelen af de ældste elever, som ryger dagligt og ofte er fulde, ligger også markant lavere i 2013 end i 2009 og endelig er tandsundheden fortsat høj og stigende, både blandt 3- og 15-årige. Samlet set tyder det på, at de aarhusianske børn og unge generelt trives, er robuste og har selvværd, og at de på mange punkter udvikler sunde vaner.

3 Omvendt er der også en række konkrete regnskabsresultater for 2013, som fortsat kræver et intensiveret fokus: Ligesom de foregående år er der stadig for få børn med dansk som andetsprog, som har et alderssvarende dansk både ved 3 og 6 år: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der opnår frit skolevalg ved skolestart, er steget fra 19 % i 2009 til 30,3 % i men det betyder samtidig, at der stadig er knap 70 %, som ikke har et alderssvarende dansk ved skolestart. Der er også forsat færre sikre læsere på 8. klassetrin end på 3. klassetrin - og ved Folkeskolens Afgangsprøver er der stadig elever, som ikke står tilstrækkelig stærk. Udfordringen er ikke kun, at nogle unge mangler de nødvendige faglige forudsætninger for at klare sig videre i en ungdomsuddannelse og at mange af disse unge med en kommende reform af erhvervsuddannelserne kan blive mødt med karakterbaserede optagelseskrav. Det handler også om, at gabet mellem den lavest scorende fjerdedel og resten af eleverne er stigende eller med andre ord: at de aarhusianske folkeskoler har svært ved at få de fagligt svageste elever med i samme omfang som alle andre elever. Som i 2011 og 2012, viser regnskabet for 2013 også, at det stadig er vigtigt at arbejde for at sikre eleverne en oplevelse af medbestemmelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Dette er alt sammen afgørende for, at de seneste års positive udvikling i forhold til 95 % målsætningen ikke går i stå. Overvægt blandt elever på mellemtrinnet og i udskolingen er også en gældende udfordring, og det er kun omkring halvdelen af folkeskoleeleverne, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. motion. Endelig er der brug for at styrke kommunikationen til og med forældrene om, hvordan de kan bidrage til samarbejdet omkring børnenes trivsel, læring og udvikling. Samlet set viser regnskab 2013 således, at det generelt går godt, men også at der stadig er en række velkendte udfordringer på 0-18 års området udfordringer, som alle på forskellig vis handler om ulighed. Der er således fortsat er behov for en tidlig, forebyggende indsats for de mest udsatte børn og unge og en generelt styrket inddragelse af forældrene som ressource. Det allerede igangværende arbejde med den byrådsvedtagne Forebyggelsesstrategi og implementeringen af Folkeskolereformen fra skoleåret 2014/2015 og frem vil i sig selv adressere hovedparten af de gældende udfordringer. Folkeskolereformen og Forebyggelsesstrategien suppleres desuden af en lang række konkrete tiltag, så som målrettet tidlig sprogudvikling, inklusion, tværfagligt samarbejde omkring sundhed, mv. Herunder kommer endelig det fortløbende arbejde med at øge kvaliteten og sammenligneligheden af de oplysninger, vi har om børnene og de unge både som afsæt for at blive klogere på, hvordan vi hjælper børnene og de unge bedst muligt og tidligst muligt, og for at kunne følge, om alle børn bliver så dygtige, som de kan. 2. Mål for effekt og ydelser Børn og Unge-udvalgets drøftelser af effektmål og strategier i foråret 2012 resulterede i, at Budget 2013 i vid udstrækning blev en videreførelse af det gældende dvs. de samme fire effektmål, delmål og i vidt omfang også de samme tegn, som hidtil. Samtidig tilkendegav udvalget ønske om på sigt at opdatere effektmålene, lige som ambitionen om bedre tegn på kvalitet og bedre mål for børnenes relative udvikling i forhold til udgangspunktet blev fastholdt.

4 Overordnede effektmål Læring og udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål) Læring og udvikling Overordnet effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Indikator: Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog Status og målopfyldelse: Med afsæt i lov nr. 630 af 11. juni 2010, tilrettelægges sprogvurderingerne på følgende måde i Aarhus Kommune: Sprogvurderinger er obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats. For alle andre børn tilbydes sprogvurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Sprogvurderingsresultaterne for 2013 viser i hovedtræk to ting: Hvad angår de 3-årige med dansk som andetsprog, så er der fortsat behov for at styrke deres dansksproglige niveau. Således har kun 2,3 % af de 3-årige med dansk som andetsprog, der går i dagtilbud, et alderssvarende dansk. Hvad angår de 3-årige med dansk som modersmål, så viser regnskabsresultaterne, at det fortsat er rigtig svært at foretage det indledende skøn, som afgør, om et barn skal sprogvurderes (obligatorisk) eller blot skal have tilbuddet om en sprogvurdering (frivilligt). Nedenstående opgørelse bekræfter således det billede, man

5 også ser på landsplan: At det er svært at identificere de ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål, der ifølge EVA og Syddansk Universitet har et sprogstøttebehov 1, hvis der ikke foretages en sprogvurdering. Hvis det indledende skøn var let at foretage, så ville stort set ingen af de børn, som blev tilbudt en frivillig sprogvurdering, have sprogstøttebehov men i praksis er der altså knap 5 % af disse børn, som har et sprogstøttebehov. Omvendt ville stort set alle de børn, som får en obligatorisk sprogvurdering, have et sprogstøttebehov, hvis det indledende skøn var let at foretage men i praksis er det altså ikke tilfældet for godt 75 % af de børn, som får en obligatorisk sprogvurdering. De ca. 15 % med sprogstøttebehov svarer i Aarhus Kommune til omkring 450 børn pr. årgang. Med den gældende praksis finder man i Aarhus omkring 7 %, svarende til 123 børn. Siden 2010 og 2011 er andelen af 3-årige, som sprogvurderes, steget fra ca. 25 % til 59 % i 2013, og antallet af børn med sprogstøttebehov, som bliver fundet, er tilsvarende steget fra 77 børn i 2011 til 125 børn i Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 67 ud af disse 125 børn i 2013 er fundet ved en frivillig sprogvurdering dvs. hvor man som udgangspunkt ikke har forventet, at barnet har sprogstøttebehov, men hvor sprogvurderingen har vist noget andet. Hvis alle 3-årige skal kunne tilbydes den rette sprogstøtte, er det nødvendigt med et fortsat og styrket fokus på sprogvurderinger både hvad angår det indledende skøn, og hvad angår selve omfanget af gennemførte sprogvurderinger. Med afsæt i de foregående års budgetforlig er der allerede iværksat en lang række initiativer, som er målrettet disse udfordringer - herunder bl.a. byrådets udmøntning af 15 mio. kr. over perioden til en styrket sprogindsats på 0-6-årsområdet, som sætter særligt fokus på de 0-3årige og på børn med dansk som andetsprog. Andel 3-årige med dansk som modersmål, som har alderssvarende sprog Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) blandt de børn i dagtilbud, som - med afsæt i det pædagogiske personales indledende skøn - skal have en obligatorisk sprogvurdering 75,7 % ** - blandt de øvrige børn i dagtilbud, som får foretaget en frivillig sprogvurdering*** 95,6 % ** - 1 EVA 2011: Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

6 Andel 3-årige med alderssvarende sprog blandt de børn i dagtilbud, som - med afsæt i det pædagogiske personales indledende skøn - skal have en obligatorisk sprogvurdering med dansk som modersmål ,9% 67,2% 75,7% med dansk som andetsprog - - 1,7% 1,7% 2,3% blandt de øvrige børn i dagtilbud, som får foretaget en frivillig sprogvurdering*** med dansk som modersmål ,9% 95,7% 95,6% med dansk som andetsprog - - * * * Kilde: I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. *I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige med dansk som andetsprog. Af samme grund vil der ikke være nogen 3-årige med dansk som andetsprog i kategorien Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering). ** Fastsættelsen af tolerancetærskler for hver enkelt kategori af 3-årige med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog afventer valg og implementering af nyt sprogvurderingsmateriale, og afhænger desuden af, at en større andel 3-årige bliver sprogvurderet. ***Dvs. knap 5 % af de 3-årige med dansk som modersmål, som får foretaget en frivillig sprogvurdering, har ikke et alderssvarende sprog. Indikator: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Status og målopfyldelse: Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Som i resten af landet, gælder det også i Aarhus, at en væsentlig del af børnene med dansk som andetsprog har sværere ved at klare sig godt igennem uddannelsessystemet, end børn med dansk som modersmål. Aarhus Kommune sprogvurderer derfor alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen inden de starter i 0. klasse med henblik på at afdække behovet for støtte til at lære dansk som andetsprog. I forbindelse med skolestart i 2013 vurderedes 30,3 % af børnene med dansk som andetsprog at have tilstrækkelige danskkundskaber. Regnskabsresultatet ligger dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne målsætning, men indikerer dog, at der fra 2012 til 2013 er en stigning i andelen af børn, som er omfattet af det frie skolevalg, på ca. 10 % eller knap 3 procentpoint. I 2012 var det for første gang muligt at se det enkelte barns dansksproglige udvikling fra 3 år til skolestart. Som allerede nævnt ovenfor, så har kun 2,3 % af børnene med dansk som andetsprog et alderssvarende dansk som 3-årige. Det vil sige, at 97,7 % af disse børn har behov for sprogstimulering, når de er 3 år. Be-

7 tragter man de samme børn igen ved skolestart, så har mere end 60 % af disse børn haft en dansksproglig fremgang, der populært sagt ligger ud over, hvad man kunne forvente dvs. disse børn har på tre år oplevet en fremgang, som det normalt ville tage mere end tre år at opnå. Selv om det tilsyneladende nu går i den rigtige retning med den dansksproglige udvikling blandt børn med dansk som andetsprog, så er der dog fortsat for mange af disse børn, som er bagud på point ved skolestart. Samtidig er det vigtigt at understrege, at også de børn med dansk som andetsprog, som har tilstrækkelige danskkundskaber ved skolestart, har brug for en fortløbende sprogstimulering for at fastholde et alderssvarende niveau. Det er stadig relativt ny viden, hvor svagt et dansksprogligt afsæt, børn med dansk som andetsprog har ved 3 år men det illustrerer i sig selv vigtigheden af en tidligere og mere intensiv sprogindsats på 0-3- årsområdet og et stærkere samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling. Det kræver således et langt sejt træk at ændre markant på andelen af børn med dansk som andetsprog, der har frit skolevalg ved skolestart. Børn og Unge har de seneste år iværksat forskellige indsatser på 3-6-årsområdet for at fremme børnenes dansksproglige udvikling, herunder bl.a. Investering i Børns Fremtid, omlægning af 4avejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. Samtidig blev der i forlængelse af regnskab 2012 iværksat målrettede indsatser på 0-3-årsområdet, som - udover det særlige sproglige fokus - også inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns sproglige udvikling. Nogle af disse indsatser er finansieret af førnævnte byrådsbevilling på 15 mio. kr. til over en fireårig periode at intensivere de målrettede indsatser for de 0-6-årige børn, så man så tidligt som muligt iværksætter sprogstimulerende indsatser til børn, som har et sprogstøttebehov. Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 30,3 % >40,0 % - 9,7 Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 19 % 25 % 27,1 % 27,5 % 30,3 % * Børn med dansk som andetsprog er her afgrænset på baggrund af Undervisningsministeriets definition ** Gruppe F udgør andelen af børn med et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog.

8 Indikator: Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 90 %, og andelen af usikre læsere på 3. og 8. klassetrin skal være under 5 %. Status og målopfyldelse: Den seneste kommunale talfærdighedstest på 3. klassetrin blev gennemført i 2012, og viste målopfyldelse. Denne test gennemføres igen De kommunale læsetest på 3. og 8. klassetrin gennemføres hvert andet år på 3. klassetrin i ulige år, på 8. klassetrin i lige år. Ved den kommunale læsetest på 3. klassetrin i 2013 viste resultaterne igen et fald i andelen af usikre læsere, og med kun 4 % usikre læsere på 3. klassetrin lå resultatet under tolerancetærsklen på 5 %. Den seneste kommunale læsetest på 8. klassetrin blev gennemført i 2012, og med kun 0,7 % usikre læsere på 8. klassetrin var der også her tale om målopfyldelse. Budgetmålet vedr. de kommunale læsetest fokuserer på en lav andel usikre læsere både på 3. og 8. klassetrin. Ser man nærmere på resultaterne af de kommunale læsetest, så afspejler den relativt lave andel usikre læsere på 3. og 8. klassetrin sig dog ikke i en tilsvarende høj andel sikre læsere på 8. klassetrin. Denne tendens ses også på landsplan, hvor Danmark ligger på en (delt) 5. plads i PIRLS (læsetest på 4. klassetrin), men hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde manglende funktionel læsekompetence. På denne baggrund iværksatte Børn og Unge i skoleåret 2011/2012 projekt Læs og Lær med henblik på at højne den faglige læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 skoler deltager i det treårige forløb på mellemtrinnet eller i udskolingen. De foreløbige resultater af Læs og Lær viser, at lærerne i høj grad har øget deres bevidsthed om elevernes udfordringer med at forstå de fagtekster, de anvender i fagene, og at de har øget deres brug af forskellige læseforståelsesstrategier i undervisningen. EVAs rapport, Læseudvikling på mellemtrinnet (2013), konkluderer, at det er forbundet med stor læsefremgang på mellemtrinnet, når læreren har viden om og arbejder med at styrke elevernes forståelse af tekster i undervisningen. Der foreligger endnu ikke testresultater for de deltagende skolers elever, men i tråd med EVAs rapport, så tyder de foreløbige resultater af projekt Læs og Lær på, at projektet også vil styrke eleverne faglige læsning. Test i læsning (3. klasse) Regn-skab Budget Afvigel- se (R-B) Usikre læsere 4,0 % <5 % -1,0

9 Test i læsning og talfærdighed Sikre læsere 82,7 % - 79,1 % - 83,2 % Svingende læsere 11,9 % - 16,5 % - 13,8 % Test i læsning (3. klasse)* Usikre læsere 5,3 % - 4,4 % - 4,0 % Sikre læsere 44 % - 45 % - 43,1 % Svingende læsere 56 % - 55 % - 56,1 % Test i læsning (8. klasse)** Usikre læsere 1 % - 1 % - 0,7 % Andel elever med et færdigheds-niveau fra Test i talfærdighed (3. klasse)*** % - 90 % - 89 % *Til regnskabet benyttes sætningslæseprøven SL60, som tester elevernes færdighed i hurtig og sikker læsning på sætningsniveau. Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). ** Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). *** Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Indikator: Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Indikator: Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne skal stige 2 Status og målopfyldelse: En forudsætning for at nå målet om uddannelse til alle er, at alle børn og unge udnytter egne evner og potentialer for derigennem at opnå et højt fagligt niveau. Til belysning af dette mål anvendes bl.a. karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om elevernes standpunkt i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad også bestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Med folkeskolereformen 2 Ved formuleringen af Budget 2013 var der endnu en forventning om, at ministeriet ville levere sammenlignelige oplysninger vedr. karaktergennemsnit for højest og lavest scorende fjerdedel af eleverne på landsplan. Med Budget 2014 stod det klart, at opgørelserne for højest og lavest scorende fjerdedel alene laves i Aarhus Kommune. Derfor udgik landsgennemsnittet for højest scorende fjerdedel som benchmark fra og med Budget Budgetmålet er tilrettet i Regnskab 2013.

10 er der sat øget fokus på, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan og mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. For at sikre fokus på både de højest og lavest præsterende elever, indgår derfor også spredningsmål i belysningen. Det samlede karaktergennemsnit for Aarhus Kommune lå ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 på 7,1. Gennemsnittet for skolerne i Aarhus var således en smule højere i 2013 end de foregående år, og lå for sjette år i træk over landsgennemsnittet. Disse tal skal læses med det forbehold, at afgangsprøverne fornyes hvert år. Det betyder, at der ikke er fuldstændig stabilitet i prøvernes sværhedsgrad fra år til år, hvilket kan have indflydelse på de afgivne karakterer. Stigningen i Aarhus Kommunes samlede gennemsnit er derfor ikke nødvendigvis udtryk for at de aarhusianske afgangselever fra sommeren 2013 var dygtigere end afgangseleverne fra de foregående år det kan lige så vel skyldes ændringer i prøvernes sværhedsgrad og variationer i, hvilke prøvefag der udtrækkes fra år til år. Men det er positivt, at Aarhus fortsat ligger over landsgennemsnittet, fordi det viser, at de aarhusianske afgangselever under ét generelt har et relativt højt fagligt niveau, sammenlignet med elever fra andre kommuner. Betragtes dernæst hhv. den højest og lavest scorende fjerdedel af de aarhusianske afgangselever, så nuanceres billedet lidt. På den ene side er gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af de aarhusianske elever fortsat højt og stigende. Fra 2012 til 2013 er gennemsnittet for denne gruppe elever steget med hele 0,5 karakterpoint. På den anden side har den lavest scorende fjerdedel af eleverne ikke oplevet samme stigning i karaktergennemsnit. Af samme grund er gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét ikke blevet mindre, men tværtom steget en smule fra 3,4 karakterpoint i 2010 til 3,7 karakterpoint i Tilsammen tyder disse resultater på, at de aarhusianske folkeskoler i vidt omfang formår at udfordre de stærkeste elever, mens det fortsat er svært at løfte den fagligt svageste gruppe af elever i samme omfang. Med de kommende adgangsbegrænsninger på ungdomsuddannelserne aktualiseres denne problemstilling yderligere. Folkeskolereform sætter netop fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan og at betydningen af social baggrund skal mindskes. Som afsæt for at realisere folkeskolereformens hensigter, vil Børn og Unge i 2014 iværksætte en nærmere analyse af, hvad der kendetegner de 25 % af eleverne, som har det laveste gennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver, og hvilke fag der i særlig grad udfordrer dem. Samme analyse vil også afdække omfanget af elever, som enten ikke går op til eller ikke opnår mindst 02 ved Folkeskolens Afgangsprøver, og se nærmere på effekterne af 10. klasses forløbene. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. Klasse* Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Karaktergennemsnittet for alle afgivne karakterer ved de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk i Aarhus Kommune 7,1 >6,7 0,4 Gabet mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune 3,7 <3,5-0,2 Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune 10,3 >9,8 0,5

11 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse - opgjort pba. afgivne karakterer* Karaktergennemsnittet for alle afgivne karakterer ved de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk ** Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 6,6 6,5 6,8 6,8 6,7 7,1 6,4 6,2 6,6 6,4 6,5 6,7 Kilde: Undervisningsministeriet, data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. *Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation. ** Bundne prøvefag omfatter følgende obligatoriske prøver: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning, Dansk Skriftlig, Engelsk mundtlig, Fysik/kemi praktisk/mundtlig, Matematisk problemløsning samt Matematiske færdigheder. Prøvefag til udtræk omfatter én prøve, som udtrækkes fra den humanistiske fagblok (Engelsk skriftlig, Fransk mundtlig, Fransk skriftlig, Tysk mundtlig, Tysk skriftlig, Historie mundtlig, Kristendomskundskab mundtlig eller Samfundsfag mundtlig) og én prøve, som udtrækkes fra den naturfaglige fagblok (Matematik mundtlig, Biologi skriftlig eller Geografi skriftlig). Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse opgjort pba. elevernes individuelle karaktergennemsnit* * Alle elever Lavest scorende fjerdedel af eleverne Højest scorende fjerdedel af eleverne Karaktergennemsnit for alle elever i Aarhus Kommune - - 6,7 6,8 6,6 7,0 Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune - - 3,3 3,3 3,1 3,3 Gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét - - 3,4 3,5 3,5 3,7 Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune - - 9,9 9,9 9,8 10,3 Kilde: Undervisningsministeriet, data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. ** Indikatorerne vedr. karaktergennemsnit blev til Budget 2013 formuleret uden en endelig afklaring med Undervisningsministeriet vedr. muligheder for sammenlignelige opgørelsesmetoder på kommune- og landsplan. Sidenhen har det vist sig, at det alene er gennemsnittet af de afgivne karakterer, der opgøres sammenligneligt på kommune- og landsplan. Fra og med Budget 2014 suppleres denne opgørelse af det samlede gennemsnit for hhv. Aarhus og landsplan med en Aarhus-opgørelse på baggrund af de enkelte elevers individuelle karaktergennemsnit. Med denne ændring i opgørelsesmetoden flyttes fokus fra karaktergivningspraksis til et fokus på, hvor gode de aarhusianske folkeskoler er til at give både de svageste og stærkeste elever tilstrækkelige faglige udfordringer. Som indikator for om børnene og de unge udnytter egne evner og potentialer til at opnå et højt fagligt niveau, følges både forældrenes og elevernes egen tilfredshed med de faglige udfordringer, børnene og de unge møder.

12 Indikator: Andelen af børn, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: Børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen indgår som tegn på, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer og motiveres til at udnytte egne potentialer. For 2013 viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på 90,9 %, når resultatet opgøres for alle elever under ét. Inddeles eleverne efter hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, synliggøres det imidlertid, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet og ligger godt 5 procentpoint lavere blandt udskolingselever end blandt indskolingselever. Med afsæt i de seneste kvalitetsrapporter og -samtaler og som led i den kommende folkeskolereform arbejder man både lokalt og på tværs af byen med en udvikling af udskolingstilbuddene, som bl.a. skal sikre tilstrækkelige faglige udfordringer for alle elever. Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 92,8 % > 90 % 2,8 Mellemtrin (4.-6. klasse) 91,8 % > 90 % 1,8 Udskoling ( klasse) 87,5 % > 90 % -2,5 Alle elever under ét ( klasse) 90,9 % > 90 % 0,9 Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Indskoling (0.-3. klasse) - 93,2 % 93,3 % 93,3 % 93,1 % 92,8 % Mellemtrin (4.-6. klasse) - 91,6 % 90,4 % 90,9 % 91,4 % 91,8 % Udskoling ( klasse) - 83,7 % 85,3 % 86,6 % 87,6 % 87,5 % Alle elever under ét ( klasse) - 90,0 % 90,1 % 90,6 % 91,0 % 90,9 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret sjældent eller Sommetider indgår. Indikator: Forældrenes tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbuds indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Status og målopfyldelse: I tillæg til elevernes udsagn, indgår også forældrenes tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbuds indsats for at udfordre det enkelte barn. Som det fremgår af tabellen, viste målingen i 2013, at 63 % af forældrene var tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn. Der er således samlet set tale om status quo i forhold til 2011 og med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der et fortsat forbedringspotentiale. Forbedringspotentialet er særligt stort på skoleområdet, hvor 56 % af forældrene er tilfredse med skolernes

13 indsats. I 2009 og 2011 var den tilsvarende andel på hhv. 54,5 og 57,2 %. Omvendt er forældretilfredsheden nu over 73 % i dagtilbud og specialtilbud, hvor kontakten til og kommunikationen med forældrene omkring det enkelte barn typisk også er mere intensiv. For dagtilbudsområdet er tilfredsheden med indsatsen for at udfordre det enkelte barn i øvrigt steget fra 63,8 % i 2009 til 73,4 % i Med en længere og mere varieret skoledag og et stærkere samspil med forenings- og kulturlivet sigter folkeskolereformen målrettet mod at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. En sådan øget undervisningsdifferentiering vil forhåbentlig i sig selv øge forældrenes tilfredshed med de faglige udfordringer, deres børn møder. Men der kan også være behov for at arbejde med det at være tæt på i især skolernes kommunikation til og med forældrene omkring det enkelte barn, bl.a. via en anderledes brug af elevplanerne. Med kvalitetsrapporteringen for 2013 og kvalitetssamtalerne i foråret 2014 undersøges det nærmere, hvilke sektorvise og lokale variationer, der gemmer sig under det samlede kommunale gennemsnit. Sammenhænge mellem forældrenes tilfredshed, elevernes egen oplevelse af faglige udfordringer og elevernes faktiske faglige niveau vil også blive afdækket. Der følges op på udviklingen i resultaterne med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets, skolens, FU-tilbuddets Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) indsats for at udfordre det enkelte barn 63 % > 75 % -12 Andelen forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets, skolens, FU-tilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn - 59 % - 63 % - 63 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Indikator: Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Status og målopfyldelse: Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse.

14 Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2013 viser, at den hidtil kontinuerte stigning i andelen af folkeskoleelever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, ser ud til at aftage. Således steg andelen af unge, som 15 måneder efter afsluttet folkeskole er i gang med en ungdomsuddannelse, fra 82 % i 2009 til 91 % i 2012, mens andelen i 2013 fortsat ligger på 91 %. [NB! Data foreligger ultimo maj 2014]. Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Påbegyndelse: Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse 91 % 95 % -4 Gennemførelse: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse (profilmodel) Xx % 95 %? Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse* Påbegyndelse**: Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse - 82,0 % 81,9 86 % 91 % 91 % Gennemførelse***: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse (profilmodel) 85,5 % 85,8 % 88,2 % 90,2 % 90,7 % Xx,x % * MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) med bopæl i Aarhus Kommune. Differencen i målgruppefokus forklarer divergensen mellem MBU og MSBs regnskabsresultater. ** Påbegyndelse opgøres via UV-Vej data. Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SUberettigende uddannelse. Påbegyndelse opgøres, inklusive unge med ukendt status i UV-Vej. I 2012 og 2013 var der i alt hhv. 3 og 2 unge med bopæl i Aarhus, som havde ukendt status i UV-Vej. *** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. Profilmodellens offentliggørelsestidspunkt betyder, at der er ét års forskydning mellem det

15 kalenderår, der aflægges regnskab for, og den årgang afgangselever, den nyeste profilmodel vedrører. Regnskabstallet for 2013 omhandler således profilmodellen for de elever, der forlod 9. klasse i 2012, og så fremdeles. Opgøres folkeskoleelevernes påbegyndelse efter køn og herkomst, ser udviklingen ud som illustreret i nedenstående diagram: Der har over tid været en fremgang i andelen af unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse, uanset om man betragter piger eller drenge med dansk eller anden etnisk herkomst og særligt de unge med anden etnisk herkomst tegner sig for en stigning. Det indebærer også, at gabet mellem de unge med dansk og anden etnisk herkomst over tid er blevet mindre, når det handler om påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Fra og med budget 2012 blev opgørelsen af påbegyndelse ændret, så den i højere grad afspejler, at Børn og Unge har samme ambitioner for alle unge, uanset om de måtte fra- eller tilvælge et 10. klasses tilbud. Desuden anvender den nye opgørelse trækningstidspunktet 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole, frem for som tidligere at opgøre påbegyndelse 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Med denne nye opgørelse fås et mere præcist billede af den reelle uddannelsesadfærd blandt de unge, fordi datagrundlaget efter 15 mdr. er mere validt. Endelig sikrer den valgte opgørelsesmetode, at 10. klasse betragtes som en del af grundskoleforløbet og for mange unge et vigtigt skridt på vejen ind i en ungdomsuddannelse men at 10. klasse ikke i sig selv sidestilles med det at påbegynde en ungdomsuddannelse Af hensyn til historik på regnskabstallene er det besluttet til og med regnskab 2013 at medtage den tidligere budgetindikator som supplerende nøgletal. Beregningen viser, at knap 93 % af de aarhusianske folkeskoleelever i 2013 fortsatte i et uddannelsestilbud enten 10. klasse eller ungdomsuddannelse umiddelbart efter at de havde afsluttet 9. klasse. Det svarer nogenlunde til resultaterne for , hvor andelen varierede mellem 92 og 94 %. Men det er vigtigt at understrege, at det er ovenstående 15 mdrs. tal og profilmodel, der udgør den stærkeste pejling på, hvordan det går i forhold til 95 % målsætningen.

16 Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unges påbegyndelse og sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. Fra 2010 til 2012 faldt andelen af unge, som enten var ledige, under offentlig forsørgelse, sygemeldte eller ved at afsone en dom, fra 5,5 og 2,5 %, mens den tilsvarende andel i 2013 var 3,0 %. Der arbejdes fortsat målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Kommunen mangler endnu at se de fulde effekter af den byrådsvedtagne Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen og det generelt skærpede fokus på 95 % målsætningen, som byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud nu har. Med afsæt i Kvalitetsrapporteringen for 2011 er der desuden iværksat en bydækkende udvikling af udskolingstilbuddet hen imod en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse bl.a. via et intensiveret bydækkende samarbejde omkring de unge i regi af Uddannelsesrådet, hvor alle uddannelsesparter er repræsenteret. Byrådet har også i efteråret 2013 vedtaget tiltag til en styrket kvalificering af de unges valg af ungdomsuddannelse. I forbindelse med kvalitetsrapporteringen for 2013 og det særskilte regnskab for 95 % målsætningen vil Børn og Unge i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse se nærmere på de 9 %, som efter 15 mdr. ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Desuden vil de unges søge- og frafaldsmønstrene blive analyseret nærmere med henblik på at afdække, hvorvidt de unges uddannelsesvalg har ændret sig, hvorvidt de i stigende eller aftagende grad vælger rigtigt første gang/er rustet til at fastholde deres uddannelsesvalg, og i hvilket omfang dette varierer mellem uddannelsesretninger. Den fremadrettede indsats vil blive tilrettelagt som led i arbejdet med folkeskolereformen og under skelen til en nyligt gennemført kortlægning af de aarhusianske udskolingstilbud, erfaringsopsamlingen fra initiativerne i Byrådets handlingsplan og kvalitetsrapporteringen for 2013.

17 Den endelige regnskabsaflæggelse på 95 % målsætningen vedrører årgang 2013 dvs. de elever, som definitivt forlader skolen i sommeren Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret Se i øvrigt afsnit 3.1 nedenfor for en mere uddybende status på arbejdet her med. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal være over 75 % Status og målopfyldelse: I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, inddrages også forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2013, hvor 64 % af forældrene tilkendegav at være tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Der var således tale om en marginal stigning i forhold til de foregående år. Med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der dog fortsat et forbedringspotentiale. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 64 % > 75 % -11 Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse - 56 % - 63 % - 64 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Trivsel og sundhed Overordnet effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Indikator: Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbud, skole og FU skal være over 85 % Status og målopfyldelse:

18 Ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2013 var 87 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet. Resultatet for 2013 var dermed på niveau med resultatet for 2011 og Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) dit barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/futilbuddet 87 % > 85 % 2 Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med dit barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/futilbuddet - 87 % - 88 % - 87 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: Trivsel er af stor betydning både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, og er endvidere en afgørende forudsætning for et godt læringsmiljø. Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse viser, at indskolingsklassernes selvvurderede trivsel ligger et godt stykke over budgetmålet, mens trivslen i de ældre klasser ligger lidt over målet. Andelen af elever der trives er således lidt faldende gennem skoleforløbet. Det pågående arbejde med udvikling af udskolingen har derfor et generelt forebyggelsessigte, som - via et styrket samarbejde mellem de forskellige faggrupper omkring de 14-18årige - under ét fokuserer på faglige udfordringer, robusthed, trivsel og medbestemmelse. Andel elever, der trives Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 97,3 % > 90 % 7,3 Mellemtrin (4.-6. klasse) 93,5 % > 90 % 3,5 Udskoling ( klasse) 92,1 % > 90 % 2,1

19 Andel elever, der trives Indskoling (0.-3. klasse) - 97,3 % 97,4 % 97,3 % 97,5 % 97,3 % Mellemtrin (4.-6. klasse) - 94,1 % 93,8 % 93,7 % 93,8 % 93,5 % Udskoling ( klasse) - 88,8 % 90,2 % 90,2 % 90,9 % 92,1 % Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For klasse og klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. Indikator: Andelen af børn og unge, der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Status og målopfyldelse: At blive anerkendt er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og læring og for at børn og unge udvikler sig til robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge derfor i forbindelse med Store Trivselsdag, om de oplever anerkendelse i skolen. Igen i 2013 tilkendegav mere end 90 % af eleverne på alle klassetrin, at de oplever at blive anerkendt i skolen. Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Mellemtrin (4.-6. klasse) 94,1 % > 90 % 4,1 Udskoling ( klasse) 93,0 % > 90 % 3,0 Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen Mellemtrin (4.-6. klasse) - 94,2 % 94,1 % 94,3 % 94,1 % 93,7 % Udskoling ( klasse) - 92,2 % 92,6 % 92,7 % 93,0 % 92,9 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Får du ros af dine lærere?. Andelen der har svaret Ja, tit og Af og til indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i Klasse dels fordi det ikke er et valideret spørgsmål til denne aldersgruppe, dels med henblik på at begrænse antallet af spørgsmål. For elever i Klasse er der stort samsvar mellem den enkelte elevs svar på de forskellige spørgsmål. Indikator: Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint om året. Status og målopfyldelse:

20 Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer, lige som det er afgørende for deres faglige niveau og senere chancer for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det fremgår nedenfor, ligger elevernes samlede gennemsnitlige fravær fortsat inden for budgetmålet på 6 %, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster er også fortsat faldende. Ikke desto mindre er der stadig 19 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Elevfravær Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,8 % < 6,0 % -0,2 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 19 % 18,5 % -0,5 Elevfravær * Elevernes samlede gennemsnitlige fravær - - 6,3 % 5,9 % 5,6 % 5,8 % Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår - 21 % 23 % 21 % 20 % 19 % Kilde: Elevadministrationssystemet. Tallene omfatter ikke specialskolerne. * Regnskabstallene for 2013 er som følge af lockouten på lærerområdet opgjort uden april måned Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skoler og FU-tilbuds arbejde med 95 % målsætningen, blandt andet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret 2012 og Ikke desto mindre er den forebyggende fraværsindsats også fremadrettet vigtig. I den sammenhæng er det nødvendigt for skolerne at kunne komme bag om de overordnede tal. Derfor er understøttelsen af skolernes indsats fra foråret 2011 styrket med implementeringen af et redskab, der muliggør en mere forebyggende lokal fraværsmonitorering. Med dette redskab gøres den enkelte skoleleder nu automatisk en gang om måneden opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Det giver skolen mulighed for tidligt at forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Desuden har Børn og Unge primo 2013 formidlet resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. fraværsindsatser bredt ud til skolerne i Aarhus Kommune. Ovenstående indikator vedrører elevfravær i folkeskolen. Jf. Budget 2011, 2012 og 2013 er det hensigten at få en tilsvarende viden om fremmøde/bekymrende fravær i dagtilbud. En AKF-rapport fra 2012 og de forelø-

21 bige resultater af et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet giver støtte til antagelsen om, at den positive sammenhæng mellem fremmøde og læring, der er påvist på skoleområdet, også gør sig gældende på 0-6 års området. Med afsæt i Budget 2013 og Budget 2014 har Børn og Unge fremsendt en indstilling til byrådet om digitalisering af fremmøderegistreringen i alle dagtilbud i Aarhus Kommune, som behandles i foråret Digitalisering af fremmøderegistrering vil modernisere og forenkle en allerede eksisterende praksis, og de indhentede oplysninger om børnenes fremmøde vil derudover kunne bidrage til viden om sammenhænge mellem børnenes fremmøde og deres udbytte. Samtidig kan digitaliseringen give ledelserne i dagtilbuddene bedre redskaber til disponering af ressourcer og planlægning af pædagogiske aktiviteter. Forudsat at byrådet tiltræder indstillingen, forventes digital fremmøderegistrering at være i drift fra foråret Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner Indikator: Højst 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn må være undervægtige Status og målopfyldelse: Aarhus Kommunes indsats for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved sundhedsplejerskens første besøg. Det at sikre en god og tryg start for familierne er helt afgørende for barnets udvikling og sundhed. Som en udløber af Sundhedsstyrelsens projekt om Etablering af database om børns sundhed er der fra og med budget 2011 opstillet en indikator vedr. spædbørns højde- og vægtudvikling, da dette udgør et væsentligt tegn på, om børnene får en sund og god start på livet. For at nå målet, vejleder Sundhedsplejen efter behov familierne ved hjemmebesøg indenfor barnets 1. leveår. I 2011 blev der første gang aflagt regnskab på denne indikator. Ved opgørelsen af denne nye indikator for 2011 var ca. 80 % af de 10 mdr. gamle spædbørn normalvægtige og 3-5 % undervægtige. Resultaterne for 2012 og 2013 er stort set enslydende med resultaterne for Eftersom undervægt i denne alder kan være tegn på mistrivsel og sygdom, kræver det dog fortsat særlig opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner på den lille gruppe spædbørn, der ved 10 mdr. er undervægtige. Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Andel 10 mdr. gamle drenge, som er undervægtige (med et BMI* under 15) 5,4 % <5 % 0,4 Andel 10 mdr. gamle piger, som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) 5,2 % <5 % 0,2 Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige Andel 10 mdr. gamle drenge, som er undervægtige (med et BMI* under 15) ,6 % 4,1 % 5,4 % Andel 10 mdr. gamle piger, som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) ,1 % 3,7 % 5,2 % Kilde: Sundhedsplejen *BMI er en forkortelse for Body Mass Index.