SOCIAL UDVIKLING SOCIALFAGLIGT TIDSSKRIFT Projekt KLAP. KRAP i Møllehuset og STU 2. Projekt GRAM giver trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL UDVIKLING SOCIALFAGLIGT TIDSSKRIFT 2-2013. Projekt KLAP. KRAP i Møllehuset og STU 2. Projekt GRAM giver trivsel"

Transkript

1 SOCIAL UDVIKLING SOCIALFAGLIGT TIDSSKRIFT Projekt KLAP KRAP i Møllehuset og STU 2 Projekt GRAM giver trivsel Det starter med et menneskesyn Indikatorer på Et godt liv

2 SOCIAL UDVIKLING ISSN Tidsskriftet SOCIAL UDVIKLING sætter fokus på viden og tendenser inden for det socialfaglige område. Redaktionen bag tidsskriftet er optaget af at sætte livssituationen blandt mennesker med funktionsnedsættelse på dagsordenen. Artiklerne omhandler faglighed, praksiserfaringer, ny viden og nye muligheder. Redaktion: Ib Poulsen (ansvarshavende) Susanne Thorsager (redaktør) Michael Henriksen (redaktionsmedlem) Layout og tryk: Vissenbjerg Tryk A/S Udgiver: Socialt Lederforum Kochsgade 31 A 5000 Odense C Telefon: mail@socialtlederforum.dk Website: Abonnement: SOCIAL UDVIKLING udkommer 6 gange om året i et oplag på 1100 eksemplarer. Pris: kr. 525,- inkl. moms. Abonnementet kan opsiges skriftligt med en måneds varsel til udgangen af et år. Forsiden: Fra artiklen: Projekt KLAP, side 4. KÆRE LÆSER Du sidder lige nu med 2. nummer af det relancerede tidsskrift SOCIAL UDVIKLING. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på tidsskriftet det er vi meget glade for, og også lidt stolte. Velfærdsteknologi er et af de emner, vi har valgt at sætte fokus på i dette nummer af SOCIAL UDVIKLING, hvor du kan læse om de erfaringer, man har gjort sig i Esbjerg Kommunes Familie og Forebyggelsesafdeling og Social- og Tilbudsafdeling. Der er tale om et Offentligt-Privat Innovationsprojekt (OPI) Indikator 2.0 støttet af Vækstforum i Region Syddanmark og EU fond til Regional Udvikling. Det starter med et menneskesyn Indikatorer på Et godt liv sætter fokus på, om en socialfaglig indsats i praksis kan understøttes af et socialfagligt IT-system. KRAP i Møllehuset og STU 2 er en artikel, som handler om, hvordan Møllehusets valg af KRAP-uddannelsens positive og anerkendende tilgang på de menneskelige ressourcer falder i tråd med den faglige platform i organisationen. Møllehuset er en special-døgninstitution for børn og unge i alderen 0 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne. Et emne, som også er meget til debat i øjeblikket, er hvordan man skaber adgang til arbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelse. Projekt KLAP er overskriften på artiklen, som tager fat i emnet i dette nummer af Social Udvikling. Det er Landsforeningen LEV, der står bag projekt KLAP, som har givet væsentlige og vigtige resultater. Endelig kan du læse om, hvad tilbuddet Skovgården har fået ud af at arbejde med projekt GRAM i artiklen Projekt GRAM giver trivsel. GRAM står for Grundlæggende Reduktion Af Mobning, og har betydet et bedre arbejdsmiljø både for brugeren og for personalet på Skovgården. INDHOLD Projekt KLAP 4 Af Dan Schimmell KRAP i Møllehuset og STU 2 11 Af Møllehusets redaktionsudvalg Projekt GRAM giver trivsel 20 Af Susanne Thorsager Det starter med et menneskesyn 24 Indikatorer på Et godt liv Af Carrie Lynne Lautrup Ledelse af mennesker der 29 arbejder med mennesker Af Susanne Thorsager Aktuelt 29 Social Viden 30 Vi håber, at artiklerne i dette nummer af dit socialfaglige tidsskrift vil give dig inspiration. Vores mål er at stille skarpt på aktuelle emner, og hvis du har ideer til relevante emner til et af de kommende numre, hører vi gerne fra dig. God fornøjelse med læsningen Ib Poulsen Ansv. Redaktør ib@socialtlederforum.dk 2 April 2013 April

3 Projekt KLAP Specialkonsulent for beskæftigelse og uddannelse Dan Schimmell, Landsforeningen LEV Fra ønsket om tilknytning til arbejdsmarkedet til faktisk beskæftigelse. Landsforeningen LEVs projekt KLAP har opnået væsentlige og vigtige resultater i forhold til at skabe adgang til arbejdsmarkedet for mennesker med udviklingshæmning. Carsten og Emil hos Steen og Strøm I Danmark har vi i mange år ønsket at skabe en adgang til arbejdsmarkedet for mennesker med udviklingshæmning, men processen har været svært tung og meget langsommelig. En af forklaringerne har været, at vi i vores bestræbelser på at gøre det bedst muligt har taget udgangspunkt i ønsket hos mennesket med funktionsnedsættelse, og derefter forsøgt at tilpasse virksomhed og arbejdsplads. Det er en proces der er langsommelig og meget tidskrævende. Det danske samfund er baseret på et princip om, at alle yder efter evne og nyder efter behov. Omsættes denne tanke til mennesker med udviklingshæmning, må det betyde at de medborgere med udviklingshæmning, der har en arbejdsevne i behold, i princippet skal stille denne til rådighed for samfundet, ligesom det gælder for alle andre. Det helt store spørgsmål for Landsforeningen LEV har derfor været, hvorledes skabes der en kobling mellem arbejdsmarkedet og den enkelte borger med udviklingshæmning, der muliggør et job på så ordinære vilkår som muligt. Løsningen, vi gør som det ordinære arbejdsmarked Løsningen har været at indgå et samarbejde med et antal større landsdækkende virksomheder i Danmark. Man ser på en jobfunktion i et firma og derefter designer eller tilpasser man jobbet så det vil kunne magtes af mennesker med udviklingshæmning. Herigennem beskrives 2-3 typer job i hver virksomhed for mennesker med udviklingshæmning. Fordelen ved denne model har været mange: Virksomhederne har vidst, hvad de gik ind til Virksomhederne har vidst hvilke opgaver, de kunne forvente der kunne løses Borgeren med udviklingshæmning har sammen med sin støtteperson kunnet gennemgå om der er kompetencer til at magte opgaven Der er skabt et reelt job, i stedet for en omsorgsfunktion De gode eksempler står i kø. Her er et eksempel på beskrivelse af et job fra dagligvarekæden REMA 1000: Bliv servicemedarbejder hos REMA 1000 Du kan søge arbejde i en REMA 1000 butik, hvis du er på førtidspension. REMA 1000 har over 220 butikker i Danmark, og der kommer hele tiden flere til. Før du bliver rigtig ansat, skal du være i praktik i nogle uger. Det betyder ikke noget, at du ikke har arbejdet i en butik før. Er der noget som du ikke kan, vil dine kolleger sørge for at lære dig hvordan man gør. Arbejdsopgaver Hos REMA 1000 kan du blandt andet komme til at arbejde med at rydde op og holde orden udenfor butikken, opfyldning af mælk, brød og frugt, pakke varer ud, datotjekke, tage imod varer fra fragtmænd og andre forefaldende arbejdsopgaver. Praktikperiode I din praktik finder du og REMA 1000 ud af om du kan lide at arbejde i butikken. I finder også ud af hvilke opgaver du kan løse, og hvor mange timer om ugen, du skal arbejde. Du får faste arbejdstider i praktikken og en REMA 1000 uniform. Som praktikant får du ikke løn. Hvis du bagefter bliver ansat som medarbejder, får du cirka 40 kroner i timen. Som servicemedarbejder skal du: Være motiveret for at arbejde i en butik Selv være i stand til at komme på arbejde Være engageret i dit job Være god til at lytte Være god til at holde orden Møde til tiden Hvis du gerne vil arbejde i en REMA 1000, skal du selv, eventuelt sammen med en medarbejder på dit værksted eller der hvor du bor, kontakte den KLAP konsulent, der har kontakt til din nærmeste REMA 1000 butik. 4 Februar 2013 April

4 Emil arbejder hos Steen og Strøm. Tilsvarende eksempler findes fra en række andre bedrifter, for eksempel McDonalds, Steen og Strøm og flere, se projektets hjemmeside. Ikke enten eller, men både og I processen med at skabe adgang til arbejdsmarkedet for mennesker med udviklingshæmning har det været vigtigt for Landsforeningen LEV, at processen ikke bliver opfattet som et enten eller. Det handler ikke om at mennesker med udviklingshæmning må ud på arbejdsmarkedet, men det handler om at skabe en mulighed for dem, der gerne vil. Dermed har Landsforeningen LEV også taget stilling til, at der i fremtiden vil være behov for landets beskyttede værksteder, da de opfylder en funktion for de borgere, der af forskellige årsager ikke er klar til eller har ressourcer til et job på det ordinære arbejdsmarked. Fra starten var det klart at processen med at skabe job til mennesker med udviklingshæmning, kunne møde modstand. Vi havde forventet at modstanden ville komme fra virksomhederne, men til vores store overraskelse har der i miljøerne omkring de beskyttede værksteder været noget modstand. Set i bagklogskabens lys, har denne modstand måske været klar, forståelig og forventelig, idet værkstedsmedarbejderne på landets beskyttede værksteder potentielt kunne se job på det ordinære arbejdsmarked som en konkurrent til deres eget levebrød. Landsforeningen LEV anerkender i et vist omfang, at der kan være en problemstilling her, for så vidt det gælder at situationen bevares som status quo. Hvis man derimod begynder at se landets beskyttede værksteder som potentielle uddannelsesmiljøer, hvor nogle af deres medarbejdere vil kunne opnå kompetencer, der vil kunne bruges på det ordinære arbejdsmarked, så er der skabt en ny udviklingsniche. Denne udfyldes ikke af andre. Halvvejs status Landsforeningen LEVs jobskabelsesprogram har nu ca. 1 år tilbage, men allerede nu er resultaterne overvældende og mange. LEV har opsøgende beskæftigelseskonsulenter. I det år der er gået, har beskæftigelseskonsulenterne i Landsforeningen LEV haft mere end jobsamtaler med potentielle jobkandidater. Der er afholdt mere end 150 offentlige informationsmøder med udviklingshæmmede, hjemmevejledere og forældre. Der er delt mere end forskellige informationsmaterialer ud. Beskæftigelseskonsulenterne har tilbagelagt mere end km, eller næsten 4 gange rundt om jorden. Men det bedste af det hele er, at der er blevet skabt mere end jobaftaler mellem Landsforeningen LEV og virksomhederne, med det er desværre kun blevet til 250 ansættelser. Det lavere antal ansættelser skyldes alene, at det har været behæftet med store vanskeligheder at komme i kontakt med mennesker med udviklingshæmning. Med andre ord har der været et filter, som Landsforeningen LEV ikke på tilfredsstillende vis har formået at gennemtrænge. Landsforeningen LEV har derfor igangsat en jobkaravane. Jobkaravanen bliver arrangeret i et samarbejde mellem Landsforeningen LEVs lokale kommunekreds, kommunen, hjemmevejledere, uddannelsesvejledere mv. Ideen med jobkaravanen er at skabe virkelige billeder for borgeren med udviklingshæmning om hvad det vil sige og hvad det kan indebære, at have et tilpasset job på det ordinære arbejdsmarked. Jobkaravanen besøger så alle landets større byer i Danmark, møderne afholdes ofte på biblioteket. På et typisk jobkaravanemøde vil borgeren med udviklingshæmning kunne møde en jobkonsulent fra Landsforeningen LEV, og dermed få en snak om hvilke jobmuligheder der findes i netop dette område. Borgeren vil ligeledes kunne mødes med en socialrådgiver, som vil kunne vejlede om hvordan der skal etableres forskellige støtteordninger mv. Forældrene til den udviklingshæmmede vil kunne mødes med en lokal repræsentant fra projektet og tale om deres tanker og bekymringer osv., for herigennem at blive afklaret på at det måske kan være en mulighed. Fagpersoner som arbejder med mennesker med udviklingshæmning bliver også inviteret. Jobkaravanen startede i august 2012 og har allerede nu været med til at skabe en langt mere præcis dialog. Potentialet er stort Da Landsforeningen LEV for 5 år siden begyndte at tale om, at arbejdsmarkedet tilhørte alle, også mennesker med udviklingshæmning, var der mange der trak på smilebåndet og tænkte ja ja. I dag har vi vist at det var rigtigt set, at der er et jobpotentiale i langt flere mennesker end samfundet normalt tænker, og disse mennesker vokser helt enormt når de ligesom andre får opgaver og bliver anerkendt for deres indsats. Landsforeningen LEV har ikke opfundet noget unikt. Vi har ikke udviklet noget super intelligent, men vi har systematiseret nogle forskellige systemer og skabt nogle indbyrdes relationer mellem systemer, der normalt intet har med hinanden at gøre. Rigtig mange virksomheder ønsker i disse år at udbygge deres CSR (Corporate Social Responsibility)-koncepter, men ofte har de ikke den fornødne viden og ofte har de ikke adgang til en medarbejderressource med eksempelvis udviklingshæmning. Mennesker med udviklingshæmning spejler sig i det omkringliggende samfund. I Danmark giver det status at have et arbejde. Når vi møder hinanden på gaden siger vi ofte: Hvordan går det? Det vi spørger ind til er: Hvad laver du?, og dermed bliver spørgsmålet et eksistentielt spørgsmål: Er du i stand til at brødføde dig selv, har du succes?. At tro, at mennesker med udviklingshæmning ikke kopierer disse billeder er både dumt og naivt. Derfor har rigtig mange mennesker med udviklingshæmning et ønske om at prøve noget andet end det at arbejde på et beskyttet værksted. Job på det ordinære arbejdsmarked ikke kun for mennesker med udviklingshæmning Landsforeningen LEV har igennem dette jobskabelsesprojekt erfaret at virksomhederne er klar og meget gerne vil tage et socialt ansvar for det samfund, de er en del af. Borgerne er klar; rigtig mange ønsker et rigtigt job. Vanskelighederne har tidligere bestået i at systemerne ikke kender hinanden, der er uklarhed over hvad det betyder at ansætte en medarbejder med et kognitivt handicap. Omgivelserne til bor- Bo og Vivi hos Føtex. 6 April 2013 April

5 geren med udviklingshæmning er bekymrede for at borgeren bliver ensom og/eller mobbet. Landsforeningen LEV kan ikke sige, at der ikke vil være udviklingshæmmede, der ikke bliver ensomme og vi kan ikke sige, at der ikke er udviklingshæmmede, der ikke bliver mobbet. Det vi kan sige, er at vi har ikke hørt om det. Erfaringerne fra Landsforeningen LEVs jobskabelsesprogram vil med lethed kunne overføres til andre handicapgrupper. Landsforeningen LEV forventer, såfremt der skabes strategiske alliancer med andre handicapgrupper i Danmark, at det potentielle jobniveau over en periode på 3-4 år vil kunne blive skabelsen af omkring job. Dette gælder selv om Danmark befinder sig i krise, og vores økonomi er tæt på recession. Finansieringen af KLAP II KLAPII er finansieret via finansloven i Danmark, med et beløb på 14 mio. kr. fordelt over 2½ år. Projektet startede i foråret 2010 og afsluttes i Der er i dag ansat 9 personer i projektet. Projektet har følgende projektorganisering: Forudgående praktikperiode inden opstart på et job Der etableres i videst mulig omfang et praktikforløb for alle inden jobbet opstartes. Finansieringen af disse praktikforløb afhænger af hvor den enkelte udviklingshæmmede er i sit liv. Er den unge i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, finansieres praktikken som en del af den planlagte ungdomsuddannelse. Det betyder, at det i første omgang er uddannelsesstedet der afholder omkostningen til gennemførelsen af praktikforløbet. Uddannelsesstedet er berettiget til, over for bopælskommunen hvor den unge bor, at indregne omkostningerne for praktikforløbet, når den samlede pris for ungdomsuddannelsen skal beregnes. Er der tale om en voksen på et beskyttet værksted, etableres praktikken ofte som en del af opholdet på det beskyttede værksted. Det er dermed det beskyttede værksted, der afholder omkostningen til gennemførelsen af praktikken, idet det også er det beskyttede værksted der modtager den månedlige pladsafregning fra opholdskommunen. Er der tale om et menneske med udviklingshæmning som ikke er tilknyttet en ungdomsud- Projektleder National virksomhedskonsulent Daglig projektleder National socialrådgiver Opsøgende regional beskæftigelseskonsulent Opsøgende regional beskæftigelseskonsulent Opsøgende regional beskæftigelseskonsulent Opsøgende regional beskæftigelseskonsulent Opsøgende regional beskæftigelseskonsulent Bo og Vivi arbejder hos Føtex. 8 April 2013 April

6 dannelse eller et andet offentligt tilbud, gennemføres praktikforløbet via LAB-loven (lov om aktiv beskæftigelsesindsats). I det tilfælde at der er tale om et praktikforløb i regi af LAB-loven, afholdes omkostningen af det lokale jobcenter. Hvordan finansieres jobbet? Landsforeningen LEV har i KLAP II arbejdet med oprettelsen af job med løntilskud efter LABlovens bestemmelser 2 stk. 6, hvoraf det fremgår at en borger der er tildelt førtidspension, kan have et job med løntilskud. Kommunen yder et tilskud der udgør 25,40 kr. pr. time til arbejdsgiveren. Landsforeningen LEV opfordrer arbejdsgiveren til at aflønningen er 1/3 af den overenskomstmæssige mindsteløn på området. Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren betaler ca kr. pr. time i løn for medarbejderen. Man kan stille sig selv spørgsmålet om Landsforeningen LEV med denne model, er med til at indføre løntrykkeri. Det mener vi dog ikke, idet alle der indgår i projektet allerede er tildelt en førtidspension. Dermed har samfundet taget stilling til at borgeren reelt ikke har mulighed for at skabe et erhvervsindkomstgrundlag man kan leve af eller vil kunne fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet på vanlige vilkår. Det er vigtigt, at fastholde hvad samfundets omkostninger vil være, hvis borgeren ikke var på job med løntilskud. Ja så ville borgeren være berettiget til at være på et beskyttet værksted, hvor den gennemsnitlige pladspris pt. er ca kr. pr. år. Dermed har Landsforeningen LEV med KLAP II skabt en model, der giver mening og overskud for den enkelte såvel som for samfundet. Det er ikke så svært, det handler om at fange drømme og dyrke ideen Landsforeningen LEV har vist at det kan lade sig gøre at skabe job. Vi har opbygget en viden og en ekspertise der på nogle områder er unik, men ingen skal være i tvivl om at vi gerne deler vores erfaringer med alle. Når det gælder at Landsforeningen LEV kan være behjælpelig med at italesætte tankerne om et mere inkluderende arbejdsmarked med plads til forskellighed, stiller vi gerne op. Der kan læses meget mere om Landsforeningen LEVs jobskabelsesprogram på Der vil man også kunne se videoer om arbejdstagere i forskellige job. Organisationen LEV kan kontaktes på drs@lev.dk. for yderligere information, bl.a. vores vej fra ønsket om adgang til arbejdsmarkedet til i dag. I dag offentliggøres også job for mennesker med udviklingshæmning på den offentlige jobportal KRAP i Møllehuset og STU 2 Af Møllehusets redaktionsudvalg: Pædagog Jane Torp. Daglig Leder af STU 2 Tina Bak. Forstander Nina Overgaard Nielsen. Møllehuset er en special-døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne. Tilbuddet er til børn og unge i alderen 0-18 år. I alt er der 13 fastboende børn og én aflastningsplads, som benyttes af 4 familier. Desuden har vi et special-dagtilbud for to unge brugere, der bor i Møllehuset. Møllehuset indgår i et samarbejdsprojekt mellem Børne- og Familieforvaltningen og Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor der tilbydes ungdomsuddannelse for 9 elever med generel kognitiv funktionsnedsættelse i alderen år. Carsten og Emil hos Steen og Strøm. 10 April Februar 2013 April

7 Møllehusets faglige fundament er opbygget ud fra følgende platform: Appreciative Inquiry - værdsættende tilgang. En organisationsudviklingsteori der bygger på den grundlæggende teori, at den positive historiefortælling er et stort potentiale for udvikling. Vi arbejder ud fra at lede efter løsninger, der allerede fungerer godt og anerkende og forstærke det. Den anerkendende tilgang prioriteres både i forhold til den personlige udvikling samt i arbejdet med forskellige pædagogiske redskaber. Værdien af, at styrke medarbejdernes personlige ressourcer, selvindsigt / forståelse samt betydningen af de relationelle kompetencer i arbejdet inden for specialområdet. Gentle Teaching tager udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn. Her arbejdes med betydningen af den gode relation, med indflydelse, selvbestemmelse samt retten til et ligeværdigt samspil. Der arbejdes ud fra 4 grundlæggende værdier: At føle sig sikker og tryg At føle sig værdsat og elsket At føle kærlighed og varme til andre At føle sig inkluderet i de fællesskaber vi lever i Organisationsstrukturen er opbygget / planlagt så der anvendes den videst mulige form for delegation af ansvar og beføjelse til den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere. Der arbejdes med struktureret årsplanlægning for alle aktiviteter i Møllehuset. For at det er muligt, at føre det faglige fundament ud i virkeligheden, er det vigtigt, at vi har fokus på vores kommunikative tilgang til opgaveløsningen. Vi skal vise interesse for hinandens kognitive processer ved at stille forundringsspørgsmål og vise anerkendelse for vores forskelligheder. KRAP-uddannelsen Vores valg af KRAP-uddannelsen blev prioriteret, da den giver sammenhængskraft mellem de forskellige teoretiske elementer i vores platform. KRAP betyder Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. En systemetisk tankegang, som målrettet anvender forskellige faglige skemaer, der skaber struktur og overskuelighed. Der arbejdes konstant med dokumentation og evaluering i processen. KRAP s positive og anerkendende tilgang på de menneskelige ressourcer, falder i god tråd med den faglige platform i organisationen. Billedligt set er vores faglige fundament hver sit ben på en taburet. KRAP bliver sædet der binder vores faglighed sammen til en helhed. Betydningen af KRAP s fokus på tænkning, som en vigtig pædagogisk indfaldsvinkel både hos barnet / den unge samt medarbejderen, har åbnet nye konstruktive veje i vores samarbejde. KRAP-uddannelsen har været for den tværfaglige personalegruppe i Møllehuset og STU 2 og med deltagelse af ledelsen. Denne prioritering har vi valgt ud fra vores erfaring af at kvalificering af pædagogikken, skal vi gøre i fællesskab. Det er lettere at udvikle praksis, når alle medarbejdere målretter det pædagogiske arbejde, på baggrund af fælles læring. Uddannelsen har været et forløb gennem 3 år. Strukturen i kursusforløbet har været teoretiske Det er lettere at udvikle praksis, når alle medarbejdere målretter det pædagogiske arbejde, på baggrund af fælles læring Personale i Møllehuset. 12 April 2013 April

8 kursusdage med efterfølgende praktiske opgaver. Denne kobling har givet refleksion til det videre uddannelsesforløb samt implementering af forløbet i praksis. KRAP-forløbet afsluttedes sommeren 2012 med eksamen, hvor opgaven var, at implementere de enkelte KRAP-elementer i forhold til hvert enkelt barn / den unge. Hvordan bruger vi KRAP-teorien i praksis i Møllehuset? KRAP-uddannelsen fokuserer meget på at koble teori og praksis. Dette gøres især ved brug af modeller, der får personalet til at reflektere og forstå helheden omkring barnet og hvorfor det reagerer og agerer, som det gør. Modellerne bruges dels til at belyse alle facts omkring barnet, der har betydning for dets trivsel og mulighed for udvikling, og dels som værkstøj til at den ansatte reflekterer over betydelige faktorer i f.eks. relationen mellem barnet og den ansatte. Ressourceblomsten Vi har i Møllehuset fokus på succeshistorier og vi er opmærksomme på balancegangen mellem ressourcer og krav. De krav vi stiller til barnet skal ikke være højere end at barnet mestrer at indfri kravet og samtidig er det vigtigt at kravet udfordrer og udvikler barnet. Derfor er ressourceblomsten et vigtigt redskab og vores vigtigste fokus er at bygge videre på barnets ressourcer. Når vi udarbejder ressourceblomsten skriver vi alle de ressourcer, vi synes barnet har, og udvælger herefter de 5, der har størst betydning for dets udvikling. Det er vores erfaring, at hvis vi vil udvikle på barnet, skal vi tage udgangspunkt i ressourcerne og styrke disse, så vil hele barnets generelle trivsel og udvikling styrkes. Isbjerget Fælles for de børn, der bor i Møllehuset, og de unge, der går i skole i STU 2, er, at de generelt har et højt stressniveau. De har latent mange ting med sig, som gør at der generelt ikke skal så meget til, før tingene bliver svære og kaotiske. Når barnet bliver stresset, får det ofte en handling eller en mestringsstrategi, der ikke er hensigtsmæssig. For at personalet kan blive klogere på, hvilke faktorer, der stresser barnet og hvad personalet har af handlemuligheder, anvender vi et skema / stressprofil, der kaldes isbjerget, som beskriver barnets generelle adfærd, når det oplever faktorer, der stresser. Som oftest kan vi aflæse adfærden i opløbet, og ved brug af de pædagogiske metoder, der står beskrevet i afværgestrategier / nedtrapningsstrategier, kan vi påvirke barnet pædagogisk, så det ikke bevæger sig mod toppen af isbjerget med kaostegn. Grad af effekt / stress 1 2 Tid Stress-profilen skal læses således: Generel stress: er de faktorer, som altid påvirker barnets stress-niveau, også når det er roligt og harmonisk. Advarselstegn: er de tegn, vi ser på barnet, når der er en øget påvirkning af stress. Kaostegn: er de tegn, vi ser hos barnet, når barnet er i en kaotisk tilstand af stress. Nedtrapningstegn: er de tegn, vi ser hos barnet, når den værste kaos er overstået og barnet bliver roligere. Stabilisering: er de tegn, vi ser hos barnet, når det igen er ude af kaos. Afværgestrategier: er medarbejderens handlemuligheder, der opleves succesfulde til at afværge barnet fra kaos / stress-situation Generel stress 2. Advarselstegn 3. Kaostegn 4. Nedtrapningstegn 5. Stabilisering 6. Afværgestrategier 7. Nedtrapningsstrategier Nedtrapningsstrategier: Er medarbejderens handlemuligheder, der opleves som succesfulde, når barnet er i kaos / stress-situation og vi skal hjælpe barnet ud af denne tilstand. Kognitiv Sagsformulering Børnene i Møllehuset har ofte forskellige historier med sig - f.eks. diagnoser, hospitalsindlæggelser, personskift, de omgivelser barnet befinder sig, familiestruktur og vilkår. For at belyse disse forhold, bruger vi den kognitive sagsformulering, så personalet dermed får en større forståelse for barnets tænkning og handling. Positive påvirkninger Fakta om barnet Grundtanker Når barnet udfordres Negative påvirkninger Den kognitive sagsformulering beskriver centrale faktorer med størst relevans for barnets dagligdag. Modellen er et kognitivt redskab, som skaber overblik og sikrer fokus på barnets perspektiv. Den kognitive sagsformulering er af stor betydning for vores valg af mål og intervention (pædagogisk praksis). Modellen skal ses som værende dynamisk, dvs. at de forskellige kasser i modellen har betydning for hinanden. Hvis man vil ændre på f.eks. mestringsstrategierne, er det nødvendigt at kigge på grundtankerne og på de positive og negative påvirkninger. Fakta om barnet: Herunder beskrives de forhold i barnets liv, som har betydning for dets trivsel og som dermed ligger til grund for barnets grundtanker og mestringsstrategier, f.eks. historik, familieforhold, handicap, hospitalsindlæggelser, anbringelser m.v. Kassen med fakta om barnet er objektive vilkår, som der ikke kan laves om på, men som barnet til enhver tid har med sig i bagagen. Historikken eller vilkårene omkring barnet vil naturligvis forandres i løbet af livet, så indholdet i kassen skal tilpasses. Grundtanker: Barnets grundtanker afspejler, hvordan det dybest set opfatter sig selv og verden omkring sig. Grundtanker kan siges at afspejle vores personlige udviklingshistorie og skabes gennem de erfaringer, vi oplever gennem vores opvækst. Grundtanker kan ændres gennem hele livet og nye grundtanker kan skabes, når man erhverver sig nye erfaringer. Derfor er det naturligvis af stor betydning, at vi giver barnet nogle gode erfaringer og oplevelser, så negative grundtanker kan ændres. Grundtanker bliver fundamentet for den måde, barnet møder verdenen på. I relationen med barnet er det vigtigt, at vi som professionelle / omsorgspersoner er bevidste om dets grundtanker og hvordan de afspejler sig i dets adfærd. Når vi har en forståelse for barnets grundtanker, forstår vi bedre barnets mestringsstrategier og handlemønstre. Mestringsstrategier: Barnets mestringsstrategier er de forskellige former for adfærd og handlinger, barnet udviser, når det oplever udfordringer og modgang. Der findes både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige mestringer. 14 April 2013 April

9 Mestringsstrategier kan f.eks. være at barnet isolerer sig, at barnet råber, at barnet slår, at barnet tæller til ti m.v. Mestringsstrategierne bliver skabt allerede i en meget tidlig alder ud fra de oplevelser og grundtanker, barnet har. Ønsker vi at forandre / ændre mestringsstrategierne, ligger forandringsprocessen i forståelsen, relationen og anerkendelsen gennem det pædagogiske arbejde. Det er nødvendigt at arbejde med baggrunden for mestringsstrategien, altså grundtankerne. Det er vores erfaring, at hvis barnets mestringsstrategier skal ændres, er det vigtigt, at vi som ansatte har øje for vores andel i relationen vi oplever, at hvis vi ændrer fokus og tankegang, så får det afgørende betydning for barnets mestringsstrategier. Positive påvirkninger: Her beskrives de personlige og sociale faktorer, som understøtter barnets positive udvikling og trivsel. Det kan være faktorer, som trækker i den rigtige retning, færdigheder, egenskaber m.v Negative påvirkninger: Her beskrives de faktorer, som fastholder barnet i et negativt mønster. Der er tale om faktorer, der fastholder vanskeligheder i barnets handlinger og i barnets grundtanker. Relationspædagogik. 4-kolonne skemaet; dit / mit perspektiv I Møllehuset anvender vi relationspædagogik i et trygt, varmt, roligt, omsorgsfuldt, struktureret og forudsigeligt miljø med omsorgsfulde professionelle ansatte. Vi ser relationspædagogikken som et ligeværdigt samspil mellem barnet og den ansatte. Barnet udvikler sig gennem samspillet med andre, derfor er det vigtigt, at vi fokuserer / prioriterer de positive relationer i hverdagen. Vi skal møde barnet med et åbent sind og positive forventninger. Al menneskelig udvikling forudsætter, at man bliver accepteret og holdt af, som den man er. Personaleperspektiv Barnets perspektiv Situation Tanke Følelse Handling I samspillet mellem barn og ansat er det os som personale, der har ansvaret for, hvad der sker i relationen. For at blive klogere på, hvad der sker i en given situation, kan vi benytte 4-kolonne-skemaet / dit mit perspektiv til at reflektere over hvilke tanker og følelser, der lå bag en given situation og handling. Dermed har vi som ansatte mulighed for at agere hensigtsmæssigt i en lignende situation, der kunne opstå. På den måde tager vi som ansatte ansvaret på os i relationen. Skemaet kan bruges til at belyse en situation, hvor tingene gik lidt skævt eller til at belyse en situation, hvor tingene lykkedes. I begge situationer er det gavnligt at personalet reflekterer over både egne tanker, følelser og handlinger og barnets tanker, følelser og handlinger. Måltrappen I Møllehuset arbejder vi målrettet med pædagogiske mål for barnet i hhv. behandlingsoplæg og undervisningsplaner. Målene kan have en tendens til at blive uoverskuelige, langsigtede eller urealistiske at opnå. Vi skal finde den rette balancegang mellem at målene skal give mulighed for udfordring og udvikling. Derfor skal vi være gode til at lave realistiske delmål eller snublemål, altså mål som er så små og overkommelige, at barnet er sikker på at opnå succes. Til at få overblik over langsigtede mål og delmål er måltrappen en model, der er brugbar. Måltrappen er en visuel fremstilling, hvor øverste trin er det overordnede mål, og hvert enkelt trin beskriver delmål / snublemål. Hvert trin på måltrappen skal nås, inden vi er klar til at gå et trin længere op. På den måde kommer man sikkert i mål, med følelsen af succes. Hvis det overordnede mål ikke blev realiseret, vil det alligevel være tydeligt, at barnet har flyttet sig op ad trappen, selvom vi måske ikke nåede hele vejen. Måltrappen er et værktøj, der altid er justerbart. Målene og metoderne evalueres løbende og kan rettes til undervejs. Procesmodellen Når der skal arbejdes med et mål, er det vigtigt at være opmærksomme på, hvorledes vi opnår succes, altså se på barnets ressourcer. Procesmodellen sætter fokus på det, der lykkes, ved at synliggøre de små fremskridt på vejen mod det overordnede mål. Modellen skal forstås som en dynamisk model, der kører rundt og rundt. Hver gang, vi har kørt en runde, får vi nye erfaringer Hvad virker? 2. Hvor vil vi hen? 3. Hvad skal der til for at første lille ønske bliver til virkelighed? 4. Afprøvning? 2 3 Stjernestunder I forbindelse med udarbejdelse af behandlingsoplæg og undervisningsplaner vil vi gerne viderebringe budskabet om, at børn og elever i Møllehuset har en hverdag med glæde og gode oplevelser. Dette viderebringer vi vha. diasshow med billeder og film, fra de stjernestunder barnet oplever i Møllehuset. Stjernestunder er de gode oplevelser, barnet bl.a. får gennem deltagelse i forskellige kulturelle arrangementer og traditioner i løbet af året bl.a. i Møllehuset. Dette er til stor glæde for barnet og dets familie, og en vigtig del af barnets livshistorie-fortælling. Sammenhængskraft Det, KRAP har givet os i Møllehuset er, at vi nu har en fælles referenceramme vi taler samme sprog. KRAP har været med til at sætte system og givet overblik over vores allerede høje brede faglighed, og med simple metoder og konkrete værktøjer - samlet vores pædagogiske praksis med teori og givet os et fælles fagligt fundament. Vi har fået bundet en sløjfe mellem vores forskellige teorier og tilsammen har det givet en stor sammenhængskraft og en værktøjskasse fyldt med brugbare, konkrete og let tilgængelige redskaber. 16 Februar 2013 April

10 Den måde, der er blevet arbejdet konkret med den pædagogiske praksis i forhold til teorien har medvirket at hver enkelt medarbejder sidder med et stort ejerskab over det pædagogiske virke Den vej, vi har bevæget os på, har ikke kun styrket os i det faglige arbejde, men har også sat vores fælles kultur på dagsordenen hvor nysgerrighed, forundring og åbenhed har været i fokus. Vi tør sætte os selv endnu mere i fokus og vi er trygge i at agere i forandringsrummet. Vi har lært at sætte fokus på tænkningen i stedet for handlingen for hvis vi vil ændre på noget, skal fokus være på, hvad der ligger bag de kognitive grundmønstre og ikke selve adfærden. Børnene / de unge i Møllehuset er blevet dygtigere, fordi vi som medarbejdere har flyttet os. Relationens betydning i arbejdet med KRAP Det, der har haft betydning og gjort en stor forskel i det pædagogiske arbejde i Møllehuset, er vores forståelse for betydningen af den gode relation. I samspillet med barnet / den unge er det altid os som personale, der har ansvaret for hvad der sker i relationen. Det, der er blevet den bærende kraft i relationen og vores generelle tilgang til tingene i Møllehuset, er anerkendelsen. At vi anerkender, det vi ser positivt som negativt. At vi ikke er bange for at være i det felt hvor det er nødvendigt med anerkendende grænsesætning men hvor vi gennem den gode relation får skabt rammen / rummet til også, at kunne sige det svære. Vi har lært at der altid er en vej ind til barnet / den unge også selvom det kan være en snørklet vej, men med anerkendelse, forståelse, indsigt og respekt er der ingen, der ikke kan nås. Energifeltet glæde Der er ingen tvivl om, at en af de store sidegevinster ved uddannelsen er den enorme arbejdsglæde og stolthed, som det har bragt med sig. Den energi og positivitet, som medarbejderne møder på arbejde med, har stor indvirkning i det daglige pædagogiske arbejde. Denne energi giver større rummelighed og forståelse, når vi møder modstand. Vi er fagligt stolte over, at vi har øget bredden af vores faglige kompetencer, så de pædagogiske udfordringer mødes med flere muligheder. En bestemt diagnose udløser ikke per automatik en bestemt pædagogik, men udgangspunktet bliver altid det, der lykkes. Vi er blevet dygtigere til at italesætte værdien af de bløde værdier, og bruger dem som et vigtigt redskab i vores pædagogiske praksis og samarbejdet generelt internt og eksternt. Vores motto i Møllehuset er; at vi går hjertets vej. Forældredelen KRAP har skabt et helhedsbillede af barnet, et arbejdsredskab, som forældrene har været en aktiv del af at udarbejde. Materialet giver en grundlæggende viden og forståelse for barnets handicap og mestringsstrategi. Det har været en stor hjælp for forældrene, at der er den grundlæggende forståelse for baggrunden for barnets handicap. Det er nemmere at tackle og møde det svære, når det er skrevet i en forstående og anerkendende kontekst. Forældrene har samtidig fået et pædagogisk redskab til, hvordan det lykkes i samværet med deres barn. Internt har forældrene haft stor glæde af måden, den skriftlige fremstilling er udformet på, da de har en fælles referenceramme at tale ud fra. Det tværfaglige samarbejde Vi har løbende i uddannelsesforløbet arbejdet i tæt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere (læge, fysioterapeut, skole, sagsbehandler, børnehave), om hvordan vi på bedste vis tilgodeser alle fagområder i forhold til at målrette og opbygge vores koncept så fyldestgørende og hensigtsmæssig som muligt. I denne proces har det været vigtigt at gøre materialet så målbart og konkret som muligt. Den fælles struktur og ensartede manual gør, at vores samarbejdspartnere har meldt meget positivt tilbage på projektet. 18 April 2013 April

11 Projekt GRAM giver trivsel Af Susanne Thorsager, Socialt Lederforum Det kan være svært med et handicap at rumme andres handicap, men med projekt GRAM bliver forskelligheden en ressource. Noget, der samler frem for noget, der adskiller brugerne. Det er netop fordi, at man lærer hinanden at kende på en anden måde. GRAM s metoder viser brugerne, at der er så mange nuancer i den enkelte, og at man skal respektere hinanden for den, man er. Man lærer at forstå hinandens grænser og hinandens ressourcer både som person og som kollega i værkstedet. - Når man træder ind på Skovgården, mærker man det med det samme. Her er et hus, hvor der er masser af aktivitet og glæde. Skovgården er en del af Odense Værkstederne, som består af fire afdelinger. Skovgården er det sted, hvor brugeren kan udfolde sin kreativitet gennem kunst, musik og medier. Efter en rundvisning fortæller Tine Hjuler Nielsen om projekt GRAM. Tine er uddannet pædagog og har været ansat i seks år. Hun arbejder primært med brugerdreven innovation, som hun netop har holdt oplæg om på Socialt Lederforums landsmøde. Tine har deltaget aktivt i projekt GRAM, som startede i juni GRAM står for Grundlæggende Reduktion Af Mobning. Egentlig handler det ikke så meget om mobning, men om at styrke positive sociale relationer og adfærd i hverdagen. GRAM drejer sig kort sagt om trivsel, hvor det er personalet, der sætter rammerne, men medarbejderne (brugerne), der sørger for projektet. Ifølge Tine Hjuler Nielsen, har projektet betydet et markant bedre arbejdsmiljø og trivsel på Skovgården: - Man sætter simpelthen fokus på alt det positive, og vi kan mærke, at den trivsel, der er blandt brugerne også smitter af på os personale, så det er trivsel hele vejen rundt. Hvad indeholder GRAM? Projekt GRAM indeholder fire metoder, som man løbende benytter sig af. Det er Den gode stol, Hvad er jeg god til, Drømmeværkstedet og Rollespil. Der er syv ambassadører for GRAM. De udgør 2 personaler og 5 brugere, som varetager GRAM og sikrer, at GRAM er en del af dagligdagen. Ambassadørerne holder et vågent øje med rutiner, dilemmaer og arbejdsdagen i det hele taget. I Den gode stol kommer andre hen med post-it, de klistrer på vedkommende. Her står, hvad de mener, personen er god til. En metode, som er med til at give personen i den gode stol mere selvtillid. Der er 4 elementer i GRAM: - Den gode stol - Hvad er jeg god til? - Drømmeværkstedet - Rollespil (cases) Lone i den gode stol Hvad er jeg god til? er mere grænseoverskridende. Her skal man selv fortælle, hvad man mener, man er god til. Selvom det er grænseoverskridende for mange, er det en god øvelse, som gør det acceptabelt at være bevidst om sine evner. I Drømmeværkstedet ligger man på en madras med afslapningsmusik. Man forestiller sig, hvad der kendetegner det bedst mulige værksted. Hvad er fx en god arbejdsdag hvordan ser den ud? Drømmeværkstedet hjælper den enkelte til at fokusere på, hvad man skal stile efter, for at få det bedst mulige ud af dagligdagen i værkstedet. Rollespil er også meget givende. Man tager fat i aktuelle problemstillinger, og laver derudfra et rollespil, hvor fx bagtale, køkultur og andet vises som et slags teaterstykke. Tilskuerne involveres efter rollespillet er gennemført, og de bliver spurgt, hvordan de ville føle eller hvad de ville gøre i forhold til det fremviste dilemma, hvis det skete i virkeligheden. Fokus på dilemmaer og problematikker i dagligdagen, og opnåelse af en fælles forståelse samt løsninger fundet i fællesskab, skaber en kultur, hvor der er åbenhed og tillid til, at man vil hinanden det bedste. 20 Februar 2013 April

12 Utroligt givende Tine Hjuler Nielsen er overbevist om, at projekt GRAM giver en større forståelse for hinanden. Det giver en følelse af ligeværd og er utroligt givende, da det er lærerigt og medfører en fantastisk fællesskabsfølelse samt et bedre arbejdsmiljø både på bruger- og personaleplan. - Jeg vil klart anbefale alle at arbejde med GRAM. Man skal være indstillet på, at det tager tid at implementere. Det er små skridt, men det er også en læreproces, forklarer Tine. Ligeværdighed, en mere åben kultur og muligheden for at sætte ord på hændelser og følelser. Det er nogle af de gevinster, der er kommet ud af arbejdet med GRAM. Man lærer hinanden bedre at kende og ambassadørerne bliver mere rutinerede med tiden. De bliver dygtige til at være opmærksomme på ting eller signaler, som man eventuelt kunne tage op som et rollespil. Rollespil øves Personalet på Skovgården lærer også meget af GRAM. Som en sidegevinst er der kommet henvendelser til ambassadørerne om ting, personalet kunne gøre anderledes, for at sikre en bedre trivsel. Der har nemlig været ting, som personalet slet ikke var klar over, de kunne gøre på en anden måde, som de nu er meget glade for, bliver taget frem i lyset af brugeren. Den mere åbne kultur, som er affødt af projekt GRAM er således meget gavnlig for alle parter. Derfor ønsker man, at andre også vil gøre brug af GRAM. Tine fortæller, at man gerne vil dele ud af de gode erfaringer. I oktober holdt hun oplæg på Socialt Lederforums efterårskonference om emnet sammen med kollegaen Christina Rasmussen. Desuden har man planer om at lade ambassadørerne udføre rollespil rundt på landets andre tilbud, for at andre kan få gavn af projektet. Du kan læse mere om projekt GRAM på hjemmesiden Tine sammen med Søren, en af ambassadørerne for GRAM. En stor rød postkasse gør det tydeligt, at her på Skovgården arbejder man med GRAM! Her har man mulighed for at sende et postkort til en god kollega. På det grønne postkort krydser man af, hvorfor man synes, at modtageren er en god kollega. 22 April 2013 April

13 Tema: Velfærdsteknologi Det starter med et menneskesyn - Indikatorer på Et godt liv Af Carrie Lynne Lautrup, Projektkoordinator i Esbjerg Kommune Kan en socialfaglig indsats i praksis understøttes af et socialfagligt IT-system? Om et Offentligt-Privat Innovationsprojekt i Esbjerg Kommunes Familie og Forebyggelsesafdeling og Social- og Tilbudsafdeling. I forlængelse af implementeringen af Bosted Systemet og Incorp Portal i Esbjerg Kommunes afdeling for Social og Tilbud, arbejder kommunen og Team Online sammen i et Offentligt Privat Innovations projekt (OPI) Indikator 2.0 støttet af Vækstforum i Region Syddanmark og EU fond til Regional udvikling. Formålet er dels at udvikle Indikatormodulet i Bosted Systemet og dels at understøtte Esbjerg Kommunes arbejde med Effektmåling af sociale indsatser og Resultatbaseret Styring (RBS). Ved at koble hverdags effektmåling på den bestilte indsats fra myndighedsafdelingens digitaliserede Voksen Udrednings Metode (DHUV) er basis skabt for understøttelse af Kommunernes nye styringsredskab Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO) Det starter med et menneskesyn. Mennesker er ikke målgrupper eller diagnoser, men individuelle borgere, som skal have mulighed for at få et liv så tæt på det almindelige som muligt. Målet er, at borgeren kan tage ansvar for eget liv, oplever at blive mødt med respekt og får mulighed for at udnytte sine evner. Dermed opnår borgeren større livskvalitet og mening med tilværelsen. Dette menneskesyn er rygsøjlen i et samarbejdsprojekt mellem Esbjerg Kommune og Team Online A/S, om at udvikle et elektronisk værktøj til understøttelse af effektmåling af sociale indsatser. Projekt bygger bro mellem myndighedsrådgivernes funktion og tilbuddenes pædagogiske indsatser. Projektet hedder Indikatorprojektet, og vi arbejder både med at udvikle målbare indikatorer for effekten af vores socialfaglige indsats og et modul til vores socialfaglige IT-system, som understøtter disse målinger i praksis. OPI Indikator 2 projektet - Esbjerg Kommune Team Online A/S Men hvordan hænger det sammen? Et humanistisk menneskesyn og et IT-system? Jo, for hvis borgeren virkelig skal være i centrum og behandles med respekt, er det afgørende, at vi (både myndighed og tilbud) ved, om vi skaber de forandringer sammen med borgeren, som vi lover dem. Og det gør ikke noget, hvis vi oven i købet kan gøre noget ved problemstillingen omkring den økonomiske styring af det specialiserede sociale område. For det kunne godt være, man kunne give ledelsen noget at vide om, hvad pengene går til, og hvilken forandring pengene skaber ved at have mere øje for dokumentation på området. IT-systemet og de indikatorer, det understøtter, giver Esbjerg Kommune mulighed for at måle effekten for borgere på tilbuddene. Det socialfaglige IT-system, vi udvikler i fællesskab, erstatter kinabogs-systemer og ringbinds-systemer, vi tidligere har brugt til dokumentation af vores arbejde med borgere. Kinabøgerne var uoverskuelige og det var umuligt at trække data op på et højere niveau, så vi kunne kigge på vores resultater med borgere på afdelingen, på tværs af afdelinger, eller på tværs af tilbud. Derudover har det været ressourcekrævende at indhente det nødvendige overblik over eksempelvis ydelser, handleplaner, magtanvendelser og medicinering. IT-systemet samler alle dagligdagens tråde og understøtter medarbejderen i at yde en effektiv, koordineret og personfokuseret indsats. Systemet skaber overblik, kontinuitet og kvalitet i arbejdet med borgerne. 24 Februar 2013 April

14 It-systemet skal: Understøtte en målrettet socialfaglig og pædagogisk indsats på baggrund af valide og opdaterede oplysninger. Understøtte bedre overblik og mere systematik i sagsbehandlingen og indsatsen i sociale tilbud Understøtte udtræk af ledelsesinformation og måling af effekt med henblik på bedre faglig og økonomisk styring. Lette kommunikationen mellem relevante interessenter, herunder borgeren, kommunens sagsbehandlere, andre sektorområder internt i kommunen, sundhedsvæsenet, leverandører og centrale myndigheder. Kommunikation: En Trialog i Treklangen Kommunikation er et nøgleord i dette arbejde. I Sociale og Tilbud i Esbjerg Kommune er der fokus på kommunikation og samarbejde mellem socialrådgiverne på myndighedssiden og det pædagogiske personale på tilbud på leverandørsiden, hvor borgeren er i centrum. Som udgangspunkt bygger IT-systemet på indtastninger fra myndighed og tilbud fra deres arbejds pc ere, men på sigt bliver borgere, pårørende, og samarbejdspartnere koblet på via andre adgangstyper hjemmefra. Vi har indarbejdet begrebet Treklangen, som beskriver kommunikationsprocessen, det socialfaglige IT-system understøtter. Vi kalder det også Trialog i stedet for dialog. Præciserer metode og måleresultater Præciserer udg.pkt. og opgave Myndighed Tilbud Deltagelse- og støttemuligheder Borger Beskriver og vurderer borgers funktionsniveau, læringsog udviklingspotentialer samt kompensationsgrad Fortæller om sit liv og egne perspektiver. Ønsker og eget perspektiv I denne tænkning, kommer rådgiverens funktion til at spille en central rolle, da det er her helhedssynet på borgerens ressourcer og barrierer mødes med overblikket over systemets muligheder og begrænsninger. Det er her den individuelle vej mod en almindelig selvhjulpen liv skal findes sammen med borgeren. Og samarbejdet mellem myndighed og tilbud bliver den bærende bjælke i processen. For hvis ikke disse to kan kommunikere, kan man ikke hjælpe borgeren igennem systemet i et almindelig samfundsmæssigt perspektiv i forhold til familie og netværk, bolig, fritid, og beskæftigelse. I forhold til effektmåling får rådgiveren en central rolle, fordi ethvert forsøg på at dokumentere en effekt eller et resultat af en indsats skal starte med at dokumentere udgangspunktet for indsatsen, dvs. status inden indsatsen går i gang. Så det er rådgiverens udredning af borgerens funktion og behov, som kommer i fokus. Og det betyder, at rådgiverne i Esbjerg Kommune får en mere central placering i arbejdet med borgeren. På voksenområdet understøtter IT-systemet direkte kommunikation fra myndighedens udredningssystem til tilbuddenes socialfaglige IT-system. IT-systemet giver et samlet overblik over borgeren ved at vise relevant information fra handle- og indsatsplaner, journal-notater, kalendere, osv. Myndighed og tilbud kan tilgå de samme data om borgere men er i hvert deres system. Myndigheds system (Incorp): Sagsbehandlingsfrister. Baggrundsoplysninger om borgeren fra borgeren og andre. Udredning v/ VUM. 141 handleplan. Visitation/Bestilling. Statusbeskrivelser. Tilbuddenes system (Bosted): Modtager bestilling inkl. baggrundsoplysninger, handleplaner, osv. Indsatsplaner baseret på målsætninger. Planlægge opgaver. Sende opfølgning til myndighed. Ekstern adgang for borger, pårørende, samarbejdspartnere. I praksis I praksis skriver rådgiveren sin udredning, vurdering, indstilling, osv. ind i Incorp. Baseret på udredningen og kommunens serviceniveau laver rådgiveren en plan for indsatsen sammen med borgeren, hvor de mål, borgeren har for indsatsen er i fokus. Når der er aftalt mål, finder rådgiveren frem til den indikator, som bedst passer til at måle borgerens fremgang på målene. Når bevillingen og planen er klar, sender rådgiveren en bestilling ud til den valgte (eller de valgte) tilbuds visitator som kan finde den rigtige afdeling og kontaktpersoner for borgeren. I bestillingen er teksten suppleret med forventet status på den eller de valgte indikatorer ved slutningen af indsatsen. Når tilbuddet modtager bestillingen og går i gang med arbejdet med borgeren, giver det nye indikatormodul mulighed for, at tilbuddet løbende kan tage pulsen på, hvordan det går med borgeren. Tilbuddet er ikke begrænset til at bruge modulet til de bestilte målinger, men kan udvikle egne målinger, ud over dem, som er fælles for myndighed og tilbud. Indikatormodulet giver den enkelte pædagog mulighed for at følge med i borgerens status løbende. Går det op eller ned med Peter? Er vi på rette vej? Virker det, vi gør, som vi troede, det ville? Det giver pædagogen mulighed for at stoppe op og sige, Hey - det her går ikke som jeg havde håbet. Eller Hold da op, hvor det går godt. Pædagogen kan også sidde sammen med borgeren, og have en snak om hvordan det går, og afstemme med borgeren, hvordan borgeren selv ser fremgangen. Indikatormodulet giver mulighed for, at tilbuddet kan give specifikke svar på, om målene med indsatsen er opnået tilbage til myndighedsrådgiveren. I forbindelse med statusrapporter, kan tilbuddet kigge på grafer over forløbet samt tilhørende dagbogsnotater, og kan sende informationer direkte til myndighedsrådgiveren. Vi melder tilbage både på målene via indikatorer, og på andet relevant, som kan være sket hos borgeren. Faglighed, ledelse, kultur Men indførelsen af det socialfaglige IT-system, og af resultatdokumentation er ikke nemt. Heldigvis er projektet en lille del af en større udvikling på det sociale område i Esbjerg Kommune, kaldet Masterplanen. Det betyder, at der allerede er taget stilling til, at meget skal ændres. Og det er godt, fordi det er ikke nemt at indføre et nyt IT-system, og et nyt fokus på dokumentation og måling. Der er behov for at gøre noget ved indsatsen, ledelse, og kulturen, hvis det skal gøre en forskel. 26 April 2013 April

15 Et nyt IT-system som erstatning for kinabøger gør, at vi kræver en anden faglighed fra vores medarbejdere. Der, hvor det pædagogiske arbejde har kunnet foregå væk fra samfundets ellers meget elektroniserede virkelighed, bliver det nu nødvendigt for arbejdet at man har en grundlæggende IT-kundskab. At man har kompetencer - eller støtteredskaber - til at være meget skriftlig i arbejdet. Og borgerens og pårørendes muligheder for selv at koble sig på systemet samt lovgivningen om persondata gør, at man skal på ny overveje, hvad det egentlig er, vi skriver i vores system. Med et fokus på resultaterne af arbejdet og de indikatorer, vi bruger til at måle resultaterne, skal fokus også skærpes på vores fag-faglighed. Kan vi beskrive, hvorfor, vi gør det, vi gør? Kan vi beskrive, hvorfor det lykkedes, så andre kan benytte vores gode erfaringer? Og hvorfor det ikke lykkedes, når resultaterne ikke er, som vi havde regnet med? Hvilke resultater er det egentlig, vi går efter? Og er det vores projekt eller vores borgers projekt - eller er det et samspil? Når man skærper fokus på faglighed og stiller ovenstående spørgsmål, ændrer ledelse også karakter. Derfor sætter vi ind med udviklingsinitiativer for vores ledelse og afdelingsledelse. Den faglige udvikling bliver en databaseret udvikling - som ledelsen også skal tage hånd om. Hvordan skal dataene tolkes? Hvordan kan lederen understøtte medarbejderne, når det lykkes - hvordan spreder man de gode erfaringer? Og hvordan understøtter lederen medarbejderne, når det ikke lykkedes? Det sidste spørgsmål bringer det tredje emne på banen: kultur. Mens vi indfører IT-systemet og beder hinanden om at måle resultater via afkrydsning og i elektroniske dagbøger, er vi i gang med at skabe en kultur. Vi skal arbejde med vores holdninger, vores mødestruktur, og vores måde at tale sammen. For nu vil vi på sort og hvidt få at se, om vi lykkes. Vi skal arbejde på en måde, hvor vi kan være ok med, at tale om det, når det ikke går så godt. At se manglende resultater som en faglig udfordring og en gådeløsningsprojekt frem for en karaktergivning om man er god nok til sit arbejde. Og vi skal også kunne tale om, hvorfor det går godt. Det bliver en udfordring for vores jantelov at se på de afdelinger eller de medarbejdere, som ser ud til at skabe gode resultater for borgere - og gå til dem og spørge hvordan de gør. Og at have modet til at fortælle, hvad man tænker. I denne proces går vi fra at være produktionsarbejdere, som dog har med mennesker at gøre, til at være vidensarbejdere, som har med mennesker at gøre. Kernen i det hele Kulturen, ledelse og fagligheden er afgørende i processen med at bruge teknologi til at understøtte vores dokumentation og dermed kommunikation om og med borgeren. Men kernen i det hele er - Hvilke resultater skaber vi for borgeren? Hvis vi mister fokus på borgeren, på borgerens projekt, for de mål, borgeren har stillet sammen med os, er det lige meget hvor meget dokumentation vi har for, hvordan vi har hjulpet borgeren. Vi kan skrive stolpe op og stolpe ned om borgerens handlemønstre og verdensforståelse og om hvorvidt hun selv kan tage vare på eget liv eller hvor meget hun drikker... Men hvis ikke borgeren bliver hjulpet af vores indsats, hvad nytter det? Hvis ikke vi kan se sammen med borgeren, at hun lykkes i sit eget liv - eller at indsatsen hjælper en gruppe borgere med at lykkes i deres liv eller i det mindste bevarer deres værdighed i et sygdomsforløb, hvordan kan vi blive ved med at retfærdiggøre vores store budgetter og de mange ansatte, som går og bruger deres tid sammen med borgere? Det er de udfordringer, vi tager op. Vi vil sætte vores faglighed på dagsordenen, og risikere at skulle lære noget nyt, fordi resultaterne viser, at vi ikke skaber værdi for borgere. Vi vil bruge data til at styrke vores indsats. Så borgeren kan lykkes i sit eget liv. Aktuelt - Socialt Lederforum informerer Konsulentbistand Vidste du, at du som noget nyt kan benytte dig af vores konsulenter inden for organisation, ledelse og kommunikation? I næste nummer af Social Udvikling kan du læse et interview af Ib Poulsen, direktør for Socialt Lederforum. I interviewet vil Ib Poulsen komme ind på, hvad det enkelte tilbud kan få ud af Socialt Lederforums konsulentbistand. Temadag Børn med særlige behov skal udvikles særligt Sådan lyder overskriften på Socialt Lederforums temadag, som er målrettet ansatte, der arbejder med børn med multiple funktionsnedsættelser. Der sættes fokus på kommunikation, samarbejde og inklusion, og der vil være mulighed for at møde og netværke med kolleger inden for samme område. Tid: Tirsdag den 28. maj, kl Sted: Hotel Scandic i Kolding Tilmelding: Frist: Tilmelding senest den 13. maj 2013 Skulle du have ideer til temadage eller arrangementer, er du velkommen til at kontakte os. Skriv til Pia Møller på pia@socialtlederforum.dk Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker Denne bog er skrevet til de mennesker, som leder mennesker, der arbejder med mennesker. At arbejde med mennesker stiller særlige krav til medarbejdere, samarbejde, organisering og ledelse. Det er andre menneskers helbred, velfærd eller udvikling, der er arbejdets fokus og genstand. Det er mennesker med alt, hvad det indebærer, der bærer opgavens mening. Mennesker, der arbejder med mennesker, arbejder i mange forskellige organisationer: På hospitaler, i skoler, på plejehjem, daginstitutioner og behandlingshjem, hos tandlæger og i kirker. Det er mennesker, der er arbejdsopgavens centrum: i rollen som patienter, elever, ældre, døende, sognebørn, socialt udsatte og handicappede. Det overordnede træk er, at det er menneskers arbejde, der er den centrale ydelse: Det er mennesker, der arbejder med mennesker. Det er også mennesker, der leder disse organisationer. Netop ved at forstå, hvor kompliceret det er at lede mennesker, der arbejder med mennesker, kan det blive lettere at gøre det. Bogen er skrevet af Birgitte Bonnerup og Thor Simony, som trækker på deres kombinerede erfaringer som henholdsvis organisationspsykolog og forstander. Læs mere og bestil bogen på e-boghandlen Social Viden på 28 April 2013 April

16 Social Viden E-boghandel Bøger Tidsskrifter DVD er E-boghandel Bøger Tidsskrifter DVD er Institutionsledelse Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlig Af Kurt Klaudi Klausen Institutionslederne er det yderste led i den offentlige sektors styring og ledelse. Det er dem, der sidder med nøglen til institutionernes fremtid. Det er dem, der skal tage hånd om medarbejderne og de offentlige serviceopgaver, og det er dem, der skal implementere forandringer og reformer. Men institutionslederne er ikke blot ansvarlige for, hvad der foregår i hver deres institution: De er en del af et ledelsessystem, som skal fungere i kraft af, at lederne arbejder sammen. Institutionsledere udvikler i disse år en ny og mere professionel ledelsesidentitet, men de plages samtidig af dilemmaer og splittede loyaliteter, som skal håndteres. Udgivet 2006 Børsens Forlag Kr. 249,- Livsværdier og ny faglighed Af Ida Schwartz (red) Bogen tager udgangspunkt i et udviklingsprojekt, hvor pædagoger diskuterer og giver eksempler på, hvordan de kan yde en socialpædagogisk støtte, der samtidig respekterer brugernes integritet og myndighed over eget liv. Ny faglighed handler om at forlade professionelles mangeårige tradition for at vide bedst på brugernes vegne. I stedet søger pædagogerne i bogen efter måder, hvorpå brugernes livsværdier og interesser kan blive tydeliggjort og komme i fokus i tilrettelæggelsen af den socialpædagogiske støtte. Udgivet 2012 Forlaget Udvikling (Socialt Fagforlag) Kr. 200,- Medlemspris kr. 150,- En linedans fra idé til succes Af Anne Skare-Nielsen og Liselotte Lyngsø En linedans fra idé til succes, fra mere til bedre og fra vision til virkelighed af Anne Skare- Nielsen og Liselotte Lyngsø kan lære dig at visualisere og (ind) se fremtidens idéer og derved anvende dem som springbræt til succes. Liselotte Lyngsø og Anne Skare Nielsen er internationalt anerkendte fremtidsforskere, som i 2003 grundlagde Future Navigator. Med en fantastisk evne til at se nye sammenhænge, har de hjulpet mennesker verden over med idé- udvikling, innovation og visionær ledelse. I denne bog lærer de fra sig med humor, involverende opgaver og masser af praktiske eksempler. Udgivet 2011 Nyt Nordisk Forlag/ Future Navigator Kr. 299,95 De glemte piger Af Sara Blædel Kriminalassistent Louise Rick, nu chef for Den Særlige Eftersøgningstjeneste, kaldes til Roskilde, hvor et halvnøgent kvindelig er fundet i en skov. Den ene side af ansigtet er dækket af et grimt ar, men trods det meget markante kendetegn, synes ingen at kende den arrede kvinde. Først da en ældre dame ringer for at fortælle, at det må være liget af Lisemette, som hun engang passede på en af Åndssvageforsorgens institutioner, kommer der gang i sagen. Men da Louise opsøger den nu nedlagte institution for at tjekke deres journaler, venter der hende mildest talt en overraskelse. Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår også for Louise Rick der konfronteres med begivenheder i fortiden, hun har gjort alt for at glemme. Udgivet 2011 Peoples Press Kr. 195,- (Spar kr. 104,95) Udviklingshæmmede i arbejde - mere end en dagdrøm Af Lisbeth Bruus-Jensen og Henning Jahn Bogen sætter blandt andet fokus på mennesker med udviklingshæmnings integration på arbejdsmarkedet. Forfatterne peger i bogen på veje, der kan udvide deres jobmuligheder på arbejdsmarkedet, og de fremlægger en vidtfavnende og aktuel gennemgang af deres deltagelse i arbejdslivet. Forfatterne ønsker med bogen, at medvirke til opkvalificering af det personale, der skal skabe forandringen. At pege på de diskussioner, som andre har haft. At give nogle filosofiske og psykologiske oplæg til debatter. Udgivet 2002 Forlaget Udvikling (Socialt Fagforlag) HALV PRIS Kr. 100,- Medlemspris kr. 75,- Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker Af Birgitte Bonnerup og Thor Simony Ledelse af mennesker, der arbejder med mennesker er et ledelsesområde med en særlig dynamik, og det stiller særlige krav til medarbejdere, samarbejde, organisering og ledelse. Det er mennesker, der er arbejdsopgavens centrum, fx patienter, elever, ældre, døende, børn, socialt udsatte og handicappede. Praktikere og studerende på videre- og efteruddannelse, hvori ledelse indgår som et væsentligt element kan få stort udbytte af denne bog. Læs mere om bogen på side 29. Udgivet 2012 Hans Reitzels Forlag Kr. 248,- Ansvar for andres liv (DVD) DVD en er et portræt af hverdagen på Bo- og Servicecentret Følstrup i Nødebo i Nordsjælland. Vi følger fire udviklingshæmmede beboere, medarbejdere, pårørende og arbejdskolleger omkring dem. Vi ser på deres forsøg på at kommunikere deres ønsker til omverdenen. Bliver de forstået? Har personalet redskaberne til at nå dem? DVD en henvender sig til studerende inden for det sociale område og det sundhedsmæssige område. DVD en indeholder desuden to andre film. Den ene handler om fest på Følstrup og den anden er et interview med Sytter Kristensen, formand for landsforeningen LEV. Udgivelsesår: 2008 Batavia Media 44 minutter Kr. 300,- Farvel egofest Af Emilia van Hauen Siden starten af 1980 erne har det personlige potentiale været på alles dagsorden, og udbuddet af selvudviklingskurser og coachingforløb har været stort. Men en ny tidsånd er på vej. I fremtiden vil det handle mindre om Hvem er jeg? og mere om Hvilken forskel kan jeg gøre? I sin bog Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber beskriver Emilia van Hauen den udvikling, vi står midt i. Gennem modellen Eksistensmatrix og dens fire livsformer egofest, guruisme, voksenkultur og cocreation beskriver hun, hvilke evner og værdier vi bør dyrke for at komme videre. Bogen er fyldt med eksempler fra virkeligheden og henvender sig både til privatpersoner og mennesker, der arbejder professionelt med trends og tendenser. Udgivet 2009 Akademisk Forlag Kr. 269,- Køb online på under Social Viden. Alle priser er inkl. moms og ekskl. forsendelsesomkostninger. Køb online på under Social Viden. Alle priser er inkl. moms og ekskl. forsendelsesomkostninger. 30 April 2013 April

17 Skriv en artikel til SOCIAL UDVIKLING Mange af artiklerne i dette tidsskrift er skrevet for praktikere af praktikere for at dele værdifuld viden på det socialfaglige område med særligt fokus på mennesker med funktionsnedsættelse. Tidsskriftet SOCIAL UDVIKLING henvender sig til alle med interesse for det socialfaglige område, herunder praktikere og studerende, som ønsker at holde sig opdateret med ny viden, nye muligheder og praksiserfaringer. I redaktionen modtager vi gerne artikler til SOCIAL UDVIKLING. Har I lavet et spændende udviklingsprojekt på jeres tilbud eller har du i forbindelse med din uddannelse lavet et projekt, hvor der er kommet nyttig viden ud af det, er du velkommen til at sende os artiklen. Vi modtager også gerne forslag til anmeldelser af fagbøger eller ideer til emner, som bør belyses i SOCIAL UDVIKLING. Artikler, anmeldelser og ideer sendes til redaktør Susanne Thorsager på susanne@socialtlederforum.dk Med venlig hilsen SOCIAL UDVIKLING SOCIALFAGLIGT TIDSSKRIFT SOCIAL UDVIKLINGs redaktion

Projektet KLAP i Danmark

Projektet KLAP i Danmark Projektet KLAP i Danmark Specialkonsulent for beskæftigelse og uddannelse Dan Schimmel, Landsforeningen LEV, Danmark e-post: drs@lev.dk Fra ønsket om tilknytning til arbejdsmarkedet til faktisk beskæftigelse.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Se dette nyhedsbrev i en browser Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Efter to års arbejde inden for hjerneskaderehabilitering og knap 70 gennemførte forløb for borgere med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

UDDANNELSES- KATALOG

UDDANNELSES- KATALOG 2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Kvalitetstandard i Møllehuset.

Kvalitetstandard i Møllehuset. Kvalitetstandard i Møllehuset. Målgruppe. De fysiske rammer. Ydelsens formål og lovgrundlag. Visitation. Handleplan. o Møllehusets overordnede pædagogiske værktøjskasse. o Faglige samarbejdspartnere. Værdigrundlag.

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere