ZEALANDDENMARK ÅRSRAPPORT 2014 HANDLINGSPLAN 2015

Transkript

1 ZEALANDDENMARK ÅRSRAPPORT 2014 HANDLINGSPLAN 2015

2 Avenue Palmerston 26 B Bruxelles, Belgien Telefon: info@zealanddenmark.eu Medarbejdere: Esther Davidsen, kontorleder Telefon: Mobil: ed@zealanddenmark.eu Liselotte Jensen, projektudvikler Telefon: Mobil lisjen@zealanddenmark.eu > Velkommen Året der gik Klima, energi og ressourceeffektivitet Sundhed Erhverv og TIPS Uddannelse Femern Bælt Kommunikation 2014 i glimt Handlingsplan Tre strategier danner grundlag for arbejdet. s. 3 s. 4-9 s. 4 s. 5 s. 6 s. 7 s. 8 s. 9 s s Xenia Lauritsen, projektudvikler Telefon: Mobil: xrl@zealanddenmark.eu Casper Ravnsted-Larsen, redaktør Telefon: Mobil: carav@zealanddenmark.eu Praktikanter forår 2014 Daniel Lynge Hansen, - TekSam, RUC Turid Hermannsdóttir, - Folkesundhedsvidenskab, KU Praktikanter efterår 2014 Andrea Stadil Glahn, - Europæiske studier, ULB Michala Fels, - Sustainable Cities, AAU Kontorelever Sezer Gün, forår 2014 Rasmus Houby Olsen, efterår 2014 Årsrapport: Tryk: Glumsø Bogtrykkeri, februar 2015 Papir: Cyclus Offset 70 g. Oplag: 600 Fotos: Hvis ikke andet er angivet er fotos taget af ZealandDenmarks medarbejdere eller fra Colourbox. Redaktion og layout: Casper Ravnsted-Larsen Pluk og perspektiv Lokal energi Hvad har tomater fra Stevns med Putin at gøre? EU s nye klimamål Region Sjælland skal gå endnu længere. To sundhedsprojekter Bedre offentlige indkøb og ambulancer. ehealth Sjællandsk satsning i Athen. Europæiske skoler To sjællandske skoleprojekter fra Lettere adgang til skolestøtte Specialkonsulenten analyserer. Erhvervsindsats Personligt lys det seneste TIPS-projekt. Mod verdenssucces Hvad SMV-støtte kan blive til. Ud af vores comfort zone Femern Bælt-forbindelsen kræver samarbejde. STRING De smarte løsning er kommet nærmere. Sjællands ambassadør MEP er sparker EU-døren ind for regionen. 2 s. 17 s s s s s s. 28 s. 29 s s. 32 s. 33 s

3 Tak for samarbejdet i 2014 under nye vinde 3 I årsrapporten for 2014 har vi samlet vores resultater for 2014, samt beskrevet, hvad vi vil arbejde med i 2015 og Rapporten har i år fået nyt magasinformat, men idéen er den samme: At præsentere et snapshot af, hvad vi laver, videregive resultater og vise billeder fra events og besøg i har været fuldt af NYT. Nyt regionsråd, nye kommunalbestyrelser, nyt Europa-Parlament og en spritny Europa-Kommission. Det er mange forandringer i toppen, og mange nye menneskers idéer og visioner, der skal realiseres. ZealandDenmark har i 2014 koncentreret sig om arbejdet med de nye EU-fonde for Alle fondene har været igennem en grundig revision og evaluering i de foregående år, og i 2014 blev de fleste nye fonde operationelle, og de første deadlines blev offentliggjort. Derfor har 2014 været et år med learning by doing, fordi både projektmagere og evaluatorer skal finde frem til en linje for, hvordan de nye fonde skal håndteres. Alle de ny fonde er vækstrettede, og virksomhedsdeltagelse tæller højt. Særligt inden for sundhedsinnovation og på erhvervsområdet er ZealandDenmarks ansøgninger landet i nogle meget store ansøgningsbunker med lave successrater, og vi har ikke fået så mange af vores projektansøgninger igennem som i de foregående år. Men nogle er godkendt, og mange flere ansøgninger er på vej! ZealandDenmark er til stadighed optaget af udfordringen med at matche de kommunale og regionale udviklingsmål med EU-projekter - og umuligheden af at planlægge en EU-ansøgning ind i de kommunale og regionale årshjul. Naturligvis kendes ansøgningsfristerne frem i tiden, men eftersom aktørerne i Danmark kun sjældent ønsker at være leadpartner på Horizon 2020-ansøgningerne, netværker ZealandDenmark sig til projektmuligheder som deltagende partner og har derfor ikke overblik over arbejdsmængde og vinkling før et par måneder eller uger inden deadlines, fordi processerne styres af leadpartner. Et eksempel på en ny type initiativ fra Europa-Kommission, som ikke kunne planlægges, men som rammer et stort behov, var en overraskende udmelding fra Kommissionen i efteråret om, at der nu kunne søges midler til teknisk bistand til bredbåndsprojekter. Det kastede Guldborgsund, Lolland, Vordingborg og Odsherred sig straks over, men måtte lægge andre opgaver til side, fordi det ikke var et program og en deadline, der var kendt særlig lang tid i forvejen. Væsentlig lettere bliver det at planlægge ansøgninger til de nye, grænseoverskridende Interreg-programmer, der kommer i spil i løbet af Her skal kommuner og aktører i regionen være penneførere for ansøgninger. ZealandDenmark vil spille en mere aktiv rolle i at generere Interreg-ansøgninger fremover ikke mindst fordi Femern Bælt-regionen nu er dækket af det dansk-tyske Interregprogram, der serviceres af sekretariatet i Kruså. Vi har med andre ord ikke længere vores eget sekretariat blev også året, hvor ni af regionens kommuner, altså nu et flertal, har ansat mindst én professionel projektudvikler på fuld tid. Det skaber en stor gruppe kommunale kolleger for Bruxelles-kontoret og et stærkt netværk af projektudviklere med forskellige kompetencer, der kan bruge hinanden. Tak for inspirerende og godt samarbejde i 2014! Jeg glæder mig til samarbejdet fremover. God læsning! Esther Davidsen

4 Året der gik Klima, energi og ressourceeffektivitet Især markedsføring af Region Sjællands grønne indsatser blev en grøn succes for ZealandDenmark i Projektudvikling Et af kontorets grønne projektudviklingsmål i 2014 var sammen med styregruppen for den nye regionale klimastrategi at identificere tre strategiske prioriteringer til at generere ansøgninger i Strategien blev vedtaget i Regionsrådet i november efter en forsinket proces, der forhindrede diskussionen om, hvilke tre områder, der bør prioriteters. Der forventes opstart af implementeringsplan primo Sjællandske aktører skulle i 2014 deltage i fem nye støtteansøgninger. I alt seks blev indsendt: I marts var Faxe Kommune (med support fra CAPNO- VA) med i projektansøgning om værktøjer til udvikling af symbioser. Ansøgningen blev indsendt under Horizon 2020 (H2020) - Factories of the Future. Ansøgningen blev ikke godkendt, men sat på reserveliste. I juni blev tre ansøgninger indsendt til energiprogrammet under H2020. Én om at skabe en finansieringsplatform for at øge investeringer i vedvarende energiimplementering. Partnerskabet var udelukkende dansk med ECNetwork og blandt andet Energiklyngecenter Sjælland som partner. Én, der handlede om energieffektivitet i SMV er, hvor Det Grønne Hus var partner. Og én, der handlede om borgerinddragelse i omstillingen til bæredygtig energi, hvor Region Sjælland* var partner på vegne af syv kommuner. Ingen af dem blev godkendt. To ansøgninger under miljøprogrammet LIFE, med fokus på henholdsvis implementering af klimatilpasningsplaner og best practice inden for affaldssortering, blev indsendt fra kommuneniveau i oktober og afventer fortsat svar. Herudover skulle ZealandDenmark være leadpartner på én ansøgning i samarbejde med Regionshuset. Som følge af en projektudviklingsworkshop, som ZealandDenmark afholdt i november er syv projektidé-områder identificeret. Heraf forventes tre at kunne blive til projekter i 2015, hvis kommunerne agerer. Projektadministration Kontoret havde til mål at revitalisere og markedsføre Borgmesterpagten i kommunerne og hjælpe med udarbejdelse af SEAPS. ZealandDenmark får løbende henvendelser fra kommunerne vedrørende deltagelse i Borgmesterpagten. Kontoret har i 2014 assisteret Guldborgssund, Køge og Holbæk samt sendt information til Lejre, som overvejer underskrivelse. Der er etableret et tæt samarbejde med regionen. Markedsføring Et af målene for markedsføring var synlighed for regionen ved to arrangementer. Resultatet blev synlighed ved fem: ZealandDenmark koordinerede et samarrangeret seminar om Green Growth og cross-border collaboration med udgangspunkt i STRING-netværksgeografien under Open Days i oktober. Formand for Udvalget for Europæiske Relationer i regionen, Peter Madsen, holdt oplæg. Repræsentanter fra regionen og Kalundborg deltog i Green Week, Europa-Kommissionens miljøuge, hvor temaet var cirkulær økonomi med fokus på symbiose og affald. Lisbeth Randers fra Kalundborg holdt oplæg. Oplæg af Niels Hedegaard Jørgensen om bioenergi i Region Sjælland under Sustainable Energy Week i juni. Energiklyngecenter Sjælland deltog derudover. Oplæg af Tue David Bak ved High level conference on Energy Security arrangeret af Europa-Kommissionen i samarbejde med Borgmesterpagten i oktober. Fokus på ELENA REEEZ og regionens rolle som tovholder. Oplæg af Sidse Lillebæk Veje om strategisk satsning på symbioser i Region Sjælland i december. I juni holdt Lisbeth Randers fra Kalundborg Kommune oplæg industrisymbiosen i Kalundborg ved Europa-Kommissionens årlige miljøkonference Green Week. 4 Desuden var ZealandDenmark tovholder på den grønne workshop ved KL s EU-temadag i København i december i regi af DACoB-samarbejdets grønne gruppe.

5 Året der gik Sundhed I 2014 arbejdede ZealandDenmark aktivt for at introducere Region Sjælland, de 17 kommuner og andre regionale aktører som partnere i EU-projektinitiativer inden for flere regionale og kommunale prioriteringsområder. Projektudvikling Målet for 2014 var at generere deltagelse i fem nye EUprojektansøgninger. Resultatet var otte indsendte ansøgninger ved udgangen af 2014, hvoraf to projekter blev godkendt til EU-støtte. Det ene projekt skal gøre Region Sjælland bedre til at købe innovativ sundheds-it, det andet skal indrette ambulancer, så de også kan behandle patienter. Begge projekter er beskrevet på side I 2014 arbejdede ZealandDenmark målrettet mod at få styrket kommunernes deltagelse i EU-projekter blandt andet ved at afholde workshops, hvis formål var at udforme projektideer og partnersøgninger til projektdeltagelse i de næste H2020-projektindkaldelser i april 2015 på basis af problemstillinger ude i kommunerne og Region Sjælland. Kommunerne udviser interesse, men har svært ved at følge op. I workshoppen var 21 deltagere fra kommuner og andre relevante aktører. Fem af syv projektideer fra ZealandDenmarks sundhedsworkshops er blevet til konkrete partnersøgninger og blev præsenteret ved det europæiske, regionale forskningsnetværk ERRIN s workshop i Bruxelles i november. ZealandDenmark har i samarbejde med Den Regionale Forskningsenhed etableret et projektudviklingsnetværk, der skaber samarbejde og sammenhæng i regionens indsatser på området. Netværket består desuden af UCSJ, CAPNOVA og Region Sjælland (PFI, Vækst - Innovation og Kompetence, KU SUND). I 2014 afholdt ZealandDenmark og Den Regionale Forskningsenhed kurser på seks sygehuse om national- og EU-finansiering til forskning. Dette vil blive gentaget i løbet af på ældreområdet ved AAL Forum i Bukarest i september, og et seminarer om brugerinddragelse og måling af effekt i april og under Dutch Design Week i Eindhoven i oktober. Der har også været seminarer om, hvordan man sikrer, at gode metoder og løsninger samles op og bruges af andre. I løbet af 2014 har man opsamlet al den viden, der er blevet fremlagt til seminarer og events i hele Europa og identificeret de tre største hindringer for udbredelse af velfærdstekonologi. Projektet producerer tre road maps: Evidens og måling af effekt af velfærdsteknologi, Hvordan bygger man en Business cases og Bruger og borgerinddragelse. Disse road maps vil blive delt med alle aktører i Region Sjælland, og det gode samarbejde danner grundlag for videre projektudvikling på disse nøgleområder. ENGAGED-projektet slutter i Se også engagedinnovation.eu og side Markedsføring Kontoret formidler løbende nyheder om konferencer og events i Bruxelles inden for sundhedsområdet til fagfolk i regionen. I 2014 deltog tre aktører fra Region Sjælland som talere ved EU-events. ZealandDenmark har været aktiv i netværk i Bruxelles for at positionere region og kommuner som projektpartnere i Europa. ZealandDenmark har særligt arbejdet for at indvolvere det politiske niveau i European Innovation Partnerships on Active and Healthy Ageing. Projektadministration EU-projektet ENGAGED, som ZealandDenmark og Region Sjælland er projektpartner i, afholdt flere videndelingsworkshops i løbet af 2014: Region Sjælland organiserede en workshop om forebyggelse i praksis og evidensbegrebet i maj i Athen under ehealth Forum med oplæg af Roskilde og KL og deltagelse af Holbæk Kommune og Region Sjælland. Der var et seminar om forretningsmodeller for udvikling af velfærdsteknologi 5 I maj holdt ZealandDenmark workshop ved ehealth Week i Athen om sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Arrangementet var led i ENGAGED-projektets Mutual Learning Workshops.

6 Året der gik Erhverv og TIPS I 2014 arbejdede ZealandDenmark videre med at få flere erhvervsvirksomheder med i EU-projekter. Formålet er at øge internationalisering, eksport og beskæftigelse i de sjællandske virksomheder. TIPS-projektet fik midt 2014 en ekstra bevilling fra regionsrådet på kroner og blev forlænget til foråret Projektudvikling Målet for TIPS 2 var ni EU-ansøgninger, heraf tre godkendte. Målet er nået, og ni ansøgninger er indsendt i Eet projekt har opnået bevilling. Fire ansøgninger er blevet afvist, mens de sidste fire fortsat afventer evaluering. Det godkendte projekt, PILCS, der har deltagelse af virksomheden LIGTHEN, modtager godt 2,5 millioner kroner i støtte, hvilket svarer til cirka halvdelen af projektets fulde budget. Se artikel om projektet på side 29. Dertil kommer TIPS 3, som skal opnå fire indsendte ansøgninger, hvoraf 1 godkendes. Ved udgangen af 2014 er to ansøgninger indsendt, fem forprojekter til cirka kroner er blevet godkendt, og otte ansøgninger er igangsat, herunder to under Eurostars, tre under Nordic Solved, et under SMV-instrumentets Fase 2, et under Marie Curie og et under Societal Challenges. Der er stort fokus på at integrere små og mellemstore virksomheder i EU s nye fonde for , og der har været stor søgning på de første runder af det særlige SMVinstrument under Horizon EU modtog i alt 2666 ansøgninger i første runde, men desværre opnåede kun 155 projekter finansiering. Det er en succesrate på under syv procent. Kun fire af de 76 danske projektansøgninger opnåede finansiering. Ingen var fra Region Sjælland. TIPS-partnerne oplever, at det ny SMV-instrument fortsat er ukendt blandt virksomhederne i Region Sjælland. Der er også uklarhed fra Europa-Kommissionens side, med hensyn til om man vil finansiere startups eller etablerede SMV-er, high-tech eller innovative løsninger eller markedsmodning eller forskning. Det vil vise sig, hvad der er i fokus over de næste ansøgningsrunder. Indtil da er det learning by doing. Første ansøgningsrunde vidner altså om samme hårde konkurrence som under det forrige Framework 6 Programme 7 program. Dog har successraterne varieret noget fra emne til emne, således at nogle emner har fået ekstremt mange ansøgninger og derved haft lave successrater, andre har næsten ikke fået ansøgninger og derfor haft høje successrater. Konkurrencen skærpes af de senere års sparekurs i de fleste EUlande, der har betydet besparelser på de nationale forskningsbudgetter. Samarbejde TIPS-projektet (Tiltrække Innovative Projekter til Sjælland) er finansieret af Regionsrådet og er et samarbejde mellem ZealandDenmark, Væksthuset, CAP- NOVA, RISØ-DTU, Symbiosecenteret, Business LF, kommunernes erhvervsstøtteorganisationer, Dansk Erhverv og Vækstforum Sjælland. Projektet har kørt siden 2011 og haft fokus på en opsøgende indsats overfor virksomhederne. I midten af 2014 fik projektet en ekstra bevilling fra regionsrådet på kroner til TIPS 3. TIPS afsluttes, når projektmålet om i alt 12 ansøgninger under TIPS 2 og 3, heraf fire godkendte, er nået. Målet forventes indfriet i foråret For ZealandDenmarks vedkommende afsluttes projektlederrollen for TIPS, når målene er nået, og ledelsen overgår til CAPNOVA. ZealandDenmark vil også arbejde tæt sammen med CAPNOVA om den virksomhedsrettede indsats og fortsat være en del af styregruppen. I 2014 er det store fælles danske rådgivernetværk EU- DK support for alvor kommet op at stå. EU-DK Support blev lanceret som et initiativ under regeringens innovationsstrategi Danmark løsningernes land i Der er etableret et samarbejdsnetværk mellem alle EU-projektrådgivere i Danmark med netværksmøder og en web-baseret vidensdelingsportal. Målet er at øge det samlede danske hjemtag af EU-midler. EU-DK Support-netværket koordineres af EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Innovation i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. ZealandDenmark har deltaget i udformning af netværket, i netværksmøder, og er medlem af styregruppen. Se også eusupport.dk.

7 Året der gik Uddannelse I 2014 blev der på uddannelsesområdet ikke gennemført en opsøgende indsats, fordi der ikke var ressourcer på kontoret til den opgave. ZealandDenmark markedsførte EU s uddannelsesprogrammer via hjemmesiden. Der var artikler om ansøgningsfrister, eksempler på tidligere projekter og adgang til viden og rådgivning. Projektudvikling Samarbejde Målsætningen om tyve indsendte og ti godkendte ansøgninger samt fem faste skolepartnerskaber blev ikke indfriet. Men et antal ansøgninger er blevet indsendt, og ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er i hvert fald fire sjællandske skoleprojekter blevet godkendt i To af disse er beskrevet på side 26. Den opsøgende indsats overfor skolerne er i efteråret 2014 genetableret med henblik på at generere flere skoleprojekter og ansøgninger til fristerne i februar, marts, april Der er i denne forbindelse ligeledes gennemført en solid markedsføringskampagne af mulighederne for erhvervsskoler, folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler med mere inden for EU s uddannelsesprogrammer. Ud over artikler i Sjælland EU Nyt er der blevet afholdt flere seminarer og workshops i regionen for at inspirere og rådgive mulige projektpartnere. ZealandDenmark har indgået et samarbejde med specialkonsulent Jørgen Grubbe fra Holbæk Kommune om at varetage den opsøgende og rådgivende opgave. Det er endnu for tidligt at sige noget omresultaterne. ZealandDenmark havde som målsætning i 2014 at etablere en samarbejdsstruktur med RUC om EUforskningsmidler. RUC ansatte i august 2014 en EU-specialkonsulent, der skal skabe overblik over muligheder og rådgive forskerne i forhold til deres støttemuligheder. ZealandDenmark mødes løbende med ham. Desuden har kontoret sørget for, at RUC har fast plads i DAcoBarbejdsgruppen for forskning og innovation. DAcoB er samarbejdsplatform for de danske regions- og forskningskontorer i Bruxelles. Den 25. september arrangerede DAcoB eventet EU som løftestang for vækst og udvikling i Danmark sammen med danske EU-repræsentation. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, fem danske medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter for de danske regioner og universiteter deltog. Formand for Udvalg for Europæiske Relationer Peter Madsen talte på vegne af Region Sjælland. Specialkonsulent Henning Klarlund og prorektor for forskning Peter Kjær repræsenterede RUC. Debatten handlede om behovet for en styrket fælles indsats for at nå målet om øget hjemtag af EU-midler i den ny budgetperiode. Billedindtryk fra VASE-projektet, som Høng Privatskole er med i, og som fik bevilget støtte af Europa-Kommissionen i Fotos: Rune Halskov, Høng Privatskole 7

8 Året der gik Femern Bælt I 2014 indgik STRING-geografiens Bruxelles-kontorer, Skåne, Hamburg, Schleswig-Holstein, Sjælland og Hovedstaden, i et tættere samarbejde for at promovere korridoren og skabe muligheder for flere fælles projekter. Markedsføring Under det store, regionale, politiske event Open Days i oktober 2014 samarrangerede Bruxelles-kontorerne fra STRING-geografien, samt Oslo, Västra Götaland og Wien en workshop om CROSS Border Strategies and Implementation as drivers for green growth. Arrangementet var en anledning til at synliggøre og beskrive de mange grønne vækstinitiativer i STRINGkorridoren og diskutere, hvordan de kan bidrage til at skabe øget vækst. Formand for Udvalget for Europæiske Relationer Peter Madsen talte på vegne af Region Sjælland og medlemmer af udvalget, Jane Strange, Steen Bach Nielsen, Freddy Blak og Egon Bo, deltog i dette og flere andre Open Days-events. Læs artikel om workshoppen på side 32. ZealandDenmark bidrog til Femern Belt Days i København i oktober, hvor Region Sjælland arrangerede afslutningskonference for Green STRING Corridorprojektet med deltagelse af blandt andre daværende EU-kommissær for klimaet Connie Hedegaard. NOSTRA-projektet, et Interreg-erfaringsudvekslingsprojekt med deltagelse af Region Sjælland, blev afsluttet i oktober. Lokale myndigheder på begge sider af stræder i otte forskellige EU-lande har samarbejdet om at identificere best practice på strategier for økonomisk udvikling og bevarelse af biodiversitet over stræder. Især har erfaringerne fra Calais og Kent, der ligger i hver sin ende af Eurotunnelen, været relevant for udviklingen af Femern samarbejdet. Samarbejdet blev herefter overtaget af Lolland Kommune. Samarbejde STRING medlemmernes Bruxelles kontorer har i 2014 skabt et tættere samarbejde om at vejlede STRINGpartnerne til et mere strategisk fokus i Bruxelles. ZealandDenmark har koordineret denne indsats og diskuteret mulighederne med både STRINGs administrative gruppe og den politiske styregruppe på vegne af alle kontorerne. Udover samarbejdet omkring Open Days besluttede man også, at ZealandDenmark skulle koordinere STRING-Bruxelles-kontorernes udarbejdelse af et commitment for at søge om medlemskab i det europæiske innovationspartnerskab for Smart Cities and Communities. Ansøgningen blev godkendt i efteråret, og kontorerne er nu del af en klub med andre regioner, byer og teknologiudbydere, som alle arbejder for omstilling til bæredygtige byer med fokus på energi, IT og transport. Dette nye innovationspartnerskab skal lede lede til nye projektmuligheder for aktører på tværs af STRING-regionen og bidrage til at binde parterne sammen. Se side 33 for en nærmere beskrivelse af arbejdet med Smart Cities and Communities. Sjælland EU Nyt dækkede året igennem alle disse begivenheder, og målsætningerne om at bidrage til markedsføringen af STRING-samarbejdet og Femern Bælt-forbindelsen og øge samarbejdet mellem STRING-korridorens Bruxelles-kontorer blev således forfulgt og opfyldt. Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen skrev som dansk repræsentant for Femern Bælt i oktober under på en erklæring om fortsat at samarbejde med andre europæiske stræder og bælter. Foto: Marie Perreau 8 Formand for Udvalget for europæiske relationer Peter Madsen talte og sad i panellet, da STRING-samarbejdet holdt workshop om samarbejde under Open Days i oktober.

9 Året der gik Kommunikation og interessevaretagelse 2014 blev året, hvor den nye hjemmeside blev lanceret og er løbende blevet ændret, tilpasset og udviklet. Hjemmeside og nyhedsbrev 10 zealanddenmark.eu havde i unikke besøgende og sidevisninger i alt. Sidstnævnte svarer til en stigning på 12,81 procent i forhold til året før. Den gennemsnitlige bruger blev i 2014 på siden i to minutter og 11 sekunder, svarende til 20,84 procent længere end i 2013 (et minut og 48 sekunder). Den gennemsnitlige bruger har kigget på 2,23 sider ved hvert besøg en stigning på 28,37 procent fra 2013 (1,74 sider). Cirka hvert sjette besøg (17,11 procent) har været fra en smartphone eller tablet. Således er visionen om, at den nye hjemmeside skulle bidrage med bedre overskuelighed og større mulighed for at bruge siden som en informationskilde til mere, end hvad de enkelte artikler i Sjælland EU Nyt indeholder, aktivt blevet imødekommet. Aktiv brug af interne links til andre artikler med relevant indhold har umiddelbart medført, at brugerne bliver længere på siden. Antallet af abonnenter er steget med 128 fra 1360 den 1. februar 2014 til 1488 den 1. februar Stigningen er ikke tilsvarende den målsætning på 300 nye abonnenter, som blev opsat for året. Dette er dog ikke entydigt negativt, da det for det første betyder, at såkaldte døde abonnenter, der ikke længere læste nyhedsbrevet, ikke længere modtager nyhedsbrevet. Koncentrationen af aktive abonnenter er altså blevet større. ERHVERV TIRSDAG 4. NOVEMBER 2014 : FOLKETIDENDE ERHVERV FOLKETIDENDE : TIRSDAG 4. NOVEMBER 2014 Markedsføring og interessevaretagelse 11 Rådgiveren: Ja - EU-ansøgning er tungt Floating Powerplant i Nakskov er et af de projekter, der har modtaget solid støtte fra EU. Billedet her er fra daværende klimaminister Martin Lidegaards besøg ved anlægget sidste år. FOTO: JAN KNUDSEN Detaljerede projekt-beskrivelser og granskning i krystalkuglens forudsigelser om fremtidens konflikter kan virke afskrækkende effekt på mulige ansøgere til EU-midler Udviklingsfondene i EU er lige så gigantiske som byggerierne i Bruxelles - men for få lokale virksomheder får del i pengene. FOTO: HANS-HENRIK LÆRKE Alt tømrer/snedker arbejde udføres For få lokale firmaer får tilskud fra EU s velvoksne pengetank. Det er på tide med et gearskifte, lyder det også fra regionens eget Bruxelleskontor, hvor man efterlyser solide idéer fra landsdelens erhvervsliv #JOOJUTFWFK t.bsjcp XXX LJN CSBOEU EL af en lun fyr SERVICE AF Oliefyr, pillefyr og ovne. Kondenserende kedler Uafhængig Tilkaldevagt: Over 25 års erfaring... fra 1./ /4. man-fre 8-20 lør-søn 8-18 EU-millioner venter på lokale firmaer F OLIEFYR L service Tlf Helge Thiesson Ellehavegårdsvej 6, 4800 Nykøbing F. INFO@LFOFS.DK EU har lagt strategierne og afsat fondsmidler, men har virksomhederne fantasierne og idéerne? - Vi har virksomhederne i Region Sjælland. Succeskriteriet er, at fem virksomheder får udbetalt fondsmidler pr. år, siger Esther Davidsen, kontorchef i ZealandDenmark med base i Bruxelles, om målsætning for regionens virksomheder i årene frem. Blikket bliver også vendt Lokale firmaer kan med fordel lære af Holland, England og Skotland. De hænger sig ikke i, at det er svært, men kommer ud af starthullerne. De tænker fremadrettet og visionært. forklarer kontorchefen. Det afgørende er, at virksomhederne har en idé om den forskning, som er nødvendig for at virkeliggøre fremtidsplanen. Esther Davidsen fremhæver Floating Powerplant i Nakskov som et eksempel på en virksomhed, for hvem det er lykkedes at trække midler hjem fra Bruxelles. Esther Davidsen, kontorchef Zealanddenmark, Bruxelles Tænk visionært Skal lokale virksomheder tanke optimisme i forsøget på at finde vej til fondsmidlerne, kan de med fordel kigge mod Holland, England og Skotland. - De hænger sig ikke i, at det er svært, men kommer ud af starthullerne. De tænker fremadrettet og visionært, lyder vurderingen fra Esther Davidsen og fortsætter: - Pengene er der. Fondene er afsat til projekter af forskellig art. Nogle af fondene dækker en bred vifte af muligheder, andre er mere snævre. indad. ZealandDenmark kan blive mere professionel og smidig. Nogen effekt af deres arbejde er det blevet til, men ikke nok. Opsøgende arbejde ZealandDenmark kontoret i Bruxelles agerer bindeled mellem virksomhederne og EU. Opgaven er at varetage rollen som Kirsten Giftekniv ved hjælp af det oparbejdede overblik, som man besidder. Men det er virksomhederne, der skal byde ind med deres projekter. - Vi arbejder med fondene og har overblikket. Og vi leder efter virksomheder med solide idéer, hvor projektet fremgår synligt, siger hun. Til det formål er konsulentfirmaet Capnova blevet hyret, så virksomhederne kan blive opsøgt og deres idéer blive gennemset. Der er EU-penge til innovative projekter, som har sigte på en virksomheds behov - ikke bare her og nu men især om fem år. - Afklaringen er ret hurtig. En telefonsamtale mellem konsulent og virksomhed kan typisk afgøre, om der er basis for et møde, så processen kan fortsætte, HANS-HENRIK LÆRKE hhl@ftgruppen.dk - Man skal bare lære systemet at kende, siger Esther Davidsen fra Region Sjællands Bruxelles-kontor. Systemet er procedurerne i forbindelse med EU-midler. Nogle ansøgninger skal være næsten overdrevet detaljerede. Ikke alene skal det faktiske projekt beskrives, men også eventuelle konflikter skal påpeges længe inden, man har taget hul på projektet. Esther Davidsen vedgår, at EU-systemets regelsæt kan være tungt og efterlade ansøgere med en opgivende følelse, men det er med at klø på, mener hun. - Vi ser initiativrige personer trække mange midler hjem. Men et problem i EU er ildsjælene, som kun søger en enkelt gang, siger hun med henvisning til, at ansøgningen derved for mange forbliver en vanskelig éngangsaffære. De strenge krav og mange forhindringer, som brolægger vejen til pengetanken, er indført for at dæmme op for snyd. EU vil se tests og fremvisninger, så det sikres, at virksomhedernes mål for vækst, CO2-reduktion, innovation og så videre er opnåelige - men også har brug for økonomisk opbakning. Alt sammen medfører det, at ansøgningen om fondsmidler kan opleves tung. FOTO: KRISTINE JUL ANDERSEN ZealandDenmark med at øge virksomhedernes chance for at få succes med deres ansøgninger, så de kan få en bid af EUkagen. Hjælp til selvhjælp Men det kunne vel være rart med et bidrag til fremtidens investeringer. Af den grund arbejder Lokale virksomheder, som drømmer om at få fingrene i milliontilskud fra EU, kan øge chancerne markant ved at køre parløb med udenlandsk partner. Strategier skal samkøres De nationale og regionale strategier skal sammenkøres, sammentænkes og forbindes for på den måde at skabe europæisk merværdi. Ad vidensdelingens vej skal virksomheder kunne lære af hinandens successer og fiaskoer. - Vi skal fortælle alt, vi torchef i ZealandDenmark med base i Bruxelles. Som et andet datingbureau arbejder ZealandDenmark på at matche europæiske par af virksomheder, som kan drage nytte af at finde hinanden. - Vi modtager partneransøgninger, som vi lægger på nettet. På den måde har vi en rolle som Kirsten Giftekniv, siger hun. ved for at få etableret et samarbejde, hedder det fra Esther Davidsen, kon- HANS-HENRIK LÆRKE hhl@ftgruppen.dk Stråtækt idyl v/hummingen Strand Festmenu: Velkomst: Kirsebærcocktail let Hvidvinsdampet laksefi m/ skaldyrssauce rodfrugter samt Ungkvægfilet m/ bagte rødvinssauce brombær Valnøddeiscreme m/ syltede kransekager Kaffe m/ nougatfyldte & cognac/likør bacon Natmad: Æggekage m/ inkl. husets udsøgte vine middagen. samt øl & vand under arrangement times 8½ kr. 649,Jubilæumspris pr. kuvert børn u. 12 år ½ pris. incl. overnatning kr. 995,- - Vi skal oversætte EUfloskler både for offentlige og private. Det sker via netværk, hvor vi har en medarbejder i hver af de 17 kommuner, vi er udgjort af. Otte af disse er fuldtidsfundraisere. Det har de sidste fire år resulteret i mange flere projekter, fortæller Esther Davidsen. Centralt i arbejdet er koordinator-rollen, som skal lette processen med at finde samarbejdspartnere, hvilket er væsentligt for succes i ansøgningen. - Vi kan gøre opmærksom på de programmer, der er i gang både overordnet i Europa og mere specifikt i medlemslandene, siger hun. Samarbejde mellem medlemslandene er et uhyre vigtigt element i virksomhedernes forsøg på at få EU-midler. Skabelse af europæisk mer-værdi vægter højt. Og var netop temaet for de netop overståede Open Days Growing together. HANS-HENRIK LÆRKE hhl@ftgruppen.dk Kurs&erMøder VI TILBYDER: Plads fra personer. Lyse lokaler med mulighed for mørklægning Smuk udsigt til Grønsund. Terrasse hvor eftermiddagskaffen kan nydes. Trænger jeres virkso jeres næste møde mhed til at holde i unikk hvor I kun sættere omgivelser, faglige indhold, er fokus på det Kong den perfekte rammsnæs e kl. 8.0 og, ost MØDE DAGS affe m/rundstykke F.eks. : Kro af samme familie siden 1974 Deres garanti for et uforglemmeligt arrangement. Specialitet Stegte ål kr. 229,- Bestil DIN næste fest i god tid Hold din fest i naturskønne omgivelser. Mulighed for overnatning til 40 personer. På gensyn Gratis brudesuite. Under den store, årlige regionskonference, Open Days, i Bruxelles havde ZealandDenmark inviteret to lokale journalister fra henholdsvis Sjællandskes regionalredaktion og Lolland-Falsters Folketidende til byen for at dække blandt andet STRING-arrangementet, som kontoret var med til at arrangere. Besøget fik desuden skabt mediemæssig opmærksomhed omkring vores arbejde og eksistens. I september stod ZealandDenmark for en stor del af kommunikationsarbejdet i forbindelse med DAcoBeventet EU som løftestang for vækst i Danmark. Se side 7 for mere herom. Arbejdet med at lave et overblik over, hvordan de nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet forholder sig til en række relevante emner, har medført, at Jeppe Kofod har meldt sig som ambassadør for regionen og Femern Bælt-forbindelsen. ZealandDenmark har benyttet udmeldingen til at etablere tæt kontakt med Jeppe Kofods kontor. Læs mere på side Esther Davidsen er regionens vejviser i Bruxelles. Vidensdelinger vejen frem - Hold op med alle de små pilotprojekter. Lad os sammentænke indsatsen, lyder mantraet fra Bruxelles. EU vil have et større mål af vidensdeling på tværs af medlemslandenes grænser. Vækst, innovation og CO2reduktion skal udvikles i samspil med hinanden. Det handler om at vokse og vækste i flok inden for EU. Netop dette var temaet ( growing together - Smart investmenet for people ) for Open Days konferencen, som European Committee of the Regions holdt i Bruxelles i begyndelsen af oktober. Den nye hjemmeside giver større mulighed for at modtage præcis de nyheder, ansøgningsfrister og projektmuligheder, som abonnenterne har brug for. Udover, at ZealandDenmark som vanligt i 2014 har udgivet artikler med EU-nyheder, ansøgningsfrister og projektmuligheder via nyhedsbrevet, er vi begyndt at fokusere mere på best practice artikler med gode projekteksempler fra andre lande og regioner, der har direkte relevans for områder, hvor Region Sjælland har brug for at finde løsninger. alender Efterårsk Aften rtensnov. t Mo& e 14. dec. stu t Jule Morgenk de marmela ad libitum ning ostanret og te Kaffe uffet eller frok dagen hele agt kage Frokostb frisk frugt hjemmeb og Isvand dagskaffe med Eftermid kr. 295, person inkl. lokalleje ogard Pris pr. er Prisen brug af stand fri av-udstyr st nu t Julefroko af huse også ud couv. min. 15 Åbent: Fre-, lør-, og søndag samt v. forudbestilling. Tlf JERNBANESTIEN STUBBEKØBING TLF ZealandDenmark havde i forbindelse med Open Days blandt andre besøg af en journalist fra Lolland-Falsters Folketidende. Det kom der en række artikler ud af. I september stod ZealandDenmark for en stor del af kommunikationsarbejdet i forbindelse med Dacob-eventet EU som løftestang for vækst i Danmark. 9

10 2014 i glimt Antal abonnenter ansat i kommunerne Sjælland EU Nyt fik 128 nye abonnenter i 2014 og havde per 1. februar abonnenter i alt. Europæiske netværksaktiviteter Køge Næstved Guldborgsund Faxe Roskilde Vordingborg Slagelse Holbæk Lolland Odsherred Stevns Greve Sorø Ringsted Lejre Solrød Kalundborg Herudover er 180 abonnenter ansat i Region Sjælland. 22 gange var sjællandske aktører på besøg i Bruxelles i Ved over halvdelen holdt de oplæg og g jorde opmærksom på sjællandske kompetencer. ZealandDenmark stod for otte kurser i regionen i 2014 om, hvordan man går med i EU-projekter. ZealandDenmarks konsulenter deltog i cirka 35 konferencer, seminarer, workshops og lignende med vores netværk i Bruxelles. Cirka en tredjedel var direkte projektrelateret, to tredjedele var primært vidensindsamling. Som det fremgår herunder er ZealandDenmarks konsulenter ofte til møder og arrangementer i Danmark. Esther Liselotte Martin/Xenia Januar Februar Marts April Maj Juni 10

11 De ti mest læste historier på zealanddenmark.eu i 2014 (antal sidevisninger i parentes) millioner til klimatilpasning og forebyggelse (497) 2. Her er 1,25 nye innovative sundhedsmilliarder (440) 3. Sådan støtter EU turisme (429) 4. Region Sjælland får en halv mia kr fra EU (406) 5. Pulje på 10 milliarder til miljøet åben for ansøgninger (396) 6. Vær med til at udvikle sport i naturlige omgivelser (362) 7. Flydende lollandsk elfænomen tager næste skridt mod verdenssucces (311) 8. Hvorfor er rejsetiden efter Femern vigtig for jobs? (304) zealanddenmark.eu havde i unikke besøgende og sidevisninger i alt. Hver gang en bruger har besøgt siden, er han eller hun gennemsnitligt blevet i to minutter og 11 sekunder og har kigget på 2,23 forskellige sider. 9. Få støtte til kommunernes grønne energiteknologier: Fjernvarme, vedvarende energi og symbiose (292) millioner i år på det nye folkesundhedsprogram (286) Henvendelser fra aktørerne til ZealandDenmark ZealandDenmarks formidling af partnersøgninger via Sjælland EU Nyt førte i 2014 til, at vi fik næsten 200 henvendelser, der relaterede sig direkte til partnersøgningerne. 107 af henvendelser kom fra aktører i regionen. Det samlede antal henvendelserne til ZealandDenmark i 2014 fordeler sig afsendermæssigt således: Kommuner Virksomheder Region Sjælland Andre aktører Uden for regionen Vi står derfor til rådighed for personlige møder og kommer gerne til jer for en snak om EU-muligheder. Juli August September Oktober November December 11

12 Handlingsplan EU som løftestang for vækst og udvikling i Region Sjælland Region Sjælland og de 17 kommuner har vedtaget tre nye store strategier, der danner retning for ZealandDenmarks arbejde i : Regionens og Vækstforums nye regionale vækst og udviklingsstrategi for , ReVUS, beskriver temaer og mål for udvikling, vækst og beskæftigelse i Region Sjælland. ZealandDenmarks handlingsplan understøtter ReVUS vision om, at: Region Sjælland udnytter de store anlægsinvesteringer og moderniseringen af regionen til at skabe varig beskæftigelse Virksomheder i Region Sjælland er de bedste i Europa til at arbejde med ressourceeffektivitet, kompetenceudvikling og innovationsløft Region Sjælland er i 2020 et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed i metropolregionen. Regionens placering giver unikke muligheder for et sammenhængende arbejdsliv og for eksport og internationalisering med naboregioner ReVUS stadfæster regionens internationale ambition og sætter mål for indsatser inden for beskæftigelse, erhvervsudvikling, uddannelse, infrastruktur og bæredygtig regional udvikling. Alle disse mål kan understøttes af EU s policy initiativer og de EU-projektmuligheder, der udbydes fra Bruxelles. Sundhedsaftalen for , om et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum, indeholder mange emner, der er centrale i EU s innovationsdagsorden, og som også kan indgå i EU-projektsammenhæng. Den fælles regionale klimastrategi for uddyber klimaindsatsen og grøn omstilling, der er store emner på EU s dagsorden. Det er områder, hvor Region Sjælland har et godt etableret navn i EU og en tradition for EU-projektudvikling. ZealandDenmark EU Office arbejder med EU-interessevaretagelse, EU-projektudvikling og formidling af EU-stof på vegne af Region Sjælland og de 17 kommuner som fastlagt af Styregruppen. 12

13 Klimastrategi ReVUS Du kan læse en uddybet version af handlingsplanen for på zealanddenmark.eu/handling Sundhedsaftalen Fokus for EU-kontorets arbejde i er: Projektudvikling Interessevaretagelse Kommunikation at øge EU-projektdeltagelsen i region, kommuner og virksomheder gennem en videreudvikling af ZealandDenmarks projektservice at fastholde og udvikle ZealandDenmarks service på lobbyisme og interessevaretagelse at fastholde og udvikle den journalistiske og kommunikative indsats for at gøre EU relevant i et kommunalt og regionalt perspektiv I 2014 er et nyt Europa-parlament og en ny Europa-kommission tiltrådt i Bruxelles og har påbegyndt arbejdet. EUstøtteprogrammerne for den ny syvårige projektperiode er skudt i gang, og de første ansøgningsfrister er passeret. Alle EU-programmer og indsatser er nu vækstrettede, og der er stor fokus på at inddrage virksomheder i alle projekter og programmer. Fordi vækst er omdrejningspunktet for både EU s 2020 plan og Region Sjællands udviklingsstrategi hedder ZealandDenmarks handlingsplan for : EU som løftestang for vækst og udvikling i Region Sjælland 13

14 Oversigt over mål og aktiviteter i Mål og aktiviteter, der refererer til den regionale vækst og udviklingsstrategi, ReVUS: ReVUS-vision Mål Aktiviteter Region Sjælland udnytter de store anlægsinvesteringer og moderniseringen af regionen til at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse. Generere to nye PPI (Public Private Innovation) eller PCP (Pre Commercial Procurement) projekter Interessevaretagelse: Gennemføre en profileringskampagne vedrørende Femern og STRING, samt sikre kendskab i EU til regionens styrker (sektorerne). Diskutere mulighederne med de relevante medarbejdere i regionen. Formidling: case-eksempler samt analyserende artikler om EU-projekter og politikker. Løbende formidling af partnersøgninger Projektudvikling: Sparring med aktører på Sjælland i forhold til idé, repræsentation, partner- facilitering og ansøgningsproces om nye udbudsformer Virksomheder i Region Sjælland er de bedste i Europa til at arbejde med ressourceeffektivitet, kompetenceudvikling og innovationsløft En ansøgning til EU-finansierede klyngeinitiativer 12 EU-ansøgninger, gennem TIPSindsats To virksomheder deltager i ansøgninger på sundhedsinnovation eller ressourceeffektivitet To samarbejdsforløb skaffer RUC EU-midler 30 ansøgninger under uddannelsesprogrammerne Fem partnerskabsaftaler mellem skoler Interessevaretagelse: Sikre kendskab i EU til regionens styrker og interesser (temaerne i relation til sektorerne). Diskutere mulighederne med de relevante medarbejdere i regionen. Formidling: case-eksempler samt analyserende artikler om EU-projekter og politikker. Løbende formidling af partnersøgninger Projektudvikling: Sparring med aktører på Sjælland i forhold til idé, repræsentation, partner- facilitering og ansøgningsproces Region Sjælland er i 2020 et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed i metropolregionen. Regionens placering giver unikke muligheder for et sammenhængende arbejdsliv og for eksport og internationalisering med naboregioner Opnå finansiering af teknisk bistand til bredbåndsprojektet En ansøgning genereret af EIP Smart Cities and Communities-netværket Understøtte STRING s CEF-ansøgning om opsætning af ladestandere langs motorvejen Uddannelsesindsatsen understøtter yderområder (mål ovenfor) Et antal nye ansøgninger til Interreg inden for digital infrastruktur, innovation og beskæftigelse samt uddannelses- & sundhedsområdet Interessevaretagelse: Sikre kendskab i EU til regionens styrker og interesser (temaerne i relation til sektorerne). Diskutere mulighederne med de relevante medarbejdere i regionen. Formidling: Case-eksempler samt analyserende artikler om EU-projekter og politikker. Løbende formidling af partnersøgninger Projektudvikling: Sparring med aktører på Sjælland i forhold til idé, repræsentation, partner- facilitering og ansøgningsproces Samlede mål og aktiviteter Arbejdsområde Mål Aktiviteter Klima, energi og ressourceeffektivitet Samlede grønne indsatser på tværs af ReVUS og den regionale klimastrategi Deltagelse i 10 projektansøgninger på tværs af Horizon 2020, LIFE og Interregprogrammerne. Heraf godkendes tre. 14 Repræsentere eller supportere repræsentanter fra regionen eller kommunerne ved ti projektudvikling- og/ eller matchmaking-arrangementer i Bruxelles Et til to EU-projekt- kompetenceudviklingsforløb per år for kommuner og region Deltagelse i ti events Indgå i strategiske partnerskaber og initiativer i Bruxelles og vidensdele om disse til sjællandske aktører

15 ZealandDenmarks handlingsplan Sundhed Samlede sunhedsindsatser på tværs af ReVUS og Sundhedsaftalen for Deltagelse i 15 i Horizon 2020-ansøgninger heraf godkendes fire Seks nye Interreg - ansøgninger mindst tre godkendes Deltagelse i mindst to nye PPI- eller PCP-projekter Et til to EU-projekt-kompetenceudviklingsforløb årligt for kommune og region Gennem de Bruxelles-baserede ERRIN- og CORAL-netværk formidle partnersøgninger fra EU til region, kommuner, UCSJ og hospitaler i regionen. Markedsføring af regionens styrkeområder til CORAL- og ERRINevents og konferencer Ti aktører fra region eller kommuner kommer til Bruxelles for at præsentere deres projektidéer per år Fem generelle eller politiske præsentationer per år. Engelsksproget brochure. Lobbyisme, markedsføring og interessevaretagelse Nøgleaktører i Bruxelles er bekendt med udviklingen i STRING korridoren, Femern-projektet og Greater Copenhagen området Kerneaktører i Bruxelles kender udfordringer og ekspertise Sjælland. Lokale aktører kender relevante initiativer, lovgivning og opfattelser i EU-institutionerne Fastholde høj brugertilfredshed Profileringskampagne over for Europa-Kommissionen og Europa- Parlamentet Arrangere Open Days event, eventuelt deltage i Energy Week og Green Week Understøtte STRING s interessevaretagelse i Helsinki-Valetta-korridoren Medarrangere politisk møde i Bruxelles for STRING den 30. september 2015 Samarbejde med Copenhagen EU Office om events og projektudvikling Promovere Region Sjællands styrker inden for særligt symbiose, bioenergi og ressourceeffektivitet med oplæg fra regionale aktører ved minimum fem events i Bruxelles Sikre kendskab i EU til regionens styrker inden for Sundhedsaftalens temaer. Oplæg ved to events årligt. Arrangere i alt fem besøg af udlændinge i Region Sjælland med henblik på projektudvikling. Fagmedarbejdere i Region Sjælland inddrages i den nyeste viden og opbygger relationer i Bruxelles Skype med relevante medarbejdere i Region Sjælland 1 gang månedligt. Kommunikation og formidlingsindsats Artikler og analyser på zealanddenmark.eu med relevans for aktører og borgere i Region Sjælland og de 17 kommuner 300 flere abonnenter eller 20 procents forøgelse. Ti genoptrykte artikler i lokale medier Beskrivelse af styrkeområder, strategier og projektinteresser på engelsk Samarbejde med Copenhagen EU Office 15 Artikler når repræsentanter fra regionen er i Bruxelles Tre til fem (analyserende) artikler om måneden To case-artikler månedligt Løbende formidling af partnersøgninger og EU-støttemuligheder Øget kontakt til og synlighed i lokale og regionale medier Udbygge engelsk version af Zealand- Denmarks hjemmeside Samarbejdsaftale om kommunikation med Copenhagen EU Office Journalist i løntilskud i foråret 2015 Efterår 2015 og forår 2016 deles to journalistpraktikanter med Regionshuset.

16

17 Pluk og perspektiv fra Sjælland EU Nyt På de følgende sider præsenterer vi en række artikler fra Sjælland EU Nyt, som er udgivet i 2014 eller begyndelsen af Formålet er dels at illustrere ZealandDenmarks stærke kommunikative profil, men også at bruge denne kommunikative profil til at illustrere kontorets arbejde og aktiviteter - ligesom vi gør det i Sjælland EU Nyt til dagligt. Artiklerne giver dels et billede af, hvad kontoret har arbejdet med i 2014, men de peger også fremad mod de perspektiver, der er for regionen, kommunerne, erhvervslivet og øvrige aktører i de kommende år. God læsning! 17

18 Lokal energi kan sikre Europas energisikkerhed Hvad har et tomatgartneri på Stevns til fælles med EU s strategi for energisikkerhed? Lokale aktører, og særligt kommunerne, får en helt særlig plads i udviklingen af fremtidens energiforsyning både i forhold til den bære- dygtige omstilling og europæisk energi- uafhængighed. 18 Tekst: Casper Ravnsted-Larsen

19 Ved Hårlev på Stevns ligger et gartneri, der dyrker tomater. I 2020 vil al den energi, som gartneriet har brug for om sommeren komme fra en række forskellige kilder, der alle ligger i nærområdet: Et varmeværk, der afbrænder træflis, et solvarmeanlæg, et biogasanlæg, der udvinder energi fra gylle og restprodukter fra det lokale landbrugs afgrøder. Derudover vil et vindmølleanlæg sørge for strømmen, og gartneriet vil desuden arbejde med genindvinding af deres varme. Vi er midt i en proces i Stevns Kommune, hvor vi er ved at skabe vores eget lokale bioenergianlæg, siger Stevns borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V). Jeg mener, at vi er et sted, hvor vi ikke længere kan spare os ud af problemerne. Forudsætningen for vækst er udvikling, og i Stevns Kommune vil vi gerne, fortsætter han. Kommunernes store rolle Bioenergiprojektet på Stevns er blot ét i en lang række, der blev præsenteret i slut september, da projektet Bioenergi Sjælland, der er støttet af midler fra EU s regionaludviklingsfond, holdt afsluttende konference. Partner i projektet er blandt andet RUC og lektor Tyge Kjær, der har kortlagt 128 landsbyer i Region Sjælland med potentiale for at få skiftet deres oliefyr ud med en slags lokale fjernvarmeanlæg, som producerer energi fra biomasse fra eksempelvis landbruget. Det vigtigste er at etablere et lokalt samarbejde og gerne med udgangspunkt i de forslag, vi har her, siger Tyge Kjær. Jeg tror, at kommunerne skal indse, at de har en meget stor rolle i det her, siger han direkte og nævner desuden, at landboorganisationer eksempelvis også skal med, da landmændene skal være indstillet på at levere biomassen. På Stevns er de enige. Vi skal vende det til lokal forankring. Vi skal væk fra store centrale anlæg og decentralisere mere og få borgerne med, så de kommer til at føle et lokalt ejerskab, siger formand for Planog Teknikudvalget i Stevns Kommune Flemming Petersen (V). Stevns Kommune skæver således også en del til Solrød og deres biogasprojekt, som blandt andet er blevet en realitet ved hjælp af støtte fra EU s Intelligent Energy Europe-program, der i dag er lagt ind under Horizon Symbiose og andelstanke Om vinteren, når gartneriet på Stevns ikke har brug for lige så meget energi til tomatdyrkningen, har borgerne det til gengæld i deres huse, og det er således meningen, at de samme bioenergianlæg skal bruges til at holde stuerne varme om vinteren. Det handler om at løse flere problemer på én gang. En måde at løse flere problemer på én gang er symbioser. Det handler om at kæde virksomheder sammen og lade dem leve af hinanden, siger tidligere miljøminister og nuværende erhvervsordfører for de Radikale Ida Auken, der talte ved konferencen. Og finansiering af bioenergiprojekter kan eksempelvis ske gennem nye, men i Danmark velkendte, ejerskabsmodeller, fortæller Lotte Eghøj, strategisk rådgiver hos Agrovi, der er et videncenter for landbrug og erhverv på Sjælland og partner i Bioenergi Sjælland. Hun bakkes op i idéen af Lars Petersson, direktør i Sparekassen Sjælland: Andelstanken kan blive en gamechanger. Når man ser ud i verden er det også som om, at det er en model, folk begynder at skele til, siger han. Men den skal gentænkes en anelse, lyder det fra Flemming Petersen, udvalgsformanden fra Stevns. Da andelstanken startede, var den mere strukturel. Når vi siger andelstanke nu, er det selve ånden, vi mener. Det er ikke en strukturel ting i udgangspunktet, den er mere social. Fællesskab er måske et bedre ord. Det handler om at samarbejde lokalt, siger han. En formidlingsopgave Udover finansieringsdelen er der stadig en masse borgere, der skal overbevises om, at det kan være en god idé, at der skal stå en vindmølle eller et bioenergianlæg tæt ved deres hjem. Men ifølge Flemming Petersen, handler det først og fremmest om at overbevise lokalpolitikerne. Hvis lokalpolitikere ikke forstår opgaven, kan vi ikke formidle den videre. Det er primært en formidlingsopgave, siger han. Han kan ikke helt forstå, når folk klager over, at de ikke bliver hørt i den slags sager. Kommunerne er jo planlæggere på det. Folk klager tit over ikke at blive hørt, men de bliver hørt der er høringer hele vejen igennem en proces. Det sikrer den danske planmodel, lyder det. Udenom fangede regeringer Og noget tyder på, at det kan være en god idé for kommunerne at rykke på Tyge Kjær og Bioenergi Sjællands idéer til lokale varmeanlæg. Da Europa-Kommissionen i maj måned, på foranledning af de europæiske stats- og regeringschefer, vedtog en fælles energisikkerhedsstrategi for Europa, var den såkaldte borgmesterpagt for første gang nævnt direkte som et værktøj, der kan være med til at sikre energisikkerheden i Europa. Ved at underskrive Borgmesterpagten har flere end 6000 europæiske kommuner skrevet under på, at de vil gøre endnu mere, end EU s klimamål foreskriver. I alt 14 sjællandske kommuner har skrevet under, og 12 har fået deres klimastrategier godkendt. Det nye er, at Borgmesterpagten er blevet et værktøj. Netop i forbindelse med energisikkerhed er det klart, at Europa-Kommissionen kan se, hvilken muskel Borgmesterpagten egentlig er. Det er vi godt tilfredse med, siger Jeppe Mikkel Jensen, der er rådgiver på Borgmesterpagtens kontor i Bruxelles. Borgmesterpagten er et forsøg på by-passe det nationale niveau, fordi regeringerne tit er fanget på en kampplads for industrien og kul- og olieproducenter. Det er derfor smart, at kommunerne senere kan komme til regeringerne og sige: hvorfor har I ikke allerede gjort det?, vurderer Tyge Kjær. 19

20 Sjælland skal gå længere end statsledernes klimamål Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Klimamålene, som EU s stats- og regeringschefer blev enige om i november, er så ambitiøse, som de kunne blive på nuværende tidspunkt, vurderer sjællandsk klima- og energiekspert. Men det gode er, at Sjælland selv kan gå endnu længere og drage fordel af, at andre lande hænger i bremsen, lyder det. A lt afhængigt af hvem man spørger, går EU s nye klimamål fra at udstille grundlæggende problemer med at blive enige i EU-systemet til at være meget ambitiøse og en sejr for unionen. Men Sjælland behøver slet ikke tænke så meget over det. Dels er de nationale danske klimamål allerede langt mere ambitiøse. Dels kan de lokale myndigheder og virksomheder gå endnu længere selv og potentielt opnå fordele ved det. EU sætter en retning, men vi kan jo bare løbe hurtigere end de mål. Det kan være en rigtig god forretning og idé for os at gå længere på regionalt og lokalt niveau, siger Henrik Teglgaard Lund, direktør i Energiklyngecenter Sjælland. Så langt man kunne nå En torsdag aften i oktober blev EU s stats- og regeringschefer enige om, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 procent frem til 2030 i forhold 20 til 1990-niveau. 27 procent af energiforbruget skal komme fra vedvarende energikilder. Og så skal energiforbruget reduceres med 27 procent gennem effektiviseringer. De to første mål er bindende på EU-niveau, men ikke på nationalt niveau. Det sidste er ikke bindende. Der er således under forhandling blevet slækket på de mål, som EuropaKommissionen havde stillet op i sit forslag. Blandt andet har de østeuropæiske lande, der er økonomisk afhængige af tung industri og kuludvinding, ønsket væsentligt lavere mål. Det her er nok det bedste kompromis EU kunne nå på nuværende tidspunkt. Jeg kunne godt ønske, at det var mere ambitiøst, men der er forskel på landene, og nogle lande har nogle kulminer, som de gerne vil beskytte af hensyn til arbejdspladser, siger Henrik Teglgaard Lund. Fordel for Sjælland For Region Sjælland gør det imidlertid

21 ikke en stor forskel, om EU-målene for vedvarende energi og energieffektiviseringer endte på 27 eller 30, vurderer energidirektøren. Og selvom det i første omgang kan ærgre, at de europæiske lande ikke kan blive enige om mere ambitiøse mål, kan det ende med at gå hen og blive en fordel for de sjællandske aktører. Går vi væsentligt længere end de her mål på EU-plan, skaber det et super stærkt hjemmemarked for de virksomheder, som lever af at sælge energiteknologi. Og det er godt for de virksomheder og for region og kommuner, lyder det. Alle muligheder er åbne for os. På nogle måder er det nemmere for danske virksomheder og regioner at gå foran, fordi andre lande hænger i bremsen. Vi kan opbygge noget knowhow og vil være i fuld gang, når de slækker på bremsen, fortsætter han. Sjælland allerede i gang Den danske regerings klimamål strækker væsentligt længere end de nye EU-mål. Eksempelvis er det målet, at Danmark rammer 40 procents reduktion i CO2-udledningen allerede i I 2035 skal al el- og varmeproduktion ske med vedvarende energikilder. Og i 2050 skal alle transportmidler drives af vedvarende energi. Blandt andet for at imødekomme disse mål har Region Sjælland opstillet egne strategiske målsætninger for klimakampen. Hovedfokus er særligt på tre områder: Vindenergi, biomasse og ressourceeffektivitet. Ved at sætte mål for udnyttelse fra lige netop disse områder, spiller regionen og kommunerne en stor rolle i opnåelsen af de mål, som EU stiller op, siger Henrik Teglgaard Lund og bemærker, at vindmøller er en effektiv og rentabel løsning, og at biomasseanlæg skaber arbejdspladser under både opførelse og drift. 21 Bliver dyrere senere Således kan vi godt være optimister i forhold til at nå målene, hvad end de er europæiske, nationale eller regionale. Det er faktisk muligt at gøre, hvis vi sætter det i system og vil det. Så vil de teknologier, der er markedsmodne i dag, bidrage massivt til omstillingen, siger Henrik Teglgaard Lund. Men det skal ske nu, understreger han. Det kan nemlig blive væsentligt dyrere at skifte de sjællandske varmeanlæg, hvis man ikke gør det med det samme. I Region Sjælland har vi en masse varmeanlæg, som skal skiftes. Enten skal de skiftes med opgraderede traditionelle anlæg, eller også med nye vedvarende anlæg eksempelvis biomasse. Anlæggene skal skiftes ud med vedvarende anlæg alligevel, så det er billigere at investere i dem med samme, slutter han.

22 Her er to spritnye innovative sjællandske sundhedsprojekter Tænk, hvis patienter kunne behandles i ambulancen og undgå indlæggelse. Det ville lette arbejdspresset på hospitalerne og give patienterne mulighed for at komme sig hjemme i egne, trygge omgivelser. Den innovative ambulance er det langsigtede mål for ét af to projekter, som Sundhedsinnovation Sjælland (SIS) netop har fået tildelt støtte til af Europa-Kommissionen sammen med en række europæiske partnere. Det præhospitale er et interessant og vigtigt område. Studier fra England har vist, at 48 procent af de patienter, der ankommer i ambulance til hospitalerne, ikke har behov for indlæggelse, og op mod 40 procent kunne blive behandlet andetsteds med det rette og innovative udstyr. Kan vi skabe en behandling i ambulancen og sende dem hjem, der ikke har behov for yderligere behandling? Det her projekt er et forstadie til det, fortæller Tamira Snell, der er innovationskonsulent hos SIS. Positiv faktor for borgerne Ambulanceprojektet, der hedder SA- EPP, har opnået støtte under EU s 22 forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 under søjlen for industrielt lederskab og emnet Innovation and Entrepreneurship Support. Og netop forsknings- og innovationsdelen er centralt i projektet. Man skal have lavet den nødvendige research til, at det, man så sætter i søen, rent faktisk giver mening. Vi skal undersøge det præhospitale område i de forskellige lande; hvad er behovene og så videre, lyder det fra Tamira Snell. Hun fortæller, at SIS har en samarbejdsfunktion med de øvrige danske partnere i projektet, Falck og Region Hovedstaden, der handler om at kortlægge, hvordan behovene ser ud i Danmark lige nu. Og det skal så ende som bidrag til en samlet rapport ved projektets afslutning. Det har super meget potentiale. Hvis det lykkes at få søgt midler igen og igen og til sidst lave en endelig prototype, kan det betyde omlægning af arbejdsgange og en lettelse af arbejdsindsatsen på hospitalerne. For borgerne er det jo en kæmpe positiv faktor, hvis du ikke skal indlægges og rent faktisk kan blive i eget hjem, siger Tamira Snell. Innovative offentlige indkøb I det andet projekt, som SIS er med i, EPP e-health (European Procurer s Platform) skal Region Sjælland være med til at skabe et netværk af offentlige indkøbere og via dette blive klogere på offentlige indkøb og integrere de innovative sundhedsløsninger. Vores part er et samarbejde mellem SIS og indkøbsafdelingen i regionen. De har en viden omkring indkøbsområdet, som vi ikke har, og vi har noget viden om innovative løsninger, som de ikke har, fortæller Tamira Snell. Sammen udgør de to altså de danske partnere i projektet. Lead-partneren i projektet er det spanske firma BravoSolutions, der allerede har en del erfaring med udbudsforvaltning og forsyningskæder. Innovative løsninger inden for offentlige indkøb er et totalt buzzword for tiden både i regionen og EU. Det er det næste nye. Og det er helt tydeligt, at det stadig er et landskab, der godt kan skabe nogle forvirringer omkring de forskellige former og muligheder for indkøb, siger Tamira Snell.

23 To ansøgninger ud af de syv, som sjællandske sundhedsaktører var med til at indsende under Horizon 2020 første ansøgningsrunde sidste forår, er netop blevet godkendt til støtte af Europa-Kommissionen. Det ene projekt skal gøre Region Sjælland bedre til at købe innovativ sundheds-it, det andet skal indrette ambulancer, så de også kan behandle patienterne. Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Peger fremad Lige som de andre offentlige partnere skal vi deltage i workshops, hvor vi skal trænes i innovative offentlige indkøb. Vi skal forberede nogle oplæg om, hvordan det ser ud i Danmark. Vi skal hjælpe analysebureauet (også en partner, red.) med at få kortlagt, hvad behovet er inden for e-health og offentlige indkøb. Hvor er vi godt med, og hvor er vi bagefter?, fortæller hun videre. Til sidst kommer der en rapport ud af det, der skal pege på, hvor man kan lave nye samarbejder og projekter om de forskellige former for innovative offentlige indkøb. Tamira Snell fortæller desuden, at lead-partneren allerede er i gang med ansøgningen til et nyt projekt og har spurgt Region Sjælland om at være med for at tage næste skridt i samarbejdet. Hovedbudskabet er, at vi er ved at skabe netværk og erfaringer ude i Europa, siger hun. Forhåbentligt er dette første skridt på vejen mod flere innovative europæiske projekter, hvor regionen bliver en væsentlig medspiller, slutter hun. EPP ehealth (European Procurement Platform) Projektets mål er at udvikle et netværk af offentlige sundhedsmyndigheder, der kan udveksle erfaringer i forbindelse med indkøb af ehealth-løsninger. Ofte kigges der kun på prisen af et produkt, og projektet vil derfor sætte fokus på andre faktorer såsom et produkts holdbarhed og omkostningerne forbundet hermed, udbudskæder og andet. Projektet vil foretage markedsanalyser og undersøge mulighederne for fælles mængde-/gruppeindkøb af medicinsk udstyr. Således skal de offentlige indkøbere opnå bedre konkurrencefordele og bedre kvalitet for pengene. SIS er blevet tildelt cirka kroner ( Euro) Partnerskabet består af otte europæiske partnere i alt. Fra Region Sjælland (og Danmark) deltager Sundhedsinnovation Sjælland og Region Sjællands indkøbsafdeling. Projektet er sat til at vare to år. SAEPP Smart Ambulance: European Procurers Platform Projektets mål er, at ambulancefolk og akutlæger får mulighed for at yde mere behandling på ulykkesstedet og i ambulancen på vej til hospitalet. Projektet vil kortlægge muligheder og behov for at re-designe ambulancer, så de bliver sikrere, mere hygiejniske og mere ergonomisk og teknologisk indrettede og kan fungere som behandlingssted. SIS er blevet tildelt cirka kroner ( Euro) Partnerskabet består af 24 partnere i alt. Fra Region Sjælland deltager Sundhedsinnovation Sjælland. Andre danske partnere er Region Hovedstaden og Falck. 23

24 Positive reaktioner på Sjællands europæiske sundhedsworkshop ZealandDenmark og Region Sjælland arrangerede i maj en workshop på ehealth Forum i Athen som led i ENGAGEDprojektet. I den forbindelse var en række repræsentanter for Region Sjælland, kommunerne og fagkundskaben i den græske hovedstad for at bidrage med deres erfaringer og skabe kontakter. Og det er lykkedes, lyder det samstemmende fra de sjællandske deltagere. Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Den græske hovedstad Athen og det imponerende Megaron konferencecenter dannede i maj rammerne om den årlige europæiske sundhedskonference om e-sundhed, ehealth Forum. Region Sjælland og Zealand- Denmark var under konferencen vært ved en workshop, der havde fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og særligt Sundhedstyrelsens forebyggelsespakker. Vores workshop på E-Health Forum i Athen har været en anledning til at samle et stærkt hold fra kommuner, almen praksis, Kommunernes Landsforening, Syddansk Universitet og regionen for at præsentere, hvordan vi arbejder med forebyggelse i Danmark. Det er i sig selv et tegn på et stærkt tværsektorielt samarbejde i Region Sjælland. Det er samtidig et godt udgangspunkt for, at vi i de kommende år kan indgå i fælles projektudvikling sammen med europæiske samarbejdspartnere, lød reaktionen på workshoppen fra Anne Øster Hjortshøj, der er enhedschef i Kvalitet og Udvikling i Region Sjælland. Hun understregede, at det tager tid at bygge netværk, og at en sådan workshop er et vigtigt værktøj. Det kræver, at vi mødes en gang i mellem og får en fornemmelse af, hvor vi er, og hvor de udviklingspotentialer, som vi sammen kan arbejde på, findes. Det er rigtig vigtigt at dele de her netværk i et vidensdelingsperspektiv, men også fordi vi gerne vil have samarbejdspartnere, som vi kan søge midler til konkrete projekter med, sagde hun. Rød, gul, grøn En af de sjællandske oplægsholdere på workshoppen var Mette Olander, der er sundhed- og omsorgschef i Roskilde Kommune. Hun fortalte, hvordan Roskilde Kommune arbejder med forebyggelse og fortalte blandt andet om en skærm, hvor kommunen kan holde øje med, om den ældre har brug for akut hjælp. Rød betyder tilkald ambulance til adressen, gul betyder hold ekstra godt øje, og 24 grøn betyder, at alt er vel. Mette Olander glædede sig over at have været med og kunne fortælle og netværke. Jeg havde håbet at møde andre europæere, der interesserer sig for sundhedsfremme og få et netværk på tværs af regioner og kommune, og det, synes jeg, er lykkedes. Jeg har mødt en masse interessante mennesker, som jeg skal mødes med igen, Sjælland EU Nyt lavede en grundig dækning af Region Sjællands ENGAGED workshop i Athen i maj. Du kan blandt andet se videoklip med reaktioner og billeder på zealanddenmark.eu/athen.

25 siger hun. Forsikring styrer sundheden Eva Burchard er konsulent i Center for Forebyggelse i Praksis under Kommunernes Landsforening, og hun var blandt andet med på turen for at introducere tilhørerne til Sundhedstyrelsens forebyggelsespakker. Hendes oplæg havde fokus på evidensen, der ligger til grund for pakkerne. Vi har haft nogle rigtig gode diskussioner efterfølgende om evidensbegrebet, og hvilke krav man kan sætte til evidens i sundhedsfremme og forebyggelsesarbejdet, sagde hun. Hun bed særligt mærke i, hvor forskellig folks tilgang kan være alt efter hvilken slags sundhedssystem, man kommer fra. Vi har faktisk fuldstændig ligestillede problemstillinger på tværs af landegrænser omkring borgernes sundhed, hvad der gør dem syge, og hvad der virker. Men de lande, hvor forsikringsselskaberne har stor indflydelse, der bliver deres løsninger nok en smule anderledes end lande, hvor det ikke er forsikringsselskaberne, der har indflydelse på borgernes sundhed, forklarede hun. Bedre, end vi tror Et af de mere konkrete resultater af workshoppen, der var arrangeret som en af ENGAGED-projektets såkaldte Mutual Learning Workshops, blev tilkendegivelser fra flere i ENGAGEDnetværket, som Region Sjælland i øvrigt er med i, om at komme på besøg i regionen, kommunerne og sundhedsvæsenet i Danmark. Og det vækkede glæde i den danske lejr. Jeg har erfaret, at vi faktisk kan og gør meget mere, end vi selv tror. Vi er meget længere fremme, vi kan mange flere ting. Vi skal være en lille smule mere stolte af os selv. Vi gør nogle ting, som er naturligt og ligetil for os, men når vi fortæller om det ude i verden, får vi faktisk meget anerkendelse for vores arbejde, forklarede Anne Dalhoff Pedersen, der er konsulent i Kvalitet og Udvikling i regionen. 25 Tæt kommunikation Efter workshoppen talte Sjælland EU Nyt med et par af de ikke-danske deltagere på workshoppen. Marc Lange er Generalsekretær for e-sundhedstænketanken EHTEL og derigennem del af ENGAGED-netværket. Han glædede sig over, at workshoppen gav ham en bedre fornemmelse af, hvad der foregår ude i sundhedsmarken. Tætheden i kommunikationen i mellem de forskellige aktører i det danske sundhedsvæsen er imponerende, bemærkede han. Workshoppen havde også besøg af Alice Baker Borrelli fra den amerikanske it-gigant Intels afdeling for sundhedspolitik. Hun fik med sig hjem, hvor meget fokus der er på den aldrende befolkning, når man taler forebyggelse. Det er interessant, at danskerne taler så meget om, hvor vigtigt det er at fokusere på kroniske sygdomme, sagde hun.

26 Sjællandske skoler nyder godt af EU s åbne grænser og projekter Høng Privatskole og Holbæk 10. klassecenter er to af de sjællandske skoler, der i 2014 gik sammen med andre europæiske skoler og fik støtte gennem EU s uddannelsesprogram Erasmus+. Ét mål er at lære eleverne, at andre EU-borgere ikke er så forskellige fra dem selv. Tekst: Nathalie Søndergaard Sjælland EU Nyt har talt med flere af de sjællandske skoler, der gik med i europæiske projekter og fik støtte fra Erasmus+-programmet i Her fortæller to af dem, hvad det betyder for dem at deltage i internationale partnerskaber. Du kan finde flere eksempler på uddannelsesprojekter på zealanddenmark.eu/skoler Udveksling af elever, en jobportal og et engelsk idékatalog til undervisning samt én på opleveren er blot nogle af de målsætninger, som to lærere fra henholdsvis Holbæk 10. klassecenter og Høng Privatskole har sat sig. Begge er de med i projekter med forskellige skoler i EU og har fået støtte gennem Erasmus+ Key Action 2 - School to School partnerskaber, hvor skoler går sammen om fælles fokusområder i forhold til undervisning. 26

27 Unge iværksættere På Høng Privatskole er det lærer Rune Halskov, der har taget initiativ til at finde et passende projekt. Rune underviser i flere af naturfagene og i valgfaget Innovation og entreprenørskab, og netop innovation er kernen i VASE-projektet, som han og Høng Privatskole deltager i. VASE står for Values and Student Entrepreneurs. Projektet er todelt, hvor den ene del er med lærerne i fokus, da de skal udarbejde et idékatalog med undervisningsforløb inden for entreprenørskab og innovation. De andre deltagende skoler kommer fra Portugal, Italien, Grækenland, Rumænien, Polen, England og Spanien, som er det ledende land på projektet. Lærere fra alle landene mødes i alt fire gange i løbet af de to år, som projektet varer. Den anden del af VASE-projektet består af en udveksling af 18 elever fra 7. til 9. klasse, hvor eleverne således både prøver at være værter og gæster for europæiske ligestillede i en uge. Hele forløbet skal være med til at gøre eleverne til iværksættere. Når man kommer hjem, ser man på meget med andre øjne. Jo flere, der får sådan en oplevelse, jo flere får et indtryk af, at det fremmede ikke er så farligt, for de oplever det jo på egen krop, siger Rune Halskov. Ved elevudvekslingerne er det blot Danmark, Polen, Portugal og Grækenland, der deltager. Høng Privatskole har af Erasmus+-programmet fået cirka danske kroner, som nu skal bruges til at gennemføre projektet med elevudveksling og idékataloget. Kræver projektet yderligere midler, vil skolen støtte yderligere op om projektet økonomisk. Rune Halskov, der også er international koordinator på skolen, lægger ikke skjul på, hvor stor betydning EUpengene har. De kroner betyder rigtig meget for vores skole, men for de andre skoler i projektet betyder det alt, for de har ikke penge til investeringer, siger Rune Halskov og glæder sig til, at de andre lande kommer på besøg i maj måned, hvor de blandt andet skal programmere LEGOrobotter. Lærepladser i andre lande Elever skal være bedre til at se jobmuligheder på den anden side af landegrænserne, mener Mette Ludvigsen, der er lærer på 10. klassecenteret i Holbæk. Hun er gået sammen med erhvervsskoler fra Grækenland, Italien, Spanien, Tjekkiet og Østrig om Erasmus+-projektet EUNeedsU, der skal vække de unges interesse for muligheder i udlandet. Vi skal have de unge til at udvide deres horisont og se ud over deres egne grænser. Det kan være svært at finde lærepladser herhjemme, så projektet skal også fungere som en opfordring til at kigge mod vores europæiske naboer, for nogle steder mangler de ligefrem elever, siger Mette Ludvigsen, der selv tog initiativ til projektet. Selvom skolen i Holbæk er en 10. klasse og ikke en erhvervsskole, har Mette Ludvigsen set en god samarbejdsmulighed, da mange af eleverne fra 10. klassescenteret i Holbæk ofte tager sig en erhvervsuddannelse efterfølgende. Vi har åbne grænser i vores globaliserede verden, og det skal vi prøve at udnytte på en god måde, siger Mette Ludvigsen. Foruden at undervise i dansk og engelsk på Holbæks 10. klassecenter underviser hun i faget Ung i EU, og det er fire elever fra dette fag, der skal med til første udvekslingsmøde med de andre skoler i marts måned. Idéen kom fra et tidligere Comenius-projekt, der havde været alt for spændende, og Mette Ludvigsen satte sig for, at hun gerne selv ville sætte noget i søen. Gennem en såkaldt etwinning-portal fandt Mette Ludvigsen interessante partnere, og nu er projektet takket være en del frivilligt arbejde i gang. Det kræver nogle investeringstimer, siger hun og henviser til, at der ikke er tid på skolen til at lave ansøgningerne. Men timerne bruger man, hvis man er interesseret, tilføjer hun. Drømmen er, at de seks skoler i projektet om tre år har sat en job- og uddannelsesportal i luften, hvor virksomheder vil annoncere ledige stillinger og lærepladser, men også hvor unge kan blive klogere på mulighederne i udlandet. 27

28 Lettere adgang til uddannelsesprojekter: Hvem havde troet det? ZealandDenmark har på ny indledt samarbejde med specialkonsulent Jørgen Grubbe fra Holbæk Kommune, der rådgiver og projektudvikler på uddannelsesområdet. Jørgen Grubbe fortæller her om lettere adgang til projektstøtte under det nye uddannelsesprogram Erasmus+. Tekst: Jørgen Grubbe, specialkonsulent Vi er blevet lovet igen og igen, at det skulle blive lettere at lave ansøgninger og gennemføre projekter på uddannelsesområdet. Det er ikke sket de foregående gange, der er startet nye programperioder, men det ser faktisk ud til, at nu er det sket. Erasmus+-programmet, hvor der for eksempel kan søges støtte til udviklingsprojekter på grundskoler og erhvervsuddannelser eller til kompetenceudvikling af medarbejdere inden for disse områder, har indført nye og enkle regler for, hvordan man skal udarbejde budgetter, og hvordan man skal afrapportere til Europa-Kommissionen. En væsentlig byrde er lettet I forbindelse med opstarten af den nye programperiode har Kommissionen indført, at alle budgetposter beregnes på baggrund af faste satser. Skal én person for eksempel rejse fra Køge til Milano, får man et tilskud på 275 Euro (cirka kroner) plus et tilskud på 126 Euro (cirka 945 kroner) per døgn, man opholder sig i Milano. Samtidig får man 241 Euro (cirka kroner) i løn per dag. Så er det budget klaret. Afrapporteringen, når projektet er slut, lyder på, at man skal gøre rede for, hvor mange dage man har været i Milano. Så regner systemet selv ud, hvor meget man skal have i tilskud. Nu er det således projektets resultater, man skal gøre rede for, og ikke længere et spørgsmål om, om man har gemt sit boading card eller ej, eller om man har købt en halv liter juice om eftermiddagen. Fremover kan man koncentrere sig om projektindholdet - både når man ansøger om projektstøtte, og når man gennemfører aktiviteterne. Erhvervsskoler og folkeskolereform I år har Erasmus+ særligt fokus på projekter, der vil for- 28 bedre samarbejdet mellem uddannelses- og arbejdsverdenen. Et emne, der rammer plet for erhvervsskolerne, men som også kan være meget velegnet at få udviklet i relation til de aktiviteter, der skal udvikles i forbindelse med den nye folkeskolereform. Her vil Erasmus+-programmet gøre det muligt at få støtte til at arbejde med partnere i andre lande, der allerede har erfaringer på disse områder. Samarbejder, der både kan bestå i konkrete udviklingsprojekter, men som også kan dreje sig om, at skolernes medarbejdere bliver inspireret på studiebesøg til uddannelsesinstitutioner i nogle af de andre europæiske lande. Det ser ud til, at der er gode chancer for at få et projekt igennem, da der alene i 2015 er afsat cirka 150 millioner kroner til danske ansøgere, der søger om tilskud til mobilitets- og samarbejdsprojekter. Hvis du ligger inde med en god idé, måske vil deltage i europæiske uddannelsesprojekter, eller vil du bare vide mere, står konsulent Jørgen Grubbe til og med april til rådighed og kan kontaktes på jogru@holb.dk. Du er også velkommen til kontakte ZealandDenmark på info@zealanddenmark.eu.

29 Personligt lys er nyeste TIPS-projekt Det sjællandske firma LIGHTEN, der udvikler personligt tilpasset lys, er leadpartner i projektet PILCS, der er blevet tildelt cirka 2,5 millioner kroner fra EU-programmet Eurostars under Horizon PILCS er desuden det seneste projekt, der har fået støtte gennem det sjællandske erhvervsinitiativ, TIPS. Det kan sommetider være vanskeligt at opretholde det gode humør og et højt energi- og produktivitetsniveau igennem en hel arbejdsdag. Men tænk, hvis man kunne arbejde i et lys, der kunne gavne såvel humør, energi og evne til at performe hele dagen. Holbæk-virksomheden LIGHTENs har gjort tanken til virkelighed og udviklet et lysstyringssystem, der tager afsæt i den enkeltes specifikke behov og ønsker. Når vi mennesker ikke får tilstrækkelig lys, hvad enten det skyldes langvarige indendørsophold i forbindelse med arbejde eller studie, at vi bor et sted med lange mørke vinterperioder, at vi har nedsat mobilitet eller andet, har det afgørende indflydelse på vores humør, energiniveau og præstationsevne og vores livskvalitet, fortæller LIGHTENs direktør, Fin Laursen. Forskning viser, tilføjer han, at adgang til tilstrækkeligt lys er lige så vigtigt som sunde søvn-, kost- og motionsvaner, når man skal opretholde et godt helbred. Manglende eller dårligt lys forringer stabiliteten i menneskets biologiske døgnrytme og kvaliteten af vores nattesøvn, som kan være direkte medvirkende til, at vi eksempelvis udvikler depression, stress, hjertekarsygdomme, diabetes og visse former for kræft, lyder det. Nyeste TIPS-projekt Det er som led i TIPS-projektet, at det er lykkedes LIGHTEN at gå med i PILCS-projektet og fået tildelt støtte. LIGHTEN har undervejs fået rådgivning fra konsulentfirmaet Innovayt i ansøgningsprocessen, og PILCS er det første støttede projekt, der modtager støtte fra TIPS anden fase. PILCS modtager godt 2,5 millioner kroner fra Europa-Kommissionen, svarende til cirka halvdelen af projektets budget. Det er en rigtig god nyhed, at vi er kommet godt i gang med TIPS 2. Vi kan mærke, at der er stort gå-påmod derude. LIGHTEN har før søgt støtte under AAL-programmet, og blev godkendt med høj score, men der var desværre ikke penge nok i den danske pulje. Derfor forsøgte de igen under Eurostars programmet. Endnu flere virksomheder skal gøres opmærksomme på EU s støttemuligheder, siger Esther Davidsen, kontorchef hos ZealandDenmark og koordinator af TIPS. Lighten og Fin Laursen har store forventninger til området for personligt tilpasset lys, idet undersøgelser foretaget af konsulentvirksomheden AT Kearney viser, at der er tale om et stærkt voksende marked med et potentiale på flere milliarder Euro over de næste seks til ti år. Vi er derfor interesserede i at få testet vores patenterede system bredest muligt, så vi kan opnå yderligere evidens for, at systemet virker tilfredsstillende. Vi er derfor meget åbne for, at indgå i flere nye projekter, slutter Fin Laursen. Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Artiklen om PILCS-projektet er et uddrag. Du kan læse mere om det personlige lys på zealanddenmark.eu/lys. Der er også mere information at hente om TIPS på zealanddenmark.eu/tips.

30 Flydende lollandsk elfænomen tager næste skridt mod verdensucces Floating Power Plant på Lolland har ambitioner om verdenssucces på klimaet og beskæftigelsens vegne. Derfor er de gået med i et konsortium af energiselskaber og andre partnere i værdikæden for at gøre det flydende elværk kommercielt med EU-kroner i ryggen. Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Flydende elværker som det, der står ud for Onsevig på Lolland, skal med tiden stå ud for vestkysterne i Europa, USA, Sydamerika og Australien. Sådan lyder ambitionen for direktør i Floating Power Plant Anders Køhler, der er i gang med næste skridt: Et EU-finansieret projekt, der skal hive projektet fra dets nuværende eksperimentelle stadie til at blive kommercielt. Hvis det her projekt går igennem, er det det, der flytter os fra at være en tosset opfinder i Danmark til at være et kommercielt selskab i drift med omsætning, siger han. Floating Power Plant har allieret sig med energiselskaber, værdikædeselskaber og universiteter fra Belgien, England og Danmark og skal i næste led bygge et nyt elværk ud for den belgiske kyst. 30

31 På dybere vand Poseidon, der er navnet på det værk, der står i Onsevig i dag, står på 37 meters dybde, men det nye skal ud på over 45 meters dybde. Det er nemlig på dybere steder, at elværket også kan blive en rentabel forretning. I dag er det ikke rentabelt at sætte vindmøller på over 45 meters dybde. Omkostningerne er for store. Vi kan gøre det på over 45 meters dybde, og vi kan endda producere mere energi for færre penge, siger Anders Køhler og betoner, at Floating Power Plant således helt simpelt har et bedre produkt. Forskellen er, at hvor havvindmøller står fast på havbunden, flyder Poseidon ovenpå og er altså mere fleksibel i forhold til placering. Samtidig producerer det både strøm fra bølgekraft, som den nederste del af Poseidon består af, og fra vindmøller, der står ovenpå. Gode meldinger Bølgehøvlen kan udvinde op til 35 procent af den energi, der er i bølgerne, og det giver den ekstra fordel, at den givne havn, man placerer elværket ud for, bliver mere sikker, fortæller Anders Køhler. Han var i 2014 i Bruxelles til en række møder med de kommende partnere og et enkelt med en repræsentant for Europa-Kommissionen, der i sidste ende skal godkende eventuel støtte til projektet. Og de foreløbige tilbagemeldinger var gode. Vi står godt, for vi er de eneste i verden, der gør det, som vi gør. Og så fik vi da noget god feedback fra repræsentanten for Kommissionen, konstaterer direktøren og bemærker, at det netop var Floating Powers Plants kombinerede styrker, der fangede Kommissionens opmærksomhed. De internationale perspektiver er desuden simple for Anders Køhler. Effekterne af en kommerciel produktion af de flydende elværker lægger sig i slipstrømmen af overordnede politiske agendaer: Det giver billig og mere effektiv energi og arbejdspladser i Danmark og Europa, vurderer han. Den rigtige side af 20 mio Støtten skal komme fra EU s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, som blandt andet yder store støttesummer til projekter, der kan tage innovation løsninger og gøre dem kommercielle. Det nye for os er at Horizon 2020 kommer med 70 procent støtte til kommercielle demonstrationsanlæg. Det er uden sammenligning det bedste støtteprogram i Europa, siger Anders Køhler. Han kan ikke afsløre navne på sine partnere i projektet endnu, da konsortiet ikke er endeligt på plads og an- søgningen ikke er skrevet. Projektets budget er på godt 35 Euro, og man vil forsøge at få de fulde 70 procent fra Horizon 2020, svarende til et beløb på den rigtige side af 20 millioner Euro. Den anden del er, om Europa-Kommissionen siger ja eller nej. Men der er ingen tvivl om, at det hold, vi kommer med, ikke kan være bedre. Det er solide og kompetente partnere på kundesiden, produktionssiden og universitetssiden, konstaterer Anders Køhler. Floating Power Plant har tidligere deltaget i EU-støttede projekter som led i det sjællandske TIPS-projekt. I 2012 afsatte Region Sjælland en halv millioner kroner til TIPS for at skaffe forsknings- og innovationsmidler fra EU til sjællandske virksomheder. Det private konsulentbureau Innovayt har hjulpet sammen med kommuner og erhvervsorganisationer med at finde virksomheder med potentiale for EUstøtte til at udvikle virksomheden. Floating Power Plant kan stå på dybere vand end traditionelle havvindmøller. Foto og grafik: Floating Power Plant 31

32 Sjælland til regioner i Bruxelles: Skal ud af vores comfort zone Budskabet var klart ved ZealandDenmark og STRINGs workshop under Open Days: Vækst skal skabes i samarbejde med andre regioner og aktører. Vi skal ud af vores comfort zone, lød den sjællandske besked. Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Hvis den grønne omstilling skal blive en realitet, er det tvingende nødvendigt, at det sker i samarbejde mellem regioner på tværs af landegrænser. Sådan lød det klare budskab fra en bred palet af talere, da ZealandDenmark i oktober holdt workshop sammen med partnerne i STRING og Oslo, Wien og Västra Götaland om grænseoverskridende samarbejde som motor for lokale og regionale vækststrategier på den svenske EUambassade i Bruxelles. Arrangementet havde status som officielt event under den store, årlige regionale konference i Bruxelles, Open Days, hvis overordnede tema var: Vækst sammen smarte investeringer for mennesker. Vi skal bygge den mentale bro - eller mentale tunnel, om man vil - ved at arbejde konstant og hårdt indtil 2021 på at nedbryde de barrierer, der er kulturelt, historisk og økonomisk med Tyskland. Således bliver der eksempelvis nemmere adgang for dem, der skal arbejde i Tyskland, eller tyskere, der skal arbejde i Danmark, sagde Peter Madsen, formand for udvalget for Europæiske Relationer under regionsrådet i Region Sjælland, efter arrangementet. Kan ikke gøre det alene Peter Madsen var selv blandt talerne ved arrangementet, og han lagde sig i tråd med arrangementets tema. Han lagde samtidig vægt på, at regionerne også skal samarbejde med andre aktører. Vi har brug for en klar vision, samarbejde og reelle indsatser, der skaber resultater. Et vigtigt skridt mod videndeling og innovation er at bryde ud af vores comfort zones for at udvikle nye idéer og forlange nye løsninger fra erhvervslivet gennem offentlig-private partnerskaber, sagde han og hev et EU-støttet, sjællandsk eksempel frem: Vores regionale bioenergiprojekt (Bioenergi Sjælland, red.) har udpeget en række detaljerede cases, som til sammen kan ende med at skabe mere end 1500 jobs og reduktioner på op til 50 procent af energiomkostningerne sammenlignet med fossile brændstoffer. Bioenergi Sjælland er blandt andet 32 blevet til i samarbejde med RUC, Energiklyngecenter Sjælland og øvrige rådgivningsorganisationer og -virksomheder. ZealandDenmark koordinerede samarrangeret seminar om Green Growth og cross-border collaboration med udgangspunkt i STRINGnetværksgeografien under Open Days i oktober. Formand for Udvalget for Europæiske Relationer i regionen, Peter Madsen holdt oplæg og resten af udvalget deltog. Artiklen er et uddrag. Du kan læse mere om arrangementer på zealanddenmark.eu/opendays.

33 STRING rykker nærmere de smarte og bæredygtige løsninger STRING-samarbejdet er blevet optaget i European Innovation Partnership for Smart Cities and Communities. Det gør det lettere at skabe intelligente og miljørigtige løsninger. Tekst: Michala Fels Levevilkårene for Europas borgere skal forbedres, uden at det går ud over miljøet. STRING-samarbejdet, som Region Sjælland er en del af, er blevet yderligere styrket, idet det nu er blevet optaget i European Innovation Partnership for Smart Cities and Communities (EIP-SCC). Her er der fokus på at opnå flere innovative løsninger på de udfordringer, som byer og deres indvirkning skaber for miljøet. Jacob Vestergaard, administrerende direktør for STRING, glæder sig over optagelsen og forklarer, hvorledes STRING efterstræber både vækst og bæredygtighed, og derfor kvalificerede sig til EIP-optagelsen. Vi er vel en af de første organisationer i verden, som har lavet en grænseoverskridende, grøn strategi. Vi vil både vækst og bæredygtighed, og det har vi beskrevet i vores Green Growth Strategy, som både lever op til de nationale strategier og til EU s strategier, siger han. STRING har allerede konkretiseret denne vision gennem projektet Eco- Friendly Highway, der skal etablere en stabil forsyning af mere bæredygtige drivmidler, såsom el, bio-gas og brændselsceller i hele STRING-korridoren. Eco-Friendly Highway har sin fysiske opstart i Betydning for grøn industri Formålet med EIP-SCC er at kunne fremskynde fuldskala-udbredelsen af intelligente løsninger i byerne inden for særligt tre områder: energiproduktion, -distribution og -anvendelse, mobilitet og transport samt information og kommunikationsteknologi. Disse områder er nært forbundet, hvilket EIP-SCC søger at udnytte til at udarbejde nye tværfaglige muligheder og løsninger, som skal føre til nedbringelsen af CO2-udslippet og opfyldelsen af EU s mål. EIP skaber rammen for, at nye løsninger kan designes og implementeres, samt at der kan foreslås justeringer af regulativer med henblik på at fremskynde indførelsen af nye løsninger og forretningsmodeller. Jacob Vestergaard håber, at EIP-SCC vil føre til en styrkelse af virksomhederne placeret indenfor STRINGsamarbejdet. Jeg håber, at vores medlemskab 33 også får betydning for de mange virksomheder i STRING-korridoren, som beskæftiger sig med bæredygtighed og energi. Altså inden for nogle af de kompetenceområder, hvor vi i denne del af Europa står virkelig stærkt, siger han. Artiklen er et uddrag. Læs hele analysen om mulighederne for STRING-korridoren på zealanddenmark.eu/string

34 Sjælland og Femern har fået ny EU-ambassadør Vækst, grøn omstilling og innovation er hovedprioriterne, når man spørger de nye danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvad EU skal gøre for regioner, kommuner og erhvervsliv. Og så har både Femern-forbindelsen, Region Sjælland og erhvervslivet fået nye EU-ambassadører. Tekst: Casper Ravnsted-Larsen Det kan godt være, at Region Sjælland ikke blev repræsenteret med en lokal kandidat ved europaparlamentsvalget i maj sidste år, men regionen kan nu alligevel bryste sig af at have sin egen ambassadør i Bruxelles. Jeg vil sende en åben invitation til at hive fat i mig og bruge mig som en slags EU-ambassadør for regionen. Hernede hjælper det rigtig meget at få en europaparlamentariker til at sparke døre ind og ikke mindst til at hjælpe vej igennem det tunge bureaukrati i Bruxelles, lyder det fra den nye europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) over for Sjælland EU Nyt. Erklæringen kommer i forbindelse med, at Sjælland EU Nyt i løbet af efteråret har bedt alle de 13 nye danske parlamentarikere om at forholde sig til en række aktuelle politiske spørgsmål. Femern Bælt er simpelthen alt for stor en chance for regionen til, at vi må lade den gå os forbi. Netop derfor er jeg også mere end parat til at hjælpe alt det, jeg kan, lyder det videre fra Jeppe Kofod, der blandt andet sidder i Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi. Prioriterer virksomheder Men Jeppe Kofod er ikke den eneste, der melder sig i den diplomatiske sags tjeneste. Også konservative Bendt Bendtsen, der opnåede genvalg, ser Femern som en vækstmotor for regionen og betoner behovet for, at EU holder fokus på jobskabelse. Jeg har en ambition om, at mit kontor her i Bruxelles skal være ambassade for hele det danske erhvervsliv. Vi gør meget ud af at prioritere små og mellemstore virksomheder samt vækst og beskæftigelse, lyder det fra ham. Og ifølge Jens Rohde fra Venstre er det nødvendigt, at virksomhederne har repræsentanter i Bruxelles. Jeg forstår godt, at små og mellemstore virksomheder ikke bruger de store ressourcer på at søge EU-midler, fordi det er besværligt. Det er derfor, at vi i det nye rammeprogram har forsøgt at gøre op med det og fjerne nogle af de mange krav. De har så været indført, fordi man ville undgå korruption, så det er en balance, siger han. Forskning spiller stor rolle Udover de regionale og vækstmæssige anliggender spurgte Sjælland EU Nyt ind til parlamentarikernes holdning til uddannelse og sundhed, hvor EU ikke har lovgivningskompetence. Og der er bred enighed om, at de områder fortsat bør være et nationalt anliggende. Adspurgt til forskning og innovation er der imidlertid stort engagement blandt parlamentarikerne omkring EU s rolle. Forskning og innovation er fuldstændig afgørende for fremtidens Europa, fordi det er dem, der får de bedste idéer, der skaber vækst og arbejdspladser. I Danmark og i EU deltager vi i et videnskapløb med resten af verden, og vi kan se, at vi er ved at blive 34 Region Sjælland og Femernforbindelsens selverklærede EU-ambassadør Jeppe Kofod (th.) i samtale med formand for Udvalget for Europæiske Relationer under regionsrådet Peter Madsen. Sjælland EU Nyt har bedt alle de nye danske medlemmer af Europa-Parlamentet forholde sig til seks aktuelle og relevante politiske emner. Du kan se alle deres svar på zealanddenmark.eu/mep Bemærk! De tre medlemmer af Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson har ikke besvaret Sjælland EU Nyts henvendelser.

35 overhalet indenom, lyder det fra Ulla Tørnæs (V). SF s Margrete Auken er enig. Forskning og innovation spiller en stor rolle. Vi fik vedtaget et fint program i Horizon 2020 med fokus på forskningsmidler til grøn omstilling. Det er både godt for klima og miljø og kommer til at skabe jobs i Europa, lyder det. Hvem skal lede omstilling? Netop på det grønne område er der ligeledes enighed om EU s store rolle. Både når det kommer til at nå klimamål og blive uafhængige af russisk energi. Der er imidlertid en hvis uenighed om, hvem der skal gå forrest i omstillingen. Jens Rohde betoner, at det er vigtigt at give markedet frihed til at udvikle de bedste teknologier. Han mener til eksempel ikke, at vindmøller nødvendigvis er hele løsningen. Jeg mener, vi er alt for teknologifikserede. Vi prøver at diktere, hvilke teknologier, der skal til for at sikre energiuafhængighed. Det var det samme med udviklingen af computere. Hvis vi havde sagt, at Commodore 64 skulle være den eneste teknologi, så havde det ikke virket. Markedet overhalede os, og en masse andre systemer sikrede udvikling i teknologien, siger han. Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er af den modsatte opfattelse. Klimaforandringerne er for alvorlige til, at vi kan overlade dem til markedet. Ja, vi skal være uafhængige af gas og ikke kun fordi det er importeret gas fra Rusland men fordi gas ikke er en bæredygtig energikilde. I stedet skal vi i langt højere grad sikre offentlige investeringer i teknologier indenfor vedvarende energi og energieffektivitet, hvilket også vil skabe energiuafhængighed og arbejdspladser, mener hun. Midler tilbage til Danmark Adspurgt, hvorvidt danske regioner, kommuner og erhvervsliv skal bruge flere ressourcer på at søge EU-midler, stiller EU-skeptikerne Rina Ronja Kari og Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti sig tvivlende over for EU s fondssystem i det hele taget. Jeg mener, at de fleste af sådanne 35 fonde bør nedlægges og pengene tilbageføres til medlemslandene, men indtil det sker, er det da fint, at der kommer nogle midler tilbage til Danmark. Selvom EU-revisorerne gang på gang har påpeget, at det er en utrolig ineffektiv procedure, lyder det fra sidstnævnte. Selvom flere af parlamentarikerne betoner, at aktørerne derhjemme skal gøre det, de finder mest rigtigt for dem, er de fleste også enige om at tilskynde de lokale aktører til at tage EU-midler hjem. Flere er oven i købet bekymrede over, om Danmark i dag i realiteten får de midler hjem, vores andel tilskriver. Det vigtige er, at erhvervslivet og de offentlige myndigheder kender til alle de muligheder, der er, så de selv kan vurdere, om det har værdi for dem. At få information ud til private og offentlige aktører er noget, vi helt sikkert skal blive bedre til i fremtiden. Danske myndigheder, virksomheder med flere skal være helt oppe på tæerne for at udnytte de muligheder for partnerskaber, der eksisterer i EU-systemerne, lyder det fra Radikale Morten Helveg Petersen.

36 Tak for ros Super gode rapporter dernede fra. (...) Mange venlige hilsner og tak for et godt arbejde fra jer gennem tiden. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Zealand Denmark, og det er ikke sidste gang, at jeg vil gøre brug af jeres kompetencer. Tak for gode hints, blive endelig ved med at tænke på os, når der dukker noget op. Vi griber så meget vi kan af det der passer. Signe Skovstrup Ethelberg, EU-konsulent, Slagelse Kommune Sofie Ransby Toft, Guldborgsund kommune Tak i lige måde for et hyggeligt og konstruktivt möde igår och stor tak for den opdaterede information. Virker jo som om at der findes gode muligheder for at samarbejde fremover for vores kommuner. Tak for samarbejdet Steen Brabrand Rasmussen, SBR Innovation Tak for dit hurtige og meget positive svar på min henvendelse. Lone Hylander, Head of Representation, Skåne Association of Local Authorities Kære EU-kontor! Tusind tak for god service og hurtige og præcise svar i en travl hverdag også i I skal vide, at det for en i min stilling er virkelig dejligt at have er på hånden med hurtige svar i det daglige, hvor det gælder om hurtigt at få afklaret muligheder for ekstern finansiering af forskellige ideer. Det er altså rigtig fin service det, du har sendt til os!! Tak. Jeg vender hurtigt tilbage. Tanja Jørgensen, Udviklingskonsulent og fundraiser, Køge kommune Claus Brandt Kristensen, Projektkoordinator, CELF Peter Hofmann Holsøe, Fundraiser, Solrød Kommune Jeg vil gerne takke jer meget for vores samarbejde. Tamira Snell, Sundhedsinnovation Sjælland ABONNER PÅ MAILS VIA - GRATIS NYHEDER OM EU, FRA ET LOKALT OG REGIONALT PERSPEKTIV dacob Danish Local, Regional and Research Co-Op Brussels