ANBEFALINGER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI. - til politikere i Øresundsregionen

Transkript

1 ANBEFALINGER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI - til politikere i Øresundsregionen

2 Partnerne bag anbefalingerne Anbefalingerne er udviklet som en del af EU- Interreg projektet Energi Øresund Partnerne bag er: Københavns Kommune Malmö stad Lunds Kommun Kristianstad Kommun Energikontoret Skåne Lunds Universitet Aalborg Universitet København Albertslund Varmeværk Layout: Gate 21 Fotokreditering: Forside, s. 11 og bagside: Søren Osgood, s. 13: Shutterstock Mere information om Energi Øresunds arbejde og grønne nyheder fra Øresundsregionen her: Udgivelsen af anbefalingerne er støttet af: RETNIINGSLINJER Energi Øresund har, udover disse fire anbefalinger til politikerne, også udarbejdet fem retningslinjer til kommuner, der planlægger og opfører nye lavenergiområder. Se retningslinjerne på Energi Øresunds hjemmeside: under aktivitet II Energiforsyning til lavenergihuse. 2 ANBEFALINGER

3 INDHOLD INTRODUKTION DE 4 ANBEFALINGER ANBEFALING 1: KRAV OM LAVT ENERGIFORBRUG I NYE BYOMRÅDER ANBEFALING 2: FÆLLES STANDARDER FOR ENERGIRAMMEBEREGNING I NYBYGGERI ANBEFALING 3: UDBREDE ANVENDELSEN AF BYGHERREDIALOG ANBEFALING 4: PRIORITERING AF HELHEDSORIENTERET ENERGIFORSYNING ENERGI ØRESUND 3

4 INTRODUKTION HVORFOR UDARBEJDE ØRESUNDSREGIO- NALE ANBEFALINGER FOR ENERGIFOR- SYNING OG ENERGIFORBRUG I NYE BYOMRÅDER? Udgangspunktet for anbefalingerne er de ambitiøse nationale og kommunale mål for reduktion af energiforbruget i nybyggeri, som findes på begge sider af Øresund. Københavns Kommune har et mål om CO2- neutralitet i Malmö stad har et mål om at være forsynet med 100 % vedvarende energi i år 2030, og Lunds Kommun vil være fri af fossile brændstoffer allerede i år I Danmark er lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 indført som frivillige standarder i bygningsreglementet. De forventes at blive lovkrav i henholdsvis 2015 og Københavns Kommune udlægger allerede områder efter bygningsklasse 2020 for at være på forkant med udviklingen og for at reducere det samlede energiforbrug. I Sverige ser forholdene anderledes ud, da kommunerne ikke har samme beføjelser til at stille energikrav. I stedet arbejder Malmö stad og Lunds Kommun med at stille skærpede energikrav via Miljøbyggeprogram Syd samtidig med, at flere kommuner systematisk anvender samarbejdsmetoder til at fremme lavenergibyggeri i samspil med eksterne aktører. HVILKE POLITISKE RAMMER KAN UNDER- STØTTE DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING AF LAVENERGIOMRÅDER? En fælles udfordring for de Øresundsregionale kommuner er, at energiforbruget i nye bygninger i fremtiden skal være meget lavt, hvis kommunerne skal leve op til målsætningerne om CO2-neutralitet og frihed fra fossile brændstoffer. Flere bygninger med et lavt energiforbrug og en optimal energiforsyning forudsætter, at de politiske rammer understøtter kommunerne i at fastholde energihensyn i byplanlægningen: Som udgangspunkt er det væsentligt, at kommunerne har mulighed for at stille og fastholde høje krav til energiforbruget i nybyggeri. Med skrappere krav til energiforbruget i nybyggeri bliver det særligt vigtigt, at det beregnede energiforbrug i byggeriet er realistisk, så energiinfrastrukturen dimensioneres korrekt, og at der kan stilles krav om, at byggeriets faktiske energiforbrug lever op til kravene for lavenergibyggeri. Et mindre behov for energitilførsel til de nye bygninger betyder, at kommunerne skal prioritere anderledes i forhold til energiforsyning. De politiske rammer bør understøtte, at valget af nye lokale energiforsyningsløsninger tages med udgangspunkt i den bedste løsning for det samlede energisystem. For at fastholde energihensyn i planlægningen bør kommunerne opfordres til at styrke samarbejdet med eksterne aktører som bygherrer, der indgår i opførelsen af de nye byområder. 4 ANBEFALINGER

5 HVORFOR SAMARBEJDE ØRESUNDS- REGIONALT OM RAMMER FOR PLANLÆG- NINGEN AF LAVENERGIBYGGERI? Et øresundsregionalt samarbejde om de særlige energihensyn, lavenergibyggeri kræver i planlægningen, giver mening af flere grunde. Dels kan vi, ved at udveksle forskellige erfaringer fra Danmark og Sverige, opbygge endnu bedre rammer for lavenergibyggeri. Rammer der understøtter de kommunale, regionale og nationale målsætninger om et CO2- og fossilfrit samfund. Dels giver samarbejdet mulighed for at skabe fælles basis for at tiltrække investeringer til regionen, blandt andet via fælles beregningsmetoder, som kan gøre det lettere for entreprenører og rådgivere at byde på opgaver på tværs af Øresund. Endelig kan en fælles indsats fastholde og styrke Øresundsregionens grønne profil til gavn for os selv og til inspiration for udlandet. ENERGI ØRESUND 5

6 DE 4 ANBEFALINGER Anbefaling 2: ANBEFALING 2: Lav fælles standarder for FÆLLES STANDARDER FOR energirammeberegning i ENERGIRAMMEnybyggeri på tværs af BEREGNING Øresund. I NYBYGGERI Anbefaling 4: ANBEFALING 4: Prioritér helhedsoreinteret PRIORITERING AF energiforsyning. HELHEDSORIENTERET ENERGIFORSYNING Anbefaling 3: ANBEFALING 3: Udbred anvendelsen af UDBREDE ANVENDELSEN værktøjet bygherredialog. AF BYGHERREDIALOG ANBEFALING Anbefaling 1: 1: KRAV Stil krav OM om LAVT lavt energiforbrug i nye byområder. ENERGI- FORBRUG I NYE BYOMRÅDER 6 ANBEFALINGER

7 ANBEFALING 1: KRAV OM LAVT ENERGIFORBRUG I NYE BYGNINGER DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Når der planlægges nye byområder, er der mulighed for at gennemføre de rigtige investeringer fra starten, men det forudsætter, at kommunerne kan stille høje krav til energiforbruget i de nye bygninger. Cirka 40 % af vores energiforbrug går i dag til bygninger. Da vi kan forvente, at de bygninger, som opføres i dag, har en levetid på over 100 år, er en fælles målsætning om et lavt energiforbrug i nye bygninger essentielt for at nå regionens vision om CO2-neutralitet og frihed fra fossile brændsler. ANBEFALING: Energi Øresund projektet anbefaler, at kommunale politikere i Øresundsregionen står sammen om at stille krav om lavt energiforbrug i nye bygninger. Kravene behøver ikke at være ens, men kommunerne står stærkere med et fælles signal til bygherrer og nationale beslutningstagere om vigtigheden af ambitiøse krav til energiforbruget i nybyggeriet. FORVENTEDE EFFEKTER: Lavere energiforbrug Ved at indtænke energihensyn i alle faser ved opførelsen af nyt byggeri er der mulighed for at sænke det totale energiforbrug i driftsfasen, fordi de mest energieffektive løsninger bliver valgt fra starten. Bedre økonomi Fokus på energi i alle faser af byggeprocessen ved nybyggeri er med til at holde byggeomkostningerne nede, fordi de rigtige løsninger bliver valgt fra starten. Derved undgår man at skulle lave fordyrende ændringer senere i projektet. Et lavere energiforbrug i driftsfasen vil bidrage til at holde energiomkostningerne nede. BAGGRUND FOR ANBEFALINGEN: I Danmark er der mulighed for at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplanerne. Denne mulighed har man ikke i Sverige. I Sverige bliver energikrav aftalt med bygherrer, eller kommunerne stiller krav ved grundsalg, når de ejer grunden. Denne mulighed er dog truet af en mulig svensk lovændring, der kan betyde, at kommunerne ikke længere kan stille særkrav til for eksempel energiforbruget i nybyggeri. Det betyder med stor sandsynlighed, at energibevidste kommuner ikke fremover kan stille højere krav til byggeriet end Boverkets standarder. Energikrav til nybyggeri i Sverige: I Sverige sætter Boverkets byggeregler (BBR) grænsen for, hvor højt et energiforbrug en bygning må have. Boverkets byggeregler (BFS 2011:26 BBR19) indeholder både krav for energianvendelse i nybyggeri og frivillige klasser for energianvendelse. Til opvarmede arealer (Atemp) medregnes alle arealer, der regelmæssigt er opvarmet til mere end 10 grader celsius. Energiforbruget omfatter energi til varme, varmt vand og el til drift. Husholdningsel medregnes ikke. På grund af de store variationer i klimaet i Sverige, har man opdelt landet i tre forskellige klimazoner. Skåne ligger i zone III, hvor en beboelsesbygning maksimalt må anvende 90 kwh/m2*år Atemp, hvis opvarmningen ikke primært er elbaseret. I bygninger med elbaseret varmeforsyning (effekt mere end 10 W/m2 ENERGI ØRESUND 7

8 Atemp) gælder et maximalt energiforbrug på 55 kwh/m2*år. I BBR 19 findes desuden to frivillige klasser for energieffektive bygninger: Lavt energiforbrug er defineret som 75 % af kravet beskrevet oven for, og meget lavt energiforbrug er defineret som 50 % af kravet. Boverket er i gang med en udredning om kravet for Nearly Zero byggeri år 2018/2020. Mange svenske kommuner, især kommuner med større byer, stiller som udgangspunkt højere krav end kravet fra Boverket, når private aktører vil bygge på kommunal grund. Den svenske stat har i en udredning foreslået at indføre et stop for kommunale tekniske særkrav til nybyggeri. Staten foreslår i udredningen, at man i stedet nedsætter et nationalt råd med deltagere fra byggebranchen, kommuner, landsting og Boverket, som skal skærpe standarderne for energiforbrug i BBR. Hvis forslagene i udredningen vedtages af Rigsdagen, vil det medføre en kraftig indskrænkning af kommunernes mulighed for at påvirke energiforbruget ved fremtidig udstykning. Energikrav til nybyggeri i Danmark: I 2007 vedtog det danske Folketing, at der kan stilles krav om lavenergibebyggelse i lokalplanlægningen. Danske kommuner kan derfor nu fastsætte bestemmelser i en lokalplan om, at bebyggelse i et område skal opføres som lavenergibebyggelse, der opfylder bygningsreglementets energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger. Der kan i lokalplanen stilles krav til, hvilken lavenergiklasse i bygningsreglementet, byggeriet skal leve op til. Det kan for eksempel i en lokalplan fastsættes, at ny bebyggelse som minimum skal opføres som lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse I det danske bygningsreglement, BR 10, er der indført nye krav om energiforbrug i nybyggeri. Energiforbrug kwh/m2/år Boliger Kontor BR 10 52,5 71,3 Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 er indført for at kunne imødekomme EU s Energieffektiviseringsdirektiv, der stiller krav om Nearly Zero Buildings i det offentlige byggeri fra 2018 og i al byggeri fra I Kommuneplanen har Københavns Kommune siden 2009 stillet krav om, at alle nye byudviklingsområder bliver udlagt til lavenergiområder, som skal leve op til den gældende laveste energiklasse. Det betyder, at det beregnede energiforbrug for boliger i nye lokalplansområder maximalt være på 20 kwh/m2 i boliger og 25kwh/m2 i kontorbyggeri. Dog er der mulighed for dispensation, hvis det kan dokumenteres, at det miljømæssigt og økonomisk er en dårlig idé. Denne dispensationsmulighed bortfalder i Bygningsklasse ANBEFALINGER

9 Københavns Kommune udlægger nye byudviklingsområder til lavenergiområder for at kunne leve op til et mål om at blive CO2-neutrale i 2025 og for at fremme nybyggeri med et meget lavt energiforbrug. SÅDAN NÅR VI I MÅL: I Danmark giver Planloven mulighed for, at kommuner kan udlægge nye byudviklingsområder til lavenergibyggeri og dermed stille krav til energiforbruget i byggeriet i disse områder. Öresundskomiteen kan medvirke til at udbrede anbefalingen om Nearly Zero Buildings til medlemsorganisationerne både danske kommuner, der ikke har benyttet sig af muligheden for at udlægge nye områder til lavenergibyggeri og svenske kommuner. Emnet er beskrevet i en artikel af Energi Øresund i Öresundskomiteens nyhedsbrev 2/2013 side 10: resundsbrev/oresundsbrevnr2_2013/ ENERGI ØRESUND 9

10 ANBEFALING 2: FÆLLES STANDARDER FOR ENERGIRAMMEBEREGNING I NYBYGGERI DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Den grænseregionale målsætning er at opbygge fælles standarder for energirammeberegning for nybyggeri, der understøtter en korrekt dimensionering af energiinfrastruktur og gør det muligt at kontrollere, at det faktiske energiforbrug i nybyggeri lever op til forventningerne. ANBEFALING: Energi Øresund projektet anbefaler, at kommunale politikere i Øresundsregionen tager initiativ til at skabe fælles standarder for beregning af energiforbruget i fremtidigt byggeri. Beregningsmodellerne skal udvikles, så de sikrer størst mulig overensstemmelse mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug. Politisk skal der tilvejebringes sanktionsmuligheder, hvis byggeriet ikke lever op til det forventede energiforbrug. I regi af Öresundskomiteen skal der skabes kontakt mellem det svenske Boverk og den danske Energistyrelse for at tage emnet op med begge parter. FORVENTEDE EFFEKTER: Energiinfrastrukturen bliver dimensioneret, så den i højere grad svarer til det faktiske forbrug i nybyggeriet. Kontrol af i hvor høj grad nybyggeriets faktiske energiforbrug lever op til kravene for lavenergibyggeri. Kontrollen betyder, at man kan forbedre nybyggeri med et for højt energiforbrug, så det kan leve op til målsætningerne. Det vil være enklere for entreprenører at byde på opgaver på tværs af Øresund. Danske og svenske myndigheder får lettere ved at sikre, at den nationale lovgivning og EU-direktiverne bliver efterlevet. BAGGRUND FOR ANBEFALINGEN: Kommunernes tilladelser til at opføre en bygning bliver givet på baggrund af energiberegninger. Undersøgelser foretaget af Energi Øresund viser imidlertid, at der er relativ stor forskel på det beregnede og det faktiske energiforbrug. Og at det beregnede energiforbrug ofte er markant lavere end det faktiske. I Danmark stilles krav til energiberegning under projektering, men ingen krav om opfølgende målinger. Derfor er det beregnede energiforbrug de eneste oplysninger, kommunen og energiselskaberne har til at dimensionere energiforsyningen ud fra. Hvis det faktiske energiforbrug i en bygning eller et byområde er højere end forventet, kan det betyde, at energiforsyningen er fejldimensioneret. I Sverige har kommunen ret til at kræve oplysninger om bygningens energiforbrug to år efter, at bygningen er taget i brug. Hvis det faktiske energiforbrug ikke svarer til det beregnede, kan kommunen kræve, at bygherren 10 ANBEFALINGER

11 forbedrer bygningen eller udstede bøder til bygherren. En ny udredning om Boverkets tilsynsrolle er under udarbejdelse: regeringen.se/sb/d/16817/a/ SÅDAN NÅR VI I MÅL: En fælles politisk indsats på begge sider af Øresund er vigtig for at skabe mere energieffektivt byggeri, hvor fælles standarder for energiberegning indgår. folk åbner vinduer for udluftning ud over, hvad der er behov for Herefter kan der udarbejdes en fælles beregningsmetode, der i højere grad tilgodeser, at det beregnede forbrug stemmer overens med det faktiske forbrug. Første skridt mod fælles standarder for energiberegning indebærer dansk/svensk videndeling mellem byggebranchens forskellige aktører herunder myndighederne. Andet skridt er at sikre sig, at beregningsmetoden også tager højde for brugernes adfærd, der har betydning for energiforbruget i bygningen, for eksempel at: de fleste i dag har 23 grader (ikke 20) kontorer benyttes længere end den indregnede benyttelsestid ENERGI ØRESUND 11

12 ANBEFALING 3: UDBREDE ANVENDELSEN AF BYGHERREDIALOG DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Bygherredialog er en metode udviklet af Malmö stad til at forbedre samarbejdet mellem kommunens forvaltninger og eksterne aktører. Målsætningen med at udbrede bygherredialogmetoden er at understøtte ambitiøse aftaler om energieffektivt byggeri, der kan føre til nye byområder med et højere bæredygtighedsniveau. Erfaringerne med bygherredialog bør deles grænseregionalt, så metoden kan blive optimeret til danske og svenske forhold. ANBEFALING: Energi Øresund projektet anbefaler, at bygherredialog metoden udbredes til flere kommuner for at fremme lavenergibyggeri og bæredygtige byområder. Anbefalingen gælder både for nybyggeri, der opføres på kommunalt ejet og på privat ejet jord. FORVENTEDE EFFEKTER: Ambitiøse aftaler mellem kommune og bygherrer om bæredygtighedstiltag, herunder energikrav Nye byområder med højere bæredygtighedsniveau Bedre koordinering af byggefasen Mere byggeri på kortere tid Fælles højt vidensniveau blandt byggeriets parter Ressourcebesparelser for eksempel ved fælles indkøb BAGGRUND FOR ANBEFALINGEN: Malmö stad har i mere end 10 år haft et tæt samarbejde med bygherrer om byudviklingen i større byområder i Malmø stad. Samarbejdet har fået overskriften Bygherredialog. Malmö har gennem en tæt dialog med bygherrer bidraget til at sprede en markant viden om bæredygtigt byggeri hos bygherrerne i kommunens byggeprojekter. I Malmö fungerer bygherredialogen som et forum, hvor der kan udveksles ideer, viden og erfaringer bygherrerne imellem og mellem kommunen og bygherrerne. Samarbejdet tager udgangspunkt i Miljöbyggprogram Syd. Se Når bygherrer opfører byggeri på kommunalt ejet grund, stiller kommunen krav om, at de tilslutter sig ét af programmets tre ambitionsniveauer for byggeri. Alle ambitionsniveauer har et højere bæredygtighedsniveau end de statslige byggeregler. Bygherredialogen blev udviklet på forvaltningsniveau med deltagelse af stadsbyggnadskontoret i de indledende faser. Der findes ingen politisk beslutning om bygherredialog. Bygherrerne i Malmø er generelt set positive over for bygherredialogen, og der er eksempler på, at bygherrer efterspørger højere standarder for klimakonktrakter og særlige kommunale tiltag, som for eksempel tanke til madrester, der anvendes til biogasproduktion. Mange bygherrer melder tilbage til Malmö stad, at de ønsker at deltage i et lignende forløb igen. I Københavns Kommune er der ikke tradition for at samle flere bygherrer, der skal bygge inden for det samme byudviklingsområde. Kommunen afholder i stedet stjernemøder med hver enkelt bygherre og dennes rådgiver 12 ANBEFALINGER

13 om den konkrete sag. En udfordring for Københavns Kommune er, at jorden typisk er privat ejet. Det betyder, at kommunen ikke kan stille krav om deltagelse i bygherredialog på samme måde som i Malmö, hvor store arealer er kommunalt ejet. Desuden er nogle områder som eksempelvis Enghave Brygge solgt i for store enheder til, at det giver mening direkte at overføre den svenske bygherredialog. SÅDAN NÅR VI I MÅL: Öresundskomiteen kan medvirke til at udbrede kendskabet til bygherredialogen. I regi af Interreg projektet Urban Transition Øresund er der ved at blive udarbejdet en svensk manual til bygherredialog. Københavns Kommune er i samarbejde med Malmö stad i gang med at udvikle en model for bygherredialog, der er tilpasset planforholdene i København. Öresundskomiteen kan understøtte udbredelsen af bygherredialog ved for eksempel at invitere til arrangementer om erfaringerne med bygherredialogen og opfordre medlemsorganisationerne til at anvende metoden. Bygherredialogen kan bestå af: Tematiske møder hver/hver anden måned for både bygherrer og kommunale forvaltninger En bæredygtighedskoordinator, som udpeges for projektet. Koordinatoren er med til at sikre bygherrerne let adgang til kommunens forvaltninger og sørge for, at bygherrerne sætter et ambitionsniveau, de kan leve op til. Finansieringen af koordinatorfunktionen deles ligeligt mellem bygherrerne og kommunen Undergrupper, som skal løse specielle udfordringer i forhold til eksempelvis affald, parkering og markedsføring Eksterne eksperter, som inddrages som inspiration for bygherrer og kommune Seminarer, foredrag og studierejser til inspiration for bygherrerne Opskriften på en vellykket bygherredialog er blandt andet, at: alle bygherrer i et samlet nyt byområde indgår i dialogen flere bygherrer deltager i dialogen samtidig. I Malmø har man valgt, at hvert kvarter skal bebygges af flere bygherrer for at få et varieret bymiljø (for eksempel 25 meter facade per bygherrer) flere forvaltninger i kommunen deltager, og at kommunen har klart formulerede fælles mål, der er relativt stabile der er enighed blandt bygherrer og kommunen om fælles ambitioner og forpligtelser for området sagsbehandlingstiden bliver holdt på et minimum ENERGI ØRESUND 13

14 ANBEFALING 4: PRIORITERING AF HELHEDSORIENTERET ENERGIFORSYNING DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Et mindre behov for energitilførsel til de nye bygninger betyder, at kommunerne skal prioritere anderledes i forhold til energiforsyning. Det kan være fristende at prioritere en lokal energiforsyning af de nye byområder, men risikoen er, at der ikke tages højde for det samlede energisystem i den lokale energiplanlægning, og at det resulterer i løsninger, som samlet set giver i en større udledning af CO2. Den grænseregionale målsætning er, at kommunerne får en helhedsorienteret tilgang til planlægning af energiforsyningen til nye byområder. Dette skal understøttes af politiske rammer, der sikrer tilgængelighed af de energidata, der er forudsætningen for, at kommunerne kan vælge den mest optimale energiforsyning af nye byområder. ANBEFALING: Energi Øresund projektet anbefaler, at politikere i Øresundsregionen understøtter adgang til energidata, der gør det muligt for kommunerne at prioritere den samfundssøkonomisk og miljømæssigt bedste forsyningsløsning for det samlede energisystem. FORVENTEDE EFFEKTER: Tilgængelige energidata understøtter, at kommunerne vælger en energiforsyning, der sikrer en lav CO2-udledning i det samlede nordiske elsystem og i det lokale fjernvarmeområde. BAGGRUND FOR ANBEFALINGEN: Valg af energiforsyning i Danmark og i Sverige En række nationale forskelle i Danmark og Sverige påvirker valget af energiforsyning i kommunerne: I Danmark planlægges energiforsyningen ud fra et naturligt monopol ( hvile-i-sig-selv princippet 1 ), mens man i Sverige i langt højere grad har en liberaliseret energisektor, hvor private aktører og markedspriser er afgørende for valg af energiforsyning. Landene har forskellige måder at beregne allokering af brændsel og dermed emissioner mellem kraft og varme på kraftvarmeværkerne. I Danmark er varmeforsyningsloven styrende for den kommunale godkendelse af ny varmeforsyning. Varmeforsyningslovens formål er at sikre den mest samfundsøkonomiske energiforsyning. Dette betyder, at kommunerne kun kan godkende den samfundsøkonomiske bedste energiforsyning. Ud over den samfundsøkonomiske beregning skal en ansøgning om et nyt forsyningsprojekt indeholde en beregning af brugerøkonomien, selskabsøkonomien og af miljøpåvirkningerne. Dette er alle parametre, der tages med i betragtningen, når ny energiforsyning vurderes i danske kommuner. I Sverige forhindrer den nuværende organisering af varmesektoren, at kommunerne kan foretage en samfundsøkonomisk vurdering af energiforsyningen. Samfundsøkonomiske analyser vil kræve, at en uafhængig instans gennemfører vurderingerne fortroligt. Hvis denne anbefaling skal gennemføres i hele Øresundsregionen, kræver det, at kommunerne gennemfører helhedsorienterede analyser af miljøeffekterne ved valg af nye energiforsyningsløsninger. Altså analyser, der både tager højde for konsekvenserne for det lokale og det nordiske energisystem ved valg af ny energiforsyning. 14 ANBEFALINGER

15 Tilgængelighed af energidata i Danmark og i Sverige I både i Danmark og Sverige er de nødvendige data, der skal til for at gennemføre samfundsøkonomiske analyser, forretningshemmeligheder. Men i Danmark er Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (med tilnærmelsesvise værdier for eksempelvis brændselspriser, emmisionsfaktorer, brændværdier og bud på omkostninger for visse udledninger) tilgængelige for offentligheden. Dette er nødvendigt for, at kommunerne kan leve op til varmeforsyningslovens krav om vurdering af samfundsøkonomi og miljøpåvirkning fra nye energianlæg. tilgængelige data for el og varme. Öresundskomiteen kan bidrage ved at: A. Oprette en uafhængig instans, som får adgang til data, så beregningerne kan gennemføres. B. Indgå aftaler med producenterne om, at de leverer data, som kan anvendes i analyser, og som samtidig ikke kompromitterer fortroligheden omkring de enkelte værkers forretning. I Sverige er der ingen statslig instans, der sikrer en offentlig adgang til data. Her er det grundejerne/bygherrerne, der beslutter, hvilken energiforsyning nye bygninger får. Valg af energiforsyning vil typisk blive afgjort med udgangspunkt i selskabs- eller brugerøkonomien for den nye energiforsyning. SÅDAN NÅR VI I MÅL: Politikere i Øresundsregionen kan understøtte helhedsorienteret udvikling af nye byområder, der ikke øger produktion af fossile brændsler andre steder i energisystemet, ved at sikre 1. Hvile-i-sig-selv betyder, at fjernvarmeselskaberne ikke må have overskud eller underskud på varmeproduktionen. Et eventuelt overskud eller underskud vil derfor resultere i lavere eller højere varmepriser for forbrugerne. ENERGI ØRESUND 15

16