Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: 3Fs medlemstilbagegang Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Rune Dybvad Simonsen Bachelorprojekt PA-B2 6. semester, Politik og Administration. Gruppenummer 14F. Studienummer: Vejleder: Line Engbo Gissel.

2 Vejleders navn: Line Engbo Gissel Afleveringsdato: 26/ Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 1 studerende: OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale)

3 Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. Hvad må projektet/specialet fylde: En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Projekter og fagmodulsprojekter på Politik og administration, Socialvidenskab, EU-Studies, Scient. Adm., Global Studies og Internationale Udviklingsstudier: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider Praktikprojekt på Global Studies, Forvaltning og IU-K1 med praktik: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Specialer alle fag og projekter på IU-K2: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider

4 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Integreret speciale på alle fag: Hvis de to fag har forskelligt sideantal gælder: Der må afleveres et antal sider svarende til faget med det laveste sideantal + 25%. Særligt for gruppespecialer Hvis du skriver speciale i en gruppe og vil have en skriftlig bedømmelse, skal specialet individualiseres. Individualiseringen skal være meningsfyldt, f.eks. hele afsnit eller kapitler. Individualiseringen skal sikre, at der kan gives en individuel karakter til hver enkelt studerende. Hvis ikke specialet individualiseres, skal det bedømmes ved en mundtlig eksamen. Individualiseringen angives seperat i specialet.

5 ROSKILDE UNIVERSITET 3Fs medlemstilbagegang Og hvorfor outsiderne vælger 3F fra. Et kvalitativt studie af 3Fs organiseringstilbagegang indenfor hotel- og restaurationsbranchen Rune Dybvad Simonsen semester, Politik og Administration. Gruppenummer 14F. Studienummer: Vejleder: Line Engbo Gissel.

6 Abstract 3Fs medlemstilbagegang Jeg har undersøgt 3Fs medlemstilbagegang med udgangspunkt i outsiderne. Jeg har undersøgt hvorfor særligt unge indenfor hotel- og restaurationsbranchen vælger den overenskomstbærende fagforening fra. Projektet konkluderer at det udover prisen på kontingentet hænger sammen med lønmodtagernes tætte relation til deres ledelse, manglende viden om arbejdsmarkedet og at fagforeningen er blevet et tabu på arbejdspladserne. 3F s decline in members On this project I have researched 3F s decline in members from the perspective of the outsiders. The main focus of the research has been to study why young workers within the hotel- and catering industry in particular choose not to participate in worker s unions. The conclusion of the project is that in addition to contingent prices, the decline in members is linked to the employee s close relation to the management, the workers lack of knowledge of the labor market and the fact that worker s unions have become a taboo subject in the workplace.

7 Indhold Indledning... 9 Problemstilling Problemformulering Arbejdsspørgsmål Uddybning og afgrænsning af problemfelt Case-study Begrebsafklaring Projektdesign Videnskabsteori Hermeneutik Begrebsliggørelse af virkeligheden Hermeneutisk metodisk fremgangsmåde Forforståelser - og forskerens rolle Den hermeneutiske cirkel Metode Valg af kvalitative interview Forforståelser Indhentning af interviews Interviewprofiler Samtaleform Interviewguide Temacentreret analysestrategi Verificering Rapportering Teori og begrebsliggørelse De to arbejdsplads typer Lønmodtager- og fagforeningstyper Teorier om valg og fravalg af fagforening Free-rider Social Custom... 26

8 Rational Choice Analyse Arbejdsforhold Forhold til ledelse Sikkerhed på arbejdspladsen Fagforeningen som tabu Prioritering af penge Diskussion Unge vælger fagforeningen fra Prioritering af penge Forholdet til ledelse Arbejdsforhold Sikkerhed på arbejdspladsen Fagforeningen som tabu Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 42

9 Indledning I sommeren 2012 valgte to anerkendte forskere fra Aalborg Universitet at komme med en markant udmelding i Information, hvor de i et indlæg med overskriften Pres på fagforeninger er et pres på hele den danske model skitserer en ideologisk kamp om det danske arbejdsmarked og samfund: Konkurrencen mellem de røde og de gule handler ikke kun om priser, medlemsfordele og medlemstal. Der er tale om en langt mere grundlæggende kamp om lønmodtageres arbejds- og levevilkår. Om fremtidens model for det danske arbejdsmarked. Ja, om hele den danske samfundsindretning. Der er tale om en ideologisk kamp mellem gule og røde (Ibsen og Jørgensen i Information 17/7 2012). Ifølge Ibsen og Jørgensen er LOfagbevægelsens tilbagegang og de gule fagforeningers fremgang et ideologisk spørgsmål, hvor lønmodtagerne tager et valg om fremtidens arbejdsmarked, når de vælger den overenskomstbærende fagbevægelse fra. Den nuværende arbejdsmarkedsmodel kan ikke bestå, hvis udviklingen fortsætter. LO er med sine medlemmer den største arbejdstagerparaplyorganisation (lo.dk opgjort den 31/ ). LO har været i medlemsnedgang siden midt-halvfemserne, der i perioden er faldet med (Due, Madsen, Pihl: 2010). I efteråret 2012 udtaler LOs formand Harald Børsting, at forsætter udviklingen som nu: kan det blive spørgsmålet om den danske models legitimitet (Arbejderen d. 28/ ). Denne konklusion bakkes op af arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Anna Ilsøe, i en artikel under overskriften Forsker: Dalende tilslutning til røde fagforeninger truer den danske model : Stærke organisationer på lønmodtager- og arbejdsgiverside er en afgørende forudsætning for den danske models levedygtighed (Anna Ilsøe i Politiken d. 13/9 2012). Den anerkendte danske model bygger på en høj organiseringsgrad for de to aftaleparter på arbejdsgiver- og tager siden. Tilbagegangen for de overenskomstbærende fagforeninger vil svække incitamentet for arbejdsgiverne til at lave aftaler med fagforeninger, fordi de repræsenterer en mindre del af arbejderne. Ilsøe udtaler i samme artikel at: faldet i medlemstal kan stille spørgsmål ved fagforeningernes fremtidige legitimitet som forhandlingspart (Anna Ilsøe i Politiken d. 13/9 2012). Særligt fagforeningen 3F har været hårdt ramt og har årligt oplevet en medlemsnedgang på ca medlemmer (Jørgensen 2012: 2). 3F havde i starten af året medlemmer (3f.dk, opgjort 20. januar 2014). Et år før havde 3F medlemmer (lo.dk opgjort 31/ ). 3Fs fald i organiseringsgrad er sket særligt markant i Hotel og Restaurationsbranchen (Ibsen 2012: 242), der står for ca medlemmer (3f.dk, opgjort 20. januar 2014). Derfor vil jeg undersøge følgende problemstilling:

10 Problemstilling Jeg vil undersøge hvorfor der er sket en særlig stor organiseringsnedgang inden hotel- og restaurationsbranchen. Hotel- og restaurationsbranchen er det område indenfor 3F, der har oplevet den største nedgang i organiseringsprocent. I 1994 var på 58,9 og i 2008 var tallet faldet til 46,4 (Due 2010: 123). Samtidig er det en branche der stiger i antallet af lønmodtagere. Fra midten af halvfemserne er handel, hotel og restaurationsbranchens andel af den samlede arbejdsstyrke steget fra 13 til 17 procent. Hvis disse brancher kunne holde den gennemsnitlige organiseringsgrad på 71 procent, så havde der været ekstra medlemmer hos de overenskomstbærende fagforeninger (Due 2010: 102). Jeg vil undersøge hvorfor hotel- og restaurationsbranchen er et område, hvor arbejderne i stigende grad vælger fagforeningen fra. Det er en gruppe der pga. kort uddannelse og stor konjunkturfølsomhed burde have interesse i at organisere sig fagligt. Paradoksalt nok er det netop også denne gruppe, der har sværest ved at benytte deres fagforening netop pga. af deres korte udannelse. 3F har også svært ved at kommunikere effektivt til medlemmerne, fordi de har en heterogen medlemsskare (Ibsen 2012: 26). Denne svære kombination for 3F forklarer dog ikke hvorfor medlemsfaldet er sat ind i midt-halvfemserne. Dels er det en generel europæisk tendens, der i andre europæiske lande allerede satte ind i 70erne (Visser 2002: 2) og dels er udviklingen intensiveret af VK-regeringens reformer af bla. a-kassesystemet. VKregeringen ændrede med sin Frihedspakke til arbejdsmarkedet a-kassesystemet så medlemskabet ikke længere er knyttet til arbejdernes faglige område. Det har svækket den såkaldte Ghent-effekt, der gør at medlemmer af a-kasser ofte også vil melde sig ind i den tilhørende fagforening. I rapporten LOdokumentation. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model skriver bla. arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due Man kan ane en udvikling, hvor den faglige organisering i Danmark i stedet for et dobbelt tilvalg bliver præget af et dobbelt fravalg (Due mf. 2010: 16). De strukturelle ændringer forklarer dog ikke hvorfor medlemmerne har valgt LO-fagbevægelsen fra. Det har stadig krævet et aktivt fravalg fra arbejderne, der har valgt enten at stå udenfor en fagforening eller har valgt en alternativ gul udgave. Denne gruppe er særlig høj indenfor handel, hotel- og restaurationsbranchen (Due 2010:100). Derfor er det interessant at undersøge hvorfor netop denne gruppe træffer det valg. Jesper Due med flere tegner følgende portræt af outsiderne i nævnte rapport: Konkluderende kan det fastslås, at outsiderne først og fremmest udgøres af de unge, folk med anden etnisk baggrund end dansk, folk med ingen eller svag uddannelsesmæssig baggrund og folk med lave indkomster. Der er en større andel

11 mænd end kvinder, mange er ufaglærte arbejdere eller funktionærer i lavere stillinger, og de er fortrinsvis ansat på det private arbejdsmarked inden for serviceerhvervene" (Due 2010: 102) Portrættet flugter med profilen for mange arbejdere indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Jeg er interesseret i at undersøge baggrunden for de portrætteredes fravalg af fagbevægelsen. Disse outsidere har på trods af hårde odds på arbejdsmarkedet valgt at stå udenfor overenskomstbærende fagforeningers beskyttelse. Det er interessant at forstå hvilke forhold i deres liv, der gør at de vælger fagforeningen fra. Derfor lyder problemformuleringen: Problemformulering Hvorfor fravælger outsiderne 3F, når de har et stærkt incitament til at organisere sig? Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan begrunder unge arbejdere indenfor hotel- og restaurationsområdet deres fravalg af overenskomstbærende fagforeninger? 2. Hvilke normer og værdier hersker på arbejdspladserne indenfor hotel- og restaurationsbranchen? 3. Hvilke forventninger har unge arbejdere indenfor hotel- og restaurationsbranchen til en fagforening? Uddybning og afgrænsning af problemfelt Jeg vil afgrænse mig fra at forske på makroniveau. Det er vigtigt at have i mente i undersøgelsen og af samme grund vil jeg tage det med i baggrundsafsnittet, men undersøgelsens spændingsfelt foregår mellem meso- og mikroniveauet; jeg vil med udgangspunkt i potentielle medlemmer (mikroniveau) undersøge hvad baggrunden er for de ikke er medlem af 3F (mesoniveau). Jeg er interesseret i det aktive valg der tages af arbejdere i deres fravalg af 3F. Jeg nævner også nævner handel, hotel- og restaurationsbranchen i mit problemfelt fordi en række undersøgelser tager udgangspunkt i disse tre områder. Jeg vil dog undlade at beskæftige mig med handelsdelen i min undersøgelse, hvilket jeg vil uddybe nærmere i næste afsnit. Case-study Jeg vil tage udgangspunkt i hotel og restaurationsbranchen, fordi det er en branche der både er i vækst og hvor 3F samtidig er i medlemstilbagegang. Som nedenstående tabel viser, er faldet i organiseringsprocenten mest markant indenfor handel, hotel og restaurations branchen. Jeg har valgt handelsdelen fra, som jeg ellers også redegør for i problemfeltet, af praktiske årsager: 3F og Horesta organiserer hotel- og

12 restaurationsbranchen på henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver siden. Det er derfor nemmere at dykke ned i hotel- og restaurationsbranchen alene. Derfor vil jeg også hente min primære empiri indenfor hotelog restaurationsbranchen. Jeg vil dog også benytte sekundær empiri, der kan forklare en mere generel udvikling for den overenskomstbærende fagbevægelse, der også gør sig gældende udenfor hotel og restaurationsområdet. (Due 2010:100)

13 Begrebsafklaring I projektet jeg brug af en række begreber, der kræver en afklaring. Men da selve begrebsliggørelsen er et væsentligt metodisk værktøj, hvor en række af begreberne behandles dybdegående, vil jeg lade afklaringen af disse begreber komme i afsnittet om teori og begrebsliggørelse. I dette afsnit vil kort redegøre for dem, der ikke fremgår i dette afsnit. Gule fagforeninger Gule fagforeninger er modstandere af fagbevægelsens klassiske metoder eksempelvis strejker. De står også udenfor arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DenStoreDanske.dk). Overenskomstbærende fagforening Det er et udtryk for de traditionelle fagforeninger, der tegner overenskomster med arbejdsgivernes hovedorganisationer. I dette projekt er det fagforeningen 3F, der tegner overenskomst med arbejdsgiverorganisationen Horista. Makroniveau Makroniveauet beskriver de overordnede strukturelle omgivelser (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling). Mesoniveau Begrebet anvendes til at beskrive en undersøgelse på organisationsniveau (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling). Mikroniveau Mikroniveau beskriver en undersøgelse på individniveau (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling).

14 Projektdesign I dette afsnit om projektdesignen vil jeg forsøge at synliggøre projektets struktur. Projektet afsnit tjener hver sin funktion i en samlet undersøgelse af 3Fs medlemstilbagegang i Hotel og Restaurationsbranchen. I dette afsnit skulle helheden gerne træde frem i gennemgangen af hver delkomponent. Nedenfor er projektet illustreret i en figur, der giver et billede af fremgangsmåden. Indledning og problemfelt Indledningens formål er at give en bred indføring i emnets samfundsrelevans. Problemfeltets formål er at klargøre projektets problemstilling og undersøgelse. Problemfeltet slutter ud i en problemformulering, der definerer undersøgelsen kerne og som efterfølgende afgrænses yderligere. Videnskabsteori Det videnskabsteoretiske afsnit danner den videnskabelige ramme for projektet. Videnskabsteorien fungerer som projektets rejseleder, der hjælper med at guide og fortolke oplevelser. Metode I metodeafsnittet vil jeg beskrive operationaliseringen af problemstillingen. Her vil jeg inddrage de relevante metodiske begreber og reflektere over brugen af dem. Interviews Gennem kvalitative interviews med relevante aktører henter jeg min primære empiri. Det er gennem disse interviews jeg bidrager med ny viden indenfor feltet.

15 Teori og begrebsliggørelse Projektets centrale begreber gælder både empirisk baserede teorier og abstrakte begreber, der tjener det formål at kunne behandle empirien akademisk. Analyse I analysen bearbejdes de kvalitative interviews. Teori og begreber vil sættes i spil overfor empirien, der tilsammen udgør analysen. Diskussion I diskussionen vil jeg holde delkonklusionerne op imod den eksisterende viden på området, for at diskutere analysens resultater. Konklusion Problemformuleringen vil besvares i konklusionen, der er summen af delkonklusioner i analysen og diskussion. Perspektivering Jeg vil i perspektiveringen løfte projektet op i en større helhed. Her vil jeg også reflektere over projektets resultater og hvilke retninger projektet ellers kunne have taget. Jeg vil samle op på den bredere indføring fra indledningen og perspektivere projektet konklusion ud fra det.

16 Videnskabsteori Jeg tager i projektet udgangspunkt i den videnskabsteoretiske retning, hermeneutik. Valget vil jeg uddybe nærmere nedenfor. Hermeneutik Hermeneutikken udspringer af de komplekse idealismer, og placerer sig mellem det situationsbestemte og fortolkende (Bitsch Olsen 2006: 311). Hermeneutikken handler om forståelse. På den måde adskiller den sig fra den positivistiske tilgang til naturen, hvor fænomener kan forklares. Netop fordi hermeneutikken beskæftiger sig med mennesker, handlinger og motiver, er det relevant at forstå baggrunden. De sociologiske sammenhænge kan ikke forklares ud fra universelle modeller eller kausalforklaringer. Men gennem fortolkning af aktørers udtalelser, er det muligt at forstå hvorfor de handler som de gør. Det kan give et billede af deres handlingers motiver, selvom det ikke kan føre til sociologiske kausalforklaringer (Højberg i Bitsch Olsen 2004: ) Indenfor den hermeneutiske videnskabsteoretiske gren er der uenighed om hvorvidt, der eksisterer en dikotomi mellem forståelse og forklaring. Weber argumenterede for at forklaring og forståelse ikke udelukker hinanden. Vi skal ikke kun forstå årsagen bag en handling, men også forklare formålet bag. Henriette Høbjerg argumenterer for at forudsætningen for forklaring er forståelse: Det er rigtigt, at forståelse og forklaring ikke nødvendigvis gensidigt udelukker hinanden, men det er for så vidt kun, fordi forståelse ligger til grund for forklaring: ingen forklaring uden forståelse (Højberg i Bitsch Olsen 2004:340) Højbergs argumentation adskiller sig en anelse fra Webers, idet hun lægger vægt på forklaringens forudsætning i forståelsen hvorimod Weber ser forståelse som en udspringer af jagten efter forklaringer. Jeg hælder i projektets til Webers forståelse, da der i arbejdernes valg og fravalg af 3F er en aktiv handling, som jeg søger forklaret. Ved undersøgelsen af formålet bag aktørernes handlinger er det ifølge Weber muligt at få indsigt i årsagerne bag handlingen. I projektet tager jeg udgangspunkt i teorier, der kan forklare årsager til valg og fravalg af 3F. Det undersøger jeg nærmere gennem kvalitative interviews, der giver mulighed for forståelse af interviewpersonernes valg (Højberg i Bitsch Olsen 2004: ). Begrebsliggørelse af virkeligheden Weber fremfører at virkeligheden skal begrebsliggøres før den kan håndteres intellektuelt. Det gør Weber gennem de abstrakte idealtyper. I dette projekt har jeg valgt at begrebsliggøre to arketyper af virksomheder. Abstraktionerne skal åbne op for en proces, hvor en større forståelse af empirien muliggøres. Det er abstraktioner, der ikke er prøvet af empirisk. Det er til gengæld de tre teorier som jeg anvender, der også fungerer som begreber for bestemte handlingsmønstre blandt lønmodtagerne: free-rider, social custom og rational choice (Visser 2002). De fire lønmodtagertyper er også prøvet af empirisk. Teorierne har samme

17 funktion som de rent abstrakte begreber, da de også tjener til at forklare virkeligheden som den fremstå i min empiri. Teorierne bruges til at anskueliggøre og erkende virkeligheden. Gennem denne begrebsliggørelse er det muligt at forklare arbejdernes valg. Gennem interviews kan teorierne og begreberne sættes i spil. I denne proces opnås en forståelse for aktørernes årsager til deres handlinger. Hermeneutisk metodisk fremgangsmåde I den kvalitative metode er det ikke muligt at opnå den samme generaliserbarhed som i kvantitativ metode. Det er svært at teste og efterprøve forskningsresultater, da den kvalitative analyse er grundlæggende forskellig. Indsamlingen og bearbejdningen af viden er usammenlignelig. Den kvalitative metode er orienteret mod det kontekstafhængige, der giver et billede af sociale aktørers meninger og forståelser (Højberg i Bitsch Olsen 2004: ). Hermeneutikkens styrke er rodfæstet i særligt to områder: forskerens rolle i et forskningsforløb og indsigten i sociale aktørers handlinger og begrundelser. Muliggørelsen af indsigten i sociale aktørers handlinger (og begrundelser), vil uddybes i det metodiske afsnit. Forforståelser - og forskerens rolle Weber introducerer skellet mellem sein og sollen; mellem det der er og det der bør være. Der skal være en klar adskillelse mellem de to begreber. Videnskabens praksis knytter sig til sein. Soll er det normative: interesser og værdier (det subjektive). (Højbjerg i Bitsch Olsen 2004: ) Denne weberske forståelse er udfordret af senere fortolkere af hermeneutikken. Både Gadamer og Habermas er enige om at: 1) Sprogligheden karakteriserer det at være menneske. Forståelse er således ikke en epistemologisk bestemmelse, men en ontologisk bestemmelse. 2) Det er ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængigt af den, der skal fortolke disse. 3) Dialogen og samtalen er afgørende for forståelse af verden og hinanden. Endelig er de begge enige om:4) At erkendelsen af verden aldrig er forudsætningsløs. Gadamer taler om fordomme og Habermas om erkendelsesinteresser. (Højbjerg i Bitsch Olsen 2004: ) I den hermeneutiske fremgangsmåde er det således ikke muligt at lave en fuldstændig adskillelse mellem Sein og Sollen, ifølge Gadamaer og Habermas. For at muliggøre en skelnen mellem sein og sollen er det således nødvendigt at starte med forskeren selv. De værdier og interesser forskeren har (soll) skal vedkommende være bevidst om og konstant udfordre. Ligeledes er det vigtigt at fremlægge forskerens egne forforståelser, som jeg gør i projektets metodiske afsnit. Det muliggør nye forståelser af ontologien og skaber åbenhed for læseren. Projektet vil tage udgangspunkt i Gadamer og Habermas fire konsensuspunkter.

18 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er et nøglebegreb i hermeneutikken. Der skabes forståelse i vekselvirkningen mellem del- og helheden og kan ikke forstås uafhængigt at hinanden. Der skabes mening når helheden og del-elementerne kobles sammen; relationen gør det muligt at forstå og fortolke. Er der et delelement, der ikke umiddelbart giver mening i helheden, er det nødvendigt at tolke indtil der opstår mening og helhed. Det kan også ses som en spiral, der kan fortsætte i det uendelige, hvis der ikke er sammenhæng mellem delelementer og helhed, men når der opstår mening slutter processen (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 312).

19 Metode Jeg vil i forlængelse af det videnskabsteoretiske afsnit gennemgå hvordan problemfeltet operationaliseres gennem kvalitative interviews. Jeg vil også fremlægge de refleksioner, som jeg har haft undervejs i processen. Valg af kvalitative interview Medlemstilbagegangen i LO-fagbevægelsen har været behandlet grundigt i kvantitative studier. Projektet problemstilling tager bla. udgangspunkt i det kvantitative studie LO-dokumentation. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model af Jesper Due mf. Gennem kvalitative interviews søger jeg at forstår personprofilen outsideren som tegnes i undersøgelsen. Den kvalitative behandling kan give viden om de sociale aktørers praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 343). Det kvalitative interviews kvaliteter ligger i samtalen med interviewpersoner, hvor deres skabes meningsfuld viden. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvales bog InterView fra Kvale indskriver sig i den hermeneutiske fortolkningstradition. Forforståelser Som beskrevet i det videnskabsteoretiske felt er traditionen indenfor hermeneutikken at tage sin egen rolle som forsker seriøst. Ved at fremlægge forskerens forforståelser er det muligt at sætte dem i spil og åbne op overfor nye forståelser, der kan komme i interviewfasen. Derfor vil jeg fremlægge mine forforståelser: Interviewpersonerne vælger 3F fra, fordi det ikke har nogen sociale konsekvenser på deres arbejdsplads at stå udenfor. Interviewpersonerne vælger 3F fra pga. den højere pris på kontingentet, end i en gul fagforening. Interviewpersonerne mangler viden om de kollektive fordele ved at være medlem af 3F. Indhentning af interviews Jeg har indhentet mine interviews af flere veje. Der er i alt foretaget ni interviews, som jeg benytter som min primære empiri. Jeg har tidligere beskæftiget mig med emnet, hvor jeg har foretaget fire interviews, som har interviewprofiler som kan supplere de fem øvrige interviewpersoner. Disse interviews er indhentet ved dels at ringe rundt til restaurationer i Vejleområdet og dels at møde fysisk op på cafeer og hoteller og spørge om de ansatte, er interesserede i at medvirke i et interview. Interviewet fra Vejleområdet kan være biased, fordi

20 der i sommeren 2012 kørte en konflikt om Restaurant Vejlegården. Det har jeg været opmærksom på i min bearbejdning af interviewet. De fem nye interviews er indhentet ved at gå ind på shawarma-barer, ringe til 3F og bruge mit personlige netværk. Jeg spurgte på alle shawarma-barer med synligt ungt personale på Nørrebrogade, Sankt Hans Torv og starten af Frederikssundgade. Det var 16 steder i alt, men det gav kun to brugbare interviews. Jeg forsøgte også at skaffe et yderligere interview på et større hotel, men jeg blev henvist til mellemledere eller afvist de ni steder hvor jeg forsøgte på Vesterbro, Amager og Indre By. Interviewprofiler Jeg har i min kvalitative undersøgelse taget udgangspunkt i unge med unge med kort uddannelse og lav indtægt. Jeg har valgt at undersøge både danskere med anden etnisk herkomst og dansk, samt interviewet både kvinder og mænd. Dermed interviewer jeg også arbejdere, der går lidt udenfor den nøjagtige personprofil på outsideren. Det har jeg dels gjort, fordi det har været nødvendigt af tidsmæssige årsager og dels for at kunne opnå en diversitet i interviewprofiler. Jeg har søgt diversiteten for bedre at kunne spejle interviewene og udvinde mening ved at sammenholde de forskellige svar overfor hinanden. De ni interviewpersoner er fordelt således at der er fire mænd og fem kvinder, hvor de syv arbejder fuld tid og to arbejder deltid. Af dem er to af dem organiseret i 3F (hvor den ene også er aktiv), fire der er uorganiseret og tre er kunder i Krifa. De fem er af dansk etnicitet, to har udenlandsk etnicitet og to har en forældre med anden etnicitet end dansk. Jeg har ikke fået fat i en enkelt interviewets alder (LA), men ellers er de alle under 40. Nedenfor har jeg udarbejdet et skema, der overskueliggør de profiler, som jeg har interviewet imellem de tre organiseringstyper, brancher, køn og etnicitet. 3F-medlem Uorganiseret Gul fagforening Køn 1 mand 3 mænd 1 mand 1 kvinde 2 kvinder 2 kvinder Branche 1 fra Mcdonalds 3 fra cafeer 1 fra et hotel 1 fra Shawarma-bar 1 fra en shawarmabar 1 fra en cafe 1 fra en restaurant Etnicitet 1 med anden etnisk 1 med blandet etnicitet 3 med dansk etnicitet oprindelse 1 med udenlandsk 1 med dansk oprindelse etnicitet

21 2 med dansk etnicitet Samtaleform Den samtaleform som interviewene har haft, er lidt forskellig. Fire interviews er foretaget med Skype og fem er foretaget ansigt-til-ansigt. Der har været en kvalitetsmæssig forskel imellem de to typer, hvor de interviews der er foretaget ansigt-til-ansigt har været klart mere brugbare. Skype-interviewene har mistet noget af den tryghed, som der er nødvendig for at få åbnet interviewene op. De interviews der har foregået ansigt-til-ansigt har været mere fyldestgørende. De fem interviews der har foregået ansigt-til-ansigt har også været lidt forskellige idet to af dem foregik på den ansattes eget arbejde. Fordi interviewene også handler om den interviewedes arbejdsvilkår, er der en risiko for at de interviewede kunne holde noget tilbage. Men min opfattelse er at de har været rimelig ærlige i deres svar. Interviewguide De ni interviews tager udgangspunkt i to forskellige interviewguides (som fremgår i bilagene). Den første interviewguide stiller nogle åbne spørgsmål og en del faktuelle spørgsmål, hvor den anden interviewguide stiller flere åbne spørgsmål og færre konkrete. Den anden interviewguide bygger også på erfaringerne fra første interviewguide, der gav forholdsvis korte svar, der nogengange burde være fulgt op med et hvorfor. Der er en del sammenfald i spørgsmål bla. hvorfor de er medlem/ikke-medlem af en fagforening, hvad de synes om deres arbejdsforhold og hvordan prisen spiller ind på deres beslutning. I anden interviewguide kredses der mere om interviewedes livsverden uden for arbejdet, for at forsøge at identificere værdier og livsforhold, der kan give en bedre forståelse af de interviewedes valg. Temacentreret analysestrategi Jeg arbejder ud fra en temacentreret analyestrategi, men for at skabe et bedre overblik og systematik, har jeg valgt at indarbejde flere fortolkningsfaser. Derfor har jeg arbejdet med fem faser. De fem faser bygger på principperne bag den hermeneutiske cirkel, hvor der skal ske en vekselvirkning mellem del- og helhed. Det gælder både helheden af viden og de enkelte interviews, samt helheden mellem det enkelte interview og delelementer af interviewet (Højberg 2005: 312). De fem faser er valgt for at skabe overblik og systematik i fortolkningen af det empiriske materiale. Jeg vil uddybe meningen med hver enkelt fase nærmere nedenfor, hvor tredje fase er den temacentrerede analysestrategi.

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise?

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise? Organizerstrategien løsningen på fagbevægelsens krise? Grith Fouchard Sylvest Andersen, Mia Holm Andreasen, Mikkel Nilas Ølund Dankert, Matilde Boldt Jørgensen og Stefan Larsen, 5.semester 2009 Vejleder:

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling... 3 1.2 Projektets hensigt... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definitioner... 7 1.5 Afgrænsning... 8 2. Projektets disposition... 11 3. Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Problemfelt... 3. Problemformulering... 7. Arbejdsspørgsmål... 7. Kvalitativ og kvantitativ metode... 9

Indholdsfortegnelse. Problemfelt... 3. Problemformulering... 7. Arbejdsspørgsmål... 7. Kvalitativ og kvantitativ metode... 9 Indholdsfortegnelse - 3F s nye tillidsrepræsentantuddannelse 4. semester 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 7 Uddybning... 7 Arbejdsspørgsmål... 7 Metode...

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk Konventum, tirsdag

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere