Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: 3Fs medlemstilbagegang Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Rune Dybvad Simonsen Bachelorprojekt PA-B2 6. semester, Politik og Administration. Gruppenummer 14F. Studienummer: Vejleder: Line Engbo Gissel.

2 Vejleders navn: Line Engbo Gissel Afleveringsdato: 26/ Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 1 studerende: OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale)

3 Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. Hvad må projektet/specialet fylde: En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Projekter og fagmodulsprojekter på Politik og administration, Socialvidenskab, EU-Studies, Scient. Adm., Global Studies og Internationale Udviklingsstudier: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider Praktikprojekt på Global Studies, Forvaltning og IU-K1 med praktik: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Specialer alle fag og projekter på IU-K2: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider

4 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Integreret speciale på alle fag: Hvis de to fag har forskelligt sideantal gælder: Der må afleveres et antal sider svarende til faget med det laveste sideantal + 25%. Særligt for gruppespecialer Hvis du skriver speciale i en gruppe og vil have en skriftlig bedømmelse, skal specialet individualiseres. Individualiseringen skal være meningsfyldt, f.eks. hele afsnit eller kapitler. Individualiseringen skal sikre, at der kan gives en individuel karakter til hver enkelt studerende. Hvis ikke specialet individualiseres, skal det bedømmes ved en mundtlig eksamen. Individualiseringen angives seperat i specialet.

5 ROSKILDE UNIVERSITET 3Fs medlemstilbagegang Og hvorfor outsiderne vælger 3F fra. Et kvalitativt studie af 3Fs organiseringstilbagegang indenfor hotel- og restaurationsbranchen Rune Dybvad Simonsen semester, Politik og Administration. Gruppenummer 14F. Studienummer: Vejleder: Line Engbo Gissel.

6 Abstract 3Fs medlemstilbagegang Jeg har undersøgt 3Fs medlemstilbagegang med udgangspunkt i outsiderne. Jeg har undersøgt hvorfor særligt unge indenfor hotel- og restaurationsbranchen vælger den overenskomstbærende fagforening fra. Projektet konkluderer at det udover prisen på kontingentet hænger sammen med lønmodtagernes tætte relation til deres ledelse, manglende viden om arbejdsmarkedet og at fagforeningen er blevet et tabu på arbejdspladserne. 3F s decline in members On this project I have researched 3F s decline in members from the perspective of the outsiders. The main focus of the research has been to study why young workers within the hotel- and catering industry in particular choose not to participate in worker s unions. The conclusion of the project is that in addition to contingent prices, the decline in members is linked to the employee s close relation to the management, the workers lack of knowledge of the labor market and the fact that worker s unions have become a taboo subject in the workplace.

7 Indhold Indledning... 9 Problemstilling Problemformulering Arbejdsspørgsmål Uddybning og afgrænsning af problemfelt Case-study Begrebsafklaring Projektdesign Videnskabsteori Hermeneutik Begrebsliggørelse af virkeligheden Hermeneutisk metodisk fremgangsmåde Forforståelser - og forskerens rolle Den hermeneutiske cirkel Metode Valg af kvalitative interview Forforståelser Indhentning af interviews Interviewprofiler Samtaleform Interviewguide Temacentreret analysestrategi Verificering Rapportering Teori og begrebsliggørelse De to arbejdsplads typer Lønmodtager- og fagforeningstyper Teorier om valg og fravalg af fagforening Free-rider Social Custom... 26

8 Rational Choice Analyse Arbejdsforhold Forhold til ledelse Sikkerhed på arbejdspladsen Fagforeningen som tabu Prioritering af penge Diskussion Unge vælger fagforeningen fra Prioritering af penge Forholdet til ledelse Arbejdsforhold Sikkerhed på arbejdspladsen Fagforeningen som tabu Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 42

9 Indledning I sommeren 2012 valgte to anerkendte forskere fra Aalborg Universitet at komme med en markant udmelding i Information, hvor de i et indlæg med overskriften Pres på fagforeninger er et pres på hele den danske model skitserer en ideologisk kamp om det danske arbejdsmarked og samfund: Konkurrencen mellem de røde og de gule handler ikke kun om priser, medlemsfordele og medlemstal. Der er tale om en langt mere grundlæggende kamp om lønmodtageres arbejds- og levevilkår. Om fremtidens model for det danske arbejdsmarked. Ja, om hele den danske samfundsindretning. Der er tale om en ideologisk kamp mellem gule og røde (Ibsen og Jørgensen i Information 17/7 2012). Ifølge Ibsen og Jørgensen er LOfagbevægelsens tilbagegang og de gule fagforeningers fremgang et ideologisk spørgsmål, hvor lønmodtagerne tager et valg om fremtidens arbejdsmarked, når de vælger den overenskomstbærende fagbevægelse fra. Den nuværende arbejdsmarkedsmodel kan ikke bestå, hvis udviklingen fortsætter. LO er med sine medlemmer den største arbejdstagerparaplyorganisation (lo.dk opgjort den 31/ ). LO har været i medlemsnedgang siden midt-halvfemserne, der i perioden er faldet med (Due, Madsen, Pihl: 2010). I efteråret 2012 udtaler LOs formand Harald Børsting, at forsætter udviklingen som nu: kan det blive spørgsmålet om den danske models legitimitet (Arbejderen d. 28/ ). Denne konklusion bakkes op af arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Anna Ilsøe, i en artikel under overskriften Forsker: Dalende tilslutning til røde fagforeninger truer den danske model : Stærke organisationer på lønmodtager- og arbejdsgiverside er en afgørende forudsætning for den danske models levedygtighed (Anna Ilsøe i Politiken d. 13/9 2012). Den anerkendte danske model bygger på en høj organiseringsgrad for de to aftaleparter på arbejdsgiver- og tager siden. Tilbagegangen for de overenskomstbærende fagforeninger vil svække incitamentet for arbejdsgiverne til at lave aftaler med fagforeninger, fordi de repræsenterer en mindre del af arbejderne. Ilsøe udtaler i samme artikel at: faldet i medlemstal kan stille spørgsmål ved fagforeningernes fremtidige legitimitet som forhandlingspart (Anna Ilsøe i Politiken d. 13/9 2012). Særligt fagforeningen 3F har været hårdt ramt og har årligt oplevet en medlemsnedgang på ca medlemmer (Jørgensen 2012: 2). 3F havde i starten af året medlemmer (3f.dk, opgjort 20. januar 2014). Et år før havde 3F medlemmer (lo.dk opgjort 31/ ). 3Fs fald i organiseringsgrad er sket særligt markant i Hotel og Restaurationsbranchen (Ibsen 2012: 242), der står for ca medlemmer (3f.dk, opgjort 20. januar 2014). Derfor vil jeg undersøge følgende problemstilling:

10 Problemstilling Jeg vil undersøge hvorfor der er sket en særlig stor organiseringsnedgang inden hotel- og restaurationsbranchen. Hotel- og restaurationsbranchen er det område indenfor 3F, der har oplevet den største nedgang i organiseringsprocent. I 1994 var på 58,9 og i 2008 var tallet faldet til 46,4 (Due 2010: 123). Samtidig er det en branche der stiger i antallet af lønmodtagere. Fra midten af halvfemserne er handel, hotel og restaurationsbranchens andel af den samlede arbejdsstyrke steget fra 13 til 17 procent. Hvis disse brancher kunne holde den gennemsnitlige organiseringsgrad på 71 procent, så havde der været ekstra medlemmer hos de overenskomstbærende fagforeninger (Due 2010: 102). Jeg vil undersøge hvorfor hotel- og restaurationsbranchen er et område, hvor arbejderne i stigende grad vælger fagforeningen fra. Det er en gruppe der pga. kort uddannelse og stor konjunkturfølsomhed burde have interesse i at organisere sig fagligt. Paradoksalt nok er det netop også denne gruppe, der har sværest ved at benytte deres fagforening netop pga. af deres korte udannelse. 3F har også svært ved at kommunikere effektivt til medlemmerne, fordi de har en heterogen medlemsskare (Ibsen 2012: 26). Denne svære kombination for 3F forklarer dog ikke hvorfor medlemsfaldet er sat ind i midt-halvfemserne. Dels er det en generel europæisk tendens, der i andre europæiske lande allerede satte ind i 70erne (Visser 2002: 2) og dels er udviklingen intensiveret af VK-regeringens reformer af bla. a-kassesystemet. VKregeringen ændrede med sin Frihedspakke til arbejdsmarkedet a-kassesystemet så medlemskabet ikke længere er knyttet til arbejdernes faglige område. Det har svækket den såkaldte Ghent-effekt, der gør at medlemmer af a-kasser ofte også vil melde sig ind i den tilhørende fagforening. I rapporten LOdokumentation. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model skriver bla. arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due Man kan ane en udvikling, hvor den faglige organisering i Danmark i stedet for et dobbelt tilvalg bliver præget af et dobbelt fravalg (Due mf. 2010: 16). De strukturelle ændringer forklarer dog ikke hvorfor medlemmerne har valgt LO-fagbevægelsen fra. Det har stadig krævet et aktivt fravalg fra arbejderne, der har valgt enten at stå udenfor en fagforening eller har valgt en alternativ gul udgave. Denne gruppe er særlig høj indenfor handel, hotel- og restaurationsbranchen (Due 2010:100). Derfor er det interessant at undersøge hvorfor netop denne gruppe træffer det valg. Jesper Due med flere tegner følgende portræt af outsiderne i nævnte rapport: Konkluderende kan det fastslås, at outsiderne først og fremmest udgøres af de unge, folk med anden etnisk baggrund end dansk, folk med ingen eller svag uddannelsesmæssig baggrund og folk med lave indkomster. Der er en større andel

11 mænd end kvinder, mange er ufaglærte arbejdere eller funktionærer i lavere stillinger, og de er fortrinsvis ansat på det private arbejdsmarked inden for serviceerhvervene" (Due 2010: 102) Portrættet flugter med profilen for mange arbejdere indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Jeg er interesseret i at undersøge baggrunden for de portrætteredes fravalg af fagbevægelsen. Disse outsidere har på trods af hårde odds på arbejdsmarkedet valgt at stå udenfor overenskomstbærende fagforeningers beskyttelse. Det er interessant at forstå hvilke forhold i deres liv, der gør at de vælger fagforeningen fra. Derfor lyder problemformuleringen: Problemformulering Hvorfor fravælger outsiderne 3F, når de har et stærkt incitament til at organisere sig? Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan begrunder unge arbejdere indenfor hotel- og restaurationsområdet deres fravalg af overenskomstbærende fagforeninger? 2. Hvilke normer og værdier hersker på arbejdspladserne indenfor hotel- og restaurationsbranchen? 3. Hvilke forventninger har unge arbejdere indenfor hotel- og restaurationsbranchen til en fagforening? Uddybning og afgrænsning af problemfelt Jeg vil afgrænse mig fra at forske på makroniveau. Det er vigtigt at have i mente i undersøgelsen og af samme grund vil jeg tage det med i baggrundsafsnittet, men undersøgelsens spændingsfelt foregår mellem meso- og mikroniveauet; jeg vil med udgangspunkt i potentielle medlemmer (mikroniveau) undersøge hvad baggrunden er for de ikke er medlem af 3F (mesoniveau). Jeg er interesseret i det aktive valg der tages af arbejdere i deres fravalg af 3F. Jeg nævner også nævner handel, hotel- og restaurationsbranchen i mit problemfelt fordi en række undersøgelser tager udgangspunkt i disse tre områder. Jeg vil dog undlade at beskæftige mig med handelsdelen i min undersøgelse, hvilket jeg vil uddybe nærmere i næste afsnit. Case-study Jeg vil tage udgangspunkt i hotel og restaurationsbranchen, fordi det er en branche der både er i vækst og hvor 3F samtidig er i medlemstilbagegang. Som nedenstående tabel viser, er faldet i organiseringsprocenten mest markant indenfor handel, hotel og restaurations branchen. Jeg har valgt handelsdelen fra, som jeg ellers også redegør for i problemfeltet, af praktiske årsager: 3F og Horesta organiserer hotel- og

12 restaurationsbranchen på henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver siden. Det er derfor nemmere at dykke ned i hotel- og restaurationsbranchen alene. Derfor vil jeg også hente min primære empiri indenfor hotelog restaurationsbranchen. Jeg vil dog også benytte sekundær empiri, der kan forklare en mere generel udvikling for den overenskomstbærende fagbevægelse, der også gør sig gældende udenfor hotel og restaurationsområdet. (Due 2010:100)

13 Begrebsafklaring I projektet jeg brug af en række begreber, der kræver en afklaring. Men da selve begrebsliggørelsen er et væsentligt metodisk værktøj, hvor en række af begreberne behandles dybdegående, vil jeg lade afklaringen af disse begreber komme i afsnittet om teori og begrebsliggørelse. I dette afsnit vil kort redegøre for dem, der ikke fremgår i dette afsnit. Gule fagforeninger Gule fagforeninger er modstandere af fagbevægelsens klassiske metoder eksempelvis strejker. De står også udenfor arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DenStoreDanske.dk). Overenskomstbærende fagforening Det er et udtryk for de traditionelle fagforeninger, der tegner overenskomster med arbejdsgivernes hovedorganisationer. I dette projekt er det fagforeningen 3F, der tegner overenskomst med arbejdsgiverorganisationen Horista. Makroniveau Makroniveauet beskriver de overordnede strukturelle omgivelser (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling). Mesoniveau Begrebet anvendes til at beskrive en undersøgelse på organisationsniveau (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling). Mikroniveau Mikroniveau beskriver en undersøgelse på individniveau (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling).

14 Projektdesign I dette afsnit om projektdesignen vil jeg forsøge at synliggøre projektets struktur. Projektet afsnit tjener hver sin funktion i en samlet undersøgelse af 3Fs medlemstilbagegang i Hotel og Restaurationsbranchen. I dette afsnit skulle helheden gerne træde frem i gennemgangen af hver delkomponent. Nedenfor er projektet illustreret i en figur, der giver et billede af fremgangsmåden. Indledning og problemfelt Indledningens formål er at give en bred indføring i emnets samfundsrelevans. Problemfeltets formål er at klargøre projektets problemstilling og undersøgelse. Problemfeltet slutter ud i en problemformulering, der definerer undersøgelsen kerne og som efterfølgende afgrænses yderligere. Videnskabsteori Det videnskabsteoretiske afsnit danner den videnskabelige ramme for projektet. Videnskabsteorien fungerer som projektets rejseleder, der hjælper med at guide og fortolke oplevelser. Metode I metodeafsnittet vil jeg beskrive operationaliseringen af problemstillingen. Her vil jeg inddrage de relevante metodiske begreber og reflektere over brugen af dem. Interviews Gennem kvalitative interviews med relevante aktører henter jeg min primære empiri. Det er gennem disse interviews jeg bidrager med ny viden indenfor feltet.

15 Teori og begrebsliggørelse Projektets centrale begreber gælder både empirisk baserede teorier og abstrakte begreber, der tjener det formål at kunne behandle empirien akademisk. Analyse I analysen bearbejdes de kvalitative interviews. Teori og begreber vil sættes i spil overfor empirien, der tilsammen udgør analysen. Diskussion I diskussionen vil jeg holde delkonklusionerne op imod den eksisterende viden på området, for at diskutere analysens resultater. Konklusion Problemformuleringen vil besvares i konklusionen, der er summen af delkonklusioner i analysen og diskussion. Perspektivering Jeg vil i perspektiveringen løfte projektet op i en større helhed. Her vil jeg også reflektere over projektets resultater og hvilke retninger projektet ellers kunne have taget. Jeg vil samle op på den bredere indføring fra indledningen og perspektivere projektet konklusion ud fra det.

16 Videnskabsteori Jeg tager i projektet udgangspunkt i den videnskabsteoretiske retning, hermeneutik. Valget vil jeg uddybe nærmere nedenfor. Hermeneutik Hermeneutikken udspringer af de komplekse idealismer, og placerer sig mellem det situationsbestemte og fortolkende (Bitsch Olsen 2006: 311). Hermeneutikken handler om forståelse. På den måde adskiller den sig fra den positivistiske tilgang til naturen, hvor fænomener kan forklares. Netop fordi hermeneutikken beskæftiger sig med mennesker, handlinger og motiver, er det relevant at forstå baggrunden. De sociologiske sammenhænge kan ikke forklares ud fra universelle modeller eller kausalforklaringer. Men gennem fortolkning af aktørers udtalelser, er det muligt at forstå hvorfor de handler som de gør. Det kan give et billede af deres handlingers motiver, selvom det ikke kan føre til sociologiske kausalforklaringer (Højberg i Bitsch Olsen 2004: ) Indenfor den hermeneutiske videnskabsteoretiske gren er der uenighed om hvorvidt, der eksisterer en dikotomi mellem forståelse og forklaring. Weber argumenterede for at forklaring og forståelse ikke udelukker hinanden. Vi skal ikke kun forstå årsagen bag en handling, men også forklare formålet bag. Henriette Høbjerg argumenterer for at forudsætningen for forklaring er forståelse: Det er rigtigt, at forståelse og forklaring ikke nødvendigvis gensidigt udelukker hinanden, men det er for så vidt kun, fordi forståelse ligger til grund for forklaring: ingen forklaring uden forståelse (Højberg i Bitsch Olsen 2004:340) Højbergs argumentation adskiller sig en anelse fra Webers, idet hun lægger vægt på forklaringens forudsætning i forståelsen hvorimod Weber ser forståelse som en udspringer af jagten efter forklaringer. Jeg hælder i projektets til Webers forståelse, da der i arbejdernes valg og fravalg af 3F er en aktiv handling, som jeg søger forklaret. Ved undersøgelsen af formålet bag aktørernes handlinger er det ifølge Weber muligt at få indsigt i årsagerne bag handlingen. I projektet tager jeg udgangspunkt i teorier, der kan forklare årsager til valg og fravalg af 3F. Det undersøger jeg nærmere gennem kvalitative interviews, der giver mulighed for forståelse af interviewpersonernes valg (Højberg i Bitsch Olsen 2004: ). Begrebsliggørelse af virkeligheden Weber fremfører at virkeligheden skal begrebsliggøres før den kan håndteres intellektuelt. Det gør Weber gennem de abstrakte idealtyper. I dette projekt har jeg valgt at begrebsliggøre to arketyper af virksomheder. Abstraktionerne skal åbne op for en proces, hvor en større forståelse af empirien muliggøres. Det er abstraktioner, der ikke er prøvet af empirisk. Det er til gengæld de tre teorier som jeg anvender, der også fungerer som begreber for bestemte handlingsmønstre blandt lønmodtagerne: free-rider, social custom og rational choice (Visser 2002). De fire lønmodtagertyper er også prøvet af empirisk. Teorierne har samme

17 funktion som de rent abstrakte begreber, da de også tjener til at forklare virkeligheden som den fremstå i min empiri. Teorierne bruges til at anskueliggøre og erkende virkeligheden. Gennem denne begrebsliggørelse er det muligt at forklare arbejdernes valg. Gennem interviews kan teorierne og begreberne sættes i spil. I denne proces opnås en forståelse for aktørernes årsager til deres handlinger. Hermeneutisk metodisk fremgangsmåde I den kvalitative metode er det ikke muligt at opnå den samme generaliserbarhed som i kvantitativ metode. Det er svært at teste og efterprøve forskningsresultater, da den kvalitative analyse er grundlæggende forskellig. Indsamlingen og bearbejdningen af viden er usammenlignelig. Den kvalitative metode er orienteret mod det kontekstafhængige, der giver et billede af sociale aktørers meninger og forståelser (Højberg i Bitsch Olsen 2004: ). Hermeneutikkens styrke er rodfæstet i særligt to områder: forskerens rolle i et forskningsforløb og indsigten i sociale aktørers handlinger og begrundelser. Muliggørelsen af indsigten i sociale aktørers handlinger (og begrundelser), vil uddybes i det metodiske afsnit. Forforståelser - og forskerens rolle Weber introducerer skellet mellem sein og sollen; mellem det der er og det der bør være. Der skal være en klar adskillelse mellem de to begreber. Videnskabens praksis knytter sig til sein. Soll er det normative: interesser og værdier (det subjektive). (Højbjerg i Bitsch Olsen 2004: ) Denne weberske forståelse er udfordret af senere fortolkere af hermeneutikken. Både Gadamer og Habermas er enige om at: 1) Sprogligheden karakteriserer det at være menneske. Forståelse er således ikke en epistemologisk bestemmelse, men en ontologisk bestemmelse. 2) Det er ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængigt af den, der skal fortolke disse. 3) Dialogen og samtalen er afgørende for forståelse af verden og hinanden. Endelig er de begge enige om:4) At erkendelsen af verden aldrig er forudsætningsløs. Gadamer taler om fordomme og Habermas om erkendelsesinteresser. (Højbjerg i Bitsch Olsen 2004: ) I den hermeneutiske fremgangsmåde er det således ikke muligt at lave en fuldstændig adskillelse mellem Sein og Sollen, ifølge Gadamaer og Habermas. For at muliggøre en skelnen mellem sein og sollen er det således nødvendigt at starte med forskeren selv. De værdier og interesser forskeren har (soll) skal vedkommende være bevidst om og konstant udfordre. Ligeledes er det vigtigt at fremlægge forskerens egne forforståelser, som jeg gør i projektets metodiske afsnit. Det muliggør nye forståelser af ontologien og skaber åbenhed for læseren. Projektet vil tage udgangspunkt i Gadamer og Habermas fire konsensuspunkter.

18 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er et nøglebegreb i hermeneutikken. Der skabes forståelse i vekselvirkningen mellem del- og helheden og kan ikke forstås uafhængigt at hinanden. Der skabes mening når helheden og del-elementerne kobles sammen; relationen gør det muligt at forstå og fortolke. Er der et delelement, der ikke umiddelbart giver mening i helheden, er det nødvendigt at tolke indtil der opstår mening og helhed. Det kan også ses som en spiral, der kan fortsætte i det uendelige, hvis der ikke er sammenhæng mellem delelementer og helhed, men når der opstår mening slutter processen (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 312).

19 Metode Jeg vil i forlængelse af det videnskabsteoretiske afsnit gennemgå hvordan problemfeltet operationaliseres gennem kvalitative interviews. Jeg vil også fremlægge de refleksioner, som jeg har haft undervejs i processen. Valg af kvalitative interview Medlemstilbagegangen i LO-fagbevægelsen har været behandlet grundigt i kvantitative studier. Projektet problemstilling tager bla. udgangspunkt i det kvantitative studie LO-dokumentation. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model af Jesper Due mf. Gennem kvalitative interviews søger jeg at forstår personprofilen outsideren som tegnes i undersøgelsen. Den kvalitative behandling kan give viden om de sociale aktørers praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 343). Det kvalitative interviews kvaliteter ligger i samtalen med interviewpersoner, hvor deres skabes meningsfuld viden. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvales bog InterView fra Kvale indskriver sig i den hermeneutiske fortolkningstradition. Forforståelser Som beskrevet i det videnskabsteoretiske felt er traditionen indenfor hermeneutikken at tage sin egen rolle som forsker seriøst. Ved at fremlægge forskerens forforståelser er det muligt at sætte dem i spil og åbne op overfor nye forståelser, der kan komme i interviewfasen. Derfor vil jeg fremlægge mine forforståelser: Interviewpersonerne vælger 3F fra, fordi det ikke har nogen sociale konsekvenser på deres arbejdsplads at stå udenfor. Interviewpersonerne vælger 3F fra pga. den højere pris på kontingentet, end i en gul fagforening. Interviewpersonerne mangler viden om de kollektive fordele ved at være medlem af 3F. Indhentning af interviews Jeg har indhentet mine interviews af flere veje. Der er i alt foretaget ni interviews, som jeg benytter som min primære empiri. Jeg har tidligere beskæftiget mig med emnet, hvor jeg har foretaget fire interviews, som har interviewprofiler som kan supplere de fem øvrige interviewpersoner. Disse interviews er indhentet ved dels at ringe rundt til restaurationer i Vejleområdet og dels at møde fysisk op på cafeer og hoteller og spørge om de ansatte, er interesserede i at medvirke i et interview. Interviewet fra Vejleområdet kan være biased, fordi

20 der i sommeren 2012 kørte en konflikt om Restaurant Vejlegården. Det har jeg været opmærksom på i min bearbejdning af interviewet. De fem nye interviews er indhentet ved at gå ind på shawarma-barer, ringe til 3F og bruge mit personlige netværk. Jeg spurgte på alle shawarma-barer med synligt ungt personale på Nørrebrogade, Sankt Hans Torv og starten af Frederikssundgade. Det var 16 steder i alt, men det gav kun to brugbare interviews. Jeg forsøgte også at skaffe et yderligere interview på et større hotel, men jeg blev henvist til mellemledere eller afvist de ni steder hvor jeg forsøgte på Vesterbro, Amager og Indre By. Interviewprofiler Jeg har i min kvalitative undersøgelse taget udgangspunkt i unge med unge med kort uddannelse og lav indtægt. Jeg har valgt at undersøge både danskere med anden etnisk herkomst og dansk, samt interviewet både kvinder og mænd. Dermed interviewer jeg også arbejdere, der går lidt udenfor den nøjagtige personprofil på outsideren. Det har jeg dels gjort, fordi det har været nødvendigt af tidsmæssige årsager og dels for at kunne opnå en diversitet i interviewprofiler. Jeg har søgt diversiteten for bedre at kunne spejle interviewene og udvinde mening ved at sammenholde de forskellige svar overfor hinanden. De ni interviewpersoner er fordelt således at der er fire mænd og fem kvinder, hvor de syv arbejder fuld tid og to arbejder deltid. Af dem er to af dem organiseret i 3F (hvor den ene også er aktiv), fire der er uorganiseret og tre er kunder i Krifa. De fem er af dansk etnicitet, to har udenlandsk etnicitet og to har en forældre med anden etnicitet end dansk. Jeg har ikke fået fat i en enkelt interviewets alder (LA), men ellers er de alle under 40. Nedenfor har jeg udarbejdet et skema, der overskueliggør de profiler, som jeg har interviewet imellem de tre organiseringstyper, brancher, køn og etnicitet. 3F-medlem Uorganiseret Gul fagforening Køn 1 mand 3 mænd 1 mand 1 kvinde 2 kvinder 2 kvinder Branche 1 fra Mcdonalds 3 fra cafeer 1 fra et hotel 1 fra Shawarma-bar 1 fra en shawarmabar 1 fra en cafe 1 fra en restaurant Etnicitet 1 med anden etnisk 1 med blandet etnicitet 3 med dansk etnicitet oprindelse 1 med udenlandsk 1 med dansk oprindelse etnicitet

21 2 med dansk etnicitet Samtaleform Den samtaleform som interviewene har haft, er lidt forskellig. Fire interviews er foretaget med Skype og fem er foretaget ansigt-til-ansigt. Der har været en kvalitetsmæssig forskel imellem de to typer, hvor de interviews der er foretaget ansigt-til-ansigt har været klart mere brugbare. Skype-interviewene har mistet noget af den tryghed, som der er nødvendig for at få åbnet interviewene op. De interviews der har foregået ansigt-til-ansigt har været mere fyldestgørende. De fem interviews der har foregået ansigt-til-ansigt har også været lidt forskellige idet to af dem foregik på den ansattes eget arbejde. Fordi interviewene også handler om den interviewedes arbejdsvilkår, er der en risiko for at de interviewede kunne holde noget tilbage. Men min opfattelse er at de har været rimelig ærlige i deres svar. Interviewguide De ni interviews tager udgangspunkt i to forskellige interviewguides (som fremgår i bilagene). Den første interviewguide stiller nogle åbne spørgsmål og en del faktuelle spørgsmål, hvor den anden interviewguide stiller flere åbne spørgsmål og færre konkrete. Den anden interviewguide bygger også på erfaringerne fra første interviewguide, der gav forholdsvis korte svar, der nogengange burde være fulgt op med et hvorfor. Der er en del sammenfald i spørgsmål bla. hvorfor de er medlem/ikke-medlem af en fagforening, hvad de synes om deres arbejdsforhold og hvordan prisen spiller ind på deres beslutning. I anden interviewguide kredses der mere om interviewedes livsverden uden for arbejdet, for at forsøge at identificere værdier og livsforhold, der kan give en bedre forståelse af de interviewedes valg. Temacentreret analysestrategi Jeg arbejder ud fra en temacentreret analyestrategi, men for at skabe et bedre overblik og systematik, har jeg valgt at indarbejde flere fortolkningsfaser. Derfor har jeg arbejdet med fem faser. De fem faser bygger på principperne bag den hermeneutiske cirkel, hvor der skal ske en vekselvirkning mellem del- og helhed. Det gælder både helheden af viden og de enkelte interviews, samt helheden mellem det enkelte interview og delelementer af interviewet (Højberg 2005: 312). De fem faser er valgt for at skabe overblik og systematik i fortolkningen af det empiriske materiale. Jeg vil uddybe meningen med hver enkelt fase nærmere nedenfor, hvor tredje fase er den temacentrerede analysestrategi.

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Problemfelt... 3. Problemformulering... 7. Arbejdsspørgsmål... 7. Kvalitativ og kvantitativ metode... 9

Indholdsfortegnelse. Problemfelt... 3. Problemformulering... 7. Arbejdsspørgsmål... 7. Kvalitativ og kvantitativ metode... 9 Indholdsfortegnelse - 3F s nye tillidsrepræsentantuddannelse 4. semester 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 7 Uddybning... 7 Arbejdsspørgsmål... 7 Metode...

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise?

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise? Organizerstrategien løsningen på fagbevægelsens krise? Grith Fouchard Sylvest Andersen, Mia Holm Andreasen, Mikkel Nilas Ølund Dankert, Matilde Boldt Jørgensen og Stefan Larsen, 5.semester 2009 Vejleder:

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

Sambas, hus 22.1 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Sambas, hus 22.1 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1.0 PROBLEMFELT... 3 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.1.1 Uddybning af problemformulering... 5 1.2 UDDYBNING AF PROBLEMSTILLINGEN... 6 1.3 BEGREBSAFKLARING...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Projekt- eller specialetitel: Den solidariske udfordring for den traditionelle fagbevægelse Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art:

Læs mere

Ændrede vilkår for fagbevægelsen -

Ændrede vilkår for fagbevægelsen - Ændrede vilkår for fagbevægelsen - en kulturanalyse af 3F Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet 4. semester 2012 hus 19.2 Gruppe 21: Mads Hyldahl Fogh Birgitte Ebert Pedersen Stinus

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere