KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs"

Transkript

1 KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har større risiko for yverbetændelse. Dosering: Til ensilering af fuldfoderets vandopløselige kulhydrater, fordeles en 10% blanding (10 l Biosa/100 l vand) over fuldfoderet til homogen blanding 2 gange dagligt, svarende til 125 ml/ko/dag. Der forbruges i alt 20 liter aktiveret Animal Biosa pr. dag (7 t/år). Dybstrøelsesmåtten og gyllen, der på denne måde beriges med Biosa, køres ud på markerne (græs, majs) på sædvanlige tidspunkter. Suppleres med N. Resultater: Generelt en supersund avlsbesætning med højtydende køer, kg mælk (kombination af godt management, korrekt fodring og brug af Biosa). Opstart med Animal Biosa i 1998 har først og fremmest øget køernes ædelyst med 1 kg foder (kraftfoder + grovfoder) pr. ko pr. dag. I sommerperioden er Animal Biosa med til at sikre, at der ikke udvikles mug i fuldfoderet, mens det står i fodervognen. Det er svært at afgøre, om Animal Biosa har haft betydning for celletallet, (hvoraf 50 % < ), ikke flot, men OK i dybstrøelsesstald. Der fodres med kvalitets mineral/vitamin-blanding, så det formodes, at der ikke er affaldsstoffer i mælken. Smittekilden kommer fra miljøet (gødningsmåtten). Ingen lugt fra gylle og dybstrøelse. Maskinstationen melder, at måtten er let at håndtere (blød som smør, nærmest FOR blød, da køerne synker i), idet den komposterer allerede i stalden. Den positive indflydelse på dybstrøelsen fortsætter i marken, hvor Biosa-jorden er let at arbejde med. Der er mere liv i jorden og der pløjes ikke til sand (Vendsyssel). Udbytte 2005: Græs FE/ha, majs FE/ha. Udbytte 2006: P.g.a. gødningsmåttens høje indhold af P og K har kun N været anvendt til gødskning af græs de sidste 10 år. 1. slæt 50 kg N/ha, INGEN N-gødning. På trods af det og dårlige vejrforhold flot høst på FE/ha. Majs: FE/ha.

2 Reference 2: Malkekvæg DK Dyr: 40 RDM + opdræt, kg mælk Afgrøder: Græs, majs, roer, ærter m. udlæg (isåning af kørvel, kommen, persille, cikorie i græsmarker) Problem: Problemer med forhøjet celletal, gns. 390 (d. 1/11-04). Dosering: Animal Biosa aktiveres til 3 ugers forbrug (2½ liter Animal Biosa/2½ liter melasse, omrøres med håndmixer). Fordeles dagligt over fuldfoderet ca. 1 dl/ko (5 liter Animal Biosa i 3½ t foder i mixervogn m. halm, toproer, korn/kraftfoder, bl.a. type II mineraler, ensilage - ærter/majs/græs). Animal Biosa bringes derved ud på markerne via gødning (alm. gylleudlægningstidspunkter). Resultater: Umiddelbart efter opstart med Animal Biosa i nov steg celletallet til over 400 (udrensning) for at falde til under 200 forår 2006, gns. 225 (d.1/10-06). Øget foderoptagelse og højere ydelse (fra kg d. 1/11-04 til kg d. 1/10-06, altså en stigning på kg eller 18%). Færre omløbere (sidste hold, efterår 2006,1 af 5). Kun 1 behandling (ingen genbehandling) ved yverbetændelse. Vigtigt at bemærke, at ingen køer er sat ud p.g.a. forhøjet celletal (de er derved medvirkende til et højere celletal på besætningsniveau, men celletallet lavt til trods for det). Gyllehåndteringen er blevet nemmere: boblende gylle, der løber lettere i kummerne p.g.a. homogenisering, reduceret omrøringstid fra 1½-½ time, mindre ammoniaklugt, effektiv omsætning af halmen/strøelse (der forbruges 3 minibig/uge). Gødningsforbrug: Majs/roer t gylle/ha, græs t gylle/ha ingen kunstgødning på græsslæt. Positiv effekt af gødningen i afgrøderne med observation af anderledes grøn farve på græs og majs. Eksplosiv vækst i majs fra såtidspunkt, fuldmodenhed på 3½ måned. Den seneste roehøst er forløbet uproblematisk, idet jorden har været så tør, at den har kunnet bære maskinerne. Dette skyldes, at Biosa har gjort jorden mere porøs, så vandet kan sive væk. Der har derfor ikke samlet sig de store vandmasser på markerne (søer) som de forrige år. Høst FE majs, FE roer.

3 Reference 3: Malkekvæg DK Dyr: 80 SDM + opdræt, kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: Høj mastitisfrekvens (celletal ), høj udskiftningsprocent (40%), høj kalvedødelighed (fra dag 5-14: diarré og lungebetændelse), nervøse og urolige dyr (sparkede ved malkning), mørkegrøn, tynd fæces med ufordøjede foderemner, tilstoppede gyllekanaler. Dosering: Til ensilering af grovfoder, anvendes i alt 70 liter Animal Biosa pr. år, svarende til 2000 liter aktiveret Animal Biosa (opformeres i 200 liters tank). Forbruget af Animal Biosa svarer til 50 ml pr. ko pr. dag. Markerne oversprøjtes efter såning med 20 liter Terra Biosa/ha, 5 gange i alt. Resultater: Sundheden i landbruget er øget, ingen forekomst af mastitis (ved observation af klumper i mælken smøres patterne med ren Animal Biosa, så yderligere infektion undgås). Celletallet er faldet til ca ; som følge deraf lavere udskiftningsprocent. Fiberoptagelsen og fordøjelsen er øget, foderudnyttelsen er forbedret med 17% (5 kg mod før 6 kg kraftfoder/ko/dag), rolige dyr: optimal fordøjelse, ingen smerter ved malkning (ingen yverbetændelse), bedre afregning på udsætterkøer (højere beregnet vægt samt klassificering), gyldenbrun, færdigfordøjet fæces. Forbruget af kunstgødning er reduceret med over 80%. Kun kunstgødning til majs. Kompostering af gyllen bevirker lagdeling og derved mulighed for udtag af flydende del fra bunden af gylletanken til skylning af gyllekanaler. Nøgletal m.m. Uden Biosa Med Biosa Forbedring % Kødprocent Beregnet vægt, køer % Klassificering, køer 1,9 2,3 21% Sundhed Sygdomstilfælde pr. årsko 1,01 0,25 75% Yverbetændelser pr. årsko 0,86 0,06 93% Celletal/ % Kælvninger Levendefødte kalve pr. årsko 0,73% 1,2% 64% % døde/dødfødte (1. kalvs) 26,1% 7,3% 72% % døde/dødfødte (øvrige) 17,3% 5,1% 71% Foderforbrug, kg kraftfoder/ko/dag % Årlig veterinærudgift, Dkr , ,- 1 80% 1 Behandling af yverbetændelse p.g.a. forhøjet celletal.

4 Reference 4: Malkekvæg DK Dyr: 560 HF/ kg mælk + opdræt (i alt kreaturer) Afgrøder: Majs, rug, hvede, byg, sukkerroer, raps (i alt ha) Problem: Højt celletal (gns ), høj forekomst af ketose, acidose og løbedrejning, dårlig frugtbarhed (gult flåd fra vagina, endometritis, hyppig urinering, ovarieog follikelcyster, lang tomperiode, insemineringsindeks: 2,6-2,8/ko). Dosering: Siden 2002 er Animal Biosa tilsat fuldfoderet i mixervogn, svarende til 100 ml/ko/dag fra 10 dage inden kælvning til laktationsdag. Resultater: Efter 3-6 måneder er den daglige foderoptagelse steget med 2 kg/ko. Efter 6 måneder er celletallet faldet fra gns til I løbet af de næste 3 år er det yderligere faldet til Ydelsen er steget fra til kg mælk. Frugtbarheden er forbedret: Insemineringsindexet hos køer er faldet til 2,0 og 1,8-1,4 hos kvier, kortere tomperiode (drægtigheds- + tomperiode (LKZ) faldet fra 410 til 375 dage), færre tilfælde af urenheder og follikelcyster (<5%), kun få yverproblemer. Lavere medicinforbrug i sammenhæng med hormonbehandlinger (reproduktion), yverlidelser, tilbageholdt efterbyrd og metritis.

5 Reference 5: Malkekvæg DE Dyr: 180 HF, kg mælk Problem: Lav ydelse, høj forekomst af mastitis, højt celletal. Formål: Ensilering af fuldfoder med Animal Biosa. Dette skulle give en positiv indvirkning på dyrenes immunsystem og følgelig forventes en væsentlig forbedring af mælkekvaliteten, samtidig med en reduktion i variationernes størrelse. Endelig skulle dette også kunne dokumenteres gennem en stigning i mælkeydelsen. Dosering: Til ensilering af fuldfoder er anvendt Animal Biosa, svarende til 100 ml/ko/dag. Besætningen har 180 malkekøer, fordelt på fire ydelsesgrupper. Staldens opdeling og fodringsmanagement tillader, at Animal Biosa bliver givet til to af grupperne og en kontrol af de enkelte dyrs foderoptagelse er således ikke mulig. Sammensætningen af grupperne er baseret på ydelse og kan veksle hver måned. Besætningsopgørelse (mælkeydelse) pr er vist i tabel 1. Der var i gennemsnit 32 goldkøer, de fleste af disse med yverbetændelse. Tilsætningen af Animal Biosa var den eneste forandring i foder- og staldforhold. Resultater: Resultater af Biosa-tilsætning: 9 måneder i tidsrummet til , 12 måneder i tidsrummet til og 18 måneder i tidsrummet til sammenlignet med forrige års produktion. Efter 4-6 ugers regelmæssig tilsætning af Animal Biosa bliver virkningerne målbare. Antallet af sygdomsbetingede goldkøer er væsentligt reduceret. Frugtbarheden er stærkt forbedret. Efter mellem 6 og ca. 22 uger kan der ses forbedringer, som i de efterfølgende uger stabiliserer sig på et forbedret niveau (se tabel 1). Tallene under rubrikken Med Animal Biosa viser gennemsnitstal fra 9 måneder, som også indeholder de første 3 måneder af forsøgsperioden. Nøgletal Animal Biosa + Animal Biosa Forbedring, % Mælkeproduktion Gns. årlig ydelse, kg % Daglig ydelse pr. ko, kg 21,0-28,3 25,8-28,6 ydelse svingninger Celletal/ celletal svingninger Fedtprocent 3,55% 3,75% 6% Proteinprocent 3,27% 3,52% 8% Urea, mg/dl ,3 21% Månedlig veterinærudgift pr. ko, 28,9 26,0 10% Tabel 1. Effekten af 9 måneders brug af Animal Biosa.

6 Rentabilitet Beregning Resultat Celletal (1 ct/liter) 150 dyr liter = liter 1 ct Økonomisk gevinst Gns. stigning i mælkeydelse Besparelse, 150 dyr 819 liter = liter 26 ct 2 /dyr/måned = måneder veterinærudgifter Udgifter Animal Biosa i 9 mdr. = 27,75 /180 dyr/dag 0,15 /dyr/dag Arbejdstimer Personale/eget arbejde i 9 mdr Samlet resultat Gevinst/reduktion af udgifter: ekstra udgifter: Tabel 2. Økonomiske fordele ved brugen af Animal Biosa. På kun 9 måneder har landmanden opnået et merudbytte på 188,50 pr. malkeko. Resultaterne af den 2. årsopgørelse (efter 12 måneder): Nøgletal Mælkeproduktion Uden Animal Biosa Med Animal Biosa Forbedring, % Gns. årlig ydelse, kg % Daglig ydelse pr. ko, kg 21,0-28,3 25,8-29,8 ydelse svingninger Celletal/ celletal svingninger Fedtprocent 3,55% 3,74% 5% Proteinprocent 3,27% 3,39% 4% Urea, mg/dl ,3 10% Månedlig veterinærudgift pr. ko, 28,9 24,0 17% Tabel 3. Effekten af 12 måneders brug af Animal Biosa. Rentabilitet Beregning Resultat Celletal (1 ct/liter) 150 dyr liter = liter 1 ct Økonomisk gevinst Gns. stigning i mælkeydelse Besparelse, 150 dyr 926 liter = liter 26 ct 4 /dyr/kvartal = kvartaler veterinærudgifter Udgifter Animal Biosa i 12 mdr. = 27,40 /180 dyr/dag 0,15 /dyr/dag Arbejdstimer Personale/eget arbejde i 12 mdr Samlet resultat Gevinst/reduktion af udgifter: ekstra udgifter: Tabel 4. Økonomiske fordele ved brugen af Animal Biosa. Efter 12 måneders brug af ensileringsmidlet Animal Biosa har landmanden opnået et merudbytte på 195,75 pr. malkeko.

7 Resultaterne af den 3. opgørelse ( ) viser, at besætningen principielt har stabiliseret sig som vist i tabel 5. Mælkeproduktion Med Animal Biosa Gns. dgl. ydelse, kg 29,5 Gns. celletal/ Fedtprocent 3,71% Proteinprocent 3,33% Urea, mg/dl 248,6 Tabel 5. Effekten af 18 måneders brug af Animal Biosa. Resultaterne understreger teorien om, at dyr, der fodres med korrekt ensileret foder, udvikler en stabil tarmflora og dermed: optimal udnyttelse af foderets energi og næringsstoffer opretholdelse af et godt og stabilt immunforsvar forebyggelse af en lang række sygdomme (mastitis, fordøjelsessygdomme)

8 Reference: Ammekøer DK Dyr: 40 limousin + opdræt Afgrøde: Græs (wrap på 50 ha) Formål: Produktion af en græsensilage (hovedfoder) med lang holdbarhed (efter åbning) og høj kvalitet. Dosering: Der anvendes 1 liter Animal Biosa pr. ton græs. Fyldes i en sprøjte og køres efter skårlæggeren, hvorved det fordeles over det nyslåede græs lige inden det rives sammen og presses. Resultater: Ensilagen har højere kvalitet; en åben 750 kg rundballe holder sig frisk dage, selv om sommeren. Stor trivsel blandt køer (færre leverbylder) og opdræt. På trods af at græsensilagen er eneste foder (+ Helios Mineralfoder), når kalvene vægten til tiden. Biosa fremmer komposteringen af gødningsmåtten, der allerede er i gang med at formulde, når den bringes ud. Den er smuldret og kræver kortere maskintid, når den spredes på markerne. En besparelse, der rigeligt dækker udgiften til indkøb af Animal Biosa.

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001 KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off.

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Erfaringer med Animal Biosa 14/9-1/10 2004 (dagbog fra Maiken): Vi har på alle mulige måder forsøgt at tage hensyn

Læs mere

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Nr. 1 Februar 2007. Mælkepulver

Nr. 1 Februar 2007. Mælkepulver Nr. 1 Februar 2007 Indholdsfortegnelse: Mælkepulver...1 Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs?...2 Markplanen...2 Majs...2 Kolbemajs...2 Majs til modenhed (kernemajs)...2 Indstik Sundhed hos kalve...3

Læs mere

Kalve - programmet. Elitekalv. Flydende mælkeprodukter. Elitekalv. Elitekalvprogram. Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet.

Kalve - programmet. Elitekalv. Flydende mælkeprodukter. Elitekalv. Elitekalvprogram. Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet. Elitekalv Kalve - programmet Flydende mælkeprodukter Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet Elitekalvprogram Foderplan Diarré problematikken Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet Om du ønsker en veludviklet

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Kort sagt - det handler om kvæg

Kort sagt - det handler om kvæg Kort sagt - det handler om kvæg Nr. 2 maj 2015 Familieudflugt Vor traditionelle familie-hyggeaften med spisning og oplevelser finder sted onsdag den 17. juni 2015 kl. 18.30 hos Abildtrup Agro ApS Strandgården

Læs mere

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Styr kalven sikkert igennem fravænning Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Når det går galt 5-12 dage gamle 3-5 uger gamle Efter fravænning Forår og efterår med store variationer i dag- og nattemperaturer

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Koen i Danmark KOEN OG MÆLKEN. fra gården til mejeriet til dig

Koen i Danmark KOEN OG MÆLKEN. fra gården til mejeriet til dig Koen i Danmark KOEN OG MÆLKEN fra gården til mejeriet til dig 1 Mejeriernes Skolemælksordning og Skole, Landbrug & Fødevarer Redaktion Skole, Landbrug & Fødevarer: Kristina Froulund Ladekarl og Ida Binderup

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Økonomi - kvæg. Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm

Økonomi - kvæg. Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm 1 Indhold for eftermiddagen 2015 sådan ser det ud Foder pris og strategi Lidt om ungdyr Energiomkostninger kan der gøres noget Hvad kan vi forvente af fremtiden 2 Økonomital

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Linafiber P. Linafiber P. Work smarter not harder. 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM

Linafiber P. Linafiber P. Work smarter not harder. 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM Linafiber P Linafiber P Work smarter not harder 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM Vi glæder os til at besøge dig! KVÆG TEAM SVINE TEAM Henning Jørgensen Mobil: 27 62 51 51 Jan Volmer Mobil:

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg

Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Specialkonsulent, Bjarne Boysen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Dansk Kvæg har besluttet at etablere en landsdækkende

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere