Økologisk N Y H E D S B R E V

Transkript

1 Nr december 2009 Økologisk N Y H E D S B R E V 3 Sortsoversigt vårkorn Nyheder fra de økologiske forsøg... 7 Rene marker uden udvaskning? 9 Dyrkning af bælgplanter 10 Grovfoderforsøg Spot på regler en føljeton 13 Brancheaftale for kvæg fortsætter i Økologi pas på generne 15 Kom med i en staldskole Årets grovfoderkvalitet Økonomi ved grovfoderlagre 18 Det økologiske klima 19 Krydsoverensstemmelseskrav Etagesystemer i økologisk ægproduktion 23 Kalender 24 Noter

2 Regn og rusk Af Susanne Kjær-Hansen November måneds vejr lever fint op til klimaprofeternes forudsigelser - det bliver varmere, og vinternedbøren stiger. Pt. er vi endda på vej mod en statistisk set usandsynlig hændelse - en november helt uden frost. Vi skal dog ikke længere tilbage end oktober for at finde frostgrader, så håbet om en hvid jul får lov at leve lidt endnu. Selvom landbruget kan opnå fordele af de forventede klimaændringer med en længere vækstsæson og højere CO2-koncentration i luften, kan der også forudses ulemper. Længere tørkeperioder om sommeren vil betyde større behov for vanding, og voldsommere nedbør om vinteren vil øge udvaskningen af næringsstoffer. I økologien er en af målsætningerne at tage størst mulig hensyn til miljø og natur. Måske er en klimahandlingsplan for den enkelte bedrift en god idé. Hønsekød og æg ligger bedre placeret på listen over fødevarernes klimabelastning end oksekød og mælk, men det kan være en udfordring at indrette staldsystemerne, så de tilgodeser både høns, producent og myndigheder. Sæsonen for næste års markplanlægning er nu godt i gang. Det økologiske regelsæt er fortsat omfattende, og selvom harmonikravene er lempet for økologiske mælkeproducenter, er der både brancheaftalen og tilskudsreglerne at tage hensyn til. I takt med at antallet af krydsoverensstemmelseskrav er steget, og omfanget af kontrol er udvidet, stiger også bunken af sanktionssager. Inden såsæd og frø bestilles, kan det anbefales at studere årets forsøgsresultater - der ligger et omfattende forsøgsarbejde bag. Start med at læse dette nummer af Økologisk Nyhedsbrev. På vegne af redaktionen og de faste skribenter ønskes alle en glædelig jul og et godt økologisk nytår! Her finder du din lokale økologirådgivning Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Tlf Sønderjysk Landboforening Billundvej Vojens Tlf Heden og Fjorden Landbrugcenteret Birk Centerpark Herning Tlf Landbo MidtØst, Økologi Marsvej Randers SØ Tlf LandboSyd Peberlyk Aabenraa Tlf Syddansk Kvæg Billundvej Vojens Tlf Gefion Fulbyvej Sorø Tlf Agri Nord Hobrovej Aalborg SV Tlf Landbrugsrådgivning Syd Guldagervej Løgumkloster Tlf Jysk Landbrugsrådgivning Landbovej Brørup Tlf LandboThy Industrivej Hurup Tlf Landbo Nord Erhvervsparken Brønderslev Tlf LHN Industriparken Tinglev Tlf Vestjysk Landboforening Herningvej Ringkjøbing Tlf Landbo Limfjord Resenvej Skive Tlf se komplet liste på Udgiver Økologisk Nyhedsbrev udgives af Økologikonsulenterne under Dansk Landbrugsrådgivning. Ansvarshavende Susanne Kjær-Hansen Thor Bjørn Kjeldbjerg Pernille Plantener Abonnement 950 kr om året + moms for medlemmer (1150 kr for ikke medlemmer) redaktion@okologisknyhedsbrev.dk Layout og produktion Grafisk Værksted Oplag og udgivelser Økologisk nyhedsbrev udkommer 10 gange årligt i 1000 eksemplarer. Der tages forbehold for trykfejl. ISSN: Tryk Trykt hos V-Print på 130 gr. silk papir, som opfylder kravene for EMAS, FSC og PEFC Forsidefoto: Thor Bjørn Kjeldbjerg 2 ØKOLOGISK NYHEDSBREV

3 DECEMBER 2009 Sortsoversigt vårkorn 2010 Af Thor Bjørn Kjeldbjerg Når først valget af kornart er truffet, er næste trin at vælge de sundeste og mest udbytterige blandt de tilgængelige sorter. Samtidig er sortens evne til at konkurrere med ukrudtet af stor betydning. Her har strålængden stor indflydelse. Tallene i tabellerne er hentet fra Planteinfo. Forholdstal for udbytte er dannet ud fra konventionelle forsøg uden svampebekæmpelse i vårbyg, vårhvede og havre. Der har således været behandlet mod ukrudt og anvendt handelsgødning, men det giver alligevel et godt indtryk af potentialet. Indenfor vårbyg og vårtriticale har der været økologiske forsøg. Vårbyg For vårbyg er det vigtigt, at sorten besidder en god resistens overfor tabsvoldende sygdomme som meldug, bygrust, skoldplet og bladplet. Sorter med resistens overfor havrenematoder vil endvidere være at foretrække, hvor der er meget korn i sædskiftet. Tal for egenskaberne hos vårbyg kan ses af tabel 1. Blandt sorterne bør især nævnes Simba, Fairytale og Anakin. De er alle sunde og har givet høje udbytter. Det kan dog ses af tabel 1, at de også hver især har deres svagheder. Simba mangler højde og dermed konkurrenceevne overfor ukrudtet. Fairytale og Varberg er ikke resistente overfor havrenematoder, og Anakin har en høj modtagelighed for bygrust. Den nye sort Varberg har givet et højt udbytte men er ikke resistent overfor havrenematoder og har høj modtagelighed overfor meldug. Power er den foretrukne sort til maltbyg og bør vælges til det formål. Sorten er imidlertid noget modtagelig for meldug. Til grovfoder er valget Simba. Sorten er yderst velegnet til helsæd og grønkorn, pga. en meget god fordøjelighed af cellevægge og en lav andel af halm. Vårhvede Når det gælder vårhvede, er der tre sorter at vælge imellem: Amaretto, Taifun og Dacke, se tabel 2. Resistens overfor meldug, septoria og rustsvampe er vigtige egenskaber. Derudover må strået gerne være langt og stift. Står valget mellem Amaretto og Taifun, falder det udbyttemæssigt ud til Amaretto s fordel. Tabel 1: Oversigt for vårbyg (sorter i økologiske Landsforsøg 2009, nyeste data). Data er fra SortInfo. (ø) = økologiske Landsforsøg Sortsnavn Kerneudbytte forholdstal Meldug Bygrust Skoldplet Bladplet Strålængde cm C1+C2 areal ha Anakin ,05 0,8 66 rr 110 Anakin (ø) Simba ,5 3 2,1 56 rr 575 Simba (ø) Varberg ,1 0,8 0,08 66 mm 109 Varberg (ø) Power ,03 64 rr 156 Power (ø) Fairytale ,4 1,3 12 0,01 66 mm 99 Fairytale (ø) Publican rr 22 Charmay rr 15 JB Maltasia , , Umbrella ,5 12 0,01 66 rr 15 Tabel 2: Oversigt for vårhvede (sorter i økologiske Landsforsøg 2009, nyeste data). Data er fra SortInfo. Sortsnavn Kerneudbytte forholdstal Meldug Septoria Gulrust Brunrust Nematoderesistens Hvedebladplet Strålængde cm Lejesæd kar C1+C2 areal ha Amaretto ,5 1,4 4, Taifun ,6 2, Dacke - (93) (93) ØKOLOGISK NYHEDSBREV 3

4 Imidlertid har Taifun bedre tal for bageegenskaber - procent protein og glutenindhold. Dacke er en sort med ekstra gode bageegenskaber, og som dyrkes en del i Sverige. Udbyttet er væsentligt lavere end for de to øvrige. Vårtriticale Af vårtriticalesorter står valget mellem Dublet og Somtri, tabel 3. Udbyttemæssigt har Dublet klaret sig klart bedst i Begge modner forholdsvis sent, og de har et langt, stift strå og lille tendens til lejesæd. Havre Blandt havresorterne, tabel 4, har Flämingsprofi, Rajtar og Dominik konkurreret om førstepladsen udbyttemæssigt gennem de sidste tre år. Dominik har til gengæld, som den eneste af havresorterne, resistens overfor havrenematoder. Samtidig har den ifølge tallene fra 2007 den laveste tendens til lejesæd. Sygdomsmæssigt er Rajtar umiddelbart den sundeste af havresorterne hvad angår meldug og bladplet. Pergamon har større kerner end de øvrige og vil være bedst egnet til grynfremstilling. Tabel 3: Oversigt for vårtriticale (sorter i økologiske Landsforsøg 2009). Data er fra SortInfo. Sortsnavn Kerneudbytte forholdstal Råprotein % i ts. Lejesæd kar Meldug Gulrust Strålængde cm C1+C2 areal ha Dublet ,5 0 0,2 0, Somtri ,8 0 2,2 0, Tabel 4: Oversigt for havre (sorter i Landsforsøg 2009, nyeste data). Data er fra SortInfo. Sortsnavn Kerneudbytte forholdstal Meldug Bladplet Strålængde cm Lejesæd kar C2 areal ha Flämingsprofi ,3 252 Rajtar ,2 27 Dominik ,8 190 Pergamon ,6 223 Ivory (8) - (84) - 27 I økologiske forsøg, hvor vårsædsarterne sammenlignes, har havre som oftest været højest ydende. Foto: Susanne Kjær-Hansen. 4 ØKOLOGISK NYHEDSBREV

5 DECEMBER 2009 Spændende nyheder fra de økologiske forsøg med salgsafgrøder Af Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi I 2009 har vi i de Økologiske Markforsøg taget hul på helt nye forsøgsserier, som vi skal arbejde med frem til I det følgende kan du læse om de første års resultater for kornafgrøderne, quinoa og bekæmpelse af agersvinemælk. Gødskning af vintersæd I forsøgene er undersøgt betydningen af tildeling af en stigende mængde kvælstof til vinterrug, vintertriticale, vinterhvede og vinterhavre. Da triticalen blev kraftigt angrebet af gulrust, kan forsøgene ikke sige noget om gødningsresponsen i triticale. Men for de andre tre arter har gødningsresponsen været ens uanset art. I figur 1 ses det gennemsnitlige udbytte af arterne ved de forskellige gødningsniveauer. Som det kan ses, er udbyttet blevet ved med at stige helt op til det højeste gødningsniveau, dvs. at der faktisk er opnået merudbytte for at tildele ca. 150 og 200 kg ammoniumkvælstof ved hhv. forfrugt kløvergræs og korn. Med en kornpris på 100 kr. pr. hkg vil merudbytterne dog blive spist op af udgifter, hvis der regnes med en pris på 40 kr. pr. ton gylle udbragt på marken. Udbytte, hkg pr. ha Figur 1 Vinterhavre et interessant nyt bekendtskab I gødningsforsøgene er det muligt at sammenligne arterne med hinanden. På baggrund af tidligere års gode erfaringer med vinterhavre på milde lokaliteter er denne art medtaget i fire af forsøgene - to med hver forfrugt. Hvor forfrugten har været korn, er der høstet de største udbytter i vinterrug med 68,8 hkg pr. ha. Udbytterne i vinterhvede og vinterhavre har været på samme niveau med hhv. 56,0 og 60,5 hkg pr. ha. I forsøgene med forfrugt kløvergræs har der kun været ét forsøg, hvor alle tre arter kunne sammenlignes. Her har udbytterne i vinterrug og vinterhavre været på samme niveau hhv. 84,5 og 85,7 hkg Udbytter ved stigende N-niveau og forfrugt kløvergræs eller korn - gns. af de 4 vintersædarter Kg ammoniumkvælstof pr. ha Forfrugt kløvergræs Forfrugt korn Betydningen af såtid i grynhavre var tydelig at se i marken sidst i juni. Foto: Inger Bertelsen, Landscentret pr. ha, mens der er høstet 77,5 hkg pr. ha i vinterhvede. I det andet forsøg med kløvergræsforfrugt har der været en så kraftig ukrudtsbestand, at hveden ikke blev høstet forsøgsmæssigt, og her blev der høstet 80,3 hkg pr. ha i vinterrug og 51,9 hkg pr. ha i vinterhavre. Rugen har således vist sin værdi som en god konkurrent til ukrudtet, men det er samtidig interessant, at vinterhavren har haft en bedre ukrudtskonkurrence end vinterhveden på trods af, at de to arter er ca. lige høje. Erfaringerne med vinterhavre er, at den klarer sig godt på milde kystnære lokaliteter i Danmark. De to af forsøgene i 2009 har dog været på Midtsjælland, og her har vinterhavren også givet pæne udbytter, specielt efter kløvergræs. Fra tidligere års forsøg med vinterhavre ved vi, at den på koldere lokaliteter kan være langsom om at starte i foråret, og at selv med et rimeligt plantetal kan den ikke konkurrere med de andre vintersædsarter. I 2009 er det sorten Tardis, der er anvendt, hvor det i tidligere år har været Gerald. ØKOLOGISK NYHEDSBREV 5

6 Tidlig såning af havre har givet størst udbytte Forsøg med såtid i havre har vist store udbyttenedgange ved at udskyde såning fra begyndelsen af april til sidst i april. Som gennemsnit af alle forsøg, uanset forfrugt, har der været en udbyttenedgang, der ca. svarer til, at der mistes 0,8 hkg pr. dag såningen udsættes. Det er en større udbyttenedgang, end vi tidligere har fundet for såtid i vårsæd, da den beregnede udbyttenedgang på tværs af arterne her har været 0,34 hkg pr. dag. Udbyttet ved såning først i april har som gennemsnit været 56,7 hkg pr. ha. Der har været en ensartet fremspiring for alle tre såtider, så det lavere udbytte skyldes ikke et lavere plantetal. Kernestørrelsen har en betydning for, om havren er velegnet til gryn, og der har været den største hektolitervægt ved det tidlige såtidspunkt, og det var kun her, at den høstede vare kunne leve op til kravene til grynhavre. Der har til gengæld ikke været forskel i skalprocenten som følge af såtidspunktet. Forsøgene viser tydeligt, at rettidig såning har en afgørende betydning for udbyttet. Quinoa har levet op til udbyttepotentialet I et forsøg med såtid i quinoa er der høstet meget høje udbytter. Der er sået ved tre såtider i april, og udbytterne har været fra 32,9 hkg pr. ha ved såning den 4. april til 22,9 hkg pr. ha ved såning den 28. april. Det største udbytte er dobbelt så stort som det, der tidligere har været høstet Tabel 1. De to mest effektive strategier mod agersvinemælk i første år. Strategi 4 Strategi august vingeskærsharvning 20. september harvning med Kvik-Up 28. august såning af efterafgrøde 27. september vingeskærsharvning 18. marts vingeskærsharvning 18. marts harvning med Kvik-Up 30. marts - pløjning og såning 30. marts - pløjning og såning Før behandling: 34 skud pr. m2 Efter behandling: 6 skud pr. m2 Effekt: 83 pct. i økologiske landsforsøg. Det hører dog med til historien, at et andet forsøg blev kasseret helt pga. uens vækst i quinoa og en kraftig ukrudtsbestand. Det er det billede af quinoa, vi oftest har set, så det er godt at se, at det kan lykkes. God effekt mod agersvinemælk I et forsøg er der gennemført bekæmpelse af agersvinemælk. Behandlingerne blev påbegyndt efter høst 2008, og der har været en kombination af maskiner, behandlingstidspunkt og afgrødevalg. Der er afprøvet i alt seks strategier. To af strategierne har medført reduktion af bestanden af agersvinemælk på ca. 80 pct., mens to andre strategier har givet en reduktion på hhv. 50 og 61 pct. Fælles for de to mest effektive strategier er, at der er foretaget en harvning med fuld gennemskæring i foråret inden pløjning. Det har været muligt, da forsøget er gennemført på JB 4. Afgrøden i 2009 har været havre. Før behandling: 42 skud pr. m2 Efter behandling: 10 skud pr. m2 Effekt: 78 pct. Forsøget fortsættes, og effekten vil blive gjort op igen i sommeren 2010 og Mere information om økologiske forsøg Hvis denne korte præsentation har givet dig lyst til at læse/høre mere om disse og andre forsøg, har du flere muligheder; Du kan købe Oversigt over Landsforsøgene 2009 Du kan hente Oversigt over Landsforsøgene 2009 på Du kan deltage på Plantekongressen, hvor der er økologisessioner den 13. januar Her vil du, ud over de forsøg jeg har skrevet om her, også kunne høre om de nyeste forsøg med bælgsæd og kløvergræs. Der er også andre spændende emner, f.eks. det nyeste fra forskningen om rodukrudt. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2009, J. B. Pedersen Forsøg med quinoa. Foto: Susanne Kjær-Hansen 6 ØKOLOGISK NYHEDSBREV

7 DECEMBER 2009 Rene marker uden udvaskning? Af Pernille Plantener At bevare kvælstoffet og samtidig holde markerne fri for rodukrudt det er en af økologiens store udfordringer. Traditionelt har kuren mod rodukrudtet været mekanisk behandling efter høst, evt. helsædshøst, og indtil frost. Den kedelige bivirkning er, at alt det uforbrugte og mineraliserede N med overskudsnedbøren er skyllet direkte ned i dræn og grøfter. Udover den kedelige miljøeffekt reducerer N-tabet den efterfølgende afgrødes konkurrencekraft over for ukrudt. Vi har derfor brug for en effektiv måde at bekæmpe og forebygge rodukrudtet på, samtidig med at vi holder hus med kvælstoffet. Efterafgrøder er hyppigt nævnt i denne sammenhæng. I perioden undersøger Økologisk Rådgivning i samarbejde med Landscentret Økologi og landmand Flemming Olsen ved Roskilde, om der er noget om snakken. De foreløbige resultater tyder på, at det er der! Dybde cm Dybde cm Figur N-rain kg/ha 23 - okt 20 - nov 18 - dec 16 - mar Figur 2 Forsøgsmark m. tidsler og følfod som problem Flemming Olsens økologiske planteavlsejendom blev lagt om i Tidsler og følfod er blevet et problem. 9 storparceller blev lagt ud på lerjorden før høst 2008 til afprøvning af mekanisk behandling, timing, afgrøder og efterafgrøder i forskellige kombinationer. Til jordbehandling havde Flemming Olsen vingeskærsharve og plov til rådighed. Claus Nygård fra maskinfabrikken CMN havde generøst stillet en kvikkiller til rådighed, men den blev desværre først leveret omkring 1. september. Herefter fik den lov at bestille noget. Som efterafgrøder blev afprøvet forskellige sammensætninger af rug, hvede, gul sennep, olieræddike og vintervikke. Som det ses i boks 1, blev efterafgrøder og jordbehandling kombineret på forskellige måder. Afgrøder i 2009 var henholdsvis havre, rug og kløvergræs. Tal om udvaskning og effekt Det har været med spænding, vi har afventet resultaterne af dels ukrudtsforekomst, dels analysetallene for mineraliserbart Led 6. Kvælstofspejlet bevæger sig nedad i perioden okt-marts, hvis ikke en afgrøde kan optage de vandopløselige N-forbindelser Led 9. Under en kløvergræsmark er der kun ganske lidt frit kvælstof, der kan udvaskes N-rain kg/ha 23 - okt 20 - nov 18 - dec 16 - mar kvælstof (N-min) i roddybden. I hver parcel blev der talt tidsel- og følfodskud i 15 plots i juli 2008 og -09. N-min blev målt 4 gange ved udtagning af jordprøver i 4 forskellige dybder ned til 1 meter. I figur 3 har vi givet leddene en karakter fra 1-5 for udvaskningsrisiko. Selvom vi indtil nu kun kender 1. års effekt, tør vi godt vove nogle forsigtige konklusioner. Tidlig indsats er afgørende Led 1 og 2 var en sammenligning af 3 x vingeskær med 2 x kvik-killer (kk). Vinterrugen blev sået 8. oktober, og med så sen så- Behandlinger Led Behandling efter høst 2008 Efterafgrøde 2008 Pløjning? Afgrøde Vingeskær x 3 + pløjning Vinterrug Rug (moden) 2 2 x Kvik-killer + pløjning Vinterrug Rug (moden) 3 2 x Kvik-killer Rug/vikke Forårspløjning Havre 4 2 x Kvik-killer Rug/vikke Forårspløjning Havre 5 2 x Kvik-killer Olieræddike/vikke Vinterpløjning Havre 6 Vingeskær x 4 Vinterpløjning Havre 7 Pløjning Gul sennep Vinterpløjning Havre 8 Pløjning Hvede/vikke + udlæg kl.græs Kl.græs til midt juni 9 Pløjning Hvede + udlæg kl.græs Kl.græs ØKOLOGISK NYHEDSBREV 7

8 ning når rødderne ikke at følge med kvælstofspejlet ned, og det har givet anledning til et betydeligt udvaskningspotentiale i begge led. I led 2 er der ikke statistisk sikkerhed, så der kan ikke konkluderes på den overraskende vækst i antallet af tidselskud, men en markant bekæmpelse er der i hvert fald ikke sket. Årsagen hertil er formentlig, at kvikkilleren blev leveret ret sent, så den første overkørsel foregik 1/9. Tidslerne havde fået fyldt energidepoterne under pløjedybden i løbet af august, samtidig med at rugen med den sene etablering ikke generede tidslernes efterårsarbejde. Vingeskærsbehandlingen i led 1 var påbegyndt 2 uger tidligere. Glem forårspløjning på lerjord Forårspløjning i led 3 og 4 er effektiv mod tidsler, det ved vi. Samtidig er udvaskningspotentialet lavt, når en korsblomstret efterafgrøde etableres straks efter høst. I dette tilfælde blev efterafgrøden først sået den 14/9 pga den sene rådighed over kvikkilleren, og derfor har den næppe haft fuld effekt. Desværre medførte forårspløjning på lerjorden et dårligt såbed og en betydelig forekomst af frøukrudt. Der bliver ikke målt udbytter i dette projekt, men selv et utrænet øje kunne afgøre, at havren tabte i konkurrencen mod ukrudtet. De mest lovende strategier er led 5, 7 og 9. I led 5 er det jordbearbejdning med kvikkiller og en aggressiv efterafgrøde bestående af olieræddike og vintervikke (sået 14/9), der henter det meste mineraliserede kvælstof op. I led 6 er der udført den traditionelle behandling med koncentreret mekanisk indsats. Som det ses, har den været effektiv men også givet risiko for tab af alt det mineraliserede kvælstof, jf. figur 2. 2 pløjninger er effektivt I led 7 blev der pløjet straks efter høst og hurtigt (20/8) etableret en korsblomstret efterafgrøde. Derefter vinterpløjning. Led 7 er omkostnings- og arbejdstung i kraft af 2 pløjninger, men effektiv. Om det skyldes gennemskæringen i pløjedybde eller et bedre såbed til etablering af efterafgrøden, kan vi ikke konkludere med sikkerhed endnu. Det er imidlertid meget interessant, at led 5 er mere effektiv over for følfod og lige så virkningsfuld i forhold til tidsler på trods af, at der kun pløjes én gang nemlig vintertids. Olieræddike/ vikke er muligvis stærkere i konkurrencen end gul sennep. I denne demonstration har led 7 imidlertid været bedre til at holde på kvælstoffet og frigive det igen om foråret. Kvikkilleren kunne have vundet Havde kvik-killeren været til rådighed allerede ved høst, så behandling og såning i led 5 kunne være tilendebragt 20. august og ikke 14. september, ville olieræddikken og vikken have opsamlet alt det tilgængelige kvælstof, og i så fald ville led 5 have været en sikker vinder. Måtte af kl.græs er både ukrudts- og N-effektiv Minisommerbrak efter hvede/vikke blev afprøvet i led 8. Da jorden lå sort på registreringstidspunktet, gav det ikke mening at bedømme effekt. Udvaskningen var ikke uventet meget lav. Strategien forventes at være særdeles effektiv men dyr, da et 1. slæt med lav fordøjelighed er eneste udbytte. Efter næste sæson vil vi kende effekten. I led 9 blev demonstreret udlæg af kløvergræs i tidligt sået hvede og derefter en sæson med flere slæt. Bekæmpelseseffekten er god (88 % på følfod og 66 % på tidsler), og udvaskningspotentialet er næsten lig 0. Denne strategi kræver imidlertid, at man har anvendelse til afgrøden eller er villig til at ofre den til grøngødning Figur 3 Fuldgyldigt alternativ til sort jord? Demonstrationen fortsætter til sommeren Efter 2. behandlings- og registreringsrunde forventer vi at konkludere, at rettidigt sået korsblomstrede arter er et reelt alternativ til sort jord og mange harvninger. Vi ved endnu ikke, om vi kan anbefale, at en gennemarbejdning af jorden med f.eks. kvik-killer giver en lige så sikker etablering af korsblomstrede som forudgående pløjning. Det vil projektet forhåbentlig give os svar på. Efterafgrøder kan også være spild af penge Sen såning eller utilstrækkelig etablering af efterafgrøden er ganske enkelt spild af penge og giver rodukrudtet bedre vilkår. Derfor er det rettidighed og godt landmandskab, som er de afgørende faktorer. August er en travl periode med høst og halmbjærgning. Men der er mange penge at tjene ved at prioritere såningen af efterafgrøden. Projektet er finansieret af innovationsmidler under FødevareErhverv og udføres under ledelse af Landscentret Økologi. Der ligger en tilsvarende demonstration på let jord ved Ikast. Yderligere oplysninger om projektet kan findes på hjemmesiden Foreløbig effekt på tidsler og følfod samt udvaskningspotentiale 1. sæson. Led 1 vedr. tidsler samt led 2 er ikke statistisk sikre, alle øvrige har en høj grad af sikkerhed. Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Led 8 Led 9 Gård effekt følfod % effekt tidsler % udvaskn. risiko karakter ØKOLOGISK NYHEDSBREV

9 DECEMBER 2009 Dyrkning af bælgplanter Af Ingvard kristensen Med de faldende kornpriser kan det for nogle landmænd være interessant at dyrke bælgplanter. Der er 3 oplagte fordele ved bælgplanter: A) Det er unødvendigt at tilføre gødning til afgrøden B) Afregningsprisen vil i 2010 være omkring 170,-kr. pr. tønde C) Bælgplanterne har et højt proteinindhold. De 3 bælgplantearter hestebønne, lupin og ært har hver især deres fordele og ulemper. Herunder følger en kort dyrkningsvejledning for hver af arterne. Hestebønne Anvendes til kvægkraftfoder og har en stiv stængel og kan blive op til 1,75 meter høj. Hestebønne rammes ikke så kraftigt af sædskifte- og svampesygdomme som ært og lupin. I tørre somre angribes hestebønnen af bladlus. Bør dyrkes på vandet sandog lerjord i Øst- og Sønderjylland, Fyn samt på Sjælland og omliggende øer. Der bør holdes mindst 2 års afstand til dyrkning af andre bælgplanter. Hestebønnen har store frø og bør bredsåes i ensartet dybde på ca. 7 cm første gang jorden er tjenlig i marts/april. Udsædsmængden bør være 40 planter pr. kvadratmeter, svarende til ca. 225 kg/ha. Der udføres en blindharvning og 3 ukrudtsharvninger med ca. 10 dages mellemrum. Undgå at blindharvningen ødelægger de sprøde spirer. Hvis der er rodukrudt på arealet, bør hestebønnen såes på 25 cm rækkeafstand og radrenses 3 gange. Høst i september måned. Der kan forventes et udbytte på ca. 35 hkg/ha. Lupin Har en kraftig pælerod og kan blive op til 1,25 meter høj. Lupin bør dyrkes på sandjord eller vandet sandjord. I den enkelte mark bør der holdes mindst 2 års afstand til dyrkning af andre bælgplanter. Lupiner bør såes i 3 cm ensartet dybde, første gang jorden er tjenlig i marts/april. Husk at pode udsæden med knoldbakterier lige før såningen (knoldbakterier kan ikke tåle direkte sollys). Sortsvalget bør begrænse sig til Bora, Gallant eller SNS-1. Der udsåes 100 planter pr. kvadratmeter på 25 eller 50 cm rækkeafstand, og der udføres 3 radrensninger med ca. 14 dages mellemrum. Første gang ca. en uge efter fremspiring. Der høstes i september, og gennemsnitsudbyttet er ca. 30 hkg. I 2009 er der udført sortsforsøg med 2 sorter på 4 lokaliteter. I gennemsnit gav Bora 33,1 hkg/ha og SNS- 1 31,8 hkg/ha. Ært De nye ærtesorter er kraftigt voksende og kan blive op til 75 cm høje ved høst. Ært kan dyrkes over hele Danmark. Ært er meget følsom overfor sædskiftesygdomme. Derfor bør der i den enkelte mark holdes 3 dyrkningsfrie år til andre bælgplanter samt ca. 10 års afstand til ærtedyrkning til modenhed. Ært bredsåes i marts/april i 5 cm dybde første gang jorden er tjenlig. Der udsåes ca. 100 planter pr. kvadratmeter svarende til ca. 225 kg/ha. Der udføres 1 blindharvning og 3 ukrudtsharvninger med ca. 10 dages mellemrum. Specielt ved blindharvningen skal langfingerharven indstilles omhyggeligt, så harvetænderne ikke brækker spirerne. Afgrøden høstes i midten af august, og gennemsnitsudbyttet er 35 hkg/ha. Tabel 1 viser resultaterne fra konventionelle forsøg med ærtesorter. Sorterne Alvesta, Casablanca og Hector er velegnede til økologisk brug. Tabel 1. Resultater fra 5 konventionelle forsøg med sorter af markært Udbytte, hkg/ha Råprotein % Afgrødehøjde ved høst, cm Lejesæd Alvesta 47,6 22,5 71 1,6 Casablanca 47,2 23,8 70 1,8 SG-L ,3 23,5 63 3,8 Hector 42,3 23,7 74 1,9 Rocket 39,2 21,7 71 2,4 Exclusive 36,8 23,7 70 1,6 Stok 35,6 23,2 65 2,8 ØKOLOGISK NYHEDSBREV 9

10 Grovfoderforsøg 2009 Af Ingvard Kristensen Der er i 2009 udført en del forskellige forsøg med økologisk dyrkning af grovfoder. Her skal 3 forsøg omtales nærmere: 'såtid og sådybde i majs', 'efterårsudlagt kløvergræs' og 'nye arter i frøblandinger af kløvergræs'. Tabel 1. Udbytter i majs efter kløvergræs ved forskellige såtider og sådybder Udbytte, FE/ha Tørstof % kg ts/fe Stivelse, hkg Såning først i maj, 5 cm ,7 1,24 39,3 Såning midt i maj, 5 cm ,6 1,23 31,3 Såning midt i maj, 8 cm ,6 1,19 33,8 Såning sidst i maj, 5 cm ,5 1,35 18,3 Såning sidst i maj, 8 cm ,5 1,35 20,7 Såning sidst i maj, 11 cm ,8 1,35 24,2 Majs sået efter kløvergræs, såtid og dybde Da flere økologiske landmænd har gode erfaringer med såning af økologisk majs i slutningen af maj, har der været grund til at udføre nogle forsøg for at undersøge udbytte og kvalitet ved de 3 såtider: begyndelsen af maj, midten af maj og sidst i maj. Konklusionen ud fra årets resultater fra Lemvigområdet er, at de tidligst såede majs giver ca FE/ha mere end de sidst såede. Men ved at vente til sidst i maj med jordbehandling og såning af majsene, kan man nå at tage et slæt græs på op til FE/ha. Endvidere medfører den sene såning en meget langsom fremspiring af ukrudtet, så brænding af majsene på 1½-bladsstadiet er normalt ikke nødvendigt. Men ved den sene såning kan man risikere, at majsene ikke er færdigudviklede. Derfor bør man vælge en meget tidlig sort, som f.eks. Kaspian. Efterårsudlagt kløvergræs I tabel 2 ses forsøgsresultaterne fra 1. slæt. Resultaterne er et gennemsnit af 4 forsøg med efterårsudlagt kløvergræs. Nogle landmænd har i de foregående år haft dårlige erfaringer med efterårsudlagt kløvergræs. Men det skyldes hovedsagelig for dyb såning af udlægget. I den tørre og løse jord i august måned er det meget svært at undgå, at de gamle såmaskiner af Nordstenstypen kommer til at så for dybt, selv om man pakker jorden omhyggeligt. De nye såmaskiner af Väderstadttypen kan, hvis de er indstillet korrekt, så nøjagtigt i de ønskede 0,5 cm dybde. Endvidere bør man pløje før såning af udlægget, så kløverplanterne ikke bliver udkonkurreret af spildkorn og ukrudt. I gennemsnit mister man i første slæt ca FE./ha ved at udsætte såningen fra d. 18. august til den 4. september. Endvidere skal man være opmærksom på, at PBV/FE som hovedregel er lavere ved efterårsudlæg, end hvis udlægget var udsået i april. Det er overraskende, at der i 1 forsøg er høstet over FE/ha samt, at der ikke er større forskel i udbyttet mellem rødkløvergræs (bl. 42) og hvidkløvergræs (bl. 22). Nye arter i frøblandinger af kløvergræs Kløvertræthed og for hurtig nedbrydning Tabel 2. Forsøg m. efterårsudlagt kløvergræs Kløvergræsblanding nr slæt, gennemsnit 4 forsøg kg ts./fe, 1 forsøg PBV/FE, 1 forsøg Årsudbytte, 1 forsøg Sået 18/8, uden dæksæd 3600 Fe. 1, Sået 18/8, dæksæd 50 kg vinterhvede 3340 Fe. 1, Sået 18/8, dæksæd100 kg vinterhvede 3480 Fe. 1, Sået 4/9, uden dæksæd 2210 Fe. 1, Sået 4/9, dæksæd 50 kg vinterhvede 2620 Fe. 1, sået 4/9,dæksæd 100 kg vinterhvede 2840 Fe. 1, Kløvergræsblanding nr slæt, gennemsnit 4 forsøg kg ts./fe, 1 forsøg PBV/FE, 1 forsøg Årsudbytte, 1 forsøg Sået 18/8, uden dæksæd 3580 Fe. 1, Sået 18/8, dæksæd 50 kg vinterhvede 3780 Fe. 1, Sået 18/8, dæksæd 100 kg vinterhvede 3640 Fe. 1, Sået 4/9, uden dæksæd 2220 Fe. 1, Sået 4/9, dæksæd 50 kg vinterhvede 2690 Fe. 1, sået 4/9,dæksæd 100 kg vinterhvede 2800 Fe. 1, ØKOLOGISK NYHEDSBREV

11 DECEMBER 2009 af protein i hvidkløver er problemer, der især er knyttet til de traditionelle kløvergræsblandinger. I år har frøfirmaerne lavet nogle nye blandinger, der bl.a. baseres på de nye græsarter rajsvingel og strandsvingel. De er også afprøvet. Forsøgsresultaterne ses i tabel 3. Forsøgsled A1 er et alternativ til bl. 22, og forsøgsled A2 er et alternativ til blanding 46. I rødkløverblandingerne i blok B ligner B1 en blanding 42 og B2 en blanding 45. Svingel kan producere på lavere N- mængder end rajgræs. Derfor giver rajsvingel og strandsvingel i led A, C og D et større udbytte end rajgræs. Ulempen er de lave PBV-værdier, som man dog kan minimere ved at lægge sin ensilage efter lagkageprincippet. I led B er der rødkløver i blandingerne og dermed mere kvælstof til rådighed. Derfor er der ikke den store udbytteforskel mellem græsserne. Strandsvingel ser meget interessant ud, da den giver plads til kløveren og den giver et tæt bunddække. I forsøgsblok C er der iblandet lucerne. Resultatet er som forventet: Lucerne/ hvidkløver giver samme udbytte som hvidkløver alene, men et mindre udbytte end hvidkløver og rødkløver. Cikorie, der indeholder en del vitaminer og mikromineraler, kan i en del forsøgsled iblandes uden udbyttenedgang. Tabel 3. Nye arter i frøblandinger af kløvergræs Forsøgsled Udbytte, FE AAT/FE PBV/FE Kg ts/fe Udbytte, FE PBV/FE Kg ts/fe A , ,14 A , ,17 A , ,12 A , ,17 B , ,18 B , ,19 B , ,19 B , ,19 C , ,16 C , ,19 C , ,14 C , ,2 D , ,13 D , ,15 D , ,13 D , ,19 Faktor 1 græsser 1) Almindelig rajgræs: 7 kg Calibra, 7 kg Sameba, 7 kg Maurice 2) Rajsvingel og alm. rajgræs: 12 kg Lofa, 10 Calibra 3) Strandsvingel og alm. Rajgræs: 12 kg Jordane, 10 kg Calibra 4) Almindelig rajgræs og cikorie: Calibra, Sameba, Maurice + 1,5 kg Puna Faktor 2 bælgplanter A) Hvidkløver: 3,5 kg Milo, 1,5 kg Rivendel B) Hvidkløver + Rødkløver: 2 kg Milo, 3 kg Rajah C) Hvidkløver + Lucerne: 2 kg Milo + 12 kg Pondus D) Hvidkløver + Kællingetand: 2 kg Milo + 12 kg Kilde: Landsforsøgene ØKOLOGISK NYHEDSBREV 11

12 Spot på regler en føljeton Af Jette Kjær Regler er et nødvendigt onde. De kan være vanskelige at leve med, men sikkert endnu vanskeligere at leve foruden. Med tiden er det økologiske regelsæt blevet mere og mere omfattende, og der kan derfor være behov for at genopfriske reglerne og kigge dem nærmere efter i sømmene. Der vil derfor i de kommende numre af Økologisk Nyhedsbrev blive gennemgået udvalgte økologiregler. Har du ønsker om gennemgang af nogle af økologireglerne, er du velkommen til at kontakte din lokale økologikonsulent eller kontakte redaktionen på redaktion@okolgisknyhedsbrev.dk. Den nye planlægningssæson Mange er godt i gang med næste års gødningsplanlægning, og det er derfor på sin plads at lægge ud med gødningsreglerne. Vi fik nye EU-regler pr 1. januar 2009, og de bevirkede blandt andet, at det ikke længere er tilladt at have strammere nationale særregler end EU-reglerne. De danske regler er derfor blevet ændret: der må maksimalt anvendes 170 kg total-n i husdyrgødning pr. ha harmoniareal der må maksimalt anvendes 70 kg total- N i ikke-økologisk gødning (alle typer medregnet), og der må kun anvendes de typer, der står nævnt i bilag 1 i vejledningen (se evt. bilag 1 på fvm.dk). Ikke-økologisk gødning kan fx være konventionel husdyrgødning eller vinasse. Det vil sige, at hvis man fx har 50 ha agerjord og 4 ha lav eng, og der ikke kan udbringes husdyrgødning på engen, så har man en økologisk gødningskvote på 50 ha * 170 kg N/ha = 8500 kg total-n, hvoraf de 50 ha * 70 kg N/ha = 3500 kg total-n må stamme fra ikke-økologisk gødning. Har man økologisk husdyrgødning med 4,0 kg total-n/ton til rådighed, svarer det til, at man teoretisk må anvende 170/4,0 = 42,5 tons/ha. MEN de tilladte gødningsmængder på økologiske bedrifter er reguleret af flere forskellige regelsæt. Det vil sige, at de generelle gødningsnormer også skal overholdes, og ligeså skal de generelle harmoniregler. Mange økologer vil desuden skulle tage hensyn til brancheaftalen. Gødningsnormer Alle afgrøder har en gødningsnorm (bl.a. kvælstofnorm), uanset om bedriften er økologisk eller konventionel. Ud fra Plantedirektoratets gødningsnormer bliver bedriftens samlede kvælstofkvote beregnet, og denne må ikke overskrides. Har man fx flere marker med bælgplanter og/eller pløjer flere marker med kløvergræs, bliver ens kvælstofkvote reduceret, og man kan opleve, at kvælstofkvoten er en mere begrænsende faktor end den økologiske gødningskvote. Har man fx bælgplanter med en kvælstofnorm på 0 N i 10 ha og vårsæd med en kvælstofnorm på 100 N i 40 ha, har man en samlet kvælstofkvote på 4000 kg N. Dette svarer i gennemsnit til 80 kg N/ha. Vær dog opmærksom på, at kvælstofkvoten opgøres i udnyttet kvælstof. I svinegylle med 4,0 kg total-n/ton regner man med 75 % udnyttelse af kvælstoffet (= 3,0 kg udnyttet N/ton), og der må derfor anvendes 80/3,0 = 26,6 tons/ha. Harmoniregler Efter 1. januar 2009 gælder de almindelige harmoniregler også for økologer, og det vil sige: 1,4 DE/ha gælder som hovedregel for alle bedrifter 1,7 DE/ha gælder for bedrifter med kvæg, får, geder eller hjorte, OG bedrifter, der indgår i en produktionsmæssig sammenhæng med denne type. I grove træk svarer en DE (dyreenhed) til 100 kg N, men der er dog stadig afvigelser afhængig af dyreholdets sammensætning og staldsystem. Harmonireglerne er sjældent den begrænsende faktor ved gødningsberegningen, men man skal selvfølgelig alligevel være opmærksom på, om reglerne overholdes. Brancheaftaler I forbindelse med EU-harmoniseringen af økologireglerne pr. 1. januar 2009 har flere af de økologiske organisationer, så som mejerierne og Friland A/S, indgået aftale med deres leverandører om, at der maksimalt må bruges 140 kg total-n/ha. Alle N-holdige gødningstyper indgår i beregningen. Det er også en betingelse, at bedriften har MB-tilsagn, så den er omfattet af tilskudskontrollen (5-10 % stikprøvekontrol). Brancheaftalen omfatter således alle økologiske mælkeproducenter og bedrifter, der leverer kreaturer til Friland. Reglen gælder fra det tidspunkt hvor dyrene starter omlægning. For økologiske bedrifter med svin og fjerkræ har brancherne ikke fundet det relevant at indgå aftale om at begrænse gødningsmængden yderligere. Planteavlsbranchen er indtil videre heller ikke omfattet af en aftale. Bedrifter med svin, fjerkræ og planteavl må således bruge op til 170 kg total-n pr ha harmoniareal, men er dog begrænset af harmonikravet på 1,4 DE/ha. Bedrifter med MB-tilsagn Hovedparten af de økologiske bedrifter modtager MB-tilskud og har via tilsagnet forpligtet sig til at reducere gødningstilførslen. Betingelsen om reduceret gødningstilførsel kan opfyldes på to måder: 1. Maksimalt 140 kg total-n pr. ha i gennemsnit på hele bedriftens harmoniareal eller procent af kvælstofnormerne (i udnyttet kvælstof ) for de konkrete afgrøder og arealer med tilsagn i planperioden Beregningsmetoden skal vælges forud for planperioden ved afkrydsning i fællesskemaet (enkeltbetalingsansøgningen). Økologiske mælkeproducenter og bedrifter, der leverer kreaturer til Friland, vil anvende den 1. mulighed, hvorimod øvrige bedrifter kan overveje at anvende 2. mulighed (især hvis der anvendes dybstrøelse). 12 ØKOLOGISK NYHEDSBREV

13 DECEMBER 2009 Konklusion Formålet med indlægget her har været at belyse gødningsreglerne, men fakta er nok nærmere, at man nemt bliver forvirret på et højere niveau. I praksis vil de fleste økologiske bedrifter anvende 140 kg total-n/ ha eller derunder, enten fordi de er omfattet af en brancheaftale, eller fordi de ikke kan fremskaffe mere gødning. Nedfælder. Foto: Torkild S. Birkmose, Landscentret Brancheaftale for kvæg fortsætter i 2010 Af Pernille Plantener Da de nye økologiregler trådte i kraft i januar 2009, indgik de økologiske mejerier, Friland, Økologisk Landsforening og Dansk Landbrugs Økologisektion som nævnt i forrige artikel en aftale om supplerende, skærpede regler. Reglerne kommer til at fortsætte i 2010 med en enkelt tilføjelse. Det er resultatet af et møde mellem parterne for nylig, hvor aftalen blev genforhandlet. Det nye er, at proteinafgrøder er omfattet af reglen om, at 1. omlægningsårs afgrøder kan indgå med 20 % regnet pr. dyr pr. dag. De samlede regler er herefter: 1. Forbud mod, at landmanden selv efterbehandler kreaturer over 6 måneder med antibiotikaholdig medicin. 2. Krav om adgang til løbegård/udeareal ved slutfedning på stald af tyre mellem 9 og 12 måneder. 3. Græs og lucerne fra marker i første omlægningsår kan indregnes i foderrationen med 20 % pr. dyr pr. dag - udvides i 2010 med proteinafgrøder (f.eks. ærter, lupiner, hestebønner). Græs fra permanente græsarealer kan fortsat indgå med 20 % pr. år. Disse arealer kan dermed afgræsses i en begrænset periode. 4. Max-grænsen for gødning er 140 kg total N pr. ha i gennemsnit for hele bedriften. 5. Forbud mod salg af kalve under 3 måneder til udlandet. 6. Krav til transport til slagteri og til slagtning, herunder max transporttid på 8 timer, vognen skal have skridsikkert underlag og lift, og transporten skal foregå direkte (opsamling undervejs er tilladt). I enkelte tilfælde kan der søges og gives dispensation. Det kræver, at landmand, brancheforening og forening er enige om, at der ønskes dispensation. Ansøgningen skal være begrundet og præcis i beskrivelsen af baggrund, varighed og konsekvenser af dispensationen. Den sendes til Mejeriforeningen, og der kan ventes svar efter en uge. Kilde: Mejeriforeningen ØKOLOGISK NYHEDSBREV 13

14 Økologi pas på generne Af Pernille Plantener Økologisk landbrug må stadig ikke anvende GMO i driften. Det er sund fornuft, nu hvor meldingerne løber ind om ukontrolleret spredning af de modificerede gener flere steder i verden. Økologer skal fremover forholde sig til spredningsrisikoen. GMO-presset stiger år for år. Ikke bare det politiske pres, men også det biologiske, forstået som de modificerede geners spredning. Blandt de foreløbige observationer kan nævnes: Overslæbning mellem partier af GMafgrøder og konventionelle partier forekommer og fører til GMO-forurening af sædekorn, afgrøder og foder Vildfarne planter af GM-sorter optræder som ukrudt i andre afgrøder, inkl. konventionelle sorter af samme afgrøder, og er vanskeligere at bekæmpe grundet deres herbicidresistens GM-generne er spredt i naturen og kan genfindes i vilde planter Man har fundet bakterier, der har inkorporeret GM-generne i deres arvemasse. Uhensigtsmæssig spredning af GMO I Tyskland er der fundet rester af GM-majs i konventionel majsudsæd. 22 ud af 386 prøver af majsudsæd til såning i 2009 i Tyskland viser et utilsigtet indhold af GMO. Det målte indhold svarer til, at planter pr. hektar er GMO. 11 prøver indeholder en sort, der må dyrkes i EU, men er blevet forbudt i Tyskland i april Af de 22 prøver var der også 11 prøver, der indeholder GM-sorter, der ikke er tilladt til dyrkning i EU. Nogle prøver havde et indhold af flere illegale sorter på én gang. 1 prøve indeholdt hele 5 sorter. Som oprindelseslande på majsudsæden angives Tyskland, Frankrig, Ungarn, Rumænien, Tyrkiet, Slovenien og Chile. Plantedirektoratet finder også GMO Plantedirektoratet har kontrolleret økologiske foderingredienser og foderblandinger siden I figur 1 ses fundet af GMO i økologiske foderblandinger. Koncentrationen har for de 99 % s vedkommende ligget under 0,9 %, som er grænseværdien. Fundene viser, at overslæbning ikke kan undgås. Fundene har i alle de danske tilfælde været soja. Af årsager nævnes spredning via maskiner under transport, håndtering, lagring og forarbejdning af råvarerne, afgrøderne og foderblandingerne. Firmaerne er blevet langt bedre til at undgå spredning, som det ses af den faldende forekomst fra Her skyldtes forekomsten, at der var overslæb på fabrikkerne fra en (ikkeøkologisk) produktion til den næste (økologiske). Efter 2006 skyldes fundene især, at der har været GMO-indhold i råvarerne. Det højeste indhold i en råvare var på 22 % af et parti konventionel soja. GMO mere udbredt Endnu ligger næsten alle fund altså på den rigtige side af grænseværdien. Men man kan frygte, at problemet bliver større, hvis GMO-dyrkningen bliver mere udbredt i Europa. Det bliver derfor stadig mere påtrængende, at økolandmænd, foderfabrikker og frøfirmaer forholder sig til, hvordan risikoen kan minimeres. Det vil blive et vigtigt emne i den kommende tid. Derfor holder vi fast i GMO-nej Undertiden bliver økologer og vores forbrugere anklaget for at være egoistiske og bagstræberiske, idet det fremføres, at GMO sikrer større produktion af fødevarer med bedre ernæringsmæssig sammensætning i en verden med knaphed på mad. Selvom GMO-forbuddet er sikret gennem en af- 20,0 Figur 1 17,2 Fund af GMO i økologiske foderblandinger har været faldende men er igen begyndt at stige i takt med, at dyrkningen af GM-afgrøder bliver mere udbredt. % fund med GMO i foderblandinger 15,0 11,7 10,0 6,1 5,0 4,1 1,1 1,5 2,4 0, ØKOLOGISK NYHEDSBREV

15 DECEMBER 2009 tale mellem EU-kommissionen og den internationale økologiorganisation IFOAM, er forbuddet under beskydning. I lyset af genforureningssagerne er der formentlig dem, der mener, at det er lettere at ophæve GMO-forbuddet. Adskillelsesproblematikken er dog et meget dårligt argument herfor, når GMO-sorterne i øvrigt er problematiske: Rotter har i forsøg vist dårligere helbred og nedsat fertilitet, når de fodres med GMO. Forklaring mangler, men resultaterne er faktuelle Glyphosat-resistente sorter af majs og raps har brug for sprøjtning med andre midler end glyphosat, da resistens-genet har bredt sig til ukrudtsfloraen (såkaldte superweeds) Sultne mennesker i fattige lande har ikke haft glæde af de nye sorter, da de er udviklet til i-landenes landbrug, de er dyre og fordrer tit brug af pesticider, der også koster penge Landmænd, der dyrker GM-sorter, har ikke bedre regnskabstal end med gamle sorter: Udbytterne er lavere og afsætningen hæmmet af forbrugernes skepsis Hertil kommer, at man kan tvivle på, om vi som menneskehed er modne nok til at håndtere så risikabel en teknologi? Det er producenterne af GMO, der skal levere den dokumentation, myndighederne bruger som grundlag for deres godkendelse. Hvis en virksomhed har investeret ½-1 milliard kr i at udvikle en ny sort, kan man tvivle på, om en forsøgsserie med ugunstige resultater vil blive lagt frem. Det er derfor svært at finde argumenterne for fortsat tolerance over for GMO-udviklingen, med mindre man er GM-sortsindehaver. Kilder: Økologisk Landsforening: GMO facts sheet, Plantedirektoratet og Landbrugsinfo Kom med i en staldskole og forøg din besætnings sundhed Af Erik Andersen Hvem vil ikke gerne have rigtig sunde dyr i sin stald, det vil alle selvfølgelig. Nu får du chancen sammen med andre økologiske mælkeproducenter til at forbedre din besætnings sundhed ved at deltage i en staldskole om sundhed. I et nyt veterinærforlig som er indgået mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de Radikale er der åbnet op for at benytte staldskolemodellen som en af mulighederne for at opfylde kravene om rådgivning indenfor sundhed. Målet i veterinærforliget er, at der skal ske en solid og effektiv forebyggelse indenfor sundhed i de danske husdyrbesætninger. Med det formål skal der ske obligatoriske rådgivningstiltag i besætninger over 100 køer eller 200 ungdyr. Krav om rådgivning Der bliver 3 måder at opfylde veterinærforligets krav om rådgivning. Basismodulet kan opfyldes ved enten at deltage i en staldskole eller at modtage minimum 2 årlige rådgivningsbesøg af en kvægbrugskonsulent og dyrlæge. De andre 2 moduler giver mulighed for at førstegangsbehandle og er derfor ikke aktuelt for økologiske besætninger. Kravene bliver først obligatorisk fra 2011, men hvorfor ikke sætte fokus på sundheden allerede nu. Hvad er en staldskole? En staldskole består af 5-8 deltagere, som dagligt har ansvaret for kvægbesætninger. Der bliver tilknyttet en tovholder. Deltagerne besøges min. 1 gang i et aftalt forløb på bedrifterne. Det er deltagerne, som er hinandens rådgivere og som i fællesskab sætter mål og handlinger i værk hos hinanden. Alle skal deltage aktivt og bruge deres viden ligeværdigt. Det vil sige, at alle forpligter sig til at byde ind med spørgsmål og forslag til besøgsværten. Tovholderen er den faglige person, som skal sørge for, at processen kører og holde deltagerne fast på de rammer, som er aftalt i gruppen. Som tovholdere sørger vi for: Dagsorden og materiale bliver udsendt før mødet Alle kommer til orde Holde fast i aftaler og afklare tvivl Fastholde fokus på udpegede problemstillinger Præcisere konklusionerne Tage kort referat fra møderne Rådgiveren kommer ikke som eksperten, men udelukkende som faglig person, der kan få processen til at forløbe, som det er hensigten fastsat af deltagerne. Økologerne har i mange sammenhænge været foran, når det gælder forebyggelse, og det skulle gerne forsætte. Derfor er vi i rådgivningen parat til at tage fat allerede 1 år før det bliver obligatorisk og se resultaterne før tiden. Meld dig derfor allerede nu til en staldskole. Vi lover, at du bliver begejstret sammen med dine kollegaer, og sundheden får et løft i din besætning. ØKOLOGISK NYHEDSBREV 15

16 Årets grovfoderkvalitet - hvad viser analyseresultaterne Af Aase Holmgaard Det har for rigtig mange været et rigtig godt grovfoderår, både hvad angår kvalitet og udbytter. Glædeligt er det, da buffer-kapaciteten i lagrene de fleste steder var brugt. Nedenstående tabeller viser gennemsnitskvaliteten for hhv. græsanalyserne og helsæd/majsanalyserne. Som det ses, er tørstofprocenten generelt god og ligger til den høje side. Askeindholdet er meget flot i år og vidner om, at man har lært det med jævne marker, inden man ensilerer. Manglende protein i 1. slæt Tendenser som tidligere år ses desværre også i år der mangles protein i vores 1. slæt græs, og det giver store problemer fodringsmæssigt, hvis strategien for forbrug ikke er korrekt planlagt. Dvs. 1. slæt skal gerne være grundstenen i foderrationen hele vinteren, men altid opfodret sammen med et senere proteinrigt slæt samt evt. helsæd eller majs. Kan dette praktiseres, vil der være tilstrækkeligt protein fra grovfoderet uden ekstraordinært indkøb af protein, da proteinet er høstet i både 3. og 4. slæt græs. Kvaliteten af 1. slæt er lidt dårligere end Tabel 1. Gns. analyseresultater af økologisk kløvergræsensilage i Jysk Økologi s område Græsensilage slæt 2.slæt 3.slæt 4.slæt Gns. 09 Antal analyser Kg foder pr. FE 3,07 2,97 3,30 3,14 Kg ts pr. FE 1,15 1,21 1,24 1,17 1,20 Pct. tørstof 40,9 43,3 40,9 40,8 41,6 Pct. råaske 8,2 9,2 10,4 11,8 9,1 Pct. råprotein 13,5 16,0 18,8 20,4 15,7 Pct. sukker 11,8 8,6 4,2 4,1 9,0 AAT pr. FE PBV pr. FE FK org. stof 76,8 73,6 72,2 75,2 74,6 NEL v. 20 kg TS 6,12 5,73 5,56 5,82 5,86 Tabel 2. Gns. analyseresultater økologisk helsæd (korn/ært) i Jysk Økologi s område Helsæd (korn/ært) Grønbyg Byg Bygært Ærte Antal analyser Kg ts pr. FE 1,23 1,43 1,44 1,36 Pct. tørstof 34,8 38,8 35,3 41,2 Pct. råaske 8,5 5,6 6,1 8,4 Pct. råprotein 13,6 10,7 12,1 15,4 Pct. Stivelse 0,0 22,3 20,2 9,1 AAT pr. FE PBV pr. FE FK org. stof 76,3 67,6 67,3 70,1 NEL v. 20 kg TS 5,70 5,52 5,62 5,63 normalt, men generelt er det godt. Udskydelse af slættidspunktet for at få en fordøjelighed, der bedre passer til koens fyldekapacitet og ændret malkesystem (malkerobotter), er en af årsagerne. Det sene slættidspunkt har i år givet topudbytter, men det giver desværre også lavere PBV pr. FE, så vi må blot sige, at det er svært at få begge dele. 4. slæt græs har god fordøjelighed og proteinindhold og er generelt bedre end 3. slæt. Da sukkerindholdet er ens for begge slæt, skal det for mange være 3. slæt, der fravælges til dyr, der skal producere godt. Analyserne af helsæden skuffer lige så meget, som de plejer! Gennemsnitskvaliteter af helsæd, uanset om det er rent korn eller blandinger med ærter, er ikke noget at råbe hurra for, når vi påtænker at opfodre det til f.eks. køer med god ydelse. En fordøjelighed, der giver godt 1,4 kg ts/fe gør, at afgrøden egner sig bedst i små mængder - 1-1½ FE, og kun for at bidrage med lidt struktur og fylde og dermed erstatte halmen i rationen. Helsæden har dog sin fulde berettigelse i en økologisk grovfoderproduktion, idet det er et super grovfoder til dyr, der ikke producerer, f.eks. goldkøer og kvier. Ingen af disse grupper har godt af kun at blive fodret med et sent græsslæt, der tildeler dyrene alt for meget protein, kalium og calium. Majsen skal avles af de økologer, der har arealerne og evner hertil! Majskvaliteten skuffer ikke i år, men der ses store variationer pga. manglende modenhed (stivelsesindhold) på de arealer, der er ensileret sidst. En fordøjelighed på 1,17 kg ts/fe er OK foder, der også bidrager godt med stivelse til en foderration. Det afgørende for mange er dog, om udbyttet svarer til indsatsen, da FE-prisen ellers bliver alt for høj i forhold til fodring med lidt helsæd og valset korn. Der er rundt i landet målt gode udbytter, 16 ØKOLOGISK NYHEDSBREV

17 DECEMBER 2009 men mange oplever også udbytter, der er FE/ha lavere, end det de plejer. Majs skal derfor avles på gode majsarealer og af økologer, der kan det ellers kan det blive en omkostning frem for en gevinst på bedriften. Tabel 3. Gns. analyseresultater majshelsæd i Jysk Økologi s område Majs Antal analyser 27 Kg ts pr. FE 1,17 Pct. tørstof 33,6 Pct. råaske 3,7 Pct. råprotein 8,4 Pct. Stivelse 31,4 AAT pr. FE 98 PBV pr. FE -74 FK org. stof 75,3 NEL v. 20 kg TS 6,21 NEL v. 20 kg TS 6,21 Økonomi ved grovfoderlagre Af Lars Bach Poulsen Hvad koster det at lagre og opbevare grovfoder? Det har Landscentret regnet på og er kommet med nedenstående bud ved at sammenligne fire forskellige opbevaringsalternativer. Konklusionen er, at de årlige omkostninger varierer mellem 9,4 øre/ FE og 23,2 øre/fe Grovfoderproduktionen er krumtappen i økologisk mælkeproduktion, og derfor er det nærliggende at se nærmere på omkostningerne ved lagring og opbevaring af grovfoder. De i tabellen viste beregninger er fra to modelbrug med et grovfoderbehov på henholdsvis FE og FE. Der er en lille ekstra udgift ved at lave dobbelte sider, men der kan mange gange spares tid ved tildækning og afdækning af siloen, da man har plads imellem siderne til at opbevare dæksider eller sandsække tæt på, hvor de skal anvendes. Der er rundt omkring lavet mange spændende eksempler på billigere plansiloer med dobbeltsider. Den mest udbredte er med fundablokke, hvor der støbes flere tværmure mellem siderne for at stabilisere væggen til det tryk, der kommer fra gummigeden eller traktoren, der bruges til komprimering. Der er også set eksempler med forskellige typer betonelementer, som bliver støbt sammen. Her er det utrolig vigtigt, at den færdige støbte væg opfylder kravene til silovægge. En helt anden mulighed er at lave et stort fast areal, hvorpå der kan lægges høje stakke. Et sådant areal giver et fleksibelt lager til forskellige slæt af varierende størrelser. Dette giver dog en større overflade, som der skal samles vand op fra, og det skal med i dine overvejelser. Den store faste plads kan også fungere godt sammen med nogle plansiloer som en form for bufferkapacitet. Det opsamlede regnvand skal ikke nødvendigvis blandes i gyllen. Samler man det op særskilt, må det udbringes på et bevokset areal året rundt, eller der kan etableres et sprinkleranlæg, som kan vande det ud. Her er det vigtigt, at få godkendt anlægget, så udspredningsarealet bliver stort nok. Der bør altid laves en opsamlingsbrønd svarende til en halv måneds nedbør, så udbringningen kan ske på en miljømæssigt forsvarlig måde. Når der planlægges et nyt lager, er det meget vigtigt at tænke fremadrettet. Svarer lageret også til det grovfoderlager, der er behov for om 5 eller 10 år? Hvor let er det at udbygge til en større kapacitet? Placering i forhold til fremtidige udvidelser? Adgangsveje og plads omkring siloer skal være gode. De er med til at sænke omkostningerne ved indlægning. Kilde: Aktuelt 361 Økonomi ved grovfoderlagre, Landscentret Tabel 1. Økonomi ved grovfoderlagre Grovfoderbehov FE FE Silotype Markstak Plansilo m. enkeltsider Plansilo m. dobbeltsider Siloposer Markstak Plansilo m. enkeltsider Plansilo m. dobbeltsider Samlede omkostninger (øre/fe) 9,4 12,4 13,9 22,8 9,4 14,7 15,8 23,2 Siloposer Kilde: Landsforsøgene ØKOLOGISK NYHEDSBREV 17

18 Det økologiske klima Af Pernille Plantener I disse dage rulles den røde løber ud i København, når verdens statsledere skal til klimatopmøde. Klimaet har fuldt berettiget overtaget dagsordenen i hele verdens bevidsthed. Det stof, der nu former engagementet i vores klima, er det samme, som førte til økologiens fremvækst i 80 erne: Bekymringen for vores sundhed og miljøet, i 90 erne suppleret med bekymringen for husdyrvelfærden. Økologien er ikke fuldendt. Den er undervejs med retning mod stadig større opfyldelse af de økologiske idealer, oprindeligt beskrevet i Landsforeningen Økologisk Jordbrugs avlsgrundlag fra 1980 erne (se faktaboks). Avlsgrundlaget er ikke længere en forpligtende del af regelsættet. Ikke desto mindre udtrykker det stadig (i min optik) det bedste bud på nogle af de fyrtårnsagtige principper, vi skal styre efter for at sikre, at der er en mindst ligeså frodig jord til vores efterkommere som den, vi har råderet over. Tiden er efter alt at dømme nu moden til, at visionerne i pkt. 3, pkt. 4 og pkt. 6 kan udmøntes i målsætninger og handling. Viden og gøren Det handler om drivhusgasser og at nedsætte udledningen af dem. Det gøres gennem følgende 3 indsatsområder: Nedsæt udslippet af drivhusgasser fra mark og stald Spar på energiforbruget Forbrug og producér selv vedvarende energi Dyrkningsdelen omfatter dels binding af mere kulstof i jorden gennem bl.a. sædskiftet, og dels reduktion af lattergasudledning. Lattergas er en drivhusgas, der er 300 gange så virksom som CO2, og den kan frigives i forbindelse med omsætning af kvælstof i jorden. Tab af kvælstof gennem gødningslagre skal også reduceres mest muligt. Energiforbruget kan reduceres ved kritisk gennemgang af alle rutiner omkring transport, jordbearbejdning, opvarmning og nedkøling. Og endelig kan man producere energi gennem vedvarende energikilder, og man kan gå med i et biogasinitiativ. Svensk initiativ I Sverige har den svenske kontrolinstans KRAV meddelt, at de er på vej med en udvidelse af de eksisterende regler indenfor væksthuse, mælkeproduktion og planteavl. Fra 1. januar 2010 skal 80 % af energiforbruget i væksthuse over 200 m2 stamme fra vedvarende energi eller overskudsvarme med mindre de har et lavt energiforbrug. Der skal udarbejdes grønne regnskaber, og der er regler for isolering af vinteropvarmede huse. Der vil være en overgangsordning på 3 år. I løbet af 2010 skal husdyrreglerne revideres, og her vil der komme klimaregler for mælkeproduktion. De er ikke beskrevet endnu men forventes at omhandle håndtering af staldgødningen samt krav om lokalproduceret foder. I 2011 er planteavlen planlagt at skulle følge efter, bl.a. med krav til anvendelsen af lavbundsarealer, og i 2012 forventes krav til forarbejdningssektoren. 1. At arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte sig af de lokale ressourcer 2. At bevare jordens frugtbarhed 3. At undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis 4. At fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur 5. At producere fødevarer af optimal næringsmæssig kvalitet 6. At reducere jordbrugets forbrug af fossile brændstoffer 7. At arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget 8. At give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov 9. At gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller 18 ØKOLOGISK NYHEDSBREV

19 DECEMBER 2009 Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau I Danmark er vi ikke begyndt at tale regler endnu. Der er imidlertid flere initiativer på vej, der skal løfte det økologiske landbrugs klimaprofil. Såvel Landscentret som Økologisk Landsforening har i flere år indsamlet viden i samarbejde med forskningsinstitutionerne, og anbefalingerne begynder at tage form. I en 3-årig periode fra 2010 lægger 15 økolandmænd ejendom til et jysk/ sjællandsk samarbejde med titlen Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau. Igennem dette projekt vil vi få viden om, hvilke tiltag, der effektivt reducerer udledningen af drivhusgasser, og hvordan de fungerer i praksis. Derfra er vejen til en reduktion af det økologiske landbrugs klimabelastning lige frem. Én jord, én menneskehed, ét klima og to festivaler Mens klimatopmødet fylder København med internationale toppolitikere, har byen også tilbud til den ydmyge klimaentusiast. Øksnehallen lægger fra december hus til en folkelig klimamesse, hvor man både kan opleve faglig debat, workshops, klimavenlig underholdning og et stort gallashow. Messens budskab er, at uanset, hvad politikerne beslutter, er der en masse mennesker verden over, der gør noget konkret for at løse klimaproblemerne. Udstillerne på messen er kommuner, NGO'er og innovative virksomheder fra hele verden, som fremviser klimavenlige produkter og handlingsplaner. Også økologisk landbrug er repræsenteret gennem et samarbejdsinitiativ. Læs mere på www. okoklima.dk og Initiativet Klimabundmøde med titlen Windows of Hope er en festival med en lang række møder, forestillinger og andre events, som enhver kan deltage i. I dagene december bliver emner som demokrati, social bevidsthed, økologi, økologisk byggeri og vedvarende energi behandlet. De fleste events foregår på Christiania, men også bl.a. Rådhuspladsen og Kødbyen lægger fliser til. Læs mere på www. klimabund.dk og benyt lejligheden til at blive ladet op med håb og inspiration. Kilder: og Krydsoverensstemmelseskrav med flest sanktioner Af Susanne Kjær-Hansen FødevareErhverv har udsendt en liste med de krydsoverensstemmelseskrav, der har givet flest sanktioner og dermed større eller mindre træk i enkeltbetalingsstøtten de seneste 3 år. Alle år er det krav 2.2, 'Indberetning af kvæg og flytninger samt førelse af besætningsregister', der har givet flest sanktioner. Dernæst følger kravet om 2 m dyrkningsfri bræmmer ved udpegede vandløb og søer og det meget brede miljøkrav om konstateret eller potentiel forurening af jord og grundvand. Flere krav Antallet af krydsoverensstemmelseskrav er blevet udvidet fra 38 krav i 2005, 53 krav i 2006, 113 krav i 2007 og 2008 til 117 krav i I samme tidsrum er også antallet af kontrollerede producenter steget. Den kedelige statistik over resultatet af kontrollerne viser, at hver tredje i 2008 har resulteret i støttefradrag, hvor det i 2005 kun var hver Om det skyldes, at det efterhånden er mere end svært at holde styr på de mange regler eller, at kontrolmyndighederne er blevet mere nidkære, er uvist. Kilde: FødevareErhverv Tabel 1. De 10 krydsoverensstemmelseskrav, der hyppigst overtrædes KO-krav Afgjorte sager m. sanktion Indberetning af kvæg og flytninger samt førelse af besætningsregister m. bræmmer langs naturlige vandløb og søer Stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund Alle landbrugsdyr, tilsyn Journaler til dyr og fødevarer Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker Kalve, arealkrav og enkeltbokse Opbevaring af fast husdyrgødning Alle landbrugsdyr, vand foder og andre stoffer Veterinære lægemidler ØKOLOGISK NYHEDSBREV 19

20 Etagesystemer i økologisk ægproduktion Af Niels Finn Johansen, Landscentret, Fjerkræ Næsten alle nuværende økologiske æglæggerstalde er indrettet med en kombination af strøelsesareal og kummeareal som vist på figur 1. Dette system fungerer i de fleste sammenhænge udmærket, men der er især ét problem med dette system, - der er en meget stor ammoniakemission fra sådanne stalde. Tabet af ammoniak til staldluften, og det omgivende miljø skyldes, at gødningen opbevares i staldrummet i hele produktionsperioden, d.v.s. mere end et år. Krav om reduktion af ammoniakemmission Hvis økologiske ægproducenter med mere end 75 dyreenheder fremover vil udvide produktionen, vil det være et miljømæssigt krav, at ammoniakemissionen fra udvidelsen er ca. 38 % lavere end tidligere norm for økologisk ægproduktion. Kravet har været gældende siden 1. januar For at opnå denne reduktion i ammoniakemissionen er det nødvendigt at etablere teknik i stalden, som løbende kan fjerne gødningen fra stalden. Det kan gøres ved at sætte gødningsskrabere under kummen eller, endnu bedre, ved at udskifte kummen med et etagesystem. Etagesystemer Som navnet siger, er der tale om et system, hvor hønerne kan bevæge sig frit mellem flere etager (figur 2). Under hver etage findes et gødningsbånd, som transporterer gødningen ud af huset. Reglerne for hønsehold i etagesystemer er defineret i EU-Direktivet om Beskyttelse af æglæggende høner, og implementeret i Danmark Justitsministeriets Bekendtgørelse 533 af samme navn. I den danske bekendtgørelse fastslås, at der i sådanne systemer max må være 3 etager og, at der max må være 9 høner pr. m2 nytteareal og max 18 høner pr. m2 gulvareal. I både EUdirektivet og den danske bekendtgørelse Figur 1. Det almindeligt anvendte kummesystem, tværsnit af stald. Landscentret, Fjerkræ 2009 Figur 2. Tværsnit af en økologisk æglæggerstald udstyret med Combo-2 etagesystem. Der er seks høner pr m2 nytteareal og 8,4 høner pr. m 2 gulvareal. Landscentret, Fjerkræ ØKOLOGISK NYHEDSBREV