DIÆTISTEN DE STUDERENDE HAR ORDET. Kost & ADHD - er der en sammenhæng? Læs mere på side 9. Samarbejde på tværs af faggrupper Læs mere på side 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN DE STUDERENDE HAR ORDET. Kost & ADHD - er der en sammenhæng? Læs mere på side 9. Samarbejde på tværs af faggrupper Læs mere på side 13"

Transkript

1 Nr Oktober årgang DIÆTISTEN DE STUDERENDE HAR ORDET Kost & ADHD - er der en sammenhæng? Læs mere på side 9 Samarbejde på tværs af faggrupper Læs mere på side 13 Type-1-diabetes og kulhydratkvalitet Læs mere på side 15

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Redaktør Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr oktober 2009 (udkommer december 2009) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE TEMA Diætbehandling af kvinder med PCOS 5 Kost & ADHD er der en sammenhæng? 9 Samarbejde på tværs af faggrupper 13 Typ-1-diabetes och kolhydratkvalitet betydelse och möjligheter 15 Træning og diætbehandling i rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom 20 Projekt Småtspisende beboere på plejehjem et interventionsprojekt med måltidspiloter. 24 Klinisk diætiststuderende i praksis 26 Vejledning af klinisk diætiststuderende i klinikken 28 Vægtstop-rådgivning 31 UDEFRA Klinisk diætist løb med Astma-Allergi Forbundets posterpris 32 FRA ADVOKATEN 33 FRA BESTYRELSEN 34 MØDE- OG KONGRESKALENDER 35 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Viggo Rothes Vej 23, 2920 Charlottenlund. Tlf / Næstformand Mette Pedersen. Jagtvej 65, 2.tv., 2200 København N. Tlf Øvrige medlemmer Anne Marie Beck. Frødings Allé 13, 1., 2860 Søborg. Tlf / arbejde Dorthe Wiuf Nielsen. Sjællandsgade 45, 3. tv., 2200 København N. Tlf / arbejde / Kirsten Petersen. Hochstrasse 3, DE Flensburg, Tyskland. Tlf / arbejde Line Rosgaard Kristensen. Østervang 28, st. th., 8840 Rødkærsbro. Tlf Margit Oien Nielsen. Hybholtvej 16, 9352 Dybvad. Tlf / arbejde Suppleant May-Britt Riggelsen. Sønderport 38 A, 1., 6200 Aabenraa. Tlf / arbejde / Lonneke Hjermitslev Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Tlf / arbejde REGIONSFORMÆND/NÆSTFORMÆND REGION HOVEDSTADEN. Formand Dorthe Lindschouw. Mørups Allé 21, 2650 Hvidovre. Tlf Regionsnæstformand Camilla B. Nielsen. REGION SYDDANMARK. Formand Helene Andresen. Farverhus 71, 6200 Åbenrå. Tlf / arbejde REGION NORDJYLLAND. Formand Lonneke Hjermitslev. Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Regionsnæstformand Janne Møller. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Velkommen til de studerendes blad! Ginny Rhodes Formand Hvorfor nu det med de studerende, kunne man spørge og svaret er, at studerende altid er vigtige for en hvilken som helst faggruppe, da de bliver til de nye kollegaer, man møder ude på arbejdspladserne. Men for os diætister er det særlig vigtigt, fordi vi er med til at uddanne de studerende via deres praktikforløb. Og derfor har der altid været en stor interesse, både for de studerende og selve uddannelsen, blandt diætister. Vi har derfor indbudt de studerende på alle tre uddannelsessteder til at levere materiale til bladet her. Oplægget har været at give mulighed for at beskrive, hvordan studerende oplever uddannelsen til diætist og deres ønsker til fremtiden herunder, hvad der sker lige nu inden for faget og i praktikdelen. Gerne faglige artikler, der kan vise, at diætister arbejder evidensbaseret på baggrund af videnskabeligt arbejde, men ligeså gerne om praktiske erfaringer, tanker om studiet og vores autorisation, hvordan samfundet ser på diætister og vores arbejde ja, alt hvad der kunne give os et indblik i, hvordan uddannelsen foregår, og hvordan det er at være studerende. Resultatet er en række artikler, der nok mest giver udtryk for det faglige arbejde, de studerende involveres i og spændende er det! Det understreger, at fagligheden fylder meget for vores faggruppe, men skribenterne giver også udtryk for et stærkt ønske om, at vi som faggruppe også får mulighed for at bruge al den viden, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi må desværre konstatere, at det ikke altid er tilfældet, ligesom vi også må konstatere, at det ikke nødvendigvis er os med den ernæringsfaglige uddannelse, der får lov til at sætte dagsordenen. Det skyldes selvfølgelig mange forskellige forhold, der ikke alle er påvirkelige, men en grundig, faglig velfunderet uddannelse må være udgangspunktet for at kunne gøre sig gældende. Derfor følger vi også interesseret med i arbejdet med at revidere den nuværende uddannelsesbekendtgørelse og arbejdet med at nå frem til en fælles studieordning for alle uddannelsessteder, der udbyder vores professionsbacheloruddannelse. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at revidere uddannelsen og kun udbyde tre specialelinjer, hvor klinisk diætetik vil være den ene. Vi håber derfor, at man nu vil benytte muligheden til at tydeliggøre forskellene inden for de forskellige specialelinjer og dermed medvirke til, at de studerende står bedre rustet, når de efter endt uddannelse søger arbejde. Det skylder vi dem. Og det vil være en stor hjælp for arbejdsgiverne at få beskrevet forskellene i timetal indenfor de forskellige områder, der undervises i, og hvad fokus er for de enkelte specialelinjer. Som diætisternes fagforening vil FaKD fortsat følge med i uddannelsen på sidelinjen, så vi kan hjælpe vores studerende bedst muligt. Kan vi ende med en tydeliggørelse af, at vi uddanner studerende, der arbejder med madproduktion (cateringledelse), sundhedsfremme og forebyggelse over for raske (human ernæring) eller forebyggelse og behandling af syge (klinisk diætetik), så vil det blive nemmere for alle at forstå, hvad vores kompetencer er hver især. Vi siger tak til de studerende på Ankerhus/University College Sjælland, Via University College Århus og Suhrs/ professionshøjskolen Metropol og deres respektive uddannelsesledere for at gribe bolden og være med til at forme vores blad denne gang. Velkommen. Og god læsning til alle! Diætisten nr Leder 3

4 Når du har mistanke om komælksallergi, stol på Neocate som en hurtig og sikker hjælp til at stille diagnosen. Produceret med 100 % ikke allergifremkaldenderemkalde aminosyrer. Neocate hjælper med at eliminere konfuse resultater, der kan komplicere diagnosen, på kun 3-14 dage. Se forskellen inden for 3-14 dage For hurtig symptomlindring og tidlig diagnose, start med Neocate. Nutricia A/S Rørmosevej 2A, 3450 Allerød Telefon

5 Af Louise Rostgaard Schmidt, bachelor i socialvidenskab, klinisk diætetik studerende, 7. Semester, SUHRS Seminarium Diætbehandling af kvinder med PCOS Louise Rostgaard Schmidt Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) karakteriseres bl.a. af abdominal fedme, insulinresistens og infertilitet, og mange har det metaboliske syndrom eller, er i risiko for at udvikle det. Det metaboliske syndrom er ikke en sygdom, kliniske diætister undervises i endnu, og ofte betragtes patienterne i klinikken som overvægtige eller type 2 diabetikere (T2D). Det vides endnu ikke, hvilken diæt, der er den mest hensigtsmæssige i behandlingen af syndromet. Omkring pct. af kvinder verden over har polycystiske ovarier (PCO), og lidt mindre end halvdelen af disse har PCOS. Det er højst sandsynligt den mest almindelige endokrine forstyrrelse hos kvinder, samtidig med, at syndromet stadig ikke er entydigt defineret (1). I 2003 opstilledes tre diagnostiske kriterier, hvoraf to skal være opfyldt for at få diagnosen PCOS (1,4). Tabel 1. Symptomer på syndromet kommer meget forskelligt til udtryk, og der er således tale om en heterogen patientgruppe. Oligo- eller anovulation pga. ovarie dysfunktion opleves hyppigt. Dette forårsager fertilitetsproblemer hos mange. Desuden ses tendens til vægtøgning, herunder abdominal fedme, fulgt op af problemer med at tabe sig. Der er hos mange desuden tendens til maskulin behåring (hirsutisme), acne, hårtab/pletvis skaldethed (alopeci) og mørke hudpletter (nigricans acanthosis). Disse symptomer er alle tegn på hyperandrogenisme, altså forhøjet niveau af mandlige kønshormoner i blodet. Ved blodprøver ses desuden næsten altid insulinresistens. Symptomer af mere subjektiv art er træthed, hovedpine, hedeture, sukker-narkomani, manglende evne til at mærke mæthed og søvnproblemer (2,3,4). Kvinder med dette syndrom er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme, hvilket bl.a. ses ved, at ca. 43 pct. af kvinder med PCOS opfylder kriterierne for det metaboliske syndrom. Dette er to gange flere end raske alderssvarende (1). Ætiologi Patogenesen er multifaktoriel, idet der både er tale om genetisk prædisposition og miljømæssige faktorer. Miljømæssige faktorer omhandler især dårlig ernæring for disse patienter, ofte for meget fedt, hvidt brød og sukker, og manglende fysisk aktivitet (2). Genetisk prædisposition handler især om større tendens til overvægt, hyperandrogenisme og insulinresistens. Undersøgelser viser, at kvinder med PCOS er prædisponeret for overvægt, hvilket understøttes af, at normalvægtige kvinder med PCOS begrænser deres energiindtag ift. raske normalvægtige for at undgå vægtøgning (2,3). Flere undersøgelser peger i retning af, at 2/3 af kvinder med PCOS er overvægtige, og overvejende i form af abdominal fedme. Hos normalvægtige med PCOS ses ligeledes tendens til visceral fedtaflejring, der kan udvikle sig til forstyrrelser i glukose- og fedtmetabolismen (2,3). Tabel 1. Kliniske kriterier for PCOS A. Oligo- eller anovulation B. Kliniske og/eller biokemiske tegn på hyperandrogenisme C. Minimum 1 polycystisk ovarie (minimum 12 follikler på 2-9 mm i diameter og/eller ovarie volumen >10 ml) Diætisten nr Tema - Grunduddannelse 5

6 Figur 1. Insulinreceptorkaskaden (5) Insulinresistens Omkring 80 pct. af kvinder med PCOS er insulinresistente med kompenserende hyperinsulinæmi (3). Årsagen til insulinresistens er ikke fuldt ud klarlagt, ej heller, om insulinresistens eller PCOS kommer først. Dog peger forskningen i retning af to årsager, der forårsager mindre insulinfølsomhed i muskel- og fedtvæv. Insulin overfører gennem insulinsignalkaskaden det ekstracellulære insulinsignal til et intracellulært signal. Første problem er, at der hos kvinder med PCOS forekommer en højere grad af hæmning af insulinreceptorerne (insulinresistens) (2). Inde i cellen findes glukosetransportør 4, GLUT-4, der fungerer i insulinfølsomt væv. Denne er det sidste led i insulinsignalvejen, der fører til øget insulinstimuleret glukoseoptagelse i celleoverfladen (6). Andet problem er, at der er færre GLUT-4, glukose transportører til stede i muskel- og fedtvæv, hvilket nedsætter glukoseoptaget (den blå pil i figur. 1) og forårsager øget insulinniveau i blodet (4). Figur. 1. Hyperandrogenisme Insulinresistensen rammer især muskel- og fedtvæv, hvorimod bl.a. ovarier og lever er selektivt insulinsensitive. Figur 2. Hos kvinder med PCOS er ovarierne mere effektive til at konvertere androgene forløbere til testosteron. Dette forårsages af et ændret forhold mellem to hormoner; det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH). Man taler om, at deres LH/FSH ratio er forhøjet. Dette medfører forhøjet androgen biosyntese i ovarierne (2). I leveren sker der desuden mindre syntese af sex hormone binding globulin (SHBG), der transporterer testosteron rundt i blodet, og med mindre af proteinet og med større produktion af testosteron fra ovarierne, er resultatet højere niveau af frie androgener (3). PCOS og diætetisk behandling Med udgangspunkt i insulinresistens viser megen forskning, at selv et beskedent vægttab kan give forbedringer af metaboliske abnormaliteter. Hvordan dette vægttab bedst opnås og bevares, er der dog ikke enighed om (8). Makronæringsstofsammensætningen er omdiskuteret, og to forskellige diætsammensætninger vil diskuteres her. Figur 2. Virkning af insulinresistens (7) 6 Tema - Grunduddannelse Diætisten nr

7 Behandling via diæt til type 2 diabetikere Behandlingen kan ligge op af diætbehandling til type 2 diabetikere (T2D). Denne diæt er standard i mange lande (1), dog ikke i Danmark, hvor rammeplanen for behandling af PCOS-patienter endnu ikke er offentligtgjort. Formålet er at opnå og opretholde et nær normalt blodglukoseniveau, at opnå og opretholde en normalisering af lipidniveau og blodtryk og at opnå og opretholde en acceptabel vægt, hvilket hos overvægtige ofte vil dreje sig om en vægtreduktion på omkring pct. Makronæringsstofsammensætningen er 55 E% kulhydrat, 30 E% fedt og 15 E% protein (9). Anden makronæringsstofsammensætning? Forskellen mellem T2D og PCOS handler bl.a. om det høje niveau af androgener i blodet, og hvordan dette manifesterer sig fysisk hos patienterne som gener (3). Tanken er at erstatte en del af kostens kulhydratindhold med et andet makronæringsstof, og dermed give en mindre postprandiel blodglucosestigning. Dette er forårsaget af, at kosten har et lavere glykæmisk load (2). Kulhydratomsætningen, og hermed produktionen og udskillelsen af insulin, bliver herved lavere, og ovarierne bliver ikke stimuleret til at producere så mange androgener. Hvis fedtindtaget sættes markant op på bekostning af kulhydrat, vil det have negative effekter på blodlipiderne low density lipoprotein (LDL) og triglycerid, fedtmassen og taljeomkredsen. Ved højere proteinindtag på bekostning af kulhydrat kan det modsat have fordele ift. vægttab og insulinresistens (2). viser på flere områder forskelligartede resultater. Forskningen besværliggøres bl.a. af, at endokrine eller metaboliske ændringer ikke kun kan tilskrives diæten, hvis der også har fundet vægttab sted i studierne, idet vægttab i sig selv påvirker insulinresistensen, mindsker hyperinsulinæmien, nedsætter mængden af frit testosteron og forhøjer SHBG niveauet (2,3), hvilket desuden giver mere regelmæssig ovulation. Et vigtigt spørgsmål er, om kvinder med PCOS kun kan tåle en lille mængde kulhydrat ift. T2D, og om en proteinrig diæt i særlig grad kan påvirke niveauet af androgener. Dette findes der dog ikke svar på endnu. Det mest klare resultat fra litteraturgennemgangen viser, at en proteinrig diæt påvirker taljeomfanget, og dette påvirker ligeledes kroppens insulinresistens i en gunstig retning. Selvom mange forsøg peger i samme retning, kan forskningen endnu ikke validere en proteinrig diæt, selvom den måske ville være gavnlig. Som situationen ser ud nu, er energirestriktion stadig vigtigere end makronæringsstofsammensætningen (1). Af denne årsag vurderer forfatteren, at patienterne på nuværende tidspunkt skal vejledes som type 2 diabetikere. Dog skal vi være opmærksomme på, hvad forskningen viser i fremtiden, da det er et område i stor udvikling. Forfatteren skriver i foråret 2010 sit bachelorprojekt om samme emne. Proteinrig diæt En proteinrig diæt kan have forskellig energifordeling, afhængig af hvilken undersøgelse der er tale om. Et nyere dansk forsøg opnåede følgende fordeling: 26 E% protein, 33 E% fedt og 41 E% kulhydrat (3). En proteinrig diæt, sammenlignet med en kulhydratrig diæt, kan have fordele som vist i Tabel 2.: Tabel 2. Kliniske kriterier for PCOS Et større vægttab bl.a. pga. en større måltidsinduceret termogenese Større tab af fedtmasse pga. højere grad af fedtoxidation Større bevarelse af kroppens fedtfri masse pga. en positiv nitrogen-balance Større reduktion i taljeomkreds (dvs. reduktion i mængden af abdominalt fedt) Halkier og Søe Christoffersen diskuterer i deres studie disse nyeste forskningsresultater dybtgående, og litteraturen på området Referencer 1. Kovacs, G. & Norman, R. Polycystic Ovary Syndrome, New York, Cambridge University Press, Søe Christoffersen, M. Dietary Treatment of Polycystic Ovary Syndrome, Frederiksberg, Department of Human Nutrition, The Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark, Halkier, K. Dietary Treatment of Polycystic Ovary Syndrome, Frederiksberg, Department of Human Nutrition, The Royal Veterinary and Agricultural University, Udengaard, H. Polycystisk ovariesyndrom fakta, artikel til PCOS/Polycystisk-ovariesyndrom-fakta/ (hentet d ) 5. How insulin works, Beta Cell biology Consortium, (hentet d ) 6. Hilsted, J., Borch-Johnsen, K. & Christiansen, J. S. Diabetes, København, Munksgaard Danmark, Rungby, J. PCOS set fra en endokrinologisk afdeling, temaartikel til PCOS/PCOS-set-fra-en-endokrinologisk-afd/ (hentet d ) 8. Hessov, I. Klinisk Ernæring, København, Munksgaard Danmark, Schelde, B. et. Al. Diætbehandling ved type 2 diabetes (voksne), Foreningen af Kliniske Diætister, København, 2001 Diætisten nr Tema - Grunduddannelse 7

8 Hvem sikrer, at dine små patienter kommer godt fra start? Hos Simonsen & Weel sikrer vores kliniske diætister den optimale opfølgning, når din patient udskrives med sondeernæring eller ernæringsdrikke: Simonsen & Weels diætist-team har mange års erfaring fra både institutioner og private over hele landet Vi har stor erfaring med at vejlede og afhjælpe de komplikationer, der måtte opstå undervejs Simonsen & Weel sikrer, at både børn og voksne kommer godt fra start, når de har brug for ernæringstilskud eller sondeernæring Er du interesseret i at høre mere eller ønsker du materiale tilsendt, er du meget velkommen til at kontakte en af vores diætister: Region Sjælland Region Hovedstaden Region Nord- og Midtjylland Region Syddanmark Ditte Møller Nielsen Carina Lütken Pia Overgaard Bjørn Heidi Kristiansen Mobil: Mobil: Mobil: Mobil:

9 Af Lotte Gerdes, journalist og aut. klinisk diætist, Favrskov kommune. Dimitteret fra VIA-University College i Århus februar 2009 Kost & ADHD er der en sammenhæng? Lotte Gerdes Der har gennem tiden været fremsat en række teorier om sammenhænge mellem kost og ADHD-symptomer. Med baggrund i et bachelorprojekt omhandlende Kost & ADHD, beskriver artiklen, hvorvidt der er evidens for en sammenhæng mellem kost og ADHD herunder, om specifikke diæter og kosttilskud har effekt på kernesymptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet hos børn med ADHD; samt om der er hidtil oversete diætetiske problemstillinger, der kan danne grundlag for nye arbejdsområder for kliniske diætister. Ca børn i DK med ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD), der betyder vanskeligheder med hensyn til opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, er den mest udbredte neurologiske lidelse blandt børn, og ses hos ca. 4-7 pct. af alle skolebørn (1). Prævalensen svarer til, at der sidder et barn i hver skoleklasse med ADHD (2). Førstevalg af behandling er centralstimulerende medicin, der har en række kendte bivirkninger som mavesmerter, søvnbesvær og appetitløshed. Bivirkningerne er ofte forbigående, bortset fra appetitnedsættelse, der i mange tilfælde er vedvarende, med vægttab, vækstproblemer og generel mistrivsel til følge (1). Som følge heraf anbefales ifølge referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD, at væksten monitoreres løbende, hos børn der er i medicinsk behandling (1). Udbredt brug af alternativ behandling Selvom pct. af de medicinerede børn med ADHD responderer positivt på behandling med bl.a. centralstimulerende medicin (3), er det velkendt, at der eksisterer en høj grad af bekymring hos forældrene, dels på grund af bivirkninger her og nu, dels på grund af manglende data for langtidsbivirkninger af psykofarmaka. Dette anses for en af hovedårsagerne til, at alternativ behandling med kost er udbredt blandt forældre til børn med ADHD (4). Op mod 64 pct. af forældrene opsøger alternative metoder, hvoraf diæt, vitaminer og mineraler indtager førstepladsen (5-6). I Danmark er det blandt andet ernæringsterapeuter, der anbefaler diæter og specifikke kosttilskud med det formål at undgå eller forbedre ADHD-symptomer (7). Modstridende resultater Den videnskabelige litteratur om en sammenhæng mellem kost og ADHD er omfattende. Resultaterne er imidlertid modstridende og fremkommer på baggrund af svage forsøgsdesigns og store metodemæssige problemer. Det er fundet, at en undergruppe af børn responderer negativt på indtag af enkelte eller flere kunstige farvestoffer (8). Der er imidlertid ikke fundet en sammenhæng mellem børn, der responderer negativt, og diagnosen ADHD, og dermed heller ikke belæg for at anbefale alle børn med ADHD at udelukke farvestoffer fra kosten. Ligeledes er der ikke evidens for, at den såkaldte Feingold diæt - der udelukker både farvestoffer, aromastoffer og naturlige salicylater - afhjælper hyperaktivitet hos børn med ADHD (9-10). Det kan ikke udelukkes, at der findes en mindre gruppe af børn med ADHD, hvis hyperaktivitet forværres som følge af indtag af specifikke fødevarer. Men det har endnu ikke været muligt at finde objektive mål og metoder til at identificere, hvilke børn med Diætisten nr G Tema - Grunduddannelse 9

10 ADHD, der responderer, samt hvilke fødevarer og doser, de reagerer negativt på. Modsat hvad mange forældre tror, er der heller ikke evidens for, at der skulle være en kausal sammenhæng mellem hverken sukker eller sødestoffet aspartam og ADHD (11-17). Med hensyn til kosttilskud er der ikke belæg for at anbefale megadoser i form af B og C vitaminer (18-19); ligesom det ikke er sandsynliggjort, at børn med ADHD specifikt har lavt niveau af jern, zink eller magnesium (20-26); endsige at tilskud kan forbedre kernesymptomer ved ADHD. Da man imidlertid ikke kan udelukke, at børn med ADHD kan have lav status af jern og zink som følge af eventuel appetitløshed og lavt energiindtag, kan det anbefales at få målt dette hos egen læge. Sidst, men ikke mindst, har de nuværende randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT er) over polyumættede fedtsyrer ikke været overbevisende, i forhold til at forbedre kernesymptomer ved ADHD. Siden 2000 er der publiceret syv RCT er, der har undersøgt effekt af fiskeolie på ADHD- eller ADHD-lignende symptomer. Tre af studierne undersøgte n-3 på børn med diagnosen ADHD (27-29). Resultatet var ingen signifikant effekt af n-3 eller kombination af n-3/n-6 på ADHD-symptomer. Fire af studierne undersøgte fiskeolie på børn uden ADHD-diagnose (30-33). To af disse studier havde delvis positivt resultat. Alternative behandlere henviser primært til ét af disse to studier - det såkaldte Durham-trial (31) - der testede fiskeoliekapsler af mærket Eye-Q på børn med indlæringsvanskeligheder (DCD). Eye-Q er siden blevet markedsført som virkningsfulde på linie med medicin og uden bivirkninger, specifikt til børn med ADHD. Dette til trods for, at der siden er gennemført et lignende studie på børn med ADHD dog uden at kunne replikere de positive resultater (29). Selvom nogle enkeltstudier har vist potentiel og positiv effekt af diæt eller kosttilskud på kernesymptomer hos børn med ADHD, er der altså ikke på det nuværende videnskabelig evidens for en sammenhæng mellem kost og ADHD, og dermed ikke grundlag for at anbefale nogen form for diæt i behandlingen af børn med ADHD. Tværtimod er restriktive diæter en byrde for familien de er komplekse at gennemføre, dyre, kan være socialt invaliderende, og ikke mindst skadelige på grund af risiko for fejl- og underernæring. Diætetiske problemstillinger Derimod er der ernæringsmæssige problemstillinger der gør, at børn med ADHD er i øget risiko for at udvikle fejl- og undernæring. Dels er der føromtalte medicinsk inducerede appetitløshed; dels er der vanskeligheder relateret til kernesymptomerne uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet; og dels har børn med ADHD grundlæggende sensoriske vanskeligheder. Selve det at spise er en daglig udfordring, fordi måltidet er en af de situationer, hvor kernesymptomerne ved ADHD kommer til udtryk på én gang i form af vanskeligheder med at sidde stille, vente på tur, hæmme sine impulser, planlægge hvad og hvor meget, man vil spise, overskue, hvad der er start og slut på måltidet, styre sin motorik, føre en samtale, lytte til og være sammen med andre. Nogle børn har desuden så dårlig fin- og mundmotorik, at det kræver høj grad af træning at lære at spise pænt (2). Stram rutine og fast struktur i hverdagen er principper, som børn med ADHD har stor gavn af, og det er principper, der også gælder i spisesituationer, ligesom de har lettere ved at forstå og fastholde information som præsenteres visuelt, end information der formidles via det talte sprog. Visuel baseret støtte, hvor man konkretiserer forløb ved hjælp af billeder, fotos, piktogrammer og skrift, er dermed hjælp til selvhjælp og med til at selvstændiggøre barnet, så det kender indhold, rækkefølge og handlemuligheder i en given situation (34). Børn med ADHD har desuden grundlæggende en svag sanse - regulering, der bl.a. kommer til udtryk ved manglende eller svag fornemmelse for sult og mæthed. Det betyder, at de ofte glemmer at spise, med øget irritation og forstærket koncentrationsbesvær til 10 Tema - Grunduddannelse Diætisten nr

11 følge. At de først mærker sulten, når det er for sent, kan medføre, at de i højere grad vil være tilbøjelige til at vælge hurtige og nemme løsninger til at stille sulten, eksempelvis i form af kulhydratrige måltider, hvis de selv får lov at bestemme. Den svage fornemmelse for mæthed kan betyde, at de forlader måltidet for hurtigt, eller at de tværtimod ikke stopper med at spise, før maden sidder i halsen (2). Således er der behov for diætetisk vejledning til familier og institutionspersonale, med særligt fokus på ernæringsterapi ved nedsat energiindtagelse; samt vejledning i at strukturere kosten og skabe optimale rammer omkring måltidet, så barnet spiser, eksempelvis ved hjælp af visuelle støttesystemer, der skaber overblik, struktur og sammenhæng i spisesituationer. Referencer 1. BUP-DK (2008). Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD Damm D, Thomsen PH (2006). Om børn og unge med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. 3. American Acedemy of Pediatrics (2000). Clinical practice guideline: diagnosis and evaluation of the child with attention-deficit/hyperactivity disorder. Pediatrics, 105; Chan E (2000). At least its natural: herbs and dietary supplementes in ADHD. Contemp Pediatrics, 17: Chan E, Rappaport LA, Kemper KJ ( 2003). Complementary and alternative therapies in childhood attention and hyperactivity problems. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics; 24: Sinha D, Efron D (2005). Complementary and alternative medicine use in children with attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Paediatrics and Child Health ;41: Nørby K (2007). Kost og hyperaktivitet - ADHD-DAMP. København: CET Forlag. 8. McCann D, Barrett A, Cooper A et al. (2007). Food additives and hyperactive behaviour in 3-year-old and 8/9-year-old children in the community: a randomised, double-blinded, placebo-controlled trial. Lancet, vol 370: Conners CK, Goyette CH, Southwick DA et al. (1976). Food additives and hyperkinesis: a controlled double-blind experiment. Pediatrics, 58: Harley JP, Ray RS, Tomasi L et al. (1978 a). Hyperkinesis and food additives: testing the Feingold hypothesis. Pediatrics, 61: Fuldstændig referenceliste (1-34) kan fås ved henvendelse til forfatteren.

12 Klinisk isk ernæring rin... når viden er vigtig i Ulla Hardt Klinisk diætistt Tlf R egion Syd Tina Eklund Sygeplejerske Tlf Region Nord og Midt Malin Lundh Klinisk diætist Tlf Region Sj jælland og Hovedstaden MEDIQ Danmarks ernæringsteam er bemandet med kliniske diætister og sygeplejersker. Kontakt os på tlf MEDIQ Danmarks sortiment dækker produkter fra Fresenius Kabi, Nestlé, Nutricia, To oft Care og Meda. + =

13 Af Signe Rømer, klinisk diætist, dimitteret fra SUHRS Seminarium i juni 2009, nu studerende cand.scient. i human ernæring, KU LIFE Samarbejde på tværs af faggrupper Desværre ses det ofte, at ernæringsscreening og kostregistrering er opgaver, der nemt nedprioriteres i dagligdagen på hospitalerne. I min bachelorpraktik var dette en kendsgerning, som vanskeliggjorde gennemførelsen af et 24- timers kostkoncept. Et velfungerende samarbejde med plejepersonalet på afdelingerne var altafgørende for kostkonceptets succes, hvilket jeg erfarede i mine otte ugers praktik på Herlev Hospital. Signe Rømer Praktik på Herlev Hospital Jeg har i mit bachelorprojekt beskæftiget mig med underernæring blandt indlagte patienter. På Herlev Hospital har jeg i den forbindelse deltaget i et 24- timers kostkoncept for ernæringstruede patienter. Jeg var tilknyttet kostprojektet i otte uger, og i denne periode blev 29 patienter i ernæringsmæssig risiko (ernæringsscreeningsscore 3) tilbudt et udvalg af små energitætte retter, som kunne bestilles døgnet rundt, og så ofte patienten ønskede. Desuden var det sædvanlige kosttilbud fortsat tilgængeligt for disse patienter. Interventionen blev foretaget på tre afdelinger: Ortopædkirurgisk, Gynækologisk og Medicinsk Endokrinologisk afdeling. Sammen med min medstuderende, Katrine Heide, havde jeg funktion som daglig forsøgsleder. Hver dag gik vi rundt på afdelingerne for at inkludere nye patienter i kostprojektet. Vi besøgte også de allerede inkluderede patienter, indsamlede kostregistreringer og talte med hver enkelt om den foregående dags kostindtag. I dette intensive forløb har jeg fået en dybere forståelse af, hvor komplekst problemet med underernæring er, og hvorfor det kan være vanskeligt at komme problemet til livs. Ingen patienter i ernæringsmæssig risiko? Lige fra begyndelsen stødte Katrine og jeg på vanskeligheder, som jeg inden kostprojektets start ikke havde forestillet mig kunne blive et problem. Da vi de første par uger kom op på afdelingerne, var der kun ganske få patienter at inkludere. Hensigten var oprindeligt, at plejepersonalet ud fra ernæringsscreeningerne henviste de ernæringstruede patienter til os. Men der lå stort set ingen henvisninger, og det kunne vi ikke forstå. Desuden undrede det os, når vores forespørgsel til personalet angående mulige patienter til projektet blev mødt med et suk eller en bemærkning: Det vidste man ikke, eller det kunne man ikke tage stilling til nu. Men her stod Katrine og jeg jo med alle tiders tilbud til patienter i ernæringsmæssig risiko, og så kunne vi ikke engang få identificeret dem. Det skal dog nævnes, at der var undtagelser herfra, for vi oplevede bestemt også positive reaktioner, når vi spurgte efter ernæringstruede patienter. Forskellige arbejdsopgaver og prioriteter I begyndelsen kunne jeg til tider føle, at vores tilstedeværelse på afdelingerne var ubelejlig. Men efterhånden lærte Katrine og jeg dagligdagen på afdelingerne at kende, dvs. hvornår der blev gået stuegang, hvornår måltiderne blev serveret, hvornår der var vagtskifte etc. Vi forstod, at plejepersonalet havde en travl hverdag, og at vi ikke kunne forvente, at alle prioriterede patienternes ernæring så højt som vi. Vi arbejdede for én sag: patienternes ernæring, mens plejepersonalet også havde andet at se til, hvorfor patienternes ernæringstilstand ikke fik den opmærksomhed, som vi ønskede eller forventede. Katrine og jeg blev klar over, at det var nødvendigt med en anden fremgangsmåde, hvis projektet ikke Diætisten nr Tema - Grunduddannelse 13

14 skulle trækkes i langdrag. Vi tilbød plejepersonalet, at vi ville ernæringsscreene patienterne, og vi blev fortrolige med at læse i patienternes kardeks. Således blev vi mindre afhængige af personalet, og antallet af inkluderede patienter blev ikke begrænset til kun de af personalet henviste. Jeg erfarede, at denne ekstra indsats fra vores side forbedrede samarbejdet mellem os og plejepersonalet. I de sidste uger oplevede vi en generelt større opmærksomhed og interesse for patienternes ernæringstilstand blandt personalet på afdelingerne. Personalet blev mere villige til også selv at foretage screening og kostregistrering. Vi erfarede desuden, at frivillighed lønner sig. På hver afdeling havde en mindre gruppe fra plejepersonalet meldt sig som kontaktgruppe i forbindelse med kostprojektet. Dette personale udviste stort engagement i projektet, og de spurgte interesseret til, hvordan projektet forløb. Jeg fornemmede, at de følte et ansvar, og at de var medejere af projektet. Denne følelse af medejerskab er vigtig for kostprojektets succes, hvilket også er erfaret i en undersøgelse på Århus Universitetshospital i 2002 (1). Hvordan kan plejepersonalets engagement optimeres? Hver faggruppe har sine interesseområder, og det er vigtigt med en gensidig forståelse og respekt, når der skal samarbejdes på tværs af faggrupperne. Ikke desto mindre tror jeg, at jo mere personalet ved om ernæringens betydning for behandlingsforløbet, jo større bliver deres engagement. Derfor bør der jævnligt undervises i kost til syge, samt i ernæringsscreening, og evt. afholdes temadage inden for området. Dette foreslås også i en fællesrapport fra 14 puljestøttede projekter fra Sundhedsstyrelsen (2). Desuden bør der ansættes en ernæringsansvarlig på afdelingerne, som kan være tovholder inden for området. Dette kunne fx være en diætist. Det bør også tydeliggøres på afdelingerne, at ernæringen prioriteres højt fra sygehusledelsens side. Endelig kan fastsættelse af konkrete mål for screening og monitorering på afdelingerne muligvis motivere personalet til at gøre en ekstra indsats for at nå målet. Referencer 1. Lassen KO et al. Nutritional care of Danish medical inpatients: Effect on dietary intake and the occupational groups perspectives of intervention. J Nutr 2004;13;3: Sundhedsstyrelsen. Bedre mad til syge - fællesrapport. Erfaringer fra 14 projekter og ideér til den fremtidige ernæringsindsats. Sundhedsstyrelsen 2007 (www.sst.dk). 14 Tema - Grunduddannelse Diætisten nr

15 Af Anna Stubbendorff, klinisk diætist, dimitteret fra SUHRS Seminarium juni 2009 Typ-1-diabetes och kolhydratkvalitet betydelse och möjligheter Der finns en stor polarisering i debatten kring glykemiskt index (GI) i diabeteskosten. Då både kolhydratkvaliteten och kolhydratkvantiteten avgör glykemisk påverkan, har båda betydelse i behandlingen av en patient med typ-1-diabetes. Anna Stubbendorff Kolhydrater Kolhydrater bidrar med den största delen av energin för de flesta personer. Kolhydratrika livsmedel bidrar med energi för oxidering, samt med mikronäringsämnen, antioxidanter, kostfibrer och fytokemikalier. Kolhydraterna i kosten är viktiga för att bibehålla energibalansen. Den kemiska kompositionen av livsmedel (ex fett, socker, fibrer) ska enligt FAO/WHO vara en viktig faktor i livsmedelsval. Den kemiska klassificeringen av kolhydrater i kosten förutsäger däremot inte tillfredsställande deras fysiologiska effekter (1). Ett sätt att klassificera kolhydratrika livsmedel utifrån deras fysiologiska effekter är glykemiskt index. GI definieras som: arean under blodglukoskurvan (area under curve AUC) 0-2 timmar efter intag av 50 g tillgänglig kolhydrat (inga fibrer eller resistent stärkelse inkluderas), och uttrycks som procent av den korresponderade arean av en jämförbar mängd av kolhydrat från en standardreferensprodukt. Livsmedel med ett lågt GI absorberas långsammare från det gastrointestinala området, och därför blir postprandiella nivåer av glukos och insulin lägre (1,2). Glykemisk load (GL) är ett mått på både kolhydratmängd och kolhydratkvalitet och används för jämförelser av troliga effekter på glukossvar för realistiska portioner av olika livsmedel (1,3-5). Användandet av GL har kritiserats, då det riskerar att överskatta den glykemiska effekten av låg-gi livsmedel, när de äts i stora portioner (storleken på kurvan ökar inte alltid efter intag av mer än 50 g kolhydrat). Användandet av GL kan också riskera, att konsumtionen av kolhydrater minskar (6,7). Måltider, som innehåller låg-gi livsmedel, minskar både den postprandiella blodsockerstigningen och insulinresponsen. Låg-GI livsmedel har som regel också sämre absorbering än hög-gi-livsmedel, vilket leder till en ökad mängd kolhydrater i colon, som ökar fermenteringen och produktionen av kortkedjiga fettsyror (1). En rad faktorer har identifierats som påverkar den glykemiska responsen, bl.a. partikelstorlek, gelbildande fiber och typ av stärkelse. Dessutom påverkar livsmedlets innehåll av fett och protein. Livsmedel, som har ett lågt eller medium GI, är bröd med hela kärnor, pasta, baljväxter och många frukter. Högt GI ses hos ljust bröd, kex och frukostflingor (8). Sackarosens betydelse för glykemiskt index har varit debatterad. Flera studier visar, att den glykemiska responsen efter intag av sackaros är lägre, jämfört med intag av samma mängd kolhydrater i form av stärkelse (9). Fruktosen omsätts i levern och har endast ett GI på 19, vilket gör, att sackarosens GI hamnar på 68. Vitt bröd har ett GI på 63-95, beroende på typ (glukos som referens) (8). I flera länder är rekommendationerna för sackaros därför desamma för diabetespatienter som för övrig befolkning. Livsmedel äts sällan isolerade, utan förekommer som en del av en blandad måltid. Men den kliniska relevansen av GI i måltider har ifrågasatts, då en kalkylering av enskilda ingredienser inte alltid stämmer med hela måltidens GI (10,11). FAO/WHO menar dock, att korrelationen är god mellan det kalkylerade värdet och det mätta värdet (1). Organisationer i Kanada, Australien, Storbritannien samt EASD (European Association for the Study of Diabetes) rekommenderar låg-gi livsmedel för personer med diabetes (typ-1 och typ-2). Diætisten nr Tema - Grunduddannelse 15

16 De menar, att GI värdet framför allt ska användas för att jämföra produkter inom samma livsmedelsgrupp, och att det inte skall användas isolerat (12-16). Tidigare har ADA (American Diabetes Association) varit kritiska till GI, men i nyare rekommendationer menar ADA, att användandet av låg-gi kan tillföra några, om än blygsamma fördelar (17). Metoder för mätning av GI Flera faktorer bidrar till variationerna av den glykemiska responsen vid användandet av GI. Det kan bero på inter- och intra-individuell variation i blodglukos-responsen. Även andra faktorer påverkar tabellvärdet för GI, häribland: olika metoder för att beräkna AUC, olika standardlivsmedel, olika metoder för att mäta tillgängliga kolhydrater i en portion, olika tillagningsmetoder, volym och typ av dryck konsumerad tillsammans med testmåltiden, metoder för blodprov, antal testpersoner, samt deras förberedelse innan testdagen. I interventionsstudier kan resultatet påverkas av studiens längd. Om det inte finns standardiserade metoder för mätning av GI, är metoden osäkrare att använda. För att studier ska vara jämförbara är det en förutsättning, att den standardiserade metoden följs. Men trots detta kan det förekomma felkällor som påverkar resultatet (fx svårigheterna att mäta resistent stärkelse), och denna problematik kan bara delvis undgås genom standardiseringar (1,2,6,8,18). Diabetes och glykemisk kontroll God glykemisk kontroll är tydligt relaterat till minskade risker för senkomplikationer för personer med typ-1-diabetes. Evidensen från DCCT (The Diabetes Control and Complications Trial), EDIC (Epidemiology of Diabetes Interventions and Complications) (båda studier på typ-1-diabetes) och UKPDS (UK Prospective Diabetes Study) (typ-2-diabetes) har visat kausalitet mellan glykemisk kontroll och mikro- och makrovaskulära komplikationer hos personer med diabetes (19-22). Det är därför väldigt viktigt att sträva mot ett så normalt HbA1c som möjligt, utan att öka risken för hypoglykemier. Hjärt-kärlsjukdomar är den vanligaste mortalitetsorsaken hos personer med diabetes, och förebyggande åtgärder av det är därför viktiga (23,24). Även en liten sänkning i HbA1c har betydelse för utvecklingen av senkomplikationer. För varje 1 pct. HbA1c sjunker med, minskar mortalitetsriskerna med 21 pct., hjärtinfarkter med 14 pct., och mikrovaskulära komplikationer med 17 pct. De, som ligger på ett högt värde, gagnas mer av en sänkning (21). Målsättningen med kostbehandlingen vid diabetes är att undvika kraftiga blodglukossvängningar samt att minska risken för senkomplikationer. För att minska risken för senkomplikationer är det viktigt att normalisera dess riskfaktorer, såsom hypertoni, störningar i lipidmetabolism, fibrinolys och koagulation (25). GI och hälsa Flera studier har visat, att kost med lågt GI har en skyddande effekt mot obesitas, hjärt-kärlsjukdomar, coloncancer samt bröstcancer (8,26,27). Det ses samband mellan ett lågt GI och en högre HDL-koncentration hos den friska befolkningen (28-30). Den första epidemiologiska studien, som använde GL, var Nurse s Health Study (NHS) Studien visade, att risken för typ-2-diabetes, samt riskmarkörer för diabetes, var högre för individer som konsumerade hög-gi- och hög-gl-dieter, och motsvarande resultat ses i The Health Professionals Follow up Study (HPFS). Dessa prospektiva observationsstudier antyder, att GI och GL har betydelse för utvecklingen av typ-2-diabetes däremot noterades ingen association till den totala mängden kolhydrater. I NHS ses en negativ association mellan typ-2-diabetes och fiberintag, däremot såg man inget samband i HPFS (4,5,31,32). I the Iowa Womens Health Study fann man, att en minskad risk associerades med totalt fiberintag och fullkorn, men inte till GI och GL (33). När det gäller GI och typ-1-diabetes, har EURODIAB studien visat ett samband mellan lågt GI och ett lägre HbA1c, oberoende av fiberinnehållet i kosten (34). Flera interventionsstudier visar, att låg-gi-livsmedel kan förbättra HbA1c-koncentrationerna hos både vuxna och barn med typ-1-diabetes (35,36). God glykemisk kontroll för personer med typ-1-diabetes beror på koordinationen och mängden av insulindoser, kvalitet och tidpunkt av måltider samt fysisk aktivitet. En studie från 2004 visar, att personer med typ-1- diabetes i behandling med insulin lispro kan använda GI för att förutsäga den glykemiska responsen av individuella kolhydratrika livsmedel (37). Även patienter i behandling med konventionella insulintyper kan använda GI för att optimera den glykemiska kontrollen och reducera incidensen av hypoglykemi (35,36). Några studier på typ-1- och typ-2-diabetes har visat statistiskt signifikanta effekter av låg-gi kost i den metabola kontrollen (35,36), medan andra inte kunnat visa effekt (38,39). I en metaanalys från 2003 ses det, att en låg-gi-diet hos typ-1- och typ-2-diabetespatienter reducerar HbA1c med 0,43%-enheter jämfört med hög-gi-dieten. Författarna konkluderar, att ett byte av hög-gi-livsmedel mot låg-gi-livsmedel har en liten, men kliniskt användbar effekt för patienter med diabetes (40) kom en metaanalys om GI och diabetes (typ-1- och typ-2-diabetes) från Cohcrane, där resultatet visar, att den metabola kontrollen, mätt som en minskning i HbA1c, minskade med 0,5%-enheter, i gruppen med låg-gi-kost. Antalet hypoglykemier minskade också i gruppen. Författarnas slutsats var, att en låg-gi-diet kan förbättra den glykemiska kontrollen vid diabetes, utan att öka antalet tillfällen med hypoglykemi (41). Diskussion evidensbaserade kostråd? Debatten om GI har pågått i många år och är fortfarande aktuell. Det finns en stor polarisering i uppfattningen om GI, och det kan vara svårt att utröna vad som verkligen är evidens. Olika forskarlag har olika uppfattningar, och tolkar studier på olika sätt. En del forskare förefaller fasthålla sina uppfattningar likt religioner och ignorerar ny evidens på området. En del av de olika tolkningarna beror på olika resultat i studierna om GI. Det kan vara en följd av, att oli- 16 Tema - Grunduddannelse Diætisten nr

17

18 ka metoder kan användas i studierna vilket ger olika resultat - fx om testet är utfört på diabetiker eller friska, olika referenslivsmedel, olika provtagningstekniker ven eller kapillärblod, olika testtidpunkt på dagen, bristande standardisering av föregående måltid och fysisk aktivitet. Det är även så, att GI-värden uppskattas i en del studier, om det finns ett liknande livsmedel i en tabell, tas det värdet istället för att man testar produkten. Det är också skillnader i livsmedelstabeller i olika länder, vilket gör, att tabellvärdena för fx en banan inte alltid stämmer överens med värdena för en banan i ett annat land. Livsmedlen i databaserna kan skilja sig åt både i makro- och mikronäringsämnen. Och dessutom finns det skillnader för beräkningar i olika kostbehandlingsprogram. Samlat taget finns det en mängd felkällor som kan uppstå i studier. Några kan ligga bakom de olika resultat som uppvisas i studier och därmed olika uppfattningar om GI-konceptet. Men samma studier kan också tolkas ur olika perspektiv. Ett exempel på att samma evidens kan tolkas olika - är att kostråden för diabetespatienter ser olika ut i olika delar av världen. Rekommendationerna för kolhydrat kan variera mellan pct., proteiner pct- och fett pct. mellan olika länder. Olikheterna reflekterar skillnader i socioekonomiska faktorer och tillgänglighet av livsmedel. Nationer, med högre BNP per capita, har ofta en lägre rekommendation för kolhydrater (42), vilket får utgöra exempel på, att kostråden inte alltid baseras på evidens kring hälsoeffekter (utan i detta tillfälle beror på ekonomiska faktorer). Ändå menar många länder, att det är just det de gör. De använder samma vetenskapliga bakgrundsmaterial/evidens för att dra olika slutsatser och skapa rekommendationer, vilket jag menar kan vara ett exempel på, att materialet kan tolkas ur olika perspektiv. Konklusion Som läsare bör man vara medveten om den rådande polarisering inom GI-området och om det faktum, att artiklar och vetenskapligt material, som innehåller stora metodskillnader, är svåra att jämföra. Därför behövs det fler studier och bättre standardisering. Man bör också vara medveten om, att samma resultat kan tolkas på olika sätt, utifrån personliga intressen eller olika bakgrund eller intention med tolkningen. Eftersom diabetes är en sjukdom som direkt är kopplad till kolhydrat-, lipid- och proteinmetabolismen, har nutrition otvivelaktigt en viktig roll i behandlingen. Tidigare har kolhydrater klassificerats efter deras stuktur och kemiska sammansättning. Även om detta system är lätt att förstå för patienten, så har det inte alltid en stor betydelse in vivo. För diabetiker kan GI vara en god prediktor av blodsockersvar, kanske bättre än de förväntningar som kan ställas till livsmedlet utifrån dess kemiska komposition. Det kan hjälpa patienten att förutse det postprandiella blodsockersvaret och minska antalet hypo- och hyperglykemier, och därmed underlätta kontrollen, samt minska senkomplikationerna. Utmaningen med GI ligger i att få patienten att förstå och kunna använda konceptet. Kritikerna mot GI menar, att dieten innebär restriktioner i livsmedelsval och att den kan strida mot övriga näringsrekommendationer. Jag menar, att GI kan ge viktig information rörande glukosoch insulinmetabolism men konceptet kan aldrig ge hela bilden i förhållande till en sund kost. Om GI används, som det var tänkt från början genom att kostens sammansättning bibehålls och endast livsmedlen, som är rika på kolhydrater, byts ut till låg-givarianter, menar jag, att risken för, att patienten skall uppleva restriktioner, eller att dieten ska strida mot näringsrekommendationer, minimeras. Ett lägre HbA1c är förbundet med färre senkomplikationer. Det är därför av stort intresse att öka den glykemiska kontrollen för att minska risken för makro- och mikrovaskulära komplikationer. Låg- GI-kost har visat sig sänka HbA1c hos personer med typ-1-diabetes och även om resultaten i vissa fall är blygsamma, kan den kliniska användbarheten vara stor. Hos patienter med ett högre LDL och total kolesterol ses en ökad risk för CVD. Det är följaktligen viktigt att sänka dessa blodlipider. Låg-GI-kost har i studier kunnat sänka LDL och total kolesterol, samt öka HDL-koncentrationen. När studier visar på förbättringar av fx HbA1c bygger det på ett genomsnitt, och troligen finns det testpersoner som haft mycket goda resultat av dieten. Därför menar jag, att om patienten är intresserad och motiverad att använda GI-konceptet i sin kost, så bör behandlaren stötta patienten i detta. Slutsatsen är, att låg-gikost med fördel kan användas i behandlingen av typ-1-diabetiker. Referencer 1. FAO/WHO, Carbohydrates in human nutrition. Paper No 66, Wolever, T.M., et al., Determination of the glycaemic index of foods: interlaboratory study. Eur J Clin Nutr, (3): p Wolever, T.M., Carbohydrate and the regulation of blood glucose and metabolism. Nutr Rev, (5 Pt 2): p. S Salmeron, J., et al., Dietary fiber, glycemic load, and risk of NIDDM in men. Diabetes Care, (4): p Salmeron, J., et al., Dietary fiber, glycemic load, and risk of non-insulindependent diabetes mellitus in women. JAMA, (6): p Jenkins, D.J., et al., Glycemic index of foods: a physiological basis for carbohydrate exchange. Am J Clin Nutr, (3): p Arvidsson-Lenner, R. and et al, Glycaemic index. Scandinavian Journal of Nutrition, (2): p Foster-Powell, K., S.H. Holt, and J.C. Brand-Miller, International table of glycemic index and glycemic load values: Am J Clin Nutr, (1): p Rickard, K.A., et al., Lower glycemic response to sucrose in the diets of children with type 1 diabetes. J Pediatr, (3): p Coulston, A.M. and G.M. Reaven, Much ado about (almost) nothing. Diabetes Care, (3): p Fuldstændig referenceliste (1-42) kan fås ved henvendelse til forfatteren. Diætisten nr Tema - Grunduddannelse 18

19 meget Fuldgyldige ernæringsdrikke med højt indhold af energi og protein Telefon

20 Af Camilla Pi Kirkegaard, BA i spansk og retorik, stud. ernæring og sundhed, klinisk diætetik, 7. semester, VIA-University College i Århus Træning og diætbehandling i rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom Fysisk træning i rehabilitering har vist sig at have en positiv indvirkning på KOL-patientens tilstand. Studier viser en positiv effekt på graden af åndenød, følelsen af træthed og livskvalitet, det fysiske funktionsniveau samt på overlevelse (1). Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at træning indgår som en del af KOL-rehabilitering, og at en diætist sikrer patienterne tilstrækkelig tilførsel af energi og protein (1). Spørgsmålet er, hvad træning reelt set betyder for ernæringstilstanden, og hvad diætistens arbejde betyder for træningens effekt. Camilla Pi Kirkegaard Træning, ernæringsintervention og vægtstabilitet Indtil videre ses det ikke bevist, at ernæringsintervention i forbindelse med KOL-rehabilitering har en afgørende indvirkning på vægtvedligehold og - øgning. Der fremstår dog indikation på en vis effekt. Et enkelt randomiseret kontrolleret (RCT) studie har påvist, at patienter i et syv ugers rehabiliteringsprogram med træning tabte sig i gruppen, der modtog et flydende placebo-tilskud og holdt eller øgede vægten i gruppen, der modtog flydende ernæringstilskud dagligt (2). Et prospektivt case-controlstudie konkluderede ligeledes, at løbende diætetisk vejledning ved diætist i et et-årigt rehabiliteringsforløb med træning havde haft en positiv, om end lille, effekt på vægtstabilitet og vægtøgning (3). Der mangler således flere større RCT-studier, før man kan tale om egentlig evidens på området. Energibehov og træning Der ligger et begrænset antal studier af mindre omfang omkring træningens betydning for KOL-patientens totale daglige energiforbrug (TEE) samt for deres fysiske aktivitetsfaktor (AF/PAL). To mindre studier har undersøgt, om træning får KOL-patienters totale daglige energibehov til at stige. Et randomiseret kontrolleret studie udførte et seks ugers forløb med 14 patienter med svær KOL. De første to uger fungerede som kontrolperiode uden træning og de sidste fire uger gennemgik patienterne et træningsprogram. Målingerne af TEE viste overraskende, at energiforbruget i perioden uden træning var 500 kj større end i perioden med træning, og at aktivitetsfaktoren ikke steg som forventet men derimod faldt fra 1.53 i de inaktive uger til 1.44 i de uger, hvor patienterne trænede. Forfatterne tilskriver det overraskende resultat et nedsat aktivitetsmønster i dagens yderligere timer i de uger, hvor patienterne trænede (4). Et andet mindre studie udførte et mere kortvarigt forsøg over to dage. Den ene dag var der træning, og den anden dag var der ikke. Resultatet viste, at det gennemsnitlige totale energiforbrug og patienternes aktivitetsfaktor var ens de to dage (5). Tilsyneladende betyder et træningsprogram ikke nødvendigvis, at patienternes energibehov øges, men der kræves flere større undersøgelser, før man kan uddrage specifikke konklusioner. Undgå store måltider før træning På baggrund af en teoretisk antagelse om, at indtag af kulhydrat (grundet dets højere produktion af kuldioxid ved omsætning) ville betyde et større behov for ventilation end ved indtag af fedt, har flere mindre studier undersøgt, i hvilken grad flydende tilskud med varierende energiprocentfordeling påvirker træningsresultatet. Overordnet set administrerede man i studierne umiddelbart før træning enten et fedtrigt flydende tilskud (ca. 55 E% fedt) eller 20 Tema - Grunduddannelse Diætisten nr

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

PCO og kost. PCO og kost

PCO og kost. PCO og kost PCO og kost Indhold Baggrunden for kostråd til PCO... 2 Vægttab og motion... 3 Energifordeling... 3 Kulhydrater... 3 Kostfibre... 5 Protein... 5 Fedtstoffer... 5 Måltidsmønster... 5 LCHF (Low Carbohydrate

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: klinisk diætist Birgit Schelde, Århus Universitetshospital; klinisk diætist Bente Pallesen, Odense Universitetshospital og

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere