Fra god til verdens bedste. københavns cykelstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra god til verdens bedste. københavns cykelstrategi 2011-2025"

Transkript

1 Fra god til verdens bedste københavns cykelstrategi

2 Udgivet 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Visualiseringer og grafisk design Goodmorning Technology, LOTS Design, Public Arkitekter, Cobe, DISSING+WEITLING architecture A/S, Visualization Studio Olafur Eliasson og TMF Grafisk Design Foto Troels Heien, Chr. Alsing Supplerende foto Københavns Kommune Københavns Museum Københavnerne cykler Og det har de altid gjort. Samtalecykling på Dr. Louises Bro i 1930 erne.

3 Fra mål til virkelighed København skal være verdens bedste cykelby! Antal cykelture Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København som Miljømetropol. Gode forhold for cykling er desuden et vigtigt element i Københavns mål om et godt byliv og målet om at gøre København C02-neutral i Gode forhold for cykling er også en del af byens sundhedspolitik Antal cykelture til/fra Indre By mellem kl. 6 og 18 på en hverdag Københavns mål om en større cykelandel indebærer, at cykelstierne til Indre By i 2025 dagligt skal kunne håndtere yderligere knap cykelture. Cykling er med andre ord ikke et mål i sig selv, men derimod et politisk højt prioriteret middel til at skabe en god by at leve i. København er allerede en god cykelby. Hver eneste morgen vælger hundredetusinder af københavnere cyklen som den naturligste ting i verden. Det er et under for mange udlændinge og en kilde til stor interesse fra både forskere, journalister, politikere og byplanlæggere fra alle afkroge af verden. København er ikke kommet sovende til sin nuværende status det har krævet en stabil og omfattende indsats. I Danmark er cyklingen faldet generelt med 30 % siden Tallene i København er gået i den modsatte retning. Antallet af cyklede kilometer er steget med ca. 30 % siden 1998, og cyklens andel af rejser til uddannelse og job er i samme periode steget til over en tredjedel af alle rejser. Det gør cyklen til det mest populære transportmiddel, hvad angår ture til arbejde og uddannelse i København. Formålet med denne publikation er ved hjælp af ord, tal og billeder at synliggøre, hvad der kræves, for at København kan nærme sig sine ambitiøse mål om, at væsentligt flere vælger cyklen, og om i det hele taget at blive en endnu bedre cykelby. Med andre ord: hvordan vi rykker cykelbyen København til et nyt niveau - fra god til verdens bedste. Denne cykelstrategi afløser kommunens tidligere cykelstrategi - Cykelpolitik God læselyst! Venlig hilsen Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester På vegne af Teknik- og Miljøudvalget 4 5

4 36 % af alle ture til job og uddannelse i København sker på cykel* = 0 tons co2- udledning. Den høje cykelandel understøtter målsætningen om at gøre København CO2-neutral i 2025 *Gennemsnit En bedre cykelby er en bedre by at leve 6 i En cykelby er en by med bedre plads, mindre larm, renere luft, sundere borgere og bedre økonomi. Det er en by, hvor der er bedre at være, og hvor den enkelte har bedre livskvalitet. Hvor tilgængeligheden er i top, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling, hvis man vil ud i det grønne, deltage i kultur- og idrætsaktiviteter eller købe ind lokalt. Cyklerne er derfor ikke et mål i sig selv, men et effektivt middel til at skabe en bedre by at leve i med plads til mangfoldighed og udvikling. Heldigvis kan det betale sig at investere i cykling. Øget cykling giver samfundet mindre trængsel, færre sygedage, længere levetid, mindre slid på vejene og mindre forurening. Samtidig er cykeltiltag billige sammenlignet med andre investeringer på transportområdet. Verdens øjne er allerede rettet mod cykelbyen København. Ved at fortsætte det ambitiøse arbejde mod at blive verdens bedste cykelby fastholder vi de mange positive historier om byen. Historier der brander København som en levende, innovativ, bæredygtig og demokratisk storby med politisk vilje til at gå forrest i kampen for borgernes livskvalitet. Ved at stile mod at være verdens bedste viser vi vejen for byer over hele verden og hæver barren for, hvad der er muligt på cykelområdet. Københavnerne vælger cyklen, fordi det er det hurtigste og nemmeste punktum. Skal andelen af cyklende københavnere øges yderligere, handler det derfor om, at cyklen skal gøres til det hurtigste og nemmeste transportmiddel for endnu flere, end det er tilfældet i dag. Dette kan ikke ske uden en stærk prioritering af cykelvenlig infrastruktur og en vilje til at tænke i nye rammer. Derfor er de to centrale principper for indsatsen på cykelområdet: prioritering og innovation. Prioritering I København er der pres på cykelstierne i myldretiden. Det er nødvendigt at prioritere mere plads til cyklisterne på de centrale strækninger. Både for at forbedre trygheden, for at give mulighed for individuelle kørehastigheder og ikke mindst for at gøre det mere attraktivt for dem, der oplever det som utrygt at cykle i dag. Nogle steder skal eksisterende cykelstier udvides, andre steder vil det kræve alternative ruter, som kan flytte cykeltrafik fra belastede strækninger. Infrastrukturtiltag skal suppleres med kampagner rettet mod at fremme en mere hensynsfuld adfærd i trafikken. Rejsetid er et centralt konkurrenceparameter, uanset hvilken type transport der er tale om. Rejsetid er et centralt konkurrenceparameter, uanset hvilken type transport der er tale om. Det er derfor nødvendigt at forbedre cyklens rejsetid sammenlignet med andre transportformer. Det kræver dels prioritering af ambitiøse genveje i form af tunneller og broer over vand, jernbaner og store veje. Dels forudsætter det mange små hastighedsforbedringer (cykling mod ensretning, over pladser, grønne bølger mv.). Endelig er trafikdæmpning i form af fx stillegader ved skoler nødvendigt, hvis cyklen for alvor skal have en fordel i trafikken. Innovation Et særkende ved København er vores cykelstier. Arbejdet med at udvide og udvikle cykelstinettet skal fortsætte. Skal vi have mange nye cyklister op i sadlen, er det imidlertid også afgørende med åbenhed over for nye tiltag. Uanset om det handler om infrastruktur eller andre typer af løsninger. Det kan fx være brug af ensretning for biltrafik for at skabe plads til bedre cykelforhold, nye former for cykelparkering - herunder ladcykelparkering - og tiltag, der gør gader med brosten til attraktive cykelgader. Vi skal desuden i endnu højere grad arbejde med løsninger, der inkluderer ny teknologi, kommunikation og partnerskaber. For eksempel skal it integreres i både cyklen og vejen. Infrastruktur såsom fodhvilere ved kryds og luftpumper har både hvad skal der til? byliv komfort hastighed tryghed Vi skal desuden i endnu højere grad arbejde med løsninger, der inkluderer ny teknologi, kommunikation og partnerskaber. en praktisk og en kommunikationsmæssig værdi. Partnerskaber internt i kommunen skal sætte cyklen på dagsordenen som middel til blandt andet sundhed og integration. Ligeledes skal eksterne partnerskaber med virksomheder, butiksgader, kollektive trafikudbydere, omegnskommuner mv. sikre optimal effekt og forankring af tiltag. Endelig er det nødvendigt at arbejde systematisk med kommunikationstiltag over for specifikke målgrupper med potentiale for at cykle mere. Trygt, hurtigt, komfortabelt og masser af byliv - Sådan skal det opleves at cykle i København, hvis vi skal nå vores mål om at blive verdens bedste cykelby. Derfor er der på de kommende sider et tema om hvert af disse begreber. Vi giver eksempler på, hvordan de hver især skal fremmes ved hjælp af prioritering og innovation. Den samlede opskrift på verdens bedste cykelby, herunder de specifikke politiske delmål, er sammenfattet bagerst. Først dog en smule tal om cykelbyen København. 7

5 Tal og tendenser mennesker cykler hver dag til arbejdspladser eller uddannelsessteder placeret i Københavns Kommune. Københavns mål på cykelområdet omfatter mål for antallet af cyklister samt mål for kvaliteten ved at cykle (tryghed, sikkerhed, rejsetid og komfort). Særlig ambitiøst er målet om en cykelmarkedsandel på 50 % af turene til arbejde og uddannelse inden udgangen af I 2010 var markedsandelen 35 %. Skal det tal øges til 50 %, kræver det, at yderligere begynder at cykle, en stigning til 45 % kræver, at begynder at cykle. Figur 1: Cyklens markedsandel , ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune (TU-data). 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Mål i 2015 Valg af cyklen sker uanset alder, indkomst og køn. Cyklens markedsandel har været stabil de seneste fem år. Imponerende i en periode med stigende bilejerskab og åbning af Metroen og bl.a. et resultat af de mange forbedringer for cyklister, der er gennemført de seneste år. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der skal en styrket indsats til, hvis markedsandelen skal øges væsentligt. Desuden bevæger vi os i København i delvist ukendt terræn, da ingen vestlig by har en cykelmarkedsandel for ture til job og uddannelse på mere end ca. 40 %. Cyklen er med en markedsandel på 36 % den mest benyttede form for transport til job og studie.* *Gennemsnit Figur 2: Personer med arbejde eller uddannelse i København, fordelt efter transportform og afstand til job/ studie (TU-data 2008). 8 Samtidig har faktorer, der ikke direkte er relateret til cykelområdet, stor betydning for muligheden for at nå målet. Styrken i målet er, at det tvinger København til at sætte overliggeren højt på cykelområdet. Og nås det ikke til 2015, vil det stadig være noget at stile mod frem mod Figur 2 illustrerer, hvor nye cykelture kan komme fra. Der er i dag ca personer, der dagligt kører i bil mellem 2 og 10 km til arbejde i København, de fleste bosiddende uden for Københavns Kommune. Overflyttes halvdelen af de ture og en tredjedel af bilturene på km til cykel, stiger cyklens markedsandel til ca. 45 %. 0-2 km 2-4,9 km 5-9,9 km 10-14,9 km > 15 km Alle Gang Cykel Bil Bus Tog Andet Alle Figur 3: Cykeltrafik på Bryggebroen, hverdagsdøgn (tællinger) prs prs prs prs prs prs prs prs prs. 0 prs En reduktion af cykelrejsetiden med 10 % giver 1-2 procentpoint flere cykelrejser. Bredere cykelstier på alle gader med mere end daglige cyklister og/eller alternative ruter adskilt fra motoriseret trafik vurderes at føre til en stigning på 3-5 procentpoint i cyklens markedsandel. En forudsætning for den fulde effekt er, at tiltagene markedsføres både generelt og over for specifikke målgrupper. Ambitiøse genveje som Bryggebroen er én type tiltag, der er nødvendige, og som københavnerne i den grad sætter pris på (jvf. figur 3). Broen har medført, at mange har fået kortere mellem hjem og arbejde, samtidig er tryghed og komfort forbedret markant, da ruten er adskilt fra biltrafik og har stor herlighedsværdi. Desuden er Bryggebroen placeret i god sammenhæng med byudviklingsområder som Havneholmen, Havnestaden og Ørestad Nord. Der kan ikke anvises én vej til en øget markedsandel for cyklen. Der skal iværksættes en bred vifte af tiltag, både fysiske og ikkefysiske, både dyre og billige. Det helt centrale, hvad angår infrastrukturen, er at tænke i et sammenhængende net af høj kvalitet og uden ømme punkter. Ét utrygt kryds undervejs er nok til, at ældre fravælger cyklen. Manglende cykelsti er nok til, at børn Figur 4: Ture til arbejds- og uddannelsespladser i Københavns Kommune fordelt på transportformer (gennemsnit , TU-data). 7 % GANG 36 % CYKEL BIL 29 % 28 % BUS, TOG og metro Figur 5: Priseksempler, trafikale tiltag. Transport form Cykel Bil Samfundets gevinster ved cykling Fra Øster Allé til Nørreport i myldretiden - En tur på cykel tjener samfundet 3 kroner og 65 øre. - En tur i bil koster samfundet 6 kroner og 59 øre. - Årlig sundhedsgevinst ved cykling i København: 1,7 milliarder kroner. (Samfundsøkonomiske analyser analyser af cykeltiltag af cykeltiltag - metode - metode og cases, og COWI, cases, 2009) COWI, 2009 Priseksempler 1 km cykelsti (begge sider) Net af cykelsuperstier (300 km) i hovedstadsområdet Nordhavnsvej Udvidelse af motorvejen Roskilde - Fløng 16 mio. kr. 900 mio. kr mio. kr mio. kr. Metro 1 km Metro Cityring mio. kr. S-tog Bus Evt. overhalingsspor Holte-Bernstoffsvej Københavns Kommunes årlige tilskud til busdrift Samfundsøkonomiske analyser værdisætter effekter af et givent tiltag i kroner og øre, så den samlede effekt kan gøres op, og løsninger sammenlignes i bedst muligt omfang. Fokus er på den samlede velfærdseffekt for samfundet. ikke får lov til at cykle til skole. Og ét manglende baderum er nok til, at pendlere fravælger at cykle til arbejde. Netop Bryggebroen illustrerer også, at der stadig er missing links i det københavnske cykelnet. Bryggebroen er en del af en vigtig ringrute fra Østerbro/Nordhavn via ydersiden af søerne til Amager. Missing links på denne rute er krydsningen af Østerbrogade, krydsningen af Åboulevard, stykket under Det Ny Teater, cykelsti på Gasværksvej og Skelbækgade, en rampe fra Dybbølsbro til nordsiden af Fisketorvet, en god forbindelse fra Bryggebroen til Axel Heides Gade og over Amager Fælled til Ørestads Boulevard. Cyklens markedsandel er også i vidt omfang påvirket af kvaliteten af de øvrige transportformer. Eksempelvis vil trængselsafgifter på biltrafik øge cyklens markedsandel. Kvaliteten og prisen på kollektiv trafik har også betydning for cykeltrafikkens omfang. Disse forhold behandles i anden sammenhæng, bl.a. i Handlingsplan for Grøn Mobilitet, og indgår derfor ikke som en del af cykelstrategien mio. kr. 400 mio. kr. 9

6 BYLIV På cykel opleves byen spontant og på nært hold. Jo mere der er at sanse og opleve, når man bevæger sig gennem byen, jo kortere føles turen, og jo mere attraktivt er det at cykle. Samtidig med at cyklisterne sætter pris på, at der er noget at se på, skaber de også selv synligt liv i Københavns gader. Dermed gør de byen mere sikker og tryggere for alle at færdes i

7 ladcykelparkering 17 % af de københavnske børnefamilier har en ladcykel. Ladcykler bruges især til transport af børn og indkøb og er ofte et alternativ til bil. En fjerdedel af alle ladcykelejere siger i dag, at deres ladcykel direkte erstatter en bil. I 2025 er der gode parkeringsmuligheder for ladcykler ved boliger, institutioner og butikker. Og ladcykler benyttes som en integreret del af byens citylogistik-system. Forsøg med ladcykelparkering er afløst af standarder udviklet i samarbejde med erhvervsdrivende, boligforeninger og developere. Krav til cykelparkering - herunder ladcykelparkering - ved nybyggeri er indarbejdet i Kommuneplan Det er besluttet at udvikle og anlægge mere ladcykelparkering i byliv fra a til b i 2025 Cyklen er et fleksibelt og pladsbesparende transportmiddel, der både inviterer og bidrager til mere byliv. Især i tæt bebyggede områder giver cyklen den mest ubesværede adgang til butikker, boliger, arbejde og uddannelse. Samtidig fylder cykler mindre i byen end andre transportformer. Ved at få flere til at cykle frigør vi plads til mere byliv for alle. I Cykelbyen København 2025 er flere af byens gader indrettet på fodgængeres og cyklisters præmisser. De mange cyklister gør byen mere levende og oplevelsesrig. Skift mellem cykling og gang er nemt og gnidningsfrit, og der er endnu flere rekreative byrum. Det er let at foretage indkøb på cykel, da der er gode parkeringsmuligheder - også for ladcykler - og der er plads til alle på cykelstien, når der er brug for det. Gadens døgnrytme Gaderummet kan i 2025 håndtere myldretid, handelstid, aftentid og natteliv. Ved brug af ITS (intelligent trafiksystem) forvandles gaden fra at være statisk til at være dynamisk. LED-lys i belægningen angiver, hvilke transportformer der har adgang hvornår. For eksempel kan udvalgte strøggader ensrettes for biltrafik i nogle tidsrum, ligesom der kan skabes bredere cykelstier i morgenmyldretiden ved at tage plads fra fortovene - og omvendt kan fortovene gøres bredere midt på dagen, hvor der er færre cyklister og flere fodgængere. Ved at lade gaden følge bylivet og ikke omvendt vil der komme mere vitalitet og dermed et behageligere gaderum. Der er afsat midler til ITS-løsninger for cyklister, og i den forbindelse udføres forsøg med LED-lys i belægningen og evt. med skiftende anvendelse af arealer, fx virtuelle bus-heller (gennemføres ). Indkøb på cykel Ture til indkøb tegner sig i 2009 for 34 % af københavnernes ture, og cyklens andel af disse ture er 27 %. I 2025 er der en standardiseret og tilbagevendende indsats rettet mod mere indkøb på cykel. Kampagner suppleres med mindre fysiske forbedringer (fx rettet mod bikethrough shopping og cykelparkering). Indsatsen udformes i dialog med handelsdrivende og lokale borgere. På strøggader er cykelparkering tænkt ind fra start. Der er indledt dialog med større butikskæder og shopping-centre omkring forbedringer af cykelparkering

8 komfort Selv om Københavns cyklister generelt er glade for København som cykelby, er der også områder, hvor tilfredsheden er faldende. For eksempel mener kun 3 ud af 10 cyklister, at byens faciliteter for cykelparkering er tilfredsstillende, ligesom kun 5 ud af 10 er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne. Hvis vi skal nå målet om flere cyklister til uddannelse og arbejde i 2025, skal komforten løftes på alle områder, så både nuværende og potentielle cyklister oplever det som nemt og attraktivt at cykle i København

9 Gode cykelstier -hele året En cykelsti er ikke bare en cykelsti. Den kan både være en drøm og et mareridt at køre på. I 2025 kan københavnerne Midlerne til vedligehold på cykelområdet er øget køre behageligt gennem byen og transportere både baby, kæreste og indkøbsvarer af sted uden at bekymre sig om buler og til snerydning af cykelstierne er øget med 2 mio. med 10 mio. kr. årligt fra 2011 og frem. Midlerne bump. Og snerydning på cykelstierne har også i 2025 højest kr. årligt fra 2012 og frem. prioritet - med et særligt A+ niveau på PLUSnettet, så der bl.a. sneryddes i større bredde. komfortabelt fra a til b i 2025 En god cykeloplevelse er vigtig for at få flere til at cykle. Gode parkeringsforhold er et must - også hvis vi vil reducere antallet af cykeltyverier og væltede cykler til gene for forbipasserende. Vedligeholdelsen af vejbelægningen har stor betydning for, hvor komfortabelt det er at cykle. Og tager flere cyklen frem for bilen, medfører det en bedre hverdag for de mange i form af øget fremkommelighed, mindre luftforurening, mindre støj og større sikkerhed i trafikken. Nyt bycykelsystem I 2025 er bycykelsystemet en del af det kollektive trafiksystem i hovedstadsområdet på linje med bus, metro og tog. Og det gælder både mht. betalingssystem, overordnet styring og markedsføring. Kombinationen tog/metro/bus-cykel er dermed konkurrencedygtig med bilen på endnu flere ture i regionen. København forbereder udbud af nyt bycykelsystem med forventet driftsstart i 2. kvartal Den nye bycykel skal være pålidelig og komfortabel. Med ny teknologi såsom applikationer til mobiltelefoner kan man let finde den nærmeste bycykel og få informationer om korteste rute, vejrforhold og ting at lave i byen. cykelparkering God cykelparkering er til gavn for fodgængere og cyklister, og det fremmer byrummets æstetik. Også i 2025 er der flere cykler i København, end der er p-pladser, men via en indsats rettet mod infrastruktur, oprydning og partnerskaber med butikker, arbejdspladser og kollektive trafikudbydere er københavnernes tilfredshed med cykelparkeringen øget. I Cykelbyen København 2025 er der sket en markant forøgelse af komforten for cyklister. Cykelstiernes vedligeholdelse er i top, og man kan køre over det meste af byen med en kop kaffe på styret, uden at den skvulper over. God parkering gør det nemt at parkere cyklen, og der er opstillet pumper og drikkefontæner på steder, hvor der færdes mange cyklister. Specielt ved metro- og S-togsstationer samt busterminaler er muligheden for cykelparkering i top. Derudover sikrer partnerskaber med arbejdspladser, at turen fra køkkenbord til skrivebord er gnidningsfri, og et moderne og pålideligt bycykelsystem gør det let at kombinere cyklen med bus, tog og metro. Cykelparkeringen på Svanemøllen Station er forbedret i Ny Nørreport Station med nemmere adgang og mere cykelparkering står færdig i Cykelbutler-ordningen med oprydning og service udvides ud over de hidtidige seks metrostationer, og den løbende indsamling af efterladte cykler intensiveres. Begge dele fra 2011 og frem

10 REJSETID 48 % af byens cyklister siger, at den primære årsag til at vælge cyklen er, at det er det hurtigste eller nemmeste. For at få flere til at cykle er det afgørende, at rejsetiden på cykel er konkurrencedygtig med de øvrige transportformer. Rejsetid handler ikke kun om at suse af sted, det handler (også) om plads til at vælge sit eget tempo og direkte forbindelser. Mange små stop, omveje og manglende mulighed for overhalinger øger rejsetiden markant. For at sikre kortere rejsetid fra A til B skal det eksisterende cykelnetværk udbygges med særlig vægt på PLUSnettet og på at etablere smutveje. Ombygninger i form af fx nye cykelstier, trafikdæmpning og vejbump vil bidrage til at forbedre cyklisternes rejsetid og forbedre tryghed og sikkerhed

11 På mange ture er cyklen den hurtigste og mest fleksible transportform. Ved at reducere rejsetiden for cyklister kan borgerne spare endnu mere tid, når de bevæger sig rundt i byen. Det skal gøres ved at sikre et sammenhængende net af attraktive cykelveje, der binder byen sammen på kryds og tværs. Samtidig skal der på de mest belastede strækninger skabes mere plads til cyklisterne, så de ikke bliver fanget på cykelstier, der er alt for snævre i myldretiden. I Cykelbyen København 2025 er cyklen den hurtigste transportform mange steder i byen, og cyklisternes rejsetid fra A til B er reduceret med 15 %. Genveje, såsom broer over vand og store veje og smutveje gennem grønne områder, giver cyklister en væsentlig fordel. Endnu flere lyskryds er indstillet til Grøn Bølge for cyklerne, og et målrettet samarbejde med politiet har gjort det muligt at cykle mod ensretningen i næsten alle byens gader. hurtigt fra a til b i 2025 Færre missing links Direkte veje uden unødvendige stop er afgørende for rejsetiden. Missing links på vigtige cykelstrækninger er væsentlige at eliminere. I 2025 er bl.a. ruten fra Nordhavn/Østerbro via ydersiden af søerne til Vesterbro og Amager uden væsentlige missing links. Fra Dybbølsbro til Nordsiden af Fisketorvet og videre til Bryggebroen: En ny cykelbar rampe står klar ultimo Krydset Åboulevard/Rosenørns Allé/Søerne ombygges i 2012, så der opnås en bedre og hurtigere krydsning for de mange, der færdes langs søerne. Cykling mod ensretningen Mange steder i København skal cyklister køre omveje pga. ensrettede gader. I 2025 er ensretningen for cykler ophævet de fleste steder i byen. Dermed reduceres rejsetiden for cyklister, og trafikken fordeles bedre lokalt. Der etableres mulighed for at cykle mod ensretning i bl.a. Bremerholm og Gothersgade, og der er afsat midler til at ophæve ensretningen for cyklister på en række mindre gader (udføres 2012/2013). Der er anlagt cykelstier på alle strækninger med mange cyklister, og bilers hastighed er reduceret på flere mindre veje, fx ved skoler. Endvidere arbejdes der målrettet med ny teknologi, bl.a. over for langdistancependlere i form af promovering af el-cykler og realtime trafikinformation koblet til en rejseplanner for cykler. Data om cykeltrafikken kan tilgås frit via digitale platforme, hvilket skaber grobund for innovative produkter og smartphone-applikationer til gavn for cyklisterne. Genveje der batter Nye veje over fx vand, jernbaner og pladser kan forbedre rejsetiden markant, og samtidig gøre det muligt at opleve byen fra nye og mere fredelige vinkler. I 2025 er der mange flere genveje - både store og små. Cirkelbroen over Christianshavns Kanal over for Den Sorte Diamant står færdig i 2012, cykel- og gangbro over Lyngbyvej og den kommende Nordhavnsvej er udført i Flere cykler længere og hurtigere Rejsetiden er om noget vigtigt for langdistancependlere. De har interesse i ikke at skulle stoppe en masse gange undervejs. Samtidig er det oftere sjovere, når man cykler flere sammen. I 2025 kører mange på elcykler, og et intelligent trafiksystem på det regionale net af Cykelsuperstier giver grønne bølger til cyklister, der kører i grupper. Sensorer i asfalten registrerer antallet af cyklister og indstiller trafiklysene til at give grønt lys for cyklister, der kører flere sammen. I etableres en Grøn bølge 2.0 for cyklister på Østerbrogade, i indvies de første Cykelsuperstier i samarbejde med omegnskommuner, og tekniske virkemidler som fx detektering og prioritering af grupper af cyklister afprøves

12 TRYGHED En forudsætning for at vælge cyklen er, at den enkelte borger oplever det som trygt. Et af vores mål er derfor, at i 2015 skal 80 % af cyklisterne i København føle sig trygge i trafikken, og i 2025 skal 90 % føle sig trygge. I 2010 var tallet 67 %. En tryggere by at cykle i betyder flere cyklister - ikke mindst blandt tilflyttere, børn og ældre og andre, for hvem det at cykle i myldretiden i dag kan være en overvældende oplevelse. Mange transportvaner grundlægges i en tidlig alder, og børn, der er vant til at cykle, er både mere tilbøjelige til at blive ved med at cykle og bedre til at navigere i trafikken, når de bliver ældre

13 Grønne OG blå cykelforbindelser Cykelforbindelser langs vandet og gennem grønne områder adskilt fra biltrafikken er trygge og åbner op for nye måder at opleve byens grønne og blå områder. Samtidig er de et vigtigt alternativ til de befærdede gader, hvor cyklen konkurrerer om pladsen med de øvrige transportmidler. Svanemølleruten fra Østerport Station til Ryparken Station, promenadeforbindelse i Havnegade og cykelrute langs Amagerbanens gamle tracé (udføres i 2013). trygt fra a til b i 2025 Trafiksikkerheden er øget markant de senere år. Statistisk er risikoen for at være part i en alvorlig ulykke faldet med 72 % pr. cyklet km siden Københavnernes tryghed (her defineret som oplevelse af sikkerhed i trafikken) er også forbedret på det seneste. Skal trygheden stige blandt nuværende og potentielle cyklister, er de vigtigste indsatsområder, at der er plads nok på cykelstierne, at vejkryds er trygge og kampagner vedrørende hensyn i trafikken - herunder på cykelstierne. Desuden er den generelle trafiksikkerhedsindsats af stor betydning, fx en reduktion af bilernes hastighed hvor det er nødvendigt. I Cykelbyen København 2025 føler både unge og ældre sig trygge ved at cykle. Det er derfor et almindeligt syn, at forældre cykler ved siden af deres børn i myldretiden, og at flere cykler ved siden af hinanden og taler sammen. Infrastrukturen giver plads til, at man kan cykle i forskellige hastigheder, og forbedrede trafikkryds gør det trygt og sikkert at krydse gader og veje. Dogmeregler for takt og tone på cykelstien har givet byens borgere en fælles opfattelse af, hvad hensynsfuld adfærd er. Plads til forskellighed Trængslen på cykelstierne er en væsentlig kilde til utryghed. Og jo flere cyklister vi får, jo flere forskellige cyklister får vi også. Folk kører forskelligt, og det skal de københavnske cykelstier kunne rumme. Der skal være plads til at kunne tage den med ro og nyde butiksvinduer og byliv uden dermed at blokere for dem, der skal hurtigt af sted. Eksempler: Bredere cykelstier på Nørrebrogade og på Store Kongensgade samt forsøg med opstribning af baner på cykelstier (udføres ). Flere cykelstier En af de mest effektive måder at øge cyklisternes tryghed på er at anlægge cykelstier eller -baner. Der mangler stadig cykelstier eller -baner på en del strækninger. I 2025 er der cykelstier på mange flere gader, og som hovedregel er cykelsti eller -bane ført helt frem til krydset. Eksempler: Cykelsti på H.C. Andersens Boulevard langs Rådhushaven, på dele af Rovsingsgade (bl.a. nærmest Hans Knudsens Plads) og cykelbaner i Njalsgade (udføres i ). små tiltag med stor effekt Med enkelte tiltag kan cyklisters synlighed øges markant i trafikken. Dette kan for eksempel gøres ved blå cykelfelter og ved at trække bilernes stopstreg tilbage, så cyklisterne kommer op og holder foran bilerne i et kryds. Både sikkerhed og tryghed øges, og cyklisterne får fordelen af at komme først fra start, når lyset bliver grønt. 26 Denne type løsninger er en del af det løbende arbejde og fortsætter de kommende år. 27

14 én stor byggeplads I perioden er København præget af byggeriet af Metro Cityringen, Nordhavnsvej og ombygningen af Nørreport Station samt en lang række andre anlægsprojekter, som skal gøre København til en endnu bedre by. Store arealer vil i årevis være spærret af til byggeplads. Byggepladserne vil påvirke trafikken - særligt de pladskrævende transportformer som bil, bus og tog. Der vil være mindre gaderum til rådighed end normalt. Af hensyn til bedst mulig fremkommelighed i byen er det vigtigt, at det tilgængelige gaderum bruges med særlig omhu. Frem for at forringe forholdene lige meget for alle transportformer skal der arbejdes strategisk med afspærringer og midlertidige løsninger for at sikre, at der også i denne periode er adgang til fleksibel og hurtig transport i København. Her har cyklen en central rolle. Hellerup station Vester Voldgade 8 I Cykelbyen København er ingen større veje lukket for cykel- og gangtrafik som følge af byggearbejder knyttet til Metro Cityringen, Nordhavnsvej og Nørreport Station. Der er etableret ambitiøse midlertidige løsninger, hvor der er behov for det, så det sikres, at københavnerne og besøgende via gode cykelforhold også i denne periode har adgang til fleksibel og hurtig, individuel transport. Samlet set afspejler afspærringer og trafikomlægninger knyttet til de mange byggepladser Københavns prioritering af pladsbesparende og klimavenlige transportformer. Vester Voldgade Der skal bygges metrostation under Rådhuspladsen. Derfor afspærres store dele af Rådhuspladsen i perioden Der er i byggeperioden ikke plads til biltrafik ad Vester Voldgade, men muligheden for at gå og cykle vil fortsat være til stede. Resultatet er en tryggere og sikrere cykelvej samt en relativ rejsetidsforbedring for cyklen. Jo flere steder det er muligt - på trods af behov for afspærring - at lade cyklister og fodgængere passere, jo mere attraktivt vil det blive at cykle i byen. Et moderne bycykelsystem gør det muligt at sikre pendlere på Hellerup Station nem og hurtig adgang til en god cykel... Hellerup Station Togdriften på Ringbanen og gennem byen vil i dele af perioden være væsentligt påvirket. Centrale stationer som Nordhavn og Svanemøllen Station vil til tider have reduceret betjening. Hellerup Station bliver derfor endestation for flere togrejser nordfra. Et moderne bycykelsystem gør det muligt at sikre pendlere på Hellerup Station nem og hurtig adgang til en god cykel og dermed mulighed for at cykle til deres endemål. Dermed etableres et alternativ til tidskrævende og besværlige skift til og fra togbusser

15 Sådan skal det gøres Cykelbyen København, fra god til verdens bedste, her er opskriften: Delmål: Cykelandel: Andel af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel (2010: 35 %) 50 % 50 % 50 % Kvalitet: Andel af PLUSnettet, som har tre baner (2010: 25 %) 40 % 60 % 80 % Sammenlignet med 2010 er cyklisternes rejsetid reduceret med 5 % 10 % 15 % Andel af de københavnske cyklister, som føler sig trygge i trafikken (2010: 67 %) Sammenlignet med 2005 er antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister reduceret med 80 % 50 % 85 % 60 % 90 % 70 % tryghed Grønne cykelruter. Andel af de københavnske cyklister, som oplever Krydsombygninger (fx fremført cykelsti/-bane som cykelstierne som godt vedligeholdte (2010: 50 %) 70 % 75 % 80 % hovedregel og tilbagetrukne stopstreger). Andel af københavnerne, som synes, at cykelkulturen Bredere cykelstier hvor der er flaskehalse. påvirker bylivet og atmosfæren positivt (2010: 67 %) 70 % 75 % 80 % Nye cykelstier/-baner (30-40 km). Bredere cykelstier generelt (10-30 km sti). to ekstra ingredienser Opstribning i baner på brede og travle cykelstier Opskriften er suppleret med to temaer og tilhørende aktiviteter, Rejsetid Cykelsuperstier (net af ruter i hovedstadsområdet). Små genveje ( stk., cykling mod ensretning, shunts mv.). Store genveje (5-8 broer/undergange). ITS, fx Grøn Bølge for cykler. Elcykler (infrastruktur og anden promovering). Information om bedste cykelrute (skilte, cykel-gps). Lavere bilhastighed hvor nødvendigt, fx ved skoler. (motorvejsifisering). Cykel-/busgader. Kampagner i forhold til hensyn og opmærksomhed. Sikring af skoleveje. Trafikpolitik på de enkelte skoler i København. komfort Jævnere belægning på cykelstierne. som ikke er behandlet særskilt på de foregående sider, men som også er vigtige i arbejdet med at skabe verdens bedste cykelby og at få flere til at bruge den: Livsstil og image Markedsføring ift. image, livsstil og fordele ved cykling, fx sundhed. Indsatser rettet mod specifikke målgrupper med særligt potentiale for mere cykling, fx tilflyttere, Bedre kombination af metro/tog/bus og cykler, fx Bedre snerydning og fejning. ældre og folk, der foretager korte bilture. vha. bycykler og bedre cykelparkering ved stationer. Cykelparkering der virker (infrastruktur, partner- Ejerskab, fx Din cykelby, Din mors cykelby- Byfortætning. skaber og oprydning). kampagne. Kampagner mht. tegngivning og overhalingskultur. Services (pumper, vand, cykel-buddy apps, vejr- Web, en one-stop-cykelportal. Samarbejde med politiet vedrørende regelændrin- infomation etc.). ger, bl.a. ophævelse af ensretning for cyklister samt løsninger, der muliggør, at cyklister flere steder kan dreje til højre ved rødt lys i lyskryds. Partnerskaber med arbejdspladser og uddannelsessteder vedrørende cykelfaciliteter og information. Bedre cykelforhold for kommunens egne ansatte (parkering, omklædning, cykelreparation etc). Udvikling/nye produkter (valet parking for cyklister, overfladebehandling/belægning til brosten etc.). oplevelser At tænke oplevelsen af by, vind og vejr ind i sti-design. Formidling af gode cykeloplevelser (fx i form af Din yndlingsrute, Din yndlingsgenvej). For information om aktuelle cykelprojekter og plangrundlag som fx Københavns Kommunes cykelstiprioriteringsplan henvises til

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Trafik

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

handlingsplan for grøn mobilitet kort version

handlingsplan for grøn mobilitet kort version handlingsplan for grøn mobilitet kort version Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER 1 FREMTIDENS TRAFIKLØSNINGER ER INTELLIGENTE INTRODUKTION Busser, der får fortrinsret ved lyskryds, så de kan overholde køreplanen.

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Brugerdreven cykelfremme

Brugerdreven cykelfremme Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel. Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City 1 På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City Af Jens Rørbech Rådgivende ingeniør, dr. techn. Jens Rørbech ApS. Danske rådgivere er godt rustede til at rådgive på cykelområdet Der er en

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere