Fra god til verdens bedste. københavns cykelstrategi
|
|
- Rune Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra god til verdens bedste københavns cykelstrategi
2 Udgivet 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Visualiseringer og grafisk design Goodmorning Technology, LOTS Design, Public Arkitekter, Cobe, DISSING+WEITLING architecture A/S, Visualization Studio Olafur Eliasson og TMF Grafisk Design Foto Troels Heien, Chr. Alsing Supplerende foto Københavns Kommune Københavns Museum Københavnerne cykler Og det har de altid gjort. Samtalecykling på Dr. Louises Bro i 1930 erne.
3 Fra mål til virkelighed København skal være verdens bedste cykelby! Antal cykelture Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København som Miljømetropol. Gode forhold for cykling er desuden et vigtigt element i Københavns mål om et godt byliv og målet om at gøre København C02-neutral i Gode forhold for cykling er også en del af byens sundhedspolitik Antal cykelture til/fra Indre By mellem kl. 6 og 18 på en hverdag Københavns mål om en større cykelandel indebærer, at cykelstierne til Indre By i 2025 dagligt skal kunne håndtere yderligere knap cykelture. Cykling er med andre ord ikke et mål i sig selv, men derimod et politisk højt prioriteret middel til at skabe en god by at leve i. København er allerede en god cykelby. Hver eneste morgen vælger hundredetusinder af københavnere cyklen som den naturligste ting i verden. Det er et under for mange udlændinge og en kilde til stor interesse fra både forskere, journalister, politikere og byplanlæggere fra alle afkroge af verden. København er ikke kommet sovende til sin nuværende status det har krævet en stabil og omfattende indsats. I Danmark er cyklingen faldet generelt med 30 % siden Tallene i København er gået i den modsatte retning. Antallet af cyklede kilometer er steget med ca. 30 % siden 1998, og cyklens andel af rejser til uddannelse og job er i samme periode steget til over en tredjedel af alle rejser. Det gør cyklen til det mest populære transportmiddel, hvad angår ture til arbejde og uddannelse i København. Formålet med denne publikation er ved hjælp af ord, tal og billeder at synliggøre, hvad der kræves, for at København kan nærme sig sine ambitiøse mål om, at væsentligt flere vælger cyklen, og om i det hele taget at blive en endnu bedre cykelby. Med andre ord: hvordan vi rykker cykelbyen København til et nyt niveau - fra god til verdens bedste. Denne cykelstrategi afløser kommunens tidligere cykelstrategi - Cykelpolitik God læselyst! Venlig hilsen Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester På vegne af Teknik- og Miljøudvalget 4 5
4 36 % af alle ture til job og uddannelse i København sker på cykel* = 0 tons co2- udledning. Den høje cykelandel understøtter målsætningen om at gøre København CO2-neutral i 2025 *Gennemsnit En bedre cykelby er en bedre by at leve 6 i En cykelby er en by med bedre plads, mindre larm, renere luft, sundere borgere og bedre økonomi. Det er en by, hvor der er bedre at være, og hvor den enkelte har bedre livskvalitet. Hvor tilgængeligheden er i top, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling, hvis man vil ud i det grønne, deltage i kultur- og idrætsaktiviteter eller købe ind lokalt. Cyklerne er derfor ikke et mål i sig selv, men et effektivt middel til at skabe en bedre by at leve i med plads til mangfoldighed og udvikling. Heldigvis kan det betale sig at investere i cykling. Øget cykling giver samfundet mindre trængsel, færre sygedage, længere levetid, mindre slid på vejene og mindre forurening. Samtidig er cykeltiltag billige sammenlignet med andre investeringer på transportområdet. Verdens øjne er allerede rettet mod cykelbyen København. Ved at fortsætte det ambitiøse arbejde mod at blive verdens bedste cykelby fastholder vi de mange positive historier om byen. Historier der brander København som en levende, innovativ, bæredygtig og demokratisk storby med politisk vilje til at gå forrest i kampen for borgernes livskvalitet. Ved at stile mod at være verdens bedste viser vi vejen for byer over hele verden og hæver barren for, hvad der er muligt på cykelområdet. Københavnerne vælger cyklen, fordi det er det hurtigste og nemmeste punktum. Skal andelen af cyklende københavnere øges yderligere, handler det derfor om, at cyklen skal gøres til det hurtigste og nemmeste transportmiddel for endnu flere, end det er tilfældet i dag. Dette kan ikke ske uden en stærk prioritering af cykelvenlig infrastruktur og en vilje til at tænke i nye rammer. Derfor er de to centrale principper for indsatsen på cykelområdet: prioritering og innovation. Prioritering I København er der pres på cykelstierne i myldretiden. Det er nødvendigt at prioritere mere plads til cyklisterne på de centrale strækninger. Både for at forbedre trygheden, for at give mulighed for individuelle kørehastigheder og ikke mindst for at gøre det mere attraktivt for dem, der oplever det som utrygt at cykle i dag. Nogle steder skal eksisterende cykelstier udvides, andre steder vil det kræve alternative ruter, som kan flytte cykeltrafik fra belastede strækninger. Infrastrukturtiltag skal suppleres med kampagner rettet mod at fremme en mere hensynsfuld adfærd i trafikken. Rejsetid er et centralt konkurrenceparameter, uanset hvilken type transport der er tale om. Rejsetid er et centralt konkurrenceparameter, uanset hvilken type transport der er tale om. Det er derfor nødvendigt at forbedre cyklens rejsetid sammenlignet med andre transportformer. Det kræver dels prioritering af ambitiøse genveje i form af tunneller og broer over vand, jernbaner og store veje. Dels forudsætter det mange små hastighedsforbedringer (cykling mod ensretning, over pladser, grønne bølger mv.). Endelig er trafikdæmpning i form af fx stillegader ved skoler nødvendigt, hvis cyklen for alvor skal have en fordel i trafikken. Innovation Et særkende ved København er vores cykelstier. Arbejdet med at udvide og udvikle cykelstinettet skal fortsætte. Skal vi have mange nye cyklister op i sadlen, er det imidlertid også afgørende med åbenhed over for nye tiltag. Uanset om det handler om infrastruktur eller andre typer af løsninger. Det kan fx være brug af ensretning for biltrafik for at skabe plads til bedre cykelforhold, nye former for cykelparkering - herunder ladcykelparkering - og tiltag, der gør gader med brosten til attraktive cykelgader. Vi skal desuden i endnu højere grad arbejde med løsninger, der inkluderer ny teknologi, kommunikation og partnerskaber. For eksempel skal it integreres i både cyklen og vejen. Infrastruktur såsom fodhvilere ved kryds og luftpumper har både hvad skal der til? byliv komfort hastighed tryghed Vi skal desuden i endnu højere grad arbejde med løsninger, der inkluderer ny teknologi, kommunikation og partnerskaber. en praktisk og en kommunikationsmæssig værdi. Partnerskaber internt i kommunen skal sætte cyklen på dagsordenen som middel til blandt andet sundhed og integration. Ligeledes skal eksterne partnerskaber med virksomheder, butiksgader, kollektive trafikudbydere, omegnskommuner mv. sikre optimal effekt og forankring af tiltag. Endelig er det nødvendigt at arbejde systematisk med kommunikationstiltag over for specifikke målgrupper med potentiale for at cykle mere. Trygt, hurtigt, komfortabelt og masser af byliv - Sådan skal det opleves at cykle i København, hvis vi skal nå vores mål om at blive verdens bedste cykelby. Derfor er der på de kommende sider et tema om hvert af disse begreber. Vi giver eksempler på, hvordan de hver især skal fremmes ved hjælp af prioritering og innovation. Den samlede opskrift på verdens bedste cykelby, herunder de specifikke politiske delmål, er sammenfattet bagerst. Først dog en smule tal om cykelbyen København. 7
5 Tal og tendenser mennesker cykler hver dag til arbejdspladser eller uddannelsessteder placeret i Københavns Kommune. Københavns mål på cykelområdet omfatter mål for antallet af cyklister samt mål for kvaliteten ved at cykle (tryghed, sikkerhed, rejsetid og komfort). Særlig ambitiøst er målet om en cykelmarkedsandel på 50 % af turene til arbejde og uddannelse inden udgangen af I 2010 var markedsandelen 35 %. Skal det tal øges til 50 %, kræver det, at yderligere begynder at cykle, en stigning til 45 % kræver, at begynder at cykle. Figur 1: Cyklens markedsandel , ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune (TU-data). 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Mål i 2015 Valg af cyklen sker uanset alder, indkomst og køn. Cyklens markedsandel har været stabil de seneste fem år. Imponerende i en periode med stigende bilejerskab og åbning af Metroen og bl.a. et resultat af de mange forbedringer for cyklister, der er gennemført de seneste år. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der skal en styrket indsats til, hvis markedsandelen skal øges væsentligt. Desuden bevæger vi os i København i delvist ukendt terræn, da ingen vestlig by har en cykelmarkedsandel for ture til job og uddannelse på mere end ca. 40 %. Cyklen er med en markedsandel på 36 % den mest benyttede form for transport til job og studie.* *Gennemsnit Figur 2: Personer med arbejde eller uddannelse i København, fordelt efter transportform og afstand til job/ studie (TU-data 2008). 8 Samtidig har faktorer, der ikke direkte er relateret til cykelområdet, stor betydning for muligheden for at nå målet. Styrken i målet er, at det tvinger København til at sætte overliggeren højt på cykelområdet. Og nås det ikke til 2015, vil det stadig være noget at stile mod frem mod Figur 2 illustrerer, hvor nye cykelture kan komme fra. Der er i dag ca personer, der dagligt kører i bil mellem 2 og 10 km til arbejde i København, de fleste bosiddende uden for Københavns Kommune. Overflyttes halvdelen af de ture og en tredjedel af bilturene på km til cykel, stiger cyklens markedsandel til ca. 45 %. 0-2 km 2-4,9 km 5-9,9 km 10-14,9 km > 15 km Alle Gang Cykel Bil Bus Tog Andet Alle Figur 3: Cykeltrafik på Bryggebroen, hverdagsdøgn (tællinger) prs prs prs prs prs prs prs prs prs. 0 prs En reduktion af cykelrejsetiden med 10 % giver 1-2 procentpoint flere cykelrejser. Bredere cykelstier på alle gader med mere end daglige cyklister og/eller alternative ruter adskilt fra motoriseret trafik vurderes at føre til en stigning på 3-5 procentpoint i cyklens markedsandel. En forudsætning for den fulde effekt er, at tiltagene markedsføres både generelt og over for specifikke målgrupper. Ambitiøse genveje som Bryggebroen er én type tiltag, der er nødvendige, og som københavnerne i den grad sætter pris på (jvf. figur 3). Broen har medført, at mange har fået kortere mellem hjem og arbejde, samtidig er tryghed og komfort forbedret markant, da ruten er adskilt fra biltrafik og har stor herlighedsværdi. Desuden er Bryggebroen placeret i god sammenhæng med byudviklingsområder som Havneholmen, Havnestaden og Ørestad Nord. Der kan ikke anvises én vej til en øget markedsandel for cyklen. Der skal iværksættes en bred vifte af tiltag, både fysiske og ikkefysiske, både dyre og billige. Det helt centrale, hvad angår infrastrukturen, er at tænke i et sammenhængende net af høj kvalitet og uden ømme punkter. Ét utrygt kryds undervejs er nok til, at ældre fravælger cyklen. Manglende cykelsti er nok til, at børn Figur 4: Ture til arbejds- og uddannelsespladser i Københavns Kommune fordelt på transportformer (gennemsnit , TU-data). 7 % GANG 36 % CYKEL BIL 29 % 28 % BUS, TOG og metro Figur 5: Priseksempler, trafikale tiltag. Transport form Cykel Bil Samfundets gevinster ved cykling Fra Øster Allé til Nørreport i myldretiden - En tur på cykel tjener samfundet 3 kroner og 65 øre. - En tur i bil koster samfundet 6 kroner og 59 øre. - Årlig sundhedsgevinst ved cykling i København: 1,7 milliarder kroner. (Samfundsøkonomiske analyser analyser af cykeltiltag af cykeltiltag - metode - metode og cases, og COWI, cases, 2009) COWI, 2009 Priseksempler 1 km cykelsti (begge sider) Net af cykelsuperstier (300 km) i hovedstadsområdet Nordhavnsvej Udvidelse af motorvejen Roskilde - Fløng 16 mio. kr. 900 mio. kr mio. kr mio. kr. Metro 1 km Metro Cityring mio. kr. S-tog Bus Evt. overhalingsspor Holte-Bernstoffsvej Københavns Kommunes årlige tilskud til busdrift Samfundsøkonomiske analyser værdisætter effekter af et givent tiltag i kroner og øre, så den samlede effekt kan gøres op, og løsninger sammenlignes i bedst muligt omfang. Fokus er på den samlede velfærdseffekt for samfundet. ikke får lov til at cykle til skole. Og ét manglende baderum er nok til, at pendlere fravælger at cykle til arbejde. Netop Bryggebroen illustrerer også, at der stadig er missing links i det københavnske cykelnet. Bryggebroen er en del af en vigtig ringrute fra Østerbro/Nordhavn via ydersiden af søerne til Amager. Missing links på denne rute er krydsningen af Østerbrogade, krydsningen af Åboulevard, stykket under Det Ny Teater, cykelsti på Gasværksvej og Skelbækgade, en rampe fra Dybbølsbro til nordsiden af Fisketorvet, en god forbindelse fra Bryggebroen til Axel Heides Gade og over Amager Fælled til Ørestads Boulevard. Cyklens markedsandel er også i vidt omfang påvirket af kvaliteten af de øvrige transportformer. Eksempelvis vil trængselsafgifter på biltrafik øge cyklens markedsandel. Kvaliteten og prisen på kollektiv trafik har også betydning for cykeltrafikkens omfang. Disse forhold behandles i anden sammenhæng, bl.a. i Handlingsplan for Grøn Mobilitet, og indgår derfor ikke som en del af cykelstrategien mio. kr. 400 mio. kr. 9
6 BYLIV På cykel opleves byen spontant og på nært hold. Jo mere der er at sanse og opleve, når man bevæger sig gennem byen, jo kortere føles turen, og jo mere attraktivt er det at cykle. Samtidig med at cyklisterne sætter pris på, at der er noget at se på, skaber de også selv synligt liv i Københavns gader. Dermed gør de byen mere sikker og tryggere for alle at færdes i
7 ladcykelparkering 17 % af de københavnske børnefamilier har en ladcykel. Ladcykler bruges især til transport af børn og indkøb og er ofte et alternativ til bil. En fjerdedel af alle ladcykelejere siger i dag, at deres ladcykel direkte erstatter en bil. I 2025 er der gode parkeringsmuligheder for ladcykler ved boliger, institutioner og butikker. Og ladcykler benyttes som en integreret del af byens citylogistik-system. Forsøg med ladcykelparkering er afløst af standarder udviklet i samarbejde med erhvervsdrivende, boligforeninger og developere. Krav til cykelparkering - herunder ladcykelparkering - ved nybyggeri er indarbejdet i Kommuneplan Det er besluttet at udvikle og anlægge mere ladcykelparkering i byliv fra a til b i 2025 Cyklen er et fleksibelt og pladsbesparende transportmiddel, der både inviterer og bidrager til mere byliv. Især i tæt bebyggede områder giver cyklen den mest ubesværede adgang til butikker, boliger, arbejde og uddannelse. Samtidig fylder cykler mindre i byen end andre transportformer. Ved at få flere til at cykle frigør vi plads til mere byliv for alle. I Cykelbyen København 2025 er flere af byens gader indrettet på fodgængeres og cyklisters præmisser. De mange cyklister gør byen mere levende og oplevelsesrig. Skift mellem cykling og gang er nemt og gnidningsfrit, og der er endnu flere rekreative byrum. Det er let at foretage indkøb på cykel, da der er gode parkeringsmuligheder - også for ladcykler - og der er plads til alle på cykelstien, når der er brug for det. Gadens døgnrytme Gaderummet kan i 2025 håndtere myldretid, handelstid, aftentid og natteliv. Ved brug af ITS (intelligent trafiksystem) forvandles gaden fra at være statisk til at være dynamisk. LED-lys i belægningen angiver, hvilke transportformer der har adgang hvornår. For eksempel kan udvalgte strøggader ensrettes for biltrafik i nogle tidsrum, ligesom der kan skabes bredere cykelstier i morgenmyldretiden ved at tage plads fra fortovene - og omvendt kan fortovene gøres bredere midt på dagen, hvor der er færre cyklister og flere fodgængere. Ved at lade gaden følge bylivet og ikke omvendt vil der komme mere vitalitet og dermed et behageligere gaderum. Der er afsat midler til ITS-løsninger for cyklister, og i den forbindelse udføres forsøg med LED-lys i belægningen og evt. med skiftende anvendelse af arealer, fx virtuelle bus-heller (gennemføres ). Indkøb på cykel Ture til indkøb tegner sig i 2009 for 34 % af københavnernes ture, og cyklens andel af disse ture er 27 %. I 2025 er der en standardiseret og tilbagevendende indsats rettet mod mere indkøb på cykel. Kampagner suppleres med mindre fysiske forbedringer (fx rettet mod bikethrough shopping og cykelparkering). Indsatsen udformes i dialog med handelsdrivende og lokale borgere. På strøggader er cykelparkering tænkt ind fra start. Der er indledt dialog med større butikskæder og shopping-centre omkring forbedringer af cykelparkering
8 komfort Selv om Københavns cyklister generelt er glade for København som cykelby, er der også områder, hvor tilfredsheden er faldende. For eksempel mener kun 3 ud af 10 cyklister, at byens faciliteter for cykelparkering er tilfredsstillende, ligesom kun 5 ud af 10 er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne. Hvis vi skal nå målet om flere cyklister til uddannelse og arbejde i 2025, skal komforten løftes på alle områder, så både nuværende og potentielle cyklister oplever det som nemt og attraktivt at cykle i København
9 Gode cykelstier -hele året En cykelsti er ikke bare en cykelsti. Den kan både være en drøm og et mareridt at køre på. I 2025 kan københavnerne Midlerne til vedligehold på cykelområdet er øget køre behageligt gennem byen og transportere både baby, kæreste og indkøbsvarer af sted uden at bekymre sig om buler og til snerydning af cykelstierne er øget med 2 mio. med 10 mio. kr. årligt fra 2011 og frem. Midlerne bump. Og snerydning på cykelstierne har også i 2025 højest kr. årligt fra 2012 og frem. prioritet - med et særligt A+ niveau på PLUSnettet, så der bl.a. sneryddes i større bredde. komfortabelt fra a til b i 2025 En god cykeloplevelse er vigtig for at få flere til at cykle. Gode parkeringsforhold er et must - også hvis vi vil reducere antallet af cykeltyverier og væltede cykler til gene for forbipasserende. Vedligeholdelsen af vejbelægningen har stor betydning for, hvor komfortabelt det er at cykle. Og tager flere cyklen frem for bilen, medfører det en bedre hverdag for de mange i form af øget fremkommelighed, mindre luftforurening, mindre støj og større sikkerhed i trafikken. Nyt bycykelsystem I 2025 er bycykelsystemet en del af det kollektive trafiksystem i hovedstadsområdet på linje med bus, metro og tog. Og det gælder både mht. betalingssystem, overordnet styring og markedsføring. Kombinationen tog/metro/bus-cykel er dermed konkurrencedygtig med bilen på endnu flere ture i regionen. København forbereder udbud af nyt bycykelsystem med forventet driftsstart i 2. kvartal Den nye bycykel skal være pålidelig og komfortabel. Med ny teknologi såsom applikationer til mobiltelefoner kan man let finde den nærmeste bycykel og få informationer om korteste rute, vejrforhold og ting at lave i byen. cykelparkering God cykelparkering er til gavn for fodgængere og cyklister, og det fremmer byrummets æstetik. Også i 2025 er der flere cykler i København, end der er p-pladser, men via en indsats rettet mod infrastruktur, oprydning og partnerskaber med butikker, arbejdspladser og kollektive trafikudbydere er københavnernes tilfredshed med cykelparkeringen øget. I Cykelbyen København 2025 er der sket en markant forøgelse af komforten for cyklister. Cykelstiernes vedligeholdelse er i top, og man kan køre over det meste af byen med en kop kaffe på styret, uden at den skvulper over. God parkering gør det nemt at parkere cyklen, og der er opstillet pumper og drikkefontæner på steder, hvor der færdes mange cyklister. Specielt ved metro- og S-togsstationer samt busterminaler er muligheden for cykelparkering i top. Derudover sikrer partnerskaber med arbejdspladser, at turen fra køkkenbord til skrivebord er gnidningsfri, og et moderne og pålideligt bycykelsystem gør det let at kombinere cyklen med bus, tog og metro. Cykelparkeringen på Svanemøllen Station er forbedret i Ny Nørreport Station med nemmere adgang og mere cykelparkering står færdig i Cykelbutler-ordningen med oprydning og service udvides ud over de hidtidige seks metrostationer, og den løbende indsamling af efterladte cykler intensiveres. Begge dele fra 2011 og frem
10 REJSETID 48 % af byens cyklister siger, at den primære årsag til at vælge cyklen er, at det er det hurtigste eller nemmeste. For at få flere til at cykle er det afgørende, at rejsetiden på cykel er konkurrencedygtig med de øvrige transportformer. Rejsetid handler ikke kun om at suse af sted, det handler (også) om plads til at vælge sit eget tempo og direkte forbindelser. Mange små stop, omveje og manglende mulighed for overhalinger øger rejsetiden markant. For at sikre kortere rejsetid fra A til B skal det eksisterende cykelnetværk udbygges med særlig vægt på PLUSnettet og på at etablere smutveje. Ombygninger i form af fx nye cykelstier, trafikdæmpning og vejbump vil bidrage til at forbedre cyklisternes rejsetid og forbedre tryghed og sikkerhed
11 På mange ture er cyklen den hurtigste og mest fleksible transportform. Ved at reducere rejsetiden for cyklister kan borgerne spare endnu mere tid, når de bevæger sig rundt i byen. Det skal gøres ved at sikre et sammenhængende net af attraktive cykelveje, der binder byen sammen på kryds og tværs. Samtidig skal der på de mest belastede strækninger skabes mere plads til cyklisterne, så de ikke bliver fanget på cykelstier, der er alt for snævre i myldretiden. I Cykelbyen København 2025 er cyklen den hurtigste transportform mange steder i byen, og cyklisternes rejsetid fra A til B er reduceret med 15 %. Genveje, såsom broer over vand og store veje og smutveje gennem grønne områder, giver cyklister en væsentlig fordel. Endnu flere lyskryds er indstillet til Grøn Bølge for cyklerne, og et målrettet samarbejde med politiet har gjort det muligt at cykle mod ensretningen i næsten alle byens gader. hurtigt fra a til b i 2025 Færre missing links Direkte veje uden unødvendige stop er afgørende for rejsetiden. Missing links på vigtige cykelstrækninger er væsentlige at eliminere. I 2025 er bl.a. ruten fra Nordhavn/Østerbro via ydersiden af søerne til Vesterbro og Amager uden væsentlige missing links. Fra Dybbølsbro til Nordsiden af Fisketorvet og videre til Bryggebroen: En ny cykelbar rampe står klar ultimo Krydset Åboulevard/Rosenørns Allé/Søerne ombygges i 2012, så der opnås en bedre og hurtigere krydsning for de mange, der færdes langs søerne. Cykling mod ensretningen Mange steder i København skal cyklister køre omveje pga. ensrettede gader. I 2025 er ensretningen for cykler ophævet de fleste steder i byen. Dermed reduceres rejsetiden for cyklister, og trafikken fordeles bedre lokalt. Der etableres mulighed for at cykle mod ensretning i bl.a. Bremerholm og Gothersgade, og der er afsat midler til at ophæve ensretningen for cyklister på en række mindre gader (udføres 2012/2013). Der er anlagt cykelstier på alle strækninger med mange cyklister, og bilers hastighed er reduceret på flere mindre veje, fx ved skoler. Endvidere arbejdes der målrettet med ny teknologi, bl.a. over for langdistancependlere i form af promovering af el-cykler og realtime trafikinformation koblet til en rejseplanner for cykler. Data om cykeltrafikken kan tilgås frit via digitale platforme, hvilket skaber grobund for innovative produkter og smartphone-applikationer til gavn for cyklisterne. Genveje der batter Nye veje over fx vand, jernbaner og pladser kan forbedre rejsetiden markant, og samtidig gøre det muligt at opleve byen fra nye og mere fredelige vinkler. I 2025 er der mange flere genveje - både store og små. Cirkelbroen over Christianshavns Kanal over for Den Sorte Diamant står færdig i 2012, cykel- og gangbro over Lyngbyvej og den kommende Nordhavnsvej er udført i Flere cykler længere og hurtigere Rejsetiden er om noget vigtigt for langdistancependlere. De har interesse i ikke at skulle stoppe en masse gange undervejs. Samtidig er det oftere sjovere, når man cykler flere sammen. I 2025 kører mange på elcykler, og et intelligent trafiksystem på det regionale net af Cykelsuperstier giver grønne bølger til cyklister, der kører i grupper. Sensorer i asfalten registrerer antallet af cyklister og indstiller trafiklysene til at give grønt lys for cyklister, der kører flere sammen. I etableres en Grøn bølge 2.0 for cyklister på Østerbrogade, i indvies de første Cykelsuperstier i samarbejde med omegnskommuner, og tekniske virkemidler som fx detektering og prioritering af grupper af cyklister afprøves
12 TRYGHED En forudsætning for at vælge cyklen er, at den enkelte borger oplever det som trygt. Et af vores mål er derfor, at i 2015 skal 80 % af cyklisterne i København føle sig trygge i trafikken, og i 2025 skal 90 % føle sig trygge. I 2010 var tallet 67 %. En tryggere by at cykle i betyder flere cyklister - ikke mindst blandt tilflyttere, børn og ældre og andre, for hvem det at cykle i myldretiden i dag kan være en overvældende oplevelse. Mange transportvaner grundlægges i en tidlig alder, og børn, der er vant til at cykle, er både mere tilbøjelige til at blive ved med at cykle og bedre til at navigere i trafikken, når de bliver ældre
13 Grønne OG blå cykelforbindelser Cykelforbindelser langs vandet og gennem grønne områder adskilt fra biltrafikken er trygge og åbner op for nye måder at opleve byens grønne og blå områder. Samtidig er de et vigtigt alternativ til de befærdede gader, hvor cyklen konkurrerer om pladsen med de øvrige transportmidler. Svanemølleruten fra Østerport Station til Ryparken Station, promenadeforbindelse i Havnegade og cykelrute langs Amagerbanens gamle tracé (udføres i 2013). trygt fra a til b i 2025 Trafiksikkerheden er øget markant de senere år. Statistisk er risikoen for at være part i en alvorlig ulykke faldet med 72 % pr. cyklet km siden Københavnernes tryghed (her defineret som oplevelse af sikkerhed i trafikken) er også forbedret på det seneste. Skal trygheden stige blandt nuværende og potentielle cyklister, er de vigtigste indsatsområder, at der er plads nok på cykelstierne, at vejkryds er trygge og kampagner vedrørende hensyn i trafikken - herunder på cykelstierne. Desuden er den generelle trafiksikkerhedsindsats af stor betydning, fx en reduktion af bilernes hastighed hvor det er nødvendigt. I Cykelbyen København 2025 føler både unge og ældre sig trygge ved at cykle. Det er derfor et almindeligt syn, at forældre cykler ved siden af deres børn i myldretiden, og at flere cykler ved siden af hinanden og taler sammen. Infrastrukturen giver plads til, at man kan cykle i forskellige hastigheder, og forbedrede trafikkryds gør det trygt og sikkert at krydse gader og veje. Dogmeregler for takt og tone på cykelstien har givet byens borgere en fælles opfattelse af, hvad hensynsfuld adfærd er. Plads til forskellighed Trængslen på cykelstierne er en væsentlig kilde til utryghed. Og jo flere cyklister vi får, jo flere forskellige cyklister får vi også. Folk kører forskelligt, og det skal de københavnske cykelstier kunne rumme. Der skal være plads til at kunne tage den med ro og nyde butiksvinduer og byliv uden dermed at blokere for dem, der skal hurtigt af sted. Eksempler: Bredere cykelstier på Nørrebrogade og på Store Kongensgade samt forsøg med opstribning af baner på cykelstier (udføres ). Flere cykelstier En af de mest effektive måder at øge cyklisternes tryghed på er at anlægge cykelstier eller -baner. Der mangler stadig cykelstier eller -baner på en del strækninger. I 2025 er der cykelstier på mange flere gader, og som hovedregel er cykelsti eller -bane ført helt frem til krydset. Eksempler: Cykelsti på H.C. Andersens Boulevard langs Rådhushaven, på dele af Rovsingsgade (bl.a. nærmest Hans Knudsens Plads) og cykelbaner i Njalsgade (udføres i ). små tiltag med stor effekt Med enkelte tiltag kan cyklisters synlighed øges markant i trafikken. Dette kan for eksempel gøres ved blå cykelfelter og ved at trække bilernes stopstreg tilbage, så cyklisterne kommer op og holder foran bilerne i et kryds. Både sikkerhed og tryghed øges, og cyklisterne får fordelen af at komme først fra start, når lyset bliver grønt. 26 Denne type løsninger er en del af det løbende arbejde og fortsætter de kommende år. 27
14 én stor byggeplads I perioden er København præget af byggeriet af Metro Cityringen, Nordhavnsvej og ombygningen af Nørreport Station samt en lang række andre anlægsprojekter, som skal gøre København til en endnu bedre by. Store arealer vil i årevis være spærret af til byggeplads. Byggepladserne vil påvirke trafikken - særligt de pladskrævende transportformer som bil, bus og tog. Der vil være mindre gaderum til rådighed end normalt. Af hensyn til bedst mulig fremkommelighed i byen er det vigtigt, at det tilgængelige gaderum bruges med særlig omhu. Frem for at forringe forholdene lige meget for alle transportformer skal der arbejdes strategisk med afspærringer og midlertidige løsninger for at sikre, at der også i denne periode er adgang til fleksibel og hurtig transport i København. Her har cyklen en central rolle. Hellerup station Vester Voldgade 8 I Cykelbyen København er ingen større veje lukket for cykel- og gangtrafik som følge af byggearbejder knyttet til Metro Cityringen, Nordhavnsvej og Nørreport Station. Der er etableret ambitiøse midlertidige løsninger, hvor der er behov for det, så det sikres, at københavnerne og besøgende via gode cykelforhold også i denne periode har adgang til fleksibel og hurtig, individuel transport. Samlet set afspejler afspærringer og trafikomlægninger knyttet til de mange byggepladser Københavns prioritering af pladsbesparende og klimavenlige transportformer. Vester Voldgade Der skal bygges metrostation under Rådhuspladsen. Derfor afspærres store dele af Rådhuspladsen i perioden Der er i byggeperioden ikke plads til biltrafik ad Vester Voldgade, men muligheden for at gå og cykle vil fortsat være til stede. Resultatet er en tryggere og sikrere cykelvej samt en relativ rejsetidsforbedring for cyklen. Jo flere steder det er muligt - på trods af behov for afspærring - at lade cyklister og fodgængere passere, jo mere attraktivt vil det blive at cykle i byen. Et moderne bycykelsystem gør det muligt at sikre pendlere på Hellerup Station nem og hurtig adgang til en god cykel... Hellerup Station Togdriften på Ringbanen og gennem byen vil i dele af perioden være væsentligt påvirket. Centrale stationer som Nordhavn og Svanemøllen Station vil til tider have reduceret betjening. Hellerup Station bliver derfor endestation for flere togrejser nordfra. Et moderne bycykelsystem gør det muligt at sikre pendlere på Hellerup Station nem og hurtig adgang til en god cykel og dermed mulighed for at cykle til deres endemål. Dermed etableres et alternativ til tidskrævende og besværlige skift til og fra togbusser
15 Sådan skal det gøres Cykelbyen København, fra god til verdens bedste, her er opskriften: Delmål: Cykelandel: Andel af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel (2010: 35 %) 50 % 50 % 50 % Kvalitet: Andel af PLUSnettet, som har tre baner (2010: 25 %) 40 % 60 % 80 % Sammenlignet med 2010 er cyklisternes rejsetid reduceret med 5 % 10 % 15 % Andel af de københavnske cyklister, som føler sig trygge i trafikken (2010: 67 %) Sammenlignet med 2005 er antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister reduceret med 80 % 50 % 85 % 60 % 90 % 70 % tryghed Grønne cykelruter. Andel af de københavnske cyklister, som oplever Krydsombygninger (fx fremført cykelsti/-bane som cykelstierne som godt vedligeholdte (2010: 50 %) 70 % 75 % 80 % hovedregel og tilbagetrukne stopstreger). Andel af københavnerne, som synes, at cykelkulturen Bredere cykelstier hvor der er flaskehalse. påvirker bylivet og atmosfæren positivt (2010: 67 %) 70 % 75 % 80 % Nye cykelstier/-baner (30-40 km). Bredere cykelstier generelt (10-30 km sti). to ekstra ingredienser Opstribning i baner på brede og travle cykelstier Opskriften er suppleret med to temaer og tilhørende aktiviteter, Rejsetid Cykelsuperstier (net af ruter i hovedstadsområdet). Små genveje ( stk., cykling mod ensretning, shunts mv.). Store genveje (5-8 broer/undergange). ITS, fx Grøn Bølge for cykler. Elcykler (infrastruktur og anden promovering). Information om bedste cykelrute (skilte, cykel-gps). Lavere bilhastighed hvor nødvendigt, fx ved skoler. (motorvejsifisering). Cykel-/busgader. Kampagner i forhold til hensyn og opmærksomhed. Sikring af skoleveje. Trafikpolitik på de enkelte skoler i København. komfort Jævnere belægning på cykelstierne. som ikke er behandlet særskilt på de foregående sider, men som også er vigtige i arbejdet med at skabe verdens bedste cykelby og at få flere til at bruge den: Livsstil og image Markedsføring ift. image, livsstil og fordele ved cykling, fx sundhed. Indsatser rettet mod specifikke målgrupper med særligt potentiale for mere cykling, fx tilflyttere, Bedre kombination af metro/tog/bus og cykler, fx Bedre snerydning og fejning. ældre og folk, der foretager korte bilture. vha. bycykler og bedre cykelparkering ved stationer. Cykelparkering der virker (infrastruktur, partner- Ejerskab, fx Din cykelby, Din mors cykelby- Byfortætning. skaber og oprydning). kampagne. Kampagner mht. tegngivning og overhalingskultur. Services (pumper, vand, cykel-buddy apps, vejr- Web, en one-stop-cykelportal. Samarbejde med politiet vedrørende regelændrin- infomation etc.). ger, bl.a. ophævelse af ensretning for cyklister samt løsninger, der muliggør, at cyklister flere steder kan dreje til højre ved rødt lys i lyskryds. Partnerskaber med arbejdspladser og uddannelsessteder vedrørende cykelfaciliteter og information. Bedre cykelforhold for kommunens egne ansatte (parkering, omklædning, cykelreparation etc). Udvikling/nye produkter (valet parking for cyklister, overfladebehandling/belægning til brosten etc.). oplevelser At tænke oplevelsen af by, vind og vejr ind i sti-design. Formidling af gode cykeloplevelser (fx i form af Din yndlingsrute, Din yndlingsgenvej). For information om aktuelle cykelprojekter og plangrundlag som fx Københavns Kommunes cykelstiprioriteringsplan henvises til
Fra god til verdens bedste
Fra god til verdens bedste københavns cykelstrategi 2011-2025 oktober 2011 udkast Udgivet 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik www.kk.dk/cyklernesby Visualiseringer
Læs mereFRA GOD TIL VERDENS BEDSTE
FRA GOD TIL VERDENS BEDSTE KØBENHAVNS CYKELSTRATEGI 2011-2025 SEPTEMBER 2011 UDKAST UDGIVET 2011 AF Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik www.kk.dk/cyklernesby VISUALISERINGER
Læs mereFra god til verdens bedste
Fra god til verdens bedste københavns cykelstrategi 2011-2025 udkast Høringsudgave April 2011 Udgivet 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik www.kk.dk/cyklernesby Visualiseringer
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereKøbenhavn. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKom sund frem! 25. maj 2016
Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016
KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 2016 København er igen i år kåret som verdens bedste cykelby. Åbningen af den rekreative rute Havneringen har rejst verden rundt. Ligesom nyheden om, at der
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2010 2010 FORORD Når vi siger, at København skal være en af verdens bedste byer at leve i, betyder det også, at København skal være Verdens Bedste Cykelby. Vi tror
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereIntern Q&A dansk 2015
Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereSupercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereFRA ASFALT TIL ADFÆRD
Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereINDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereOpsamling på workshop for lokaludvalgene om
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereFoto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København
Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereHandlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen
Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereØsterbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 5 Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar Høringssvar vedr. Svanemøllerutens 3. etape (af
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereSupercykelsti får flere pendlere i sadlen
PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Trafik
Læs mereTrafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk
Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter
Læs mereCykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereByrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan
Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKonklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008
Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mere