ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling"

Transkript

1 1

2 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning Baggrund g frmål Metde g datagrundlag Opstart g krtlægning af undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ undersøgelse... 9 Kapitel 2. ErhvervsPhD-prjekters rganisering Før prjektstart Studerendes intrduktin til ErhvervsPhD-rdningen Ansøgningsprcessen Frmulering af ansøgning Opsummering Krav til ErhvervsPhD-studerende Opsummering Øknmi i ErhvervsPhD-prjekter ErhvervsPhD-studerendes løn Udgifter i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekter Tilskud til universiteter Opsummering Kapitel 3. Oplevelser med ErhvervsPhD-rdningen Frventede resultater af ErhvervsPhD-prjekter Opsummering ErhvervsPhD-studerendes t verdener

3 Opsummering Tidsfrdeling i ErhvervsPhD-prjekter Opsummering De studerendes mulighed fr at hellige sig ErhvervsPhD-prjekter Opsummering

4 Sammenfatning Undersøgelsen, der ligger til grund fr nærværende rapprt, har haft til frmål at give Styrelsen fr Frskning g Innvatin indsigt i, hvrdan ErhvervsPhD-prjekter frløber i praksis med særligt fkus på de udfrdringer, der måtte være. Ligesm tidligere analyser viser undersøgelsen, at størstedelen af de studerende, virksmhedsvejledere g universitetsvejledere, der indgår i et ErhvervsPhD-prjekt ser stre frdele ved ErhvervsPhD-rdningen. Undersøgelsen viser dg gså, at flere plever en række udfrdringer i frbindelse med at indgå i et ErhvervsPhD-prjekt. I frhld til frdelene ved at indgå i ErhvervsPhD-prjekter går det igen, at både virksmheder g universiteter ser stre frdele i den videnudveksling, sm ErhvervsPhD-prjekter medfører. Virksmhederne får adgang til kmpetencer g frskningsfaglig viden, sm de ikke altid har adgang til i frvejen via samarbejdet med universitetet g de dygtige studerende, de får mulighed fr at tiltrække. Universiteterne får indsigt i, hvrdan terier bruges i praksis g indsigt i erhvervslivets behv g udfrdringer Både virksmhedsvejlederne g universitetsvejlederne frventer, at samarbejdet kan betyde en udvidelse af netværk, g flere frventer, at de gennem prjektet vil få adgang til materiale, teknik, udstyr g labratriefaciliteter, sm de ellers ikke har adgang til. Flere ErhvervsPhD-studerende plever det sm en frdel, at de kan se den direkte anvendelse af deres frskning g betragter det at arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet sm et element, der gør ErhvervsPhD-uddannelsen særligt interessant. Netp arbejdet i feltet mellem virksmhed g universitet er dg gså en af de udfrdringer, der nævnes hyppigst i undersøgelsen. Her fremhæves de interessefrskelle, sm i mange ErhvervsPhD-prjekter eksisterer mellem virksmheds- g universitetsvejlederne. Interessefrskellene skyldes blandt andet, at der i mange ErhvervsPhD-prjekter hersker frskellige mål, kulturer g lgikker hs henhldsvis virksmhed g universitet. Interessefrskellene fører i mange prjekter til, at en str andel af de studerende har en plevelse af at være splittet mellem t frskellige verdener, g af at de agerer bindeled mellem parterne. Undersøgelsen viser ligeledes, at frskellige faktrer har indflydelse på, hvrledes de studerende plever dét, at skulle arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet. Det fremgår af undersøgelsen, at en gd interaktin mellem virksmheds- g universitetsvejleder betyder, at de studerende finder det lettere at navigere mellem de t verdener. Det fremgår ligeledes, at det er vigtigt, at prjektparterne mødes regelmæssigt gennem prjektperiden, g at der er kmmunikatin mellem universitets- g virksmhedsvejlederne. En faktr, der gså har en psitiv indflydelse på samarbejdet i flere prjekter, er, at parterne har samarbejdet tidligere, da der her vil være et tillidsbånd mellem parterne. Derudver fremgår det, at det er afgørende, m vejlederne har sammenfaldende interesser, eller m der er udprægede interessefrskelle. Yderligere kan en samarbejdskntrakt mellem parterne gøre det lettere fr den studerende at arbejde i feltet mellem de t parter. Kun i lidt ver halvdelen af prjekterne er der udarbejdet en samarbejdskntrakt mellem parterne. En anden udfrdring, sm fremgår tydeligt hs virksmhedsvejlederne såvel sm hs universitetsvejlederne, er prblemer i frhld til IPR spørgsmål. Flere vejledere plever, at det er tidskrævende at indgå aftale m IPR, g at der fte er uverensstemmelse mellem virksmhedernes interesse i at hemmelighlde pdagelser g/ eller søge patentering, g universiteternes interesse i at 4

5 publicere artikler m pdagelserne. Derudver nævnes den administrative prces i frbindelse med ansøgningsprcessen g i frbindelse med pstartsprcessen sm en udfrdring hs flere virksmheds- g universitetsvejledere, da den pleves sm værende tidskrævende g administrativt tung. Flere virksmhedsvejledere har nævnt, at tidshrisnten fr pstart af et ErhvervsPhD-prjekt er fr lang, g at et 3-årigt prjekt varer fr lang tid fr en virksmhed, frdi en virksmheds fkus hurtigt skifter. Yderligere beskriver flere virksmhedsvejledere, at det er mkstningstungt at deltage i et ErhvervsPhD-prjekt. Undersøgelsen viser, at mange studerende plever, at de har frihed fra universitets- g virksmhedsvejlederen til selv at vælge, hvrdan de vil frdele tiden mellem virksmhede g universitet, mens andre plever det sm en udfrdring at frdele tiden ligeligt. Det fremgår, at det særligt er en udfrdring i prjekter, hvr der er str gegrafisk afstand mellem virksmhed g universitet. Derudver beskrives det, at der i ngle prjekter anvendes særligt udstyr eller særlige faciliteter g kmpetencer, sm kun er til rådighed et af stederne. Endvidere nævner flere studerende, at det praktisk g lgistisk kan være en udfrdring at frdele arbejdstiden ligeligt mellem t arbejdspladser, frdi man har t kntrer, t mailadresser g skal slæbe bøger frem g tilbage. Ngle studerende nævner gså, at de kun har fast kntrplads et af stederne, g at dette begrænser deres mulighed fr at være 50 pct. af tiden ved den part, hvr de ikke har en fast kntrplads. Et aspekt sm gså spiller ind er, at det fr den studerende kan være svært at integrere sig scialt i begge arbejdsmiljøer. Undersøgelsen viser, at universitets- g virksmhedsvejlederne ikke i samme grad sm de studerende plever, at det kan være en udfrdring fr de studerende at frdele tiden ligeligt mellem virksmhed g universitet. Ifølge undersøgelsen er der størst sandsynlighed fr, at de studerende tilbringer størstedelen af deres arbejdstid ved den part, sm har initieret ErhvervsPhD-prjektet, samt at den studerende føler den største tilknytning til denne part. I g med at det ftest er virksmhederne, der initierer prjekterne, er det gså ved virksmhederne, at majriteten af de studerende tilbringer størstedelen af deres tid g føler den største tilknytning. Mange studerende plever dg, at de har frihed fra universitets- g virksmhedsvejlederen til selv at vælge, hvrdan de vil frdele tiden. Størstedelen af de studerende plever ifølge undersøgelsen, at de har gd mulighed fr at hellige deres tid til deres ErhvervsPhD-prjekt. 5

6 Dispsitin Rapprten består af 3 kapitler, sm alle afrundes med en krt psummering i punktfrm. Rapprten er pbygget sm følger: Kapitel 1 beskriver baggrund g frmål fr rapprten samt det metde g datagrundlag, sm rapprten bygger på. Kapitel 2 beskriver ErhvervsPhD-prjekternes rganisering. Indledningsvis beskrives periden før prjektstart. Herunder beskrives det, hvrdan de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen, hvem der ftest initierer ErhvervsPhD-prjekter, hvem der ftest frmulerer ansøgningen til Erhvervsfrskerudvalget g hvrdan universitets- g virksmhedsvejlederne samt de studerende plever ansøgningsprcessen. Derefter beskrives det hvilke krav universiteterne g virksmhederne har til de ErhvervsPhD-studerende i løbet af ErhvervsPhD-uddannelsen. Afslutningsvis beskriver kapitlet, hvad de ErhvervsPhD-studerende får i startløn, hvr mange penge virksmhederne regner med at bruge på ErhvervsPhD-prjektet, g hvrvidt tilskuddet til universiteterne dækker de udgifter, sm universiteterne afhlder i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekterne. Kapitel 3 beskriver, hvad universiteterne g virksmhederne frventer at få ud af at deltage i et ErhvervsPhD-prjekt, samt hvilke frdele g udfrdringer, der er ved ErhvervsPhD-rdningen. Derefter beskriver kapitlet, hvrdan de ErhvervsPhD-studerende plever dét at arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet samt hvilke faktrer, der påvirker de studerendes plevelse af dette i en psitiv g/eller negativ retning. Dernæst beskriver kapitlet, hvrdan de studerende frdeler deres arbejdstid mellem virksmhed g universitet, samt hvrfr de frdeler tiden, sm de gør. Herefter beskriver kapitlet, hvrdan de studerende plever deres mulighed fr at hellige deres tid til ErhvervsPhD-prjektet, g hvad der påvirker denne plevelse i en psitiv g negativ retning. 6

7 Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund g frmål ErhvervsPhD-rdningen blev etableret i 1971 under navnet Erhvervsfrskerrdningen. Ordningen blev etableret fr at understøtte prettelsen af ErhvervsPhD-prjekter, sm er treårige erhvervsrettede ph.d.- prjekter. Ph.d.-prjekterne gennemføres ved et samarbejde mellem en privat virksmhed, en studerende g et universitet. Den studerende ansættes i en virksmhed g indskrives samtidig på et universitet under hele ErhvervsPhD-uddannelsen. Den studerende skal igennem de tre år frdele sin arbejdstid ligeligt mellem virksmheden g universitetet g bruge hele den treårige peride på sit frskningsprjekt. Frmålet med ErhvervsPhD-rdningen er: at uddanne frskere på ph.d. niveau med indsigt i erhvervsrettet frskning g innvatin at skabe vækst i dansk erhvervsliv gennem et tættere samspil m frskning g innvatin mellem universiteter g private virksmheder at hjælpe med at sprede viden g skabe netværk mellem danske virksmheder g frskere på universiteter i Danmark g i resten af verden. Det administrative ansvar fr rdningen er placeret i Styrelsen fr Frskning g Innvatin (FI). I 2011 viste en effektmåling af ErhvervsPhD-rdningen, at virksmhederne i ErhvervsPhD-prjekterne har str frdel af at deltage i et prjekt. Ifølge effektmålingen har virksmheder med ErhvervsPhD-prjekter højere patenteringsaktivitet g højere vækst i bruttfrtjenesten/værdiskabelsen end virksmheder uden ErhvervsPhD-prjekter. Desuden viser effektmålingen, at virksmheder med ErhvervsPhD-prjekter har en psitiv udvikling i antallet af medarbejdere. I 2007 viste undersøgelsen ErhvervsPhD et effektivt redskab fr innvatin g videnspredning alt i alt, at ErhvervsPhD-rdningen afføder en str værdi fr både de studerende, virksmhederne g universiteterne. De studerende bliver særligt attraktive sm følge af den erfaring, sm kmbinatinen mellem praktisk erfaring g frskning giver dem. Virksmhederne plever knkrete resultater i frm af stigende msætning g øget eksprt, en stigning i ptagelse af patenter, salg af licenser mv. Universiteterne pnår en bedre frnemmelse fr erhvervslivets frskningsmæssige behv. Dertil nyder alle parterne gdt af den netværksdannelse, sm ErhvervsPhD-prjekterne afføder. FI har i frlængelse af de t effektmålinger vurderet, at der er behv fr et indblik i, hvrdan de invlverede parter, de studerende, virksmhederne g universiteterne plever rdningen, g hvrdan prjekterne er rganiseret i praksis med fkus på de udfrdringer, der måtte være. Dette er fkus i rapprten. 7

8 1.2 Metde g datagrundlag Undersøgelsen er gennemført sm en kmbinatin mellem en spørgeskemaundersøgelse g en række kvalitative interview. De kvantitative resultater, sm er frembragt gennem spørgeskemaundersøgelsen, har bidraget til at give et verrdnet billede af, hvrdan de studerende, virksmhedsvejledere g universitetsvejledere plever ErhvervsPhD-rdningen, samt hvrdan prjekterne rganiseres. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet inddraget i de kvalitative interview, hvr brugerne har haft mulighed fr at uddybe g nuancere de kvantitative besvarelser samt intrducere g definere temaer, der yderligere har været relevante fr dem. De t metder har således givet adgang til t frskellige frmer fr viden g bidrager tilsammen til at validere det indsamlede materiale. Indsamlingen af data har fundet sted i periden februar 2012 til april Undersøgelsens faser: Fase 1: pstart g krtlægning af prjektet Fase 2: kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Fase 3: kvalitativ analyse interview Fase 4: afrapprtering I det følgende vil undersøgelsens faser blive beskrevet Opstart g krtlægning af undersøgelsen I undersøgelsens pstartsfase var frmålet at pnå en verrdnet viden m ErhvervsPhD-rdningen. Via samtaler med ansatte i Enheden fr Højtuddannede i Virksmheder g via desk research blev der indsamlet viden m rdningens histrie, frmål g retningslinjer. Herefter gennemførtes et eksplrativt interview med Kjartan Herrik, frmand fr ErhvervsPhD Freningen1. Herrik er selv ErhversPhD-kandidat g kunne på baggrund af egne erfaringer g sin kntakt til igangværende studerende bidrage med viden m ErhvervsPhD ernes studie- g arbejdsfrhld samt karrieremuligheder. Af samme grund blev interviewet benyttet sm grundlag fr udfrmningen af både surveys g kvalitative spørgeguides, sm blev benyttet i de senere interview. Det eksplrative interview med Herrik var pbygget sm et semistruktureret interview g der var således mulighed fr, at Herrik kunne belyse emner, sm han fandt relevante i henhld til det verrdnede tema Spørgeskemaundersøgelse I undersøgelsens anden fase blev der udsendt spørgeskemaer til ErhvervsPhD-rdningens tre brugergrupper: 1 ErhvervsPhD Freningen er en interesserganisatin fr nuværende g færdige ErhvervsPhD-studerende. Freningen arbejder fr at frbedre ErhvervsPhD ers studie-, arbejdsfrhld g karrieremuligheder. 8

9 ErhvervsPhD-studerende Virksmhedsvejledere Universitetsvejledere Fælles fr infrmanterne i spørgeskemaundersøgelsen er, at de alle har været tilknyttet et ErhvervsPhDprjekt mellem Surveyen tg afsæt i spørgsmål, der frud fr undersøgelsen blev frmuleret af Enheden fr Højtuddannede i Virksmheder under Styrelsen fr Frskning g Innvatin på grundlag af deres erfaringer g plevelser med rdningen. Sidste hånd blev lagt på spørgsmålene efter interviewet med frmanden fr ErhvervsPhD Freningen, Kjartan Herrik. Sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen blev en række af de kvalitative interview fretaget. Svarprcenter g repræsentativitet Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et datagrundlag fra 182 universitetsvejledere, 219 ErhvervsPhDstuderende g 155 virksmhedsvejledere. I frhld til undersøgelsens bruttppulatin giver dette, jf. nedenstående tabel, svarprcenter på henhldsvis 52,60 pct., 59,51 pct. g 50,32 pct. fr de tre respndentgrupper. Tabel 1.1 svarprcenter fr spørgeskemaundersøgelsen Infrmanter Udsendte spørgeskemaer Antal besvarelser Svar pct. Universiteter ,60 Studerende ,51 Virksmheder ,32 I alt ,14 Sm det fremgår i tabel 1.1, er svarprcenterne frhldsvis høje i frhld til den samlede ppulatin. Det vurderes derfr, at spørgeskemaundersøgelsen har tilvejebragt et slidt datagrundlag g dermed giver et fyldestgørende billede af, hvrdan studerende, universitetsvejledere g virksmhedsvejledere plever ErhvervsPhD-rdningen Kvalitativ undersøgelse I undersøgelsens tredje fase blev der gennemført kvalitative interview. Disse blev gennemført sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene havde til hensigt at belyse, hvrdan de invlverede parter plever ErhvervsPhD-rdningen. Der blev i alt gennemført 31 interview af minutters varighed. Infrmanterne blev udvalgt ud fra særlige spredningskriterier fr at gøre gruppen af infrmanter så repræsentativ sm mulig. Spredningskriterierne har taget hensyn til parametre sm: regin, virksmhedsstørrelse, fakultet, universitet g natinalitet. Tabel 1.2 viser en versigt ver spredningen. 9

10 Tabel 1.2 Spredning på infrmanter Fakultet Antal Str. Virksmhed Antal Regin Antal Universitet Antal Natinalitet Antal Regin Københavns Samf 6 Under 50 8 Hvedstaden 12 Universitet 4 Dansk 26 mellem 50- Jrd/vet Regin Sjælland 5 CBS 5 Udenlandsk 2 Regin Merk 2 Over Midtjylland 5 AAU 6 i alt 28 Ark 1 i alt 28 Regin Syddanmark 3 AU 5 Regin Syddansk Hum 2 Nrdjylland 3 Universitet 2 Nat 3 28 Arkitektsklen Aarhus 1 Sund 4 DTU 4 Tek 7 DPU 1 RUC 0 i alt 28 i alt 28 Der blev gennemført: 10 interview med virksmhedsvejledere 10 interview med studerende 8 interview med universitetsvejledere 3 interview med Ph.d.-skler på henhldsvis DTU g Rskilde Universitet. De frskellige interview blev udført i en kmbinatin mellem face-t-face interview g telefninterview. Frmålet med de kvalitative interview har været at gå i dybden med de plevelser g erfaringer, sm de frskellige parter har med ErhvervsPhD-rdningen samt at få uddybet svarene fra den kvantitative dataindsamling. De kvalitative data er blevet anvendt i den efterfølgende frtlkning af resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Samtidig har de kvantitative resultater bidraget til at illustrere vægten bag de kvalitative udsagn g deres udbredelse blandt de frskellige parter. Interviewene har ligesm det eksplrative interview været pbygget sm semistrukturede interview, g det har således været muligt fr infrmanterne at belyse emner, sm de har fundet relevante i henhld til det verrdnede tema. Dette betyder, at interviewene har mhandlet de samme temaer, men samtidig har været åbne ver fr nye vinkler. 10

11 Kapitel 2. ErhvervsPhD-prjekters rganisering 2.1 Før prjektstart Studerendes intrduktin til ErhvervsPhD-rdningen I frhld til at målrette infrmatinsindsatsen m ErhvervsPhD-rdningen har det været interessant fr FI at få indsigt i, hvrdan de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen. I nedenstående figur 2.1 ses det, at det hvedsageligt er i universitetsregi, at de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen. Hele 46 pct. har fået kendskab til rdning via et universitet. Dernæst følger andelen af studerende, der har fået kendskab til rdningen via en virksmhed eller via venner. Dette frekmmer væsentligt sjældnere, nemlig i henhldsvis 22 pct. g 14 pct. af tilfældene. Figur 2.1 Studerendes kilder til kendskab til ErhvervsPhD-rdningen 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 14% 1% 7% 0% 22% 46% 0% 2% 8% N=214 11

12 2.1.2 Ansøgningsprcessen Ser vi på ansøgningsprcessen, er det relevant at se på, hvilke parter, der initierer ErhvervsPhD-prjekterne. Figur 2.2 viser, at det ftest er virksmheder, der initierer prjekterne (41 pct.) efterfulgt af de studerende (35 pct.). Det fremgår ligeledes, at universiteterne ligger væsentligt lavere (18 pct.), når det drejer sig m at initiere ErhvervsPhD-prjekter. Figur 2.2 Initiativtagere til ErhvervsPhD-prjekter 45% 40% 35% 35% 41% Universiteternes indsats Vi søger, når der er mulighed fr det. Der er relativt få samarbejdspartnere, der kan kmme på tale. De fleste af vres samarbejdspartnere er ffentlige. Uddannelsesfrskning interesserer ikke så mange virksmheder. Det vi laver, interesserer ministerier g fagfreninger. De fleste vi har kntakt til ud ver dette, fx NGO er, har ikke midler til en ErhvervsPhD.. (Interview med ph.d.-skleleder) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% Den studerende Virksmheden Universitetet Anden 6% Jeg trr, at der ligger nget i den måde sm rdningen er skruet sammen på. Den er bygget p sm m, at det er en virksmhed, der sammen med en kandidat søger. Universitetets eneste frmelle rlle i frbindelse med ansøgning er at sige, at det kan vi indskrive, g så kan vi stille en kvalificeret vejleder til rådighed. Vi kan sige til FI, at den her kandidat pfylder kriterierne. (Interview med ph.d.-skleleder) N=214 Jeg trr det ændrer sig. Man er inde i en vergangsperide, hvr universiteterne har været meget akademiske g lukkede samfund, g nu bliver universiteterne næsten ledet sm virksmheder. Det skal såmænd nk ændre sig. Så kan man mene m det, sm man vil. (Interview med universitetsvejleder) Der tegner sig ud fra figur 2.1 g figur 2.2 et billede af, at universiteterne er mest fremtrædende i frhld til at infrmere m ErhvervsPhD-rdningen, men når det kmmer til at initiere prjekter, sakker universiteterne væsentligt bagud. Virksmhederne er i stedet den afgørende faktr i frhld til at initiere ErhvervsPhD-prjekter. Årsagen til dette er søgt uddybet gennem de kvalitative interview. Generelt har universitetsvejlederne g ph.d.- sklelederne kunnet genkende tendensen. Der har vist sig frskelligartede frklaringer på, hvrfr dette er tilfældet. En frklaring, sm flere universitetsvejledere g gså Ph.d.-sklelederne nævner er, at der inden fr ngle fagretninger ikke er traditin fr at samarbejde med det private erhvervsliv. Det kan således tyde på, at traditiner g frestillinger m, at frskning g kmmercielle interesser er ufrenelige størrelser kan være en barriere fr at igangsætte ErhvervsPhD-prjekter. Tendensen kan Jeg trr det er frdi, at vi har været igennem en peride, hvr virksmhederne har været lidt tilbagehldende. Jeg trr måske, at vi ude på universiteterne ikke vil være alt fr frembrusende. Der har været nedskæringer g fyringer. Mit netværk ved, at hvis de finder ud af at muligheden er der, så er jeg interesseret, g så kan de bare henvende sig til mig. (Interview med universitetsvejleder) ligeledes spres, hvis fkus rettes md de allerede etablerede ErhvervsPhD-prjekter. Her er det tydeligt, at ngle fagretninger er mere repræsenteret end andre. Blandt andet er der blandt humanistiske g kreative uddannelser langt færre ansøgninger end blandt andre fagretninger så sm tekniske videnskaber g 12

13 naturvidenskaber. Dette kan skyldes, at der inden fr humanira g de kreative fag er større traditin fr at samarbejde med den ffentlige sektr. Flere universitetsvejledere har dg nævnt, at dette er ved at ændre sig, så universiteterne åbner sig mere p fr andre samarbejdsmuligheder Frmulering af ansøgning I frbindelse med undersøgelsens fkus på de skridt, der ligger før prjektstart i et ErhvervsPhD-prjekt, fremgår det, at flere universitets g virksmhedsvejledere anser ansøgningsprcessen sm tidskrævende g lgistisk krævende. Ansøgningsprcessen er præget af meget administrativt arbejde, der tager tid fra andre pgaver, g ansøgningen skal igennem alle de invlverede parter, før den endeligt kan gdkendes af parterne. Da ansøgningsprcessen fra frskellige sider er blevet beskrevet sm tidskrævende, har det været interessant at se på, hvr lang tid frmuleringen af ansøgningen tager fr prjektparterne. Figur 2.3 nedenfr giver et verblik ver, hvr lang tid ansøgningsfrmuleringen har taget fr de adspurgte studerende. Her fremgår det, at i 23 pct. af tilfældene tager det 1-3 måneder. Dette er tæt fulgt af 19 pct. der har svaret, at det tager mellem 3-6 måned g 19 pct. der har svaret, at det tager mellem 6 til 12 måneder. Frmuleringen af ansøgningen tager således sjældent mindre end én måned (5 pct.) eller mere end 12 måneder (7 pct.). 2 Frtsættelse af samarbejde Min tidligere chef havde kntakt til en frskningsgruppe på mit universitet, sm er hans tidligere kllegaer. De fik aftalt, at prjektet skulle laves. Jeg deltg sm afgangsstuderende i et rienteringsmøde på universitetet, hvr prjektet blev fremlagt.(interview med studerende, tek) J mere man kender hinanden, j lettere er det at arbejde sammen. Samarbejde kræver tillid, g tillid pbygger man ver tid. (Interview med universitetsvejleder) Det skal være et samarbejde, der katalyserer en ErhvervsPhD g ikke en ErhvervsPhD, der frsøger at katalysere et samarbejde (Interview med universitetsvejleder) Samarbejde m frmuleringen af ansøgningen Ansøgningsarbejdet er meget mfattende, g det pålægger akademiets vejledere et strt ekstraarbejde, idet det er de færreste, der kan skrive en ErhvervsPhD-ansøgning uden støtte. Det er gså et ressurceprblem at have ErhvervsPhD-studerende veni akademiets egne ph.d.- studerende, da mængden af lektrer g prfessrer ikke stiger prprtinalt med mængden af ph.d.- studerende, der skal vejledes. Derfr er der grænser fr, hvr mange ErhvervsPhD-frløb man kan igangsætte. (Åben besvarelse fra universitetsvejleder) Jeg fik et udkast til det. Alt derudver har været igennem mine egne fingre. Jeg har selvfølgelig diskuteret det på plads med mine egne vejledere. Jeg har været med i hele prcessen (Interview med studerende, Tek) 2 Figur 3.3 bygger på svar fra ErhvervsPhD-studerende. Det vurderes dg, at figuren kan give et verblik ver, hvr lang tid frmuleringen af ansøgningen tager fr alle parterne, da størstedelen af parterne på den ene eller anden måde er invlveret fra tidligt i ansøgningsprcessen. 13

14 Figur 2.3 Tidsfrbrug på ErhvervsPhD-ansøgninger Fra den kvalitative undersøgelse g de åbne besvarelser fremgår det, at prcessen fr frmuleringen af en ansøgning fte går ver flere måneder, da ansøgningen skal gennem alle parterne, hvr ansøgningen kmmenteres g justeres. Det fremgår ligeledes, at der i de fleste tilfælde er en part, der er primus mtr i frhld til frmuleringen. Ses der på nedenstående figur 2.4 fremgår det, at det i 51 pct. af prjekterne er de studerende, der står fr at frmulere ansøgningen. Dernæst følger prjekter, hvr ansøgningen er frmuleret i kmbinatin mellem parterne her er der tale m 23 pct. De resterende tilfælde frdeler sig ngenlunde jævnbyrdigt mellem virksmhedsvejlederne g universitetsvejlederne med henhldsvis 13 pct. g 10 pct.. De 2 pct. der har sat kryds ved kategrien anden beskriver i de åbne besvarelser, at ansøgningen er frmuleret i kmbinatin med frskellige parter. Figur 2.4 Hvedansvarlig fr frmulering af ErhvervsPhD-ansøgning 60% 50% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 10% 23% 2% N=214 14

15 Opsummering Størstedelen af de ErhvervsPhD-studerende har fået kendskab til ErhvervsPhD-rdningen gennem et universitet Derimd initieres størstedelen af ErhvervsPhD-prjekterne af virksmheder eller af de ErhvervsPhD-studerende Ansøgningsprcessen tager i størstedelen af tilfældene mellem 1-3 måneder eller mellem 3-6 måneder ErhvervsPhD-ansøgningerne frmuleres hvedsageligt af den studerende eller i en kmbinatin mellem prjektparterne 15

16 2.2 Krav til ErhvervsPhD-studerende Ifølge retningslinjerne fr ErhvervsPhD-rdningen skal den studerende ansættes i en virksmhed g samtidig indskrives på et universitet. Det fremgår i undersøgelsen, at henhldsvis virksmhed g universitet har frskellige såvel sm sammenfaldende krav til de studerende. Kigges der på de t nedenstående figurer, danner der sig et billede af, at det inden fr de prædefinerede kategrier ftest er universiteterne, der stiller krav til de studerende. Når der kigges på, hvilke krav der ftest stilles, er det tydeligt, at der fra universiteterne ftest stilles krav til, at de studerende skal tage kurser, nemlig i 77 pct. af tilfældene. Dette kan udver de 30 ECTSpint kurser, der kræves i følge ph.d.-bekendtgørelsen blandt andet være intr-kurser i det specifikke fagmråde. Virksmhederne stiller krav m, at den studerende deltager i kurser i 30 pct. af tilfældene. Krav m undervisning Vi tilrettelægger ikke undervisning efter, at de ErhvervsPhD-studerende kan kmme ind g undervise. De får det sm tilbud. De har i frvejen travlt nk med både at lave deres frskningsprjekt g at være i virksmheden. Det er ikke nget, sm vi pådutter dem, g det er vi meget pmærksmme på. (Interview med universitetsvejleder) Kigges der derimd på andelen, der stiller krav til deltagelse i knferencer, er der større lighed mellem universiteterne g virksmhederne. Hvr 74 pct. af universitetsvejlederne stiller krav til dette, stiller 60 pct. af virksmhedsvejlederne krav til dette. Knferencerne nævnes af flere sm en måde, hvrpå de studerende kan indgå i et internatinalt frskningsmiljø, g dette vurderes af mange vejledere sm et vigtigt led i ErhvervsPhD-uddannelsen. Hvad angår undervisning viser de t figurer 2.5 g 2.6, at det ftest er universiteterne, der kræver, at de studerende underviser. 45 pct. af universitetsvejlederne har svaret, at de stiller krav til undervisning, hvrimd kun 26 pct. af virksmhedsvejlederne har sat kryds ved dette. Det fremgår dg fra de åbne besvarelser, at ErhvervsPhD-studerende i mange tilfælde ikke underviser lige så meget sm rdinære ph.d. studerende. Dette skyldes, at de studerende har t arbejdspladser, g at frdelingen af tid mellem disse kan besværliggøre dette. Den samme tendens ses ved krav til udlandsphld ved en virksmhed eller et universitet. Her er det gså ftest universiteterne, der stiller krav, nemlig i 62 pct. af tilfældene verfr 41 pct. af virksmhederne. Flere universitets- g virksmhedsvejledere kræver i stedet, at den studerende har tilknytning til internatinale frskningsmiljøer, g dette kan sm tidligere nævnt f.eks. ske via deltagelse i knferencer sm nævnt venfr g herudver via længere udlandsphld. Det fremgår i de åbne besvarelser, at det kan være en udfrdring fr de studerende, hvis der stilles krav til udlandsphld. Dette skyldes delvist, at de ErhvervsPhD-studerende fte er i den familiemdne alder. Derudver skyldes det, at det kan være svært at verbevise virksmheden m, at den studerende skal sendes af sted i en længere peride. Krav m udlandsphld Vi pfrdrer til udlandsphld, g jeg vil sige, at det er svært fr dem. Ikke kun frdi de skal væk fra virksmheden, det kan sådan set gdt lade sig gøre, men gså frdi ErhvervsPhD er sm regel er lidt ældre g derfr har familie. Det er mere familieprblemet, end det egentlig er at få fri fra virksmheden. Det er alderen, der besværliggør det lidt. (Interview med universitetsvejleder) 16

17 Ved gennemgangen af de åbne besvarelser er det tydeligt, at universitetsvejlederne fte anbefaler udlandsphld g undervisning i stedet fr at stille det sm et krav. Figur 2.6 viser at 39 pct. af virksmhedsvejlederne har afkrydset svarmuligheden Andet. Under de åbne besvarelser fremgår det, at størstedelen af disse nævner, at de ikke har særlige krav til de studerende (ca. 32 pct.). Figur 2.5 Universiteternes krav til ErhvervsPhD-studerende 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% Undervisning 62% 74% 77% 10% Udlandsphld Knferencer Kurser Andet ved virksmhed eller universitet Flere kryds tilladt. Der er i alt sat 397 kryds Figur 2.6 Virksmhedernes krav til ErhvervsPhD-studerende 70% 60% 60% 50% 40% 30% 26% 41% 30% 39% 20% 10% 0% Undervisning Udlandsphld ved universitet eller ved virksmhed Knferencer Kurser Andet Det kryds tilladt. Der er i alt sat 284 kryds 17

18 Det er i de kvalitative interview såvel sm i de åbne besvarelser yderligere fremkmmet, at universitets- g virksmhedsvejlederne i mange tilfælde gså stiller andre krav end de prædefinerede krav, sm indgår i figur 2.5 g 2.6. Krav m indsigt i virksmheden ErhvervsPhD-studerende deltager i gruppemøder g enkelte prjektmøder på arbejdspladsen fr at få indsigt i virksmheden g den måde vi arbejder på. (Åben besvarelse fra virksmhedsvejleder) Særligt universitetsvejlederne stiller fte krav m publiceringer. Det frventes sm regel, at de studerende publicerer et vist antal artikler i løbet af deres ErhvervsPhD-uddannelse. I ngle tilfælde kan der gså være krav til, hvilke tidsskrifter artiklerne hvedsageligt skal publiceres i. Virksmhedsvejlederne kræver derimd i flere tilfælde, at de studerende deltager i virksmhedens aktiviteter. Dette er nødvendigt fr, at den studerende kan frstå virksmhedens arbejdsgange, vilkår g behv. Derudver kræver flere virksmheder, at de studerende er dygtige til at frmidle, således at den studerendes resultater når videre ud til virksmhedens ansatte g kunder. Opsummering Det frekmmer ftest, at det er universiteterne, der stiller krav til de studerende. Universiteterne stiller ftest krav m: Kurser Knferencer Udlandsphld Undervisning Publikatiner Virksmhederne stiller ftest krav m: Knferencer Udlandsphld Kurser Undervisning Frståelse fr virksmhedens arbejdsgange, vilkår g behv Frmidlingskundskaber De åbne besvarelser viser, at virksmhederne i mange tilfælde slet ikke har defineret specifikke krav til de studerende 18

19 2.3 Øknmi i ErhvervsPhD-prjekter ErhvervsPhD-studerendes løn Nedenstående figur 2.7 viser den gennemsnitlige, månedlige startløn fr ErhvervsPhD-studerende fra 2008 til 2012 g samlet fr periden 2008 til Den gennemsnitlige, månedlige startløn ligger fra 2008 til 2012 på kr. I 2008 lå den gennemsnitlige månedsløn på kr., i 2009 lå den på kr., i 2010 lå den på kr., i 2011 lå den på kr., i 2012 lå den på kr.. Figur 2.7 viser, at lønningerne gennemsnitligt er steget i periden 2008 til 2012 med et lille fald mellem 2011 g Figur 2.7 Gennemsnitlig månedlig startløn fr ErhvervsPhD-studerende , , , , Samlet N = , , , , Samlet Udgifter i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekter Ifølge ErhvervsPhD-rdningens retningslinjer skal virksmheden afhlde de udgifter, der er i frbindelse med et ErhvervsPhD-prjekt. Det er ligeledes virksmheden, der mdtager det faste tilskud fra Styrelsen fr Frskning g Innvatin. Det kræves, at virksmhederne øknmisk skal kunne understøtte et ErhvervsPhD-prjekt gennem prjektets tre år. Det varierer fra prjekt til prjekt, hvr mange udgifter de enkelte virksmheder har til ErhvervsPhDprjekterne. Udgiftsniveauet bestemmes hvedsageligt af, hvilken type prjekt, der er tale m. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen peger på, at prjekterne i den mere mkstningslette ende vil kste virksmheden mkring kr. fr hele prjektperiden. Derimd kster de mest mkstningstunge prjekter mellem 2-3 mi. De angivne tal dækker alle udgifter, sm en virksmhed afhlder i frbindelse med ErhvervsPhD-prjektet, udgifterne er således inklusiv de studerendes løn. De mest mkstningstunge prjekter er typisk prjekter, hvr der indgår en lang række eksperimentelle frsøg. Det er særligt tilkøb af udstyr g materialer der fr flere virksmheder er en str udgift. Undersøgelsen har endvidere vist, at ErhvervsPhD-prjekter gennemsnitligt kster mkring kr. fr hele periden. 19

20 2.3.3 Tilskud til universiteter Universitetet mdtager et tilskud på p til kr. Det er i denne frbindelse undersøgt, hvrvidt tilskuddet fra FI i virkeligheden dækker de udgifter, sm universiteterne har i frbindelse med ErhvervsPhDprjekterne. Universitetstilskuddet fra FI skal dække: Universitetets vejledning af ErhvervsPhD-kandidaten Universitetets dialg med virksmheden ErhvervsPhD-kandidatens arbejdsfaciliteter på universitetet ErhvervsPhD-kandidatens deltagelse i relevante ph.d.-kurser på universitetet Bedømmelse af ph.d.-afhandlingen Størrelsen på tilskuddet afhænger af det fagmråde, sm prjektet skrives indenfr. Således frdeles tilskuddet, sm det ses nedenfr: kr. til prjekter inden fr de teknisk, natur-, jrdbrugs-, veterinær- g sundhedsvidenskabelige fagmråder kr. til prjekter inden fr de humanistiske g samfundsvidenskabelige fagmråder Figur 2.8 nedenfr viser, at størstedelen af de adspurgte universitetsvejledere vurderer, at tilskuddet enten delvist dækker (42 pct.) eller fuldt ud dækker (38 pct.) deres udgifter til ErhvervsPhD-prjekterne. Kun 10 pct. vurderer, at tilskuddet ikke dækker, g de resterende 10 pct. ved ikke, hvrvidt tilskuddet dækker udgifterne. Figur 2.8 Universitetstilskuddets dækning af udgifter 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 38% 42% 10% 10% Ja Delvist Nej Ved ikke Andet N= 177 1% De åbne besvarelser giver et billede af, at der er uklarhed mkring, hvilke udgifter tilskuddet fra FI skal dække, g hvilke udgifter virksmhederne skal dække. Derudver giver det et billede af, at det til tider kan 20

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Med det frmål at sikre en ptimal fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Ekstraordinært bestyrelsesmøde i Syddansk Forskningscenter for Klinisk Sygepleje, nr. 2/2015

Ekstraordinært bestyrelsesmøde i Syddansk Forskningscenter for Klinisk Sygepleje, nr. 2/2015 Referat Ekstrardinært bestyrelsesmøde i Syddansk Frskningscenter fr Klinisk Sygepleje, nr. 2/2015 Tid: d. 2. juli 2015, kl. 10-11 Sted: Judith Mølgaards kntr, OUH, Kløvervænget 8, Indgang 101 eller 102,

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet

Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet 25. marts 2015 Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet Afhldt nsdag, den 25. februar 2015 Erfaringer g læring af prjektfrløbet landmændene Frmålet med prjektet har været at udfrdre

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Forældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold

Forældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold Frældrehåndbg - Slbjerg IF Fdbld Peter Piilgaard SOLBJERG IF FODBOLD AFDELING Indhld Frældrehåndbg - Slbjerg IF fdbld... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Mikrfdbld missin... 2 Årgang U3-U5 g U6-U7... 2

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere 2007 Vejledning m valg

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015 Bilag 2.1 HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015 Indhld INDLEDNING... 2 VISIONER FOR LIGESTILLINGSOMRÅDET... 2 VISION 1: Syddansk Universitet sætter sig mål g udvikler planer

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse Nr. 1 2010 Tema: Lederskab i en krisetid (1/2) Knstruktivt lederskab i en krisetid Mange rganisatiner plever krisen. På mange frskellige niveauer. Næppe

Læs mere

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet ` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud Km i dialg med virksmhederne m jbåbninger g skab flere pladser til vksenlærlinge, jbrtatin, praktikanter g ansættelse med løntilskud Ansøgning til det lkale Beskæftigelsesråd i Frederikssund, ktber 2012

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2015 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 20.

Vejledning om ansøgning til PUF 2015 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 20. Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning m ansøgning til PUF 2015 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 20. januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere