ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling"

Transkript

1 1

2 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning Baggrund g frmål Metde g datagrundlag Opstart g krtlægning af undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ undersøgelse... 9 Kapitel 2. ErhvervsPhD-prjekters rganisering Før prjektstart Studerendes intrduktin til ErhvervsPhD-rdningen Ansøgningsprcessen Frmulering af ansøgning Opsummering Krav til ErhvervsPhD-studerende Opsummering Øknmi i ErhvervsPhD-prjekter ErhvervsPhD-studerendes løn Udgifter i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekter Tilskud til universiteter Opsummering Kapitel 3. Oplevelser med ErhvervsPhD-rdningen Frventede resultater af ErhvervsPhD-prjekter Opsummering ErhvervsPhD-studerendes t verdener

3 Opsummering Tidsfrdeling i ErhvervsPhD-prjekter Opsummering De studerendes mulighed fr at hellige sig ErhvervsPhD-prjekter Opsummering

4 Sammenfatning Undersøgelsen, der ligger til grund fr nærværende rapprt, har haft til frmål at give Styrelsen fr Frskning g Innvatin indsigt i, hvrdan ErhvervsPhD-prjekter frløber i praksis med særligt fkus på de udfrdringer, der måtte være. Ligesm tidligere analyser viser undersøgelsen, at størstedelen af de studerende, virksmhedsvejledere g universitetsvejledere, der indgår i et ErhvervsPhD-prjekt ser stre frdele ved ErhvervsPhD-rdningen. Undersøgelsen viser dg gså, at flere plever en række udfrdringer i frbindelse med at indgå i et ErhvervsPhD-prjekt. I frhld til frdelene ved at indgå i ErhvervsPhD-prjekter går det igen, at både virksmheder g universiteter ser stre frdele i den videnudveksling, sm ErhvervsPhD-prjekter medfører. Virksmhederne får adgang til kmpetencer g frskningsfaglig viden, sm de ikke altid har adgang til i frvejen via samarbejdet med universitetet g de dygtige studerende, de får mulighed fr at tiltrække. Universiteterne får indsigt i, hvrdan terier bruges i praksis g indsigt i erhvervslivets behv g udfrdringer Både virksmhedsvejlederne g universitetsvejlederne frventer, at samarbejdet kan betyde en udvidelse af netværk, g flere frventer, at de gennem prjektet vil få adgang til materiale, teknik, udstyr g labratriefaciliteter, sm de ellers ikke har adgang til. Flere ErhvervsPhD-studerende plever det sm en frdel, at de kan se den direkte anvendelse af deres frskning g betragter det at arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet sm et element, der gør ErhvervsPhD-uddannelsen særligt interessant. Netp arbejdet i feltet mellem virksmhed g universitet er dg gså en af de udfrdringer, der nævnes hyppigst i undersøgelsen. Her fremhæves de interessefrskelle, sm i mange ErhvervsPhD-prjekter eksisterer mellem virksmheds- g universitetsvejlederne. Interessefrskellene skyldes blandt andet, at der i mange ErhvervsPhD-prjekter hersker frskellige mål, kulturer g lgikker hs henhldsvis virksmhed g universitet. Interessefrskellene fører i mange prjekter til, at en str andel af de studerende har en plevelse af at være splittet mellem t frskellige verdener, g af at de agerer bindeled mellem parterne. Undersøgelsen viser ligeledes, at frskellige faktrer har indflydelse på, hvrledes de studerende plever dét, at skulle arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet. Det fremgår af undersøgelsen, at en gd interaktin mellem virksmheds- g universitetsvejleder betyder, at de studerende finder det lettere at navigere mellem de t verdener. Det fremgår ligeledes, at det er vigtigt, at prjektparterne mødes regelmæssigt gennem prjektperiden, g at der er kmmunikatin mellem universitets- g virksmhedsvejlederne. En faktr, der gså har en psitiv indflydelse på samarbejdet i flere prjekter, er, at parterne har samarbejdet tidligere, da der her vil være et tillidsbånd mellem parterne. Derudver fremgår det, at det er afgørende, m vejlederne har sammenfaldende interesser, eller m der er udprægede interessefrskelle. Yderligere kan en samarbejdskntrakt mellem parterne gøre det lettere fr den studerende at arbejde i feltet mellem de t parter. Kun i lidt ver halvdelen af prjekterne er der udarbejdet en samarbejdskntrakt mellem parterne. En anden udfrdring, sm fremgår tydeligt hs virksmhedsvejlederne såvel sm hs universitetsvejlederne, er prblemer i frhld til IPR spørgsmål. Flere vejledere plever, at det er tidskrævende at indgå aftale m IPR, g at der fte er uverensstemmelse mellem virksmhedernes interesse i at hemmelighlde pdagelser g/ eller søge patentering, g universiteternes interesse i at 4

5 publicere artikler m pdagelserne. Derudver nævnes den administrative prces i frbindelse med ansøgningsprcessen g i frbindelse med pstartsprcessen sm en udfrdring hs flere virksmheds- g universitetsvejledere, da den pleves sm værende tidskrævende g administrativt tung. Flere virksmhedsvejledere har nævnt, at tidshrisnten fr pstart af et ErhvervsPhD-prjekt er fr lang, g at et 3-årigt prjekt varer fr lang tid fr en virksmhed, frdi en virksmheds fkus hurtigt skifter. Yderligere beskriver flere virksmhedsvejledere, at det er mkstningstungt at deltage i et ErhvervsPhD-prjekt. Undersøgelsen viser, at mange studerende plever, at de har frihed fra universitets- g virksmhedsvejlederen til selv at vælge, hvrdan de vil frdele tiden mellem virksmhede g universitet, mens andre plever det sm en udfrdring at frdele tiden ligeligt. Det fremgår, at det særligt er en udfrdring i prjekter, hvr der er str gegrafisk afstand mellem virksmhed g universitet. Derudver beskrives det, at der i ngle prjekter anvendes særligt udstyr eller særlige faciliteter g kmpetencer, sm kun er til rådighed et af stederne. Endvidere nævner flere studerende, at det praktisk g lgistisk kan være en udfrdring at frdele arbejdstiden ligeligt mellem t arbejdspladser, frdi man har t kntrer, t mailadresser g skal slæbe bøger frem g tilbage. Ngle studerende nævner gså, at de kun har fast kntrplads et af stederne, g at dette begrænser deres mulighed fr at være 50 pct. af tiden ved den part, hvr de ikke har en fast kntrplads. Et aspekt sm gså spiller ind er, at det fr den studerende kan være svært at integrere sig scialt i begge arbejdsmiljøer. Undersøgelsen viser, at universitets- g virksmhedsvejlederne ikke i samme grad sm de studerende plever, at det kan være en udfrdring fr de studerende at frdele tiden ligeligt mellem virksmhed g universitet. Ifølge undersøgelsen er der størst sandsynlighed fr, at de studerende tilbringer størstedelen af deres arbejdstid ved den part, sm har initieret ErhvervsPhD-prjektet, samt at den studerende føler den største tilknytning til denne part. I g med at det ftest er virksmhederne, der initierer prjekterne, er det gså ved virksmhederne, at majriteten af de studerende tilbringer størstedelen af deres tid g føler den største tilknytning. Mange studerende plever dg, at de har frihed fra universitets- g virksmhedsvejlederen til selv at vælge, hvrdan de vil frdele tiden. Størstedelen af de studerende plever ifølge undersøgelsen, at de har gd mulighed fr at hellige deres tid til deres ErhvervsPhD-prjekt. 5

6 Dispsitin Rapprten består af 3 kapitler, sm alle afrundes med en krt psummering i punktfrm. Rapprten er pbygget sm følger: Kapitel 1 beskriver baggrund g frmål fr rapprten samt det metde g datagrundlag, sm rapprten bygger på. Kapitel 2 beskriver ErhvervsPhD-prjekternes rganisering. Indledningsvis beskrives periden før prjektstart. Herunder beskrives det, hvrdan de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen, hvem der ftest initierer ErhvervsPhD-prjekter, hvem der ftest frmulerer ansøgningen til Erhvervsfrskerudvalget g hvrdan universitets- g virksmhedsvejlederne samt de studerende plever ansøgningsprcessen. Derefter beskrives det hvilke krav universiteterne g virksmhederne har til de ErhvervsPhD-studerende i løbet af ErhvervsPhD-uddannelsen. Afslutningsvis beskriver kapitlet, hvad de ErhvervsPhD-studerende får i startløn, hvr mange penge virksmhederne regner med at bruge på ErhvervsPhD-prjektet, g hvrvidt tilskuddet til universiteterne dækker de udgifter, sm universiteterne afhlder i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekterne. Kapitel 3 beskriver, hvad universiteterne g virksmhederne frventer at få ud af at deltage i et ErhvervsPhD-prjekt, samt hvilke frdele g udfrdringer, der er ved ErhvervsPhD-rdningen. Derefter beskriver kapitlet, hvrdan de ErhvervsPhD-studerende plever dét at arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet samt hvilke faktrer, der påvirker de studerendes plevelse af dette i en psitiv g/eller negativ retning. Dernæst beskriver kapitlet, hvrdan de studerende frdeler deres arbejdstid mellem virksmhed g universitet, samt hvrfr de frdeler tiden, sm de gør. Herefter beskriver kapitlet, hvrdan de studerende plever deres mulighed fr at hellige deres tid til ErhvervsPhD-prjektet, g hvad der påvirker denne plevelse i en psitiv g negativ retning. 6

7 Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund g frmål ErhvervsPhD-rdningen blev etableret i 1971 under navnet Erhvervsfrskerrdningen. Ordningen blev etableret fr at understøtte prettelsen af ErhvervsPhD-prjekter, sm er treårige erhvervsrettede ph.d.- prjekter. Ph.d.-prjekterne gennemføres ved et samarbejde mellem en privat virksmhed, en studerende g et universitet. Den studerende ansættes i en virksmhed g indskrives samtidig på et universitet under hele ErhvervsPhD-uddannelsen. Den studerende skal igennem de tre år frdele sin arbejdstid ligeligt mellem virksmheden g universitetet g bruge hele den treårige peride på sit frskningsprjekt. Frmålet med ErhvervsPhD-rdningen er: at uddanne frskere på ph.d. niveau med indsigt i erhvervsrettet frskning g innvatin at skabe vækst i dansk erhvervsliv gennem et tættere samspil m frskning g innvatin mellem universiteter g private virksmheder at hjælpe med at sprede viden g skabe netværk mellem danske virksmheder g frskere på universiteter i Danmark g i resten af verden. Det administrative ansvar fr rdningen er placeret i Styrelsen fr Frskning g Innvatin (FI). I 2011 viste en effektmåling af ErhvervsPhD-rdningen, at virksmhederne i ErhvervsPhD-prjekterne har str frdel af at deltage i et prjekt. Ifølge effektmålingen har virksmheder med ErhvervsPhD-prjekter højere patenteringsaktivitet g højere vækst i bruttfrtjenesten/værdiskabelsen end virksmheder uden ErhvervsPhD-prjekter. Desuden viser effektmålingen, at virksmheder med ErhvervsPhD-prjekter har en psitiv udvikling i antallet af medarbejdere. I 2007 viste undersøgelsen ErhvervsPhD et effektivt redskab fr innvatin g videnspredning alt i alt, at ErhvervsPhD-rdningen afføder en str værdi fr både de studerende, virksmhederne g universiteterne. De studerende bliver særligt attraktive sm følge af den erfaring, sm kmbinatinen mellem praktisk erfaring g frskning giver dem. Virksmhederne plever knkrete resultater i frm af stigende msætning g øget eksprt, en stigning i ptagelse af patenter, salg af licenser mv. Universiteterne pnår en bedre frnemmelse fr erhvervslivets frskningsmæssige behv. Dertil nyder alle parterne gdt af den netværksdannelse, sm ErhvervsPhD-prjekterne afføder. FI har i frlængelse af de t effektmålinger vurderet, at der er behv fr et indblik i, hvrdan de invlverede parter, de studerende, virksmhederne g universiteterne plever rdningen, g hvrdan prjekterne er rganiseret i praksis med fkus på de udfrdringer, der måtte være. Dette er fkus i rapprten. 7

8 1.2 Metde g datagrundlag Undersøgelsen er gennemført sm en kmbinatin mellem en spørgeskemaundersøgelse g en række kvalitative interview. De kvantitative resultater, sm er frembragt gennem spørgeskemaundersøgelsen, har bidraget til at give et verrdnet billede af, hvrdan de studerende, virksmhedsvejledere g universitetsvejledere plever ErhvervsPhD-rdningen, samt hvrdan prjekterne rganiseres. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet inddraget i de kvalitative interview, hvr brugerne har haft mulighed fr at uddybe g nuancere de kvantitative besvarelser samt intrducere g definere temaer, der yderligere har været relevante fr dem. De t metder har således givet adgang til t frskellige frmer fr viden g bidrager tilsammen til at validere det indsamlede materiale. Indsamlingen af data har fundet sted i periden februar 2012 til april Undersøgelsens faser: Fase 1: pstart g krtlægning af prjektet Fase 2: kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Fase 3: kvalitativ analyse interview Fase 4: afrapprtering I det følgende vil undersøgelsens faser blive beskrevet Opstart g krtlægning af undersøgelsen I undersøgelsens pstartsfase var frmålet at pnå en verrdnet viden m ErhvervsPhD-rdningen. Via samtaler med ansatte i Enheden fr Højtuddannede i Virksmheder g via desk research blev der indsamlet viden m rdningens histrie, frmål g retningslinjer. Herefter gennemførtes et eksplrativt interview med Kjartan Herrik, frmand fr ErhvervsPhD Freningen1. Herrik er selv ErhversPhD-kandidat g kunne på baggrund af egne erfaringer g sin kntakt til igangværende studerende bidrage med viden m ErhvervsPhD ernes studie- g arbejdsfrhld samt karrieremuligheder. Af samme grund blev interviewet benyttet sm grundlag fr udfrmningen af både surveys g kvalitative spørgeguides, sm blev benyttet i de senere interview. Det eksplrative interview med Herrik var pbygget sm et semistruktureret interview g der var således mulighed fr, at Herrik kunne belyse emner, sm han fandt relevante i henhld til det verrdnede tema Spørgeskemaundersøgelse I undersøgelsens anden fase blev der udsendt spørgeskemaer til ErhvervsPhD-rdningens tre brugergrupper: 1 ErhvervsPhD Freningen er en interesserganisatin fr nuværende g færdige ErhvervsPhD-studerende. Freningen arbejder fr at frbedre ErhvervsPhD ers studie-, arbejdsfrhld g karrieremuligheder. 8

9 ErhvervsPhD-studerende Virksmhedsvejledere Universitetsvejledere Fælles fr infrmanterne i spørgeskemaundersøgelsen er, at de alle har været tilknyttet et ErhvervsPhDprjekt mellem Surveyen tg afsæt i spørgsmål, der frud fr undersøgelsen blev frmuleret af Enheden fr Højtuddannede i Virksmheder under Styrelsen fr Frskning g Innvatin på grundlag af deres erfaringer g plevelser med rdningen. Sidste hånd blev lagt på spørgsmålene efter interviewet med frmanden fr ErhvervsPhD Freningen, Kjartan Herrik. Sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen blev en række af de kvalitative interview fretaget. Svarprcenter g repræsentativitet Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et datagrundlag fra 182 universitetsvejledere, 219 ErhvervsPhDstuderende g 155 virksmhedsvejledere. I frhld til undersøgelsens bruttppulatin giver dette, jf. nedenstående tabel, svarprcenter på henhldsvis 52,60 pct., 59,51 pct. g 50,32 pct. fr de tre respndentgrupper. Tabel 1.1 svarprcenter fr spørgeskemaundersøgelsen Infrmanter Udsendte spørgeskemaer Antal besvarelser Svar pct. Universiteter ,60 Studerende ,51 Virksmheder ,32 I alt ,14 Sm det fremgår i tabel 1.1, er svarprcenterne frhldsvis høje i frhld til den samlede ppulatin. Det vurderes derfr, at spørgeskemaundersøgelsen har tilvejebragt et slidt datagrundlag g dermed giver et fyldestgørende billede af, hvrdan studerende, universitetsvejledere g virksmhedsvejledere plever ErhvervsPhD-rdningen Kvalitativ undersøgelse I undersøgelsens tredje fase blev der gennemført kvalitative interview. Disse blev gennemført sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene havde til hensigt at belyse, hvrdan de invlverede parter plever ErhvervsPhD-rdningen. Der blev i alt gennemført 31 interview af minutters varighed. Infrmanterne blev udvalgt ud fra særlige spredningskriterier fr at gøre gruppen af infrmanter så repræsentativ sm mulig. Spredningskriterierne har taget hensyn til parametre sm: regin, virksmhedsstørrelse, fakultet, universitet g natinalitet. Tabel 1.2 viser en versigt ver spredningen. 9

10 Tabel 1.2 Spredning på infrmanter Fakultet Antal Str. Virksmhed Antal Regin Antal Universitet Antal Natinalitet Antal Regin Københavns Samf 6 Under 50 8 Hvedstaden 12 Universitet 4 Dansk 26 mellem 50- Jrd/vet Regin Sjælland 5 CBS 5 Udenlandsk 2 Regin Merk 2 Over Midtjylland 5 AAU 6 i alt 28 Ark 1 i alt 28 Regin Syddanmark 3 AU 5 Regin Syddansk Hum 2 Nrdjylland 3 Universitet 2 Nat 3 28 Arkitektsklen Aarhus 1 Sund 4 DTU 4 Tek 7 DPU 1 RUC 0 i alt 28 i alt 28 Der blev gennemført: 10 interview med virksmhedsvejledere 10 interview med studerende 8 interview med universitetsvejledere 3 interview med Ph.d.-skler på henhldsvis DTU g Rskilde Universitet. De frskellige interview blev udført i en kmbinatin mellem face-t-face interview g telefninterview. Frmålet med de kvalitative interview har været at gå i dybden med de plevelser g erfaringer, sm de frskellige parter har med ErhvervsPhD-rdningen samt at få uddybet svarene fra den kvantitative dataindsamling. De kvalitative data er blevet anvendt i den efterfølgende frtlkning af resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Samtidig har de kvantitative resultater bidraget til at illustrere vægten bag de kvalitative udsagn g deres udbredelse blandt de frskellige parter. Interviewene har ligesm det eksplrative interview været pbygget sm semistrukturede interview, g det har således været muligt fr infrmanterne at belyse emner, sm de har fundet relevante i henhld til det verrdnede tema. Dette betyder, at interviewene har mhandlet de samme temaer, men samtidig har været åbne ver fr nye vinkler. 10

11 Kapitel 2. ErhvervsPhD-prjekters rganisering 2.1 Før prjektstart Studerendes intrduktin til ErhvervsPhD-rdningen I frhld til at målrette infrmatinsindsatsen m ErhvervsPhD-rdningen har det været interessant fr FI at få indsigt i, hvrdan de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen. I nedenstående figur 2.1 ses det, at det hvedsageligt er i universitetsregi, at de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen. Hele 46 pct. har fået kendskab til rdning via et universitet. Dernæst følger andelen af studerende, der har fået kendskab til rdningen via en virksmhed eller via venner. Dette frekmmer væsentligt sjældnere, nemlig i henhldsvis 22 pct. g 14 pct. af tilfældene. Figur 2.1 Studerendes kilder til kendskab til ErhvervsPhD-rdningen 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 14% 1% 7% 0% 22% 46% 0% 2% 8% N=214 11

12 2.1.2 Ansøgningsprcessen Ser vi på ansøgningsprcessen, er det relevant at se på, hvilke parter, der initierer ErhvervsPhD-prjekterne. Figur 2.2 viser, at det ftest er virksmheder, der initierer prjekterne (41 pct.) efterfulgt af de studerende (35 pct.). Det fremgår ligeledes, at universiteterne ligger væsentligt lavere (18 pct.), når det drejer sig m at initiere ErhvervsPhD-prjekter. Figur 2.2 Initiativtagere til ErhvervsPhD-prjekter 45% 40% 35% 35% 41% Universiteternes indsats Vi søger, når der er mulighed fr det. Der er relativt få samarbejdspartnere, der kan kmme på tale. De fleste af vres samarbejdspartnere er ffentlige. Uddannelsesfrskning interesserer ikke så mange virksmheder. Det vi laver, interesserer ministerier g fagfreninger. De fleste vi har kntakt til ud ver dette, fx NGO er, har ikke midler til en ErhvervsPhD.. (Interview med ph.d.-skleleder) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% Den studerende Virksmheden Universitetet Anden 6% Jeg trr, at der ligger nget i den måde sm rdningen er skruet sammen på. Den er bygget p sm m, at det er en virksmhed, der sammen med en kandidat søger. Universitetets eneste frmelle rlle i frbindelse med ansøgning er at sige, at det kan vi indskrive, g så kan vi stille en kvalificeret vejleder til rådighed. Vi kan sige til FI, at den her kandidat pfylder kriterierne. (Interview med ph.d.-skleleder) N=214 Jeg trr det ændrer sig. Man er inde i en vergangsperide, hvr universiteterne har været meget akademiske g lukkede samfund, g nu bliver universiteterne næsten ledet sm virksmheder. Det skal såmænd nk ændre sig. Så kan man mene m det, sm man vil. (Interview med universitetsvejleder) Der tegner sig ud fra figur 2.1 g figur 2.2 et billede af, at universiteterne er mest fremtrædende i frhld til at infrmere m ErhvervsPhD-rdningen, men når det kmmer til at initiere prjekter, sakker universiteterne væsentligt bagud. Virksmhederne er i stedet den afgørende faktr i frhld til at initiere ErhvervsPhD-prjekter. Årsagen til dette er søgt uddybet gennem de kvalitative interview. Generelt har universitetsvejlederne g ph.d.- sklelederne kunnet genkende tendensen. Der har vist sig frskelligartede frklaringer på, hvrfr dette er tilfældet. En frklaring, sm flere universitetsvejledere g gså Ph.d.-sklelederne nævner er, at der inden fr ngle fagretninger ikke er traditin fr at samarbejde med det private erhvervsliv. Det kan således tyde på, at traditiner g frestillinger m, at frskning g kmmercielle interesser er ufrenelige størrelser kan være en barriere fr at igangsætte ErhvervsPhD-prjekter. Tendensen kan Jeg trr det er frdi, at vi har været igennem en peride, hvr virksmhederne har været lidt tilbagehldende. Jeg trr måske, at vi ude på universiteterne ikke vil være alt fr frembrusende. Der har været nedskæringer g fyringer. Mit netværk ved, at hvis de finder ud af at muligheden er der, så er jeg interesseret, g så kan de bare henvende sig til mig. (Interview med universitetsvejleder) ligeledes spres, hvis fkus rettes md de allerede etablerede ErhvervsPhD-prjekter. Her er det tydeligt, at ngle fagretninger er mere repræsenteret end andre. Blandt andet er der blandt humanistiske g kreative uddannelser langt færre ansøgninger end blandt andre fagretninger så sm tekniske videnskaber g 12

13 naturvidenskaber. Dette kan skyldes, at der inden fr humanira g de kreative fag er større traditin fr at samarbejde med den ffentlige sektr. Flere universitetsvejledere har dg nævnt, at dette er ved at ændre sig, så universiteterne åbner sig mere p fr andre samarbejdsmuligheder Frmulering af ansøgning I frbindelse med undersøgelsens fkus på de skridt, der ligger før prjektstart i et ErhvervsPhD-prjekt, fremgår det, at flere universitets g virksmhedsvejledere anser ansøgningsprcessen sm tidskrævende g lgistisk krævende. Ansøgningsprcessen er præget af meget administrativt arbejde, der tager tid fra andre pgaver, g ansøgningen skal igennem alle de invlverede parter, før den endeligt kan gdkendes af parterne. Da ansøgningsprcessen fra frskellige sider er blevet beskrevet sm tidskrævende, har det været interessant at se på, hvr lang tid frmuleringen af ansøgningen tager fr prjektparterne. Figur 2.3 nedenfr giver et verblik ver, hvr lang tid ansøgningsfrmuleringen har taget fr de adspurgte studerende. Her fremgår det, at i 23 pct. af tilfældene tager det 1-3 måneder. Dette er tæt fulgt af 19 pct. der har svaret, at det tager mellem 3-6 måned g 19 pct. der har svaret, at det tager mellem 6 til 12 måneder. Frmuleringen af ansøgningen tager således sjældent mindre end én måned (5 pct.) eller mere end 12 måneder (7 pct.). 2 Frtsættelse af samarbejde Min tidligere chef havde kntakt til en frskningsgruppe på mit universitet, sm er hans tidligere kllegaer. De fik aftalt, at prjektet skulle laves. Jeg deltg sm afgangsstuderende i et rienteringsmøde på universitetet, hvr prjektet blev fremlagt.(interview med studerende, tek) J mere man kender hinanden, j lettere er det at arbejde sammen. Samarbejde kræver tillid, g tillid pbygger man ver tid. (Interview med universitetsvejleder) Det skal være et samarbejde, der katalyserer en ErhvervsPhD g ikke en ErhvervsPhD, der frsøger at katalysere et samarbejde (Interview med universitetsvejleder) Samarbejde m frmuleringen af ansøgningen Ansøgningsarbejdet er meget mfattende, g det pålægger akademiets vejledere et strt ekstraarbejde, idet det er de færreste, der kan skrive en ErhvervsPhD-ansøgning uden støtte. Det er gså et ressurceprblem at have ErhvervsPhD-studerende veni akademiets egne ph.d.- studerende, da mængden af lektrer g prfessrer ikke stiger prprtinalt med mængden af ph.d.- studerende, der skal vejledes. Derfr er der grænser fr, hvr mange ErhvervsPhD-frløb man kan igangsætte. (Åben besvarelse fra universitetsvejleder) Jeg fik et udkast til det. Alt derudver har været igennem mine egne fingre. Jeg har selvfølgelig diskuteret det på plads med mine egne vejledere. Jeg har været med i hele prcessen (Interview med studerende, Tek) 2 Figur 3.3 bygger på svar fra ErhvervsPhD-studerende. Det vurderes dg, at figuren kan give et verblik ver, hvr lang tid frmuleringen af ansøgningen tager fr alle parterne, da størstedelen af parterne på den ene eller anden måde er invlveret fra tidligt i ansøgningsprcessen. 13

14 Figur 2.3 Tidsfrbrug på ErhvervsPhD-ansøgninger Fra den kvalitative undersøgelse g de åbne besvarelser fremgår det, at prcessen fr frmuleringen af en ansøgning fte går ver flere måneder, da ansøgningen skal gennem alle parterne, hvr ansøgningen kmmenteres g justeres. Det fremgår ligeledes, at der i de fleste tilfælde er en part, der er primus mtr i frhld til frmuleringen. Ses der på nedenstående figur 2.4 fremgår det, at det i 51 pct. af prjekterne er de studerende, der står fr at frmulere ansøgningen. Dernæst følger prjekter, hvr ansøgningen er frmuleret i kmbinatin mellem parterne her er der tale m 23 pct. De resterende tilfælde frdeler sig ngenlunde jævnbyrdigt mellem virksmhedsvejlederne g universitetsvejlederne med henhldsvis 13 pct. g 10 pct.. De 2 pct. der har sat kryds ved kategrien anden beskriver i de åbne besvarelser, at ansøgningen er frmuleret i kmbinatin med frskellige parter. Figur 2.4 Hvedansvarlig fr frmulering af ErhvervsPhD-ansøgning 60% 50% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 10% 23% 2% N=214 14

15 Opsummering Størstedelen af de ErhvervsPhD-studerende har fået kendskab til ErhvervsPhD-rdningen gennem et universitet Derimd initieres størstedelen af ErhvervsPhD-prjekterne af virksmheder eller af de ErhvervsPhD-studerende Ansøgningsprcessen tager i størstedelen af tilfældene mellem 1-3 måneder eller mellem 3-6 måneder ErhvervsPhD-ansøgningerne frmuleres hvedsageligt af den studerende eller i en kmbinatin mellem prjektparterne 15

16 2.2 Krav til ErhvervsPhD-studerende Ifølge retningslinjerne fr ErhvervsPhD-rdningen skal den studerende ansættes i en virksmhed g samtidig indskrives på et universitet. Det fremgår i undersøgelsen, at henhldsvis virksmhed g universitet har frskellige såvel sm sammenfaldende krav til de studerende. Kigges der på de t nedenstående figurer, danner der sig et billede af, at det inden fr de prædefinerede kategrier ftest er universiteterne, der stiller krav til de studerende. Når der kigges på, hvilke krav der ftest stilles, er det tydeligt, at der fra universiteterne ftest stilles krav til, at de studerende skal tage kurser, nemlig i 77 pct. af tilfældene. Dette kan udver de 30 ECTSpint kurser, der kræves i følge ph.d.-bekendtgørelsen blandt andet være intr-kurser i det specifikke fagmråde. Virksmhederne stiller krav m, at den studerende deltager i kurser i 30 pct. af tilfældene. Krav m undervisning Vi tilrettelægger ikke undervisning efter, at de ErhvervsPhD-studerende kan kmme ind g undervise. De får det sm tilbud. De har i frvejen travlt nk med både at lave deres frskningsprjekt g at være i virksmheden. Det er ikke nget, sm vi pådutter dem, g det er vi meget pmærksmme på. (Interview med universitetsvejleder) Kigges der derimd på andelen, der stiller krav til deltagelse i knferencer, er der større lighed mellem universiteterne g virksmhederne. Hvr 74 pct. af universitetsvejlederne stiller krav til dette, stiller 60 pct. af virksmhedsvejlederne krav til dette. Knferencerne nævnes af flere sm en måde, hvrpå de studerende kan indgå i et internatinalt frskningsmiljø, g dette vurderes af mange vejledere sm et vigtigt led i ErhvervsPhD-uddannelsen. Hvad angår undervisning viser de t figurer 2.5 g 2.6, at det ftest er universiteterne, der kræver, at de studerende underviser. 45 pct. af universitetsvejlederne har svaret, at de stiller krav til undervisning, hvrimd kun 26 pct. af virksmhedsvejlederne har sat kryds ved dette. Det fremgår dg fra de åbne besvarelser, at ErhvervsPhD-studerende i mange tilfælde ikke underviser lige så meget sm rdinære ph.d. studerende. Dette skyldes, at de studerende har t arbejdspladser, g at frdelingen af tid mellem disse kan besværliggøre dette. Den samme tendens ses ved krav til udlandsphld ved en virksmhed eller et universitet. Her er det gså ftest universiteterne, der stiller krav, nemlig i 62 pct. af tilfældene verfr 41 pct. af virksmhederne. Flere universitets- g virksmhedsvejledere kræver i stedet, at den studerende har tilknytning til internatinale frskningsmiljøer, g dette kan sm tidligere nævnt f.eks. ske via deltagelse i knferencer sm nævnt venfr g herudver via længere udlandsphld. Det fremgår i de åbne besvarelser, at det kan være en udfrdring fr de studerende, hvis der stilles krav til udlandsphld. Dette skyldes delvist, at de ErhvervsPhD-studerende fte er i den familiemdne alder. Derudver skyldes det, at det kan være svært at verbevise virksmheden m, at den studerende skal sendes af sted i en længere peride. Krav m udlandsphld Vi pfrdrer til udlandsphld, g jeg vil sige, at det er svært fr dem. Ikke kun frdi de skal væk fra virksmheden, det kan sådan set gdt lade sig gøre, men gså frdi ErhvervsPhD er sm regel er lidt ældre g derfr har familie. Det er mere familieprblemet, end det egentlig er at få fri fra virksmheden. Det er alderen, der besværliggør det lidt. (Interview med universitetsvejleder) 16

17 Ved gennemgangen af de åbne besvarelser er det tydeligt, at universitetsvejlederne fte anbefaler udlandsphld g undervisning i stedet fr at stille det sm et krav. Figur 2.6 viser at 39 pct. af virksmhedsvejlederne har afkrydset svarmuligheden Andet. Under de åbne besvarelser fremgår det, at størstedelen af disse nævner, at de ikke har særlige krav til de studerende (ca. 32 pct.). Figur 2.5 Universiteternes krav til ErhvervsPhD-studerende 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% Undervisning 62% 74% 77% 10% Udlandsphld Knferencer Kurser Andet ved virksmhed eller universitet Flere kryds tilladt. Der er i alt sat 397 kryds Figur 2.6 Virksmhedernes krav til ErhvervsPhD-studerende 70% 60% 60% 50% 40% 30% 26% 41% 30% 39% 20% 10% 0% Undervisning Udlandsphld ved universitet eller ved virksmhed Knferencer Kurser Andet Det kryds tilladt. Der er i alt sat 284 kryds 17

18 Det er i de kvalitative interview såvel sm i de åbne besvarelser yderligere fremkmmet, at universitets- g virksmhedsvejlederne i mange tilfælde gså stiller andre krav end de prædefinerede krav, sm indgår i figur 2.5 g 2.6. Krav m indsigt i virksmheden ErhvervsPhD-studerende deltager i gruppemøder g enkelte prjektmøder på arbejdspladsen fr at få indsigt i virksmheden g den måde vi arbejder på. (Åben besvarelse fra virksmhedsvejleder) Særligt universitetsvejlederne stiller fte krav m publiceringer. Det frventes sm regel, at de studerende publicerer et vist antal artikler i løbet af deres ErhvervsPhD-uddannelse. I ngle tilfælde kan der gså være krav til, hvilke tidsskrifter artiklerne hvedsageligt skal publiceres i. Virksmhedsvejlederne kræver derimd i flere tilfælde, at de studerende deltager i virksmhedens aktiviteter. Dette er nødvendigt fr, at den studerende kan frstå virksmhedens arbejdsgange, vilkår g behv. Derudver kræver flere virksmheder, at de studerende er dygtige til at frmidle, således at den studerendes resultater når videre ud til virksmhedens ansatte g kunder. Opsummering Det frekmmer ftest, at det er universiteterne, der stiller krav til de studerende. Universiteterne stiller ftest krav m: Kurser Knferencer Udlandsphld Undervisning Publikatiner Virksmhederne stiller ftest krav m: Knferencer Udlandsphld Kurser Undervisning Frståelse fr virksmhedens arbejdsgange, vilkår g behv Frmidlingskundskaber De åbne besvarelser viser, at virksmhederne i mange tilfælde slet ikke har defineret specifikke krav til de studerende 18

19 2.3 Øknmi i ErhvervsPhD-prjekter ErhvervsPhD-studerendes løn Nedenstående figur 2.7 viser den gennemsnitlige, månedlige startløn fr ErhvervsPhD-studerende fra 2008 til 2012 g samlet fr periden 2008 til Den gennemsnitlige, månedlige startløn ligger fra 2008 til 2012 på kr. I 2008 lå den gennemsnitlige månedsløn på kr., i 2009 lå den på kr., i 2010 lå den på kr., i 2011 lå den på kr., i 2012 lå den på kr.. Figur 2.7 viser, at lønningerne gennemsnitligt er steget i periden 2008 til 2012 med et lille fald mellem 2011 g Figur 2.7 Gennemsnitlig månedlig startløn fr ErhvervsPhD-studerende , , , , Samlet N = , , , , Samlet Udgifter i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekter Ifølge ErhvervsPhD-rdningens retningslinjer skal virksmheden afhlde de udgifter, der er i frbindelse med et ErhvervsPhD-prjekt. Det er ligeledes virksmheden, der mdtager det faste tilskud fra Styrelsen fr Frskning g Innvatin. Det kræves, at virksmhederne øknmisk skal kunne understøtte et ErhvervsPhD-prjekt gennem prjektets tre år. Det varierer fra prjekt til prjekt, hvr mange udgifter de enkelte virksmheder har til ErhvervsPhDprjekterne. Udgiftsniveauet bestemmes hvedsageligt af, hvilken type prjekt, der er tale m. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen peger på, at prjekterne i den mere mkstningslette ende vil kste virksmheden mkring kr. fr hele prjektperiden. Derimd kster de mest mkstningstunge prjekter mellem 2-3 mi. De angivne tal dækker alle udgifter, sm en virksmhed afhlder i frbindelse med ErhvervsPhD-prjektet, udgifterne er således inklusiv de studerendes løn. De mest mkstningstunge prjekter er typisk prjekter, hvr der indgår en lang række eksperimentelle frsøg. Det er særligt tilkøb af udstyr g materialer der fr flere virksmheder er en str udgift. Undersøgelsen har endvidere vist, at ErhvervsPhD-prjekter gennemsnitligt kster mkring kr. fr hele periden. 19

20 2.3.3 Tilskud til universiteter Universitetet mdtager et tilskud på p til kr. Det er i denne frbindelse undersøgt, hvrvidt tilskuddet fra FI i virkeligheden dækker de udgifter, sm universiteterne har i frbindelse med ErhvervsPhDprjekterne. Universitetstilskuddet fra FI skal dække: Universitetets vejledning af ErhvervsPhD-kandidaten Universitetets dialg med virksmheden ErhvervsPhD-kandidatens arbejdsfaciliteter på universitetet ErhvervsPhD-kandidatens deltagelse i relevante ph.d.-kurser på universitetet Bedømmelse af ph.d.-afhandlingen Størrelsen på tilskuddet afhænger af det fagmråde, sm prjektet skrives indenfr. Således frdeles tilskuddet, sm det ses nedenfr: kr. til prjekter inden fr de teknisk, natur-, jrdbrugs-, veterinær- g sundhedsvidenskabelige fagmråder kr. til prjekter inden fr de humanistiske g samfundsvidenskabelige fagmråder Figur 2.8 nedenfr viser, at størstedelen af de adspurgte universitetsvejledere vurderer, at tilskuddet enten delvist dækker (42 pct.) eller fuldt ud dækker (38 pct.) deres udgifter til ErhvervsPhD-prjekterne. Kun 10 pct. vurderer, at tilskuddet ikke dækker, g de resterende 10 pct. ved ikke, hvrvidt tilskuddet dækker udgifterne. Figur 2.8 Universitetstilskuddets dækning af udgifter 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 38% 42% 10% 10% Ja Delvist Nej Ved ikke Andet N= 177 1% De åbne besvarelser giver et billede af, at der er uklarhed mkring, hvilke udgifter tilskuddet fra FI skal dække, g hvilke udgifter virksmhederne skal dække. Derudver giver det et billede af, at det til tider kan 20

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland Vækstfrum fr Regin Midtjylland Ansøgningsskema til: Kapitalfrmidling 1. Oplysninger m ansøger Navn, Adresse, Kntaktpersn Væksthus Midtjylland Direktør Erik Krarup Åbgade 15 8200 Århus N Tlf. 7022 0076

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Samarbejde (også) i en krisetid. Ingen hokuspokus men dialog og tillid

Samarbejde (også) i en krisetid. Ingen hokuspokus men dialog og tillid Samarbejde (gså) i en krisetid Ingen hkuspkus men dialg g tillid Samarbejde (gså) i en krisetid Frudsætninger Der er ikke nget nyt under slen! Der er ingen smarte løsninger! Vi har endnu meget at lære!

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hs KL Deltagere: Hans Henrik Fischer, Marlene Haugaard, Hanne Schu, Trben Kjærsgaard, Niels Jhannesen, Finn Lauritzen, Gitte Bengtssn, Henrik Tft Jensen

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 Krt Præsentatin g rganisering: Denne virksmhedsplan er udarbejdet sm et arbejdsredskab i Viften med baggrund i Skive Kmmunes Scialplan 2015-2018. Skive Kmmunes verrdnede værdigrundlag,

Læs mere

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud Km i dialg med virksmhederne m jbåbninger g skab flere pladser til vksenlærlinge, jbrtatin, praktikanter g ansættelse med løntilskud Ansøgning til det lkale Beskæftigelsesråd i Frederikssund, ktber 2012

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i frhld til at lave et HTML site sm vres styresystem? Hvr skal vi begrænse s? Har vi tilstrækkelig supplerende

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Midtvejsevaluering. Maj 2009 maj 2011. Udarbejdet af projektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung

Midtvejsevaluering. Maj 2009 maj 2011. Udarbejdet af projektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung Midtvejsevaluering Maj 2009 maj 2011 Udarbejdet af prjektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung Resumé Prjekt Gazellen er finansieret af Det Lkale Beskæftigelsesråd i Skanderbrg

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang SÆT FART I SALGET. - et udviklingsfrløb fr salgsansvarlige g sælgere, sm har viljen til mere salg gennem en bedre g mere målrettet salgstilgang Billed: Fqus salg FORLØBETS OPBYGNING OG IMPLEMENTERING Frløbet

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Sklepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger m ansøger Rskilde Tekniske Skle, Pstbks 132, 4000 Rskilde. Telefn 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører (I dette felt skal det plyses,

Læs mere

Tillæg om administrative samarbejder

Tillæg om administrative samarbejder Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab 2014 mellem regeringen g Vækstfrum fr Regin Midtjylland Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde Randers Scial- g Sundhedsskle Udbudsplitik 2014 Randers Scial- g Sundhedsskle udbyder erhvervsrettet vksen- g efteruddannelse i henhld til Lv m arbejdsmarkedsuddannelser samt Lv m Åben uddannelse. Udbudsplitikken

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Stress hos ledere i Danmark

Stress hos ledere i Danmark Stress hs ledere i Danmark 16. ktber 2002 1 Indledning Lederjbbet er præget af høje krav g stre persnlige udfrdringer. Det er netp det, der gør lederjbbet til et jb, sm mange ledere er yderst tilfredse

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

MEDIEINFORMATION 2015

MEDIEINFORMATION 2015 MEDIEINFORMATION 2015 BRANCHENS MØDESTED www.wd-supply.dk BRANCHENS daglige NYHEDSBREV Industry Supply Danmark A/S Industry Supply Danmark A/S er en ung virksmhed, der driver kmmercielle branchenetværk

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Studiekredsarbejdet 2011

Studiekredsarbejdet 2011 Studiekredsarbejdet 2011 Sammenskrivning Af Maria Vibe Lynge Callesen Plitifrbundet August 2011 Fagfreningen frem md 2020 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 De vigtigste pinter... 3 Fagfreningens prfil...

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden Justitsministeriet Sltshlmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Humann Høring ver udkast til bekendtgørelse m adgang til tinglysningssystemet g tinglysningsmåden Den finansielle sektr (sektren) mdtg den

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund

Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund Patienttilfredshed på Dagkirurgisk Afsnit, Reginshspitalet Randers et piltprjekt Pernille Avlastenk & Nanna Kragelund hld S07 Vejleder Sine Herhldt, Cand.pæd. i generel pædaggik Antal tegn. 59.908 VIA

Læs mere

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum?

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum? Analyse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Med tilladelse fra kunstneren. Else Husted

Læs mere

1000 nye studiejobs. Oplæg til etablering af 500 nye offentlige studiejobs. Formål: Definition af studiejobs: Den offentlige fordeling: Implementering

1000 nye studiejobs. Oplæg til etablering af 500 nye offentlige studiejobs. Formål: Definition af studiejobs: Den offentlige fordeling: Implementering 1000 nye studiejbs Oplæg til etablering af 500 nye ffentlige studiejbs. Frmål: Bestyrelsen i Business Regin Nrth Denmark har besluttet, at der skal prettes 1.000 nye studiejbs i Regin Nrdjylland i periden

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31 Fakta m prjektet Prjektets navn (80 anslag): Intelligent træning på legepladsen Hvedfrmål: Hvedfrmål 3: Sundhedsfremme Starttidspunkt: 2012-01-02 Sluttidspunkt: 2014-12-31 Resume Beskriv krt, hvad frmålet

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere