ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

Transkript

1 1

2 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning Baggrund g frmål Metde g datagrundlag Opstart g krtlægning af undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ undersøgelse... 9 Kapitel 2. ErhvervsPhD-prjekters rganisering Før prjektstart Studerendes intrduktin til ErhvervsPhD-rdningen Ansøgningsprcessen Frmulering af ansøgning Opsummering Krav til ErhvervsPhD-studerende Opsummering Øknmi i ErhvervsPhD-prjekter ErhvervsPhD-studerendes løn Udgifter i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekter Tilskud til universiteter Opsummering Kapitel 3. Oplevelser med ErhvervsPhD-rdningen Frventede resultater af ErhvervsPhD-prjekter Opsummering ErhvervsPhD-studerendes t verdener

3 Opsummering Tidsfrdeling i ErhvervsPhD-prjekter Opsummering De studerendes mulighed fr at hellige sig ErhvervsPhD-prjekter Opsummering

4 Sammenfatning Undersøgelsen, der ligger til grund fr nærværende rapprt, har haft til frmål at give Styrelsen fr Frskning g Innvatin indsigt i, hvrdan ErhvervsPhD-prjekter frløber i praksis med særligt fkus på de udfrdringer, der måtte være. Ligesm tidligere analyser viser undersøgelsen, at størstedelen af de studerende, virksmhedsvejledere g universitetsvejledere, der indgår i et ErhvervsPhD-prjekt ser stre frdele ved ErhvervsPhD-rdningen. Undersøgelsen viser dg gså, at flere plever en række udfrdringer i frbindelse med at indgå i et ErhvervsPhD-prjekt. I frhld til frdelene ved at indgå i ErhvervsPhD-prjekter går det igen, at både virksmheder g universiteter ser stre frdele i den videnudveksling, sm ErhvervsPhD-prjekter medfører. Virksmhederne får adgang til kmpetencer g frskningsfaglig viden, sm de ikke altid har adgang til i frvejen via samarbejdet med universitetet g de dygtige studerende, de får mulighed fr at tiltrække. Universiteterne får indsigt i, hvrdan terier bruges i praksis g indsigt i erhvervslivets behv g udfrdringer Både virksmhedsvejlederne g universitetsvejlederne frventer, at samarbejdet kan betyde en udvidelse af netværk, g flere frventer, at de gennem prjektet vil få adgang til materiale, teknik, udstyr g labratriefaciliteter, sm de ellers ikke har adgang til. Flere ErhvervsPhD-studerende plever det sm en frdel, at de kan se den direkte anvendelse af deres frskning g betragter det at arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet sm et element, der gør ErhvervsPhD-uddannelsen særligt interessant. Netp arbejdet i feltet mellem virksmhed g universitet er dg gså en af de udfrdringer, der nævnes hyppigst i undersøgelsen. Her fremhæves de interessefrskelle, sm i mange ErhvervsPhD-prjekter eksisterer mellem virksmheds- g universitetsvejlederne. Interessefrskellene skyldes blandt andet, at der i mange ErhvervsPhD-prjekter hersker frskellige mål, kulturer g lgikker hs henhldsvis virksmhed g universitet. Interessefrskellene fører i mange prjekter til, at en str andel af de studerende har en plevelse af at være splittet mellem t frskellige verdener, g af at de agerer bindeled mellem parterne. Undersøgelsen viser ligeledes, at frskellige faktrer har indflydelse på, hvrledes de studerende plever dét, at skulle arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet. Det fremgår af undersøgelsen, at en gd interaktin mellem virksmheds- g universitetsvejleder betyder, at de studerende finder det lettere at navigere mellem de t verdener. Det fremgår ligeledes, at det er vigtigt, at prjektparterne mødes regelmæssigt gennem prjektperiden, g at der er kmmunikatin mellem universitets- g virksmhedsvejlederne. En faktr, der gså har en psitiv indflydelse på samarbejdet i flere prjekter, er, at parterne har samarbejdet tidligere, da der her vil være et tillidsbånd mellem parterne. Derudver fremgår det, at det er afgørende, m vejlederne har sammenfaldende interesser, eller m der er udprægede interessefrskelle. Yderligere kan en samarbejdskntrakt mellem parterne gøre det lettere fr den studerende at arbejde i feltet mellem de t parter. Kun i lidt ver halvdelen af prjekterne er der udarbejdet en samarbejdskntrakt mellem parterne. En anden udfrdring, sm fremgår tydeligt hs virksmhedsvejlederne såvel sm hs universitetsvejlederne, er prblemer i frhld til IPR spørgsmål. Flere vejledere plever, at det er tidskrævende at indgå aftale m IPR, g at der fte er uverensstemmelse mellem virksmhedernes interesse i at hemmelighlde pdagelser g/ eller søge patentering, g universiteternes interesse i at 4

5 publicere artikler m pdagelserne. Derudver nævnes den administrative prces i frbindelse med ansøgningsprcessen g i frbindelse med pstartsprcessen sm en udfrdring hs flere virksmheds- g universitetsvejledere, da den pleves sm værende tidskrævende g administrativt tung. Flere virksmhedsvejledere har nævnt, at tidshrisnten fr pstart af et ErhvervsPhD-prjekt er fr lang, g at et 3-årigt prjekt varer fr lang tid fr en virksmhed, frdi en virksmheds fkus hurtigt skifter. Yderligere beskriver flere virksmhedsvejledere, at det er mkstningstungt at deltage i et ErhvervsPhD-prjekt. Undersøgelsen viser, at mange studerende plever, at de har frihed fra universitets- g virksmhedsvejlederen til selv at vælge, hvrdan de vil frdele tiden mellem virksmhede g universitet, mens andre plever det sm en udfrdring at frdele tiden ligeligt. Det fremgår, at det særligt er en udfrdring i prjekter, hvr der er str gegrafisk afstand mellem virksmhed g universitet. Derudver beskrives det, at der i ngle prjekter anvendes særligt udstyr eller særlige faciliteter g kmpetencer, sm kun er til rådighed et af stederne. Endvidere nævner flere studerende, at det praktisk g lgistisk kan være en udfrdring at frdele arbejdstiden ligeligt mellem t arbejdspladser, frdi man har t kntrer, t mailadresser g skal slæbe bøger frem g tilbage. Ngle studerende nævner gså, at de kun har fast kntrplads et af stederne, g at dette begrænser deres mulighed fr at være 50 pct. af tiden ved den part, hvr de ikke har en fast kntrplads. Et aspekt sm gså spiller ind er, at det fr den studerende kan være svært at integrere sig scialt i begge arbejdsmiljøer. Undersøgelsen viser, at universitets- g virksmhedsvejlederne ikke i samme grad sm de studerende plever, at det kan være en udfrdring fr de studerende at frdele tiden ligeligt mellem virksmhed g universitet. Ifølge undersøgelsen er der størst sandsynlighed fr, at de studerende tilbringer størstedelen af deres arbejdstid ved den part, sm har initieret ErhvervsPhD-prjektet, samt at den studerende føler den største tilknytning til denne part. I g med at det ftest er virksmhederne, der initierer prjekterne, er det gså ved virksmhederne, at majriteten af de studerende tilbringer størstedelen af deres tid g føler den største tilknytning. Mange studerende plever dg, at de har frihed fra universitets- g virksmhedsvejlederen til selv at vælge, hvrdan de vil frdele tiden. Størstedelen af de studerende plever ifølge undersøgelsen, at de har gd mulighed fr at hellige deres tid til deres ErhvervsPhD-prjekt. 5

6 Dispsitin Rapprten består af 3 kapitler, sm alle afrundes med en krt psummering i punktfrm. Rapprten er pbygget sm følger: Kapitel 1 beskriver baggrund g frmål fr rapprten samt det metde g datagrundlag, sm rapprten bygger på. Kapitel 2 beskriver ErhvervsPhD-prjekternes rganisering. Indledningsvis beskrives periden før prjektstart. Herunder beskrives det, hvrdan de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen, hvem der ftest initierer ErhvervsPhD-prjekter, hvem der ftest frmulerer ansøgningen til Erhvervsfrskerudvalget g hvrdan universitets- g virksmhedsvejlederne samt de studerende plever ansøgningsprcessen. Derefter beskrives det hvilke krav universiteterne g virksmhederne har til de ErhvervsPhD-studerende i løbet af ErhvervsPhD-uddannelsen. Afslutningsvis beskriver kapitlet, hvad de ErhvervsPhD-studerende får i startløn, hvr mange penge virksmhederne regner med at bruge på ErhvervsPhD-prjektet, g hvrvidt tilskuddet til universiteterne dækker de udgifter, sm universiteterne afhlder i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekterne. Kapitel 3 beskriver, hvad universiteterne g virksmhederne frventer at få ud af at deltage i et ErhvervsPhD-prjekt, samt hvilke frdele g udfrdringer, der er ved ErhvervsPhD-rdningen. Derefter beskriver kapitlet, hvrdan de ErhvervsPhD-studerende plever dét at arbejde i feltet mellem virksmhed g universitet samt hvilke faktrer, der påvirker de studerendes plevelse af dette i en psitiv g/eller negativ retning. Dernæst beskriver kapitlet, hvrdan de studerende frdeler deres arbejdstid mellem virksmhed g universitet, samt hvrfr de frdeler tiden, sm de gør. Herefter beskriver kapitlet, hvrdan de studerende plever deres mulighed fr at hellige deres tid til ErhvervsPhD-prjektet, g hvad der påvirker denne plevelse i en psitiv g negativ retning. 6

7 Kapitel 1. Indledning 1.1 Baggrund g frmål ErhvervsPhD-rdningen blev etableret i 1971 under navnet Erhvervsfrskerrdningen. Ordningen blev etableret fr at understøtte prettelsen af ErhvervsPhD-prjekter, sm er treårige erhvervsrettede ph.d.- prjekter. Ph.d.-prjekterne gennemføres ved et samarbejde mellem en privat virksmhed, en studerende g et universitet. Den studerende ansættes i en virksmhed g indskrives samtidig på et universitet under hele ErhvervsPhD-uddannelsen. Den studerende skal igennem de tre år frdele sin arbejdstid ligeligt mellem virksmheden g universitetet g bruge hele den treårige peride på sit frskningsprjekt. Frmålet med ErhvervsPhD-rdningen er: at uddanne frskere på ph.d. niveau med indsigt i erhvervsrettet frskning g innvatin at skabe vækst i dansk erhvervsliv gennem et tættere samspil m frskning g innvatin mellem universiteter g private virksmheder at hjælpe med at sprede viden g skabe netværk mellem danske virksmheder g frskere på universiteter i Danmark g i resten af verden. Det administrative ansvar fr rdningen er placeret i Styrelsen fr Frskning g Innvatin (FI). I 2011 viste en effektmåling af ErhvervsPhD-rdningen, at virksmhederne i ErhvervsPhD-prjekterne har str frdel af at deltage i et prjekt. Ifølge effektmålingen har virksmheder med ErhvervsPhD-prjekter højere patenteringsaktivitet g højere vækst i bruttfrtjenesten/værdiskabelsen end virksmheder uden ErhvervsPhD-prjekter. Desuden viser effektmålingen, at virksmheder med ErhvervsPhD-prjekter har en psitiv udvikling i antallet af medarbejdere. I 2007 viste undersøgelsen ErhvervsPhD et effektivt redskab fr innvatin g videnspredning alt i alt, at ErhvervsPhD-rdningen afføder en str værdi fr både de studerende, virksmhederne g universiteterne. De studerende bliver særligt attraktive sm følge af den erfaring, sm kmbinatinen mellem praktisk erfaring g frskning giver dem. Virksmhederne plever knkrete resultater i frm af stigende msætning g øget eksprt, en stigning i ptagelse af patenter, salg af licenser mv. Universiteterne pnår en bedre frnemmelse fr erhvervslivets frskningsmæssige behv. Dertil nyder alle parterne gdt af den netværksdannelse, sm ErhvervsPhD-prjekterne afføder. FI har i frlængelse af de t effektmålinger vurderet, at der er behv fr et indblik i, hvrdan de invlverede parter, de studerende, virksmhederne g universiteterne plever rdningen, g hvrdan prjekterne er rganiseret i praksis med fkus på de udfrdringer, der måtte være. Dette er fkus i rapprten. 7

8 1.2 Metde g datagrundlag Undersøgelsen er gennemført sm en kmbinatin mellem en spørgeskemaundersøgelse g en række kvalitative interview. De kvantitative resultater, sm er frembragt gennem spørgeskemaundersøgelsen, har bidraget til at give et verrdnet billede af, hvrdan de studerende, virksmhedsvejledere g universitetsvejledere plever ErhvervsPhD-rdningen, samt hvrdan prjekterne rganiseres. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet inddraget i de kvalitative interview, hvr brugerne har haft mulighed fr at uddybe g nuancere de kvantitative besvarelser samt intrducere g definere temaer, der yderligere har været relevante fr dem. De t metder har således givet adgang til t frskellige frmer fr viden g bidrager tilsammen til at validere det indsamlede materiale. Indsamlingen af data har fundet sted i periden februar 2012 til april Undersøgelsens faser: Fase 1: pstart g krtlægning af prjektet Fase 2: kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Fase 3: kvalitativ analyse interview Fase 4: afrapprtering I det følgende vil undersøgelsens faser blive beskrevet Opstart g krtlægning af undersøgelsen I undersøgelsens pstartsfase var frmålet at pnå en verrdnet viden m ErhvervsPhD-rdningen. Via samtaler med ansatte i Enheden fr Højtuddannede i Virksmheder g via desk research blev der indsamlet viden m rdningens histrie, frmål g retningslinjer. Herefter gennemførtes et eksplrativt interview med Kjartan Herrik, frmand fr ErhvervsPhD Freningen1. Herrik er selv ErhversPhD-kandidat g kunne på baggrund af egne erfaringer g sin kntakt til igangværende studerende bidrage med viden m ErhvervsPhD ernes studie- g arbejdsfrhld samt karrieremuligheder. Af samme grund blev interviewet benyttet sm grundlag fr udfrmningen af både surveys g kvalitative spørgeguides, sm blev benyttet i de senere interview. Det eksplrative interview med Herrik var pbygget sm et semistruktureret interview g der var således mulighed fr, at Herrik kunne belyse emner, sm han fandt relevante i henhld til det verrdnede tema Spørgeskemaundersøgelse I undersøgelsens anden fase blev der udsendt spørgeskemaer til ErhvervsPhD-rdningens tre brugergrupper: 1 ErhvervsPhD Freningen er en interesserganisatin fr nuværende g færdige ErhvervsPhD-studerende. Freningen arbejder fr at frbedre ErhvervsPhD ers studie-, arbejdsfrhld g karrieremuligheder. 8

9 ErhvervsPhD-studerende Virksmhedsvejledere Universitetsvejledere Fælles fr infrmanterne i spørgeskemaundersøgelsen er, at de alle har været tilknyttet et ErhvervsPhDprjekt mellem Surveyen tg afsæt i spørgsmål, der frud fr undersøgelsen blev frmuleret af Enheden fr Højtuddannede i Virksmheder under Styrelsen fr Frskning g Innvatin på grundlag af deres erfaringer g plevelser med rdningen. Sidste hånd blev lagt på spørgsmålene efter interviewet med frmanden fr ErhvervsPhD Freningen, Kjartan Herrik. Sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen blev en række af de kvalitative interview fretaget. Svarprcenter g repræsentativitet Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et datagrundlag fra 182 universitetsvejledere, 219 ErhvervsPhDstuderende g 155 virksmhedsvejledere. I frhld til undersøgelsens bruttppulatin giver dette, jf. nedenstående tabel, svarprcenter på henhldsvis 52,60 pct., 59,51 pct. g 50,32 pct. fr de tre respndentgrupper. Tabel 1.1 svarprcenter fr spørgeskemaundersøgelsen Infrmanter Udsendte spørgeskemaer Antal besvarelser Svar pct. Universiteter ,60 Studerende ,51 Virksmheder ,32 I alt ,14 Sm det fremgår i tabel 1.1, er svarprcenterne frhldsvis høje i frhld til den samlede ppulatin. Det vurderes derfr, at spørgeskemaundersøgelsen har tilvejebragt et slidt datagrundlag g dermed giver et fyldestgørende billede af, hvrdan studerende, universitetsvejledere g virksmhedsvejledere plever ErhvervsPhD-rdningen Kvalitativ undersøgelse I undersøgelsens tredje fase blev der gennemført kvalitative interview. Disse blev gennemført sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene havde til hensigt at belyse, hvrdan de invlverede parter plever ErhvervsPhD-rdningen. Der blev i alt gennemført 31 interview af minutters varighed. Infrmanterne blev udvalgt ud fra særlige spredningskriterier fr at gøre gruppen af infrmanter så repræsentativ sm mulig. Spredningskriterierne har taget hensyn til parametre sm: regin, virksmhedsstørrelse, fakultet, universitet g natinalitet. Tabel 1.2 viser en versigt ver spredningen. 9

10 Tabel 1.2 Spredning på infrmanter Fakultet Antal Str. Virksmhed Antal Regin Antal Universitet Antal Natinalitet Antal Regin Københavns Samf 6 Under 50 8 Hvedstaden 12 Universitet 4 Dansk 26 mellem 50- Jrd/vet Regin Sjælland 5 CBS 5 Udenlandsk 2 Regin Merk 2 Over Midtjylland 5 AAU 6 i alt 28 Ark 1 i alt 28 Regin Syddanmark 3 AU 5 Regin Syddansk Hum 2 Nrdjylland 3 Universitet 2 Nat 3 28 Arkitektsklen Aarhus 1 Sund 4 DTU 4 Tek 7 DPU 1 RUC 0 i alt 28 i alt 28 Der blev gennemført: 10 interview med virksmhedsvejledere 10 interview med studerende 8 interview med universitetsvejledere 3 interview med Ph.d.-skler på henhldsvis DTU g Rskilde Universitet. De frskellige interview blev udført i en kmbinatin mellem face-t-face interview g telefninterview. Frmålet med de kvalitative interview har været at gå i dybden med de plevelser g erfaringer, sm de frskellige parter har med ErhvervsPhD-rdningen samt at få uddybet svarene fra den kvantitative dataindsamling. De kvalitative data er blevet anvendt i den efterfølgende frtlkning af resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Samtidig har de kvantitative resultater bidraget til at illustrere vægten bag de kvalitative udsagn g deres udbredelse blandt de frskellige parter. Interviewene har ligesm det eksplrative interview været pbygget sm semistrukturede interview, g det har således været muligt fr infrmanterne at belyse emner, sm de har fundet relevante i henhld til det verrdnede tema. Dette betyder, at interviewene har mhandlet de samme temaer, men samtidig har været åbne ver fr nye vinkler. 10

11 Kapitel 2. ErhvervsPhD-prjekters rganisering 2.1 Før prjektstart Studerendes intrduktin til ErhvervsPhD-rdningen I frhld til at målrette infrmatinsindsatsen m ErhvervsPhD-rdningen har det været interessant fr FI at få indsigt i, hvrdan de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen. I nedenstående figur 2.1 ses det, at det hvedsageligt er i universitetsregi, at de studerende får kendskab til ErhvervsPhD-rdningen. Hele 46 pct. har fået kendskab til rdning via et universitet. Dernæst følger andelen af studerende, der har fået kendskab til rdningen via en virksmhed eller via venner. Dette frekmmer væsentligt sjældnere, nemlig i henhldsvis 22 pct. g 14 pct. af tilfældene. Figur 2.1 Studerendes kilder til kendskab til ErhvervsPhD-rdningen 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 14% 1% 7% 0% 22% 46% 0% 2% 8% N=214 11

12 2.1.2 Ansøgningsprcessen Ser vi på ansøgningsprcessen, er det relevant at se på, hvilke parter, der initierer ErhvervsPhD-prjekterne. Figur 2.2 viser, at det ftest er virksmheder, der initierer prjekterne (41 pct.) efterfulgt af de studerende (35 pct.). Det fremgår ligeledes, at universiteterne ligger væsentligt lavere (18 pct.), når det drejer sig m at initiere ErhvervsPhD-prjekter. Figur 2.2 Initiativtagere til ErhvervsPhD-prjekter 45% 40% 35% 35% 41% Universiteternes indsats Vi søger, når der er mulighed fr det. Der er relativt få samarbejdspartnere, der kan kmme på tale. De fleste af vres samarbejdspartnere er ffentlige. Uddannelsesfrskning interesserer ikke så mange virksmheder. Det vi laver, interesserer ministerier g fagfreninger. De fleste vi har kntakt til ud ver dette, fx NGO er, har ikke midler til en ErhvervsPhD.. (Interview med ph.d.-skleleder) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% Den studerende Virksmheden Universitetet Anden 6% Jeg trr, at der ligger nget i den måde sm rdningen er skruet sammen på. Den er bygget p sm m, at det er en virksmhed, der sammen med en kandidat søger. Universitetets eneste frmelle rlle i frbindelse med ansøgning er at sige, at det kan vi indskrive, g så kan vi stille en kvalificeret vejleder til rådighed. Vi kan sige til FI, at den her kandidat pfylder kriterierne. (Interview med ph.d.-skleleder) N=214 Jeg trr det ændrer sig. Man er inde i en vergangsperide, hvr universiteterne har været meget akademiske g lukkede samfund, g nu bliver universiteterne næsten ledet sm virksmheder. Det skal såmænd nk ændre sig. Så kan man mene m det, sm man vil. (Interview med universitetsvejleder) Der tegner sig ud fra figur 2.1 g figur 2.2 et billede af, at universiteterne er mest fremtrædende i frhld til at infrmere m ErhvervsPhD-rdningen, men når det kmmer til at initiere prjekter, sakker universiteterne væsentligt bagud. Virksmhederne er i stedet den afgørende faktr i frhld til at initiere ErhvervsPhD-prjekter. Årsagen til dette er søgt uddybet gennem de kvalitative interview. Generelt har universitetsvejlederne g ph.d.- sklelederne kunnet genkende tendensen. Der har vist sig frskelligartede frklaringer på, hvrfr dette er tilfældet. En frklaring, sm flere universitetsvejledere g gså Ph.d.-sklelederne nævner er, at der inden fr ngle fagretninger ikke er traditin fr at samarbejde med det private erhvervsliv. Det kan således tyde på, at traditiner g frestillinger m, at frskning g kmmercielle interesser er ufrenelige størrelser kan være en barriere fr at igangsætte ErhvervsPhD-prjekter. Tendensen kan Jeg trr det er frdi, at vi har været igennem en peride, hvr virksmhederne har været lidt tilbagehldende. Jeg trr måske, at vi ude på universiteterne ikke vil være alt fr frembrusende. Der har været nedskæringer g fyringer. Mit netværk ved, at hvis de finder ud af at muligheden er der, så er jeg interesseret, g så kan de bare henvende sig til mig. (Interview med universitetsvejleder) ligeledes spres, hvis fkus rettes md de allerede etablerede ErhvervsPhD-prjekter. Her er det tydeligt, at ngle fagretninger er mere repræsenteret end andre. Blandt andet er der blandt humanistiske g kreative uddannelser langt færre ansøgninger end blandt andre fagretninger så sm tekniske videnskaber g 12

13 naturvidenskaber. Dette kan skyldes, at der inden fr humanira g de kreative fag er større traditin fr at samarbejde med den ffentlige sektr. Flere universitetsvejledere har dg nævnt, at dette er ved at ændre sig, så universiteterne åbner sig mere p fr andre samarbejdsmuligheder Frmulering af ansøgning I frbindelse med undersøgelsens fkus på de skridt, der ligger før prjektstart i et ErhvervsPhD-prjekt, fremgår det, at flere universitets g virksmhedsvejledere anser ansøgningsprcessen sm tidskrævende g lgistisk krævende. Ansøgningsprcessen er præget af meget administrativt arbejde, der tager tid fra andre pgaver, g ansøgningen skal igennem alle de invlverede parter, før den endeligt kan gdkendes af parterne. Da ansøgningsprcessen fra frskellige sider er blevet beskrevet sm tidskrævende, har det været interessant at se på, hvr lang tid frmuleringen af ansøgningen tager fr prjektparterne. Figur 2.3 nedenfr giver et verblik ver, hvr lang tid ansøgningsfrmuleringen har taget fr de adspurgte studerende. Her fremgår det, at i 23 pct. af tilfældene tager det 1-3 måneder. Dette er tæt fulgt af 19 pct. der har svaret, at det tager mellem 3-6 måned g 19 pct. der har svaret, at det tager mellem 6 til 12 måneder. Frmuleringen af ansøgningen tager således sjældent mindre end én måned (5 pct.) eller mere end 12 måneder (7 pct.). 2 Frtsættelse af samarbejde Min tidligere chef havde kntakt til en frskningsgruppe på mit universitet, sm er hans tidligere kllegaer. De fik aftalt, at prjektet skulle laves. Jeg deltg sm afgangsstuderende i et rienteringsmøde på universitetet, hvr prjektet blev fremlagt.(interview med studerende, tek) J mere man kender hinanden, j lettere er det at arbejde sammen. Samarbejde kræver tillid, g tillid pbygger man ver tid. (Interview med universitetsvejleder) Det skal være et samarbejde, der katalyserer en ErhvervsPhD g ikke en ErhvervsPhD, der frsøger at katalysere et samarbejde (Interview med universitetsvejleder) Samarbejde m frmuleringen af ansøgningen Ansøgningsarbejdet er meget mfattende, g det pålægger akademiets vejledere et strt ekstraarbejde, idet det er de færreste, der kan skrive en ErhvervsPhD-ansøgning uden støtte. Det er gså et ressurceprblem at have ErhvervsPhD-studerende veni akademiets egne ph.d.- studerende, da mængden af lektrer g prfessrer ikke stiger prprtinalt med mængden af ph.d.- studerende, der skal vejledes. Derfr er der grænser fr, hvr mange ErhvervsPhD-frløb man kan igangsætte. (Åben besvarelse fra universitetsvejleder) Jeg fik et udkast til det. Alt derudver har været igennem mine egne fingre. Jeg har selvfølgelig diskuteret det på plads med mine egne vejledere. Jeg har været med i hele prcessen (Interview med studerende, Tek) 2 Figur 3.3 bygger på svar fra ErhvervsPhD-studerende. Det vurderes dg, at figuren kan give et verblik ver, hvr lang tid frmuleringen af ansøgningen tager fr alle parterne, da størstedelen af parterne på den ene eller anden måde er invlveret fra tidligt i ansøgningsprcessen. 13

14 Figur 2.3 Tidsfrbrug på ErhvervsPhD-ansøgninger Fra den kvalitative undersøgelse g de åbne besvarelser fremgår det, at prcessen fr frmuleringen af en ansøgning fte går ver flere måneder, da ansøgningen skal gennem alle parterne, hvr ansøgningen kmmenteres g justeres. Det fremgår ligeledes, at der i de fleste tilfælde er en part, der er primus mtr i frhld til frmuleringen. Ses der på nedenstående figur 2.4 fremgår det, at det i 51 pct. af prjekterne er de studerende, der står fr at frmulere ansøgningen. Dernæst følger prjekter, hvr ansøgningen er frmuleret i kmbinatin mellem parterne her er der tale m 23 pct. De resterende tilfælde frdeler sig ngenlunde jævnbyrdigt mellem virksmhedsvejlederne g universitetsvejlederne med henhldsvis 13 pct. g 10 pct.. De 2 pct. der har sat kryds ved kategrien anden beskriver i de åbne besvarelser, at ansøgningen er frmuleret i kmbinatin med frskellige parter. Figur 2.4 Hvedansvarlig fr frmulering af ErhvervsPhD-ansøgning 60% 50% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 10% 23% 2% N=214 14

15 Opsummering Størstedelen af de ErhvervsPhD-studerende har fået kendskab til ErhvervsPhD-rdningen gennem et universitet Derimd initieres størstedelen af ErhvervsPhD-prjekterne af virksmheder eller af de ErhvervsPhD-studerende Ansøgningsprcessen tager i størstedelen af tilfældene mellem 1-3 måneder eller mellem 3-6 måneder ErhvervsPhD-ansøgningerne frmuleres hvedsageligt af den studerende eller i en kmbinatin mellem prjektparterne 15

16 2.2 Krav til ErhvervsPhD-studerende Ifølge retningslinjerne fr ErhvervsPhD-rdningen skal den studerende ansættes i en virksmhed g samtidig indskrives på et universitet. Det fremgår i undersøgelsen, at henhldsvis virksmhed g universitet har frskellige såvel sm sammenfaldende krav til de studerende. Kigges der på de t nedenstående figurer, danner der sig et billede af, at det inden fr de prædefinerede kategrier ftest er universiteterne, der stiller krav til de studerende. Når der kigges på, hvilke krav der ftest stilles, er det tydeligt, at der fra universiteterne ftest stilles krav til, at de studerende skal tage kurser, nemlig i 77 pct. af tilfældene. Dette kan udver de 30 ECTSpint kurser, der kræves i følge ph.d.-bekendtgørelsen blandt andet være intr-kurser i det specifikke fagmråde. Virksmhederne stiller krav m, at den studerende deltager i kurser i 30 pct. af tilfældene. Krav m undervisning Vi tilrettelægger ikke undervisning efter, at de ErhvervsPhD-studerende kan kmme ind g undervise. De får det sm tilbud. De har i frvejen travlt nk med både at lave deres frskningsprjekt g at være i virksmheden. Det er ikke nget, sm vi pådutter dem, g det er vi meget pmærksmme på. (Interview med universitetsvejleder) Kigges der derimd på andelen, der stiller krav til deltagelse i knferencer, er der større lighed mellem universiteterne g virksmhederne. Hvr 74 pct. af universitetsvejlederne stiller krav til dette, stiller 60 pct. af virksmhedsvejlederne krav til dette. Knferencerne nævnes af flere sm en måde, hvrpå de studerende kan indgå i et internatinalt frskningsmiljø, g dette vurderes af mange vejledere sm et vigtigt led i ErhvervsPhD-uddannelsen. Hvad angår undervisning viser de t figurer 2.5 g 2.6, at det ftest er universiteterne, der kræver, at de studerende underviser. 45 pct. af universitetsvejlederne har svaret, at de stiller krav til undervisning, hvrimd kun 26 pct. af virksmhedsvejlederne har sat kryds ved dette. Det fremgår dg fra de åbne besvarelser, at ErhvervsPhD-studerende i mange tilfælde ikke underviser lige så meget sm rdinære ph.d. studerende. Dette skyldes, at de studerende har t arbejdspladser, g at frdelingen af tid mellem disse kan besværliggøre dette. Den samme tendens ses ved krav til udlandsphld ved en virksmhed eller et universitet. Her er det gså ftest universiteterne, der stiller krav, nemlig i 62 pct. af tilfældene verfr 41 pct. af virksmhederne. Flere universitets- g virksmhedsvejledere kræver i stedet, at den studerende har tilknytning til internatinale frskningsmiljøer, g dette kan sm tidligere nævnt f.eks. ske via deltagelse i knferencer sm nævnt venfr g herudver via længere udlandsphld. Det fremgår i de åbne besvarelser, at det kan være en udfrdring fr de studerende, hvis der stilles krav til udlandsphld. Dette skyldes delvist, at de ErhvervsPhD-studerende fte er i den familiemdne alder. Derudver skyldes det, at det kan være svært at verbevise virksmheden m, at den studerende skal sendes af sted i en længere peride. Krav m udlandsphld Vi pfrdrer til udlandsphld, g jeg vil sige, at det er svært fr dem. Ikke kun frdi de skal væk fra virksmheden, det kan sådan set gdt lade sig gøre, men gså frdi ErhvervsPhD er sm regel er lidt ældre g derfr har familie. Det er mere familieprblemet, end det egentlig er at få fri fra virksmheden. Det er alderen, der besværliggør det lidt. (Interview med universitetsvejleder) 16

17 Ved gennemgangen af de åbne besvarelser er det tydeligt, at universitetsvejlederne fte anbefaler udlandsphld g undervisning i stedet fr at stille det sm et krav. Figur 2.6 viser at 39 pct. af virksmhedsvejlederne har afkrydset svarmuligheden Andet. Under de åbne besvarelser fremgår det, at størstedelen af disse nævner, at de ikke har særlige krav til de studerende (ca. 32 pct.). Figur 2.5 Universiteternes krav til ErhvervsPhD-studerende 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% Undervisning 62% 74% 77% 10% Udlandsphld Knferencer Kurser Andet ved virksmhed eller universitet Flere kryds tilladt. Der er i alt sat 397 kryds Figur 2.6 Virksmhedernes krav til ErhvervsPhD-studerende 70% 60% 60% 50% 40% 30% 26% 41% 30% 39% 20% 10% 0% Undervisning Udlandsphld ved universitet eller ved virksmhed Knferencer Kurser Andet Det kryds tilladt. Der er i alt sat 284 kryds 17

18 Det er i de kvalitative interview såvel sm i de åbne besvarelser yderligere fremkmmet, at universitets- g virksmhedsvejlederne i mange tilfælde gså stiller andre krav end de prædefinerede krav, sm indgår i figur 2.5 g 2.6. Krav m indsigt i virksmheden ErhvervsPhD-studerende deltager i gruppemøder g enkelte prjektmøder på arbejdspladsen fr at få indsigt i virksmheden g den måde vi arbejder på. (Åben besvarelse fra virksmhedsvejleder) Særligt universitetsvejlederne stiller fte krav m publiceringer. Det frventes sm regel, at de studerende publicerer et vist antal artikler i løbet af deres ErhvervsPhD-uddannelse. I ngle tilfælde kan der gså være krav til, hvilke tidsskrifter artiklerne hvedsageligt skal publiceres i. Virksmhedsvejlederne kræver derimd i flere tilfælde, at de studerende deltager i virksmhedens aktiviteter. Dette er nødvendigt fr, at den studerende kan frstå virksmhedens arbejdsgange, vilkår g behv. Derudver kræver flere virksmheder, at de studerende er dygtige til at frmidle, således at den studerendes resultater når videre ud til virksmhedens ansatte g kunder. Opsummering Det frekmmer ftest, at det er universiteterne, der stiller krav til de studerende. Universiteterne stiller ftest krav m: Kurser Knferencer Udlandsphld Undervisning Publikatiner Virksmhederne stiller ftest krav m: Knferencer Udlandsphld Kurser Undervisning Frståelse fr virksmhedens arbejdsgange, vilkår g behv Frmidlingskundskaber De åbne besvarelser viser, at virksmhederne i mange tilfælde slet ikke har defineret specifikke krav til de studerende 18

19 2.3 Øknmi i ErhvervsPhD-prjekter ErhvervsPhD-studerendes løn Nedenstående figur 2.7 viser den gennemsnitlige, månedlige startløn fr ErhvervsPhD-studerende fra 2008 til 2012 g samlet fr periden 2008 til Den gennemsnitlige, månedlige startløn ligger fra 2008 til 2012 på kr. I 2008 lå den gennemsnitlige månedsløn på kr., i 2009 lå den på kr., i 2010 lå den på kr., i 2011 lå den på kr., i 2012 lå den på kr.. Figur 2.7 viser, at lønningerne gennemsnitligt er steget i periden 2008 til 2012 med et lille fald mellem 2011 g Figur 2.7 Gennemsnitlig månedlig startløn fr ErhvervsPhD-studerende , , , , Samlet N = , , , , Samlet Udgifter i frbindelse med ErhvervsPhD-prjekter Ifølge ErhvervsPhD-rdningens retningslinjer skal virksmheden afhlde de udgifter, der er i frbindelse med et ErhvervsPhD-prjekt. Det er ligeledes virksmheden, der mdtager det faste tilskud fra Styrelsen fr Frskning g Innvatin. Det kræves, at virksmhederne øknmisk skal kunne understøtte et ErhvervsPhD-prjekt gennem prjektets tre år. Det varierer fra prjekt til prjekt, hvr mange udgifter de enkelte virksmheder har til ErhvervsPhDprjekterne. Udgiftsniveauet bestemmes hvedsageligt af, hvilken type prjekt, der er tale m. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen peger på, at prjekterne i den mere mkstningslette ende vil kste virksmheden mkring kr. fr hele prjektperiden. Derimd kster de mest mkstningstunge prjekter mellem 2-3 mi. De angivne tal dækker alle udgifter, sm en virksmhed afhlder i frbindelse med ErhvervsPhD-prjektet, udgifterne er således inklusiv de studerendes løn. De mest mkstningstunge prjekter er typisk prjekter, hvr der indgår en lang række eksperimentelle frsøg. Det er særligt tilkøb af udstyr g materialer der fr flere virksmheder er en str udgift. Undersøgelsen har endvidere vist, at ErhvervsPhD-prjekter gennemsnitligt kster mkring kr. fr hele periden. 19

20 2.3.3 Tilskud til universiteter Universitetet mdtager et tilskud på p til kr. Det er i denne frbindelse undersøgt, hvrvidt tilskuddet fra FI i virkeligheden dækker de udgifter, sm universiteterne har i frbindelse med ErhvervsPhDprjekterne. Universitetstilskuddet fra FI skal dække: Universitetets vejledning af ErhvervsPhD-kandidaten Universitetets dialg med virksmheden ErhvervsPhD-kandidatens arbejdsfaciliteter på universitetet ErhvervsPhD-kandidatens deltagelse i relevante ph.d.-kurser på universitetet Bedømmelse af ph.d.-afhandlingen Størrelsen på tilskuddet afhænger af det fagmråde, sm prjektet skrives indenfr. Således frdeles tilskuddet, sm det ses nedenfr: kr. til prjekter inden fr de teknisk, natur-, jrdbrugs-, veterinær- g sundhedsvidenskabelige fagmråder kr. til prjekter inden fr de humanistiske g samfundsvidenskabelige fagmråder Figur 2.8 nedenfr viser, at størstedelen af de adspurgte universitetsvejledere vurderer, at tilskuddet enten delvist dækker (42 pct.) eller fuldt ud dækker (38 pct.) deres udgifter til ErhvervsPhD-prjekterne. Kun 10 pct. vurderer, at tilskuddet ikke dækker, g de resterende 10 pct. ved ikke, hvrvidt tilskuddet dækker udgifterne. Figur 2.8 Universitetstilskuddets dækning af udgifter 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 38% 42% 10% 10% Ja Delvist Nej Ved ikke Andet N= 177 1% De åbne besvarelser giver et billede af, at der er uklarhed mkring, hvilke udgifter tilskuddet fra FI skal dække, g hvilke udgifter virksmhederne skal dække. Derudver giver det et billede af, at det til tider kan 20