Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis"

Transkript

1 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis J.C. Ry Nielsen, ekstern lektor, Copenhagen Business School J. C. Ry Nielsen var i mange år lektor i organisationsteori på Copenhagen Business School (CBS). Han var med til at starte Master of Public Administration (MPA) uddannelsen i 1994, har været studieleder på uddannelsen fra starten og senere medlem af studieledelsen indtil 1. marts Her overgik han til pensionisttilværelsen, men dog stadig med en tilknytning til MPA uddannelsen på deltidsbasis. Ud over MPA pædagogik har Ry Nielsens forskning været fokuseret på ledelse og organisationsændringer. Praksisrelation er en vigtig bestanddel af pædagogikken på Copenhagen Business School (CBS). PÅ MPA uddannelsen er vi privilegerede i denne sammenhæng, fordi vore deltagere med en gennemsnitsalder på over 40 år selv møder op med megen erfaring. Vores opgave som undervisere og designere af uddannelsen er at skabe rammerne for, at deltagernes erfaringer kan bringes i spil ud fra mottoet»fra nærhed til distance og tilbage igen«. Forfatteren gengiver både de mere overordnede overvejelser, man har gjort sig på uddannelsen, og en række af de mere praktiske tiltag, der har været sat i værk. 1 Introduktion baggrunde og fremgangsmåde Baggrund 1 pædagogik på CBS På CBS har der i mange år været en stor interesse for pædagogiske/didaktiske spørgsmål. På det organisatoriske plan viser dette sig ved, at der er oprettet en selvstændig enhed CBS Learning Lab som en intern konsulent og udviklingsenhed. Enheden har i 1998 været med til at udforme pædagogiske principper for det erhvervsøkonomiske fakultet, og i 2005 har man udformet en læringsstrategi for CBS (www.cbs.dk). I papirerne hedder det bl.a.: at såvel undervisning som projekter tager udgangspunkt i praksisrelaterede problemer at der lægges vægt på dialog, caseundervisning og projekter og endelig at uddannelserne er praksisrelaterede og problemorienterede Praksisrelateringen og variation i undervisningsformer er således centrale elementer i den forståelse af pædagogik, der er fremherskende på CBS. Det er så naturligvis op til de enkelte studier, hvordan man i praksis vil udforme og konkretisere disse idéer. I denne artikel vil jeg gerne demonstrere, hvordan vi på Master of Public Administration (MPA) uddannelsen har grebet nogle af disse problemstillinger an. Som det vil fremgå, får praksisrelateringen nogle helt andre udfoldelsesmuligheder, når det drejer sig om studerende med en stor egen praksisbaggrund. Her bliver undervisningen også et spørgsmål om at støtte de processer, der hele tiden foregår i hovedet på deltagerne, når de relaterer undervisningens indhold til deres egen hverdag (Ry Nielsen, 2007b). Baggrund 2 et MPA hold Et MPA hold har normalt 45 studerende. Med en gennemsnitsalder på over fyrre år repræsenterer holdet således knap 2000 års livserfaring, 800 års erhvervserfaring og 400 års ledererfaring. Holdet er således fyldt med levende cases. Alle har en erfaring, der kan bringes i spil. Stort set alle har endvidere en mellemlang eller længerevarende højere uddannelse med i bagagen. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 39

2 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Et MPA hold ligner således med hensyn til alder og erfaring slet ikke et normalt hold på en højere læreanstalt. Det tætteste, man kommer, er et HDhold. Deltagerne, men normalt deres arbejdsgivere, betaler også relativt mange penge for uddannelsen, ca kr. Valget af uddannelsen er derfor et meget bevidst og gennemtænkt valg, som også kræver familiens opbakning. Alt dette fører til høje forventninger om udbytte, men heldigvis også til høj grad af motivation. Denne baggrund gør, at for de fleste af os undervisere er der stor fornøjelse forbundet med at undervise på et MPA hold. Men der er også pædagogiske udfordringer, som de krævende og engagerede studerende giver anledning til. Her vil jeg kun tage fat i en enkelt, men meget central udfordring: Hvordan har vi prøvet over tid at få nyttiggjort deltagernes erfaringer i undervisningssituationen og i opgaver? Jeg skriver meget bevidst prøvet at, fordi vi må erkende, at handlinger med Poul Henningsens ord sjældent er fejlfrie, men intentioner er det ofte MPA (Master of Public Administration) uddannelsen ved Handelshøjskolen i København er en toårig uddannelse på deltid. Uddannelsen er én af de ældste masteruddannelser i Danmark. Det første hold startede i Målgruppen og dermed deltagerne er ledere primært fra offentlige og frivillige organisationer. Hertil kommer ledere fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og enkelte fra den private sektor. Formålet med uddannelsen er at uddanne forandringsagenter. Uddannelsen er meget enkel i sin opbygning, idet den består af: tre kernefag økonomi, politologi og organisationsteori tre valgfag, som er uddybninger af kernefagene faget Strategi og ændringer, som binder det hele sammen Der sluttes af med en masterafhandling. Uddannelsen har to internationale islæt: Det første år afholdes der en international sommerskole med deltagere fra en række europæiske lande. Det andet år tager de studerende på et selvvalgt udlandsophold, hvor de foretager sammenlignende analyser med henblik på deres masterafhandling. Der optages ca. 45 studerende hvert år i januar. Yderligere oplysninger på Fremgangsmåde Jeg vil begynde artiklen med kort at skitsere, hvordan den oprindelige styregruppe for MPA uddannelsen greb den pædagogiske dimension i uddannelsen an. Dernæst vil jeg tage mere konkret fat i de overvejelser, vi gjorde os om deltagerorienteringen og også senere om nogle af forudsætningerne for, at det skulle kunne lykkes. Efterfølgende vil jeg omtale og vurdere de mange initiativer, vi over tid har taget for at fremme deltagerorienteringen. Min egen baggrund for skriveriet er en stor interesse i pædagogiske spørgsmål, men jeg er med Schöns ord en reflekterende praktiker og ikke professionel pædagog (Schön, 1983). Jeg er samtidig en af initiativtagerne til uddannelsen og er nu tilknyttet uddannelsen på deltidsbasis. Det skal også nævnes, at MPA uddannelsen er beskrevet og analyseret i en række artikler og oplæg, senest i 2007 (Ry Nielsen, 2007a; 2007 b), som jeg også trækker på her. 2 Den pædagogiske dimension Styregruppen og et vigtigt motto I den oprindelige styregruppe for MPA uddannelsen var vi alle meget indstillede på, at vi ikke kunne diskutere det faglige indhold uden samtidigt at diskutere den pædagogiske dimension. Styregruppen var herunder meget optaget af, hvordan vi kunne tilrettelægge en undervisning, der i så høj grad som muligt tog højde for, at deltagerne både har megen livserfaring og arbejdserfaring, jfr. ovenfor. Til at illustrere dette fandt vi, syntes vi selv, et godt motto for uddannelsen: fra nærhed til distance og tilbage igen. 3 Alle vore deltagere møder som nævnt op med masser af erfaring. Vores opgave er at være fødselshjælpere i en proces, der skaber distance, således at deltagerne kan se på deres nære virkelighed med andre briller og få nye perspektiver. Dette gør vi ved at anvende masser af forskelligartet teori. Vi bruger således teori både på et højt og lavt abstraktionsniveau. Men det sker også i frugtbare erfaringsudvekslinger mellem deltagerne. De fleste af vore deltagere bliver meget fascinerede af teorier. De oplever, at de får helt nye briller og perspektiver. På det helt lavpraktiske plan indebærer dette, at de for eksempel læser den daglige avis med andre briller. Men vores ambition er også, at deltagerne skal tilbage igen. Dette indebærer, at de også skal anvende deres nye viden til at forstå sig selv og deres egen organisation. Om roller og deltagerorientering En anden af styregruppens diskussioner drejede sig om rollerne i undervisningssituationen. Udgangspunktet var deltagernes baggrund i praksis, hvordan denne kunne udnyttes i undervisningssituationen, samt hvilke krav dette ville stille til underviserne. Resultatet af drøftelserne fremgår af følgende figur: 40

3 Deltagernes rolle Elev Studerende Ressourceperson Rollevalg Undervisernes rolle Lærer Figur 1. Deltagerroller og underviserroller. Vejleder Katalysator Sparringspartner Konsulent/mentor Procesdesigner vil fortælle om deres organisation. Men det handler også om, hvor meget de vil udstille eventuel personlig usikkerhed. For underviserne er det et spørgsmål om at vælge vægtningen af de forskellige indfaldsvinkler. Her forfalder vi som undervisere let til en ukritisk gentagelse af, hvad vi tror på som vægtning af forelæsninger, gruppearbejde og deltageroplæg. Og vi overser, at deltagerne måske først og fremmest ønsker sig variation, også fordi de kommer til undervisningen fra en normalt anstrengende arbejdsdag. Første række, elev/lærer, er den traditionelle rollefordeling. Læreren er den kloge, der skal hæve deltagerne op på et højere niveau, ofte ved envejskommunikation. Set med MPAbriller er den ikke ønskværdig i større omfang, men den er sikkert uundgåelig. Det er samtidig den rolle, de fleste undervisere føler sig mest trygge ved. Her definerer de nemlig selv indhold og form. Deltagerne sætter også pris på den i hvert fald en gang imellem. Når de selv er trætte, og/eller når de får en fremragende forelæser. Anden række, studerende/vejleder/katalysator, stiller større krav til begge parter. Deltagerne skal arbejde selvstændigt med stoffet, være nysgerrige og stille kritiske spørgsmål. Underviserne skal hjælpe deltagerne på vej, angive alternative indfaldsvinkler. Men da det normalt foregår inden for fagets rammer, er rollen måske ikke så svær. Tredje række, ressourceperson/sparringspartner/ konsulent/mentor, stiller derimod betydeligt større krav til underviserne end til deltagerne. Disse skal blot bruge deres erfaringer som udgangspunkt, mens underviserne skal mestre et bredt repertoire til at matche deltagernes problemstillinger. Dette vil normalt kræve erfarne undervisere og gerne med konsulenterfaring. Som en positiv bivirkning kommer underviserne også i en lærende situation. Vi får gratis viden om en masse organisationer og deres problemer af enhver art. Deltagerne kommer også til at fungere i nye roller som sparringspartnere og konsulenter for deres medstuderende. 4 Den fjerde række, rollevalg/procesdesigner, handler for deltagerne om, hvilken rolle de vil påtage sig, hvor aktive de vil være, og hvor meget og hvor åbent, de Diskussionen af de forskellige roller er fortsat gennem alle årene og altid med henblik på, hvordan vi i højere grad kan inddrage deltagerne som ressourcepersoner. De konkrete resultater af disse diskussioner vil fremgå af de følgende afsnit. Deltagerorienteringen i praksis Introduktion indhold I dette afsnit tager jeg fat på deltagerorienteringen fra fire forskellige indfaldsvinkler. Først noget om refleksion i dagligdagen, dernæst i form af et projekt, vi kalder deltagerprojektet. For det tredje noget om undervisning som workshop baseret på et eksempel fra egen undervisning og for det fjerde lidt om andre former. Dagligdagen Jeg vil begynde med at gentage, at en vigtig form for deltagelse er den daglige eftertanke, hvor vore studerende sætter undervisningen i relation til deres egen hverdag som borger, klient, patient, medarbejder og/ eller som leder. Den kan vi inspirere til og støtte op om, men det er jo de studerendes valg, hvor meget tid, de vil afsætte til en systematisk refleksion. Som en beskeden hjælp har vi i nogle år forsynet de studerende med følgende skema, men os bekendt har det ikke været anvendt særligt meget. Da vi imidlertid tror på idéen, kunne vi overveje at gøre som en enkelt af vore udenlandske kolleger 5 gør det, nemlig at flette dagbogen eller dele af den ind i en eksamensopgave som en vigtig del af denne. dato fag Personlige kommentarer om udbytte, kritik, undervisningens sværhedsgrad og kvalitet, jeres egen aktivitet, følelser, gruppesamarbejdet, og hvad der ellers falder jer ind økonomi politologi organisation Figur 2. Skema til refleksion Dansk Universitetspædagogisk Netværk 41

4 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Mere systemarisk har vi siden starten i 1994 haft to studerende til at reflektere over undervisningen i kernefagene, således at de tager fat på undervisningen sidste gang, man havde det pågældende kernefag. Fokus skulle være på vurdering/refleksion både af indhold og pædagogik, jf. også skemaet ovenfor. Det har imidlertid vist sig at være en svær øvelse for de studerende. De vil hellere referere end reflektere og vurdere. De har også svært ved at overholde en tidsgrænse på 10 minutter, og så synes det øvrige hold, at det tager for lang tid. Som undervisere har vi haft det problem, at vi sommetider ikke var der sidste gang, eller vi finder fejl i oplæggene. Her har det været vores politik, at vi ikke blander os. En kollektiv refleksion, hvor hele holdet inddrages, har vi ikke turdet binde an med. Holdet er for stort. I valgfagene, hvor holdene jo er langt mindre, er mulighederne bedre. I mit eget valgfag Ledelsespraksis og ledelsesteori har jeg prøvet med en kollektiv refleksion under titlen refleksion over og siden sidst. Og det er tidskrævende. Med 1215 studerende brugte vi ikke under en time på øvelsen. Vi var imidlertid enige om, at det var en meget frugtbar metode og en god tidsanvendelse, også fordi vi i høj grad kunne leve op til vores motto, som nu ikke var retorik, men praksis. Deltagerprojekt På vores første hold kom vi i forbindelse med den første skriftlige rapport ud for den overraskelse, at de studerende ikke vidste ret meget om samfundsvidenskabelig metode. Dette førte hurtigt til, at vi afsatte timer til metodeundervisning i forbindelse med de forskellige skriftlige rapporter på uddannelsen. Men det førte også til indførelsen af et gruppetræningsprojekt, som skulle have stor deltagerorientering, idet de studerende skulle vælge én eller flere af gruppemedlemmernes organisationer til analyse. Før selve projektet har vi formuleret følgende formål: 1. Komme bag om hverdagsproblemer skabe distance 2. Opstille formål 3. Formulere et teoretisk problem og tilhørende spørgsmål vælge iagttagelsespunkt 4. Overveje og vælge teori data metoder (vælge analysestrategi) 5. Foretage dataindsamling 6. Analysere ved hjælp af kernefag 7. Sammenhæng og konklusion sprog 8. Refleksion over teori og metodeanvendelse gruppeprocesser brug af vejleder Figur 3. Formål for deltagerprojekt. Vi er således ret ambitiøse på de studerendes vegne. De skal både arbejde problemorienteret, anvende nogle bestemte teorisæt, arbejde samfundsvidenskabeligt og sammen med nogle, der er anderledes samt komme fra nærhed til distance. Undervejs opponerer de også på en anden gruppes midtvejsrapport. Grupperne kaldes basisgrupper og består normalt af fire personer med vidt forskellig baggrund. Oprindeligt var der ingen vejledning tilknyttet projektet, men efter en del år fandt vi ud af, at med vore store krav var det vigtigt, at vi brugte timer på vejledning. Som de fleste andre vil vi gerne bruge erfarne vejledere, men det lykkes ikke altid særligt godt. Der er for få, som vil bruge deres knappe ressourcer på den slags introducerende undervisning. Tidsmæssigt begynder deltagerprojektet på introduktionsdagene i slutningen af januar hvert år og afsluttes op til sommerferien som afslutning på forårssemestret. De første mange år var behandlingen på introduktionsforløbet problemorienteret, dvs. de studerende havde hjemmefra formuleret et problem, de gerne ville diskutere med deres gruppe, og som måske skulle danne basis for det videre arbejde i deltagerprojektet. På det seneste har vi imidlertid fundet ud af, at dette nok var for ambitiøst. I stedet lægger vi nu vægt på, at der sker en vidensdeling i gruppen, således at alle fire medlemmer af basisgruppen får et godt kendskab til hinanden og hinandens organisationer. Dette gør de ved at interviewe hinanden i gruppen. Som støtte til interviewene har de fået en organisationsteoretisk artikel om Leavittmodellen (Ry Nielsen & Ry, 2002). Disse interviews optager hele den første eftermiddag på intro. Forløbet definerer de studerende selv. Der er ingen undervisere til stede ved interviewene. Ifølge de studerende er processen både meget udbytterig og anstrengende. Det kræver, at man giver noget af sig selv og er koncentreret hele tiden. Som yderligere et element i vidensdelingen har vi i de seneste par år fået de studerende til lidt mere systematisk at fortælle om deres egen baggrund, jf. følgende figur. Det er også meningen, at vejleder for deltagerprojektet får det udfyldte skema. Deltagerprojektet afvikles som nævnt gennem forårssemestret. Det støttes af metodeundervisning på holdet og vejledning til den enkelte gruppe. Litteraturmæssigt har vi skiftet meget ud, fordi vi har haft svært ved at finde relevant stof. Til støtte for analysen af egen organisation har vi altid brugt en artikel af Ry og Repstad, der analyserer dette. 6 Deltagerprojektet er også det mest klare eksempel på, at vi systematisk bruger deltagerne som de ressourcepersoner, de er. Normalt er det kun én i hver gruppe, der får analyseret sin organisation. Som oftest med stort udbytte, men vi har også oplevet mange studerende, for hvem det var meget krævende også følelsesmæssigt at skulle analysere deres egen organisation sammen med tre andre. Der kommer desuden let forhold frem, som gør, at de bliver nødt til at revidere deres syn på deres organisation. Dette gælder også deres eget virke i organisationen. 42

5 GRUPPENUMMER: GRUPPENAVN: NAVN på gruppemedlemmer 14 PROFESSIONEL BAGGRUND KERNEFAGSVIDEN LEDELSESERFARING og/eller ANDEN VIGTIG ERFARING 14 NATurvidenskabelig HUManistisk SAMFundsvidenskabelig ØKonomi ORGanisation POLitologi GRUPPENS STÆRKE OG SVAGE SIDER: Figur 4. Skema til gruppeanalyse. De deltagere, hvis organisation ikke bliver analyseret i deltagerprojektet, opfordrer vi til at analysere betydningen af den gennemførte analyse for dem selv og deres respektive organisationer. Dette gælder i øvrigt i alle de skriftlige rapporter, man afleverer på uddannelsen, at der er et krav om en praksisrelateret refleksion. Workshoppræg Både fra undervisningen på Handelshøjskolen og fra lederkurser havde vi gode erfaringer med aktivt at trække deltagernes erfaringer ind i undervisningen. Det kaldte vi workshops. Oprindeligt var det vores håb i styregruppen, at meget af undervisningen skulle have et sådant workshoppræg. Det er imidlertid svært både for deltagere og undervisere systematisk at gennemføre undervisningen med et sådant præg, jf. afsnittet om roller ovenfor. Derfor er det også mere en vigtig dimension i undervisningen: hvordan kan vi få glæde af og udnytte de erfaringer, der findes på holdet. Jeg vil imidlertid gerne give et eksempel på et undervisningsforløb, som havde et stærkt workshoppræg, og som både de studerende og jeg som underviser syntes, levede op til mottoet, fra nærhed til distance og tilbage igen. Faget var et valgfag på 30 timer: Ledelsespraksis og ledelsesteori. Undervisningen afvikledes i 4 timers moduler med i alt 7 undervisningsgange med omkring 15 deltagere. Normalt valgte jeg den litteratur, vi skulle anvende, og altid artikler, således at der var tre artikler pr. gang. På holdet aftalte vi, at det var tre studerende, der skulle gennemgå litteraturen hver gang. De skulle omtale artiklens indhold, hvad de selv kunne bruge den til, og hvilke spørgsmål, de syntes var værd at diskutere på holdet. Vi blev også enige om, at fire ud af de 7 gange skulle foregå i deltagernes organisationer. Som tidligere nævnt begyndte undervisningen altid med en times kollektiv refleksion. Her kunne vi bl.a. følge op på tidligere historier og dermed få en forløbsanalyse. Når undervisningen foregik i en af deltagernes organisationer, var vedkommende deltager dernæst i fokus. Normalt ville en af de andre deltagere have fulgt ved kommende en enkelt dag, og observationerne herfra blev fremlagt og diskuteret. Derefter ville deltageren i fokus fortælle lidt om organisationen, vi ville få en rundvisning, og endelig ville vedkommende forelægge et ledelsesproblem til drøftelse. Rundvisningen gav i øvrigt altid anledning til en vigtig diskussion af de fysiske rammer. Afslutningsvis kom de tre artikelgennemgange. De blev ofte lidt stedmoderligt behandlet. Derfor forøgede jeg tiden fra fire til fem timer. Min egen rolle var at skabe en god og tryg stemning, at fastholde det analytiske perspektiv og komme med opsamlende, teoretiske oplæg. De to hold, som jeg brugte denne fremgangsmåde sammen med, gav undervisningen en meget flot evaluering, og den var medvirkende til, at jeg fik to pædagogiske priser. 7 Når det var så vellykket, hænger det naturligvis sammen med flere forhold. Det var et relativt lille hold med meget motiverede studerende. Vi kendte hinanden i forvejen, og det var kun i mit fag, det foregik på denne måde, og ikke samtidigt i mange fag. Temaet var naturligvis også befordrende, fordi det var så praksisorienteret. Der ville i øvrigt ikke være noget i vejen for, at man på ét eller to valgfagshold eksperimenterede med forskellige former for deltageraktivering. Andre former for deltageraktivering På uddannelsen er der en række opgaver/projekter, hvor de studerende kan vælge at inddrage deres egne erfaringer/organisationer. Det drejer sig om et kernefagsprojekt som afslutning på det første år, tre valgfag og et strategifag i år 2 samt endelig masterafhandlingen. Som andre studier har vi naturligvis et studienævn med studerende fra de to årgange repræsenteret. Mere vigtig er imidlertid en af de studerende nedsat evalueringsgruppe. Allerede på introduktionsdagene vælger hver basisgruppe et medlem til evalueringsgruppen, som mødes med studieledelsen to gange i semestret. Her kan alt muligt tages op, og det har over tid vist sig at være et meget kritisk organ, men altid konstruktivt kritisk. Derfor er en del problemer eller utilfredsheder blevet taget i opløbet. Tonen er rå, men hjertelig. Det hjælper naturligvis, at vore studerende gennemgående er meget tilfredse med uddannelsen Dansk Universitetspædagogisk Netværk 43

6 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2002; Ry Nielsen, 2003) På intro vælger de studerende ligeledes et dannelsesudvalg, som står for 34 dannelsesaftener i løbet af uddannelsen. Dannelse kan være at komme bag scenen på Det kongelige Teater eller møde Danmarks Radios generaldirektør. De studerende nedsætter også et festudvalg. Der er således en bred vifte af aktiviteter, hvor de studerende er med til at præge hverdag og fest på holdet. Opsamling og afrunding I denne artikel har jeg villet demonstrere, hvordan MPA uddannelsen lever op til CBS forestillinger om praksisorientering. På uddannelsen er vi på dette område meget privilegerede, ved at vore studerende har en righoldig praksisbaggrund. I artiklen har jeg givet en række eksempler på, hvordan vi på uddannelsen både teoretisk og i praksis forvalter dette privilegium. Noget af deltagerpraksisorienteringen er meget planlagt og systematisk og omfattende alle. Dette gælder aktiviteterne på introduktionsdagene. Vi lægger her megen vægt på det tryghedsskabende og vidensdelingen mellem basisgruppens medlemmer. Hertil kommer siden hen deltagerprojektet og den daglige evaluering af undervisningen. Andet er mindre systematisk eller omfatter ikke alle. Dette gælder fx workshoppræg i undervisningen og inddragelse af egen praksis i diverse opgaver og projekter. Som det vil være fremgået, har ikke alle vore initiativer været lige succesfulde, men vi vil gerne hele tiden leve op til vores motto, Fra nærhed til distance og tilbage igen, som en mere grundlæggende præmis i uddannelsen. Den hører naturligt til og burde sidde i væggen. Men vi ved godt, at det kræver tid, energi og kreative løsninger at komme så langt. Vi er stadigvæk på vej. Referencer Danmarks Evalueringsinstitut (2002). Masteruddannelser: Evaluering af Master of Public Administration, Master of Public Management og Master of Public Policy. København Ry Nielsen, J. C. (1988). Tanker om ledelse. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 2. rev. udgave Ry Nielsen, J. C. (2003). MPA uddannelsen i går i dag i morgen. En statusrapport. København: MPA uddannelsen, Ry Nielsen, J. C. (2007a). MPA uddannelsen fra idé til succes, Festskrift i anledning af MPA Norges 10 års jubilæum. Trondhjem. Også på Ry Nielsen, J. C. (2007b). Taking seriously the experiences of our participants and facilitate what already goes on in their heads. Oplæg på International Pedagogical Workshop, CBS november 2007 Ry Nielsen, J. C. & Repstad, P. (1993, 2004) Fra nærhet til distanse og tilbake igjen om å analysere sin egen organisasjon. I: P. Repstad (red.) Dugnadsånd og forsvarsverker. Oslo: Tanum. Optrykt i J.C. Ry Nielsen (1993) Anderledes tanker om livet i organisationer København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, s.1941 Ry Nielsen, J. C. & Repstad, P. (1993a). From Nearness to Distance and Back again. Copenhagen Business School: Papers in Organization no 14 Ry Nielsen, J. C. & Repstad, P. (2006). Når mauren (myren) også skal være ørn. I: F. Nyeng & G. Wennes (red):tall, tolkning og tvil. Oslo: Cappelen Akademiske Forlag, pp Ry Nielsen, J. C. & Ry, M. (2002). Anderledes tanker om Leavitt en klassiker i ny belysning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Ry Nielsen, J. C. & Ry, M. (2004). Tanker om organisationsændringer brikker til mange ukendte puslespil. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Schön, D. (1983). The Reflective Practitioner, New York: Basic Books Noter 1 Jeg vil gerne takke redaktørerne for konstruktiv kritik af tidligere udgaver af artiklen. Deltagerne på en pædagogisk workshop på CBS i november 2007 kom også med gode bidrag. 2 På kan man se en oversigt over de mange publikationer, der findes om MPA uddannelsen 3 Mottoet var hentet fra en artikel, jeg havde skrevet sammen med Pål Repstad, en norsk kollega (Ry Nielsen & Repstad, 1993, 2004, 2006) 4 Begge dele fremhævet af Yusuf Ahmad fra University of the West of England i Bristol på workshop på CBS i november Annie Rubienska fra University of Birmingham 6 Se note 3. 7 Efter dimissionen i januar 2006 besluttede ledelsespraksisholdet sig for at fortsætte med at mødes hos hinanden. Jeg blev også indbudt, og vi mødes stadigvæk. 44

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere

Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere OG PÆDAGOGIK JUNI 2013 Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere Hvad kan vi lære af de norske erfaringer? Temaer Nationen og udviklingen af den offentlige sektor - statsansvar (Norge) og supervision

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER NY LEDER - NY VIRKELIGHED FORMÅL OG UDBYTTE Mange nye ledere kastes ud i deres første lederjob uden at være

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Business Administration MBA

Business Administration MBA Efteruddannelse MASTER of Business Administration MBA Kontakt Læs mere om uddannelsen på www.sdu.dk/mba, hvor du også finder et ansøgningsskema. Du kan få besvaret spørgsmål om uddannelsen ved at kontakte

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

MASTER of. Business Administration MBA

MASTER of. Business Administration MBA E f t e r u d d a n n e l s e MASTER of Business Administration MBA for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse P r of essor Lars Th ø ger C h r iste nse n st udiele der for MB A MBA-uddannelsen ved

Læs mere

Mastermodulet E13. Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig?

Mastermodulet E13. Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets faglige indhold? Hvordan vurderer du 4mastermodulets pædagogiske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen. Manager ACADEMY

Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen. Manager ACADEMY Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen Manager ACADEMY Manager Kan man massemotivere medarbejdere? Svaret er nej, for motivation er en individuel størrelse. Erkendelsen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere