Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis"

Transkript

1 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis J.C. Ry Nielsen, ekstern lektor, Copenhagen Business School J. C. Ry Nielsen var i mange år lektor i organisationsteori på Copenhagen Business School (CBS). Han var med til at starte Master of Public Administration (MPA) uddannelsen i 1994, har været studieleder på uddannelsen fra starten og senere medlem af studieledelsen indtil 1. marts Her overgik han til pensionisttilværelsen, men dog stadig med en tilknytning til MPA uddannelsen på deltidsbasis. Ud over MPA pædagogik har Ry Nielsens forskning været fokuseret på ledelse og organisationsændringer. Praksisrelation er en vigtig bestanddel af pædagogikken på Copenhagen Business School (CBS). PÅ MPA uddannelsen er vi privilegerede i denne sammenhæng, fordi vore deltagere med en gennemsnitsalder på over 40 år selv møder op med megen erfaring. Vores opgave som undervisere og designere af uddannelsen er at skabe rammerne for, at deltagernes erfaringer kan bringes i spil ud fra mottoet»fra nærhed til distance og tilbage igen«. Forfatteren gengiver både de mere overordnede overvejelser, man har gjort sig på uddannelsen, og en række af de mere praktiske tiltag, der har været sat i værk. 1 Introduktion baggrunde og fremgangsmåde Baggrund 1 pædagogik på CBS På CBS har der i mange år været en stor interesse for pædagogiske/didaktiske spørgsmål. På det organisatoriske plan viser dette sig ved, at der er oprettet en selvstændig enhed CBS Learning Lab som en intern konsulent og udviklingsenhed. Enheden har i 1998 været med til at udforme pædagogiske principper for det erhvervsøkonomiske fakultet, og i 2005 har man udformet en læringsstrategi for CBS (www.cbs.dk). I papirerne hedder det bl.a.: at såvel undervisning som projekter tager udgangspunkt i praksisrelaterede problemer at der lægges vægt på dialog, caseundervisning og projekter og endelig at uddannelserne er praksisrelaterede og problemorienterede Praksisrelateringen og variation i undervisningsformer er således centrale elementer i den forståelse af pædagogik, der er fremherskende på CBS. Det er så naturligvis op til de enkelte studier, hvordan man i praksis vil udforme og konkretisere disse idéer. I denne artikel vil jeg gerne demonstrere, hvordan vi på Master of Public Administration (MPA) uddannelsen har grebet nogle af disse problemstillinger an. Som det vil fremgå, får praksisrelateringen nogle helt andre udfoldelsesmuligheder, når det drejer sig om studerende med en stor egen praksisbaggrund. Her bliver undervisningen også et spørgsmål om at støtte de processer, der hele tiden foregår i hovedet på deltagerne, når de relaterer undervisningens indhold til deres egen hverdag (Ry Nielsen, 2007b). Baggrund 2 et MPA hold Et MPA hold har normalt 45 studerende. Med en gennemsnitsalder på over fyrre år repræsenterer holdet således knap 2000 års livserfaring, 800 års erhvervserfaring og 400 års ledererfaring. Holdet er således fyldt med levende cases. Alle har en erfaring, der kan bringes i spil. Stort set alle har endvidere en mellemlang eller længerevarende højere uddannelse med i bagagen. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 39

2 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Et MPA hold ligner således med hensyn til alder og erfaring slet ikke et normalt hold på en højere læreanstalt. Det tætteste, man kommer, er et HDhold. Deltagerne, men normalt deres arbejdsgivere, betaler også relativt mange penge for uddannelsen, ca kr. Valget af uddannelsen er derfor et meget bevidst og gennemtænkt valg, som også kræver familiens opbakning. Alt dette fører til høje forventninger om udbytte, men heldigvis også til høj grad af motivation. Denne baggrund gør, at for de fleste af os undervisere er der stor fornøjelse forbundet med at undervise på et MPA hold. Men der er også pædagogiske udfordringer, som de krævende og engagerede studerende giver anledning til. Her vil jeg kun tage fat i en enkelt, men meget central udfordring: Hvordan har vi prøvet over tid at få nyttiggjort deltagernes erfaringer i undervisningssituationen og i opgaver? Jeg skriver meget bevidst prøvet at, fordi vi må erkende, at handlinger med Poul Henningsens ord sjældent er fejlfrie, men intentioner er det ofte MPA (Master of Public Administration) uddannelsen ved Handelshøjskolen i København er en toårig uddannelse på deltid. Uddannelsen er én af de ældste masteruddannelser i Danmark. Det første hold startede i Målgruppen og dermed deltagerne er ledere primært fra offentlige og frivillige organisationer. Hertil kommer ledere fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og enkelte fra den private sektor. Formålet med uddannelsen er at uddanne forandringsagenter. Uddannelsen er meget enkel i sin opbygning, idet den består af: tre kernefag økonomi, politologi og organisationsteori tre valgfag, som er uddybninger af kernefagene faget Strategi og ændringer, som binder det hele sammen Der sluttes af med en masterafhandling. Uddannelsen har to internationale islæt: Det første år afholdes der en international sommerskole med deltagere fra en række europæiske lande. Det andet år tager de studerende på et selvvalgt udlandsophold, hvor de foretager sammenlignende analyser med henblik på deres masterafhandling. Der optages ca. 45 studerende hvert år i januar. Yderligere oplysninger på Fremgangsmåde Jeg vil begynde artiklen med kort at skitsere, hvordan den oprindelige styregruppe for MPA uddannelsen greb den pædagogiske dimension i uddannelsen an. Dernæst vil jeg tage mere konkret fat i de overvejelser, vi gjorde os om deltagerorienteringen og også senere om nogle af forudsætningerne for, at det skulle kunne lykkes. Efterfølgende vil jeg omtale og vurdere de mange initiativer, vi over tid har taget for at fremme deltagerorienteringen. Min egen baggrund for skriveriet er en stor interesse i pædagogiske spørgsmål, men jeg er med Schöns ord en reflekterende praktiker og ikke professionel pædagog (Schön, 1983). Jeg er samtidig en af initiativtagerne til uddannelsen og er nu tilknyttet uddannelsen på deltidsbasis. Det skal også nævnes, at MPA uddannelsen er beskrevet og analyseret i en række artikler og oplæg, senest i 2007 (Ry Nielsen, 2007a; 2007 b), som jeg også trækker på her. 2 Den pædagogiske dimension Styregruppen og et vigtigt motto I den oprindelige styregruppe for MPA uddannelsen var vi alle meget indstillede på, at vi ikke kunne diskutere det faglige indhold uden samtidigt at diskutere den pædagogiske dimension. Styregruppen var herunder meget optaget af, hvordan vi kunne tilrettelægge en undervisning, der i så høj grad som muligt tog højde for, at deltagerne både har megen livserfaring og arbejdserfaring, jfr. ovenfor. Til at illustrere dette fandt vi, syntes vi selv, et godt motto for uddannelsen: fra nærhed til distance og tilbage igen. 3 Alle vore deltagere møder som nævnt op med masser af erfaring. Vores opgave er at være fødselshjælpere i en proces, der skaber distance, således at deltagerne kan se på deres nære virkelighed med andre briller og få nye perspektiver. Dette gør vi ved at anvende masser af forskelligartet teori. Vi bruger således teori både på et højt og lavt abstraktionsniveau. Men det sker også i frugtbare erfaringsudvekslinger mellem deltagerne. De fleste af vore deltagere bliver meget fascinerede af teorier. De oplever, at de får helt nye briller og perspektiver. På det helt lavpraktiske plan indebærer dette, at de for eksempel læser den daglige avis med andre briller. Men vores ambition er også, at deltagerne skal tilbage igen. Dette indebærer, at de også skal anvende deres nye viden til at forstå sig selv og deres egen organisation. Om roller og deltagerorientering En anden af styregruppens diskussioner drejede sig om rollerne i undervisningssituationen. Udgangspunktet var deltagernes baggrund i praksis, hvordan denne kunne udnyttes i undervisningssituationen, samt hvilke krav dette ville stille til underviserne. Resultatet af drøftelserne fremgår af følgende figur: 40

3 Deltagernes rolle Elev Studerende Ressourceperson Rollevalg Undervisernes rolle Lærer Figur 1. Deltagerroller og underviserroller. Vejleder Katalysator Sparringspartner Konsulent/mentor Procesdesigner vil fortælle om deres organisation. Men det handler også om, hvor meget de vil udstille eventuel personlig usikkerhed. For underviserne er det et spørgsmål om at vælge vægtningen af de forskellige indfaldsvinkler. Her forfalder vi som undervisere let til en ukritisk gentagelse af, hvad vi tror på som vægtning af forelæsninger, gruppearbejde og deltageroplæg. Og vi overser, at deltagerne måske først og fremmest ønsker sig variation, også fordi de kommer til undervisningen fra en normalt anstrengende arbejdsdag. Første række, elev/lærer, er den traditionelle rollefordeling. Læreren er den kloge, der skal hæve deltagerne op på et højere niveau, ofte ved envejskommunikation. Set med MPAbriller er den ikke ønskværdig i større omfang, men den er sikkert uundgåelig. Det er samtidig den rolle, de fleste undervisere føler sig mest trygge ved. Her definerer de nemlig selv indhold og form. Deltagerne sætter også pris på den i hvert fald en gang imellem. Når de selv er trætte, og/eller når de får en fremragende forelæser. Anden række, studerende/vejleder/katalysator, stiller større krav til begge parter. Deltagerne skal arbejde selvstændigt med stoffet, være nysgerrige og stille kritiske spørgsmål. Underviserne skal hjælpe deltagerne på vej, angive alternative indfaldsvinkler. Men da det normalt foregår inden for fagets rammer, er rollen måske ikke så svær. Tredje række, ressourceperson/sparringspartner/ konsulent/mentor, stiller derimod betydeligt større krav til underviserne end til deltagerne. Disse skal blot bruge deres erfaringer som udgangspunkt, mens underviserne skal mestre et bredt repertoire til at matche deltagernes problemstillinger. Dette vil normalt kræve erfarne undervisere og gerne med konsulenterfaring. Som en positiv bivirkning kommer underviserne også i en lærende situation. Vi får gratis viden om en masse organisationer og deres problemer af enhver art. Deltagerne kommer også til at fungere i nye roller som sparringspartnere og konsulenter for deres medstuderende. 4 Den fjerde række, rollevalg/procesdesigner, handler for deltagerne om, hvilken rolle de vil påtage sig, hvor aktive de vil være, og hvor meget og hvor åbent, de Diskussionen af de forskellige roller er fortsat gennem alle årene og altid med henblik på, hvordan vi i højere grad kan inddrage deltagerne som ressourcepersoner. De konkrete resultater af disse diskussioner vil fremgå af de følgende afsnit. Deltagerorienteringen i praksis Introduktion indhold I dette afsnit tager jeg fat på deltagerorienteringen fra fire forskellige indfaldsvinkler. Først noget om refleksion i dagligdagen, dernæst i form af et projekt, vi kalder deltagerprojektet. For det tredje noget om undervisning som workshop baseret på et eksempel fra egen undervisning og for det fjerde lidt om andre former. Dagligdagen Jeg vil begynde med at gentage, at en vigtig form for deltagelse er den daglige eftertanke, hvor vore studerende sætter undervisningen i relation til deres egen hverdag som borger, klient, patient, medarbejder og/ eller som leder. Den kan vi inspirere til og støtte op om, men det er jo de studerendes valg, hvor meget tid, de vil afsætte til en systematisk refleksion. Som en beskeden hjælp har vi i nogle år forsynet de studerende med følgende skema, men os bekendt har det ikke været anvendt særligt meget. Da vi imidlertid tror på idéen, kunne vi overveje at gøre som en enkelt af vore udenlandske kolleger 5 gør det, nemlig at flette dagbogen eller dele af den ind i en eksamensopgave som en vigtig del af denne. dato fag Personlige kommentarer om udbytte, kritik, undervisningens sværhedsgrad og kvalitet, jeres egen aktivitet, følelser, gruppesamarbejdet, og hvad der ellers falder jer ind økonomi politologi organisation Figur 2. Skema til refleksion Dansk Universitetspædagogisk Netværk 41

4 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Mere systemarisk har vi siden starten i 1994 haft to studerende til at reflektere over undervisningen i kernefagene, således at de tager fat på undervisningen sidste gang, man havde det pågældende kernefag. Fokus skulle være på vurdering/refleksion både af indhold og pædagogik, jf. også skemaet ovenfor. Det har imidlertid vist sig at være en svær øvelse for de studerende. De vil hellere referere end reflektere og vurdere. De har også svært ved at overholde en tidsgrænse på 10 minutter, og så synes det øvrige hold, at det tager for lang tid. Som undervisere har vi haft det problem, at vi sommetider ikke var der sidste gang, eller vi finder fejl i oplæggene. Her har det været vores politik, at vi ikke blander os. En kollektiv refleksion, hvor hele holdet inddrages, har vi ikke turdet binde an med. Holdet er for stort. I valgfagene, hvor holdene jo er langt mindre, er mulighederne bedre. I mit eget valgfag Ledelsespraksis og ledelsesteori har jeg prøvet med en kollektiv refleksion under titlen refleksion over og siden sidst. Og det er tidskrævende. Med 1215 studerende brugte vi ikke under en time på øvelsen. Vi var imidlertid enige om, at det var en meget frugtbar metode og en god tidsanvendelse, også fordi vi i høj grad kunne leve op til vores motto, som nu ikke var retorik, men praksis. Deltagerprojekt På vores første hold kom vi i forbindelse med den første skriftlige rapport ud for den overraskelse, at de studerende ikke vidste ret meget om samfundsvidenskabelig metode. Dette førte hurtigt til, at vi afsatte timer til metodeundervisning i forbindelse med de forskellige skriftlige rapporter på uddannelsen. Men det førte også til indførelsen af et gruppetræningsprojekt, som skulle have stor deltagerorientering, idet de studerende skulle vælge én eller flere af gruppemedlemmernes organisationer til analyse. Før selve projektet har vi formuleret følgende formål: 1. Komme bag om hverdagsproblemer skabe distance 2. Opstille formål 3. Formulere et teoretisk problem og tilhørende spørgsmål vælge iagttagelsespunkt 4. Overveje og vælge teori data metoder (vælge analysestrategi) 5. Foretage dataindsamling 6. Analysere ved hjælp af kernefag 7. Sammenhæng og konklusion sprog 8. Refleksion over teori og metodeanvendelse gruppeprocesser brug af vejleder Figur 3. Formål for deltagerprojekt. Vi er således ret ambitiøse på de studerendes vegne. De skal både arbejde problemorienteret, anvende nogle bestemte teorisæt, arbejde samfundsvidenskabeligt og sammen med nogle, der er anderledes samt komme fra nærhed til distance. Undervejs opponerer de også på en anden gruppes midtvejsrapport. Grupperne kaldes basisgrupper og består normalt af fire personer med vidt forskellig baggrund. Oprindeligt var der ingen vejledning tilknyttet projektet, men efter en del år fandt vi ud af, at med vore store krav var det vigtigt, at vi brugte timer på vejledning. Som de fleste andre vil vi gerne bruge erfarne vejledere, men det lykkes ikke altid særligt godt. Der er for få, som vil bruge deres knappe ressourcer på den slags introducerende undervisning. Tidsmæssigt begynder deltagerprojektet på introduktionsdagene i slutningen af januar hvert år og afsluttes op til sommerferien som afslutning på forårssemestret. De første mange år var behandlingen på introduktionsforløbet problemorienteret, dvs. de studerende havde hjemmefra formuleret et problem, de gerne ville diskutere med deres gruppe, og som måske skulle danne basis for det videre arbejde i deltagerprojektet. På det seneste har vi imidlertid fundet ud af, at dette nok var for ambitiøst. I stedet lægger vi nu vægt på, at der sker en vidensdeling i gruppen, således at alle fire medlemmer af basisgruppen får et godt kendskab til hinanden og hinandens organisationer. Dette gør de ved at interviewe hinanden i gruppen. Som støtte til interviewene har de fået en organisationsteoretisk artikel om Leavittmodellen (Ry Nielsen & Ry, 2002). Disse interviews optager hele den første eftermiddag på intro. Forløbet definerer de studerende selv. Der er ingen undervisere til stede ved interviewene. Ifølge de studerende er processen både meget udbytterig og anstrengende. Det kræver, at man giver noget af sig selv og er koncentreret hele tiden. Som yderligere et element i vidensdelingen har vi i de seneste par år fået de studerende til lidt mere systematisk at fortælle om deres egen baggrund, jf. følgende figur. Det er også meningen, at vejleder for deltagerprojektet får det udfyldte skema. Deltagerprojektet afvikles som nævnt gennem forårssemestret. Det støttes af metodeundervisning på holdet og vejledning til den enkelte gruppe. Litteraturmæssigt har vi skiftet meget ud, fordi vi har haft svært ved at finde relevant stof. Til støtte for analysen af egen organisation har vi altid brugt en artikel af Ry og Repstad, der analyserer dette. 6 Deltagerprojektet er også det mest klare eksempel på, at vi systematisk bruger deltagerne som de ressourcepersoner, de er. Normalt er det kun én i hver gruppe, der får analyseret sin organisation. Som oftest med stort udbytte, men vi har også oplevet mange studerende, for hvem det var meget krævende også følelsesmæssigt at skulle analysere deres egen organisation sammen med tre andre. Der kommer desuden let forhold frem, som gør, at de bliver nødt til at revidere deres syn på deres organisation. Dette gælder også deres eget virke i organisationen. 42

5 GRUPPENUMMER: GRUPPENAVN: NAVN på gruppemedlemmer 14 PROFESSIONEL BAGGRUND KERNEFAGSVIDEN LEDELSESERFARING og/eller ANDEN VIGTIG ERFARING 14 NATurvidenskabelig HUManistisk SAMFundsvidenskabelig ØKonomi ORGanisation POLitologi GRUPPENS STÆRKE OG SVAGE SIDER: Figur 4. Skema til gruppeanalyse. De deltagere, hvis organisation ikke bliver analyseret i deltagerprojektet, opfordrer vi til at analysere betydningen af den gennemførte analyse for dem selv og deres respektive organisationer. Dette gælder i øvrigt i alle de skriftlige rapporter, man afleverer på uddannelsen, at der er et krav om en praksisrelateret refleksion. Workshoppræg Både fra undervisningen på Handelshøjskolen og fra lederkurser havde vi gode erfaringer med aktivt at trække deltagernes erfaringer ind i undervisningen. Det kaldte vi workshops. Oprindeligt var det vores håb i styregruppen, at meget af undervisningen skulle have et sådant workshoppræg. Det er imidlertid svært både for deltagere og undervisere systematisk at gennemføre undervisningen med et sådant præg, jf. afsnittet om roller ovenfor. Derfor er det også mere en vigtig dimension i undervisningen: hvordan kan vi få glæde af og udnytte de erfaringer, der findes på holdet. Jeg vil imidlertid gerne give et eksempel på et undervisningsforløb, som havde et stærkt workshoppræg, og som både de studerende og jeg som underviser syntes, levede op til mottoet, fra nærhed til distance og tilbage igen. Faget var et valgfag på 30 timer: Ledelsespraksis og ledelsesteori. Undervisningen afvikledes i 4 timers moduler med i alt 7 undervisningsgange med omkring 15 deltagere. Normalt valgte jeg den litteratur, vi skulle anvende, og altid artikler, således at der var tre artikler pr. gang. På holdet aftalte vi, at det var tre studerende, der skulle gennemgå litteraturen hver gang. De skulle omtale artiklens indhold, hvad de selv kunne bruge den til, og hvilke spørgsmål, de syntes var værd at diskutere på holdet. Vi blev også enige om, at fire ud af de 7 gange skulle foregå i deltagernes organisationer. Som tidligere nævnt begyndte undervisningen altid med en times kollektiv refleksion. Her kunne vi bl.a. følge op på tidligere historier og dermed få en forløbsanalyse. Når undervisningen foregik i en af deltagernes organisationer, var vedkommende deltager dernæst i fokus. Normalt ville en af de andre deltagere have fulgt ved kommende en enkelt dag, og observationerne herfra blev fremlagt og diskuteret. Derefter ville deltageren i fokus fortælle lidt om organisationen, vi ville få en rundvisning, og endelig ville vedkommende forelægge et ledelsesproblem til drøftelse. Rundvisningen gav i øvrigt altid anledning til en vigtig diskussion af de fysiske rammer. Afslutningsvis kom de tre artikelgennemgange. De blev ofte lidt stedmoderligt behandlet. Derfor forøgede jeg tiden fra fire til fem timer. Min egen rolle var at skabe en god og tryg stemning, at fastholde det analytiske perspektiv og komme med opsamlende, teoretiske oplæg. De to hold, som jeg brugte denne fremgangsmåde sammen med, gav undervisningen en meget flot evaluering, og den var medvirkende til, at jeg fik to pædagogiske priser. 7 Når det var så vellykket, hænger det naturligvis sammen med flere forhold. Det var et relativt lille hold med meget motiverede studerende. Vi kendte hinanden i forvejen, og det var kun i mit fag, det foregik på denne måde, og ikke samtidigt i mange fag. Temaet var naturligvis også befordrende, fordi det var så praksisorienteret. Der ville i øvrigt ikke være noget i vejen for, at man på ét eller to valgfagshold eksperimenterede med forskellige former for deltageraktivering. Andre former for deltageraktivering På uddannelsen er der en række opgaver/projekter, hvor de studerende kan vælge at inddrage deres egne erfaringer/organisationer. Det drejer sig om et kernefagsprojekt som afslutning på det første år, tre valgfag og et strategifag i år 2 samt endelig masterafhandlingen. Som andre studier har vi naturligvis et studienævn med studerende fra de to årgange repræsenteret. Mere vigtig er imidlertid en af de studerende nedsat evalueringsgruppe. Allerede på introduktionsdagene vælger hver basisgruppe et medlem til evalueringsgruppen, som mødes med studieledelsen to gange i semestret. Her kan alt muligt tages op, og det har over tid vist sig at være et meget kritisk organ, men altid konstruktivt kritisk. Derfor er en del problemer eller utilfredsheder blevet taget i opløbet. Tonen er rå, men hjertelig. Det hjælper naturligvis, at vore studerende gennemgående er meget tilfredse med uddannelsen Dansk Universitetspædagogisk Netværk 43

6 Deltagerorienteringen i undervisningen af MPA studerende refleksioner og praksis, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2002; Ry Nielsen, 2003) På intro vælger de studerende ligeledes et dannelsesudvalg, som står for 34 dannelsesaftener i løbet af uddannelsen. Dannelse kan være at komme bag scenen på Det kongelige Teater eller møde Danmarks Radios generaldirektør. De studerende nedsætter også et festudvalg. Der er således en bred vifte af aktiviteter, hvor de studerende er med til at præge hverdag og fest på holdet. Opsamling og afrunding I denne artikel har jeg villet demonstrere, hvordan MPA uddannelsen lever op til CBS forestillinger om praksisorientering. På uddannelsen er vi på dette område meget privilegerede, ved at vore studerende har en righoldig praksisbaggrund. I artiklen har jeg givet en række eksempler på, hvordan vi på uddannelsen både teoretisk og i praksis forvalter dette privilegium. Noget af deltagerpraksisorienteringen er meget planlagt og systematisk og omfattende alle. Dette gælder aktiviteterne på introduktionsdagene. Vi lægger her megen vægt på det tryghedsskabende og vidensdelingen mellem basisgruppens medlemmer. Hertil kommer siden hen deltagerprojektet og den daglige evaluering af undervisningen. Andet er mindre systematisk eller omfatter ikke alle. Dette gælder fx workshoppræg i undervisningen og inddragelse af egen praksis i diverse opgaver og projekter. Som det vil være fremgået, har ikke alle vore initiativer været lige succesfulde, men vi vil gerne hele tiden leve op til vores motto, Fra nærhed til distance og tilbage igen, som en mere grundlæggende præmis i uddannelsen. Den hører naturligt til og burde sidde i væggen. Men vi ved godt, at det kræver tid, energi og kreative løsninger at komme så langt. Vi er stadigvæk på vej. Referencer Danmarks Evalueringsinstitut (2002). Masteruddannelser: Evaluering af Master of Public Administration, Master of Public Management og Master of Public Policy. København Ry Nielsen, J. C. (1988). Tanker om ledelse. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 2. rev. udgave Ry Nielsen, J. C. (2003). MPA uddannelsen i går i dag i morgen. En statusrapport. København: MPA uddannelsen, Ry Nielsen, J. C. (2007a). MPA uddannelsen fra idé til succes, Festskrift i anledning af MPA Norges 10 års jubilæum. Trondhjem. Også på Ry Nielsen, J. C. (2007b). Taking seriously the experiences of our participants and facilitate what already goes on in their heads. Oplæg på International Pedagogical Workshop, CBS november 2007 Ry Nielsen, J. C. & Repstad, P. (1993, 2004) Fra nærhet til distanse og tilbake igjen om å analysere sin egen organisasjon. I: P. Repstad (red.) Dugnadsånd og forsvarsverker. Oslo: Tanum. Optrykt i J.C. Ry Nielsen (1993) Anderledes tanker om livet i organisationer København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, s.1941 Ry Nielsen, J. C. & Repstad, P. (1993a). From Nearness to Distance and Back again. Copenhagen Business School: Papers in Organization no 14 Ry Nielsen, J. C. & Repstad, P. (2006). Når mauren (myren) også skal være ørn. I: F. Nyeng & G. Wennes (red):tall, tolkning og tvil. Oslo: Cappelen Akademiske Forlag, pp Ry Nielsen, J. C. & Ry, M. (2002). Anderledes tanker om Leavitt en klassiker i ny belysning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Ry Nielsen, J. C. & Ry, M. (2004). Tanker om organisationsændringer brikker til mange ukendte puslespil. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Schön, D. (1983). The Reflective Practitioner, New York: Basic Books Noter 1 Jeg vil gerne takke redaktørerne for konstruktiv kritik af tidligere udgaver af artiklen. Deltagerne på en pædagogisk workshop på CBS i november 2007 kom også med gode bidrag. 2 På kan man se en oversigt over de mange publikationer, der findes om MPA uddannelsen 3 Mottoet var hentet fra en artikel, jeg havde skrevet sammen med Pål Repstad, en norsk kollega (Ry Nielsen & Repstad, 1993, 2004, 2006) 4 Begge dele fremhævet af Yusuf Ahmad fra University of the West of England i Bristol på workshop på CBS i november Annie Rubienska fra University of Birmingham 6 Se note 3. 7 Efter dimissionen i januar 2006 besluttede ledelsespraksisholdet sig for at fortsætte med at mødes hos hinanden. Jeg blev også indbudt, og vi mødes stadigvæk. 44

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Personligt lederskab og coaching, F14

Personligt lederskab og coaching, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kommunikation og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 30 respondenter : Rykkermail sendt til 24 respondenter

Kommunikation og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 30 respondenter : Rykkermail sendt til 24 respondenter Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Strategisk ledelse, E13

Strategisk ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst? 1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 1: Velfærdssamfund i forandring...

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Evaluering, Mastermodulet E14

Evaluering, Mastermodulet E14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Evaluering, MPA11, 4. Sem. E12

Evaluering, MPA11, 4. Sem. E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du 4.

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Økonomi og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 13 respondenter : Rykkermail sendt til 8 respondenter

Økonomi og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 13 respondenter : Rykkermail sendt til 8 respondenter Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010 Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse, efteråret 2010 I efteråret 2010 blev der på masteruddannelsen i Ledelse udbudt undervisning på modulerne og Grundlæggende organisations- og ledelsesteorier. I

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Evaluering, Kommunal topledelse, F15

Evaluering, Kommunal topledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Lederuddannelse i Ingleby Farms Lederuddannelse i Ingleby Farms Målgruppe 22 driftsledere Leder for 1-5 ansatte Uddannelsesniveau svarende til landmandsuddannelsen (trin 1 og 2) i Danmark Fra hhv. Letland, Lithavn, Rumænien og Danmark

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 40 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag

Læs mere

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform

Læs mere