Regionkommuneplan Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling

Transkript

1 Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling

2 Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf Mail: Journalnummer: P Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2

3 Indhold Indledning side Allinge Arnager Bølshavn Gudhjem-Melsted Hasle Klemensker Listed Lobbæk Møllevangen-Knudsker Nexø Nyker Nylars Olsker Pedersker Rutsker Rø Rønne Sandvig Snogebæk-Balka Sorthat-Muleby Svaneke Tejn-Sandkås Vang samt Teglkås og Helligpeder Vestermarie Østerlars Østermarie Aakirkeby Årsballe Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3

4 4

5 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den omhandler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, hvor borgere, erhverv og organisationer deltager aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige høringsfase men også i udformning og gennemførelse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning tidligere handlede om at udarbejde planer for byen og regulere og styre ud fra disse planer, handler det i dag lige så meget om at realisere projekter i byen, og at se hvad der kan lade sig gøre. Dialog og netværksstyring er derfor blevet vigtige metoder i byplanlægning og byudvikling. Processen er en anden vigtig faktor i planlægningen for byernes udvikling. Processen skal foregå i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv og organisationer, og undervejs i forløbet opstår ideer til projekter, som i nogen tilfælde kan realiseres og herved være med til at udvikle byerne. Selve denne udvikling kan igen være med til at afføde nye idéer og projekter. Regionskommunens planlæggere stiller viden til rådighed og formidler og koordinerer planer og projekter i forhold til regionskommunens forskellige fagområder Møder i lokalområderne Med ønske om dialog med lokalområderne om hvilken udvikling man lokalt ser for sin by, har Plan & Byg i løbet af 2004 og 2005 afholdt 21 møder i byer og lokalområder med repræsentanter fra byernes forskellige foreninger og organisationer. Formålet var at høre så mange lokale synspunkter og overvejelser som muligt på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af regionkommuneplanen har bl.a. omfattet kommuneplanernes rammer for lokalplaner og bebyggelser, samt problemer i og ønsker for området. Vurdering af styrker, svagheder, muligheder og trusler har bl.a. været temaer til diskussion under disse møder. Regionkommuneplan 2005 Det samlede planforslag består således af: Del 1 som primært svarer til den kommende regionale udviklingsplan. Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den offentlige servicestrategi. Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kommende kommuneplans hovedstruktur. Del 5 som er kommuneplanens rammedel. Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 Regionkommuneplanens Bybeskrivelse og byudvikling udgør en redegørelse for arealudlæg og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af hver enkelt by. Den omfatter alle de bornholmske byer og afgrænsede byområder, der præsenteres i alfabetisk rækkefølge. Hver bybeskrivelse indledes med en kortfattet historisk udviklingsbeskrivelse, en kort beskrivelse af landskabet i og omkring byen, af kulturmiljøet (herunder bybevaring). I afsnittet Kulturmiljø og bybevaring henvises bl.a. til anbefalinger fra Bornholm Atlas over byer, bygninger og miljøer, i daglig tale kaldet kulturmiljøatlas for Bornholm. Afsnittet Byen i dag beskriver byens fysiske struktur og funktioner. Redegørelsen for den enkelte bys udviklingsmuligheder tager udgangspunkt i byens placering i den bornholmske centerstruktur, i byens stærke og svage sider samt arbejdspapirer og referater fra møder i lokalområderne, som blev afholdt i løbet af 2004 og Redegørelsen for arealudlæg i regionkommuneplanen indledes med beskrivelse af, hvor arealudlæg er ændret i forhold til de gældende kommuneplaner. Herefter gennemgås alle rammeområder med beskrivelse af områdernes anvendelsesmuligheder og eventuelle særlige forhold i området. Regionkommuneplanens Bybeskrivelse og byudvikling skal i planperioden ( ) viderebearbejdes og udbygges til et Byatlas. Bybeskrivelse og byudvikling er et planlægningsværktøj, der vil danne baggrundsmateriale i den fremtidige udformning af strategier og planlægning for byudvikling i hver enkelt by. Dette arbejde vil blive foretaget i samarbejde med borgere og erhvervsliv i de respektive byer. 5

6 B BL C D E F S 6 = = = = = = = Boligformål Blandet bolig- og erhvervsformål Centerformål Offentlige formål Erhvervsformål Ferie- og fritidsformål Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer

7 01 - Allinge Det oprindelige fiskerleje omtales første gang i I middelalderen var byen vigtig som mødested for sildeopkøbere, der solgte sild til det tyske marked. Allinge har ligeledes haft betydning som færgested til Skåne, og bugten var et søgt tilholdssted for skibe, der kunne ankre op i tilfælde af dårligt vejr. Allinge var indtil begyndelsen af 1800-tallet et lille fiskerleje, men granitværkets åbning og turiststrømmen i slutningen af 1800-tallet samt anlæggelse af havnen og senere af jernbanen gav vækst og dynamik. Havnen udviklede sig efterhånden som færge-, handels- og fiskerihavn. Det første større anlæg af havnens to bassiner og havnens sluseport blev udført I 1872 blev havnen ødelagt af den store stormflod men genopført inden for 4 år. Havnen er siden ændret og udvidet i 1919 og Turismen begyndte allerede at spille en vigtig rolle i Allinge i slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt var der to gæstgiverier i Allinge. I tiden frem til første verdenskrig voksede turismen betydeligt. Pensionater og hoteller skød op i stort tal. Det var tyskerne, som fik øje på Allinge. Den Første Verdenskrig satte en foreløbig stopper for turismen. Jernbanen fra Rønne til Sandvig over Allinge, som blev åbnet i 1913, havde en stationsbygning i udkanten af byen ved Tejnvej. I dag er der bebygget helt op til stationen, men frem til Anden Verdenskrig var der åbne marker lige nord for stationen. Jernbanen blev hovedsagelig brugt til persontransport, især til turister om sommeren. Den væsentligste del af godstransporten kom direkte fra København med skibe til Allinge. Da jernbanen lukkede i 1953 overtog civilforsvaret (i dag: Beredskabstjenesten) stationsbygningen. Landskabet Terrænforholdene omkring Allinge er som overalt på Nordbornholm præget af det stærkt kuperede granitområde med sprækkedale, hvori åerne løber. Skærgården danner naturlige havne i de små vige. På Madsebakke nord for byen ligger Danmarks største og flotteste helleristningsfelt. Kulturmiljø og bybevaring Østergades og Løsebækgades strandgårde med en beliggenhed inde i bykernen og tæt på kyst og naturhavn fortæller om den blandingsøkonomi, der i flere århundreder var almindelig på Bornholm. Gårdene var sæde for både landbrug, købmandshandel og fiskeri. Flere af de gamle strandgårde er blevet ombygget til pensionater. Bebyggelsens karakter og helheden med strandgårdene og den lille naturhavn udgør et værdifuldt kulturmiljø, men der er ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm mange eksempler på uheldige ombygninger. Fælles for gårdene er de klart markerede sokler og det smukke bindingsværk. De første rigtige skorstene beregnet til silderøgning blev opført i 1870 erne. Mange private boliger havde røgeri i baghaven, senere blev erhvervsrettede røgerier opført. Allinge har nu 3 røgeribygninger, hvoraf en bruges som salgssted for keramik. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er røgerierne med deres skulpturelle skorstene bevaringsværdige kulturmiljøer. Centerområdet har i den sidste planperiode gennemgået en byfornyelsesproces. Den gamle bydel er omfattet af en bevarende lokalplan. I planperioden ( ) vil planen blive revideret. Kirkepladsen i Allinge Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kommunesammenlægningen i 2003 var Allinge-Sandvig By, sammen med Tejn, kommunecenter i Allinge-Gudhjem Kommune. 7

8 Allinge i dag Allinge ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen er afgrænset mod øst af Østersøen, mod syd af sommerhusområder, mod vest af åbne landbrugsarealer, mod nord af Sandvig by. Boligbebyggelsen består i den gamle bydel af tæt lav bebyggelse. Vest og syd for den gamle bykerne ligger boligområder med åben lav bebyggelse. Erhvervsarealerne ligger ved Allinge Teglværk, hvor de er afgrænset af landbrugsarealer, og ved Rønnevej i den sydlige udkant af byen. Idrætsfaciliteter og skoleområdet ligger i den nordlige del af byen mellem Allinge og Sandvig. På havneområdet ligger bl.a. gamle røgerier og andre bygninger benyttet til erhvervs- og offentlige formål samt en dagligvareforretning. Havnens erhvervsarealer mod syd domineres af en større fiskefabrik, der for tiden er uden aktivitet. Allinge Havn er en kommunal trafik- og lystbådehavn og ifølge regionskommunens havneplan en mindre erhvervshavn. Trafikpresset har været stigende i sommersæsonen især efter hurtigfærgens tilkomst. På grund af byens struktur med smalle og snoede gadeforløb opstår der jævnligt problemer med afvikling af trafikken. Der blev i Allinge-Gudhjem kommunes tid foretaget trafikomlægning og forskønnelse af byens centrale torv Kirkepladsen og og en del af havneområdet. Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i turismen samt privat service og handel. Disse funktioner findes hovedsagelig i centerområdet. I dag karakteriseres byen af et veludbygget antal dagligvare- og udvalgsvareforretninger. Byen blomstrer om sommeren med mange aktiviteter, turister og gæstesejlere. Som følge af fiskerikrisen tjener havnen ikke længere erhvervsfiskeriet. I vinterperioden ligger den stort set øde hen, til gengæld er havnen flittigt benyttet af gæstesejlere om sommeren. Om sommeren er der personfærgeforbindelse til Simrishamn og til Christiansø. Af offentlig service findes skole, børnehave, og plejecentret ligger i tvillingebyen Sandvig. Luftfoto af Allinge by set fra øst 8

9 Befolkning og Boliger* I 2005 havde Allinge-Sandvig 1707 indbyggere. Indbyggertallet har været svagt faldende de sidste 5 år, fra 1815 personer i I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca personer. I 2004 var der lidt flære ældre over 65 år og voksne mellem 40 og 64 år i byen sammenlignet med Bornholm som helhed. Der var både færre yngre voksne og unge under 40 år og børn under 15 år. I 2004 var der 893 beboede boliger/1729 indbyggere, svarende til 1,9 beboer pr. beboet bolig, lidt mindre end gennemsnittet for hele Bornholm, som er 2,1 beboer pr. bolig. 893 ud af 1075 boliger var helårsbeboet. Af de resterende 182 boliger er 107 registreret som ferieboliger (10%) resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 7%. Ca. 66,3% af boligmassen er opført før 1950, godt 33,7% er opført siden Af de beboede boliger er 63,4% ejerboliger, og 36,6% lejeboliger. % Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik år Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Allinge/Sandvig Bornholm Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik * Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssammensætning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig. Allinge Havn under jazzfestival 9

10 Allinges udviklingsmuligheder I regionkommuneplanens centerstruktur er Allinge defineret som større handels-, service- og erhvervscenter (jf del 3 - Bymønster og byudvikling ). Byen udgør center for et større opland og skal rumme et bredt udbud af erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig service (folkeskoler, idrætsfaciliteter, ældrecentre m.v.) Byen kan ligeledes forsynes med offentlig service (offentlig administration, uddannelse m.v.), som henvender sig til hele Bornholm. Udviklingen i byen skal medvirke til, at der sikres et større udbud af arbejdspladser, detailhandel og offentlig og privat service, inden for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter på Bornholm. Der sikres udlæg af arealer til erhvervsformål. I den hidtidige kommuneplanlægning er der udlagt arealer til mere pladskrævende virksomheder ved Allinge Teglværk (delvis bebygget) og Rønnevej på i alt ca. 10 ha. Byens detailhandelsområde afgrænses som vist på kort. Allinge havneområde Havnen og havneområdet udgør et stor potentiale for byens udvikling. Med regionskommunens havneplan er der åbnet mulighed for at opføre attraktive helårsboliger kombineret med servicefunktioner på en del af havneområdet (Område A). På den største del af havneområdet muliggøres fortsat blandede havneformål (erhverv og fritid) og centerformål, når de har en naturlig tilknytning til havnen. Detailhandelsområdets afgrænsning: - Detailhandelsområde A - rødt - Detailhandelsområde B - gult - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt (se def. i del 3, afsnit Detailhandel) Turismen vil også i fremtiden spille en stor rolle for byens udvikling. Den fremtidige erhvervsmæssige udvikling forventes indenfor turisme, privat service, handel, kunsthåndværk og små håndværksvirksomheder. Afgrænsning af boligområde på havnen Der er kun nogle få ubebyggede grunde i boligområde 01.B.01 Pilebroen. For at muliggøre nyt boligbyggeri i byen udlægges nyt boligareal i forlængelse af Pilebakken. 10

11 Arealudlæg i regionkommuneplanen Der udlægges et nyt areal i forlængelse af Pilebakken til helårsboligformål (01.B.03) på ca. 3,5 ha. Ifølge regionskommunens havneplan udskilles havnen som selvstændigt område og delområde II/01.BL.02 udlægges til helårsboligformål med serviceaktiviteter og parkeringsarealer, når erhvervsaktiviteter i området ophører. Boligområder 01.B.01 Pilebroen. Området anvendes til helårsboligformål. Området består hovedsagelig af åben-lav boligbebyggelse. Der findes kun nogle få ubebyggede grunde i området. lokalplan nr Boligområde ved Kajbjergvej er gældende for en del af området. 01.B.02 Søndergade. Området anvendes til helårsboligformål. Området består af åben-lav tæt-lav boligbebyggelse. Området er fuldt udbygget. Lokalplan nr Boligområde ved Birkevej er gældende for del af området. 01.B.03 Nyt boligområde. Området anvendes til helårsboligformål tæt-lav og/eller åben lav bebyggelse. Området afgrænses mod de omkringliggende åbne landbrugsarealer. Området er beliggende i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Blandede bolig- og erhvervsområder 01.BL01 Civilforsvaret. Området anvendes til Blandet helårsbolig og erhvervsformål samt offentlige formål (civilforsvaret, benzin- og servicestation). Byplanvedtægt nr. 3 Allinge-Gudhjem Kommune er gældende for området. 01.Bl.02 Kærenæs. Området anvendes til blandet helårsbolig- eller fritidsboligformål samt erhvervsformål kombineret med serviceaktiviteter og parkeringsarealer, når erhvervsaktiviteter i området ophører. Der udarbejdes en lokalplan, hvor bl.a. røgeri bevares. Centerområder 01.C. 01 Allinge Bymidte. Området anvendes til centerformål og helårsboligformål. Området omfattes af bevarende lokalplan nr Nye funktioner og bygninger skal indpasses under respekt for områdets bevaringsinteresser. Lokalplan nr Allinge Bymidte er gældende for en del af området. Erhvervsområder 01.E.01 Allinge Teglværk, 01.E.02 Erhvervsareal ved Rønnevej. Områderne anvendes til erhvervsformål, så som mindre industri-, lager- og værkstedsvirksomheder samt pladskrævende specialvareforretninger. Områderne ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Afstand fra erhvervsbebyggelse til nærmeste eksisterende eller planlagte boligbebyggelse udgør mindst 50 meter. 01.E.03 Allinge Havn. Området anvendes til blandede havneformål (erhverv og fritid) og centerformål, når de har en naturlig tilknytning til havnen. Området omfattes af bevarende lokalplan nr Lokalplan nr Allinge Bymidte er gældende for en del af området. 01.E.04 Bogtrykkeri ved Tejnvej. Området anvendes til erhvervsformål - bogtrykkeri med tilhørende bolig. Der kan tillades en anden erhvervsvirksomhed, der ikke er til gene for omgivelserne. Lokalplan nr er gældende for området. Offentlige formål 01.D.01 Skole og Idræt. Området anvendes til offentlige formål, så som skole, idrætsanlæg, parkanlæg m.v. Byplanvedtægt nr. 10 Allinge- Gudhjem Kommune er gældende for området. Ferie- og fritidsformål 01.F.01 Storløkken. Området anvendes til fritidsformål, så som hotel-, pensionat-, og feriecentervirksomhed. Byplanvedtægt nr. 3 Allinge- Gudhjem Kommune er gældende for området. 01.F.02 Kampeløkken havn. Området anvendes til ferie- og fritidsformål. Ifølge regionskommunens havneplan er havnen defineret som småbåds- og fritidshavn. 01.F.02 Madsebakke. Området anvendes som rekreativt grønt område. Området er fredet. Sommerhusområder 01.S.01 Æblehaven, 01.S.02 Æblehaven Feriecenter, 01.S.03 Æbleplantagen. Områderne anvendes til fritidsformål sommerhusbebyggelse. Lokalplan nr Sommerhusområde ved det tidligere gartneri er gældende for en del af område 01.S

12 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1:5.000 Nye vejudlæg Nye byarealer 12

13 02 - Arnager Arnager nævnes første gang som fiskerleje i Arnagers historie knytter sig til havet og dermed fiskeriet. Besejlingsforholdene var vanskelige, og det hindrede fiskeriets vækst, da fiskerne måtte nøjes med at trække bådene op på stranden. Men anlæggelsen af en ø-havn med en 185 m lang adgangsbro i 1884 fik gang i en positiv udvikling. Nu blev det muligt at fiske med større både. Arnager havde en kort tid købstadsrettigheder fra 1807 til Fiskeriet har med andre ord spillet hovedrollen for befolkningen i denne lille bebyggelse. Men der knytter sig også et stykke industrihistorie til stedet. Omkring 1865 blev der fundet fosforitlag ved Madsegrav, som kunne få stor betydning for landbruget i form af plantegødning. Men minedriften blev først igangsat under første verdenskrig ( ). Der blev bygget en fabrik, gravet minegang og anlagt en udskibningsbro. Fosforproduktionen foregik i to år. Da krigen var forbi, blev det på ny muligt at importere kunstgødning, og produktionen blev indstillet. Landskabet Arnager ligger på en flad, sandet hedeslette, der blev dannet i den sidste istid. På kanten af den flade slette falder terrænet brat meter ned til den smalle forstrand. Her finder man den markante bådehavn, som ligger beskyttet bag det lavvandede Arnager Rev, der strækker sig 6 km mod sydøst. Kysten er for størstedelen en tilgroet klintekyst, men 200 m vest for Arnager træder arnagerkalken frem i en stejl klint, der er under stadig nedbrydning. Kulturmiljø og bybevaring Byen og havnen er fremhævet som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Bebyggelsen, som hovedsagelig er en blanding af murermester-villaer og små fiskerhuse, danner i helheden et fint miljø. De fleste af husene udmærker sig med enkle bygningskroppe og homogene materialer. Den ældste del af byen er de huse, der ligger i rækker parallelt med skrænten med små gænger mellem husene. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm haster det med gode råd om respektfuld bygningspleje. Øst for Arnager ligger resterne af fabriksanlægget. Arnager Havn 13

14 Arnager i dag Arnager er et lille fiskerleje, der ligger på den sydvestlige del af Bornholm. Byen afgrænses mod vest og nord af landbrugs- og lufthavnsarealer, mod øst af sommerhusbebyggelse og mod syd af Østersøen. Det karakterfulde landskab har betinget forskellige bebyggelsesmønstre. På fladen, hvor pladsen var rigelig, ligger byens gårde, mens de små længehuse er placeret parallelt med højdekurverne. Bebyggelsen på havskrænten har en næsten bymæssig stemning. Månsgade, Georgsvej og Arnagervej er gode eksempler. Nederst ved skråningens fod reguleres skrænten af store støttemure. Højere oppe optages terrænets fald af høje sokler og lave havemure. Arnager Havn fungerer stadig som en lille privat fiskeri- og jollehavn, selvom fiskeriets betydning er aftaget. Udviklingen i fiskeriet gør, at beskæftigelsesmulighederne inden for det erhverv er begrænsede. I 2004 havde havnen 5 hjemmehørende erhvervsfiskere og en del joller. Der er kun plads til 2-3 gæstesejlere i havnen, og den benyttes kun sjældent til det formål. Der findes næsten ingen virksomheder i Arnager, så folk pendler til arbejde andre steder på øen. På trods af fravær af offentlig og privat service fungerer byen som et attraktivt boligområde. En del boliger er dog tidligere taget i brug til ferieboligformål (17%). Anvendelsen af helårsboliger til ferieformål tillades dog ikke længere, da det nu er ulovligt at benytte helårsboliger til ferieformål efter de regler, der gælder i regionkommuneplanen. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Nylars, Vestermarie, Aakirkeby og Rønne. Der er ingen indkøbsmuligheder i Arnager. Den nærmeste dagligvarebutik findes i Nylars. Befolkning og boliger I 2005 havde Arnager 151 indbyggere. Indbyggertallet har været svagt stigende de sidste 5 år, fra 147 personer i I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 140 personer. % Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der lidt færre ældre over 65 år, men til gengæld var der mange flere voksne mellem 40 og 64 år i byen sammenlignet med Bornholm som helhed. Der var både færre yngre voksne og unge under 40 år og børn under 15 år år Arnager Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Bornholm Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der 73 beboede boliger/155 indbyggere, svarende til 2,1 beboer pr. beboet bolig (samme som gennemsnittet for hele Bornholm). 73 ud af 94 boliger var helårsbeboet. Af de resterende 21 boliger er 16 registreret som ferieboliger (17%) resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 5,3%. Ca.50% af boligmassen er opført før 1950, godt 18% er opført siden Af de beboede boliger er 91,8% ejerboliger, og 8,2 % lejeboliger. 14

15 Arnagers udviklingsmuligheder Arnager vil fortsat i fremtiden først og fremmest fungere som en attraktiv boligby med en blanding af gammel fiskerbebyggelse, bondegårde og nyere parcel- og sommerhuse. Byens manglende private og offentlige service og manglende indkøbsmuligheder har ikke medført, at byen har mistet sin attraktion som bomiljø. Arnager ligger indenfor støjbeskyttelsesområde for Bornholms Lufthavn bestemt ved 55 db-kurven. Inden for dette område må der i kommuneog lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til ny støjfølsom arealanvendelse, dog således at der inden for allerede bebyggede områder kan opføres ny støjfølsom bebyggelse. De begrænsede muligheder, der findes for ny bebyggelse på grund af fredninger, strand- og støjbeskyttelseszoner og havnens begrænsede størrelse, gør, at der kun er begrænsede udviklingsmuligheder for byen. Der er et mindre potentiale i turistmæssige aktiviteter, baseret på lokalområdets sommerhusbebyggelse og dagturister. I regionkommuneplanens centerstruktur er Arnager defineret som en mindre boligby, som hovedsageligt skal fungere som attraktivt boligområde, med tæt tilknyttet lokale landskabs- og naturværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kan indpasses i blandede bolig- og erhvervsområder (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Arealudlæg i regionkommuneplanen Blandede bolig- og erhvervsområder 02.BL.01 Arnagervej. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Ændringer, nybyggeri og nye anlæg skal ske i overensstemmelse med områdets karakter. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Erhvervsområder 02.E.01 Arnager Havn er ifølge regionskommunens havneplan en mindre erhvervshavn. Området er udlagt til blandede havneformål (erhvervs- og fritidsformål) samt mindre serviceog turistformål, der naturligt kan indpasses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Evt. nybyggeri skal etableres ved bebyggelsen nord for havnebroen. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Ferie- og fritidsformål 02.F.01 Grønt område ved kysten. Området er udlagt til offentlige formål. Området kan ikke bebygges og skal blive i sin naturtilstand som kystskrænt, sti og udyrket areal. 02.F.02 Legeplads. Området er udlagt til offentlige formål. Området kan ikke bebygges, dog kan der tillades opført de for driften af det pågældende område nødvendige mindre bygninger. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Sommerhusområder/aftaleområder 02.S.01 Fosforitvej. Området er udlagt til fritidsformål/sommerhusbebyggelse. Området afgrænses ved beplantning imod omgivelserne og opdeles i mindre grupper. De enkelte grunde må ikke indhegnes. Eksisterende udlagte arealer til offentlige grønne områder og fælles friarealer fastholdes. Områdets karakter af sommerhusområde med hensyn til beplantning, vejbredde, belægninger, belysning og lign. bevares. Området er omfattet af fredningsdeklaration. 02.S.02 Redningsvejen. Området er udlagt til fritidsformål/sommerhusbebyggelse. Områdets karakter af sommerhusområde med hensyn til beplantning, vejbredde, belægninger, belysning og lign. bevares. Området er omfattet af fredningsdeklaration. 15

16 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1:5.000 Nye vejudlæg Nye byarealer 16

17 03 - Bølshavn Bødelshafn er dette idylliske fiskerleje benævnt i Aaker sogns kirkebog fra Der er desuden gjort fund af middelalderlige fiskerboder i området. I 1814 var Bølshavn et sted med 14 enlængede huse, hvor alle beboerne var fattige og ernærede sig ved fiskeri. Midt i 1800-tallet var der 12 erhvervsfiskere i Bølshavn, som fik havnen bygget i Havnen var dog stadigvæk utilstrækkelig, og i 1904 arbejdede man på at få havnen forbedret. I 1937 blev molehovedet istandsat. Indtil for få år siden har den været ejet af Bølshavns indbyggere, nu ejes den af kommunen. Kong Frederik VII og grevinde Danner besøgte Bølshavn i 1851, hvor de skænkede arealet Bølshavn Frihed syd for havnen til byens borgere. Landskabet Kysten langs Bølshavn består af forrevne klippeformationer. Sydøst for Bølshavn har Gyldensåen sit udløb. Den løber i en af Østbornholms smukke sprækkedale, Gyldensådalen, som er fredet for at sikre landskabelige-, biologiske- og kulturhistoriske interesser. Der er offentlig adgang ca. 1 km ind i land ad en lille sti langs åen. Mellem Bølshavn og Gyldensåen findes et smukt eksempel på en strandeng, samt skanser og middelalderlige fiskeboder, som er delvis fredet.mod Louisenlund stiger terrænet kraftigt med udsigt over byen og Østersøen. Kulturmiljø og bybevaring Husene i Bølshavn ligger i to rækker på hver side af kystvejen. De fleste er fra 1800-tallet med mange oprindelige bygningsdetaljer, uregelmæssigt bindingsværk, lave bjælkehoveder, stråtage, og udskårne vindskeder. Havnen er anlagt, så den næsten ikke syner i kystlandskabet og ser stadig ud omtrent, som dengang den blev bygget i I dag udgør kystlandskabet, havnen og Bølshavns gamle fiskerhuse et værdifuldt kulturmiljø. I forbindelse med udarbejdelsen af kulturmiljøatlas for Bornholm er mange af byens bygninger registreret som bevaringsværdige. Bølshavn er omfattet af bevarende lokalplan. Planen vil blive revideret i kommende planperiode ( ). Små fiskejoller i Bølshavn Havn 17

18 Bølshavn i dag Bølshavn fiskerleje ligger ved landevejen mellem Gudhjem og Svaneke. Byen er gennemfartsby med stor trafikal belastning i sommersæsonen. Byens form er langstrakt, og den er afgrænset mod nord og øst af klippekysten og Østersøen og mod vest og syd af sommerhusområde og fredede landbrugsarealer. Kystarealer nord og syd for byen er omfattet af strandbeskyttelseslinie. Bebyggelsen præges af enlængede bindingsværkshuse. Bølshavn Havn er erhvervsmæssigt uden betydning, og der er ikke erhvervsmæssige udviklingsmuligheder for havnen, som nu ifølge regionskommunens havneplan er udlagt som småbåds- og fritidshavn. Da der samtidig ingen virksomheder og forretninger findes i byen, må folk pendle til arbejde andre steder.. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Østermarie og Svaneke. Der er ingen indkøbsmuligheder i Bølshavn. Den nærmeste dagligvarebutik findes i Svaneke. Befolkning og boliger I 2005 havde Bølshavn 30 indbyggere, hvilket er det samme som for 5 år siden. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 25 personer. I 2004 var der forholdsvis mange ældre over 65 år og voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der var både færre yngre voksne og unge under 40 år og børn under 15 år sammenlignet med Bornholm som helhed. % år Bølshavn Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der 14 beboede boliger/28 indbyggere, svarende til 2,0 beboere pr. beboet bolig (gennemsnittet på Bornholm er 2,1). 14 ud af 36 boliger var helårsbeboet. Af de resterende 22 boliger er 20 registreret som ferieboliger (55,6%), resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 5,6%. 66,7% af boligmassen er opført før 1950 og 22,2% er opført siden Af de beboede boliger er 92,9% ejerboliger, og 7,1% lejeboliger Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Bølshavns udviklingsmuligheder Bølshavn vil i fremtiden først og fremmest fungere som et attraktivt boligområde med en blanding af gammel fiskerbebyggelse, bondegårde og nyere sommerhuse. Byens manglende indkøbsmuligheder, privat og offentlig service har ikke medført, at byen mistede sin attraktion som bomiljø. Byens idyl er også tiltrækkende for feriegæster, og hovedparten af boligerne er tidligere taget i brug til ferieboligformål (55,6%). Anvendelsen af helårsboliger til ferieformål tillades dog ikke længere, da det nu er ulovligt at benytte helårsboliger til ferieformål efter de regler, der gælder i regionkommuneplanen. De begrænsede muligheder, der findes for ny bebyggelse på grund af strandbeskyttelse og havnens begrænsede størrelse, gør, at der kun er begrænsede udviklingsmuligheder for byen. Der er et potentiale i turistmæssige aktiviteter, baseret på lokalområdets sommerhusbebyggelse og dagturister. 18

19 I regionkommuneplanens centerstruktur er Bølshavn defineret som en mindre by uden væsentlig handel og service, og som hovedsageligt skal fungere som attraktivt boligområde, med tæt tilknyttet lokale landskabs- og naturværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer, mindre service-, restaurations- og handelsaktiviteter kan etableres i eksisterende bygninger langs hovedvejen (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Udsig fra det nye sommerhusområde Med landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen muliggøres udlæg af et areal på ca. 4,7 ha til nye ferieboliger. Området er beliggende i et åbent landskabsrum bag det eksisterende sommerhusområde. Fra området er der vide udsigter både langs kysten, over vandet og udover kystlandskabet. Da der ingen indkøbsmuligheder findes i Bølshavn, vil Østermarie og især Svaneke nyde godt af, at der oprettes ny sommerhusbebyggelse i området. Arealudlæg i regionkommuneplanen Der udlægges et areal på ca. 4,7 ha. til sommerhusformål, 03.S.02 Bølshavnvej, sydvest for det eksisterende sommerhusområde. Boligområder 03.B.01 Bølshavn. Området anvendes til helårsboligformål. Mindre service-, restaurations-, handelsaktiviteter og kunsthåndværkervirksomheder kan etableres i eksisterende bygninger langs hovedvejen. Området er omfattet af bevarende lokalplan nr Allinge-Gudhjem Kommune. Ændringer, nybyggeri og anlæg skal ske i overensstemmelse med områdets bevaringsmiljø. Ferie- og fritidsformål 03.F.01 Bølshavn Havn. Ifølge regionskommunens havneplan, Regionplantillæg nr. 7 for de bornholmske havne, anvendes området som småbåds- og fritidshavn, samt som rekreativt område. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets bevaringsværdige kulturmiljø. Området er omfattet af strandbeskyttelse og ligger i landzone. Sommerhusområder 03.S.01 Bølsbakke. Området er udlagt til fritidsformål/sommerhusbebyggelse. Der er kun få ubebyggede grunde i området. 03.S.02 Bølshavnvej. Området er udlagt til fritidsformål/sommerhusbebyggelse. Området er ubebygget. Et areal i sydøstlige del af området skal friholdes for bebyggelse, for at sikre udsigten over vandet fra Bølshavnvej. Der må maksimalt udstykkes 30 sommerhusgrunde indenfor området. Dykkerkursus i Bølshavn Havn 19

20 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 20

21 04 - Gudhjem Melsted Gudhjem fiskerleje nævnes første gang i 1547, men der har været bebyggelse og antagelig landingssted for skibstrafik langt tilbage i oldtiden. Gudhjem og Melsteds lokalisering skyldes nærhed til naturhavne og fiskeri. Da fæstningen på Christiansø blev bygget i 1684, gav det liv og velstand til Gudhjem og fiskerlejet udviklede sig i 1700-tallet til at være Bornholms største. Det første havnebassin blev anlagt i I 1876 påbegyndte Østbornholmske Dampskibsselskab regelmæssig sejlads mellem København og Gudhjem. På grund af havnens vanskelige besejlingsforhold blev der i 1906 etableret en nødhavn, Nørresand. Gudhjem Havn blev igen udvidet i Gennem tiderne har både fiskeri og landbrug spillet en rolle for Gudhjems beboere, og fiskeriet har sat et afgørende præg på byen og ikke mindst silderøgningen. Gudhjem var førende på dette område og de første røgerier blev bygget i I begyndelsen af 1900-tallet havde Gudhjem 25 silderøgerier. Jernbanedriften på strækningen mellem Almindingen og Gudhjem begyndte i 1916 og ophørte i Gudhjem Station blev opført ovenfor byen og var endestation på Gudhjembanen. Kystvejen fra Gudhjem over Holkadalen og Bokul til Nordbornholm blev anlagt i 1950 erne. I slutningen af 1930 erne var den nye strandvej mellem Allinge og Svaneke en realitet, men på grund af de naturskønne forhold omkring Bokulklippen var der lokal modstand imod linjeføringen over Bokul og senere på grund af Anden Verdenskrig blev arbejdet først afsluttet i Udbygning af havnene, bedre landeveje og anlæggelse af jernbanen gav Gudhjem gode muligheder for at udnytte sin unikke beliggenhed og tiltrække en god del af det tidlige 1900-tals turister. Først foregik det ved at stuehusene blev udlejet, og familien flyttede ud i udhuset, senere blev der opført pensionater og hoteller. En del boliger i bykernen fik sommerhusstatus og mange helårsboliger blev ombygget til ferielejligheder. 19,3% af boligmassen (107 boliger) er registreret som ferieboliger, hvilket er det højeste på Bornholm. Desuden er 5,7% (38 boliger) registrerede som ubeboede helårsboliger. Den udvikling er siden forsat og er blevet et eksistensvilkår, der på godt og ondt sætter sit præg på det historiske Gudhjem. Landskabet Gudhjem ligger ved Østersøens stærkt indskårne klippekyst. Bykernen ligger på en klippeflade neden for Bokul bakke. Terrænet hæver sig op til 73 meter over kysten mod sydvest med stejle klippeskråninger op mod Bokul. Herfra er stigningen mere jævn. Fra Bokuls klippeskråning er der en storslået udsigt over Gudhjem, klippekysten og Østersøen med Christiansø i horisonten. Udsigt fra Bokul over Gudhjems tage I området omkring Gudhjem er der mange historiske interesser og fredningsbestemmelser, så som skanser, gravpladser, landskabs- og strandengsfredninger mv. Vest for Helligdomsvej ligger Gudhjem plantage med den lille sø, Gråmyr. Kulturmiljø og bybevaring Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm vurderes Gudhjem og Melsted som et fornemt kulturmiljø, men den karakterfulde historiske bebyggelse kan uden strategier for bygningsbevaring gå tabt. Det dramatiske terræn har budt på svære vilkår, når der skulle bygges, hvilket afspejles i husenes høje sokler. Enkelte store avlsgårde præger sammen med små fiskerhuse og de markante røgerier arkitekturen i Gudhjem. De røde tegltage skaber ensartethed og forener ny og gammel arkitektur. Atlasset fremhæver også Løkkegade med de fritliggende huse og det snorlige forløb over terrænet. Ifølge kulturmiljøatlasset er bebyggelsen af høj arkitektonisk kvalitet med de klart definerede 21

22 sokler, vinduespartier med dekorative friser, omhyggeligt udførte gesimser og velproportionerede bygningskroppe. Skal Løkkegades særpræg bevares, må der rådgives om farvevalg og håndværksmæssig korrekt bygningspleje. Gudhjems to havne udgør i sammenhæng med byen ligeledes et værdifuldt kulturmiljø. Havnefronten præges af en meget varieret men alligevel homogen bebyggelse og består af en blanding af boliger og turistorienterede virksomheder. Gudhjems røgerier er en markant del af bymiljøet og et unikt kulturmiljø med de bevaringsværdige bygninger. Melsted Havn er en naturhavn omkring udløbet af Melsted Å. Sporene efter Gudhjembanen er mange både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget vellykkede stationsbygninger, som er tegnet af arkitekterne Aage Rafn og Kay Fisker. Gudhjems gamle stationsbygning er meget velbevaret og er nu indrettet som museum. Gudhjem Kirke blev bygget af bornholmsk granit i 1893 som afløsning for det gamle Sct. Annæ Kapel fra omkring 1300-tallet. Øverst i Holkadalen ligger kunstgalleri Kaffeslottet, der ligner et lille palæ med sine brede trapper, balustre og løvehoveder. Bygningen er opført i 1912 og bygget af nedrivningsmaterialer fra Københavns Hovedbanegård. Udviklingen siden 1970 erne har sat sit præg på Gudhjem. Mange af byens bevaringsværdige bygninger blev ombygget til sommerforretninger, restauranter, cafeer og gallerier mv. Ikke alle ombygninger er udført med hensyntagen til bygningernes oprindelige bygningsstil. Omdannelse af helårsboliger til turisterhverv har ligeledes medført en stor mængde reklameskiltning i byen - skiltning, der er fremmed for den historiske by. Fiskerlejet Melsted fremstår i dag som usædvanlig velbevaret bindingsværksidyl med bygninger fra og 1800-tallet. Ved Melsted ligger den firlængede gård fra 1796, Melstedgård, som nu fungerer som et levende og arbejdende landbrugsmuseum. Gudhjems og Melsteds historiske bydele er omfattet af bevarende lokalplan. Den vil i planperioden ( ) blive revideret. Luftfoto af Gudhjem og Melsted set fra nord 22

23 Gudhjem-Melsted i dag Gudhjem ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen er afgrænset mod nord og øst af Østersøen og mod vest og syd af Gudhjem plantage og åbne landbrugsarealer. Bebyggelsesstrukturen i Gudhjem består af en ældre bykerne med smalle, snoede gader og tæt bygningsstruktur i 1 til 2½ etage. I den gamle bydel er bebyggelsesmønstret ret forskelligt. I området ved Åbogade, Brøddegades nederste del, Skyttevænget samt Sct. Jørgens Gade er der længehuse, store gårdanlæg og større hotelbygninger. Gudhjem Havn er stærkt præget af turismen med bl.a. parkeringspladser i første parket til havet. Ovenfor den gamle by ligger nyere parcelhusbebyggelse, børnehaven, plejecentret, hotel- og pensionatsbebyggelse mv. Gudhjem fungerer i dag som attraktiv boligby og er desuden en af Bornholms mest besøgte byer i sommerperioden. I byen findes mange udvalgsvareforretninger, der hovedsagelig henvender sig til sommerturister, samt restauranter, caféer, hoteller og pensionater. Det er gået meget tilbage for fiskeriet. I dag er der kun 2 erhvervsfiskere tilbage. Til gengæld bliver havnene flittigt brugt om sommeren af gæstesejlere. Om vinteren lukker byen ned og efterlader den lokale befolkning med øde gader, golde parkeringspladser og en mørklagt gammel bykerne. Borgerne har taget initiativ til at fremme helårserhverv i Gudhjemmed projektet Liv i Gudhjem hele året. Gamle bindingsværkshuse i Melsted Melsted fungerer som meget attraktiv boligenklave med gamle bindingsværksbygninger og snævre gader, lille fritidshavn og badestrand. I tilknytning til Melsted ligger et lille sommerhusområde. Byrum og trafik Efter Øresundsforbindelsen og hurtigfærgens tilkomst er flere og flere ankommet til byen i privatbiler. Dette har medført kaotiske trafikforhold i den gamle bydel. Alt for mange biler cirkler rundt for at lede efter en parkeringsplads og belaster de snævre gader, samtidig med at det forringer den oplevelse, som de mange gæster kommer for at få. Sommersæsonens trafikproblemer kan ikke løses i selve bykernen, uden at det går ud over bygningsstrukturen og de bevaringsværdige bygninger. Derfor etableres flere parkeringsarealer ovenfor byen, og biltrafikken skal begrænses nede i byen. Befolkning og boliger % år Gudhjem - Melsted Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik 23

24 I 2005 havde Gudhjem-Melsted 761 indbyggere. Indbyggertallet har de sidste 5 år været svagt faldende, fra 792 personer, dvs. 3,9%. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 720 personer. Sammenlignet med hele Bornholm er der forholdsvis mange ældre over 65 år i byen. Der er både færre yngre voksne og unge under 40 år og børn under 15 år. 600 I 2004 var der 409 beboede boliger/752 indbyggere, svarende til 1,8 beboere pr. beboet bolig. 409 ud af 554 boliger var helårsbeboede. Af de resterende 145 boliger er 107 boliger registreret som ferieboliger, dvs. 19,3%, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs.5,7%. 59,6 % af boligmassen er opført før 1950, 26,9% er opført siden Af de beboede boliger er 66,5% ejerboliger, og 33,5% lejeboliger Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel Gudhjem-Melsteds udviklingsmuligheder I regionkommuneplanens centerstruktur er Gudhjem-Melsted defineret som mindre handels- og serviceby (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ) Byen er center for et mindre lokalområde og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de mindre handels- og servicebyer er der desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i mindre erhvervsområder, centerområder eller i blandede bolig- og erhvervsområder. Den fremtidige erhvervsmæssige udvikling forventes indenfor turisme, privat service, handel, kunsthåndværk og små håndværksvirksomheder, som kan indpasses i bymiljøet. Der er udlagt arealer til mere pladskrævende virksomheder ved Stationsvej. Turismen vil også i fremtiden spille en stor rolle for byens udvikling. For bl.a. at udvide sæsonen forsøges turisterhvervet udviklet på baggrund af de særlige muligheder, der knytter sig til biografen Scala Gudhjem (konferencesal), Gudhjem Universitet (minikonferencer/seminar) og Gudhjem Svømmehal (velvære og sportsturisme) mv. 24 Til gavn for udviklingen af helårserhverv indrettes bl.a. Gudhjem Mølle som regionalt madkulturcenter. Havnen og havneområdet er et stor potentiale for byens udvikling. Havnens hidtidige udvikling er præget af den betydning, turismen har for Gudhjem, og det må forventes, at den tendens fortsættes. Havneområdet indeholder kun begrænsede muligheder for nye aktiviteter. Det må forventes, at havnens udvikling i høj grad vil handle om at sikre og forbedre havnen som turistattraktion og trafikforbindelse til Christiansø. Havnen er desuden omfattet af et byfornyelsesprogram for Gudhjem-Melsted. Det er vigtigt at bevare, forbedre og genskabe bymiljøet, således at det er attraktivt hele året rundt, både for helårsbeboere og sommergæster. Regionskommunen har igangsat et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i Gudhjem-Melsted, som løber til og med Projekter planlægges og udføres i dialog med borgerne og erhvervslivet og skal medvirk til at fremme bymæssig udvikling i Gudhjem samt forskønne byrum og sikre et bevaringsværdigt kulturmiljø.

25 Arealudlæg i regionkommuneplanen Gudhjem og Nørresand Havne er ifølge regionskommunens havneplan defineret som mindre erhvervshavne og udskilles planlægningsmæssigt som selvstændige områder. Boligområdet 04.B.04 udvides med 0,9 ha mod nord, og det tidligere udlagte areal til offentlige formål reduceres følgende. Boligområder O4.B.01 Gudhjemvej, O4.B.02 Grevens Dal. Områderne anvendes til helårsboligformål. Områderne består af åben-lav boligbebyggelse. Områderne er fuldt udbygget. O4.B.03 Viggo Kuresvej. Området anvendes til helårsboligformål. Området består af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Der er i alt ca. 2 ha ubebygget areal. En del af området er omfattet af lokalplan nr Boligområde i Gudhjem. En del af området er beliggende i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. O4.B.04 Melsted. Området anvendes til helårsboligformål. Området er omfattet af bevarende lokalplan nr Allinge-Gudhjem Kommune. Området skal planlægges under hensyntagen til områdets bevaringsværdi. Området består af åben-lav boligbebyggelse. Området er fuldt udbygget. Centerområder O4.C.01 Gudhjem Bymidte. Området anvendes til centerformål og helårsboligformål. Hovedparten af området er omfattet af bevarende lokalplan nr Området skal planlægges under hensyntagen til områdets bevaringsværdi. Området er omfattet af detailhandelsområde B. Der tillades ikke etablering af ferieboliger i tilknytning til helårsbeboelsen. Erhvervsområder 04.E.01 Erhvervsområdet. Området anvendes til erhvervsformål lettere industri, lager- og værkstedsvirksomheder. Området er omfattet af lokalplan nr Erhvervsområde i Gudhjem. 04.E.02 Gudhjem Havn anvendes til blandede havneformål - erhverv, fritid samt mindre service- og turistformål, der naturligt kan indpasses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området er omfattet af bevarende lokalplan nr E.03 Nørresand Havn anvendes til blandede havneformål - erhverv, fritid samt mindre service- og turistformål, der naturligt kan indpasses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området er omfattet af bevarende lokalplan nr Offentlige formål 04.D.01 - Klippebo. Området anvendes til offentlige formål, så som plejecenter og boliger samt parkeringsanlæg. Området er omfattet af lokalplan nr Offentligt område og boligområde ved Gudhjemvej og lokalplan nr. 003 Parkeringsareal ved Gudhjemvej. 04.D.02 - Gudhjem Museum. Området anvendes til offentlige formål, så som museum. 04.D.03 - Kirkegård. Området anvendes til offentlige formål - kirkegård. 04.D.04 - Det grønne område. Området anvendes til offentlige formål - parkeringsanlæg og grønt område. Området kan ikke bebygges, dog kan mindre servicebygninger i tilknytning til områdets anvendelse tillades. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Der sikres udsigt fra den gamle stationsbygning. Ferie- og fritidsformål 04.F.01 Campingplads. Området anvendes til fritidsformål campingplads. Campinghytter kan ikke opføres. Der kan ikke opføres nye bygninger inden for området ud over mindre bygninger i forbindelse med campingpladsens drift. 04.F.02 Melsted Havn anvendes som småbådsog fritidshavn. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området er omfattet af bevarende lokalplan. 04.F.03 Gudhjem Feriepark. Området anvendes til ferie- og fritidsformål/hotel, samt eksisterende dagligvareforretning. Området er omfattet af byplanvedtægt nr F.04 Gudhjem Svømmehal. Området anvendes til fritidsformål, så som svømmehal og andre idrætsfaciliteter. Sommerhusområder 04.S.01 Nørreløkke. Området anvendes sommerhusbebyggelse. Fredningsdeklaration af den er gældende for området. 25

26 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 26

27 05 - Hasle Hasle er som bysamfund opstået omkring et mindre fiskerleje for foden af en kystklint og i læ af et undersøisk rev. Hasle Herred er i historiske kilder første gang nævnt i 1149, mens byen omtales først i Byens navn har efter al sandsynlighed sammenhæng med, at man her på denne del af Bornholm fandt hassel. En frugtbar egn, hvor man både kunne bjærge sig som fisker og bonde. Hasles bybønder leverede betydelige mængder grøntsager til den store naboby Rønne. Et kort fra 1899 viser, at markerne dengang dækkede meget af det, der i dag er by. Storegades gårde lå på det tidspunkt lige ud til det åbne land. I 1920 var der 20 aktive bybønder, i 1984 var der to tilbage. Nu er der ingen. I 1618 og 1654 slog pesten flere hundrede mennesker ihjel, således at der i 1658 kun var 60 borgere i byen. Hasle var Bornholms mindste købstad og havde i 1800-tallet ikke mere handel end et stort fiskerleje. Med påbegyndelse af havnebyggeriet, forbedrede landeveje og udvinding af kul- og lerforkomster kom der i 1800-tallet gang i byvæksten. Klinkerfabrikken var omkring 1900 et stort udbygget moderne industrianlæg med ca. 130 ansatte. Havnen er anlagt i begyndelsen af 1800-tallet. I 1826 blev molerne forstærket og i årene derefter blev havnen uddybet. Havnen kunne herefter anvendes til udskibning af kul, og de muligheder, det gav for industriel udvikling, fik Hasle til at blomstre op. Omkring 1840 blev havnen udbygget for udskibning af tegl. Siden blev der foretaget mange havneforbedringer og havneudvidelser, sidst i 1988 i håbet om at der ville komme en ny opblomstring af erhverv omkring havnene, men bl.a. på grund af fiskerikrisen kom den aldrig. Hasle Kirke er fra Rådhuset og skolen blev opført i midten af 1800-tallet, og teknisk skole og toldkonteret blev opført i begyndelsen af tallet. I de senere år er den gamle købmandsgård fra 1800-tallet, Grønbechs Gård, blevet omdannet til udstillings- og kulturhus, og Tekstilseminaret (i dag e-design uddannelse) blev etableret i det gamle rådhus, hvilket har tilført byen nye værdier. Hasle var indtil kommunesammenlægningen i 2003 kommunecenter i Halse Kommune. Landskabet Hasle ligger syd for et af øens stor klippeområder og nord for det tidligere sandflugtsområde. Over ca. 1 km langs kysten syd for Hasle havn strækker der sig en lav, ca. 2 meter høj kystklint. Den gamle bebyggelse ligger dels på den gamle kystklint, dels hen over klinten på en skrå flade ned mod kysten. Naturen omkring Hasle er spændende og seværdig med skov og kyst. Syd for Hasle i Hasle Lystskov ligger Rubinsøen og her findes fortidsminder, og syd for røgerierne findes rester af 3 skanser. Kulturmiljø og bybevaring Hasle er en gammel, velbevaret by, der på sin egen stille måde har fulgt med udviklingen og samtidig formået at bevare sit oprindelige bymiljø. I overskuelig form får man her et studie i 150 års byggeskik og arkitektur - fra bindingsværk til funkis. Karakteristisk for Hasle by er de 9 bondegårde, beliggende i den gamle bydel. Kulturmiljøatlas for Bornholm anbefaler, at der sættes ind med rådgivning om bygningspleje, hvis de store gårde skal reddes for eftertiden. Den historiske bydel er omfattet af en bevarende lokalplan. Planen vil blive revideret i planperioden ( ).Syd for Halse og vest for Hasle Fælled ligger de fredede røgerier fra slutningen af 1800-tallet. De anvendes nu som museum, udstillingslokaler og røgeri med servering. 27