Referat af diskussionsmøder i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af diskussionsmøder i Danmark"

Transkript

1 Referat af diskussionsmøder i Danmark WP 3 - Citizenship, flexibility and diversity in work-care relations Thomas P. Boje and Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering Formålet med projektet har været at skabe en national debat om behovet for en større fleksibilitet i familie arbejdslivspolitikken samt skabe rammerne for at mænd og kvinder på lige vilkår kan deltage i lønarbejde og omsorgsaktiviteterne i hjemmet. Arrangementer organiseret af det danske team Der blev afholdt følgende arrangementer i københavn og roskilde DK Roskilde Quality of Life and the Condition of Social Participation DK Copenhagen The gendered Conditions for Social participation and DK Roskilde The impact of Flexibility and diversity on work-life balance DK Roskilde Citizenship and diversity in work-care relations DK Copenhagen Policy Briefing on Work-Care DK Copenhagen Consequences of cutbacks in welfare provision on day care DK Copenhagen The Neoliberal Europe DK Roskilde Imbalance? Work-Care relations and Migrant Care-Work DK Roskilde Conference on Citizenship, Flexibility and Divesity in Work-Care Relations Den overordnede strategi for det danske team har været opdelt i tre trin. Første trin har været at arrangere seminarer og små konferencer med praktikere inden for området samt med studerende og universitetsfolk. Forskningsresultaterne er blevet diskuteret i relation til den igangværende debat om hvordan man skaber en bedre sammenhæng mellem familieforpligtigelser og arbejde. Som andet trin har vi kontaktet politiske beslutningstagere, politikere, ngo'er og faglige organisationer. Her diskuterede vi i små grupper specifikke forskningsresultater samt konkrete politikanbefalinger. Diskussionerne var baseret på en tovejskommunikation, hvor praktikerne forholdt sig aktivt til de resultater vi præsenterede. På møderne med politikere, praktikere og frivillige organisationer holdt vi både mundtlige oplæg og delte skriftligt materiale ud. Derudover blev forskningsresultater omarbejdet til et mere let tilgængeligt diskussionsmateriale, som er blevet lagt ud på workcare-synergie projektets hjemmeside: Det tredje trin fortsatte ind i året Et af målene var at omdanne forskningsresultater til publicerbart materiale, der rettede sig mod praktikere og offentligheden. En anden var at nå større målgrupper ved at knytte an til netværk og kommunikere gennem medierne. To arrangementer var rettet mod en bredere offentlighed. Det første arrangement blev afholdt i samarbejde med organisationen DEO. Arrangementet fandt sted i København kl 17:00.

2 Derudover arrangerede vi en international konference om (u)balancen mellem familie og arbejde i samarbejde med kollegaer fra både universitetsverdenen og repræsentanter fra kreative kunstneriske netværk. Konferencen fandt sted på Roskilde Universitet. Konferencen var opdelt i to dele. Den første del henvendte sig til et bredere publikum af studerende, praktikere og universitetsansatte mens den anden del primært henvendte sig til forskere på området. Pointerne fra konferencen og de efterfølgende diskussioner blev indarbejdet i de efterfølgende materialer. Internet Links: Generel information om projektets indhold kan downloades fra WORKCARESYNERGIES projektets hjemmeside (www.workcaresynergies.eu). Detaljerede oplysninger om arrangementer på Roskilde Universitet, kan findes på DK- UNIRUC s hjemmeside: Deltagere: Deltagerne i de afholdte seminarer, workshops og konferencer var politikere, rådgivere, fagforeninger og lokale ngo'er. Indholdet af begivenhederne: Lokale arrangementer De første fire workcaresynergy arrangementer var rettet både mod praktikere indenfor for socialpolitik og ligestilling samt forskere og studerende. Forskningsresultater blev formidlet og diskuteret i relation til den igangværende debat om balancen mellem familie og arbejde. Diskussionerne omhandlede, hvordan man kan optimere betingelser for et aktivt medborgerskab og social deltagelse. Derudover drejede diskussionerne sig om forholdet mellem indvandring og omsorg. Formålet med arrangementerne var primært at drøfte og udveksle synspunkter om emner, der var relateret til CINEFOGO Network of Excellence, som var aktivt i perioden 2005 til 2009 Quality of Life and the Condition of Social Participation, Monday 8 th, March 2010, Roskilde University, Lecture The Gendered Conditions for Social Participation and Types of Policies Promoting a Gender-balanced Citizenship, Friday 12 th, March 2010, University of Copenhagen The Impact of Flexibility and Diversity on Work-life Balance. Two lectures by Loïc Wacquant: o o Reconsidering Urban Citizenship in Advance Society, Thursday 3 rd, June 2010, Roskilde University Why Prisons Grow with Neoliberalism Thursday 3 rd, June 2010, Copenhagen University, CSS, Øster Farimagsgade 5, Building

3 De to arrangementer d. 3. juni 2010 med Loïc Wacquant, professor i sociologi, var organiseret i samarbejde med Socialpolitisk Forening, som er en dansk NGO. Invitationer blev sendt ud til social-netværk og NGO'er og praktikere på området var blandt publikum. Two day seminar: Citizenship and diversity in work-care relations: Migration, Care and Citizenship, Roskilde University on the 7th-8 th, June Policy briefings De næste to begivenheder blev rettet mod politiske beslutningstagere og fagforeninger. D. 30. november 2010 afholdt vi et arrangement om balancen mellem familie og arbejde i Folketinget i København. Socialistisk Folkeparti (SF) havde vist interesse i et sådan arrangement. Titlen på lektor Anders Ejrnæs oplæg var " Den Danske Model familiepolitik under pres" Titlen på præsentationen af lektor Rasmus Willig var "En ny (forskningsbaseret) børne / familiepolitik?". Målgruppen var centrale politiske beslutningstagere: Medlemmer af folketinget, rådgivere og kommunikationsmedarbejdere i Socialistisk Folkeparti (SF). D. 13. december 2010 afholdt vi et arrangement i samarbejde med fagforeningen BUPL i København. Emnet for denne policy briefing var: "Hvad er konsekvenserne ved at lave besparelser på daginstitutionsområdet?". Konferencen Imbalance? Work-Care relations and Migrant Care-Work", Konferencen blev afholdt d.12 april Konferencen var delt op i to forskellige dele: En offentlig forelæsning med deltagelse af sociologen Arlie Hochschild, professor ved Berkely University, og den danske sceneinstruktør og kommentator Ditte Maria Bjerg. Denne del var rettet mod den brede offentlighed. Den anden del var primært rettet mod politiske beslutningstagere og den akademiske verden samt studerende. Den bestod af en række oplæg fra seks skandinaviske forskere, der præsenterede deres forskningsresultater vedrørende ubalancen mellem familie og arbejde. Arrangementet blev planlagt og afholdt i samarbejde med Center for Køn, Magt og Mangfoldighed og Dansk Sociologforening. Disse to institutioner har også været involveret i tidligere arrangementer. "Det neoliberale Europa" var et offentligt arrangement med præsentationer og debat. Arrangementet fandt sted d. 5. april 2011 i Kulturstaldenes Forsamlingshus, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13C, København City. Omkring 80 personer deltog i mødet. De primære deltagere var interesserede borgere, studerende og medlemmer af ngo'er. Der var præsentationer af lektor Rasmus Willig og Anders Ejrnæs fra Roskilde Universitet, Danmark. De præsenterede deres nyeste forskningsresultater om, hvordan familie og arbejde i Europa kan forstås i lyset af neoliberalismen. De spørgsmål der blev diskuteret var: Er den danske velfærdsmodel under pres? Hvilken betydning har EU på dansk familie - og beskæftigelsespolitik? Hvad er "neoliberalisme"? og endelig "Hvilken betydning vil neoliberale politikker have på de traditionelle sociale institutioner? Debatten var arrangeret af den danske organisation Demokrati i Europa (DEO). Se mere på Et referat fra dette arrangement kan læses på DEO s hjemmeside (på dansk). Arrangementet blev annonceret via akademisk forskningsnetværk. Arrangementet blev også

4 annonceret af DEO i to danske dagblade, Information og Kristeligt Dagblad og i den ugentlige avis Weekendavisen. De tre aviser har forskellige læserskarer, og annoncen nåede ud til et mangfoldigt publikum. Særlige diskussionstemaer I de lokale arrangementer blev det diskuteret, hvilke konsekvenser forskellige familiepolitikker har for mødres beskæftigelse og for fædres involvering i omsorgsarbejdet. Den danske model for familiepolitik er i en europæisk kontekst karakteriseret som en universel familiepolitisk model, som kombinerer børnepasning af høj kvalitet og godt betalt forældreorlov og barselsorlov. Spørgsmålet er imidlertid, om den danske model er under pres. Der synes at være tendenser til, at den danske arbejdsmarkeds- og familiepolitiske model er under forandring på grund af kortere dagpengeperiode, længere arbejdstid for både kvinder og mænd samt nedskæringer i personalet i offentlige daginstitutioner. Ved de forskellige arrangementer har vi diskuteret konsekvenserne af disse ændringer. Under de forskellige møder og workshops arrangeret af det danske team, præsenterede vi udvalgte forskningsresultater fra følgende EU-rammeprogram projekter: (1) WORKCARE ( ), a project on the social quality and changing relationships between work, care and welfare in Europe. (2) HWF ( ), a project on households, work and flexibility. (3) CINEFOGO ( ), a project on civil society and new forms of Governance in Europe. (4) RECWOWE ( ), a project on reconciling work and welfare in Europe. Ud over at præsentere resultater fra den europæiske forskning blev en række emner med politisk relevans diskuteret: Hvad er konsekvensen af nedskæringer på børnepasningsområdet? Er der en nordisk familiepolitik model? Hvad er ligheder og forskelle i europæiske familiepolitikker? Hvad er konsekvenserne af at øremærke en del af forældreorloven til faderen? Er fleksibelt arbejde med til at skabe mere balance mellem arbejde og privatliv? Er privatiserede omsorgsydelser en løsning? Hvordan kan vi øge arbejdsudbuddet uden at øge spændingen mellem arbejde og familie?

5 Resuméer af diskussioner Vi vil nu resumere de væsentlige diskussioner der har været med politiske beslutningstagere og fagforeninger. Det centrale tema i diskussionerne var, hvordan nedskæringer på børnepasningsområdet har påvirket balancen mellem arbejdsliv og familieliv for udearbejdende forældre, og hvorvidt nedskæringerne truer den danske familiepolitiske model med en universel ret til børnepasning. I vores diskussioner med politikere, fagforeninger og ngo er har der været en udbredt bekymring for, at den danske velfærdsmodel er truet. Konsekvenserne af to centrale tendenser er blevet diskuteret: Der er et voksende politisk krav om en stigning i udbuddet af arbejdskraft, enten ved en forøgelse af den ugentlige arbejdstid eller gennem reformer af efterløn og pension - begge krav skal ses som et svar på de udfordringer, velfærdsstaten står over for som følge af en aldrende befolkning og risikoen for arbejdskraftmangel i fremtiden. Kommunerne har været tvunget til at foretage alvorlige budgetnedskæringer på forskellige typer af ydelser til børn og andre omsorgskrævende borgere som følge af finanskrisen og underskuddet på de offentlige budgetter. Ovennævnte tendenser i det danske samfund vil udfordre den danske velfærds- og familiepolitik i flere henseender. En stigning i den ugentlige arbejdstid eller en udskydelse af pensionsalderen vil lægge mere pres på arbejdende forældre. Konsekvensen af en øget arbejdstid vil være større ubalance mellem familie og arbejdsliv samt øge efterspørgslen efter længere åbningstider i daginstitutionerne. Konsekvenserne af udskydelse af pensionsalderen kan blive, at bedsteforældre vil have mindre tid til at passe børn, hvilket igen vil skabe mere konflikt mellem familie og arbejde i småbørnsfamilier. Nedskæringerne på børneområdet vil betyde, at kvaliteten i pasningsordninger forringes i form af mindre personale og kortere åbningstider. Dette vil igen gøre det sværere for familier at skabe balance mellem familie og arbejdsliv. Nedskæringer på børnepasning vil også forringe pædagogernes arbejdsvilkår og mindske den tid, de kan tilbringe sammen med børnene. Dette vil ydermere få negative konsekvenser for ligestilling mellem kønnene. Da omsorgsforpligtigelsen i hjemmet stadig primært påhviler kvinderne i familien, vil nedskæringer på daginstitutioner primært øge omsorgsbyrden blandt kvinder. Derudover vil nedskæringer også påvirke professionelle omsorgsarbejderes status i samfundet negativt - hvilket også primært vil berøre kvinder. På den måde bliver kvinder dobbelt ramt af den finansielle krise - både i forhold til arbejdsbelastningen i familien og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet.

6 Samfundsudviklingen har også negative konsekvenser for børnene. I familien vil børnene opleve stressede forældre, der kæmper med stigende krav fra arbejdsmarkedet, mens børnene i daginstitutionerne vil blive konfronteret med stressede pædagoger og medhjælpere på grund af forringede arbejdsvilkår og mindre tid til børnene. Især for de mest udsatte børn vil en faldende kvalitet i pasningsordninger få alvorlige negative konsekvenser for deres fremtidige livsmuligheder. En anden afgørende diskussion i den danske debat er, hvordan man kan skabe rammerne for, at mænd tager et større ansvar for omsorgsforpligtigelserne i hjemmet. På trods af at Danmark har en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt kvinder, er det stadig kvinden, der har hovedansvaret for omsorgen for de mindste børn. Europæisk forskning viser tydeligt, at den generelle familiepolitik har stor indflydelse på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Derimod ændrer familiepolitik, såsom orlov og offentlig børnepasning, ikke radikalt ved fædres engagement i både det lønnede arbejde og omsorgen for børnene, medmindre der er en specifik lovgivning, der tilskynder fædrene til at tage et større ansvar for de hjemlige forpligtigelser. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har en periode af den samlede forældreorlov reserveret til faren. Tal for fædres andel af den samlede forældreorlov viser tydeligt, atlovgivningen på orlovsområdet har stor betydning for, hvor stor en andel af den samlede orlov fædrene tager. I både Sverige og Island, hvor der er særlige fædrekvoter, således at en del af forældreorloven kun kan tages af fædrene, er fædrenes andel af den samlede orlov meget større end i Danmark Væsentlige pointer fra policy briefing med BUBL Pædagogerne oplever en øget mængde af administrative og styringsmæssige krav, der opleves som værende i strid med deres faglighed. Et eksempel på dette er, at der er pædagoger, som med ønsket om at bevare og udvikle deres faglighed søger væk fra det offentlige for at få muligheden herfor. Skærer man ned på børneområdet og strammer arbejdslivet, fx ved længere arbejdstid eller mindre fleksibilitet, så oplever forældrene et øget pres. I sidste ende oplever børnene et dobbelt stress-pres (stressede pædagoger og stresset familie). Her er nogle af de konklusioner som kom ud af dialogen med de pædagogiske fagforeninger: Det pædagogiske arbejde kan ses som et vigtigt led i skabelsen af tillid og velfærd i 'den danske model'. Kvalificerede pædagoger har betydning tidligt i livet i forhold til barnets tarv, men institutionerne spiller også en rolle i det store velfærdssamfunds-mæssige perspektiv. Børnepasningen kan ikke isoleres. Når man ændrer eller regulerer på børnepasningsområdet, ændrer man på hele den danske model. Konsekvenserne rækker langt ind i hele samfundsopbygningen. Især for kvinderne. Flere typer af pres kan tænkes at blive intensiveret i kølvandet på nye styringstiltag og nedskæringer: Når familiepolitikken presses i forbindelse med f. eks. begrænsning i

7 åbningstider, øget egenbetaling og nedskæringer, går det ofte ud over fleksibiliteten. Institutionerne risikerer at bliver mere statiske og regelfikserede. Forældrenes situation er bundet op på arbejdsmarkedet generelt. Ved at sammenligne med andre familiepolitiske modeller end den danske model kan man se, at mindre fleksibilitet i forhold til pasningsmuligheder har forskellig indvirkning i et kønsperspektiv. Ofte betyder det, at kvinderne vender sig indad mod hjemmet, hvor de lægger mere tid, hvilket kan påvirke deres arbejdsliv. For mændene rettes aktiviteten ud af mod arbejdsmarkedet. Hvis der kommer højere egenbetaling, er det typisk, at mændene arbejder mere, hvilket også giver mening i et økonomisk henseende, da de statistisk set tjener mest. Temaer for fremtidige undersøgelser: Ved en stigende tendens til økonomisk og faglig 'udsultning' kan man indgå et samarbejde med brugerne (forældrene). Spørgsmål til fremtidens børnepasning kan derfor lyde: Hvilke fordele kan man få ud af dette samarbejde? Hvad kan brugernes øget involvering på pasningsområdet betyde for fagligheden og deltagelsen? Hvad er muligheden for at brugerne kan bidrage konstruktivt til organiseringen af børnepasningen? Er det en ønskværdig strategi? Hvad gør det for velfærden, hvis man bevæger sig fra universelle løsninger til de aktives demokrati? Væsentlige konklusioner fra konferencen: Imbalance? Work-Care relations and Migrant Care-Work Familiepolitik skal både give en ret til at modtage omsorg og tid til at give omsorg: - Øge kvinders autonomi og valgmuligheder - Give kvinder flere muligheder for at skifte mellem arbejde og omsorg med færre negative karrierekonsekvenser. Kvinders dobbelte byrde i forhold til både det lønnede arbejde og ulønnede arbejde i hjemmet er mest udbredt i syd- og østeuropæiske lande. Risikoen for at kvinder ufrivilligt tvinges til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet er større i syd- og østeuropæiske lande. Generelle familiepolitiske foranstaltninger ændrer ikke fædres involvering i omsorgsarbejdet i hjemmet, medmindre der er lovgivning, der direkte understøtter fædres engagement. Brug af aupair er ikke en løsning på det stigende behov for pleje og omsorg. Hovedpunkter diskuteret ved de offentlige arrangementer Paradokset, som karakteriserer den måde, hvorpå EU håndterer den nuværende krise: et sammenstød mellem velfærd og nedskæringer.

8 På den ene side fokuserer den europæiske beskæftigelsespolitik på at investere i børnepasning og uddannelse med henblik på at øge produktiviteten og udbuddet af arbejdskraft. Denne strategi fremhæver den danske velfærdsmodel som en rollemodel med fokus på at skabe social samhørighed ved at få alle til at bidrage. På den anden side betyder nedskæringer på børnepasningsområdet, at kvinder får sværere ved at balancere mellem arbejde og familie, hvilket vil reducere udbuddet af arbejdskraft. Det er det muligt for EU landene at tage ved lære af de danske erfaringer, der forskningsmæssigt viser gode resultater i forhold til at bidrage til en bedre balance mellem arbejde og privatliv: mindske kvinders karriereafbræk og det generelle arbejdsudbud, da kvinder ikke tvinges til at gå på deltid. Politiske anbefalinger baseret på diskussionen i Danmark Arbejdsmarkedet Bedre mulighed for at regulere arbejdstiden i løbet af et livsforløb - fx muligheden for at skifte mellem deltidsarbejde og fuldtidsarbejde i perioder med store omsorgsforpligtigelser Tilskyndelse gennem økonomiske incitamenter til at indføre familievenlige politikker i private mandsdominerede virksomheder Orlovspolitik Mere fleksibel forældreorlov, deltidsorlov, muligheder for at udskyde orlov, indtil børnene har nået en alder af 8 år (mulighed for fx at tage orlov, når børnene skifter fra vuggestue til børnehave, skole osv.) En længere periode af orloven forbeholdt fædre Børnepasning Udvidelse af åbningstider og afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage. Bedre normeringer i daginstitutioner, især når der er en høj andel af udsatte børn og etniske minoritetsbørn Tættere samarbejde mellem pædagoger, forældre og andre familiemedlemmer i forhold til at organisere børenpasning

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Introduktion. WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde

Introduktion. WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde WORKCARESYNERGIES Medborgerskab, fleksibilitet og mangfoldighed i forholdet mellem familie og arbejde Dette EU-finansierede projekt har til formål at formidle forskningsresultater fra tidligere EU-rammeprogrammets

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv

Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv Diskussionsmateriale WorkCareSynergies (WCS) Roskilde University Fleksibilitet i familie- og arbejdsliv Roskilde University, Denmark Funding 1 Diskussionsmateriale WorkCareSynergies (WCS) Roskilde University

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere

Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution. FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen

Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution. FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen Problemet Vi har skabt en livsform, der balancerer med børns velfærd

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2015/2097(INI) 11.12.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas

Læs mere

Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger

Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger 10.5.2007 Notat 13710 Siko/lijn Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger I går offentliggjorde Familie- og Arbejdslivskommissionen en række anbefalinger, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem

Læs mere

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik...

Læs mere

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Sociologisk Institut, Københavns

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

ZA4883. Flash Eurobarometer 247 (Family life and the needs of an ageing population) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4883. Flash Eurobarometer 247 (Family life and the needs of an ageing population) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4883 Flash Eurobarometer 247 (Family life and the needs of an ageing population) Country Specific Questionnaire Denmark 2008 EUROBAROMETER ON FAMILIES, AND ADAPTING TO THE NEEDS OF AN AGEING POPULATION

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Familiepolitiske overvejelser er i dag en naturlig del af den faglige politik. Af HK's medlemmer er 41% mellem 20 og 35 år. Børnefamilierne tæller derfor stærkt,

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN ANETTE BORCHORST INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/2049(INI) 6.5.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om enlige mødres situation 2011/2049(INI). Udvalget om Kvinders Rettigheder og

Læs mere

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version)

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Copenhagen, Februar 2006 Statistics Denmark, Labour Force Survey TMN Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Regarding

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

FORSA-Information. Foreningen FORSA Foreningsåret Udgave: 3 FORSA 2016

FORSA-Information. Foreningen FORSA Foreningsåret Udgave: 3 FORSA 2016 FORSA-Information Foreningen FORSA Foreningsåret 2015-2016 Udgave: 3 FORSA 2016 Bestyrelsen i FORSA ser frem til et spændende efterår med mange gode FORSA-aktiviteter. Vi holder bestyrelsesmøde den 12.

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

SKÆVE ARBEJDSTIDER Holdningsundersøgelse blandt HK s medlemmer

SKÆVE ARBEJDSTIDER Holdningsundersøgelse blandt HK s medlemmer Forfatter KBG Dato 19022015 SKÆVE ARBEJDSTIDER Holdningsundersøgelse blandt s medlemmer SAMMENFATNING I forbindelse med folketingsvalget har i samarbejde med Epinion lavet en undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel

Den nordiske velfærdsmodel Den nordiske velfærdsmodel Danmark 2012 - Ulrik Petersen 1 Den nordiske velfærdsmodel er skattefinansieret er universel for alle i Danmark siden 2007 i sin helhed kommunal, bortset fra sygehusene 2 Velfærdsmodellen

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF Fremtidens bedste ledelsespraksis Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater Helle Rosdahl Lund. CBAF Baggrund. CBAF har sat fokus på fremtidens arbejdsplads og fremtidens bedste ledelsespraksis

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Open Space workshop, Årsmøde 2011

Open Space workshop, Årsmøde 2011 Open Space workshop, Årsmøde 2011 Gruppe nr. 1 Spørgsmål 1 Hvor skal vi hen? Stærk faglig profil Blande os i debatten Ikke os og dem, men vi Øget egen kraft Deltag i lokalområdet Den gode historie Spørgsmål

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere