Uddannelsesplanen Hvad handler den om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?"

Transkript

1 Uddannelsesplanen Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse. Dette lille sammendrag fortæller, hvordan planen har virket, samt hvad der skal til, for at styrke uddannelse endnu mere i fremtiden. Af lektor Merete Watt Boolsen, Den fulde evaluering af Uddannelsesplanen kan fås i pdf ved henvendelse til: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

2 Hvorfor uddanne sig? Fordi uddannelse er afgørende i den globaliserede verden. Uddannelse er et middel til social forandring, højere levestandard og forbedret sundhed. Konkret medfører uddannelse blandt andet: udvikling af organisationer, inddragelse og udvikling af isolerede dele af landet, styrkelse af familiernes muligheder og sociale mobilitet, styrkelse af den studerendes selvværd, respekt og kulturelle identitet, forandring af den nuværende uddannelsessituation, forandring af den nuværende lærer- og vejlederrolle. I 2005 havde 1/3 af arbejdsstyrken en kompetencegivende uddannelse. I 2020 skal 2/3 af arbejdsstyrken have en kompetencegivende uddannelse. 70% 60% Med uddannelse Dette er målet i Landstingets Uddannelsesplan fra Den målgruppe, der fokuseres på, er folkeskolens afgangselever. De må ikke falde ud af uddannelsessystemet, når de er færdige med folkeskolen. Derfor gælder Uddannelsesplanen både gymnasiale uddannelser (gymnasium, HHX og HTX), erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Uddannelsesplanen virker I 2008 er man allerede kommet et godt stykke hen imod målet: Flere uddanner sig, og de får en bedre uddannelse. 50% 40% 30% 20% 10% Med uddannelse Men der er stadig stort frafald på uddannelserne. 0% Søjlediagram 1

3 Erhvervsuddannelser Inden for erhvervsuddannelserne kan der i perioden peges på følgende: antallet af studerende er steget med 31 % antallet af lærlinge er steget med 20 % antallet af færdiguddannede er steget med 25 % antallet af studerende, der forlader uddannelserne uden at gøre dem færdige, er faldet 3 % Antal Studerende Lærlinge Færdiguddannede Frafald Søjlediagram 2 Gymnasiale uddannelser Inden for gymnasieområdet kan der i perioden peges på følgende: antallet af studerende er steget med 17 % antallet af færdiguddannede er steget med 37 % antallet af studerende, der forlader uddannelserne uden at gøre dem færdige, er steget 34 % Antal Studerende Færdiguddannede Frafald Søjlediagram 3 2

4 Videregående uddannelser Inden for de videregående uddannelser kan der i perioden peges på følgende: antallet af studerende er steget med 19 % antallet af færdiguddannede er steget med 6 % antallet af studerende, der forlader uddannelserne uden at gøre dem færdige, er steget 9 % Det store frafald på uddannelserne Det er relativt billigere at få de studerende, der er i gang med en uddannelse, til at gennemføre deres uddannelse, end at få nye studerende ind i en uddannelse og derefter til at gennemføre den. Derfor er det oplagt at fokusere på de studerende, der falder fra uddannelsen, finde årsagerne til at de falder fra, og derefter sætte ind med kvalificeret hjælp og støtte. Antal Studerende Færdiguddannede Frafald Søjlediagram 4 I det følgende handler det om nogle af de problemer, der kan få den studerende til at falde fra uddannelsen. 3

5 Fra hjem til uddannelsessted: For den studerende er der mange spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med at starte på en uddannelse. Hvordan finder jeg en bolig? Hvordan får jeg pengene til at slå til? Hvordan klarer jeg hjemve? Hvordan bliver jeg bedre til at forstå undervisningen? Hvordan er det at flytte hjemmefra? Hvordan studerer jeg? Hvordan bruger jeg bøgerne og teknologien? Hvilke krav kan jeg stille til mit studie, til lærerne og til vejledningen? Hvem kan fortælle mig mere om mit studie? Hjem Uddannelsessted 4 Figur 1

6 Hvorfor falder de studerende fra? Mange af den studerendes spørgsmål viser, at han eller hun er usikker omkring studiesituationen. I det følgende ser vi på de mange spørgsmål, som den studerende kan have ved studiestart. Spørgsmålene følges op af forslag til ændringer. Hvordan er det at flytte hjemmefra? De studerende peger selv på, at det er svært at flytte hjemmefra, væk fra familien, hvilket tit er nødvendigt, når de skal starte på en uddannelse. Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne fortæller tydeligt, at de bruger meget tid i forbindelse med at de studerendes flytter hjemmefra og skal til at klare sig selv. Denne overgang er ofte årsag til, at de studerende falder fra uddannelsen. Da uddannelserne foregår i bestemte byer, skal mange flytte hjemmefra, når de starter på en uddannelse. Dette gælder for både de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Jeg taler meget med de unge om hjemvé, ensomhed, manglende sociale kompetencer og manglende netværk. Vi har brug for flere uddannede vejledere. (vejleder) Det er svært at finde ud af, hvem man skal tale med om sine problemer. (studerende) Forslag: Vejlederne skal klædes på til at hjælpe de studerende med de problemer, der måtte opstå, når de studerende flytter hjemmefra. Hvordan klarer jeg hjemve? I forbindelse med at flytte hjemmefra, oplever mange af de studerende, at de får hjemve. Deres hjemve gør, at det er svært for dem at koncentrere sig om uddannelsen og levere en god indsats. Vejlederne ser også hjemve som et stort problem for de studerende. Forslag: Vejlederne skal kunne tale med de studerende om deres hjemve, og give dem redskaber til at bearbejde dem. Hvis vejlederne er grønlændere, og selv har gennemført en uddannelse, vil de være gode rollemodeller for de studerende. Jeg ringer til min mor og græder, fordi jeg savner min familie, men så siger hun, at jeg skal blive her - og så taler jeg med mine venner (studerende) Jeg er allerede skoletræt, fordi jeg får hjemve. (studerende) 5

7 Hvordan finder jeg en bolig? Der er behov for mange boliger til studerende nær uddannelsesinstitutionerne. Hvis det ikke lykkes at finde en bolig, er det svært at læse. Basis for en uddannelse (hjemmet) skal være i orden. (vejleder) Forslag: Der skal være tilstrækkeligt med boliger. Hvordan får jeg pengene til at slå til? Det kan være svært at økonomisere, når man aldrig har prøvet det før. Både studerende og vejledere nævner det som et stort problem. I enkelte tilfælde er der ingen penge til mad sidst på måneden. Nogle studerende ikke har råd til at starte dagen med morgenmad. (vejleder) Forslag: Vejledningen skal omfatte budgetlægning. Hvordan bliver jeg bedre til at forstå undervisningen? Undervisningen og bøgerne er på dansk, og det er ikke modersmålet. Forslag: Prioritering af 2-sprogede lærere, der kan forstå, hvad eleverne ikke kan forstå og kan formidle det. Jeg er allerede skoletræt, fordi uddannelsen foregår på dansk og det er jeg ikke god til. (studerende) Mange elever vil helst snakke og forstå grønlandsk. (vejleder) 6

8 Hvordan studerer jeg? At studere kræver mange kompetencer faglige og personlige. Naturligvis skal man være interesseret i sit fag og gøre sig umage, men ifølge uddannelsesinstitutionerne har de studerende relativt få problemer på den front. Problemerne har en anden karakter i studievalget har de studerende typisk ingen forbilleder i forældregenerationen. Og de har navnlig få eller ingen erfaringer med gruppearbejde. Forslag: de studerende skal lære at være studerende; nogle kompetencer (gruppearbejde og lignende) skal erhverves i undervisningen, mens andre kompetencer kan erhverves i vejledningen. Det er meget vigtigt, at man kan arbejde sammen med andre, når man starter på en uddannelse. (vejleder) Hvem kan fortælle mig mere om mit studie? Analyserne peger på, at lærerne bruger deres arbejdstid på opgaver, de ikke er ansat til og ikke magter. Det er eksempelvis, når de studerende har store personlige og/eller psykiske problemer eller problemer med økonomi, bolig, hjemve og så videre. Når lærerne bruges til (og lader sig bruge til) samtaler om sociale forhold, sker der en uhensigtsmæssig sammenblanding af forskellige sfærer. Det hører med i sammenhængen, at der er mangel på lærere i hele uddannelsessystemet. Forslag: Lærerne skal være lærere, således at der er en klar adskillelse mellem roller og funktioner. Lærerne skal stille tydelige krav til de studerende om faglighed. Læreruddannelsen skal prioriteres, og der skal uddannes flere lærere, således at den store lærermangel reduceres. 7

9 Hvilke krav kan jeg stille til mit studie, til lærerne og til vejledningen? Analyserne viser, at de studerende ikke er opmærksomme på, hvad deres rettigheder og pligter er - som studerende. Rettighederne handler om, at de skal have adgang til eksempelvis bøger og maskiner samt muligheden for at øve sig i demokrati. Forpligtelserne omfatter respekt for undervisningen samt indordning under de pågældende faglige krav: at læse, forberede sig, aflevere opgaver, deltage fagligt og kritisk i undervisningen med videre. Internationale undersøgelser viser, at nogle familier forventer mere af deres børn end andre familier gør, og dermed opmuntrer dem mere til at læse lektier, passe skolen og så videre. Det medfører, at barnet arbejder mere med lektierne og får en bedre skolegang. På samme måde ser vi, at nogle lærere forventer mere af børnene end andre lærere gør og det sætter ligeledes spor hos børnene; de gør sig mere umage, de får en bedre oplevelse af, hvad uddannelse er og hvad det kan. Forslag: Både vejledere og lærere deltager i dannelsesprocessen omkring at blive studerende. Det indebærer, at de stiller (større) krav både til de studerende og til sig selv. Hvordan bruger jeg bøgerne og teknologien? Den teknologiske udvikling foregår i rivende tempo. Og mange benytter sig naturligt nok af den, fordi afstandene er store. Vi ser eksempelvis eksamen med webcam, studievejledning via nettet og uddannelser med udnyttelse af internettets utallige opslag. En ting er at tingene kan gøres noget andet er at kende, forstå og kunne anvende de mange muligheder. Forslag: Forskellen mellem det teknologisk mulige og uddannelse i at lære at bruge den nye teknologi skal mindskes. Uddannelsesstederne skal give de studerende mulighed for at bruge tidssvarende maskiner, og de skal også sørge for, at de bliver undervist i at bruge dem. 8

10 Fra uddannelsessted til praktiksted: For den studerende er der mange spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med at starte på et praktikophold. Hvordan finder jeg en bolig? Hvordan får jeg pengene til at slå til? Hvordan er det at flytte hjemmefra? Hvordan klarer jeg hjemve? Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver på praktikstedet? Uddannelsessted Praktik 9 Figur 2

11 De studerende på vej til et praktikophold (figur 2) kan opleve en del af de samme problemer og have en del af de samme spørgsmål som studerende på vej mod en uddannelse (figur 1). Der kan være problemer med at flytte hjemmefra, problemer med hjemve, med at have svært ved at finde en (egnet) bolig, og med at få økonomien til at slå til. Det er overgangen i uddannelsesforløbet, der så at sige sætter dem på gyngende grund ; overgangen gør, at de igen skal til at etablere et netværk og en hverdag et nyt sted. På siderne 5 og 6 svares på spørgsmålene om at flytte hjemmefra, hjemve, bolig og økonomi. Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver på praktikstedet? De studerende er ofte usikre på reglerne, når de starter på praktik. Forskellige faktorer kan gøre, at de har svært ved at læse det nye sted: nogle får ikke en ordentlig indføring af arbejdsgiveren, de oplever, at de ikke bliver hørt, der er mangel på respekt, og enkelte oplever, at de bliver snydt med lønnen. Nogle gange er sproget udelukkende dansk. Forslag: Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne kan lette overgangene, specielt i samarbejde med arbejdsgiverne. Det vil sige, at vejlederne skal kende til praktikstedet og kravene for at hindre, at de studerende falder fra, når de kommer i praktik. Der er behov for en mentorordning af kulturelle årsager, som sikrer at de sociale normer på en arbejdsplads og i praktikken bliver lært. (arbejdsgiver) Nu har jeg lært at fotokopiere og journalisere - men alt det andet mangler. (studerende i praktik) 10

12 Fra uddannelsessted til arbejde: For den studerende er der mange spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med at starte på et arbejde. Hvordan finder jeg en bolig? Hvordan får jeg pengene til at slå til? Hvordan klarer jeg hjemve? Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver? Hvordan er det at flytte hjemmefra? Uddannelsessted Arbejde 11 Figur 3

13 De studerende på vej til et arbejde (figur 3) kan opleve en del af de samme problemer og have en del af de samme spørgsmål som studerende på vej mod en uddannelse (figur 1). Der kan være problemer med at flytte hjemmefra, problemer med hjemve, med at have svært ved at finde en (egnet) bolig, og med at få økonomien til at slå til. Det er overgangen i uddannelsesforløbet, der så at sige sætter dem på gyngende grund ; overgangen gør, at de igen skal til at etablere et netværk og en hverdag et nyt sted. På siderne 5 og 6 svares på spørgsmålene om at flytte hjemmefra, hjemve, bolig og økonomi. Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver? De studerende er ofte usikre på reglerne, når de starter på en arbejdsplads. Forskellige faktorer kan gøre, at de har svært ved at læse det nye sted: nogle får ikke en ordentlig indføring af arbejdsgiveren, de oplever, at de ikke bliver hørt, der er mangel på respekt. Nogle gange er sproget udelukkende dansk. Forslag: Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne kan lette overgangene, specielt i samarbejde med arbejdsgiverne og fagforeningerne. Det vil sige, at vejlederne skal kende til arbejdsmarkedet og kravene for at hindre, at de studerende falder fra, når de kommer i arbejde. De unge risikerer at løbe ind i nye nederlag på arbejdsmarkedet, hvis ikke overgangen til arbejdsmarkedet håndteres. (synspunktet deles af både arbejdsgiver og fagforening) 12

14 KONKLUSION At bryde den sociale arv Når 1/3 er uddannede, betyder det, at 2/3 ikke er uddannede. Det vil sige, at en stor del af de studerende kommer fra familier uden uddannelse. De bryder den sociale arv, når de starter på en uddannelse. Erfaringsmæssigt er det svært at bryde den sociale arv - der er derfor stor risiko for ikke at gennemføre studiet. At arbejde med den kulturelle dimension Undersøgelserne i forbindelse med Uddannelsesplanen (i perioden ) viser, at de studerende har mange problemer i forbindelse med at gå ind i en uddannelse og gennemføre den. De taler om boligproblemer, økonomiske problemer, sproglige problemer, undervisningsproblemer og vejledningsproblemer. Såvel lærere som vejledere er enige i de mange problemer, som de studerende oplever. At mindske frafaldet på uddannelserne Oven for er stillet enkelte forslag, hvor udgangspunktet er, at frafaldet på uddannelserne skal mindskes og gennemførelsen af uddannelserne skal øges. De studerende er mest sårbare omkring de forskellige skift, der finder sted i deres uddannelsesforløb (hjem til uddannelsesinstitution, fra skole til praktik og omvendt, fra færdig uddannelse til job). Derfor skal lærere og vejledere blive bedre til at guide de studerende, både i forhold til uddannelsessituationen og i forhold til livet omkring uddannelsen. Tilgangen til uddannelserne er stor og stigende. Tiden er derfor kommet til, at der fokuseres på indholdet af uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesformen skal have et løft for at følge med den stigende tilgang. Ingen af problemerne er uløselige set fra et uddannelsespolitisk synspunkt, men de fordrer, at der arbejdes med den kulturelle dimension og på de studerendes præmisser. 13

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I.

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. BILAG II Data 1 Hvad viser de kvantitative data? Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. Hvad angår de demografiske faktorer: køn, alder og urbanisering,

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Spørgeskema til borgere

Spørgeskema til borgere Spørgeskema til borgere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Dato Navn Cpr-nummer Introduktionstekst Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år.

Læs mere

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0%

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0% Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2011 3K i Århus (svarprocent: 77,4%) 1. Hvor har du hørt eller set noget om 3K-uddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere x) www.viauc.dk/3k

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; Den gode skole 2010 - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

SPS. SpecialPædagogisk Støtte. Robert Schunck UU København

SPS. SpecialPædagogisk Støtte. Robert Schunck UU København SPS SpecialPædagogisk Støtte Robert Schunck UU København SPS Specialpædagogisk Støtte SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, uanset funktionsnedsættelsen

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011. Introtekst til survey:

UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011. Introtekst til survey: UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011 Introtekst til survey: Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål, som tager 2-10 min. at besvare.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Erfaringer fra en programevaluering i Grønland

Erfaringer fra en programevaluering i Grønland Institut for Statskundskab Erfaringer fra en programevaluering i Grønland Merete Watt Boolsen Lektor, mag.scient.soc. et lic. KU, 2013 PROLOG Hvordan kan man skabe EVIDENS baseret viden, som kan danne

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Deltagelse i Studiepraktik

Deltagelse i Studiepraktik Studiepraktik 2013: Evaluering Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %)

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) 1. Hvor har du hørt eller set noget om pædagoguddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Gode råd - når du skal søge praktikplads

Gode råd - når du skal søge praktikplads Gode råd - når du skal søge praktikplads Hvert år er der er mange, der gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse og det kan være svært at finde en praktikplads. Derfor skal du finde den rigtige praktikplads

Læs mere

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? HVIS DU ER LEDIG OG UNDER 30 ÅR, GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG I DIT LEDIGHEDSFORLØB. DENNE PJECE ER ET TILLÆG TIL PJECEN DINE MULIGHEDER SOM LEDIG. DU FINDER INFORMATION

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Københavns Tekniske Skole:

Københavns Tekniske Skole: Københavns Tekniske Skole: 750 medarbejdere 6.000 årselever Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Kort og mellemlang videregående uddannelse arbejdsmarkedsuddannelser Grundforløbselever KTS 2006/07

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Kørt fast i studiet? 12

Kørt fast i studiet? 12 www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også

Læs mere

Svendborg Tekniske Gymnasium

Svendborg Tekniske Gymnasium Benchmarkingrapport Svendborg Tekniske Gymnasium HTX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Svendborg Tekniske Gymnasium - HTX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere