Eksisterer TIDEN? Erik Ansvang.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksisterer TIDEN? Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk"

Transkript

1 1

2 Eksisterer TIDEN? Erik Ansvang 2

3 Eksisterer tiden? Af Erik Ansvang Tid er en afgørende faktor til styring af menneskets affærer. Men den er også en af de mest uhåndgribelige. I new age kredse møder man to fundamentale begreber. Det ene begreb er evighed. Det andet er tid. Evighed er uendelig. Tid er afgrænset. Man kan forholdsvis nemt forholde sig til tid, for det sker dagligt. Det er straks værre med evigheden, for hvordan skal man definere den? Evighed kan umuligt være et uendeligt tidsforløb, hvor dag og nat aldrig vil ophøre med at skifte i forlængelse af hinanden, for så er der stadig tale om tid. Hvis man vælger at forestille sig, at evigheden blot er uendelig lang tid, så adskiller den sig principielt ikke fra al anden tid. Tid har en begyndelse og en ende. Evighed har hverken begyndelse eller ende. Problemet er imidlertid, at man ikke kan forestille sig noget, der altid har været der, fordi det bare ér. Man kan kalde evigheden for et uendeligt nu, men det hjælper ikke meget, for menneskets tænkeevne vil straks opsplitte nuet i tid, for det er det vant til. Man kan tale om et uendeligt nu, men man kan ikke forestille sig, hvad det er, eller hvordan det er. Karakterudvikling i tid Uanset motiveringen så arbejder åndeligt søgende mennesker seriøst med karakterudvikling. De ønsker at blive bedre mennesker, end de er eller har været. I fremtiden vil de være bedre end i tiden, der er gået forud. Det kan umiddelbart virke ulogisk, hvis evolutionen ikke har tidsmæssige barrierer. Hvis mennesket er et evigt væsen, og hvis evighed ikke er tid, så er der ingen tidsmæssige grænser for menneskets udvikling? Hvor lang tid har man så til sin udvikling? 3

4 Alt går hurtigere i dag end i tidligere tider. Det er i hvert fald en almindelig antagelse. Betyder det, at man skal udvikle sig hurtigere end de mennesker, der er gået forud for? De fleste påstår, at alt går hurtigere i dag end nogensinde før, men spørgsmålet er, om denne oplevelse af tiden er reel eller en illusion. Den uforanderlige foranderlighed 1 Man vil let kunne finde mennesker, der mener, at forandringsraten accelererer. Alting går forfærdelig hurtigt nu om dage, siger de. Det gik langsommere og roligere i de gode gamle dage! Der er flere grunde til at denne antagelse er almindelig. Man kan nævne almindelig glemsomhed og mangel på perspektiv samt stigende modstand mod forandring hos mennesker, jo ældre de bliver. Der er som sagt flere grunde, og her er nogle af dem. Det er let at finde eksempler på forandringer, der sker hurtigere end tidligere. Udviklingen inden for elektronikken, hvor det tilsyneladende går virkeligt stærkt i disse år, er et godt eksempel. Det beviser bare ikke at forandringsraten generelt er stigende, for den kan jo være faldende andre steder. Der er ofte et naturligt fokus på de områder, hvor der sker noget, og derved kan der opstå en skævhed i opfattelsen. Sker udviklingen i bølger? Lad os antage, at udviklingen på forskellige områder foregår i bølger: Perioder med høj forandringshastighed afløses af perioder med lav forandringshastighed. Lad os desuden antage, at det kulturelle fokus løbende skifter fra de områder, hvor der sker mindre, til de områder, hvor der sker mere. Eksempelvis vidste en dreng alt om biler for 50 år siden, mens han i dag ved alt om computere. Det skiftende fokus understøttes af, at det gammelkendte bliver selvfølgeligt, banalt, uinteressant og i hvert fald ikke udtryk for forandring. Det er formentlig et ganske typisk billede af hvordan udviklingen opfattes. Men hvis fokus løbende skifter til de områder, der har mest aktivitet, så vil det altid se ud som om udviklingen accelererer, selvom den reelt bevæger sig i bølger. Hvis man altid fokuserer på de nye områder, så ser man altid accelererende vækst. I virkeligheden går det hurtigt nogen steder, men på en række felter er udviklingen bremset eller gået i stå. 1 Kilde: Instituttet for Fremtidsforskning: Anders Bjerre: Den uforanderlige foranderlighed. (Website). 4

5 De ældre påstår, at alting ændrer sig hurtigt nu, fordi de selv er blevet mindre omstillingsparate. Der er her tale om en væsentlig forvanskning, netop fordi ældres udsagn ofte har stor vægt. Det virker jo troværdigt nok, når de nu tydeligvis ikke kan finde ud af alt det nye med for eksempel computere, internet og Kronologisk nærsynethed Men man må ikke glemme, at mennesker som regel lider af kronologisk nærsynethed. Ting ser meget mindre ud, når de kommer på afstand og de bliver usynlige, når de kommer langt væk. Det gælder også forandringer. Forandringer, der var store, mens de skete, bliver til sidst helt overset. Det, der var nyt dengang, opfattes nu som gammeldags og banalt eller det overses helt, fordi det i mellemtiden er afløst af noget andet. Samtidig har ungdommen en stærk interesse i at fremstille udviklingen som radikalt anderledes, accelererende og vanskelig at forholde sig til modsat tidligere tiders Morten Korch-agtige stilstand i samfundet. Når unge siger: Alt er anderledes nu det går hurtigere og hurtigere! så betyder det i virkeligheden: De gamle kan ikke klare det længere når man er over 50, er man reelt færdig! Lad mig og min generation komme til nu! Det globale perspektiv Nutidens globale perspektiv gør, at man hører om flere forandringer nu for hver tidsenhed. Tidligere var der en masse forandringer i andre lande, som man aldrig hørte om, ganske enkelt fordi de aldrig nåede frem. Men de skete ikke desto mindre. I dag hører man om alting. Det er med til at give et indtryk af øget omskiftelighed, uden at der nødvendigvis ligger noget bag. Endvidere er mange forandringer ganske uvæsentlige set i samfunds per spektiv. Tingene forandrer sig, og det har de altid gjort, og forestillin gen om en stigende forandringsrate er ældgammel. Forestillingen om en stigende forandringsrate er en illusion skabt af den måde, mennesket ser på omverdenen eller i det mindste den måde, man ser på omverdenen i vores kultur. Måske var tilværelsen før i tiden ikke helt så sløv og statisk, som man gerne vil gøre den til? 5

6 Det bør dog i sandhedens interesse tilføjes, at når antallet af indtryk pr. tidsenhed tiltager, vil forandringshastigheden også øges. Udviklingen går derfor reelt stærkere nu end tidligere, men opfattelsen fordrejes af den manglende evne til at bevare et samlet overblik over tiltagende og afta gende udviklingstendenser. Tiden er en illusion Det er ikke kun forandringsraten, der er en illusion. Det er nu tanken at sandsynliggøre, at selve tiden er en illusion, og at menneskets forhold til denne illusion har været under løbende forandring. Forhåbentlig kan informationerne inspirere til mere seriøs anvendelse af tiden, så længe mennesket er indhyllet i tidens illusion, for alene gennem arbejdet i tidens dimension, kan man frigøre sin bevidsthed fra denne begrænsning, og løfte den op på et højere niveau hinsides tid og rum. Albert Einstein havde hele den etablerede videnskab i ryggen, da han pointerede, at tid og rum er hinandens forudsætninger. Han understregede desuden, at tid og rum er virkelighedens forudsætning. Uden tid og rum ville fysikernes fundament forsvinde, sagde han. Tid og rum er de absolut faste holdepunkter for den moderne naturvidenskab. Hvordan kan man så påstå, at tiden er en illusion? Men inden dette postulat uddybes, skal der kastes et blik på de helt store tidsaldre. I Østen har man altid forholdt sig til begge begreber tiden som illusion og tid og rum. Jordens tidsaldre I de gamle skrifter kan man læse om bevidsthedstilstande og lokaliteter, der er hinsides tid og rum, men man hører samtidig konkrete informationer om Universets alder altså i tid og rum. Vestens naturvidenskab anslår Jordens nuværende alder til mere end to billioner år baseret på studiet af blylommer forårsaget af radioaktivitet i klipper. Østens gamle hinduskrifter giver helt andre og mere detaljerede informationer: 6

7 Jordens Yugas eller tidsaldre kaldes: Kali, Dwapara, Treta og Satya (svarende til grækernes jern-, bronze-, sølv- og guldalder) Hinduskriften lader den nuværende verdensalder finde sted inden for Kali Yugaen. Skriftens universelle cyklus er på år og udgør en skabelsesdag eller den livslængde, der er tilmålt vores planetsystem i dets nuværende form. Livslængden for et helt univers er i henhold til de gamle profeter solår eller en Brahma-alder. Tidsaldre har en begyndelse og en ende. Det betyder, at Jorden har et livsforløb i tid, som slutter på et eller andet tidspunkt. Hinduskriften erklærer, at en planet som vores opløses af to årsager: Indbyggerne som helhed bliver enten fuldstændigt gode eller fuldstændigt onde. Det universelle sind producerer så en kraft, som frigør de bundne atomer, der udgør planeten. 7

8 Jordens undergang er ikke nær Af og til offentliggøres uheldsvarslende forudsigelser om Jordens umiddelbart forestående undergang. Men åndsvidenskaben oplyser, at de planetare kredsløb fortsætter i henhold til en ordnet, guddommelig plan. Der er ingen tilintetgørelse af Jorden i sigte. Mange opadstigende og nedadstigende jævndøgnskredsløb ligger endnu foran menneskeheden og planeten i dens nuværende form. Eksisterer tiden? Lige nu omtales tiden som noget reelt noget eksisterende og naturvidenskaben ville sige: Ja hvad ellers? I alt hvad mennesket foretager sig, forholder det sig til tid og rum. Hvis man eksempelvis indgår en aftale om at mødes med en god ven, og vennen spørger hvornår og hvor, vil man aldrig svare: Ingen steder og på intet tidspunkt. Man vil naturligvis lave en aftale i tid og rum. I den forstand er tiden virkelig. Men spørgsmålet er, om tidsoplevelsen er noget, mennesket selv skaber i sin bevidsthed. Åndsvidenskaben påstår, at tiden er en illusion, fordi den udelukkende skabes i tanken. Tiden eksisterer kun, fordi mennesket tænker i tid. Nuet er det eneste, der eksisterer Hvis man tager et tilfældigt tidsrum et døgn for eksempel ved man, at dette døgn er opdelt i fireogtyve timer, og derfor forestiller man sig, at tiden har et forløb. Men ved middagstid er det halve af døgnet gået. Det er væk, og det kan ikke genskabes. Det er ikke-eksisterende. Det samme gælder resten af døgnet. Det er endnu ikke opstået. Det kan heller ikke studeres. Det er ikke-eksisterende. Den samme betragtning kan vi gøre, hvis vi studerer en time eller et minut eller et sekund. Alle tidsrum store såvel som små har en begyndelse og en slutning, som ikke eksisterer, fordi begyndelsen er væk, og slutningen endnu ikke er indtrådt. Man kan forestille sig, at tidsrummet gøres stadig mindre, og til slut vil begyndelsen og slutningen smelte sammen. Og hvad får man? Man får et nu. Nu et er det eneste, der eksisterer, og nuet er selvsagt uden tid. Reelt eksisterer tid derfor ikke. 8

9 Det må huskes, at det åndelige menneske bortset fra tiden i den tætte fysiske inkarnation og derfor betinget af hjernen og dennes specielle begrænsninger ikke har nogen tidsopfattelse, når først det er adskilt fra det fysiske legeme. Tid er hjernens sekventielle registrering af bevidsthedstilstande og af progressive kontakter med fænomener. Tid, sådan som menneskeheden forstår den, findes ikke på de indre planer. Der findes kun cyklusser med aktivitet eller uden aktivitet. Alice A. Bailey: Strålerne og indvielserne, s Tid og rum eksisterer kun i tanken Det er vanskeligt at forestille sig, at det ikke er tiden, der går, men at man selv bevæger sig fra sindstilstand til sindstilstand. Tid eksisterer kun i hjernen. Tid opleves kun som virkelighed, fordi den skabes af tanker. Det evige nu eller ikke-tid eller nul-tid kan kun opleves ikke tænkes. Tænkeevnen vil straks opsplitte virkeligheden i tid. Det samme gælder oplevelsen af rum. Hvis tid ikke eksisterer, eksisterer rum heller ikke. Rum eksisterer kun i kraft af afstande, og oplevelsen af afstande er nært knyttet til oplevelsen af fremadskridende tid. Når tiden smelter sammen til et nu, forsvinder ideen om afstand i tid og rum.

10 Når tiden forsvinder, smelter de fjerneste og de nærmeste ting sammen. Alt er til stede i samme øjeblik i et nu. Årsag og virkning er ikke adskilt i tid. Kahlil Gibran har udtrykt det med disse smukke ord: Er tiden ikke ligesom kærligheden udelt og uden bevægelse? Men eftersom I med tanken skal udmåle tiden i tider, lad da hver tid rumme alle de øvrige tider. Og lad i dag favne det forgangne med ihukommelse og fremtiden med længsel. Kahlil Gibran: Profeten, s. 62 Men hvordan kan enhver tid rumme alle de øvrige tider? Denne erkendelse forudsætter en transcendering af bevidstheden. Det er muligt at give et billede på denne tilstand. Hvis man forestiller sig, at man står ved fortovskanten og iagttager et kompagni soldater, der marcherer forbi på rad og række, og hvis man forestiller sig, at man stirrer lige frem, så vil man blot se den ene soldat passere efter den anden altså på samme måde som den ene dag går efter den anden. De soldater, der er passeret forbi, repræsenterer fortiden, og de soldater, der er på vej, repræsenteret fremtiden. Hvis man derefter forestiller sig, at man løfter sig op over soldaterkompagniet i en luftballon, vil man pludselig kunne opleve hele kompagniet på én gang. Men vil se fortid, nutid og fremtid som en sammenhængende helhed som ét nu. Nuet Tid er den mest afgørende faktor til styring af menneskelige affærer, men den er også en af de mest uhåndgribelige. Tid kan måles, men blandt alt andet, som kan måles (for eksempel vindens hastighed eller vandets temperatur, der er nemt at forholde sig til) er det anderledes vanskeligt at afgøre, om tid har en klar eksistens. Én ting er dog et indiskutabelt faktum: Alle kender deres fortid, og alle er uvidende om deres fremtid. Og mellem fortid og fremtid skal man definere et punkt, der adskiller de to. Nuet. Så uhyre subtil, så ufatteligt umærkeligt er denne uendelig lille overgang, som evigt bevæger sig mellem disse to grænseløse rum. Dette atomare liv, som kaldes nuet, undviger endog tanken. 10

11 Jeg er Et menneske udtaler ordene: Jeg er. Det er den mest enkle erklæring om menneskets egen eksistens den kortest tænkelige sætning et menneske kan bruge om sig selv. I samme sekund ordet jeg udtales, vil ordet er befinde sig i fremtiden, og i samme sekund der siges er, vil ordet jeg befinde sig i fortiden. Og dog fra det øjeblik, som netop er passeret, og fra det øjeblik, som ligger lige foran, er man adskilt af et svælg så absolut uoverstigeligt, som den tid, der adskiller mennesket fra de atlantiske tider og fra de årtusinder, der vil komme. Osiris Osiris i den egyptiske dødebog I den egyptiske dødebog siger dødens og genopstandelsens gud Osiris: Jeg er i går, og tilkendegiver dermed, at for ham er fortiden eller livets oprindelse ikke forsvundet. For ham eksisterer den stadig, for i modsætning til mennesket er han befriet for tidens begrænsninger. Uanset hvor langt man går tilbage i tiden, vil Osiris altid være i går. Selv når man går helt tilbage til tidernes begyndelse, vil han stadig være i går. Han er ikke alene et symbol på Universets cykliske natur, der kommer til udtryk som fødsel, liv, død og genfødsel i det manifesterede univers. Han er også drivkraften, der kommer før bevægelsen før tiden og rummet. 11

12 Tidens forandringer Men selvom tiden selv er ubegribelig, så skaber den dog en virkning, som både er håndgribelig og universel, for ingen kan undgå at erkende de forandringer, som den usynlige tid skaber i den synlige verden ikke mindst gennem de mest virkningsfulde former for forandringer, nemlig vækst og bevægelse. Selve tiden kan ikke måles, men når en skikkelse i en given periode tiltager i størrelse eller ændrer sin position, kan denne forandring måles og omsættes til tid. På denne måde kan retningen på en skygge markere tiden, der går. Gentagelsen af bestemte velkendte lugte og lyde forkynder årstidernes ankomst og afgang. Den gradvise forandring af mennesket selv og dets venner fortæller om årenes gang. Man kan udelukkende måle tiden ved hjælp af forandringer. 12

13 Oroborus slangen der bider sig selv i halen. Evighedens slange Denne foranderlige virkelighed præsenteres i symbolet med Oroborus slangen, der bider sig selv i halen. Slangen er et symbol på Universet, som blev skabt da det ene umanifesterede, ubegrænsede liv, der sædvanligvis kaldes Gud, besluttede at manifestere sig gennem en begrænsning af sin uendelige natur. Han løftede konceptet for skabelsen fra den tidløse og rumløse virkelighed ind i tidens og rummets dimension. Universet eller rummet opstod derfor ved tidernes begyndelse, for tid og rum er hinandens forudsætninger. Hvis man forestiller sig, at den symbolske slange, som danner en cirkel, gradvis sluger sig selv, ville cirklen blive mindre og mindre og til slut vil den smelte sammen i et punkt og til sidst helt forsvinde. Tid og rum fortid og fremtid ville forsvinde i et usynligt punkt. Hvis man kører filmen den modsatte vej, vil man først se et hvidt lærred. Der er intet ligesom før Universets skabelse. Knap synligt toner et punkt frem. Det er den første årsag eller den første begyndelse. Efterhånden vokser punktet og antager form af en slange, som glider ud af munden på slangehovedet og cirklen skabes. Universets afgrænsning er nu markeret. Ved Universets manifestation opstod årsag og virkning begyndelse og ende tid og rum. Men inden dette skete, var der en tilstand hinsides tid og rum. Spiralen En anden fortolkning siger, at slangen ikke bider sig selv i halen, men at halen forsvinder bag slangens hoved og danner begyndelsen til en spiral. Spiralen repræsenterer Universets bevægelse, vækst og cykliske natur. Universets evolution og vækst kommer til udtryk gennem evig fødsel, liv, død og genfødsel. Universet er alt som har været, alt som er, og alt som skal komme. 13

14 Spiralen opstår ved en dobbeltbevægelse. Den fremadrettede bevægelse, der betragtes som maskulin, og den cirkelformede bevægelse, der anses som feminin. Kombinationen af princippet for kraft og det rummende princip det maskuline og det feminine skaber det tredje princip vækst. Kraften og den fremadrettede bevægelse, er udgangspunkt for Vestens opfattelse af tid. Den kristne og jødiske kultur samt nutidens naturvidenskab har en lineær tidsopfattelse. Denne tidsopfattelse kan illustreres med en lige linje. I kristendommen og i naturvidenskaben forestiller man sig, at verden er skabt på et bestemt tidspunkt, at den varer en periode, og at alt endeligt slutter igen ved dommedag, hvis man skal tro på præsterne. Det samme gælder det enkelte menneske. Det fødes på et bestemt tidspunkt, det lever en kortere eller længere periode og livet afsluttes definitivt med døden. Ifølge både Kirken og naturvidenskaben er der intet før fødslen, og naturvidenskabens forskere påstår desuden, at der intet er efter livet mens Kirken lokker eller truer med henholdsvis evig frelse i Himlen eller evig fortabelse i Helvede. På trods af erkendelsen af at alt andet i naturen uden undtagelse fungerer cyklisk, fungerer mennesket som følge af denne livsopfattelse helt uafhængigt af denne rytme og lovmæssighed. Der er fødsel, liv og død, men der er ingen gentagelse, selvom man overalt er omgivet af det cykliske princip, hvor man ser, hvordan alt andet vender tilbage til sit relative udgangspunkt det vil sige det samme punkt men på et højere niveau hvorefter den samme cyklus gentages. Der er derfor ingen reinkarnation i nutidens menneskesyn. Der sker derfor heller ingen kontinuerlig udvikling af mennesket. Og derfor har det enkelte menneske mistet troen på, at det kan forny sig og vokse. De færreste standser op og tænker over, at man i nutiden tror på lineær tid, ganske enkelt fordi man er opdraget til at tro sådan, men sådan har det ikke altid været. 14

15 Oprindeligt troede menneskeheden faktisk på cyklisk tid. Faktisk burde man kalde det for spiraltid, for man troede både på den fremadrettede kraft og på den cykliske gentagelse i en samlet bevægelse. På samme måde som naturen præsenterer mennesket for vækst og fornyelse i årskredsløbets cyklus, var de gamle religioner baseret på en tidsopfattelse, hvor tiden går i ring. Året begynder i vinterens mørke, men efter forår, sommer og efterår vender naturen altid tilbage til en ny vinter for at indlede en ny tidscyklus. Og hver cyklus resulterer i ny vækst. Det er opskriften på livets bevægelse på alle niveauer og i alle tidsperioder. Naturvidenskabens problem I naturvidenskabelige kredse er man enstemmigt enige om, at Universet er i en udvidelsesfase. Mange forskere regner også med, at om milliarder af år vil Universet gå ind i en sammentrækningsfase, som medfører, at det til sidst forsvinder i punktet for skabelsen. Teorien lyder rimelig, når man arbejder med tid og rum som eneste grundlag for sit verdensbillede, og det gør naturvidenskaben som bekendt. Problemet er imidlertid, at den naturvidenskabelige teori endnu ikke har plads til en tidløs og rumløs virkelighed. I den nye tidsalder venter denne erkendelse uundgåeligt. Univers betyder alt det, der er. Universet kaldes også verdensaltet. Der eksisterer derfor intet ud over Universet. Men hvis Universet er alt det, som er, kan det ikke udvide sig for hvad skulle det ekspandere ud i? Hvis det, Universet udvider sig ind i ikke er Universet, hvad er det så? Og hvis det er noget, er Universet ikke alt det, der er. Problemet er, at mennesket i nutiden udelukkende betragter Universet som en fysisk størrelse. Når videnskaben i den nye tidsalder inddrager den metafysiske virkelighed i sit verdensbillede, vil dette paradoks være løst og vise vejen til nye erkendelser i makrokosmos såvel som i mikrokosmos. Det kosmiske åndedræt Universet pulserer som et gigantisk åndedræt. Universets uafbrudte, uadskillelige forhold mellem liv og form kommer til udtryk gennem en konstant udånding og indånding eller frastødning og tiltrækning. Dette åndedrag denne vekselvirkning viser sig som Universet i konstant bevægelse eller i konstant udvikling og forandring. Det kosmiske åndedræt viser både Universets dualitet og enheden bag dualiteten. Indiens hellige skrifter siger: i punktet mellem udånding og indånding en byge af lys. Bag ud- og indåndingens dualitet er der evigt liv. Mellem fortid og fremtid er der et evigt nu. 15

16 Menneskets forhold til tiden Efter dette forsøg på at sandsynliggøre, at tiden er en illusion, kan det lyde selvmodsigende, når der nu skal gøres et forsøg på at beskrive tidens betydning, men eftersom mennesket er tænkeren (det engelske ord man (menneske) stammer fra sanskritordet manas, der betyder tænkeren ), skaber det sin virkelighed ved hjælp af tænkeevnen og tanken, og denne selvskabte virkelighed er mennesket naturligvis nødt til at forholde sig til. Mennesket forestiller sig, at tiden eksisterer, og dermed bliver den virkelig. Og derfor er der god grund til at overveje, hvad man gør med sin tid. Naturvidenskaben har ikke tjek på tiden Det er naturvidenskaben, der definerer den eksakte tid. Afstandene i verdensrummet måles eksempelvis i tid. I Universet måler man i lysår. Man iagttager stjernerne og tænker, at det lys man betragter, blev sendt af sted dengang dinosaurerne levede på Jorden altså engang i fortiden. Og det lys som sendes af sted nu, vil først ramme Jorden engang i fremtiden, hvor mennesket måske ikke længere har brug for et fysisk legeme. Men naturvidenskaben har ikke absolut tjek på, hvad der er fortid, og hvad der er fremtid, hvilket professor Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Instituttet bekræfter: I relativitetsbegreberne bliver tidsbegrebet reduceret, sådan at det faktisk er meningsløst med et tidspunkt, for om noget sker samtidigt er jo afhængig af, hvilken hastighed man ser det med. Det er nok en af de chokerende ting i den moderne fysik. Der er med andre ord ikke nogen absolut måde, på hvilken du kan påstå, at den ene begivenhed sker før end den anden. Hvad der er før eller efter afhænger af, hvilken hastighed, det skib, du sidder på, sejler. Holger Bech Nielsen, professor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet Naturvidenskaben giver hermed åndsvidenskaben ret: Tiden er et relativt begreb. 16

17 Tid i fremtidens samfund Hvad sker der så med tiden? Når mennesket selv har lært at eje tiden sammen med andre, hvad skal man så tildele tid? Hvis det nye samfund er på vej, så bør man kunne se tendenser til nye prioriteringer, nu, hvor man ejer tiden sammen med andre. Og det er faktisk tilfældet! Teknologien har overtaget arbejdet for menneskenes muskler, og er på vej til at overtage menneskenes hjernearbejde. Hvad er der så tilbage? Fremtidsforskernes svar er overraskende, for det ligger tæt på åndsvidenskabens bud. Det eneste område, der er tilbage, siger forskerne, er hjertet kærligheden. Det er en selvfølge, at man kan styre sin egen tid i samarbejde med andre, men kan man også prioritere sin tid til de rette områder? Buddhisk bevidsthed Åndsvidenskaben er principielt enig, for den oplyser, at mennesket vil begynde at udvikle buddhisk bevidsthed eller intuitionen, og den rene intuitive indsigt kommer til udtryk som visdom og kærlighed. I den fremtidige periode vil mennesket udvikle den abstrakte tænkning, som fører til intuition. Intuitionen vil blive bevidsthedens almindelige udtryksmåde. I mange år fremover vil det være et fåtal, der er så langt, at de er i stand til at udvikle og udtrykke intuitionen eller den buddhiske bevidsthed. Buddhisk bevidsthed befinder sig på niveauet over sjælsbevidsthed. Buddhi er ren intuitiv indsigt på sit eget plan, som i mentallegemet fører til visdom, og i astrallegemet bliver til kærlighed. Det er almindeligt at sætte lighedstegn mellem buddhi og kærlighed, men det er i virkeligheden forkert. Kærlighed er ikke en årsag (buddhi) men en virkning (i astrallegemet). Denne udvikling kan man allerede spore i et bredere perspektiv, for inden for de seneste år har træningen til den nye tid vist sig stadig stærkere og stærkere. I dag skal en leder have forskellige følelsesmæssige intelligenser og vel og mærke prioritere dem højt ved at tildele dem tid i sit arbejde med medarbejdere og kunder. 17

18 Det er ikke nok at have den højeste intelligenskvotient eller gode eksamenspapirer, hvis den følelsesmæssige intelligens mangler. Det skal ikke forstås sådan, at lederne er ved at udvikle buddhisk bevidsthed, men fokuseringen på hjertet, følelserne og samhørigheden med andre er en fortræning. Teambuilding Åndsvidenskaben fortæller også, at menneskeheden i årmillioner har udviklet selvbevidsthed gennem egoisme og oplevelse af adskillelse. Næste fase i menneskets udvikling er gruppebevidsthed. Denne tendens afspejles også i det almindelige samfund i dag. I mange virksomheder afsættes tid til teambuilding. Teambuilding foregår ved, at en gruppe af medarbejdere løser en opgave sammen en opgave som umiddelbart ikke har nogen relevans i firmasammenhænge. Man bygger eksempelvis en bro af granrafter over et vandløb. Man går på glødende kul. Man hænger i et tov ned ad gamle fabriksbygninger. Begrundelsen for disse aktiviteter er, at man skal lære at bruge sine følelser i arbejdstiden sammen med kolleger. Man skal udvikle gruppefølelse. 18

19 Syntesens tidsalder Det siges, at den nye tidsalder bliver syntesens tidsalder. Syntese af hvad? I sidste ende af alt. Og menneskets tænkning vil være det tydeligste tegn på denne udvikling. Det er nok muligt, at den gamle sandhed, at intellektet dræber virkeligheden er principielt rigtigt for flertallets vedkommende, og at en rent intellektuel indstilling (som afviser visioner og nægter at acceptere, det der ikke kan bevises) kan være langt fjernere fra virkeligheden end gudskendernes forudsigelser og massernes forventning. Alice A. Bailey: Kristi tilsynekomst, s. 57 I årtusinder har mennesket arbejdet med udviklingen af det konkrete tankesind, og den konkrete tænkning er endnu ikke nået til et maksimum. Men den konkrete tænknings opsplittende natur er samtidig ved at blive farlig for menneskeheden, for den opsplitter ikke kun tiden den opsplitter alt. Denne adskillende tænkning har udviklet en menneskeheden-kontra-naturenindstilling og en mig-kontra-dig-holdning. Mennesket kæmper og konkurrerer med naturen det er ikke en del af naturen. Det enkelte menneske kæmper og konkurrerer med sine medmennesker og ser ikke menneskeheden som en enhed. Forstærket af naturvidenskaben Denne indstilling er i høj grad blevet forstærket gennem naturvidenskabelige og teknologiske modeller, som ser menneskeheden som den højeste livsform i stand til at udnytte naturen og andre mennesker til sit eget formål. Naturvidenskaben er et godt eksempel på den nutidige tænkemåde, for den analytiske tænkning og tilbøjeligheden til at opsplitte virkeligheden har medført, at mennesket søger årsagen til livets opståen i de mindste fysiske partikler. Forskerne forsøger at forstå helheden ved at skille den ad ikke ved at forstå den som en enhed. 19

20 Musik-cd Mennesket vil aldrig finde svaret på Universets oprindelse gennem reduktion. Ved at adskille og finde den fysiske naturs mindste dele forventer naturvidenskaben at nå frem til svaret på, hvordan Universet blev skabt. Det svarer til at man ved at adskille en musik-cd til atomare enheder, forventer at kunne opklare, hvem der har komponeret musikken på cd en og hvordan. Naturvidenskaben er baseret på objektivitet det vil sige afstand mellem den, der iagttager, og det, der iagttages. Et verdenssyn, der forudsætter afstand til i stedet for enhed med skabelsen, mangler noget altafgørende kærlighed. Naturvidenskaben mangler derfor den indre drivkraft, der kan skabe fremtidens livsværdier og livsforståelse. Synkronisering under meditation Ved hjælp af den konkrete tænkeevne, har forstanden skelnet genstand efter genstand og systematisk udviklet evnen til at opfatte forskelligheder, men i den nye tidsalder vil mennesket begynde at åbne sindet for ligheder. For at kunne fatte helheden, må man først forstå delene. De fleste er bekendt med forskellen på den tænkning, der udtrykkes gennem venstre hjernehalvdel, og den der kommer til udtryk via den højre. Studier af hjernens elektriske aktivitet hos mennesker i dyb meditation afslører imidlertid en tiltagende synkronisering af begge hjernehalvdeles elektriske aktivitet. Jo dybere meditation, jo større integration. Balancen mellem de to måder at tænke på synkroniseres. Det antyder, at polarisering eller dualitet er en illusion. Bag dualiteten er der enhed og helhed. Tid og rum ophæves. Denne erkendelse vil naturligvis påvirke menneskets holdning til både tid og rum. Det buddhiske princip enhedsprincippet Det nye menneske, som skal skabe en kultur baseret på syntese, samarbejde og gruppebevidsthed, vil kulminere i den nye tidsalder. I den nye tid vil menneskeheden kæmpe sig tilbage til enhed enhed med sjælen og enhed med gruppebrødre og -søstre. Mennesket vil begynde at skabe syntese på flere og flere områder syntese af to poler eller modstridende egenskaber. Det vil udvikle det buddhiske princip. Det buddhiske princip er enhedsprincippet, som gør de adskilte individualiteter til én enhed. For adskilthed er en illusion. Og dermed bliver tiden også en illusion. 20

21 Din tid er dit liv Viden om tiden kan ændre livet, for 1. Tid eksisterer ikke. Tiden er en selvskabt illusion, fordi du selv skaber den med din tænkning. 2. Så længe du skaber tiden med din tænkning, er du underlagt tidens illusion. Derfor må du forholde dig til tid og rum. 3. Det du selv skaber, kan du beherske. Når du bliver bevidst om tiden, kan du også eje den og dermed forhindre at andre ejer din tid. 4. Hvis du ejer din tid, beslutter du selv, hvordan du vil disponere din tid og dermed dit liv. Du må bevidst tildele tid til de livsområder, du finder vigtige for din egen og din gruppes udvikling. 5. Hvis du vil leve et åndeligt liv, må du tildele tid til: a. Meditation. b. Studier. c. Samfundsengagement Meditation handler om fremtiden, for her kan du modtage sjælens inspiration til dine opgaver i livet. Studier handler om fortiden, for her arbejder du med tanker, der allerede er tænkt. Samfundsengagement handler om nutiden, for her omsætter du din inspiration fra meditationen og din viden og forståelse fra studierne til praktisk handling. Dit arbejde med de tre esoteriske discipliner vil medføre en gradvis disidentifikation med din personlighed, som er bundet til tidens og rummets illusion. Ultimativt vil du opnå sjælskontakt og løfte dig over tidens illusion. 21

22 22

Eksisterer TIDEN? Udgivet af VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk

Eksisterer TIDEN? Udgivet af VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Eksisterer TIDEN? 1 Udgivet af VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Eksisterer TIDEN? Af Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Eksisterer tiden? Tid er en afgørende faktor til styring af menneskets affærer.

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Store Bjørn & Plejaderne

Store Bjørn & Plejaderne 1 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Af Erik Ansvang Johannes Kepler (tv.) & Nicolaus

Læs mere

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom 1 hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Hermes er identisk

Læs mere

Torsdagsmeditation. Kristusmeditation. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk

Torsdagsmeditation. Kristusmeditation. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk 1 Torsdagsmeditation Kristusmeditation Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Torsdagsmeditation Kristusmeditation Det er meningen, at torsdagsmeditationen skal erstatte din morgenmeditation. Hvis du

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Isis & lotusen. Erik Ansvang.

Isis & lotusen. Erik Ansvang. 1 Isis & lotusen Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Isis & lotusen Af Erik Ansvang Universet er en tanke I nutiden arbejder progressive forskere inden for naturvidenskaben ud fra en teori om, at Universet

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Handling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk

Handling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk 1 Handling uden Hænder www.visdomsnettet.dk 2 Handling uden Hænder Kompileret og redigeret af Erik Ansvang Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at vi som søgende mennesker skal føre de etiske

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk 1 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Af Djwhal Khul Fra Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne (Redigeret

Læs mere

Religion. Religiøsitet

Religion. Religiøsitet 1 Religion & Religiøsitet Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Religion & Religiøsitet Af Erik Ansvang I alle religioner har nogle mennesker påstået, at de har forstået, hvad Gud har sagt, og herefter har

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Hvad ser CLAIRVOYANTE?

Hvad ser CLAIRVOYANTE? 1 Hvad ser CLAIRVOYANTE? Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Hvad ser CLAIRVOYANTE? Af Kenneth Sørensen Fra Clairvoyance til Intuition Før man kan tage stilling til psykiske evner, skal man have en

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

ISIS OG LOTUSBLOMSTEN af Erik Ansvang

ISIS OG LOTUSBLOMSTEN af Erik Ansvang ISIS OG LOTUSBLOMSTEN af Erik Ansvang Udgivet af VisdomsNettet 1 www.visdomsnettet.dk ISIS OG LOTUSBLOMSTEN www.visdomsnettet.dk 2 Isis og lotusblomsten Af Erik Ansvang Universet er en tanke I dag arbejder

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk 1 MANTRAER & INVOKATIONER Et mantra er en lyd, et ord eller en sætning med en dybere betydning. Det siges før, under eller efter meditationen - lydløst, højt eller det kan intoneres som en sang. 2 DEN

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 19. august 2012 Tekst: Luk 7,36-50 DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Kvindens mod til at trodse forhindringsmure Vi hører om

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver 12.s.e.trin.18.8.2013. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 414 Den mægtige finder vi ikke, 305 Kom Guds Helligånd, 443 Op til Guds hus, 11 Nu takker alle Gud. Nadver: 4 Giv mig Gud. Gråbrødre 17: 5 O havde

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Meditation. for verdensfred. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk

Meditation. for verdensfred. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk 1 Meditation for verdensfred Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Meditation for verdensfred Omrids til gruppemeditation De mange millioner mennesker med god vilje overalt i verden er indadtil forbundne

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten

SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten 1 SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba Larsen)

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE

GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE Mark 10,13-16 s.1 Prædiken af Morten Munch 1. s.e. Hellig3Konger / 12. jan. 2014 Tekst: Mark 10,13-16 (Salme 8; Kol 1,15-19) GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE Af spædes og diendes mund I dag har vi lyttet til

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

studie Frelsens erfaring

studie Frelsens erfaring studie 4 Frelsens erfaring 28 Åbne spørgsmål Hvornår i dit liv har du følt dig længst væk fra Gud? Hvad hjalp dig i de situationer til at komme tættere på ham? Åbningshistorie Sådan er livet. Det var et

Læs mere

SVASTIKAET. Erik Ansvang.

SVASTIKAET. Erik Ansvang. 1 SVASTIKAET Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 SVASTIKAET Af Erik Ansvang Svastikaets eller solkorsets symbolik er skjult i pyramiden. For at sandsynliggøre denne påstand, kan man tage udgangspunkt i

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere