Vejen til god mailkultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til god mailkultur"

Transkript

1 Lise Evald Hansen Vejen til god mailkultur

2 Indhold Forord... 3 Mailen som stressfaktor... 4 Få gode mailvaner ekspertens gode råd... 6 Teknisk set ekspertens gode råd... 9 Mailen som kommunikationsform Kommunikér med hjernen ekspertens gode råd Tænk som journalisten ekspertens gode råd Mailen som del af arbejdspladsens professionelle ansigt udadtil Skriv korrekt ekspertens gode råd Med grafikerens øjne ekspertens gode råd Mailen som dokument ekspertens gode råd Vejen til god mailkultur i praksis Appendix A Forløb: Få en fælles mailpolitik Appendix B Ta temperaturen på jeres mailkultur Vejen til god mailkultur 1. udgave, 1. oplag, 2011 Lise Evald Hansen og TEKSTPERTEN ISBN Grafisk design: fru Pedersens 2

3 Kære læser Da jeg i forbindelse med arbejdet med denne bog bad mit netværk fortælle om deres udfordringer med s i arbejdsdagen, faldt svarene stort set i tre kategorier: 1. Mails er en stressfaktor. 2. Mails gør af og til kommunikationen vanskelig. 3. Mails er en gråzone i virksomheden med hensyn til sprog, tone og form. Bogen her er mit bud på, hvordan I kan forvandle jeres mails fra et lidt utilpasset problembarn til en effektiv og hurtig kommunikationsform. Den overordnede pointe i bogen får du lige her: Der er meget at hente for både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder ved at lave retningslinjer på mailområdet. Dybest set handler god mailkultur om mennesker og mening. Giver det mening at sende denne mail til netop disse mennesker? Giver budskaberne i mailen mening for andre end mig selv? Og giver det mening at sende mailen i denne udformning? Derfor kan bogens budskab også opsummeres i denne simple model: Menneske Mening Mail Med baggrund i de erfaringer og den viden, jeg har samlet gennem mine mange år som kommunikationsrådgiver og journalist, kommer jeg i bogen omkring de forskellige udfordringer med mails og giver input til arbejdet mod en fælles mailpolitik. I tilgift får du en række brugbare mail-tips fra forskellige fageksperter. Jeg er meget taknemmelig over, at disse travle mennesker tog sig tid til at bidrage til bogen. Arbejdet med mailkulturen lander midt imellem IT-området, kommunikationsområdet og HR-området. Jeg håber derfor, at denne bog vil bygge den nødvendige bro mellem områderne og være inspiration til den mailpolitik, som efter min mening er et nødvendigt supplement til virksomhedens kommunikationspolitik. Eller måske første skridt i retningen af sådan en. En god mailpolitik skal udspringe af netop de udfordringer, medarbejderne sidder med til daglig. I kapitlet Vejen til god mailkultur i praksis kan du læse, hvordan jeg mener, arbejdet mod en god mailpolitik skal forløbe. Og allerbagest kan du se nærmere på det forløb omkring mailpolitik, som jeg tilbyder til arbejdspladser. Her kan du også tage temperaturen på mailkulturen på din arbejdsplads og se, hvor galt det står til. Jeg håber, bogen giver jer mod på at gå i gang med arbejdet med en fælles mailpolitik. Både medarbejderne og arbejdspladsen fortjener det. Rigtig god læselyst. Lise Evald Hansen 3

4 Mailen som stressfaktor Mailen som stressfaktor (Giver det mening at sende mailen til netop disse mennesker?) Konstant er mere end danskere sygemeldt på grund af stress. Der er få ting, der stresser så meget som en overfyldt indbakke, hvor det er svært at overskue og prioritere de mange mails. Du kan komme et stykke ved selv at arbejde med dine daglige mailvaner (se Få gode mailvaner - ekspertens gode råd side 6), men vejen til en sund og ikke-stressende mailkultur går over fælles retningslinjer på en række områder. I kapitlet her kommer jeg ind på udfordringerne med: Fællesmails, Cc og mails i gruppesammenhænge Mails på hjemmearbejdspladser og i fritiden Mails fra ledelsen til decentrale medarbejdere Spam, sociale netværk og elektroniske nyhedsbreve. Fællesmails, Cc og mails i gruppesammenhænge Hvis der var porto på mail, ville du så sende lige så mange? Det er nemt at sende en mail bredt ud, og på mange arbejdspladser er det de interne orienteringsmails, der tynger mailboksen mest. At sætte mange modtagere på mailen bliver brugt som en slags orienteringsforsikring ; så er alle orienteret. Desværre er virkeligheden ofte i stedet, at Cc mudrer kommunikationsvejene, så orienteringen kun rammer få eller ingen. De mange Cc-mails tager tid og bliver nemt (endnu) en stressfaktor. Det kan nemlig være svært at gennemskue, hvilke Cc-mails, der bare er til almen orientering og hvilke, der kommer med en forventning om aktion. Det kan fælles retningslinjer om brugen af Cc til orientering dæmme op for. En særlig variant af problematikken med fællesmails er den udbredte tendens til at trykke svar til alle i stedet for at rette svaret til netop dén person, det vedkommer. Alle, der har været i en gruppesammenhæng, ved, hvor tidskrævende den praksis kan være. Derfor hører en snak om selvjustits og mulige tekniske løsninger hjemme i arbejdet med mailpolitikken (se også Teknisk set ekspertens gode råd på side 9). Hvis Gud havde mailet de 10 bud, havde Moses næppe bemærket det. Bannerreklame for tryksager, DEN GRAFISKE BRANCHE. 4

5 Mailen som stressfaktor På samme måde kan der være meget tid at hente ved at tale igennem om beskeder, i stil med der er fødselsdagskage kl. 15, og jeg holder fri i morgen, hører hjemme i den allerede overfyldte indbakke eller om for eksempel en fælles papirkalender på opslagstavlen ved kaffemaskinen i virkeligheden vil fungere bedre. En sund og ikke-stressende mailkultur kræver derfor retningslinjer omkring blandt andet: Hvem skal have hvilke mails? Hvordan begrænser vi brugen af fællesmails internt og eksternt? Hvornår er det OK at bruge Cc til orientering? Hvor ofte skal vi læse Cc-mails og er der forskellige grader af vigtighed? Brugen af Cc hvordan sikrer vi, at den enkelte modtager ved, hvordan han skal reagere? Brugen af Cc hvordan skal vi udforme mailen, så alle kender næste skridt? Hvordan besvarer vi mails, der er sendt ud til en gruppe? ÎÎMailpolitikken: Retningslinjer om modtagere, Cc og grupp s. Mails på hjemmearbejdspladsen og i fritiden Undersøgelser viser, at brugen af hjemmearbejdspladser breder sig og at kun få virksomheder har sat retningslinjer op for den måde at arbejde på. I marts 2011 sagde 58 % af danskerne, at deres arbejdsplads slet ikke havde formuleret retningslinjer for distance- og hjemmearbejde. Samtidig bliver mobiltelefoner med online-adgang mere og mere almindelige, så i princippet kan vi arbejde døgnet rundt. Det giver en frihed, som nogle mennesker trives med, mens mange bliver stressede og føler, de aldrig har rigtig fri. Her spiller mails en stor rolle, og det er vigtigt, at arbejdspladsen og medarbejderne afstemmer forventninger med hinanden. Al god ledelse forudsætter, at forventningerne er afstemt, og målene fastsat. Ledelse af distancemedarbejdere er ingen undtagelse. Administrerende direktør i Microsoft Danmark Jørgen Bardenfleth i Berlingske d. 8. maj

6 Mailen som stressfaktor Få gode mailvaner ekspertens gode råd Svar med det samme Hvis du får en mail, som vil tage dig under to minutter at svare på, så gør det med det samme. Udskyd ikke et hurtigt svar. Tjek din mail max tre gange dagligt Tjek kun din mail to-tre gange om dagen. Hvis du tjekker din mail kl. 10, kl. 13 og kl. 15, bliver du løbende holdt ajour med dine mails gennem dagen. Tøm din indbakke Hver gang du tjekker din mail, skal du tømme din indbakke. Tag stilling til hver enkelt mail én gang. Beslut om den skal 1) slettes, 2) arkiveres eller 3) tages action på. Lav automatisk arkivering Opret regler, så alle mails med lav prioritet (f.eks. nyhedsbreve) automatisk arkiveres i undermapper. I de fleste mailprogrammer kan du vælge, hvor mails fra en bestemt afsender eller med et bestemt emne skal arkiveres. Tjek aldrig mail fra morgenstunden Ifølge den amerikanske organiseringsguru Julie Morgenstern åbner 50 % deres mail som det første, når de møder på arbejde - og de fleste bliver herefter styret af, hvad der tilfældigvis dumper ind i indbakken. Brug i stedet den første time på at arbejde på én af dine højst prioriterede opgaver. Fjern pling-lyd og mail-ikon Hvis du har svært ved at styre din nysgerrighed, hver gang du hører et lille pling eller spotter et mail-ikon nede i højre hjørne på din skærm, skal du slå disse to funktioner fra. Eller bedre endnu - luk din mail, mens du arbejder med andre ting. Dorthe Rindbo Rådgiver & underviser med speciale i personlig planlægning 6

7 Mailen som stressfaktor Retningslinjerne bør blandt andet gå på: Hvor hurtigt skal vi svare på interne mails på arbejdsdage, i ferier? Er det i orden i ferier og fritid at lave autosignaturen ikke tilstede? Er det OK ikke at besvare mails efter almindelig arbejdstid? Hvordan prioriterer vi opgaveløsning i forhold til at læse interne mails? Er der personer i firmaet, hvis mails vi bare ALTID skal læse med det samme? ÎÎMailpolitikken: Retningslinjer om forventninger til svartider og brug af mails til intern kommunikation. Mails fra ledelsen til decentrale medarbejdere At nå medarbejderne med vigtige interne informationer pr. mail er en særlig udfordring på arbejdsplader med mange decentrale medarbejdere - ekspedienten i en butik i en stor kæde, kokken i køkkenet på det kommunale plejecenter eller håndværkeren på byggepladsen. Denne type medarbejdere har ofte en meget travl arbejdsdag, som ikke involverer brug af pc; derfor kan det være svært at få dem til at tjekke mails. Det vil gavne både samarbejdet og stressniveauet at overveje, om mails er den rigtige vej for beskeder til personalet og hvordan der i så fald kan sættes tid af til at læse mails i en hektisk hverdag. ÎÎMailpolitikken: Retningslinjer om brugen af mails til vigtige fælles informationer. Intern kommunikation er en ledelsesmæssig opgave, der går ud på at hjælpe medarbejderne til at skabe mening med arbejdslivet. For i udgangspunktet er der ingen mening. Dybest set er de fleste arbejdsopgaver meningsløse. Professor Jan Molin, Institut for organisation og arbejdssociologi, CBS, i KOM magasinet december

8 Mailen som stressfaktor Nyhedsbreve og mails fra sociale netværk Det bliver mere og mere brugt at skabe salgsrelationer via elektroniske nyhedsbreve og grupper på de sociale netværk. Resultatet for modtagerne? God og gratis viden men også en hurtigt voksende bunke af mails. I en stresset hverdag kan det være uoverskueligt for den enkelte selv at sortere skæg fra snot, og nyhedsbreve og beskeder fra grupper er derfor både en mulig tidsrøver og en potentiel stressfaktor. Derfor kan det være en stor hjælp, hvis arbejdspladsen via mailpolitikken udbreder kendskabet til de tekniske muligheder for automatisk sortering af mails.til en god mailpolitik hører altså også overvejelser om medarbejdernes tilmelding til nyhedsbreve og sociale netværk og om, hvordan læsning af denne type mails prioriteres i dagligdagen. ÎÎMailpolitikken: Hvordan håndterer vi informationssøgning via nyhedsbreve og sociale netværk? ÎÎMailpolitikken: Hvordan prioriterer vi de nyhedsmails, der kommer i løbet af en arbejdsdag? Se også ekspertboksen om gode mailvaner side 6. 8

9 Mailen som stressfaktor Teknisk set ekspertens gode råd Bed om en kvittering eller to Mange beder om en kvittering for læsning, når de sender en vigtig mail. Denne form for kvittering kan modtageren desværre afvise at sende. Bed i stedet om en kvittering for levering, for her er det modtagerens mailsystem, der kvitterer automatisk. I verdens mest udbredte mailprogram, Microsoft Outlook, kan du bede om begge typer af kvittering samtidig. Vær omhyggelig Hvis du udelukkende beder om en kvittering for levering, skal du være ekstra opmærksom på, at du sender til den rigtige modtager. Den automatiske kvittering betyder, at din risikerer at havne i den forkerte indbakke uden du opdager det. Lav undermapper Undermapper fremmer overskueligheden af din indbakke. Du kan vælge enten at flytte mails enkeltvis til undermapperne, når du har læst dem, eller at lave en regel, som automatisk flytter mails fra en bestemt person eller om et bestemt emne til en bestemt undermappe. Lav backup jævnligt Lav backup af din mailboks jævnligt, så du altid kan genskabe vigtige mails. Vær opmærksom på, at Microsoft Outlook ikke har en automatisk backupfunktion. Backup af mails kan du lave ved hjælp af et online backupværktøj eller ved at kopiere dine mails til en USB-nøgle. Brug Søgemapper I nyere versioner af Microsoft Outlook kan du ved hjælp af funktionen Søgemapper lave en mappe med mails, der kræver opfølgning - for eksempel alle ulæste mails fra din chef. Det giver et hurtigt overblik over vigtig korrespondance. Jesper Jønsson Partner, IT-virksomheden Supporters ApS 9

10 Mailen som kommunikationsform Mailen som kommunikationsform (Giver budskaberne i mailen mening for andre?) Mailen er helt sin egen, rent genremæssigt. En blanding af skrift og samtale, som indbyder til det uformelle og hurtige og det kan være svært at balancere, når vi skriver i professionel sammenhæng. Derfor er det en god idé for arbejdspladsen at have fælles retningslinjer for kommunikationen pr. mail. Dette kapitel berører udfordringerne i forbindelse med: Valget af den rigtige kommunikationsform Mails står helt for pålydende Når beskeden er betændt Private mails og vittigheder Den ansvarlige kommunikatør Korte mails fremmer forståelsen God kommunikation (som starter med dig selv). Og så er der jo det med mails, at de som dokumenter både bruges i retten og bevares for eftertiden i arkiver og sagsmapper. Det kommer jeg ind på i det næste kapitel om mailen som del af arbejdspladsens professionelle ansigt. Er mailen den rigtige kommunikationsform? en er som kommunikationsform helt sin egen. En halv samtale og en samtale i mørket er den da også blevet kaldt. Men tag ikke fejl en mail er først og fremmest en skriftlig kommunikationsform med de styrker og svagheder, det nu medfører (se også afsnittet Hvis du forstår, hvad jeg skriver ). I den skriftlige kommunikation går mange nuancer uvilkårligt tabt. Derfor er det i mange situationer vigtigt at overveje, om mailen er den rigtige kommunikationsform. Der kan sagtens være tilfælde, hvor det er mere hensigtsmæssigt at ringe eller måske ligefrem gå over til vedkommende. Til det brug har jeg lavet en sammenligning af fordele og ulemper ved mails, breve, telefonisk kontakt og personligt møde. 10

11 Mailen som kommunikationsform Mail Telefon Personligt møde Brev Pause-mulighed + (+) - + Hurtighed + (-) (-) - Dokumentfast Auto-referat Formelt (+) Mimik (+) Tonefald (+) Personligt (-) + + (+) Øjenkontakt Direkte respons De forskellige kommunikationsformer har hver deres fordele og ulemper. Til mailens fordele hører, at det er let og hurtigt at sende en mail og at det kan gøres præcis, når man har tid til det. Samtidig giver aftaler lavet pr. mail automatisk et referat og et dokument, der holder ved eventuelle twister (se også Mailen som dokument ekspertens gode råd på side 27). Til gengæld er en af de store ulemper ved mails, at vi hurtigt får for mange, så de bliver en stressfaktor og vigtige mails måske drukner i mængden (se ekspertboksen Få gode mailvaner på side 6). Kommunikation består af kun 7 % ord resten er kropssprog og betoninger. Og i en skriftlig kommunikationsform som mailen forsvinder disse helt naturligt. Dermed vokser muligheden for at misforstå hinanden, og eventuelle konflikter trapper let op. Samtidig er det jo langt fra det samme at tale sammen pr. mail som at sidde overfor hinanden. Jeg har hørt om arbejdspladser, hvor politikken og prioriteringen mellem de forskellige kommunikationsformer derfor er helt klar: 1. Gå, hvor det kan lade sig gøre 2. Ring 3. Mail. Mindre misforståelser kan udvikle sig til decideret -krig, hvor flere og flere ledere bliver hæftet på korrespondancen som Cc. Lektor Jacob Lauring på Videnskab.dk d. 25. juli

12 Mailen som kommunikationsform Problematikken er især vigtig på arbejdspladser med filialer i udlandet, viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Her fylder de sproglige og kulturelle barrierer nemlig så meget i den interne mailkommunikation, at det let fører til misforståelser. Alligevel konkluderer undersøgelsen, at det kan være lettere at kommunikere pr. mail end ansigt til ansigt, fordi det er lettere at forstå hinandens engelsk uden den talte accent. ÎÎMailpolitikken: Retningslinjer for hvornår vi foretrækker mail frem for personligt møde eller telefonisk kontakt. Mails står helt for pålydende Kender du det, at du er mere fortrolig med dine Facebook-venner end med vennerne i den virkelige verden? Den fysiske afstand har det nemlig med at virke begrænsende på vores blufærdighed. Af samme grund kan tonen i en mail-korrespondance ofte blive meget personlig meget hurtigt. Men hverken glimt i øjet, menneskelig varme eller ironi overlever turen gennem mail-maskinen. Når du skal sende en vigtig mail i arbejdspladsens navn, er det derfor en god idé at lade en kollega eller måske en leder læse mailen, før du sender den, og få hans eller hendes tilbagemelding på det, du skriver. Opfatter han dine budskaber på den måde, som du gerne vil have det? Se også kapitlet Mailen som del af arbejdspladsens professionelle ansigt. ÎÎMailpolitikken: Hvilke (typer) mails skal læses igennem af en anden, før de bliver sendt? Når beskeden er betændt Begrebet Den vanskelige samtale dækker over den slags samtaler, som vi udsætter, så længe vi kan. For nogle er det fristende at tage den type samtale pr. mail, hvor de sidder foran skærmen i tryg afstand fra modtageren. Men her er det vigtigt at huske på, at mailen på trods af det uformelle præg ER en skriftlig kommunikationsform, som ikke giver mulighed for hverken et forsonende øjekast eller uddybende spørgsmål og som derfor gør det let at misforstå hinanden (se også skema side 11). Det er særligt let at misforstå en besked, når den er betændt. Når vi mennesker udsættes for chok, sker der nemlig en automatisk biologisk reaktion, så vi kun kan kapere få budskaber ad gangen. Og når vi er stressede, bruger vi primært den primitive del af hjernen og bliver en mindre intelligent udgave af os selv. Begge dele øger risikoen for misforståelser og for, at de vigtige budskaber ikke bliver opfanget af modtageren. 12

13 Mailen som kommunikationsform Der er altså god grund til i fællesskab at overveje etikken omkring at informere om betændte ting pr. mail. Og juraen, for i april 2011 slog Odense Byret fast, at det ikke er lovligt at fyre en medarbejder pr. mail, med mindre al information i virksomheden foregår pr. mail og sms. ÎÎMailpolitikken: Hvilken kommunikationsform bruger vi i krisesituationer? Internt? Eksternt? Private mails og vittigheder Arbejdsdagen er lang, og for mange er det nødvendigt at have muligheden for at få og sende private mails i løbet af dagen. Samtidig modtager mange af os mails fra diverse erhvervsrelaterede netværk, som jo hen ad vejen skaber personlige relationer. Og så bruger vi i udstrakt grad vores arbejdsmail til at sende vitser og kædebreve til hinanden, både internt i virksomheden og mellem virksomheder. Det giver mindst to problemstillinger, som en god mailpolitik bør tage op: 1. Hvordan forholder vi os som arbejdsplads til de private mails, som medarbejderne modtager på arbejds-pc en? Private mails er på lige fod med andre breve - omfattet af brevhemmeligheden, så arbejdspladsen må ikke kigge med. I princippet. I praksis kræver det nemlig en tydelig markering af, at mailen er privat, hvis det skal være direkte ulovligt for arbejdspladsen at kigge med. Og dine arbejdsrelaterede mails kan arbejdspladsen frit sikkerhedskopiere - hvis det er nødvendigt for at arbejdsgiveren kan forfølge berettigede interesser, som ikke overstiges af hensynet til den enkelte medarbejder, som Datatilsynet siger det. 2. Hvordan forholder vi os til de private mails, som medarbejderne sender fra arbejdspc en? Er der en grænse for, hvad vi som virksomhed vil lægge navn til? I 2001 tog Haldor Topsøe A/S konsekvensen af, at en mail med racistisk indhold endte udenfor virksomheden og fyrede afsenderen, selv om han personligt kun havde sendt mailen til interne kollegaer. Mailens indhold var et brud på etikken i virksomheden, som ikke ville lægge navn til den og efterfølgende fik Landsrettens ord for, at det var gyldig fyringsgrund. ÎÎMailpolitikken: Retningslinjer omkring de mails vi sender fra arbejds-pc en. ÎÎMailpolitikken: Retningslinjer for brug af mails til private formål. ÎÎMailpolitikken: Er der situationer, hvor det er OK at sikkerhedskopiere en medarbejders mails? Hvordan håndterer vi det, hvis det bliver nødvendigt? 13

14 Mailen som kommunikationsform Den ansvarlige kommunikatør Det er ikke let at forstå hinanden. Vi ser nemlig ikke verden, som den er. Vi ser den, som vi er. Hvert menneske har sin egen opfattelse af verden og den opfattelse smitter af på vores måde at kommunikere på. Det giver især udfordringer, når vi kommunikerer på skrift. Det er dig, der bærer ansvaret for, at din mail bliver forstået af modtageren. Derfor kan det godt betale sig at overveje, hvordan din modtager ser verden, før du skriver mailen. Når du målretter dit sprog og dine begreber, øger du nemlig sandsynligheden for, at dine budskaber når frem. Overvej, hvad din modtager har med i sin mentale rygsæk. Vores sprog og begrebsverden afspejler vores personlighed, som igen er præget af de erfaringer, vi har gjort i vores liv både privat og professionelt. Derfor har vi alle sammen mindst to forskellige sprog; sprogforskeren Peter Harms Larsen kalder dem videnssproget og erfaringssproget. Videnssproget afspejler det, vi har lært vores fag, uddannelse og viden og er ofte svært at forstå for ikke-fagfæller. Erfaringssproget er det sprog, vi bruger i vores private liv, og er præget af vores opvækst, vores erfaringer og de mennesker, vi omgås. En af de største forskelle på de to sprog er, at videnssproget har tendens til at tage jakkesæt på og blive upersonligt og abstrakt; tænk på det stive kancellisprog og et fagsprog fyldt med indforståede begreber. Til forskel herfra er vores erfaringssprog mere personligt og konkret. For at fremme forståelsen af din mail vil jeg derfor anbefale, at du forsøger at tilpasse dit sprog til din modtager hans fag, hans alder, hans liv. Tænk igennem, om der er betegnelser, som du bruger dagligt i dit arbejdsliv, men som de færreste uden for virksomheden vil kende. Eller måske bare udenfor afdelingen. Bruger du begreber, som er naturlige for dig og dine venner, men som ingen på din forældres alder kan forholde sig til? Eller måske på din datters alder? Er modtageren en teknisk indstillet mand, som bedst forstår tal og diagrammer, eller vil du få dit budskab bedre igennem ved at fortælle en god historie, der rammer følelserne? Jo mere konkret, du udtrykker dig, des nemmere er du at forstå. Eller rettere: Des sværere er du at misforstå. Kravl derfor ned ad abstraktionsstigen og kald en spade for en spade i stedet for et graveredskab. Og sæt dig så vidt muligt i din modtagers stol for din egen skyld Se også ekspertens gode råd om at kommunikere med hjernen via dialogværktøjet The Whole Brain Model. Î Î Mailpolitikken: Hvordan sikrer vi, at modtageren forstår, hvad vi skriver? 14

15 Mailen som kommunikationsform 1. Kommunikér med hjernen ekspertens gode råd Baseret på hjerneforskning viste Ned Herrmann, at vores måde at kommunikere på er påvirket af vores måde at tænke på og at vi alle benytter de samme fire tænkestile, illustreret i The Whole Brain Model Vores kommunikationsmønstre afhænger af vores individuelle blanding af de fire tænkestile. Ved at være bevidst om dine egne kommunikationsmønstre kan du øge kvaliteten af de samarbejdsrelationer, du indgår i, og blive bedre til at undgå konflikter. Ved at være bevidst om at kommunikere til alle fire tænkestile kan du blive en mere effektiv kommunikatør Når du vil målrette din kommunikation til venstre hjernehalvdel, kan du for eksempel benytte mange facts, vise grafer og lægge vægt på logik og metodik. Vil du målrette din kommunikation til højre hjernehalvdel, kan du med fordel lægge vægt på det innovative aspekt, vise billeder og fortælle historier, der vækker følelser. Casper Littrup Partner, Herrmann International Denmark 15

16 Mailen som kommunikationsform Korte mails fremmer forståelsen Når vi læser tekster på skærmen, er vores læsehastighed kun ca. 75 % af, hvad den er, når vi læser på papir. Derfor gider vi ikke læse lange mails. Og med de mange mails, de fleste af os modtager hver dag, er der stor risiko for, at læseren opgiver at læse hele mailen og dermed måske misser vigtige budskaber. Det er en udbredt misforståelse, at det er lettere at skrive en kort tekst end en lang. Det er det ikke, tværtimod kræver det en del tankevirksomhed at skære ind til benet og få de centrale budskaber frem. Men det er tankearbejdet værd. Det er nemlig meget lettere at læse og forstå en kort tekst, hvor afsenderen har gjort en del af forståelsesarbejdet for os. I virkeligheden ville budskabet i mange mails kunne rummes i emnelinjen alene og tænk, hvad dét ville spare af tid! Se også Tænk som journalisten ekspertens gode råd side 17. I would have written you a shorter letter if only I had had the time. - The Duke of Wellington, natten før slaget ved Waterloo. 16

17 Mailen som kommunikationsform Tænk som journalisten ekspertens gode råd Kend dit budskab før du skriver En gylden regel for journalister er, at vi ikke må skrive et ord, før vi kan formulere tekstens budskab i én sætning. Når du kender dit budskab, skriver du både hurtigere og mere klart. En mail, ét budskab Flere budskaber mudrer kommunikationen. Har du meget på hjerte, skal du derfor overveje at sende flere mails med hver sit budskab. Vil du undgå at spamme din modtager, kan du dele mailen i underafsnit med sigende overskrifter. Lav en dækkende overskrift Ligesom overskriften på en artikel skal emnelinjen fortælle præcis, hvad mailen handler om. En god overskrift sikrer, at modtageren åbner mailen, og at mailen kan findes igen. Derfor bør du også give mails i en korrespondance friske overskrifter i stedet for at køre en lang serie svar-mails. Målret dine mails En tekst skal målrettes til målgruppen for at blive læst. Det gælder i udpræget grad også mails, som vi modtager rigtig mange af hver dag. Undgå derfor fællesmails, hvor du kan. Skriv det vigtigste først Læsere er troløse. Du har ingen magt over, hvornår modtageren af din mail vælger at stoppe læsningen. Derfor skal du starte din mail med at opsummere din besked. Lise Evald Hansen Kommunikationsrådgiver og -journalist 17

18 Mailen som kommunikationsform En idé til refleksion: Hvordan kommunikerer du med dig selv og andre? En arbejdsplads er en levende organisme, bygget op af et antal biologiske byggesten medarbejderne. For at organismen skal fungere, må cellerne hele tiden kommunikere med hinanden ligesom cellerne i vores krop gør det. Vi mennesker kommunikerer hele tiden - bevidst eller ubevidst - via de signaler, vi sender ud. Og de signaler hænger tæt sammen med den måde, vi kommunikerer til og med os selv på. Alle organismer, også menneskelige organismer, kommunikerer med og læser deres omgivelser ved hjælp af energi. Cellebiolog, ph.d. Bruce H. Lipton. I vores samfund er der langt mere tradition for at påpege fejl end for at rose. Det gennemsyrer kulturen, også på arbejdspladserne, og mange af os er ufatteligt kritiske ikke mindst overfor os selv. Men det har en pris, for den energi, vi sender ud, tiltrækker energier af samme slags positiv tiltrækker positiv, negativ tiltrækker negativ. Biologisk forskning har vist, at vi via vores tanker og overbevisninger påvirker både vores celler, vores velbefindende og vores opførsel. Vi kan altså selv bestemme, hvilken energi, vi vil sende ud og dermed være med til at påvirke virksomhedens (kommunikations)kultur. Som små har mange af os fået at vide, at vi ikke skal skabe os. Men det er netop det, vi skal - hver eneste dag. Vi skal skabe os, fordi vi hele tiden har et valg. Og med vores valg skaber vi vores liv. Når vi kommunikerer kærligt med os selv, smitter det af på den energi, vi sender ud. Det præger vores måde at kommunikere med omverden på og på omgivelsernes måde at kommunikere med os. En god og kærlig selv-kommunikation smitter og skaber en god omgangstone på arbejdspladsen. Derfor starter et godt arbejdsliv med os selv helt naturligt. Se også Mailen som del af arbejdspladsens ansigt udadtil side 19. Dine overbevisninger bliver til dine tanker. Dine tanker bliver til dine ord. Dine ord bliver til dine handlinger. Mahatma Gandhi 18

19 Mailen som del af arbejdspladsens ansigt udadtil Mailen som del af arbejdspladsens ansigt udadtil (Giver det mening at sende mailen i denne udformning?) Der er mange grunde til at bruge mailplanen til at forholde sig til mailens professionelle udtryk sprog, tone og form. En mail er i dag bevismateriale på lige fod med andre dokumenter og skal altså kunne holde i byretten på alle måder. På mange arbejdspladser bliver mails arkiveret til eftertiden i forbindelse med blandt andet sagsbehandling. Og så er der jo den stadig mere nærværende chance for at se sin mailkorrespondance citeret i formiddagsbladene. Dette kapitel handler om udfordringerne med: Skriftsproget Titler og betegnelser Hvad er god omgangstone? Professionel opsætning, form og hilsner Korrekt modtager Når pressen presser på. Sådan skriver vi her Mange chefer melder, at især deres helt unge medarbejdere har svært ved at stave og virker ret ligeglade med det. Samtidig bliver mailen, på grund af den uformelle form, let smittet af sms en, der jo har præget vores skriftsprog med amerikanske vendinger, talestavning og indforståede tegn. Mange mennesker ser stave- og skrivefejl som tegn på sjusk og mangel på professionalisme, og bevidst eller ubevidst overfører vi karakteristikken til virksomheden bag mailen. Oven i købet kan fejlene faktisk støje så meget, at de stjæler opmærksomheden fra budskabet. Der er mange faldgrupper i det danske skriftsprog, og det kan i sidste ende spare både tid og kræfter at bruge mailpolitikken til at få en sprogpolitik (og eventuelt en sprogguide) på plads. Den store udfordring med mails som professionel kommunikationsform er, at den lander et sted mellem en tekst og en samtale. Det samme gør sms en, men til forskel fra en sms er en mail et dokument, der kan bevares for eftertiden, ikke en hurtig nu-og-her udveksling af ord. Alligevel har researchen til denne bog vist, at selv virksomheder med en mangeårig tradition for at al skriftlig korrespondance skal læses igennem af en sekretær, slet ingen retningslinjer har for mails. 19

20 Mailen som del af arbejdspladsens ansigt udadtil Min erfaring som konsulent indenfor kommunikation er, at mange mennesker er meget følsomme omkring deres sprog og skriveform; her kan mailpolitikken være en god anledning til at tage en generel snak om det at skrive korrekt dansk. Se også Skriv korrekt - ekspertens gode råd se side 21. ÎÎMailpolitikken: Hvordan skriver vi her (=sprogpolitik) - og hvor vigtigt er det for os, at vi skriver korrekt dansk? ÎÎMailpolitikken: Hvilke mails må sendes ud uden videre, og hvilke skal gennem en intern korrektur? ÎÎMailpolitikken: Sådan sikrer vi, at nye medarbejdere kender og følger vores sprogpolitik. Titler og betegnelser En naturlig del af en mailpolitik er retningslinjer om, hvad vi kalder os selv og hinanden. Er der forskel på interne betegnelser og de titler, vi vil kendes på i omverden? Og hvordan omtaler vi arbejdspladsen, når det skal være helt formelt? Det er en god idé at overveje, hvordan vores forskellige modtagere vil reagere på forskellige betegnelser. Er der situationer, hvor vi har brug for at være EKSPERTEN og signalere det med de anvendte titler og betegnelser - og omvendt situationer, hvor vi bare vil være én af drengene? ÎÎMailpolitikken: Fælles retningslinjer med hensyn til brug af titler og firmanavn - internt, eksternt og til forskellige modtagergrupper. Når vi omtaler os selv eksternt, skriver vi MT Højgaard fuldt ud, og ikke MTH. Vi omtaler desuden os selv som en bygge- og anlægsvirksomhed eller som entreprenør, alt afhængig af hvem vi skriver til, og hvor vi skriver det. - Fra bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaards sprogpolitik. 20

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

E-mail politik Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013

E-mail politik Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 E-mail politik Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Introduktion... 3 3. Brugen af e-mailsystemet... 3 4. God e-mailkultur... 4 5. Vigtige sikkerhedsmæssige forhold...

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

FÅ STYR PÅ DIN INDBAKKE I 5 NEMME TRIN

FÅ STYR PÅ DIN INDBAKKE I 5 NEMME TRIN FÅ STYR PÅ DIN INDBAKKE I 5 NEMME TRIN Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden Få styr på din indbakke i 5 nemme trin Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et ønske

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Sikker IT-Brug. En kort introduktion til et sikkert online arbejdsmiljø og gode IT-vaner i Sanistål. sanistaal.com

Sikker IT-Brug. En kort introduktion til et sikkert online arbejdsmiljø og gode IT-vaner i Sanistål. sanistaal.com Sikker IT-Brug En kort introduktion til et sikkert online arbejdsmiljø og gode IT-vaner i Sanistål sanistaal.com Indhold 2 Kære kollega 4 Kom godt i gang 5 Logning 6 Kodeord 7 Mobile enheder 9 Dataopbevaring

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Politik for anvendelse af telefoni, mail og kalender ved University College Nordjylland

Politik for anvendelse af telefoni, mail og kalender ved University College Nordjylland Politik for anvendelse af telefoni, mail og kalender ved University College Nordjylland Dokumentdato: 25.09.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Baggrund University College Nordjylland (UCN) har etableret en

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden Rigtig god fornøjelse! Helle www.cbaf.dk Center for Balance mellem Arbejdsliv

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Checkliste for kommunikationskanaler

Checkliste for kommunikationskanaler Checkliste for skanaler 19.07.06 Her kan I få inspiration, når I over overvejer, hvilke kanaler, der kunne være de bedste at brug til en bestemt type Af Ulrik Herløv, projektleder, Integrationsministeriet

Læs mere