Opgørelse af mål fra Mamma Mias udviklingsplan

Transkript

1 Opgørelse af mål fra Mamma Mias udviklingsplan Indhold: side: Om Mamma Mia 2 Overordnet formål Formål Afgrænsning Værdier Rammer Fra udviklingsplanen Målsætninger og kvalitetsmål 2009 Prioriterede områder Målsætninger Kvalitetsmål Oprindelig handlingsplan Beskrivelse af det videre forløb 8 Resultat og konklusion 10 Aktiviteter Registrering Rapporteringer Bilag: Spørgeskema

2 Om Mamma Mia Mamma Mia er en selvejende institution oprettet i 1991 som projekt med midler fra socialministeriets 15 m-pulje og driftsoverenskomst med Københavns kommune. Målgruppe Mamma Mia s samlede målgruppe er sindslidende borgere med bopæl i Københavns Kommune, men primært rettes vores indsats mod borgerne på Bispebjerg. 95% af brugergruppen er mennesker med langvarig psykisk lidelse, ofte af psykotisk karakter, mens de sidste 5% er mennesker, der på lignende vis er socialt belastet og som lever med alvorlige livsindskrænkninger uden dog at være diagnosticerede. Overordnet formål Mamma Mia er et socialpsykiatrisk samværs og aktivitetscenter etableret udfra en fristeds- og tilbudstankegang. Vi er et fristed i en kompleks virkelighed, et fristed fra krav og forventninger, og et tilbud om sammenhæng og kontakt, samt rum og støtte til den enkelte til at udvikle sig efter egne ønsker og ressourcer. Formål Formålet er at støtte brugerne i at mestre og tage ansvar for eget liv. Vi tilbyder hjælp til at skabe struktur i hverdagen og yder støtte til, at tackle sindslidelsen og de vanskeligheder den medfører. Vi tilstræber at sindslidende får samme muligheder for social kontakt såvel som kulturel-, kreativ-, praktisk- og intellektuel udfoldelse, som andre borgere, blot målrettet den enkelte sindslidendes særlige behov og ressourcer. Vi søger at give brugerne mulighed for at indgå og deltage på mange varierede måder og herigennem udvikle eller genopdage kompetencer. Mamma Mia's virke fordeler sig på følgende områder: Caféfunktion/ værested Aktivering/ beskæftigelse Rådgivning. Netværksarbejde. Undervisning Afgrænsning Rammerne for værestedets opgavevaretagelse er fastlagt, dels af lovgivningen (i.h.t. Lov om Social service 104), dels af politisk vedtagne mål og rammer i Københavns Kommune. De politisk vedtagne mål og rammer omfatter særligt kommunens værdigrundlag, det fælles ledelsesgrundlag, principperne for mål- og rammestyring, samt politisk vedtagne plangrundlag: socialpsykiatriplan, bruger, pårørendepolitik og andet. 2

3 Værdier på Mamma Mia Nærvær Det forstår vi som: Bevidst, engageret tilstedeværelse. Anerkendelse Det forstår vi som: At brugere bliver set, taget alvorligt og accepteret. At blive anerkendt som lige med og forskellig fra andre på samme tid. Begge dele er afgørende for at sikre åbenhed, rummelighed og mangfoldighed i Mamma Mia. Fokus på socialt fællesskab Det forstår vi som: At mennesker skabes og udvikles i fællesskaber. At vi på Mamma Mia vægter sociale relationer og det samvær og nærvær, stedet muliggør, frem for det individuelle perspektiv. Det sociale fællesskab vægtes højt på Mamma Mia ud fra en opfattelse af, at deltagelse og inddragelse kan virke støttende, er udviklende og helende. Samt at adgang til og indgåelse i fællesskabet kan virke som en modvægt til isolation, udstødelse og ensomhed. På Mamma Mia er det en grundopfattelse, at samspillet mellem brugere, medarbejdere, frivillige og øvrige med tilknytning til stedet er vigtigt, for det er i og med de sociale relationer man træder i karakter. Eller som Rifkin 1 har udtrykt det: Jeg deltager, altså er jeg Fokus på brugernes ressourcer og behov Det forstår vi som: Mennesket frem for sindslidelsen i fokus. Vi interesserer os som udgangspunkt mere for, hvad folk kan, end hvad de ikke kan. I vores kontakt til brugerne bygger vi på brugerens tidligere erfaringer forstået som det, der er tilstede og allerede virker. Faglig udvikling Det forstår vi som: Separat faglighed. Tværfaglighed. Villighed til og interesse for at holde sig fagligt orienteret. Villighed til at udfordre forforståelser. Engagement i defineringen af socialpsykiatrien. Refleksiv praksis. Vigtigste ydelser Hjertet i Mamma Mia er cafeen. Brugerne af Mamma Mia kommer af egen fri vilje. Caféen er et fristed for sindslidende borgere i København og er samlingspunkt for kontakt og samtale og udgangspunktet for aktiviteter og arbejdsopgaver for brugerne. Caféen opfylder naturligvis også mere basale behov; der sælges kaffe, te, sodavand, mad, der er mulighed for bad og tøjvask. I caféen er der små runde borde, som brugerne sidder ved og medarbejderne tilstræber at komme rundt og få en snak med alle, mens de er her. En prioritet er forsat at bevare kontakten til brugere, der i perioder ikke magter at fastholde kontakten til Mamma Mia. Det er systematiseret ved en stadig udbygget mappe, med navne, 1 Jeremy Rifkin (forfatter økonom) i The Empathic Civilization, Tarcher/Penguin

4 telefonnumre og adresser. Alt efter brugerens behov ringer vi et aftalt antal gange om ugen, og til andre når vi ikke har set dem i nogen tid. Vi sender indlagte brugere postkort, når vi vurderer at pågældende ønsker det, og etablerer ofte samarbejde med relevante instanser og netværk omkring brugeren, på baggrund af hans/hendes ønsker. Eksempelvis pårørende, praktiserende læge, støtte-kontaktpersoner, hjemmehjælpere og distriktspsykiatriske centre. I enkelte tilfælde tager vi på besøg hjemme, på hospitalet eller vi tager med til lægekonsultation. Mamma Mia er et kravfrit rum, hvor det er muligt efter eget ønske, at indgå og deltage på mange varierede måder, og hermed samtidig en mulighed for at udvikle eller genopdage kompetencer. Fra overhovedet at kunne komme ind ad døren og have kontakt med andre brugere eller medarbejdere, til at modtage undervisning, deltage i aktiviteter, passe baren, stå for madlavning, deltage i brugermødet, styre mødet, være brugerrepræsentant i bestyrelsen herunder deltage i ansættelsesudvalg, og måske til at lave egne projekter. Metoder Som udgangspunkt er der metodefrihed på Mamma Mia, og vi er bredt fagligt orienteret. Med årene har vi inkorporeret elementer fra diverse teorier og metoder med relevans for vores felt: Eks. kognitive metoder (socialtræning) og systemisk løsningsfokus og narrative, for at nævne nogle af de vigtigste. Fokus er på det sociale og omdrejningspunktet i den daglige praksis er kontakt og anerkendelse. Ressourcemæssige rammer Aktivitetscenteret Mamma Mia er en selvejende institution med adresse på Utterslev Torv 30 i Københavns Nordvest-kvarter. Kvarteret består overvejende af socialt boligbyggeri fra mellemkrigsårene, typisk med mindre lejligheder. Der bor ca mennesker i området, som er kendt for at være hårdt socialt belastet. En forholdsvis stor del af indbyggerne bor alene, er på overførselsindkomst og der er i forhold til resten af København en overrepræsentation af sindslidende. Mamma Mia har driftsoverenskomst med København Kommune og et driftsbeløb på kr. for Socialforvaltningen M/R voksne med særlige behov sikrer mål og rammestyring. Institutionen har pr indgået ny driftsoverenskomst med Københavns Kommune og hedder den selvejende institution samværs- og aktivitetscentret Mamma Mia. Administrationen varetages af fonden De frie børnehaver. Bestyrelsen fører tilsyn med institutionens administrative og pædagogiske arbejde. Den daglige pædagogiske ledelse og drift, herunder budgetlægning, varetages af husets leder. Bestyrelsen består af samarbejdspartnere, hovedsageligt fra social- og sundhedsområdet. Bestyrelsens sammensætning: Formand: Repræsentant fra Kirkens Korshær, Drejervej Repræsentant fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade Medlem af borgerrepræsentation Repræsentant for Hans Knudsens Instituttet Repræsentant for Opsøgende psykoseteams Repræsentant for brugerne med taleret Suppleant for brugernes repræsentant med taleret Repræsentant for medarbejderne med taleret Lederen af Mamma Mia med taleret Mamma Mia består af aktivitetscenter med café samt skole. 4

5 Værested/café varetages af husets 5 medarbejdere (heraf 1 leder) der er tværfagligt sammensat, og p.t. fordeler sig på henholdsvis 2 socialpædagoger, en psykolog, en skolelærer, og en afspændingspædagog. Det samlede personale er på 4 fuldtidsansatte og 1 deltidsansat. Derudover er der et vikarkorps bestående af ca. 5 fast tilknyttede vikarer. Den daglige rengøring varetages af medarbejderne inden caféen åbnes. Vi har p.t. 1 person i arbejde med løntilskud, som varetager praktiske opgaver. Vi har årligt 3-4 personer i 3-mdrs revalideringsforløb, hvor det skal afklares om de kan klare flex-job, kan komme tilbage til det almindelige arbejdsmarked eller skal indstilles til pension. De afprøves både i det praktiske og det pædagogiske arbejde. Det kræver en daglig opmærksomhed og monitorering af hvad den enkelte magter. De modtager udviklende og afklarende samtaler, for at alle faste medarbejdere kan støtte op om den enkeltes udvikling i arbejdet på Mamma Mia. Hele processen foregår i samarbejde med jobcentrene. For tiden har vi tilknyttet 5 frivillige. (Se mere i selvstændigt afsnit om frivillige). Aktivitetscenteret Mamma Mia råder over ca. 250 kvadratmeter. De fysiske rammer er forholdsvis små og fordeler sig på 2 caférum, som er adskilt af en halvmur, kontor og møderum, tv-stue, køkken, 2 undervisningslokaler med bl.a. edb-udstyr, bordtennis- og motionsrum, et kælderværksted, to toiletter i kælderen, et sove- og hvilerum med et mindre baderum og toilet samt depotrum. Herudover er der etableret et rygerum på 4 m2 Mamma Mia har åbent alle ugens dage, året rundt. På hverdage er åbningstiden 11-20, mens der i weekender og helligdage er åbent fra Personalets mødetider fordeler sig på dagvagter , aftenvagter og weekendvagter Aften og weekend vagter er alenevagter. Samværs og aktivitetscenteret bruges dagligt af brugere. Opgjort på årsbasis er vi i kontakt med ca. 380 forskellige mennesker. Til aktivitetscenteret kræves der ingen form for visitering eller medlemsskab, og der foretages ingen registrering, udover at vi noterer brugerens fornavn og køn som grundlag for den kvantitative statistik til fagkontoret. Det afklares uformelt, om den enkelte bruger tilhører målgruppen. Af skolens elever kræves der, som følge af folkeoplysningsloven en registrering og senest også dokumentation for pension. Skolen I januar 1992 startede skolen Mamma Mia som en selvstændig enhed under folkeoplysningsloven. Skolens undervisning foregår i lokalerne på Mamma Mia. Skolen har en bestyrelse bestående af 3 repræsentanter fra lokalområdet, en lærerrepræsentant, 1 elevrepræsentant. Ledelse af Skolen består af dels administrativt arbejde og en daglig opmærksomhed og kontakt til elever og lærere, orientering og supervision og varetages af en fast medarbejder. Udbuddet af fag er styret af brugernes ønsker. P.t. er der 8. Der har derudover været et samarbejde med FA2 med udbud af IT og dansk for udlændinge. Frivillige Mamma Mia gør brug af frivillige medarbejdere. De frivillige deltager i caféens praktiske arbejde og er samtidig initiativtagere til kontakt med brugerne via samtale, spil eller lign. De frivillige arrangerer og gennemfører nogle af de aktiviteter, der foregår uden for huset. Gruppen af frivillige består for tiden af 5 mennesker, som typisk har en vagt om ugen af ca. 4 timers varighed. 5

6 Vi har igennem de 20 år Mamma Mia har eksisteret, udviklet en arbejdsmetode til uddannelsen af frivillige, som bl.a. omfatter følgende: Ved ansættelsessamtalen er der lavet et spørgeskema med relevante spørgsmål. Der udarbejdes en kontrakt, hvori krav om tavshedspligt, mødetid, sted, afbud ved fravær på institutionen fremgår. Vi tilbyder den frivillige en samtale/supervision når arbejdsdagen ophører. Vi tilbyder et månedligt eftermiddag/aften møde, hvor der indgår orientering fra institutionen, planlægning af kulturelle aktiviteter, pædagogisk udvikling og gruppesupervision. Herudover er der et årligt kursus, hvor frivillige, vikarer, lærere og praktikanter deltager. Det kan eksempelvis være undervisning i forståelse af psykoser, svære samtaler, relationer, indføring i diagnosesystemet, recovery o.s.v. Emnerne skifter som fokus i det socialpsykiatriske felt udvikler sig. Alle deltagere får et kursusbevis. Når den frivillige ophører fra Mamma Mia, bliver der udfærdiget en bekræftelse på perioden og den frivilliges arbejdsfunktion. At rekruttere og udvikle de frivillige, kræver en hel del ressourcer i form af tid og energi fra det faste personale. Dette vil vi understrege for at imødegå en forestilling om, at det frivillige arbejde er en aflastning i det daglige som kan erstatte det professionelle arbejde. En forestilling som er langt fra vores virkelighed. Når vi alligevel har valgt at prioritere arbejdet med de frivillige, er det ud fra en opfattelse af, at det til gengæld beriger på andre måder, fordi det giver brugerne og personalet ekstra relations- og udviklingsmuligheder. Samarbejdspartnere Vores primære samarbejdspartnere er Center Nordvest derudover samarbejder vi med socialcentrene, de distriktspsykiatriske centre og de psykiatriske hospitaler og opsøgende psykoseteam og andre sociale institutioner. Derudover er der kontakt med brugernes praktiserende læger, BIF, familie og bekendte, støtte-/kontaktpersoner, hjemmehjælpere og socialarbejdere samt øvrige relevante personer. Vi samarbejder desuden med andre socialpsykiatriske tilbud når det er relevant. Alt personrettet samarbejde foregår udelukkende med samtykke fra brugeren Fra udviklingsplanen Perspektivering Der er stigende krav om dokumentation for effekten af indsatser. Aktuelt er det skrevet ind i den kommende socialpsykiatriplan. 6

7 Sideløbende med denne tendens er der en voksende kritik, både fra os selv og generelt i offentligheden af de øgede målings- og dokumentationskrav. Indholdet i kritikken kan kortfattet opsummeres således: At målemetoden påvirker det der måles. At målemetoden påvirker den der måler. At man får hvad man måler. At målemetoder ikke passer med områdets teori og værdier. At målemetoder ikke stemmer overens med, mange brugeres ressourcer f.eks. evner for deltagelse, koncentration etc. Vi stiller spørgsmål til hvad det er, der skal dokumenteres, forventninger til os og forventninger til brugernes udvikling. Samtidig med at vi ser det problematiske i effektmåling, anerkender vi det fornuftige i at undersøge om diverse indsatser har en ønskelig effekt, det være sig kvalitativt for den enkelte bruger og samfundsøkonomisk i forhold til udbyttet af de ressourcer der tilføres. Vi ønsker derfor at medvirke til at udvælge og udvikle metoder, der er brugbare i vores kontekst. Målsætninger og kvalitetsmål Prioriterede områder For at imødekomme kommende krav om effektmåling og øget dokumentation, på en kvalificeret måde, vil vi screene området for de metoder der er bedst egnet til vores felt. Vi ønsker at være medvirkende i udvælgelse og udformning af metoder til dokumentation inden for det socialpsykiatriske felt. Målsætninger Vi vil finde metoder der passer til arbejdsfeltet, Vi vil kvalificeres til at tage valg vedr. metoder Vi vil inddrage interessenter i arbejdet. Kvalitetsmål At have udvalgt/udviklet en eller flere mulige dokumentationsmetoder, der passer til arbejdsområdet At nærme os en afklaring af, hvad der ønskes dokumenteret. Oprindelig Handlingsplan Aktiviteter Tidsfrist Ansvarlig Status Få foreløbigt overblik over metoder Orientering om ovenstående til medarbejderne Ultimo februar Pernille udført Primo marts Pernille udført 7

8 Workshop m. Martin og Rene (SOF) Temadag m. Lotte Kragh, Københavns Universitet Med indkredsning af hvad vi vil måle. Workshop m Lotte Kragh ifb.m. evalueringen Lave fortsættelsen af handleplanen Inddrage interessenter 10. marts udført April Pernille udført Maj-juni Pernille udført På evalueringen i maj/juni Alle Se nedenstående procesbeskrivelse Ingen konkrete aftaler Men er ikke glemt Beskrivelse af det videre forløb Da der ikke har været tale om en stor overordnet handleplan, men en handleplan som er opstået skridt for skridt, har vi her blot valgt at beskrive processen og de beslutninger vi har taget undervejs. Hvis denne beskrivelse forekommer overflødig, kan man med fordel springe frem til konklusionen. Marts 2010 arbejde med værdier Efter at have opfyldt handlingsplanen beskrevet i udviklingsplanen, blev det tydeligt at det ville være yderst brugbart med en udforskning og revurdering af værdierne på Mamma Mia. Vi ønsker at der skal være en lige linje mellem vores værdier, hvad vi gør i praksis, og hvad vi ender med at måle, for at undgå nogle af de mest udbredte risici ved effektmåling: - hvad vi måler har en tendens til at blive privilegeret frem for andet i den daglige praksis. - penge bevillinger udefra kommer ofte til at følge målepunkterne. - valget af målepunkter kan problemforskyde praksis fra en social indsats rettet mod fællesskabet af brugere til overdreven fokus på individualiseret støtte og udvikling. - at vi for målbarhedens skyld kommer til at lægge vores målepunkter/områder i periferien af vores daglige praksis, frem for at tage afsæt i vores kerneydelser. Især det sidste gør, at vi har fundet det nødvendigt at få beskrevet vores kerneydelser og deres sammenhæng med vores værdigrundlag. Håbet er, at jo mere konkrete vi kan være omkring den praksis der knytter sig til vores kerneværdier, desto mere overskueligt bliver det at finde målepunkter, der rent faktisk måler noget der er centralt og væsentligt.. og som i allerbedste fald, ud over at tjene som legitimering også kan gøre os klogere. Maj 2010 praksisbestemmelse af værdier Vi er færdige med værdi-beskrivelsen. (se s. 3 her) 8

9 Vi er færdige med at praksis bestemme ved at vi har forsøgt for hver værdi at svare på: det viser sig i vores daglige virke ved.. Vi udvælger kerneværdien fokus på det sociale til at arbejde videre med at praksisbestemme, i søgen efter noget målbart. Vi finder det afgørende at vi ikke kommer til at måle på enkeltpersoner. Da vi mener at det er i modstrid med måden vi arbejder på, og de værdier vi har på Mamma Mia (fristedstankegang). Dette skal ikke forstås som at vi ikke understøtter og har fokus på personlig udvikling, hvilket vi til enhver tid har, og i særlig grad hvis brugerne ønsker det. Men det er mangfoldigheden, i hvordan man kan indgå og bruge Mamma Mia og det at de forskellige brugerpositioner eksisterer og er ligeværdige, der muliggør en udvikling. Som udgangspunkt havde vi koordinatsystem med en progressions akse, hvor der i den ene ende befandt sig en brugerposition vi har kaldt, ren tilstedeværelse (kravfrit samvær) og i den anden aktivt deltagende/medarbejdende bruger. Vi gik i gang med nærmere at beskrive positioner der ligger imellem dette spænd. Idet vi tog konkrete typiske brugere og forsøgsvis beskrev deres måde at indgå på og deres relationer til MM. Undervejs opstod tanken: vil brugerne kunne genkende sig selv i beskrivelserne?, og vi besluttede at det i høj grad kunne være relevant at undersøge. Dels ville det kunne give udtryk for behov vi ikke allerede er klar over, både i hvad vi opfylder og hvad der savnes. Dels vil det kunne vise en progression (hvis der er nogen) i forskellige profilers fordeling og være med til at vise den mangfoldighed, vi påstår der er her og som vi opfatter som afgørende for, hvad det er vi kan i Mamma Mia. Efterår brugerpositioner Henover sommer og efterår 2010 har vi arbejdet med brugerpositioner, med henblik på spørgeskemaet. Vi har forsøgt at beskrive det som steder man kan befinde sig. Vores første udkast bestod af 11 steder/positioner. Disse er nu for overskuelighedens skyld reduceret til 6. Januar mangfoldighed Dette skema vil kunne vise noget om at Mamma Mia bliver brugt på forskellige måder af forskellige brugere til forskellige tider (afhængigt af hvordan vi vælger at undersøge). Det oprindelige udgangspunktet var i høj grad ønsket om at anskueliggøre mangfoldigheden i måder man kan indgå her på, fordi vi ser det som en af Mamma Mias ypperligeste forcer. Så vi er nu blevet bekymret for om vi, i processen med at gøre det håndterbart, er kommet til at smide barnet ud med badevandet. Derfor beslutter vi at høre brugerne om deres opfattelse af hvad de bruger stedet til. Dette for at sikre os at der er en overensstemmelse med de brugerpositioner vi selv har beskrevet, og skabe mulighed for at få øje på positioner, vi ikke selv har haft blik for. Samtidig vil det kunne tjene til at påvise noget at den mangfoldighed vi hævder at her er. Vi vil lave denne undersøgelse som en brainstorm der kan løbe over et stykke tid. Til formålet opsætter vi en stor tavle med spørgsmålet: Hvad bruger du Mamma Mia til? Brugerne kan så skrive på post-it lapper og sætte dem på tavlen. Vi har valgt at der både skal være tomme og prædefinerede lapper. 9

10 De prædefinerede har vi valgt, fordi vi af erfaring ved, at det kan være svært for nogle af vores brugere med SÅ åbent et spørgsmål, og det kan blive mere konkret for dem med eksempler på hvad man kunne svare. Vi laver en lille flyer hvorpå der står en begrundelse for hvorfor vi spørger Og en tydeliggørelse af hvad opgaven består af. Undersøgelsen løber over 14 dage. Og mens den kører forsøger vi at få så mange som muligt til at deltage. Introduceres på et brugermøde. En belemringsliste seddel i baren med de der er spurgt og de der har deltaget, så folk der ikke vil deltage ikke risikerer at blive plaget flere gange. Maj 2011 resultat af tavle Vi har gennemført den indledende undersøgelse over 2 uger. der kom dejligt mange sedler op på tavlen (38) (se foto) Ved en grov sortering af sedlerne tegner der sig 3 næsten lige store hovedklumper. Kun 7 sedler kan ikke grupperes i nogen af dem (og heraf er de 3 enslydende og stammer fra samme person). Stikord til de 3 klumper: Bruger Mamma Mias diverse tilbud, - kurser, ture, mad, samtaler Bruger Mamma Mia som samværssted hygge, social kontakt Bruger Mamma Mia som base støtte og udvikling familie Konklusion: Mamma Mia bliver brugt på mange måder og til opfyldelsen af forskellige behov. Vores eget tidligere arbejde med at finde for brugerpositioner, stemmer fint overens med det folk selv siger. At vi ikke har fået nogen sedler, hvor der står at man ikke bruger det til andet end en kop kaffe eller ly for regnen, skyldes nok mest at netop de brugere efter al sandsynlighed heller ikke vil deltage i en undersøgelse som denne. September pilot Vi finpudser vores tidligere skema. (se bilag) Og laver en pilotundersøgelse, hvor alle medarbejdere prøver skemaet af med 1-2 brugere, og snakker med dem om hvordan de oplever det. Vi opsamler erfaringen på evalueringen i november. Evaluering november 2011 Vi gennemgik de udfyldte spørgeskemaer fra piloten, og delte de tilbagemeldinger vi hver især havde fået af brugerne. Fra de brugere der havde udfyldt skemaerne var der generelt tilfredshed med spørgsmålene, som de syntes var nemme at forstå og svare på. Flere ønskede dog at der var tal på linjen eller bokse man kunne afkrydse. Flere som blev spurgt om at deltage, nægtede med begrundelsen at man bare ikke vil måles En som havde sagt ja til at deltage, blev undervejs rasende og krøllede papiret sammen. Vedkommende fandt efter alt at dømme spørgsmålene intimiderende, og et bud er at de blev opfattet som en slags krav om rigtige måder. Så vi skal være opmærksomme på at få tydeligt formidlet, at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert. 10

11 En anden øvelse vi forsøgte os med og som viste sig brugbar, var at vi tog et navn på en bruger der havde udfyldt, gættede på hvor vedkommende havde placeret sine krydser og sammenlignede efterfølgende med hvor vedkommende faktisk havde sat dem. Herved fremstod der tydelig uoverensstemmelse ved 2 af spørgsmålene, som vi mener skyldtes at der er blevet svaret på noget andet en det vi troede at vi spurgte om. De spørgsmål har vi så forsøgt at gøre mere klare og tydelige. December 2011 Vi indkaldte igen Lotte Kragh, til at hjælpe os, til at bedømme, om vi er kommet frem til noget brugbart. Lotte havde, som optakt til vores møde med hende, udfærdiget en masse eksempler på, hvordan man ved at lave diverse krydsninger af score og range i vores pilot, faktisk kan finde en masse oplysninger om måder Mamma Mia bliver brugt på. Hvor mange oplysninger der kan hentes ud af materialet afhænger af vores mulighed for at gå ind i statistikken. Det bliver tydeligt at det især kan være anvendeligt, hvis man eksempelvis ønsker mere af noget, til så at se efter om det rent faktisk lykkes. Og til at holde øje med, om vi tilbyder det, vi siger, at vi tilbyder. Konklusion og videre planer Vores oprindelige ambition om at finde en måde at måle på Mamma Mias tilbud, uden at komme til at måle på den enkelte bruger, opfatter vi som at være opfyldt. Og vi konkluderer at vores materiale er brugbart, og at vi gerne vil fortsætte arbejdet med det. Vi bliver enige om, at det kan være en god ide at supplere med en svarmulighed for køn. Og eventuelt lave en ekstra kategori med ord som socialt træningssted, kompetenceudvikling el.lign. Herudover kan der muligvis også stadig finjusteres generelt i formuleringerne. Vi beslutter at fremlægge resultatet af arbejdet, beskrevet her, for udviklingschefen i Center Nordvest, med henblik på et fremtidigt samarbejde om måling på Mamma Mia og eventuelt også på andre væresteder. 11

12 Registrering 2011 Antal brugere: 323 (206 mænd, 117 kvinder) Aktiviteter 2011 Hver uge Stavgang/gåtur hver onsdag Undervisning i Skolen 8 fag hvert fag 1 gang om ugen Brugermøde hver onsdag Madlavning hverdagsmad i cafeen Brugermøde Fredagslagkage Diverse grupper - p.t.: slankegruppe, mandegruppe, løbegruppe, cykelgruppe, kvindegruppe Årligt tilbagevendende i huset Påskefrokost Mamma Mias fødselsdagsfest Julefrokost Åbent hus i skolen 2 x årligt Nytårskalas Årligt tilbagevendende ud af huset Sommerferietur (i år Bornholm 5 dage) Grillaften i mosen Endagsudflugt i bus Skt. Hans løb Markedsdag på Utterslev torv 2011 i huset Rygereduktionskursus Anita optræden i cafeen Valgaften med længe åbent Musik-Michael hygge med sang og el-orgel 3 dages workshop om Narrativ Terapi Kursus om nem-id Fernisering v/ malerholdet Skakturnering Dialogmøde Mortensaften Juleaftensdag, stor middag 2011 ud af huset Med medarbejder 2 Malmø-ture Dialogmøder Center Nordvest konference Lang gåtur 12

13 Frokost på Baronens dagligstue (for deltagere i vores undersøgelse af Mamma Mia) Sikkerby-uge Reception I Askovgårdens Catering og Netværkscafe Grantoftegård Zoo Med frivillig Kroppedal Museum Arbejdermuseet Nationalmuseet Hirschprungske samling Ordrupgård samlingen Botanisk have Kunst hallen Nikolai Louisiana Living Den Kgl. afstøbning Malmø Kunsthal + en del flere som desværre ikke er blevet registreret Brugertur Cirkus Zoo Restaurantbesøg Fodboldkamp Titanic i Tivoli Jobs i huset Vi har til hver en tid en del afgrænsede jobs som udføres af brugere. Eksempelvis, barpasning, hjælp til rengøring, mindre reparationer osv. 13