KRIGENS SANDE ANSIGTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIGENS SANDE ANSIGTER"

Transkript

1 KRIGENS SANDE ANSIGTER EN ANALYSE AF DEN JOURNALISTISKE OBJEKTIVITET I DOKUMENTARERNE MIN KRIG OG MIT AFGHANISTAN DIDIER LARSEN JONAS LUND JOSUA EKBERG CHRISTIANSEN SISKA BENGTSSON VALDEMAR MEERSOHN STAUNING Vejleder: Hanne Jørndrup Antal anslag: JANUAR 2015 KANDIDAT ROSKILDE UNIVERSITET JOURNALISTIK

2 INDHOLD 1) INDLEDNING 2 Nye måder at dækken krigen på 3 Problemformulering 4 2) ANALYSESTRATEGI OG TEORI 5 Metodiske overvejelser 5 Præsentation af teori og begreber 7 3) ANALYSE OG DISKUSSION 12 Dokumentarernes præmisser 12 Dokumentarernes amatøroptagelser 15 Professionelt bearbejdede elementer 21 Objektivitetsrutiner i Min Krig og Mit Afghanistan 29 KONKLUSION 32 BIBLIOGRAFI 33 Side 1 af januar 2015

3 1) INDLEDNING»I krig er sandheden det første offer«aischylos ( f.kr.) Siden 2002 har Danmark været en krigsførende nation, først i Afghanistan, så i Irak, siden i Libyen og nu i Irak igen. Det stiller de danske medier og journalister i en ellers uvant og udfordrende situation, hvor det kan være svært at få adgang til de kilder, billeder og historier, der er nødvendige for at dække krigene. Derfor er ikke bare de danske soldaters deltagelse i krigene, men også de danske mediers dækning af dem blevet diskuteret ofte, både forskningsmæssigt og i den offentlige debat. De danske medier er typisk blevet kritiseret for»( ) ikke at give et fyldestgørende billede af krigene, for at være for loyale mod forsvarets pressestrategi eller for at undlade at rejse politiske spørgsmål om krigenes rationale, målsætning og strategier«(jørndrup & Rohleder, 2013, s. 173). En sådan anklage findes bl.a. i bogen Krigen i medierne, medierne i krigen, hvor forskerne Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsten kritiserer mediernes dækning af krigen i Irak for ikke at leve op til den journalistiske rolle som demokratisk kontrolinstans (Kristensen & Ørsten, 2006, s. 17): I stedet peger forskningen på, at medierne bør betragtes som centrale krigsskuepladser i sig selv. Den krig, der udkæmpes gennem mediernes krigsdækning, er dog ikke den rigtige krig, men krigen om den offentlige og politiske mening (Kristensen & Ørsten, 2006, s. 17). Kritikken af den danske krigsdækning går både på, hvad der dækkes af krigene, altså hvilke historier og områder der omtales, og hvordan de dækkes, altså hvilke kilder og optagelser der bliver brugt, samt hvordan de bliver redigeret. I Hanne Jørndrup og Niels Rohleders forskningsartikel Krigsredaktører Danske udlandsredaktørers erfaringer med krigsjournalistik fremgår det f.eks., at den danske synsvinkel spiller en central rolle i krigsdækningen, hvilket redaktøren på Berlingske indrømmer ved at sige, at der i dækningen af krigen i Afghanistan har været et særligt fokus på Helmand-provinsen, fordi de danske soldater var udstationeret der (Jørndrup & Rohleder, 2013, s. 176). Men da journalister ikke uden videre kan begive sig ind i krigsplagede områder som Helmand, er de normalt afhængige af at samarbejde med den ene side i konflikten. Både for at få ellers svært Side 2 af januar 2015

4 tilgængelige informationer om krigen og for at få beskyttelse, hvis de selv ønsker at rapportere og lave optagelser fra krigszonen. Derfor er de danske journalister typisk afhængige af denne adgang gennem det danske forsvar. Forsvaret spiller både en betydningsfuld rolle som adgangsgiver til kampzoner via de arrangerede presseture, hvor journalisterne embeddes med de danske styrker, og som kilde til oplysninger om forsvarets aktioner, strategier, udgifter, tabstal mv. I begge situationer indtager forsvaret en rolle som national monopolinstitution (Jørndrup & Rohleder, 2013, s ). Ved at være embedded med de danske soldater kan journalister komme ind i de områder, hvor der er militære offensiver. Men de har samtidigt svært ved at undgå de kilder og informationer, der passer til Forsvarets synsvinkel, da de er afhængige af Forsvarets samarbejde og faciliteter. Krigsjournalisterne bliver derved udsat for restriktioner i deres arbejde, og derfor kan ønsket om at være øjenvidne til begivenhedernes gang true journalistikkens uafhængighed (Jørndrup, 2003, s. 3). Forfatteren Carsten Jensen har været en af de største kritikere af krigen i Afghanistan og de danske mediers dækning af den. Særligt har han sat spørgsmålstegn ved det, der ifølge ham er en ukritisk og overfladisk behandling af de danske soldaters specifikke handlinger og generelle indsats i krigen (Jensen, 2010; Jensen, 2014). Han mener ligefrem, at de danske krigsjournalister lider under embedded-syndromet: ( ) Journalisten er hærens gæst, en situation som rent psykologisk ikke adskiller sig meget fra Stockholmsyndromet, det paradoks, at gidsler ender med at føle sympati for eller ligefrem identificerer sig med deres gidseltagere (Jensen, 2010). Disse kritikpunkter har alle at gøre med idealet om, at journalistik skal være objektiv og derved give læseren, lytteren eller seeren det sande billede af det, den afdækker. Et ideal, som der vil blive redegjort for senere i denne rapport, og som krigsjournalistikken grundet krigens polariserede, politiske og farlige natur har svært ved at leve op til. Nye måder at dækken krigen på Den danske dokumentarserie Min Krig og den danske dokumentarfilm Mit Afghanistan livet i den forbudte zone er to nyere bud på, hvordan en krig kan dækkes på en anderledes og potentielt mere objektiv måde end traditionel krigsjournalistik. Begge dokumentarer er filmet i den krigsplagede Side 3 af januar 2015

5 Helmand-provins under krigen i Afghanistan, men nok så interessant er det, at begge er filmet af kilderne selv. Min Krig er således filmet af danske soldater, mens Mit Afghanistan er filmet af civile afghanere. De journalistiske mellemmænd, i form af reportere og fotografer, er skåret væk, og dokumentarernes instruktører og tilrettelæggere er ikke til stede i selve krigszonen og har derfor ingen eller ringe mulighed for at styre, hvad der bliver filmet. Det er dokumentarernes hovedpersoner, der styrer kameraet og derved langt hen ad vejen bestemmer, hvad seeren oplever. TV-dokumentarserien Min Krig består af fire afsnit på hver 28 minutter og havde premiere på DR3 den 29. september Råoptagelserne til serien er filmet med GoPro-kameraer monteret på danske soldaters hjelme under deres udsending til Afghanistan i Serien er lavet af produktionsselskabet Koncern TV og Filmproduktion A/S. Dokumentarfilmen Mit Afghanistan, der varer 88 minutter og er fra 2012, havde TV-premiere på DR2 d. 5. februar Råoptagelserne er filmet af civile afghanere med mobiltelefonkameraer. Journalisten Nagieb Khaja har instrueret filmen, som er lavet i samarbejde med produktionsselskabet Magic Hour Films. Rapporten beskæftiger sig ikke med selve krigen i Afghanistan og dens årsager, men med dækningen af den hvad den krigsjournalistiske norm er, og især hvordan dokumentarerne metodisk og indholdsmæssigt prøver at adskille sig fra denne norm. Rapporten vil problematisere journalistikkens objektivitetsideal, da der er mange overlappende, men ikke nødvendigvis entydige begreber på spil, når det gælder objektivitet, såsom den sande, den neutrale, den umanipulerede, den upolitiske og den uafhængige journalistik. Kan Min Krig og Mit Afghanistan kalde sig objektive, når de netop markerer sig ved at vise krigen fra hhv. de danske soldaters og civile afghaneres perspektiv? I kraft af de rå amatøroptagelser slår begge dokumentarer sig op på at være unikke og ufiltrerede gengivelser af krigen i Afghanistan. På den baggrund analyserer denne rapport dokumentarerne som alternativer til eller ligefrem potentielle løsninger på nogle af de problematikker, som kritikken af den danske krigsjournalistik afslører. Problemformulering Hvordan skildrer dokumentarerne Min Krig og Mit Afghanistan virkeligheden i krig, og hvilke problemstillinger skaber det i forhold til journalistikkens objektivitetsideal? Side 4 af januar 2015

6 2) ANALYSESTRATEGI OG TEORI Da Min Krig og Mit Afghanistans brug af amatøroptagelser markerer et brud med traditionelle journalistiske metoder, ikke mindst i forhold til krigsjournalistikken, er det nødvendigt selektivt at inddrage forskelligartede begreber i rapportens metodiske og teoretiske grundlag. Analysestrategien og valget af teori er overordnet blevet til ud fra den betragtning, at de to dokumentarer begge indeholder og sammensætter en lang række af forskellige dokumentartekniske såvel som journalistiske træk, virkemidler og greb. Derfor inddrages relevante begreber fra en lille håndfuld forskellige teorier og teoriretninger. Metodiske overvejelser Før de teoretiske begreber vil blive introduceret, vil dette afsnit kort argumentere for valget af teori samt forklare, hvordan begreberne bliver anvendt i den senere analyse. Derudover vil rapportens supplerende empiri, i form af to kvalitative interviews, blive introduceret. Journalistikkens objektivitetsbegreber Det er i analysen af Min Krig og Mit Afghanistan relevant at se på betydningen af journalistisk objektivitet. Det skyldes først og fremmest, at krigsjournalistikken som beskrevet har været kritiseret for ikke at være objektiv, men partisk og unuanceret. Det skal forstås på den måde, at den ene part i krigen får mest omtale eller direkte bliver bakket op af de medier, som har samme tilhørsforhold som denne part. Dette udfordrer journalistikkens objektivitetsideal, fordi det kan give publikum et forvrænget billede af virkeligheden i en krig. I rapporten inddrages dels Jörgen Westerståhls objektivitetsbegreber, dels Gaye Tuchmans måder, hvorpå objektivitet fungerer som et strategisk ritual. De to teoretikere supplerer hinanden godt i den forstand, at Westerståhl primært behandler objektiviteten rent ontologisk og spørger: hvad er objektivitet, og på hvilke måder kan den forstås? Derimod har Tuchman et mere epistemologisk perspektiv og spørger: hvordan bliver objektivitetsbetegnelsen brugt i praksis, og hvordan opnås den? De to teoretiske tilgange giver dermed en bred palet af objektivitetsopfattelser i journalistikken. Med afsæt i dokumentarerne er det målet at analysere, hvilke opfattelser der er dominerende, både i den måde dokumentarer markedsfører sig selv på, men også i hvad seeren så faktisk får af indhold Side 5 af januar 2015

7 og information i dokumentarerne. Det gælder både det råmateriale, som hhv. soldater og afghanere har leveret, men også de mere redigerede dele, såsom interviews, der binder optagelserne sammen. For både Westerståhl og især Tuchman gælder, at det er nødvendigt at fortolke deres begreber på en måde, således at de kan anvendes til dokumentarerne. Tuchmans teori er eksempelvis udledt på baggrund af observationsstudier på amerikanske aviser i 1970 erne, så analysen vil også løbende klarlægge, hvordan de to teoretikeres begreber forstås og fortolkes i relation til dokumentarerne og interviewene. Public journalism og peace journalism Det er relevant at inddrage public journalism (borgerjournalistik) og peace journalism (fredsjournalistik) i rapportens analyse, fordi de to retninger har metodiske fællestræk med de to dokumentarer. Dokumentarerne forsøger således begge i større eller mindre grad at være alternative bud på fortællinger om krigen i Afghanistan i forhold til den almindelige, nyhedsjournalistiske dækning ikke mindst gennem den borgerjournalistiske tilegnelse og anvendelse af amatøroptagelser for at fortælle historier om krigen. Rapporten undersøger, hvilke historier om krigen i Afghanistan der bliver fortalt på baggrund af amatøroptagelserne, samt hvordan og om disse historier adskiller sig fra den gængse krigsdækning, som peace journalism er et alternativ til. Det er ikke rapportens hensigt at lave en fuldkommen analyse af, hvorvidt de to dokumentarer lever op til hverken public journalisms eller peace journalisms termer, idealer og fremgangsmåder. I stedet for at benytte de to journalistiske fænomener som tjekliste over god eller rigtig journalistik vil rapporten derimod først og fremmest trække på deres kritikker af gængse journalistiske praksisser og normer. For public journalisms vedkommende inddrages dertil de argumenter, der i teorien ligger for, at amatørers aktive medvirken til at skabe journalistik kan afhjælpe visse af de problematikker, som teorien selv opstiller om den gængse journalistik. For peace journalisms vedkommende anvendes især dens argumenter for en anderledes, mindre eliteorienteret og voldsdomineret dækning af krig. Dokumentarer typer og genrer Nichols dokumentartypologier anvendes som en grundlæggende indførsel i dokumentargenren og som et værktøj, der i højere grad end de andre teorier kan anvendes direkte på filmen som medie. Begreberne bruges til at analysere de virkemidler, der i dokumentarerne er med til at understøtte den overordnede fortælling. Begreberne fra Nichols skal således gå hånd i hånd med den Side 6 af januar 2015

8 journalistiske teori, der ellers anvendes i rapporten. De vil blive brugt til at analysere, hvordan forskellige virkeligheder i krigen i Afghanistan præsenteres og beskrives gennem forskellige filmiske virkemidler. I rapporten analyseres og kategoriseres de to dokumentarer ud fra Nichols seks modi, ligesom det bliver forklaret, hvad det har af betydning for filmens fortælling om krigen i Afghanistan. Brugen af kvalitative interviews Til denne rapport er der blevet gennemført kvalitative interviews 1 med Nagieb Khaja, instruktør af Mit Afghanistan, og Nynne Duvå Hall, der fra Koncern er redaktionschef og tilrettelægger på Min Krig. De to interviews er foretaget for at få et større indblik i de journalistiske metoder, valg og overvejelser i arbejdsprocessen bag de to dokumentarer. På den måde kan de to interviews indgå som empiri og supplere analysen af selve indholdet i dokumentarerne. Interviewene er samtidig foretaget for at få Nagieb Khaja og Nynne Duvå Hall til at forholde sig til refleksioner og kritikpunkter vedrørende de to dokumentarer og den måde, dokumentarerne er blevet markedsført på. Formålet hermed har været at finde ud af, hvilke argumenter Nagieb Khaja og Nynne Duvå Hall bruger til at forsvare de beslutninger, der er taget eller ikke er taget i forbindelse med de to dokumentarer. Præsentation af teori og begreber Dette afsnit præsenterer de teorier og begreber, der vil blive anvendt i analysen af dokumentarer og interviews. Først vil forskellige forståelser af journalistisk objektivitet blive præsenteret. Herefter gennemgås relevante begreber fra de alternative, journalistiske genrer peace journalism og public journalism. Endelig præsenteres relevante begreber fra dokumentarismen som genre og fortælleteknisk fænomen. Objektivitet som ideal og ritual En stor del af journalistikkens legitimitet og eksistensberettigelse kommer fra dens evne til at give et sandfærdigt og objektivt billede af virkeligheden (Wien, 2005, s. 3; Gunter, 1997, s. 9). På den måde adskiller journalistikken sig åbenlyst fra fiktionen og skønlitteraturen. En væsentlig del af det at læse en avis eller se nyheder på TV handler således om, at læseren eller seeren kan stole på de 1 Transskriptioner af de to interviews fremgår af hhv. bilag 1 og bilag 2. Side 7 af januar 2015

9 informationer, der kommer, eller i hvert fald som minimum kan skelne mellem, hvad der er fakta, og hvad der er meninger (Schudson, 2001, s. 150). Objektivitet spiller altså en afgørende rolle i journalistikken, men begrebet er ikke entydigt. Jörgen Westerståhl sondrer mellem to sider af begrebet objektivitet (Gunter, 1997, s. 14). Den ene side er faktualitet, og den anden side er upartiskhed. Faktualiteten angår graden af sandhed og relevans, mens upartiskheden angår graden af neutralitet og balance. Hvordan begreberne er relateret til hinanden, fremgår af nedenstående tabel 1. Faktualitet Objektivitet Upartiskhed Sandhed Relevans Neutralitet Balance Tabel 1 - Westerståhls objektivitetsskema jf. Gunter, 1997, s. 14. Med denne forståelse har objektiviteten altså to ontologiske sider, der ikke nødvendigvis har en indbyrdes sammenhæng. En journalistisk produktion kan således både karakteriseres som objektiv, hvis den besidder en høj grad af faktualitet, selv om den er partisk, eller hvis den er upartisk, men har en lav grad af sandhedsværdi. Gaye Tuchman beskriver i en artikel fra 1972, hvordan nyhedsjournalister og-redaktører bruger objektivitetsbetegnelsen i det daglige til at kategorisere historier som gode eller dårlige. På den måde udleder Tuchman, at objektivitet snarere skal forstås som et strategisk ritual, som journalistikken bruger til at forsvare sig selv og sine beslutninger med (Tuchman, 1972, s. 660). Udover at verificere facts så følger journalisterne ifølge Tuchman fire rutiner for at kunne påberåbe sig objektivitet i sine produktioner (Tuchman, 1972, s. 665f): 1. Præsentere konflikt og uenighed, dvs. at gøre det klart, hvilke uklarheder der er i en given sag, og hvilke forskellige holdninger der er fra forskellige parter. 2. Præsentere supplerende dokumentation og sandhedsbeviser, dvs. at gøre klart, hvilke facts og beviser der ligger til grund for bestemte påstande og udsagn. 3. Brug citationstegn, dvs. at markere tydeligt, hvornår noget er holdninger, der ikke står på journalistens regning. 4. Opbygge teksten hensigtsmæssigt, dvs. ved at strukturere stof efter nyhedstrekanten med de vigtigste oplysninger først og supplerende perspektiver senere. Side 8 af januar 2015

10 Inddragelse af amatørjournalister En måde for journalister at nå en tættere skildring af borgernes hverdag og bekymringer er at bruge dem som mere end bare kilder. Ifølge Peter From Jacobsen (2009, s. 11f) har man for alvor inddraget amatører i den journalistiske arbejdsproces siden 1990 ernes public journalism-bølge, der startede i USA. Amatørerne blev inddraget som en modreaktion på den klassiske journalistik, som ofte er blevet kritiseret for at udvise for stor afstand mellem magthavere og borgere. Inden for public journalism (som på dansk kaldes borgerjournalistik) forsøger journalister at inkludere borgerne i beslutningsprocessen, så de får en større medbestemmelse over det journalistiske produkt. Det gælder især i forhold til, hvilke emner der skal på dagsordenen for på den måde at stimulere borgere fra alle samfundslag til at deltage i den offentlige debat (Jacobsen, 2009, s. 13). Ifølge Jacobsen (2009, s. 15) kan borgerjournalistikken defineres på følgende måder: En selvstændig journalistisk ytring det vil sige et produkt i sig selv Et journalistisk produkt produceret i samspil mellem professionelle journalister og borgere Borgerne er medansvarlige for centrale beslutninger i processen, det vil sige i forhold til journalistiske valg, vinkling, inddragelse af centrale information og kildevurdering. Participatory journalism er en gren af public journalism, hvor borgerne er endnu mere i fokus (Jacobsen, 2009, s. 12). Det vil sige, at borgerne er en vigtig aktør og bliver mere involverede i journalistikkens håndværk og arbejdsmetoder. Journalistikken, som bliver publiceret, er altså produceret af professionelle journalister i samarbejde med borgerne. Men selvom borgerne har medbestemmelse, er det stadig professionelle journalister, der styrer de centrale, redaktionelle processer (ibid.). Peace journalism Ligesom public journalism tager peace journalism udgangspunkt i en kritik af den traditionelle journalistiks normer, blot med specifikt fokus på dækningen af krige. Johan Galtungs grundlæggende definition af peace journalism indebærer en kritik af krigsjournalistikken for at være med til at skærpe konflikter frem for at afhjælpe dem (Lynch & McGoldrick, 2005, s. 6). På den baggrund identificerer Lynch og McGoldrick (2005) et mønster af udeladelse og forvrængning i nyere vestlig krigsjournalistik. Et systemisk problem, der er indbygget i de værdier og normer, som Side 9 af januar 2015

11 journalister ofte følger ukritisk og ubevidst. Dette hindrer journalistikken i at udføre sin fremmeste opgave: at vise, hvad der virkelig foregår (Lynch & McGoldrick, 2005, s. 1-5). En af krigsjournalistikkens normer er, at den er volds- og sejrsorienteret frem for at være løsningsorienteret. Den gængse dækning af krig fokuserer således på konflikten som en kamp mellem to parter, der begge kun har ét mål, nemlig at vinde. Dette skaber ifølge Lynch og McGoldrick en unuanceret, konfliktoptrappende dækning af krigen, hvor der hverken er plads til baggrunden for konflikten eller til de aktører, der kommer med alternative løsningsforslag og ikke tilhører den ene af de to parter (Lynch & McGoldrick, 2005, s. 7-14). Et andet af Lynch og McGoldricks kritikpunkter er, at krigsjournalistikken ofte er propaganda- og eliteorienteret frem for at være sandheds- og menneskeorienteret. På dette punkt har peace journalism altså et fælles formål med public journalism, der også opponerer mod eliternes dominans i journalistikken og netop har som mål at inddrage almindelige borgeres synsvinkler. Medierne bruger ifølge Lynch og McGoldrick for mange kræfter på at gengive myndigheders og magthaveres retorik, som vel at mærke ikke er neutral, men strategisk. Og journalisterne stiller ikke spørgsmål ved disse udlægninger af sandheden, hvilket de kunne ved at finde andre kilder, som ikke har aktier i konflikten, som prøver at stoppe den, eller som den direkte går ud over. Når dette ikke sker, bliver konflikten hurtigt til et spørgsmål om os mod dem, hvor dem dehumaniseres, og de nationale medier taler vores sag (Lynch & McGoldrick, 2005, s ). Krigspropagandaen og krigsjournalistikken er kort sagt blevet tilpasset hinanden i en grad, så medierne som regel følger den fremstilling af krigen, der udlægges af landets myndigheder (Lynch & McGoldrick, 2005, s. 3-4). Dokumentartraditioner og -typer For at belyse, hvilke dokumentartraditioner Mit Afghanistan og Min Krig indskriver sig i, genrebestemmes og analyseres de i denne rapport ud fra Bill Nichols Introduction to Documentary. Her opererer han med seks modi, som er forskellige kategorier for dokumentarer, deres formål og fortælletekniske greb: Den poetiske modus, den ekspositoriske modus, den observerende modus, den parcipatoriske modus, den refleksive modus og den performative modus (Nichols, 2010, s. 210f). De forskellige dokumentartyper overlapper ofte hinanden, og de fleste trækker på flere typer. På den måde kan en instruktør håndplukke og sammensætte forskellige typer for at opnå en særlig Side 10 af januar 2015

12 effekt. Den ekspositoriske og den observerende dokumentar, hvor information er nøgleordet, er dog de mest karakteristiske for TV dokumentarismen (ibid.). Dokumentargenren vandt frem i 1920 erne, og filmproducenten John Grierson var den første til at anvende dokumentarbegrebet. Han definerer dokumentaren som»en kreativ behandling af virkeligheden«(bondebjerg, 2013). I 1930 erne begyndte dokumentarismen at efterligne den indeksikalske kvalitet i nyhedsbilledet, dvs. billeder, hvis sandhedsværdi eller vidnesbyrd ikke kan benægtes (Nichols, 2010, s ). Op gennem 1900-tallet har det dog været en løbende diskussion, hvor kreativt man kan behandle virkeligheden og manipulere med mediet og stadig kategorisere det som dokumentar. Eksempelvis blev den engelske Free Cinema-bevægelse i 1950 erne startskuddet til en mindre iscenesat og mere virkelighedsnær dokumentarisme, som var udgangspunktet for den franske filmbevægelse kaldet cinéma vérité og den amerikanske direct cinema. I disse går det ud på at skildre virkeligheden så realistisk som muligt uden indblanding, såsom voice-over. Direct cinema-traditionen foreskriver, at instruktører ikke skal involvere sig selv, men passivt observere (Petterson, 2013). I kraft af den teknologiske udvikling, herunder mobile kameraer og lydsynkronisering, blev det i 1960 erne og muligt at eksperimentere med den observerende og parcipatoriske dokumentar, hvor personfokuseringen blev omdrejningspunktet (Nichols, 2010, s. 30). I 1990 erne tog TV-dokumentarismen flere nye drejninger, bl.a. på grund af den øgede kommercielle konkurrence, som udfordrede public service-kulturen. Den klassiske, ekspositoriske dokumentar blev optaget af en øget personfokusering, der typisk kaldes doku-soaps. Reality-TV vandt også frem, hvor den observerende og dramatiserende dokumentar blev kombineret med fokus på underholdning, konkurrence og sensationer (Bondebjerg, 2013). De klassiske modi er stadig aktuelle i andre former for dokumentarisme, men i den moderne TV-dokumentarisme kombineres de forskellige modi oftere (Nichols, 2010, s. 31). Film-dokumentarer og TV-dokumentarer har generelt en ens opbygning, men på TV er journalisten mere afgørende end på film, hvilket særligt kommer til udtryk efter, at TV et er blevet allemandseje. Siden 1980 erne har man dog ikke sondret skarpt mellem de to dokumentartyper (ibid.), hvorfor denne rapport heller ikke gør det. Side 11 af januar 2015

13 3) ANALYSE OG DISKUSSION Denne analyse vil først gå i dybden med de grundlæggende præmisser, der præsenteres i starten af de to dokumentarer Min Krig og Mit Afghanistan, altså den kontrakt, som dokumentarerne indgår med seeren. Herefter vil analysen bevæge sig ind i selve dokumentarerne og først analysere, hvilken rolle amatøroptagelserne spiller, hvad de viser, og hvordan de efterfølgende er blevet udvalgt og redigeret. Derefter vil de professionelt bearbejdede dele af dokumentarerne, såsom opstillede interviews, blive behandlet med henblik på at fortælle disses funktioner i de to dokumentarer. De teoretiske perspektiver og begreber vil løbende blive inddraget og diskuteret for at forstå, forklare og problematisere den virkelighed, som de to dokumentarer skildrer om krigen i Afghanistan. Dokumentarernes præmisser I indledningen til Mit Afghanistan siger Nagieb Khaja: Der er en del bøger om Afghanistan-krigen: Oplevet af en dansk officer. En anden bog skrevet af en journalist som tager udgangspunkt i amerikanske soldaters oplevelse i Østafghanistan. Det er soldaternes historier, man fortæller jo, de vestlige soldaters. Det er ikke de civile afghaneres. Det er jo det, vi glemmer i den her konflikt. Det er, at der er nogle, der bare prøver at leve deres liv, mens krigen den bogstaveligt talt raser i deres baghave (Khaja, 2012, 03:09). Dokumentarens berettigelse hviler altså på det ufortalte, nemlig de civile afghaneres oplevelser af krigen i Afghanistan. Nagieb Khaja har altså en eksklusiv adgang til de afghanske kilder, der agerer amatørjournalister og -fotografer. Dokumentaren vil portrættere de civile afghaneres virkelighed, og den påstand præsupponerer, at den sande historie ikke er blevet fortalt. Heri består dokumentarens seværdighed og relevans: Den vil adskille sig fra den sædvanlige, vestlige dækning af krigen i Afghanistan. I Min Krig præsenteres bevæggrundene ikke eksplicit på samme måde som i Mit Afghanistan. Der bliver således ikke nævnt, hvad Min Krig er i opposition til. Side 12 af januar 2015

14 De fire afsnit af Min Krig introduceres først med teksten»optagelserne i dette program er fra de danske soldaters egne kameraer. Optagelserne har aldrig før været offentliggjort«(koncern, 2014a- 2014d). Det suppleres af følgende voice-over: De danske soldater har været i krig i Afghanistan i 12 år. Det er den blodigste konflikt for danske soldater i over 100 år. Det her er soldaternes egen fortælling om, hvordan det er at være i krig. Helt tæt på og uden filter (Koncern, 2014a-2014d). Ved at seeren kommer»helt tæt på og uden filter«, er det således en sandhedsværdi, som serien sælger sig selv på. Uden at det er meget konkret, stilles der forventning om, at det her er en urenset, ufiltreret og ufortolket udgave af virkeligheden. Det er altså soldaternes virkelighed og sandhed, man fra start forsøger at tillempe og afgrænse sig til, og serien præsenterer sig som et alternativ til den traditionelle dækning af de danske soldaters liv i Helmand-provinsen. Dokumentarernes objektivitetsløfter Dokumentarerne har det til fælles, at de vælger at bruge kildernes egne optagelser som et middel til at opnå en anden og/eller mere ufiltreret del af sandheden. Ligeledes har begge dokumentarer en ambition om at vise noget af virkeligheden i Afghanistan, som ikke er fortalt før, eller som hidtil er fortalt med et forvrænget, usandfærdigt perspektiv på, hvem de danske soldater er, eller hvem de civile afghanere er. I forhold til relevans lægger Min Krig for det første vægt på, at der er tale om danske soldater, og skaber ad den vej en nationalitetsrelateret relevans for seeren, altså identifikation. Men også gennem oplysningen i dokumentarens indledning om, at det er den»blodigste krig«, samt at optagelserne aldrig har været offentliggjort før, forsøger filmen at gøre sig selv relevant både på væsentlighed og aktualitet. Det kommer bl.a. til udtryk i programomtalen af det første afsnit: Det, der skulle være en helt almindelig patrulje for en gruppe unge danske soldater, ender i et mareridt - og de filmer det hele på deres hjelmkameraer. Danskerne bliver lokket i et baghold og omringet af Taleban. Og da de begynder at løbe tør for ammunition, ser soldaten Lasse ingen anden udvej end at kaste sig ud i den sikre død, direkte ind i fjendens skudlinje, for at sikre kammeraternes overlevelse (DR.dk, 2014). Side 13 af januar 2015

15 Når Nagieb Khaja i indledningen af Mit Afghanistan siger, at de civile afghanere»bare prøver at leve deres liv, mens krigen bogstaveligt talt raser i deres baghave«, er det også en måde at skabe relevans for seeren. Det kan forstås på den måde, at afghanerne som de civile danskere, der ser filmen bare vil leve et almindeligt liv, hvilket krigen forhindrer. Upartiskhed og balance Begge film bruger altså kræfter på at beskrive, hvordan de faktuelt forestiller sig at de kan bidrage til fortællingen om krigen i Afghanistan. Det er imidlertid mere tvivlsomt, hvordan de prøver at opfylde objektivitetens anden side ifølge Westerståhl, nemlig upartiskheden. Eksempelvis lover ingen af dokumentarerne, at der er tale om en balanceret fortælling om Afghanistan forstået på den klassiske måde, at konfliktende synspunkter og perspektiver vil blive præsenteret i produktionerne. Særligt i dokumentarernes foromtaler indikeres det klart, at der ikke nødvendigvis er tale om neutrale fortællinger. Min Krig stiller således præmissen for filmen meget følelsesladet op, med vægt på det personlige og menneskelige element af at være i krig: Det er den personlige og menneskelige fortælling om, hvordan det påvirker soldaterne at være i krig, som er i fokus. Min Krig viser danske soldaters egne barske, hjerteskærende og dybt personlige historier og optagelser af, hvordan det er at stå midt i krigen uden at vide, om man dør om lidt (Koncern.dk, 2014). De personlige og menneskelige fortællinger er også i fokus i foromtalen af Mit Afghanistan, men på knap så følelsesladet og dramatiserende facon: Vi ser det liv, der leves der, med glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt det, der er forbundet med at leve i krigens skygge - hvad enten man er teenager med drømme for fremtiden, er aktiv i kampen mod korruption i lokalsamfundet, eller familieoverhoved med ansvar for alles overlevelse (DFI.dk, 2013). På trods af, at begge dokumentarer forsøger at sælge sig på at vise en relevant og hidtil udokumenteret eller ufiltreret del af sandheden om krigen i Afghanistan, har ingen af filmene altså ambitioner om at være hverken afbalancerede i forhold til forskellige synspunkter eller fortælle sandheden neutralt. Side 14 af januar 2015

16 Dokumentarernes amatøroptagelser Med inddragelsen af amatøroptagelser læner Nagieb Khaja sig i Mit Afghanistan på flere måder op ad Jacobsens (2009) beskrivelser af participatory journalism-genren. De fem hovedpersoner (ud af de oprindeligt 30, der fik udleveret mobiltelefoner) er ganske almindelige borgere fra Helmandprovinsen forstået på den måde, at ingen af dem er en del af den afghanske magtelite eller uddannede journalister. Nagieb Khaja betragter i tråd med participatory journalisms kildesyn de civile afghanere som ligeværdige medskabere af dokumentaren, hvorfor han også har valgt at give dem løn (Khaja, 2014, l ). Seeren får også løbende i dokumentaren indblik i, hvordan afghanerne bidrager til processen og samarbejder med Nagieb Khaja, der ligeledes instruerer afghanerne i at bruge mobiltelefonens kamera.»når du taler med folk, så bliv ved med at filme i mere end et minut«(khaja, 2012, 06:26) Når de danske soldater i Min Krig agerer amatørjournalister og -fotografer, er det kamphandlinger og ikke det civile liv, der opleves via hjelmkameraerne. Dette gør, at seeren oplever kamphandlingerne direkte fra soldaternes synsvinkel på en måde, der ikke ville have været mulig med en klassisk, journalistisk dækning. I modsætning til afghanerne i Mit Afghanistan har soldaterne i Min Krig ikke fået nogen instruktion i, hvad der skal filmes. Soldaternes optagelser er nemlig ikke i første omgang blevet foretaget med henblik på at skulle indgå i en dokumentar, men for bl.a. at give familier og bekendte et indblik i, hvordan soldaternes hverdag er (Albrecht, 2014). Det betyder, at de danske soldater ikke på samme måde som hovedpersonerne i Mit Afghanistan har stået for at foretage aktive beslutninger i forhold til emnevalg og fokus. Deres optagelser bruges og redigeres dog alligevel på samme måde, som hvis optagelserne stammede fra professionelle journalister. Soldater som amatørjournalister I Min Krig er det gennemgående, at soldaternes egne optagelser primært bruges til at vise kamphandlinger. Seeren kan med egne øjne og ører se og høre, hvordan der bliver skudt og råbt, hvordan en patrulje bliver angrebet, og hvordan kampene foregår og ender. Dokumentaren har dermed en indeksikalsk kvalitet, i og med at seeren kan sanse begivenhedernes gang i krigen, og billedernes sandhed derfor ikke kan benægtes. Side 15 af januar 2015

17 Alle fire afsnit er bygget op omkring, at soldaterne tager ud af deres base på mission eller patrulje og ender i ildkamp eller andre livsfarlige situationer. Det fremgår yderligere af de fire episodetitler: Omringet af Taleban, Jorden er giftig, Blandt venner eller fjender og Panterens kløer, hvor sidstnævnte er navnet på en større operation mod en Taleban-højborg (Forsvaret, 2014). Der er således ingen afsnit, der grundlæggende handler om noget andet end kampsituationer, f.eks. om hvordan det er at være soldat i en lejr eller være på patruljer, hvor soldaterne kommer i direkte fare. På trods af at kamphandlingerne dominerer i Min Krig, giver soldaten Bedsted et andet billede af virkeligheden som soldat i Afghanistan: Du føler, du går og går, og der sker ikke en skid. Man siger, at Afghanistan er 99 procent kedsomhed, 1 procent action (Koncern, 2014a, 05:45). Citatet afslører, at optagelserne i Min Krig kun viser en lille del af livet som soldat i Afghanistan. Ud fra et balance-perspektiv kan man således kritisere, at det kun er denne i øvrigt meget dramatiske del af soldaternes sandhed, som kommer frem og skaber det indtryk, at soldaternes liv konstant er på spil i krig. Den rene, ufiltrerede sandhed, seeren får gennem soldaternes optagelser, er altså i høj grad en afgrænset sandhed om, hvordan det er at være soldat i kampsituationer, hvor livet er på spil. Det faktum erkender Nynne Duvå Hall da også: Man kan altid diskutere, om det så er virkeligheden, men det vi så prøvede at dække os ind med, og som de ligesom fortæller i program 1, det er, at det er 99 procent kedsomhed, og vi viser en montage med nogle gåture, hvor de (soldaterne, red.) bare er sådan der sker jo ikke noget. Men det er også ligesom der, hvor man må sige, at man også kunne vælge at vise en masse, hvor der ikke sker noget, men så gider folk jo ikke se det i længden (Duvå Hall, 2014, l ). Omvendt kan man argumentere for, at der er balance i den forstand, at optagelserne ikke kun viser rene succeser og sejrsgange for de danske soldater. Man får således også at se, at deres våben går i stykker, mens de er i kamp ifølge soldaten Bedsted fordi»det er nogle gamle maskingeværer, vi har«(koncern, 2014a, 18:27). I tredje afsnit går de danske soldater således i en fælde, idet de vil hævne en britisk soldats død og hente hans ben, der ifølge lokale afghanere er blevet hængt op i Talebans område som et trofæ (Koncern, 2014c, 18:16). En fælde, der kostede en dansk soldat livet. Endelig oplever man i fjerde afsnit også en gruppe soldater, der på kanten til udmattelse bliver sendt Side 16 af januar 2015

18 i kamp mod en gruppe talebanere, der har ydet stærk modstand over for en gruppe britiske soldater, herunder dræbt 10 og såret over 100. Den danske soldat Kermabon fortæller: Det var nok det sidste, nogen af os havde lyst til. Også fordi vi er så afkræftede som vi er. Vi har ikke haft mulighed for at restituere og genopbygge nogen form for kampkraft (Koncern, 2014d, 18:52) Det er altså ikke noget romantiseret billede af de danske soldaters indsats, dokumentaren giver. Men samtidig indeholder dokumentaren ikke nogen udtalt kritik af krigen. I forlængelse heraf kan der også argumenteres for, at optagelserne trods alt kun viser kampe, hvor beslutninger eller fejl går ud over de danske soldater, og ikke f.eks. civile afghanere eller afslører brud på internationale krigskonventioner 2. Kamphandlingerne i fredsjournalistisk perspektiv Når en dokumentar som Min Krig fokuserer på kamphandlinger og derved på volden og dens fysiske konsekvenser, kan det ifølge peace journalism-modellen ses som et udtryk for en generel tendens i krigsjournalistikken (jf. Galtung i Lynch & McGoldrick, 2005, s. 6). På den måde følger dokumentarserien altså den krigsjournalistiske norm ved at opbygge alle afsnit med henblik på at opleve kamphandlinger eller andre former for livsfarlige situationer. De andre billeder af at være udsendt som soldat i krig, f.eks. lejrlivet eller dialogen med de civile afghanere, optræder kun sparsomt i Min Krig, men ville ifølge fredsjournalistikken kunne have givet et mere nuanceret indtryk af konflikten. På dette punkt er selve indholdet i Min Krig altså meget lig den generelle dækning af krig. Desuden gør Min Krig ikke op med fredsjournalistikkens kritik af mediernes tendens til at beskrive konflikter som os mod dem. Nærmere tværtimod, hvilket bl.a. også udtrykkes i de enkelte afsnits undertitler, såsom Omringet af Taleban og Blandt venner eller fjender. Dog kan denne vinkling formentlig tilskrives det forudgående valg om at fokusere på kamphandlinger frem for at 2 Et brud på internationale konventioner var f.eks. en betændt sag for Forsvaret vedrørende filmen Armadillo, hvori en dansk soldat kaldte drabet af en talebaner for en»likvidering«(henriksen, 2010). Side 17 af januar 2015

19 fokusere på situationer, hvor fjenden ikke er til stede, eller de situationer, hvor soldaterne møder en neutral eller hjælpsom lokalbefolkning. Afghanernes amatøroptagelser Hvor optagelserne i Min Krig primært viser danske soldaters kampsituationer, er optagelserne i Mit Afghanistan centreret om afghanernes hverdag. Optagelserne bliver altså et sandhedsvidne på budskabet om, at de civile afghanere bogstaveligt talt forsøger at leve et almindeligt liv med krig i baghaven. På den måde baserer Mit Afghanistan sig på det samme sandhedsprincip som Min Krig, nemlig at seeren gennem førstehåndskildernes optagelser får et mere sandt eller troværdigt billede af en virkelighed, der ellers kun behandles via officielle kilder, statistikker, rapporter, korrespondenter etc. På den måde bliver det også relevant for seeren: Her er billeder fra områder og situationer, som det vestlige publikum normalt ikke ser, men kun hører om i mere eller mindre troværdige fortolkninger og andenhåndsberetninger. Hvad angår balancen i Mit Afghanistan, kan man argumentere for, at der er en overvægt af hverdagssituationer i forhold til det mere politisk betændte stof omkring forholdet mellem de civile og Taleban for eksempel, når der hakkes afgrøder til køerne, eller en flok drenge spiller fodbold på en tør og bulet mark (Khaja, 2012, 1:01:38). Der er dog nogle få scener, der direkte forholder sig til konflikten i landet og viser et besøg af Taleban-krigere, samt at der bliver kastet sten efter vestlige soldater (Khaja, 2012, 45:00). På den måde kan Mit Afghanistan ikke karakteriseres som decideret krigsjournalistik, hvilket heller ikke har været intentionen (Khaja, 2014, l ). Derimod dækkes krigen kun, når den bliver en del af afghanernes hverdag. Et andet perspektiv på balance-begrebet kommer til syne ved, at Nagieb Khaja bevidst fokuserer på en bestemt del af den afghanske civilbefolkning. Dokumentarens formål er derved ikke blot at give en indsigt i den afghanske befolkning i forhold til den danske eller vestlige befolkning, men i mindst lige så høj grad om at give et indblik i hverdagen for den afghanske landbefolkning i forhold til de afghanske byboere. Netop den del af Afghanistans befolkning er ifølge Nagieb Khaja dybt underrepræsenteret i medierne, selvom den udgør procent af landets samlede befolkning og tilmed er mere påvirket af krigen (Khaja, 2014, l og ). Derfor er»den sandhed, man oplever som publikum, landbefolkningens sandhed«(khaja, 2014, l. 229). Der er altså foretaget nogle journalistiske valg i forhold til, hvilken del af sandheden om de civile afghanere, som filmen skal vise, og det er Nagieb Khaja selv bevidst omkring. Han beskriver det Side 18 af januar 2015

20 som om, at han er med til at gøre det samlede mediebillede mere sandfærdigt ved at sætte billeder og stemmer på nogle af de afghanere, som er mest berørte af krigen, men ikke kommer i medierne. På den måde ønsker han at»udfylde huller«i mediedækningen og dermed»opveje den skævvridning, der har været«(khaja, 2014, l ). Hverdagslivet i fredsjournalistisk perspektiv I Mit Afghanistan fremstår hovedpersonerne neutrale i selve konflikten. Bonden Abdul Muhammed siger f.eks., at han hverken holder med Taleban eller landets regering (Khaja, 2012, 14:31), mens håndværkeren Juma Gul både taler med talebanere og venner, der samarbejder med ISAF-styrkerne i landet (Khaja, 2012, 45:11). Denne neutralitet indskriver sig i Lynch og McGoldricks kritik af den typiske krigsjournalistik for kun at fokusere på to parter i en konflikt. I Mit Afghanistan er der således ikke tale om os og dem (Lynch & McGoldrick, 2005, s ). Der er snarere tale om mig, dem og dem, hvor de civile ikke nødvendigvis identificerer sig med én af de konfliktende parter. Der er altså flere potentielle roller på spil for afghanerne i Mit Afghanistan. Nagieb Khaja giver selv udtryk for, at en del af hans motivation for at lave filmen er, at dækningen af konflikten ellers kun beskæftiger sig med afghanerne som»ofre«, der skal reddes, eller som»onde«, der skal bekæmpes (Khaja, 2014, l ). Dette formål ses yderligere i de interviews, Nagieb Khaja selv foretager i filmen bl.a. med den læge, der behandler krigens ofre (Khaja, 2012, 1:4:52), og med de politimænd, der arbejder for regeringen, men ikke mener at være i konflikt med Taleban (Khaja, 2012, 42:41). At have et eksplicit fokus på de civile i konflikt frem for konfliktens soldater eller politikere er et fredsjournalistisk element, idet Lynch og McGoldrick (2005) fremhæver interviews med civile som gode eksempler på fredsjournalistik. De citerer redaktøren for The Guardian i London for at sige, at et sådant indblik gør indbyggerne»forfærdeligt menneskelige«, hvilket politikerne ifølge redaktøren ikke kan lide, men hvilket samtidig også gør det sværere at gå i krig (Lynch & McGoldrick, 2005, s. 17). Fra et fredsjournalistisk perspektiv kan det dog være et kritikpunkt i forhold til Mit Afghanistan, såvel som Min Krig, at ingen af dem i sig selv bliver løsningsorienterede og forsøger at skabe en bro mellem konfliktende parter og synspunkter, men i stedet repræsenterer primært ét synspunkt. Side 19 af januar 2015

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Af Stine Josefine Hedemann Hansen og Louise Nørgaard Glud En tendens i forhold til den moderne (for)bruger er, at denne i højere grad er begyndt at forholde sig kritisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Havet brænder. af Gianfranco Rosi. Undervisningsmateriale

Havet brænder. af Gianfranco Rosi. Undervisningsmateriale Havet brænder af Gianfranco Rosi Undervisningsmateriale Fag: Mediefag, historie og samfundsfag Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Katrine Sommer Boysen Bag om filmen Italienske Gianfranco Rosi vandt

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128 Wonderful Copenhagen Gammel Kongevej 1 1610 København V Danmark MED KØBENHAVN I HJERTET OG KOMMUNIKATION I HJERNEN Lige siden jeg startede på Journalisthøjskolen, har jeg ønsket at komme i praktik hos

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne?

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Kirkernes Mediedag 2014 Hvem er jeg? Rikke Bøgh, journalist Danmarks Kirkelige Mediecenter rb@dkm.dk Hvad er en god historie? Hvad er en god historie

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Mere end ni ud af ti personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, mener, at mediernes måde at omtale psykisk sygdom på er medvirkende

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Medietræning - MBK A/S

Medietræning - MBK A/S Vil du lære at håndtere journalister og medier? Vil du have et trygt fundament før mødet med pressen? Vil du lære mediernes spilleregler? Vil du fremstå professionelt i medierne? Kurset i Medietræning

Læs mere

Åbent samråd Armadillo

Åbent samråd Armadillo Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10 UPN alm. del Bilag 116 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Åbent samråd Armadillo Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere de danske soldaters optræden, som den fremgår af

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.D

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab

AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab Fagenes samspil/2008. AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab Emne: Forudsigelsen om global opvarmning, som den formidles i Al Gores film: En ubekvem sandhed ( An Inconvenient Truth ) USA 2006.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

KINA. Next Stop: 19. juli 09. august 2010

KINA. Next Stop: 19. juli 09. august 2010 Next Stop: KINA 19. juli 09. august 2010 Kina provokerer, Kina støder, Kina inspirerer & Kina lokker!! Tag med på en rejse, hvor det personlige møde og gensidig kulturel forståelse er omdrejningspunkt.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere