Fynske Livregiment i krig og fred.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fynske Livregiment i krig og fred."

Transkript

1 Fynske Livregiment i krig og fred. Fynske Livregiment, der blev oprettet på Christian IV ordre den 17. november 1614, var i sin tid et af landets to ældste regimenter. I 377 år tjente dets faner som samlingsmærker for tapre soldater, der med ro og koldblodighed hævdede den danske soldaterære på mange valpladser ud over store dele af Europa, og i de sidste år regimentet fik lov til at eksistere tillige på Balkan og i Orienten. Regimentet har såvel i medgang som i modgang indskrevet sig i en hæderfuld historie, og dets soldater har stedse været tro mod mottoet: Fast i Nød. Regimentets første grundstamme blev de tohundrede bønder, som udgjorde det Fynske Compagnie af Jydske Landregiment. Bevæbningen bestod for musketererne af luntebøsser og for pikenerernes vedkommende af spyd (pike) og en kårde. Da Christian IV indtrådte i 30-års krigen i 1625, skulle alle nationale soldater til Tyskland, også fynboerne, som blev iklædt røde uniformskjoler og gule bukser. Det var en uniform, som den enkelte soldat dog selv måtte betale. Den 17. august 1626 fik fynboerne deres ilddåb ved Lutter am Barenberg. Den danske hær stod overfor overlegne tyske tropper, men regimentets kamp danner et af lyspunkterne i denne sørgelige krig. Under Torstensonkrigen kom de fynske kompagnier atter i kamp. Da den svenske general Torstenson d. 12. december 1643 pludselig brød ind over den danske grænse og plyndrende trængte op gennem Jylland, stod vi ganske uforberedte. Snart forsøgte Torstenson også at komme over til Fyn ved Middelfart, men de fynske jenser var på deres post. Torstensons landgangsbåde blev sænket med velrettede kanonskud, og det lykkedes ham aldrig at få fodfæste på Fyn. De uheldige krige i første halvdel af det 17. århundrede havde tydeligt vist, at det var nødvendigt, at vi til stadighed havde en fast organiseret hær. Fyn fik derfor den 15. januar 1663 sit eget regiment, Fynske Nationale Regiment. Regimentet kom til at bestå af to batailloner med i alt 8 kompagnier, i hvilke man kunne se såvel pikenerer som musketerer, og fra 1670-erne tillige grenaderer, som var høje, kraftige soldater, hvis hovedopgave under kamp var at kaste med håndgranater. Grenadererne havde også granatbøssser, som udskød små kardæsker. Nogenlunde samtidig indførtes bajonetten, hvilket bevirkede, at piken afskaffedes. Hvert kompagni havde sin fane, der var grøn, med undtagelse af regimentschefens kompagni, livkompagniet, hvis fane var hvid. Midt i fanen var et rødt felt, hvor en forgyldt lindorm sås. Lindormen fulgte regimentets personel, idet den de sidste 40 år af regimentets eksistens blev båret på uniformernes krave. Efter en fredsperiode fra 1660 til 1675, hvor regimentet havde garnison i Nyborg, kom Den Skånske Krig, som varede til Kong Christian V ønskede at vinde besiddelserne på den anden side af Øresund, som hans far havde sat over styr, tilbage. Tiden var moden til foretagendet, fordi svenskerne var i en krig

2 i Tyskland, hvor svenskerne efter Trediveårskrigen havde fået store besiddelser. Det meste af den danske hær og her indbefattet Fynske Regiment blev sendt til Tyskland, og den 23. oktober 1675 nåede man til Wismar, som blev belejret, indtil de danske regimenter var klar til at storme natten mellem 12. og 13. december. Angrebet skete i en hylende snestorm, men angrebet lykkedes, og svenskerne måtte overgive sig. Som en fuldt fortjent hædersbevisning blev stednavnet Wismar og årstallet indskrevet på fanebåndet, hvor allerede var anført Lutter am Barenberg Krigen blev herefter ført over på de tidligere danske besiddelser i Sverige. Som et af de smukkeste beviser på de fynske soldaters udholdenhed fik man, da de i lange måneder var indesluttet i fæstningsbyen Christiansstad, hvor de led alle sultens kvaler, men trods sult og sygdom modstod fynboerne alle svenskernes stormløb, indtil oberst v.d. Osten i maj 1677 overgav fæstningen på betingelse af, at regimentet måtte marchere ud med regimentsmusikken og fanen i spidsen, og hver mand bærende sin ladte musket på skulderen. Det accepterede svenskerne og viste således respekt over for en udholdende modstander. Årstallene og stednavnet Christiansstad har siden kunnet ses på regimentsfanens bånd. År 1700 skiftede Fynske nationale Regiment navn til Fynske hvervede Regiment til fods. Man var sidst i 1680-erne gået over til at hverve soldater, hvorved der kom mange udlændinge ind i regimentet, men ånden forblev dansk. Men en lejet hær var dyr i drift, og kong Christian V slog glædelig til, da man fra engelsk side i 1689 bad om at måtte låne en del af den danske hær mand, heriblandt en bataljon fra fynske, blev i november måned sejlet til England, hvorfra de næste forår blev sejlet til Irland, hvor de kæmpede et par år, hvorefter de blev sejlet til Flandern, hvor de kæmpede indtil 1698, da kampene sluttede, hvorefter de stærkt decimerede bataljoner kunne marchere til de respektive hjemlande. Den fynske bataljon havde været indsat i mange hårde slag i de ni år, den havde været i engelsk tjeneste, men efter de enkelte kampe var den stedse blevet fremhævet for soldaternes mod og udholdenhed. Efter at være kommet hjem i 1698, kunne de hårdt prøvede soldater slappe lidt af et par år, men i 1701 måtte igen en af [de] Fynske bataljoner udenlands. Kong Frederik IV udlejede et korps på mand til Engelsk-Hollandsk krigstjeneste, og denne danske styrke kom nu til at deltage i Den spanske Arvefølgekrig på mange slagmarker. Den fynske bataljon var med i slagene ved Bonn i 1703, ved Höchstadt i 1704, ved Oudenbourg og Wynendael i 1708 og Malplaquet i Endvidere deltog fynboerne i belejringen af Bethune og Bouchain i henholdsvis 1710 og Endelig i 1714 vendte bataljonen hjem, og den 14. juli 1714 blev den opløst og dens faner blev afleveret til Tøjhuset. I den Store Nordiske Krig, som varede fra , udmærkede fynboerne sig særligt ved Stralsund Fæstning december Fæstningen forsvaredes af selve den svenske konge, Karl XII, som det dog lykkedes at flygte og komme med en båd til Sverige. Angrebet blev ført af den fynske oberst Jesper Friis, som

3 et par måneder senere døde af de sår, han pådrog sig under angrebet. Men de fynske soldaters indsats blev senere honoreret ved at regimentets fanebånd fik påskriften Stralsund Taktikken på slagmarken har siden de ældste tider altid måttet afpasses efter de disponible våbens effektivitet. Den preussiske Syvårskrig og Den amerikanske Uafhængighedskrig havde vist, at tiden var løbet fra lineærtaktikken, nu måtte man til at kæmpe i spredt orden. Det var de riflede geværer, i hænderne på dygtige skytter, der gjorde udslaget. Omkring år 1800 fik hver af regimentets bataljoner et jægerkompagni. Det var folk af forholdsvis lille vækst, som havde let ved at skjule sig i terrænet, og som gennem en intensiv uddannelse blev særdeles dygtige skytter, som fjenden [i] den første Slesvigske krig fik den største respekt for. I 1839 skiftede regimentet navn og benævntes herefter som 3. Livregiment til Fods, men denne benævnelse holdt kun i tre år. I 1842 blev hæren udsat for en gennemgribende omorganisering. De flot klingende regimentsnavne forsvandt, ja, man gik endog bort fra regimentsbegrebet, og bataljonerne blev herefter og indtil 1880 de administrerende, de uddannende og de taktiske enheder. 3. Livregiment til Fods fik navneforandring til 4. Linie-Infanteri-Bataljon, en betegnelse bataljonen beholdt indtil 1860, hvorefter navnet blev til 4. Infanteri-Bataljon. I 1842 fik bataljonen en uniform af lidt andet udseende end den hidtidige. Der indførtes en rød uniformsjakke og lyseblå bukser, men den upraktiske chakot bibeholdtes. Med slesvig-holstenernes oprør i marts 1848 begyndte den borgerkrig, som senere er blevet kaldt Den første slesvigske Krig, og som varede indtil Linie-Infanteri-Bataljon deltog i mange kampe under krigen, og navnlig bør fremhæves bataillonens indsats i slagene: Dybbøl og Isted Disse to stednavne er da også senere blevet påført bataljonens fanebånd. I november-december 1863 trak det igen op til krig med vor sydlige nabo, og mobiliseringen påbegyndtes. 4. Infanteri-Bataljon bestod som alle andre bataljoner af 4 kompagnier, men ved mobiliseringen fordobledes kompagniernes antal. 4. Infanteribataljon benævntes herefter som 4. Infanteriregiment, og de otte kompagnier kom til at udgøre to bataljoner. Trods på mange måder fortvivlede forhold kæmpede den danske soldat bravt, modigt og udholdende mod overmagten, og for 4. Infanteri-Regiments vedkommende er der særlig grund til at nævne slaget ved Dybbøl 17. marts De soldater, som udkæmpede slaget, er dog også blevet hædret ved at stednavnet og årstallet er påført et af regimentets fanebånd. Men glemmes skal heller ikke soldaternes indsats ved Alssund den , da preusserne i nattens mulm og mørke satte over sundet og angreb den tyndt besatte danske kyst på Als. Efter krigen ændrede regimentet på ny struktur og fik atter status som bataillon, idet kompagniernes antal igen blev skåret ned til fire. Bataillonens benævnelse blev igen 4. Bataillon med garnison i København. Ved hærordningen af 1880 kom regimentsbegrebet igen i anvendelse, idet der oprettedes 10 infanteriregimenter, regiment, som hver tildeltes 3-4 af de gamle

4 infanteribataljoner plus en enkelt af de nys oprettede reserve- og forstærkningsbataljoner. Ved denne hærordning af 1880 blev 4. Bataillon lagt under 4. Regiment sammen med 16., 17., 26. og 36. Bataillon. Bataillonens garnison var fortsat København, hvor indkvarteringen skiftede mellem Kastellet og Sølvgades kaserne. Efter krigen i 1864 udskiftedes forladegeværerne omsider i 1867 [med] enkeltskuds bagladevåben, som i 1889 afløstes af det danske gevær model Først i 1900-tallet indførtes det dansk konstruerede rekylgevær, som tilgik infanteri-regimenterne. Under 1. Verdenskrig var bataillonens mandskab med til at udføre de store befæstningsanlæg omkring København. I 1932 blev bataillonen forlagt til Odense, hvor den indgik i 6. Regiment sammen med 5., 16. og 26. Bataljon. Krigen truede stærkt fra efteråret 1939, og som alle andre afdelinger i hæren indkaldte 6. Regiment i september 1939 nogle hjemsendte årgange, som trods det at krigstruslen ikke blev mindre overhængende, dog snart hjemsendtes igen. For at demonstrere dansk vilje til at hævde suveræniteten, befalede regeringen i januar 1940, at 4. Bataillon, som var en cyklistbataillon, skulle forlægges til Søgårdlejren og dennes nærmeste omegn. Opgaven var fra ildstillinger ved Hokkerup, Kværs, Bjergskov, Bredevad, Kliplev og Lundtoftebjerg at hindre fjendtlig fremtrængen fra syd. En tysk motoriseret og pansret styrke på mand opmarcherede d. 7. og 8. april langs landevejen fra Flensborg og sydpå. Denne styrkes forreste enheder passerede grænsen kl Bataillon modtog i Søgård straks melding fra grænsegendarmeriet i Kruså, og bataillonens mandskab, som hvilede påklædt i deres kvarterer, blev straks alarmeret og kørte på cykler til de respektive kampstillinger, hvor de optog kamp med de angribende tyske tropper, der rykkede frem med Hovedvej A 10 som akse. Der udspillede sig voldsomme kampe ved Lundtoftebjerg, Hokkerup og Bredevad. 4. Bataillons mandskab bed godt fra sig og tvang adskillige gange de angribende til standsning. Den danske 20 mm maskinkanon viste sig særdeles effektiv mod de tyske let pansrede opklaringskøretøjer, som i mange tilfælde blev bragt til standsning af vore dygtige skytters velrettede ild. Vore soldater fik lov til at kæmpe den ulige kamp i 4 timer, inden ordre til at standse skydningen og lade de tyske tropper få uhindret adgang til at besætte landet nåede ud til de kæmpende. 4. Bataillon havde da mistet seks faldne soldater, ligesom 14 var blevet såret. 4. Bataillon blev kommanderet tilbage til Odense, og skønt Danmark var blevet besat, vedblev man at indkalde unge danske til aftjening af værnepligt. Disse indkaldelser fortsatte indtil I denne sommer var der vældige spændinger mellem den danske befolkning og de tyske besættelsestropper; disse spændinger var så alvorlige, at tyskerne besluttede at sætte den sidste rest af den danske hær ud af spillet. Dette skete her i Odense ved at tyske soldater natten mellem den 28. og 29. august angreb forlægningen i Albanigade, vagterne ved depotet på Øvelsesplads Gl. Nord, og vagterne ved Skovpavillonen i Fruens Bøge. De fynske soldater optog kampen, som varede ca. 45 minutter, og som kostede en falden og fire

5 sårede. Hæren blev således sat definitivt ud af spillet og blev først genopbygget efter krigens og besættelsens afslutning. Den 18. juli 1945 kunne det første rekruthold, indkaldt efter krigen, tage en nyistandsat kaserne på Sdr. Boulevard i besiddelse. De følgende år skiftedes 4. og 5. Bataillon, som stadig henhørte under 6. regiment, til at indkalde rekrutter. Men tiden var løbet fra hærens daværende struktur, og ved en hærordning, gældende fra 1. november 1951, nedlagdes de i 1880 oprettede ti infanteriregimenter, og ti nye oprettedes. Fra de ti ældste og mest hæderkronede batailloner overgik historie, traditioner og fane til de 10 nyoprettede regimenter. Eftersom regimentet fra 1766 og til 1808 havde haft nær tilknytning til kongehuset og i disse år havde stået vagt om kongefamilien, fik regimentet tillige benævnelsen Fynske Livregiment. Navnet 6. Regiment gik i de kommende år helt ud af brug, og da regimentet siden sin oprettelse i 1614 havde tilbragt en stor del af sin tid på Fyn, var det naturligt at bruge navnet Fynske Livregiment. Regimentet fik ansvaret for opstilling, uddannelse, administration og forvaltning af 1., 2. og 3. Bataljon, alle med garnison i Odense. Regimentet havde udkæmpet mange slag på udenlandske slagmarker, og i 1956 var der igen brug for fynske soldater. 2 kompagnier blev i november sendt til Ægypten i forbindelse med den såkaldte Suezkrise, og i foråret 1964 havde De Forenede Nationer atter brug for soldater fra Fynske Livregiment, for nu var der udbrudt uro på Cypern. Såvel på Cypern som i Ægypten var der mange år frem i tiden fynske frivillige soldater til stede. I den lange periode, der benævntes som Den kolde Krig, skete der meget andet ved regimentet. Sidst i 1950-erne gik regimentets 1. Bataljon fra at være en fodmarcherende afdeling til at blive en motoriseret enhed, og nogle år senere moderniseredes bataljonen yderligere, idet der tilgik hvert kompagni 13 pansrede mandskabsvogne, og bataljonen var således nu en helt moderne afdeling. Men truende skyer trak sammen over regimentet. Ved kommunismens styrt i Østeuropa mindskedes den internationale spænding i verden. Det var danske politikeres opfattelse, at der på grund af afspændingen ikke var brug for så mange regimenter, som der var i vor hær, nogle af dem skulle nedlægges. Og trods stærk modstand fra personellets side var politikerne ubøjelige. Regimentet blev nedlagt under vajende faner og klingende spil den 31. juli Det var for personellet, men også for alle civile fynboer en sorgens dag. Et meget gammelt regiment, hvis soldater stedse havde levet op til valgsproget Fast i Nød, var ikke mere.

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig Scan koden for flere 1864 oplevelser www.1864dage.dk Brodersby - Missunde Missunder Fährstraße, 24864 Brodersby Geokoordinater: Latitude 54.523438 Longtitude

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Oberst S.E. Christensen skriver i Gyldenløve

Oberst S.E. Christensen skriver i Gyldenløve Oberst S.E. Christensen skriver i Gyldenløve Der er sikkert mange medlemmer i Dronningens Livregiments Soldaterforening, som husker oberst S.E. Christensen som kompagnichef eller som en god og myndig chef

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Frands Mortensen, soldat ved 8. brigade, 20. regiment, 1. bataljon, 2. kompagni, menig nr. 357 Krigen 1864

Frands Mortensen, soldat ved 8. brigade, 20. regiment, 1. bataljon, 2. kompagni, menig nr. 357 Krigen 1864 Frands Mortensen, soldat ved 8. brigade, 20. regiment, 1. bataljon, 2. kompagni, menig nr. 357 Krigen 1864 Frands indkaldtes til militærtjeneste 1. august 1863 (lægdsrulle). 64 ¼ tomme høj=168,5 cm (gms

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Temaer: Døden. Fædrelandet. Udfaldet fra Fredericia. Sejren og fornedrelsen Spiloplæg: Treårskrigen var en borgerkrig; en krig mellem brødre. I en almindelig

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Fotografierne er tilføjet i denne udgave og tilhører Nyborg Lokalhistorisk Arkiv.

Fotografierne er tilføjet i denne udgave og tilhører Nyborg Lokalhistorisk Arkiv. Nedenstående tekst er forfattet af oberstløjtnant Charles S. H. Nielsen i 1972, og udgivet i forbindelse med Nyborg Lokalhistorisk Arkivs første udstilling 18. 25. juli 1978. Teksten er let forkortet,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Den Kongelige Stald-Etat 325 år

Den Kongelige Stald-Etat 325 år Den Kongelige Stald-Etat 325 år f Foto: Christina Hauschildt Forord Af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte I 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre sit 325 års jubilæum. Samtidig har Christiansborg

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Kastellet. 350 års Jubilæum 1664-2014

Kastellet. 350 års Jubilæum 1664-2014 Kastellet 350 års Jubilæum 1664-2014 Version 14. juli 2014 Kastellet i København Gl. Hovedvagt, Kastellet 1 2100 København Ø Velkommen Kære læser og gæst! Som Kommandant i Kastellet er det mig en glæde

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Hæren. Særudgave i anledning af Hærens 400 års jubilæum H Æ R E N 1614 Å R. 1614 Hæren gennem 400 år 2014

Hæren. Særudgave i anledning af Hærens 400 års jubilæum H Æ R E N 1614 Å R. 1614 Hæren gennem 400 år 2014 Hæren H Æ R E N 1614 2014 4 0 0 Å R 1614 Hæren gennem 400 år 2014 Særudgave i anledning af Hærens 400 års jubilæum H Æ R E N 1614 Indhold 2014 4 0 0 Å R Hilsen og forord... side 3-4 Resumé: Hæren gennem

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

Kvartermærker for 4. Nationale Støttebataljon

Kvartermærker for 4. Nationale Støttebataljon Kilde: 4. Nationale Støttebataljon 1 NSE - kvartermærke Motto Perpetuum Mobile Kvartermærker for 4. Nationale Støttebataljon Betydning Perpetuum mobile er latin og er navnet på en maskine, som enten kan

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Udstillingen Glimt fra Nordens Historie

Udstillingen Glimt fra Nordens Historie Udstillingen Glimt fra Nordens Historie Fotografierne viser eksempler på modelopstillinger fra en af Selskabets tidligere udstillinger Glimt fra Nordens Historie. Udstillingen viste kendte og mindre kendte

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Jubilarstævne 2014 Af Uffe Uhler

Jubilarstævne 2014 Af Uffe Uhler Jubilarstævne 2014 Af Uffe Uhler Med foreningens faner på venstre fløj er vi marcheret op foran kasernens flagstang Oberstløjtnant Jørgen Clasen byder velkommen på garnisonskommandantens vegne Jubilarstævnet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 1 F U N D A T S for Dragonfonden 1. Fondens navn er Dragonfonden. 2. Fondens hjemsted er Holstebro Kommune. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 3. Fondens

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Generalforsamling 2015

Generalforsamling 2015 Generalforsamling 2015 REFERAT Mandag den 23. marts blev der afholdt generalforsamling i Nylars Samlingshus, hvor 23 friske gamle gardere var mødt op. Aftenen begyndte med et godt måltid mad, og herefter

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Historien om Boldklubben Hellas

Historien om Boldklubben Hellas Historien om Boldklubben Hellas BK Hellas blev stiftet 23. Juni 1926 af Carl Matzen. Carl Matzen, som var vicevært for kommunens ejendom Carl Langesvej, var meget sportsinteresseret og derfor var det for

Læs mere