Fynske Livregiment i krig og fred.
|
|
- Svend Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fynske Livregiment i krig og fred. Fynske Livregiment, der blev oprettet på Christian IV ordre den 17. november 1614, var i sin tid et af landets to ældste regimenter. I 377 år tjente dets faner som samlingsmærker for tapre soldater, der med ro og koldblodighed hævdede den danske soldaterære på mange valpladser ud over store dele af Europa, og i de sidste år regimentet fik lov til at eksistere tillige på Balkan og i Orienten. Regimentet har såvel i medgang som i modgang indskrevet sig i en hæderfuld historie, og dets soldater har stedse været tro mod mottoet: Fast i Nød. Regimentets første grundstamme blev de tohundrede bønder, som udgjorde det Fynske Compagnie af Jydske Landregiment. Bevæbningen bestod for musketererne af luntebøsser og for pikenerernes vedkommende af spyd (pike) og en kårde. Da Christian IV indtrådte i 30-års krigen i 1625, skulle alle nationale soldater til Tyskland, også fynboerne, som blev iklædt røde uniformskjoler og gule bukser. Det var en uniform, som den enkelte soldat dog selv måtte betale. Den 17. august 1626 fik fynboerne deres ilddåb ved Lutter am Barenberg. Den danske hær stod overfor overlegne tyske tropper, men regimentets kamp danner et af lyspunkterne i denne sørgelige krig. Under Torstensonkrigen kom de fynske kompagnier atter i kamp. Da den svenske general Torstenson d. 12. december 1643 pludselig brød ind over den danske grænse og plyndrende trængte op gennem Jylland, stod vi ganske uforberedte. Snart forsøgte Torstenson også at komme over til Fyn ved Middelfart, men de fynske jenser var på deres post. Torstensons landgangsbåde blev sænket med velrettede kanonskud, og det lykkedes ham aldrig at få fodfæste på Fyn. De uheldige krige i første halvdel af det 17. århundrede havde tydeligt vist, at det var nødvendigt, at vi til stadighed havde en fast organiseret hær. Fyn fik derfor den 15. januar 1663 sit eget regiment, Fynske Nationale Regiment. Regimentet kom til at bestå af to batailloner med i alt 8 kompagnier, i hvilke man kunne se såvel pikenerer som musketerer, og fra 1670-erne tillige grenaderer, som var høje, kraftige soldater, hvis hovedopgave under kamp var at kaste med håndgranater. Grenadererne havde også granatbøssser, som udskød små kardæsker. Nogenlunde samtidig indførtes bajonetten, hvilket bevirkede, at piken afskaffedes. Hvert kompagni havde sin fane, der var grøn, med undtagelse af regimentschefens kompagni, livkompagniet, hvis fane var hvid. Midt i fanen var et rødt felt, hvor en forgyldt lindorm sås. Lindormen fulgte regimentets personel, idet den de sidste 40 år af regimentets eksistens blev båret på uniformernes krave. Efter en fredsperiode fra 1660 til 1675, hvor regimentet havde garnison i Nyborg, kom Den Skånske Krig, som varede til Kong Christian V ønskede at vinde besiddelserne på den anden side af Øresund, som hans far havde sat over styr, tilbage. Tiden var moden til foretagendet, fordi svenskerne var i en krig
2 i Tyskland, hvor svenskerne efter Trediveårskrigen havde fået store besiddelser. Det meste af den danske hær og her indbefattet Fynske Regiment blev sendt til Tyskland, og den 23. oktober 1675 nåede man til Wismar, som blev belejret, indtil de danske regimenter var klar til at storme natten mellem 12. og 13. december. Angrebet skete i en hylende snestorm, men angrebet lykkedes, og svenskerne måtte overgive sig. Som en fuldt fortjent hædersbevisning blev stednavnet Wismar og årstallet indskrevet på fanebåndet, hvor allerede var anført Lutter am Barenberg Krigen blev herefter ført over på de tidligere danske besiddelser i Sverige. Som et af de smukkeste beviser på de fynske soldaters udholdenhed fik man, da de i lange måneder var indesluttet i fæstningsbyen Christiansstad, hvor de led alle sultens kvaler, men trods sult og sygdom modstod fynboerne alle svenskernes stormløb, indtil oberst v.d. Osten i maj 1677 overgav fæstningen på betingelse af, at regimentet måtte marchere ud med regimentsmusikken og fanen i spidsen, og hver mand bærende sin ladte musket på skulderen. Det accepterede svenskerne og viste således respekt over for en udholdende modstander. Årstallene og stednavnet Christiansstad har siden kunnet ses på regimentsfanens bånd. År 1700 skiftede Fynske nationale Regiment navn til Fynske hvervede Regiment til fods. Man var sidst i 1680-erne gået over til at hverve soldater, hvorved der kom mange udlændinge ind i regimentet, men ånden forblev dansk. Men en lejet hær var dyr i drift, og kong Christian V slog glædelig til, da man fra engelsk side i 1689 bad om at måtte låne en del af den danske hær mand, heriblandt en bataljon fra fynske, blev i november måned sejlet til England, hvorfra de næste forår blev sejlet til Irland, hvor de kæmpede et par år, hvorefter de blev sejlet til Flandern, hvor de kæmpede indtil 1698, da kampene sluttede, hvorefter de stærkt decimerede bataljoner kunne marchere til de respektive hjemlande. Den fynske bataljon havde været indsat i mange hårde slag i de ni år, den havde været i engelsk tjeneste, men efter de enkelte kampe var den stedse blevet fremhævet for soldaternes mod og udholdenhed. Efter at være kommet hjem i 1698, kunne de hårdt prøvede soldater slappe lidt af et par år, men i 1701 måtte igen en af [de] Fynske bataljoner udenlands. Kong Frederik IV udlejede et korps på mand til Engelsk-Hollandsk krigstjeneste, og denne danske styrke kom nu til at deltage i Den spanske Arvefølgekrig på mange slagmarker. Den fynske bataljon var med i slagene ved Bonn i 1703, ved Höchstadt i 1704, ved Oudenbourg og Wynendael i 1708 og Malplaquet i Endvidere deltog fynboerne i belejringen af Bethune og Bouchain i henholdsvis 1710 og Endelig i 1714 vendte bataljonen hjem, og den 14. juli 1714 blev den opløst og dens faner blev afleveret til Tøjhuset. I den Store Nordiske Krig, som varede fra , udmærkede fynboerne sig særligt ved Stralsund Fæstning december Fæstningen forsvaredes af selve den svenske konge, Karl XII, som det dog lykkedes at flygte og komme med en båd til Sverige. Angrebet blev ført af den fynske oberst Jesper Friis, som
3 et par måneder senere døde af de sår, han pådrog sig under angrebet. Men de fynske soldaters indsats blev senere honoreret ved at regimentets fanebånd fik påskriften Stralsund Taktikken på slagmarken har siden de ældste tider altid måttet afpasses efter de disponible våbens effektivitet. Den preussiske Syvårskrig og Den amerikanske Uafhængighedskrig havde vist, at tiden var løbet fra lineærtaktikken, nu måtte man til at kæmpe i spredt orden. Det var de riflede geværer, i hænderne på dygtige skytter, der gjorde udslaget. Omkring år 1800 fik hver af regimentets bataljoner et jægerkompagni. Det var folk af forholdsvis lille vækst, som havde let ved at skjule sig i terrænet, og som gennem en intensiv uddannelse blev særdeles dygtige skytter, som fjenden [i] den første Slesvigske krig fik den største respekt for. I 1839 skiftede regimentet navn og benævntes herefter som 3. Livregiment til Fods, men denne benævnelse holdt kun i tre år. I 1842 blev hæren udsat for en gennemgribende omorganisering. De flot klingende regimentsnavne forsvandt, ja, man gik endog bort fra regimentsbegrebet, og bataljonerne blev herefter og indtil 1880 de administrerende, de uddannende og de taktiske enheder. 3. Livregiment til Fods fik navneforandring til 4. Linie-Infanteri-Bataljon, en betegnelse bataljonen beholdt indtil 1860, hvorefter navnet blev til 4. Infanteri-Bataljon. I 1842 fik bataljonen en uniform af lidt andet udseende end den hidtidige. Der indførtes en rød uniformsjakke og lyseblå bukser, men den upraktiske chakot bibeholdtes. Med slesvig-holstenernes oprør i marts 1848 begyndte den borgerkrig, som senere er blevet kaldt Den første slesvigske Krig, og som varede indtil Linie-Infanteri-Bataljon deltog i mange kampe under krigen, og navnlig bør fremhæves bataillonens indsats i slagene: Dybbøl og Isted Disse to stednavne er da også senere blevet påført bataljonens fanebånd. I november-december 1863 trak det igen op til krig med vor sydlige nabo, og mobiliseringen påbegyndtes. 4. Infanteri-Bataljon bestod som alle andre bataljoner af 4 kompagnier, men ved mobiliseringen fordobledes kompagniernes antal. 4. Infanteribataljon benævntes herefter som 4. Infanteriregiment, og de otte kompagnier kom til at udgøre to bataljoner. Trods på mange måder fortvivlede forhold kæmpede den danske soldat bravt, modigt og udholdende mod overmagten, og for 4. Infanteri-Regiments vedkommende er der særlig grund til at nævne slaget ved Dybbøl 17. marts De soldater, som udkæmpede slaget, er dog også blevet hædret ved at stednavnet og årstallet er påført et af regimentets fanebånd. Men glemmes skal heller ikke soldaternes indsats ved Alssund den , da preusserne i nattens mulm og mørke satte over sundet og angreb den tyndt besatte danske kyst på Als. Efter krigen ændrede regimentet på ny struktur og fik atter status som bataillon, idet kompagniernes antal igen blev skåret ned til fire. Bataillonens benævnelse blev igen 4. Bataillon med garnison i København. Ved hærordningen af 1880 kom regimentsbegrebet igen i anvendelse, idet der oprettedes 10 infanteriregimenter, regiment, som hver tildeltes 3-4 af de gamle
4 infanteribataljoner plus en enkelt af de nys oprettede reserve- og forstærkningsbataljoner. Ved denne hærordning af 1880 blev 4. Bataillon lagt under 4. Regiment sammen med 16., 17., 26. og 36. Bataillon. Bataillonens garnison var fortsat København, hvor indkvarteringen skiftede mellem Kastellet og Sølvgades kaserne. Efter krigen i 1864 udskiftedes forladegeværerne omsider i 1867 [med] enkeltskuds bagladevåben, som i 1889 afløstes af det danske gevær model Først i 1900-tallet indførtes det dansk konstruerede rekylgevær, som tilgik infanteri-regimenterne. Under 1. Verdenskrig var bataillonens mandskab med til at udføre de store befæstningsanlæg omkring København. I 1932 blev bataillonen forlagt til Odense, hvor den indgik i 6. Regiment sammen med 5., 16. og 26. Bataljon. Krigen truede stærkt fra efteråret 1939, og som alle andre afdelinger i hæren indkaldte 6. Regiment i september 1939 nogle hjemsendte årgange, som trods det at krigstruslen ikke blev mindre overhængende, dog snart hjemsendtes igen. For at demonstrere dansk vilje til at hævde suveræniteten, befalede regeringen i januar 1940, at 4. Bataillon, som var en cyklistbataillon, skulle forlægges til Søgårdlejren og dennes nærmeste omegn. Opgaven var fra ildstillinger ved Hokkerup, Kværs, Bjergskov, Bredevad, Kliplev og Lundtoftebjerg at hindre fjendtlig fremtrængen fra syd. En tysk motoriseret og pansret styrke på mand opmarcherede d. 7. og 8. april langs landevejen fra Flensborg og sydpå. Denne styrkes forreste enheder passerede grænsen kl Bataillon modtog i Søgård straks melding fra grænsegendarmeriet i Kruså, og bataillonens mandskab, som hvilede påklædt i deres kvarterer, blev straks alarmeret og kørte på cykler til de respektive kampstillinger, hvor de optog kamp med de angribende tyske tropper, der rykkede frem med Hovedvej A 10 som akse. Der udspillede sig voldsomme kampe ved Lundtoftebjerg, Hokkerup og Bredevad. 4. Bataillons mandskab bed godt fra sig og tvang adskillige gange de angribende til standsning. Den danske 20 mm maskinkanon viste sig særdeles effektiv mod de tyske let pansrede opklaringskøretøjer, som i mange tilfælde blev bragt til standsning af vore dygtige skytters velrettede ild. Vore soldater fik lov til at kæmpe den ulige kamp i 4 timer, inden ordre til at standse skydningen og lade de tyske tropper få uhindret adgang til at besætte landet nåede ud til de kæmpende. 4. Bataillon havde da mistet seks faldne soldater, ligesom 14 var blevet såret. 4. Bataillon blev kommanderet tilbage til Odense, og skønt Danmark var blevet besat, vedblev man at indkalde unge danske til aftjening af værnepligt. Disse indkaldelser fortsatte indtil I denne sommer var der vældige spændinger mellem den danske befolkning og de tyske besættelsestropper; disse spændinger var så alvorlige, at tyskerne besluttede at sætte den sidste rest af den danske hær ud af spillet. Dette skete her i Odense ved at tyske soldater natten mellem den 28. og 29. august angreb forlægningen i Albanigade, vagterne ved depotet på Øvelsesplads Gl. Nord, og vagterne ved Skovpavillonen i Fruens Bøge. De fynske soldater optog kampen, som varede ca. 45 minutter, og som kostede en falden og fire
5 sårede. Hæren blev således sat definitivt ud af spillet og blev først genopbygget efter krigens og besættelsens afslutning. Den 18. juli 1945 kunne det første rekruthold, indkaldt efter krigen, tage en nyistandsat kaserne på Sdr. Boulevard i besiddelse. De følgende år skiftedes 4. og 5. Bataillon, som stadig henhørte under 6. regiment, til at indkalde rekrutter. Men tiden var løbet fra hærens daværende struktur, og ved en hærordning, gældende fra 1. november 1951, nedlagdes de i 1880 oprettede ti infanteriregimenter, og ti nye oprettedes. Fra de ti ældste og mest hæderkronede batailloner overgik historie, traditioner og fane til de 10 nyoprettede regimenter. Eftersom regimentet fra 1766 og til 1808 havde haft nær tilknytning til kongehuset og i disse år havde stået vagt om kongefamilien, fik regimentet tillige benævnelsen Fynske Livregiment. Navnet 6. Regiment gik i de kommende år helt ud af brug, og da regimentet siden sin oprettelse i 1614 havde tilbragt en stor del af sin tid på Fyn, var det naturligt at bruge navnet Fynske Livregiment. Regimentet fik ansvaret for opstilling, uddannelse, administration og forvaltning af 1., 2. og 3. Bataljon, alle med garnison i Odense. Regimentet havde udkæmpet mange slag på udenlandske slagmarker, og i 1956 var der igen brug for fynske soldater. 2 kompagnier blev i november sendt til Ægypten i forbindelse med den såkaldte Suezkrise, og i foråret 1964 havde De Forenede Nationer atter brug for soldater fra Fynske Livregiment, for nu var der udbrudt uro på Cypern. Såvel på Cypern som i Ægypten var der mange år frem i tiden fynske frivillige soldater til stede. I den lange periode, der benævntes som Den kolde Krig, skete der meget andet ved regimentet. Sidst i 1950-erne gik regimentets 1. Bataljon fra at være en fodmarcherende afdeling til at blive en motoriseret enhed, og nogle år senere moderniseredes bataljonen yderligere, idet der tilgik hvert kompagni 13 pansrede mandskabsvogne, og bataljonen var således nu en helt moderne afdeling. Men truende skyer trak sammen over regimentet. Ved kommunismens styrt i Østeuropa mindskedes den internationale spænding i verden. Det var danske politikeres opfattelse, at der på grund af afspændingen ikke var brug for så mange regimenter, som der var i vor hær, nogle af dem skulle nedlægges. Og trods stærk modstand fra personellets side var politikerne ubøjelige. Regimentet blev nedlagt under vajende faner og klingende spil den 31. juli Det var for personellet, men også for alle civile fynboer en sorgens dag. Et meget gammelt regiment, hvis soldater stedse havde levet op til valgsproget Fast i Nød, var ikke mere.
De Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mere~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.
N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mere70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****
70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereGardehusarregimentets Historiske Samling
Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereMindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed
Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereLandsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962
Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs merekeiler stiven LÆSERAKETTEN 2019
keiler stiven 86 LÆSERAKETTEN 2019 Min mor var soldat STINE BANG ANDREAS BECK Junglen er tæt, og det er kun enkelte steder, solens stråler når ned til jorden. Fuglene i træerne siger kurukukuuuu kurukukuuuu,
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereVort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler
Vort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler I år er det 65 år siden, at Dronningens Livregiments medlemsblad udkom for første gang. Foruden at ønske os selv til lykke med det halvrunde jubilæum, vil
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mere4. Faner, estandarter og heraldik. Fordelt efter geografi og årstal.
4. Faner, estandarter og heraldik. Fort efter geografi og årstal. Kend heraldikkens grundbegreber Belgien Lidt om faner, Belgien, Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig-Ungarn, Tyskland, 2. Årstal Nr. Emne
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereKONGENS VALG AF ERIK POPPE
KONGENS VALG AF ERIK POPPE Undervisningsmateriale Fag: Historie, mediefag og dansk Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Katrine Sommer Boysen Historisk baggrund Anden Verdenskrig var en militær konflikt
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs merePeder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905
Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Peder Willadsen, Vejen Helten fra Kongehøj En Jordefærd Afdøde Snedker Peder Willadsen, Veteran fra Krigen 1864, jordedes under ualmindelig stor Deltagelse paa
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereOm begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.
Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs merePatroner og patronhylstre
Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereIndvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.
: Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer
Læs mereSanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850
Page 1 of 7 ÆRØ 1 MAJ 2004 Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Kort historisk tilbageblik. Slaget ved LYRSKOV HEDE 1002. Efter slaget udtog Magnus den Gode 12 mænd med bløde hænder til
Læs mereBellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?
Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,
Læs mereFjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.
Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs merePreussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.
Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereRækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.
14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte
Læs mereSygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945
Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.
19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten
Læs mereSlaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller
Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller
Læs mereHAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1
Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5
Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:
Læs mereNB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.
I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.
Læs merePræsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0
Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereLokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918
Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918 René Rasmussen og Den store krig 1914-1918 René Rasmussen : Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914 Interneringen af dansksindede ledere og farvandskyndige i
Læs mereEndvidere kan optages danske borgere, som har gjort tjeneste i Den Danske Brigade i Sverige eller i de allierede hære efter 1940.
"De Danske Forsvarsbrødre" er en upolitisk, national organisation, som er en direkte efterkommer af organisationen " De Danske Vaabenbrødre", som veteraner fra den første slesvigske krig (1848-1850) stiftede
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereNyhedsbrevet Vedetten
Nyhedsbrevet Vedetten Orientering fra Danske Soldaterforeningers Landsraad et bindeled i soldaterforeningsbevægelsen Nr. 6 2005 August 2005 Præsidentens hjørne Landsrådets præsident, Bjarne G. Bagge: Den
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereNOTAT. Sagsbehandler: KORSEK02. Notat vedr. beskrivelse af operation GREEN DESERT
FORSVARSKOMMANDOEN NOTAT Bilag: Bilag 1: Principper for afsøgning Bilag 2: Kommandoforhold Sagsbehandler: KORSEK02 Sag: 2012/002534 Dokument: 559790 Dato: 2012-03-01 Notat vedr. beskrivelse af operation
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereHvad skunken gemte. en krigshistorie
Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24
Læs mereDANNEBROGSMAND Julius Heinrich Sabinsky LEVNEDSBESKRIVELSE
Levnedsbeskrivelse Julius Heinrich Sabinsky 1924 - Version 2 13. november 2011. Side 1 Julius Heinrich Sabinsky s levnedsbeskrivelse placeret hos Ordenskapitlet, Det Gule Palæ Amalienborg i København.
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mereDen danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver
Page 1 of 7 Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver Ved krigen i 1864 bestod den danske hær af cirka 38.000 mand fordelt i 4 divisioner. Hver division var delt op i 3 brigader.
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mere25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal.
25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal. Nr. Planche Årstal Kunstner År Nr. Cisalpinske Republik Cisalpinske Republik, Anno ca.
Læs mereDansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt
Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Forsideillustration. Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år Indtil 1842 havde hvert dansk infanteriregiment,
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereDer var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.
Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge
Læs mere200 skuespillere og statister genopfører
Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.
Læs mere1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1
JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereHjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse
Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser
Læs mereFANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C
FANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C Hvad der blot skulle have været fyld i et hul i kalenderen, gik hen og blev et særdeles spændende løb! Med et hul i kalenderen på tre uger skulle onsdagen sådan
Læs mere