Fynske Livregiment i krig og fred.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fynske Livregiment i krig og fred."

Transkript

1 Fynske Livregiment i krig og fred. Fynske Livregiment, der blev oprettet på Christian IV ordre den 17. november 1614, var i sin tid et af landets to ældste regimenter. I 377 år tjente dets faner som samlingsmærker for tapre soldater, der med ro og koldblodighed hævdede den danske soldaterære på mange valpladser ud over store dele af Europa, og i de sidste år regimentet fik lov til at eksistere tillige på Balkan og i Orienten. Regimentet har såvel i medgang som i modgang indskrevet sig i en hæderfuld historie, og dets soldater har stedse været tro mod mottoet: Fast i Nød. Regimentets første grundstamme blev de tohundrede bønder, som udgjorde det Fynske Compagnie af Jydske Landregiment. Bevæbningen bestod for musketererne af luntebøsser og for pikenerernes vedkommende af spyd (pike) og en kårde. Da Christian IV indtrådte i 30-års krigen i 1625, skulle alle nationale soldater til Tyskland, også fynboerne, som blev iklædt røde uniformskjoler og gule bukser. Det var en uniform, som den enkelte soldat dog selv måtte betale. Den 17. august 1626 fik fynboerne deres ilddåb ved Lutter am Barenberg. Den danske hær stod overfor overlegne tyske tropper, men regimentets kamp danner et af lyspunkterne i denne sørgelige krig. Under Torstensonkrigen kom de fynske kompagnier atter i kamp. Da den svenske general Torstenson d. 12. december 1643 pludselig brød ind over den danske grænse og plyndrende trængte op gennem Jylland, stod vi ganske uforberedte. Snart forsøgte Torstenson også at komme over til Fyn ved Middelfart, men de fynske jenser var på deres post. Torstensons landgangsbåde blev sænket med velrettede kanonskud, og det lykkedes ham aldrig at få fodfæste på Fyn. De uheldige krige i første halvdel af det 17. århundrede havde tydeligt vist, at det var nødvendigt, at vi til stadighed havde en fast organiseret hær. Fyn fik derfor den 15. januar 1663 sit eget regiment, Fynske Nationale Regiment. Regimentet kom til at bestå af to batailloner med i alt 8 kompagnier, i hvilke man kunne se såvel pikenerer som musketerer, og fra 1670-erne tillige grenaderer, som var høje, kraftige soldater, hvis hovedopgave under kamp var at kaste med håndgranater. Grenadererne havde også granatbøssser, som udskød små kardæsker. Nogenlunde samtidig indførtes bajonetten, hvilket bevirkede, at piken afskaffedes. Hvert kompagni havde sin fane, der var grøn, med undtagelse af regimentschefens kompagni, livkompagniet, hvis fane var hvid. Midt i fanen var et rødt felt, hvor en forgyldt lindorm sås. Lindormen fulgte regimentets personel, idet den de sidste 40 år af regimentets eksistens blev båret på uniformernes krave. Efter en fredsperiode fra 1660 til 1675, hvor regimentet havde garnison i Nyborg, kom Den Skånske Krig, som varede til Kong Christian V ønskede at vinde besiddelserne på den anden side af Øresund, som hans far havde sat over styr, tilbage. Tiden var moden til foretagendet, fordi svenskerne var i en krig

2 i Tyskland, hvor svenskerne efter Trediveårskrigen havde fået store besiddelser. Det meste af den danske hær og her indbefattet Fynske Regiment blev sendt til Tyskland, og den 23. oktober 1675 nåede man til Wismar, som blev belejret, indtil de danske regimenter var klar til at storme natten mellem 12. og 13. december. Angrebet skete i en hylende snestorm, men angrebet lykkedes, og svenskerne måtte overgive sig. Som en fuldt fortjent hædersbevisning blev stednavnet Wismar og årstallet indskrevet på fanebåndet, hvor allerede var anført Lutter am Barenberg Krigen blev herefter ført over på de tidligere danske besiddelser i Sverige. Som et af de smukkeste beviser på de fynske soldaters udholdenhed fik man, da de i lange måneder var indesluttet i fæstningsbyen Christiansstad, hvor de led alle sultens kvaler, men trods sult og sygdom modstod fynboerne alle svenskernes stormløb, indtil oberst v.d. Osten i maj 1677 overgav fæstningen på betingelse af, at regimentet måtte marchere ud med regimentsmusikken og fanen i spidsen, og hver mand bærende sin ladte musket på skulderen. Det accepterede svenskerne og viste således respekt over for en udholdende modstander. Årstallene og stednavnet Christiansstad har siden kunnet ses på regimentsfanens bånd. År 1700 skiftede Fynske nationale Regiment navn til Fynske hvervede Regiment til fods. Man var sidst i 1680-erne gået over til at hverve soldater, hvorved der kom mange udlændinge ind i regimentet, men ånden forblev dansk. Men en lejet hær var dyr i drift, og kong Christian V slog glædelig til, da man fra engelsk side i 1689 bad om at måtte låne en del af den danske hær mand, heriblandt en bataljon fra fynske, blev i november måned sejlet til England, hvorfra de næste forår blev sejlet til Irland, hvor de kæmpede et par år, hvorefter de blev sejlet til Flandern, hvor de kæmpede indtil 1698, da kampene sluttede, hvorefter de stærkt decimerede bataljoner kunne marchere til de respektive hjemlande. Den fynske bataljon havde været indsat i mange hårde slag i de ni år, den havde været i engelsk tjeneste, men efter de enkelte kampe var den stedse blevet fremhævet for soldaternes mod og udholdenhed. Efter at være kommet hjem i 1698, kunne de hårdt prøvede soldater slappe lidt af et par år, men i 1701 måtte igen en af [de] Fynske bataljoner udenlands. Kong Frederik IV udlejede et korps på mand til Engelsk-Hollandsk krigstjeneste, og denne danske styrke kom nu til at deltage i Den spanske Arvefølgekrig på mange slagmarker. Den fynske bataljon var med i slagene ved Bonn i 1703, ved Höchstadt i 1704, ved Oudenbourg og Wynendael i 1708 og Malplaquet i Endvidere deltog fynboerne i belejringen af Bethune og Bouchain i henholdsvis 1710 og Endelig i 1714 vendte bataljonen hjem, og den 14. juli 1714 blev den opløst og dens faner blev afleveret til Tøjhuset. I den Store Nordiske Krig, som varede fra , udmærkede fynboerne sig særligt ved Stralsund Fæstning december Fæstningen forsvaredes af selve den svenske konge, Karl XII, som det dog lykkedes at flygte og komme med en båd til Sverige. Angrebet blev ført af den fynske oberst Jesper Friis, som

3 et par måneder senere døde af de sår, han pådrog sig under angrebet. Men de fynske soldaters indsats blev senere honoreret ved at regimentets fanebånd fik påskriften Stralsund Taktikken på slagmarken har siden de ældste tider altid måttet afpasses efter de disponible våbens effektivitet. Den preussiske Syvårskrig og Den amerikanske Uafhængighedskrig havde vist, at tiden var løbet fra lineærtaktikken, nu måtte man til at kæmpe i spredt orden. Det var de riflede geværer, i hænderne på dygtige skytter, der gjorde udslaget. Omkring år 1800 fik hver af regimentets bataljoner et jægerkompagni. Det var folk af forholdsvis lille vækst, som havde let ved at skjule sig i terrænet, og som gennem en intensiv uddannelse blev særdeles dygtige skytter, som fjenden [i] den første Slesvigske krig fik den største respekt for. I 1839 skiftede regimentet navn og benævntes herefter som 3. Livregiment til Fods, men denne benævnelse holdt kun i tre år. I 1842 blev hæren udsat for en gennemgribende omorganisering. De flot klingende regimentsnavne forsvandt, ja, man gik endog bort fra regimentsbegrebet, og bataljonerne blev herefter og indtil 1880 de administrerende, de uddannende og de taktiske enheder. 3. Livregiment til Fods fik navneforandring til 4. Linie-Infanteri-Bataljon, en betegnelse bataljonen beholdt indtil 1860, hvorefter navnet blev til 4. Infanteri-Bataljon. I 1842 fik bataljonen en uniform af lidt andet udseende end den hidtidige. Der indførtes en rød uniformsjakke og lyseblå bukser, men den upraktiske chakot bibeholdtes. Med slesvig-holstenernes oprør i marts 1848 begyndte den borgerkrig, som senere er blevet kaldt Den første slesvigske Krig, og som varede indtil Linie-Infanteri-Bataljon deltog i mange kampe under krigen, og navnlig bør fremhæves bataillonens indsats i slagene: Dybbøl og Isted Disse to stednavne er da også senere blevet påført bataljonens fanebånd. I november-december 1863 trak det igen op til krig med vor sydlige nabo, og mobiliseringen påbegyndtes. 4. Infanteri-Bataljon bestod som alle andre bataljoner af 4 kompagnier, men ved mobiliseringen fordobledes kompagniernes antal. 4. Infanteribataljon benævntes herefter som 4. Infanteriregiment, og de otte kompagnier kom til at udgøre to bataljoner. Trods på mange måder fortvivlede forhold kæmpede den danske soldat bravt, modigt og udholdende mod overmagten, og for 4. Infanteri-Regiments vedkommende er der særlig grund til at nævne slaget ved Dybbøl 17. marts De soldater, som udkæmpede slaget, er dog også blevet hædret ved at stednavnet og årstallet er påført et af regimentets fanebånd. Men glemmes skal heller ikke soldaternes indsats ved Alssund den , da preusserne i nattens mulm og mørke satte over sundet og angreb den tyndt besatte danske kyst på Als. Efter krigen ændrede regimentet på ny struktur og fik atter status som bataillon, idet kompagniernes antal igen blev skåret ned til fire. Bataillonens benævnelse blev igen 4. Bataillon med garnison i København. Ved hærordningen af 1880 kom regimentsbegrebet igen i anvendelse, idet der oprettedes 10 infanteriregimenter, regiment, som hver tildeltes 3-4 af de gamle

4 infanteribataljoner plus en enkelt af de nys oprettede reserve- og forstærkningsbataljoner. Ved denne hærordning af 1880 blev 4. Bataillon lagt under 4. Regiment sammen med 16., 17., 26. og 36. Bataillon. Bataillonens garnison var fortsat København, hvor indkvarteringen skiftede mellem Kastellet og Sølvgades kaserne. Efter krigen i 1864 udskiftedes forladegeværerne omsider i 1867 [med] enkeltskuds bagladevåben, som i 1889 afløstes af det danske gevær model Først i 1900-tallet indførtes det dansk konstruerede rekylgevær, som tilgik infanteri-regimenterne. Under 1. Verdenskrig var bataillonens mandskab med til at udføre de store befæstningsanlæg omkring København. I 1932 blev bataillonen forlagt til Odense, hvor den indgik i 6. Regiment sammen med 5., 16. og 26. Bataljon. Krigen truede stærkt fra efteråret 1939, og som alle andre afdelinger i hæren indkaldte 6. Regiment i september 1939 nogle hjemsendte årgange, som trods det at krigstruslen ikke blev mindre overhængende, dog snart hjemsendtes igen. For at demonstrere dansk vilje til at hævde suveræniteten, befalede regeringen i januar 1940, at 4. Bataillon, som var en cyklistbataillon, skulle forlægges til Søgårdlejren og dennes nærmeste omegn. Opgaven var fra ildstillinger ved Hokkerup, Kværs, Bjergskov, Bredevad, Kliplev og Lundtoftebjerg at hindre fjendtlig fremtrængen fra syd. En tysk motoriseret og pansret styrke på mand opmarcherede d. 7. og 8. april langs landevejen fra Flensborg og sydpå. Denne styrkes forreste enheder passerede grænsen kl Bataillon modtog i Søgård straks melding fra grænsegendarmeriet i Kruså, og bataillonens mandskab, som hvilede påklædt i deres kvarterer, blev straks alarmeret og kørte på cykler til de respektive kampstillinger, hvor de optog kamp med de angribende tyske tropper, der rykkede frem med Hovedvej A 10 som akse. Der udspillede sig voldsomme kampe ved Lundtoftebjerg, Hokkerup og Bredevad. 4. Bataillons mandskab bed godt fra sig og tvang adskillige gange de angribende til standsning. Den danske 20 mm maskinkanon viste sig særdeles effektiv mod de tyske let pansrede opklaringskøretøjer, som i mange tilfælde blev bragt til standsning af vore dygtige skytters velrettede ild. Vore soldater fik lov til at kæmpe den ulige kamp i 4 timer, inden ordre til at standse skydningen og lade de tyske tropper få uhindret adgang til at besætte landet nåede ud til de kæmpende. 4. Bataillon havde da mistet seks faldne soldater, ligesom 14 var blevet såret. 4. Bataillon blev kommanderet tilbage til Odense, og skønt Danmark var blevet besat, vedblev man at indkalde unge danske til aftjening af værnepligt. Disse indkaldelser fortsatte indtil I denne sommer var der vældige spændinger mellem den danske befolkning og de tyske besættelsestropper; disse spændinger var så alvorlige, at tyskerne besluttede at sætte den sidste rest af den danske hær ud af spillet. Dette skete her i Odense ved at tyske soldater natten mellem den 28. og 29. august angreb forlægningen i Albanigade, vagterne ved depotet på Øvelsesplads Gl. Nord, og vagterne ved Skovpavillonen i Fruens Bøge. De fynske soldater optog kampen, som varede ca. 45 minutter, og som kostede en falden og fire

5 sårede. Hæren blev således sat definitivt ud af spillet og blev først genopbygget efter krigens og besættelsens afslutning. Den 18. juli 1945 kunne det første rekruthold, indkaldt efter krigen, tage en nyistandsat kaserne på Sdr. Boulevard i besiddelse. De følgende år skiftedes 4. og 5. Bataillon, som stadig henhørte under 6. regiment, til at indkalde rekrutter. Men tiden var løbet fra hærens daværende struktur, og ved en hærordning, gældende fra 1. november 1951, nedlagdes de i 1880 oprettede ti infanteriregimenter, og ti nye oprettedes. Fra de ti ældste og mest hæderkronede batailloner overgik historie, traditioner og fane til de 10 nyoprettede regimenter. Eftersom regimentet fra 1766 og til 1808 havde haft nær tilknytning til kongehuset og i disse år havde stået vagt om kongefamilien, fik regimentet tillige benævnelsen Fynske Livregiment. Navnet 6. Regiment gik i de kommende år helt ud af brug, og da regimentet siden sin oprettelse i 1614 havde tilbragt en stor del af sin tid på Fyn, var det naturligt at bruge navnet Fynske Livregiment. Regimentet fik ansvaret for opstilling, uddannelse, administration og forvaltning af 1., 2. og 3. Bataljon, alle med garnison i Odense. Regimentet havde udkæmpet mange slag på udenlandske slagmarker, og i 1956 var der igen brug for fynske soldater. 2 kompagnier blev i november sendt til Ægypten i forbindelse med den såkaldte Suezkrise, og i foråret 1964 havde De Forenede Nationer atter brug for soldater fra Fynske Livregiment, for nu var der udbrudt uro på Cypern. Såvel på Cypern som i Ægypten var der mange år frem i tiden fynske frivillige soldater til stede. I den lange periode, der benævntes som Den kolde Krig, skete der meget andet ved regimentet. Sidst i 1950-erne gik regimentets 1. Bataljon fra at være en fodmarcherende afdeling til at blive en motoriseret enhed, og nogle år senere moderniseredes bataljonen yderligere, idet der tilgik hvert kompagni 13 pansrede mandskabsvogne, og bataljonen var således nu en helt moderne afdeling. Men truende skyer trak sammen over regimentet. Ved kommunismens styrt i Østeuropa mindskedes den internationale spænding i verden. Det var danske politikeres opfattelse, at der på grund af afspændingen ikke var brug for så mange regimenter, som der var i vor hær, nogle af dem skulle nedlægges. Og trods stærk modstand fra personellets side var politikerne ubøjelige. Regimentet blev nedlagt under vajende faner og klingende spil den 31. juli Det var for personellet, men også for alle civile fynboer en sorgens dag. Et meget gammelt regiment, hvis soldater stedse havde levet op til valgsproget Fast i Nød, var ikke mere.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Den danske Hær Veterinærtjenesten

Den danske Hær Veterinærtjenesten Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.

Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

KONGENS VALG AF ERIK POPPE

KONGENS VALG AF ERIK POPPE KONGENS VALG AF ERIK POPPE Undervisningsmateriale Fag: Historie, mediefag og dansk Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Katrine Sommer Boysen Historisk baggrund Anden Verdenskrig var en militær konflikt

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Om dansk militærmusik i

Om dansk militærmusik i Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Page 1 of 7 ÆRØ 1 MAJ 2004 Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Kort historisk tilbageblik. Slaget ved LYRSKOV HEDE 1002. Efter slaget udtog Magnus den Gode 12 mænd med bløde hænder til

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Endvidere kan optages danske borgere, som har gjort tjeneste i Den Danske Brigade i Sverige eller i de allierede hære efter 1940.

Endvidere kan optages danske borgere, som har gjort tjeneste i Den Danske Brigade i Sverige eller i de allierede hære efter 1940. "De Danske Forsvarsbrødre" er en upolitisk, national organisation, som er en direkte efterkommer af organisationen " De Danske Vaabenbrødre", som veteraner fra den første slesvigske krig (1848-1850) stiftede

Læs mere

Nyhedsbrevet Vedetten

Nyhedsbrevet Vedetten Nyhedsbrevet Vedetten Orientering fra Danske Soldaterforeningers Landsraad et bindeled i soldaterforeningsbevægelsen Nr. 6 2005 August 2005 Præsidentens hjørne Landsrådets præsident, Bjarne G. Bagge: Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918

Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918 Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918 René Rasmussen og Den store krig 1914-1918 René Rasmussen : Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914 Interneringen af dansksindede ledere og farvandskyndige i

Læs mere

Lundbydagen 2014 Af Uffe Uhler

Lundbydagen 2014 Af Uffe Uhler Lundbydagen 2014 Af Uffe Uhler Den 20. juli 1864 blev der erklæret våbenstilstand i den 2. slesvigske krig. Kendt fra denne for Danmark så katastrofale krig i 1863 64 imod den preussiskøstrigske alliance

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt

Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Forsideillustration. Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år Indtil 1842 havde hvert dansk infanteriregiment,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver

Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver Page 1 of 7 Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver Ved krigen i 1864 bestod den danske hær af cirka 38.000 mand fordelt i 4 divisioner. Hver division var delt op i 3 brigader.

Læs mere

Krigersystem. Herunder kan du se, hvad det koster, at købe grader og evner i disciplinerne: Pris for graden

Krigersystem. Herunder kan du se, hvad det koster, at købe grader og evner i disciplinerne: Pris for graden Krigersystem At købe sig op i krigersystemet Krigersystemet er inddelt i to niveauer. Først køber man niveauer i en disciplin (Smidighed, Styrke, eller Taktik). Når man køber et nyt niveau i en af de tre

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Om dansk rytteri , Del 3

Om dansk rytteri , Del 3 Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

DANNEBROGSMAND Julius Heinrich Sabinsky LEVNEDSBESKRIVELSE

DANNEBROGSMAND Julius Heinrich Sabinsky LEVNEDSBESKRIVELSE Levnedsbeskrivelse Julius Heinrich Sabinsky 1924 - Version 2 13. november 2011. Side 1 Julius Heinrich Sabinsky s levnedsbeskrivelse placeret hos Ordenskapitlet, Det Gule Palæ Amalienborg i København.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment. Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).

Læs mere

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.

Læs mere

Præsidiets beretning for året 2008/2009

Præsidiets beretning for året 2008/2009 Præsidiets beretning for året 2008/2009 Danske Gardehusarforeningers mål. Præsidiet vil arbejde for, at gardehusarforeningerne (GHF) fremtræder som relevante foreninger, der er tiltrækkende for Gardehusarregimentets

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

1, Kd7 2.Kb5 2.Kc5 Kc7 2, Kc7 3.Kc5, Kd7 4.Kb6 1, Kf7 2.Kc5, Kg6 3.Kc6! 3.Kd6 Kf5 3, Kg5 4.Kd7, Kf5 5.Kd6

1, Kd7 2.Kb5 2.Kc5 Kc7 2, Kc7 3.Kc5, Kd7 4.Kb6 1, Kf7 2.Kc5, Kg6 3.Kc6! 3.Kd6 Kf5 3, Kg5 4.Kd7, Kf5 5.Kd6 A) 1, Kd7 2.Kb5, der truer med at besætte nabofeltet b6 (du så vel, at 2.Kc5 besvares med Kc7 og remis). Sort må nu spille 2, Kc7. Hvid svarer med 3.Kc5, Kd7 4.Kb6 og vinder. B) 1, Kf7 2.Kc5, Kg6 Pas på!

Læs mere

Soldat i 1600-tallet Østfyns Museer / Skoletjenesten 2009

Soldat i 1600-tallet Østfyns Museer / Skoletjenesten 2009 Soldat i 1600-tallet Østfyns Museer / Skoletjenesten 2009 Kære 6. klasse Om lidt skal I deltage i Slaget ved Nyborg, der jo foregik lige ude omkring Hjulby Sø for nøjagtig 350 siden. Men før I tager jeres

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere