Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Udsatte børn i daginstitutioner Titel (på Vulnerable children in day care engelsk) Gruppenr. 1 Anslag Vejleder Anne Mette Buus Studerende Mette Roed Jakobsen Hold Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift: 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning..4 Problemformulering..5 Metodeovervejelser..6 Samfundets tiltag..10 Social arv og social ulighed..11 Bourdieu..12 Anne Marie Villumsen: To forklaringsrammer på børns udsathed.14 Inklusion/eksklusion 16 Bernstein.16 Bent Madsen 17 Bente Jensen 19 Indsatser 20 Typer af indsatser 21 Rutter.21 Forskningsresultater..22 Læreplanernes betydning 24 Inkluderende effekter...25 Ekskluderende effekter 27 Tværprofessionelt samarbejde 28 Stigende antal af udsatte børn Forskningsbaseret.31 2

3 Konklusion.34 Litteraturliste 37 3

4 Indledning Gennem de seneste år er der blevet lagt særligt vægt på udsatte børn både på den socialpolitiske dagsorden, i medierne og i det pædagogiske arbejde, og det stiller derfor også krav om at indkredse og diskutere, hvem disse børn er 1. Selve begrebet udsatte børn er et vidt begreb og er også præget af uklarhed, men ikke desto mindre er det blandt andet pædagogers opgave at finde frem til disse børn og hjælpe dem på vej til at få en bedre fremtid, hvor udvikling og trivsel er i højsædet. Udsatte børn og unge kan enten være anbragt udenfor hjemmets rammer eller kan modtage bestemte former for forebyggende foranstaltninger. De nyeste statistikker i Danmark fra 2009 viser, at familier havde et udsat barn, som modtog familierettet støtte 2. Endvidere viser statistikker fra 2009, at børn og unge til og med 17 år, var anbragt udenfor eget hjem 3. Disse tal giver et klart præg om, hvor vigtigt det er, at der bliver fundet frem til børnene og grebet ind i tide. Men hvordan finder vi frem til børnene, og hvad kendertegner dem? I den internationale forskning er de kommet frem til to overordnede definitioner af udsatte børn. Udsatte børn kan være børn, der har én eller flere psykiske og sociale vanskeligheder. Det kan være børn, der har vanskeligheder knyttet til deres adfærd, koncentration, impulsstyring, indlæring samt børn med diagnoser som kan være en indikator for belastende opvækstvilkår. Derudover bliver børn, der vokser op under fattigdom, i ghettoområder og med forældre, der selv har store vanskeligheder med at opnå tilgang til uddannelse og arbejdsmarkedet, antaget for at være udsatte 4. Den ene forståelse går altså på, at udsatte børn er udsatte, pga. samfundet skaber og vedligeholder social ulighed mellem mennesker. Denne definition kan betegnes som en strukturel forklaringsramme, da den beskriver noget om børns udsathed i relation til forældrenes socioøkonomiske placering i samfundet og trækker på samfundets økonomiske og politiske forhold 5. Den individuelle forklaringsramme, som er den anden betegnelse, fokuserer på psykologiske og psykiatriske årsagsforklaringer, hvor barnets udsathed opereres overvejende i 1 Villumsen Marie Anne 2011, s Statistikbanken.dk/BIS55 3 Statikstikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w= Villumsen Anne Mare 2011, s. 20 5Villumsen Anne Mare 2011, s. 20 4

5 relation til dets adfærd. I denne beskrivelse udpeges barnets adfærd som værende den primære årsagsforklaring på barnets udsathed i forhold til dets livssituation 6. Ud fra definitionerne kan barnets udsathed altså skyldes mange forskellige faktorer. I dag er samfundet bygget op således, at børn i lige så høj grad opholder sig i institutionerne såvel som i hjemmet. Faktisk er Danmark det land i verden, hvor størstedelen af landets børn opholder sig i daginstitutioner. Det fremgår, at 94% af alle 3-5-årige danske børn går i børnehave eller dagpleje 7. Det vil altså sige, at pædagoger er i kontakt med hovedparten af børn og deres familier, og er derfor godt placeret til at opdage forhold, som kræver særlige pædagogiske indsatser. I min bachelor vil jeg undersøge, hvorledes daginstitutionerne kan hjælpe udsatte børn på vej, således at de som unge kan få en uddannelse og klare sig videre i deres voksenliv. Endvidere vil jeg undersøge, hvorvidt det er muligt for daginstitutionerne at hjælpe de udsatte børn med at bryde den negative sociale arv, og hvilke barrierer, der kan opstå i det pædagogiske arbejde. Hvilken betydning har bl.a. læreplanerne og det tværprofessionelle samarbejde i forhold til arbejdet med udsatte børn, og kan daginstitutionernes pædagogikker og særlige pædagogiske indsatser have en ekskluderende effekt på de udsatte børn frem for en inkluderende? Problemformulering - Hvorledes er det muligt for daginstitutioner at inkludere socialt udsatte børn i samfundet, og kan daginstitutionerne bryde børnenes negative sociale arv? - Hvilke barrierer kan der opstå i arbejdet med udsatte børn, og er samfundet selv en barriere for indsatsen af udsatte børn? 6 Villumsen Marie Anne 2011, s Jespersen Cathrine 2006, s. 8 5

6 Metodeovervejelser I mit bachelorprojekt har jeg brugt en masse forskelligt litteratur og forskning til at bearbejde min problemformulering. Dét, at jeg har anvendt forskelligt materiale, har givet mig en bred viden indenfor mit område med udsatte børn og er samtidigt med til, at jeg selv og læseren får mulighed for at reflektere og undre sig. Endvidere er de faglige perspektiver samt praksisfeltets erfaringer med til at sætte tingene i perspektiv, for ét er teori, noget andet er praksis. Det er altid nemt at sige, hvordan tingene bør se ud, og hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, men noget andet er at føre det ud i den virkelige verden. For når der stilles en masse krav, og ressourcerne er få, synes alting ikke at være lige til. Her har forskning en stor betydning, da det kan være med til at give os svar på, hvad der lykkes, hvorfor det lykkes, og hvad der ikke lykkes, og hvorfor det ikke lykkes i praksis. Med andre ord giver forskellige faglige perspektiver og forskning anledning til at vi kan reflektere, analysere og evaluere, og det er netop dét, der er hele essensen i et bachelorprojekt. Ude af sammenhæng om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner er udgivet i 2011 og udgør dermed en af de nyeste forståelser af udsatte børn. Bogen er skrevet af Anne Marie Villumsen, og formålet med bogen er at skabe øget fokus på børn i udsatte positioner og sigte mod at inspirere og bidrage til en praksis, der både inkluderer børn i udsatte positioner samt at understøtte og befordre det enkelte barns trivsel. Bogen er baseret på forskning, udviklingsarbejde eller en kombination af begge. Jeg har brugt bogen i min nysgerrighed efter at finde frem til, hvem de udsatte børn er. I bogen gives der en definition af udsatte børn med udgangspunkt i forskningsbaseret viden, hvorfor jeg netop har valgt at tage udgangspunkt i denne. Ydermere har jeg brugt bogen til at give en forklaring på, hvordan børns udsathed kan opstå og hvilke perspektiver, der spiller ind på børns udvikling. I bogen, Socialt udsatte børn i daginstitutioner, som er udarbejdet af forsker, Cathrine Jespersen, bliver der givet en analyse af rapporten, om hvilke muligheder daginstitutioner har for at bidrage med en særlig indsats over for børn, der kommer fra ressourcesvage familier. Bogen er fra 2006, men tager endvidere udgangspunkt i tidligere forskning fra Det skal dog siges, at de danske erfaringer er mindre omfattende og dårligere dokumenterede end de amerikanske, hvilket skyldes, at der ikke er lige så stort fokus her i Danmark for en mere målrettet social indsats via daginstitutioner. Dette skyldes ikke ifølge Cathrine Jespersen, at interessen for at bidrage med tidlige og effektive indsatser, ikke er gældende, men der er tvivl om, hvordan daginstitutionerne 6

7 skal gøre en indsats over for socialt udsatte børn. 8 Cathrine Jespersen giver et svar på, hvorfor dette er tilfældet, hvilket gør bogen ideel i mit forsøg på at finde frem til, hvilke barrierer der opstår i arbejdet med udsatte børn. Med forskningen gør hun endvidere det muligt at komme nærmere svaret om, hvorvidt det er muligt for daginstitutioner at hjælpe udsatte børn med at bryde den negative arv. I min søgning efter at finde frem til, hvori den negative sociale arv består hos udsatte børn, har jeg bl.a. benyttet mig af Thomas Ellegaards Én institutiom forskellig barndom, sociale forskelle i børnehaveliv. Thomas Ellegaards hensigt med bogen er, at tage fat om problematikken, som han mener er gemt i dagens danske daginstitutioner. En problematik, der drejer sig om forskelle i det liv børn lever i danske vuggestuer og børnehaver. Thomas Ellegaard diskuterer bl.a. i bogen hvorfor, der er forskelle på det liv forskellige børn lever i daginstitutioner, og om der er forskel på, hvilken institution de ender i, og om der er forskel på, hvordan børn håndterer institutionslivet. Med blandt andre afsæt i sociologen, Pierre Bourdieus, teori om uddannelseskapital, diskuterer han denne i forhold til, hvad nyere skandinavisk børnehaveforskning har vist. I min bachelor har jeg valgt at tage afsæt i Bourdieus teori, da hans teori er brugt meget i forhold til forskning om børns trivsel og udvikling. Bourdieus teori om uddannelseskapital forklarer, hvordan klasseforskelle kan reproduceres i takt med, at der sker samfundsmæssige forandringer 9. Med andre ord så handler hans teori om udannelsessystemets kultur og dennes kulturs funktion i forhold til samfundets klassedeling 10, hvilket er et interessant perspektiv at tage fat om, når der skal findes frem til, hvordan social ulighed opstår. Ligeledes har jeg i min definition af Bourdieus begreber om kapitalformer og det sociale rum brugt Søren Gytz Olesen og Peter Møller Pedersens Pædagogik i sociologisk perspektiv samt Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden af Jørgen Søndergaard. Bøgerne tager udgangspunkt i Bourdieu sociologiske indgangsvinkel til årsagerne/processerne bag social arv. Søren Gytz Olesen og Peter Møller Pedersen giver en kort, men ikke desto mindre præcis definition af Bourdieus kapitalformer herunder den økonomiske, kulturelle og sociale kapital. Jørgen Søndergaard derimod anvender Bourdieu i sin fortolkning af, hvordan negativ arv opstår. 8 Jespersen Cathrine 2006, s. 7 9 Ellegaard Thomas 2000, s Ellegaard Thomas 2000, s. 18 7

8 Sammen er bøgerne et godt supplement, da de sammen kan give en defintion af Bourdieus begreber og betydningerne af dem. Bente Jensens, Kan daginstitutioner gøre en forskel en undersøgelse af daginstitutioner og social arv, er en omtalt bog, som blandt andre forskere (Cathrine Jespersen 2006), forfattere m.m. har brugt i deres analyser, om daginstitutionerne kan gøre en forskel for udsatte børn. Bogen bygger på en rapport, og rapporten er en afrapportering af resultaterne fra Danmarks Pædagogiske Universitets undersøgelse af daginstitutionen og den sociale arv. I rapporten lægges der særlig vægt på en karakteristik og analyse af, hvilke strukturer og processer i daginstitutionen, der kan være med til at bekæmpe den negative sociale arv. Undersøgelsen består af en kvalitativ samt en kvantitativ dataindsamling. Den kvantitative data er indsamlet via spørgeskemaer med spørgsmål om institutionsformer, identifikation af og indsatser overfor udsatte børn, generelle mål, pædagogiske principper samt rammebetingelser. Den kvalitative data er indsamlet gennem observationer og interview med pædagogisk personale i fire institutioner 11. Med bogen kan vi få en indsigt i, hvordan institutionerne selv opfatter deres arbejde med udsatte børn, hvilke indsatser de selv mener, de gør brug af, hvilken effekt de mener, de har på de udsatte børn samt hvor i arbejdet de oplever, der opstår nogle barrierer. På baggrund af daginstitutionernes egne udtalelser giver det netop anledning til igen at kunne sætte tingene i perspektiv. Med andre ord så kan Bente Jensens bog være med til at vise, hvad der lykkes i praksis, og hvorfor de pædagogiske indsatser ikke altid har den effekt på udsatte børn, som de burde. Endvidere har jeg brugt Kan daginstitutionerne gøre en forskel til at definere Bernsteins usynlighedspædagogikker. Som et supplement til Bente Jensens definition af Bernsteins usynlighedspædagogikker, bruger jeg Inklusionens pædagogik Fællesskab og mangfoldighed i daginstitution. Her har jeg benyttet mig af Bent Madsens afsnit Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluder, med fokus på hans eksklusionsmekanismer. Som hans overskrift antyder, så må man for at kunne bidrage med indsatser, der har en inkluderende effekt på barnet, vide, hvilke effekter der har en ekskluderende. Som Bent Madsen antager, så kan inklusion ikke defineres uden eksklusion, da den ene er den andens forudsætning og omvendt 12. Både Bernstein og Bent Madsens teorier er begge med til at 11 Jensen Bente, s Madsen Bent 2009, s. 12 8

9 fremhæve vigtigheden af, at daginstitutioner skal være bevidste om, hvordan deres pædagogikker udøves i praksis for at undgå at udsatte børn ekskluderes yderligere fra samfundet. For at forklare hvor stor en betydning det tværprofessionelle samarbejde har i den pædagogiske praksis- og særligt i arbejdet med udsatte børn, har jeg brugt Den tværprofessionelle praktiker af Andy Højholdt. Bogen fortæller, hvad et samarbejde på tværs af de etablerede professioner, som pædagoger, lærere, socialrådgivere, uddannelsesvejledere og en række andre professionelle nødvendigvis må etablere, hvis det socialt forebyggende arbejde for udsatte børn og unge skal lykkes i praksis. Som supplement til Andy Højholdt har jeg brugt John Aasted halses Negativ social arv om tidlig indsats over for risikobørn og deres familier. I forhold til det tværprofessionelle samarbejde giver John Aasted Halse et oprids af, hvilke barrierer der kan opstå i det tværprofessionelle samarbejde samtidigt med, at han også giver sit bud på, hvordan dilemmaerne kan løses. Teorierne kan jeg bruge i forhold til forskning for at finde frem til, om barriererne er de samme ude i praksis. Bogen, Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt, HPA- projektet en sammenfatning, er en sammenfatning af den nyeste danske forskning fra 2009, som indeholder kvantitative og kvalitative data og beskriver samtidigt HPAinterventionens teoretiske og empiriske baggrund samt implementeringen deraf. Forskningen gør det muligt at opstille nye hypoteser om, hvad der er den bedste praksis i det pædagogiske arbejde, men kan samtidig også give os svar på, hvor den pædagogiske praksis stadig kan blive bedre. Resultaterne er altså med til at bidrage til debatten om samfundets indsats for udsatte børn og unge. Jeg har benyttet mig af bogen i min konklusion, hvor jeg har brugt den til at påpege, hvor samfundet stadigvæk kan og skal blive bedre for at kunne bidrage med indsatser, der har effektive virkninger. Med henblik på at finde frem til, hvordan og om den sociale arv kan nedbrydes, har jeg anvendt Den sociale arv i det moderne samfund af Jeannette C.M. Damsted. Med udgangspunkt i Rutters teori og DPIs undersøgelse, bliver vi gjort opmærksomme på, at det faktisk er muligt for nogle børn at bryde det negative mønster. Dette er vigtigt at få med, da det ud fra forskning (Bente Jensen 2005 og Cathrine Jespersen 2006) kunne tyde på, at der er flere negative effekter end positive, når det gælder indsatser i forhold til udsatte børn. Med DPI s resultater bekræfter det os i, at pædagoger også kan blive omdrejningspunktet for at udsatte børn og kan altså være med til at gøre det muligt for børnene at bryde den negative sociale arv. 9

10 Samfundets tiltag I dag er daginstitutioner en del af den offentlige velfærdspolitik. Næsten alle danske børn opholder sig i daginstitutionerne fra de er små. Dette skyldes bl.a. loven om pladsgaranti, som trådte i kraft i Pladsgarantien har medført, at alle børn, også børn der kommer fra socialt belastede opvækstvilkår, er garanteret en plads i daginstitutioner, hvilket også har resulteret i, at antallet af udsatte børn i daginstitutioner er steget drastisk 13. De nye ændringer i samfundet har medført, at der stilles høje forventninger til pædagogers kompetencer. Det forventes af samfundet, at bl.a. pædagoger sætter ind med indsatser i forhold til udsatte børn med det formål at få inkluderet de udsatte børn, så de opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende 14. Udover serviceloven findes der endvidere børnepolitikker i diverse kommuner, som gør, at institutioner stilles overfor yderligere udfordringer. Alle danske kommuner har pligt til at udarbejde en sammenhængende børne- og ungepolitik. Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal omfatte, kommunernes børn og unge til de er 18 år og i forbindelse med efterværn til de unge er 23 år 15. Børne- og ungepolitik skal fortælle, hvilke mål kommunalbestyrelsen har, og hvilken indsats og rammer, der etableres for at realisere det ønskede. På den måde skal den sammenhængende børneog ungepolitik anlægge de overordnede og langsigtede mål og rammer for udviklingen af kommunernes samlede børne-/ungeindsats 16. I Viborg Kommune blev der i 2006 dannet en børnepolitik, som indeholder initiativer, der har til hensigt at forbedre de udsatte børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder. Formålet med børnepolitikken, er, at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde samt den målrettede indsats overfor børn og unge, der har et behov for at opnå særlig støtte Jensen Bente 2005, s Højholdt Andy 2009, s Højholdt Andy 2009, s s. 6 10

11 Dertil har Viborg Kommune også nogle politiske målsætninger. Den overordnede målsætning går på, at Alle børn og unge får mulighed for at udvikle sig optimalt i forhold til de forskellige forudsætninger, de har. 18 Derudover er der også opstillet nogle mål bl.a. under emnet Tidlig og forebyggende indsats. Målene lyder som følgende: at indsatsen foretages så tidligt som muligt og så lidt indgribende for barnet som muligt At styrke de anbringelsesforebyggende tilbud og hermed reducere antallet af anbringelser At dagtilbud og skoler fungerer som rummelige og forpligtende fællesskaber. Derudover skal der arbejdes konstruktivt og aktivt for, at børnene forbliver i almensystemet 19 Viborg Kommunes målsætninger må siges at stemme meget godt overens med de andre mål, der fastlægges af samfundet. Der lægges stor vægt på, at man sætter ind med indsatser så tidligt som muligt, og at barnet skal, så vidt det er muligt, hjælpes i vante omgivelser. Endvidere er deres mål at anbringe så få som muligt udenfor hjemmet og i stedet bibeholde dem i almensystemet, således at børnene ikke kommer til at afvige fra andre jævnaldrende. Med tanke på dette stiller samfundet altså store krav og udfordringer til de professionelle i daginstitutionerne. I dag lægges der betydeligt større vægt på den forebyggende og tidlige indsats. Der er således kommet større fokus på professionelles arbejde, deriblandt daginstitutionerne, hvilket stiller krav om øget indsigt i, hvordan udsatte børn kan og bør behandles 20. Mulighederne for at bryde et negativt mønster ligger dermed også i institutionernes arbejde. Daginstitutionernes opgave bliver også at få øje på problematikken vedrørende negativ social arv og synliggøre de socialt udsatte børns signaler samt at arbejde med indsatser, der har til formål at udvikle nye handlemønstre og kompetencer hos de socialt udsatte børn. Men er det muligt for daginstitutionerne at efterleve alle disse krav, og er det muligt for daginstitutioner at hjælpe udsatte børn med at bryde den negative sociale arv? Social arv og social ulighed 18 s s Langager Søren, Rosendal Jensen, Esben Frank, Jensen Bente 2009, s

12 Begrebet social arv blev opfundet af den svenske psykiater Gustav Jonsson. Han kom frem til, at negativ social arv ikke blot skyldtes genetiske faktorer, men også sociale og kulturelle faktorer, der overføres til barnet fra generation til generation 21. Disse faktorer har en slags psykologisk karakter og kan være med til at forringe nogle menneskers livschancer på det udannelsesmæssige plan samt det sociale 22. Gustav Jonssons definition af begrebet er blot én ud af mange. Der er med tiden kommet nye fortolkninger af begrebet, og begrebet social arv har dermed også andre indfaldsvinkler, der kan være med til at kaste lys over nogle af de forhold og processer, der er på spil, når der tales om social arv. I dag antages det fx, at belastninger for børn ikke nødvendigvis behøver at ende med, at de får samme og store problemer som deres forældre. Men hvis man kobler det sammen med risikobegrebet, lyder det således, at børn fra belastede familier vokser op med en større risiko for selv at få vanskeligheder 23. Bourdieu Ifølge Bourdieu afhænger den sociale status og magt, som individet kan opnå af den kapital, som man er udrustet med. Bourdieu skelner mellem den økonomiske, kulturelle og sociale kapital, hvor alle kapitalerne anses for at have betydning for den position, et individ indtager i samfundet. 24. Den økonomiske kapital står for velstand og materiel rigdom. Den kulturelle kapital er kapitalen, en given kultur vægter højt og som der er et ikke-økonomisk betinget marked for. Det kan fx være et dannet sprog, kendskab til musik og litteratur. Derudover er kulturel kapital også symbolske goder, hvilket kan være: 1) i form af bøger og kunst 2) i form af dispositioner og habitus (kropsliggjort) 3) i form af titler og diplomer (institutionaliseret) 21 Jensen Bente 2005, s Jensen Bente 2005, s Halse Aasted John 2007, s Søndergaard Jørgen 1999, s

13 Kulturel kapital er altså både kropsliggjort i form af dispositioner og institutionaliseret i form af fx uddannelsesbeviser. Den sociale kapital står for sociale forbindelser eller netværk, som man kan trække på som fx loger, foreninger eller politiske kontakter 25. I uddannelsesvalget, er det ifølge Bourdieu, familiens betydning for habitus og familiens kapital, der bl.a. viser sig i børn og unges valg af uddannelse 26. Statistisk set, så klarer et ungt menneske, hvis forældre har en akademisk uddannelse, som udgangspunkt sig bedre, end et ungt menneske, hvis forældre, der har en lav uddannelse. Bourdieu ser uligheden og forskelligheden i et bredere kulturelt perspektiv i kraft af både en økonomisk og kulturel reproduktion 27 Bourdieu anser samfundet som et socialt rum. Ifølge Bourdieu indeholder det sociale rum en lang række positioner og mulige positioner. Positionerne er karakteriseret ved deres gensidig definition af hinanden eller med andre ord ved deres relation. De kan både være tættere på eller længere væk fra hinanden og er indbyrdes ordnet på en bestemt måde 28. Det vil altså sige, at de kan være over, under, ved siden af eller mellem hinanden. Bourdieu betragter et socialt rum som et rum af kampe. Kampene handler om, at agenterne, som indtager positionerne, hver for sig søger efter at opnå størst mulig kapital 29. Som Thomas Ellergaard definerer Bourdieus opfattelse, så er det den relative forskel, dvs. relationen til andres kapital, der gør forskellen 30. Med dette mener Thomas Ellegaard, at kapital på den ene side kan være noget man besidder, og på den anden side kun defineret ved relationen til det andre besidder 31. Ud fra Bourdieus teorier, må man for at forstå social arv, både forstå de processer, der udspiller sig mellem individer i familien og i samfundet, samtidigt med at man skal forstå relationen mellem dette og den mere samfundsmæssige udvikling. Sagt med andre ord så mener Bourdieu, at 25 Pedersen Møller Peter & Olesen Gytz Søren 2000, s Søndergaard Jørgen 1999, s Pedersen Møller Peter & Olesen Gytz Søren 2000, s Ellegaard Thomas 2000, s Ellegaard Thomas 2000, s Ellegaard Thomas 2000, s. 122, l Ellegaard Thomas 2000, s. 122, l. 5 13

14 samfundet ligeledes skal betragtes som et socialt rum, hvor mennesket indtager forskellige samfundsmæssige positioner i forhold til hinanden i kraft af deres andel af økonomisk samt kulturel kapital og den samlede mængde af kapital. Som Bente Jensen også antager, så er Bourdieus forståelse, at menneskets ageren ikke blot er formet og udviklet gennem socialisering i den familiære sfære, men også af større sociale og samfundsmæssige aspekter. Disse påvirkningsarenaer, mener hun, udvider begrebet social arv til ikke blot at indgå i relationen til familien, men også til samfundet, som i denne sammenhæng er daginstitutionerne 32. Ud fra ovenstående fortæller det os, at social arv kan opstå i form af familiære og samfundsmæssige påvirkninger, hvilket vil sige, at social arv opstår på baggrund af sociale og kulturelle faktorer. Som Bourdieu antager, så skal samfundet også betragtes som et socialt rum, hvor hvert enkelt menneske pådrager sig positioner. Hvor meget magt mennesket får i kraft af sine positioner afhænger af, hvor stor økonomisk, kulturel samt den samlede mængde af kapital, andre besidder i forhold til en selv. Bourdieu betoner altså samfundets strukturer mere end individets vilje, der danner grundlag for, hvilke positioner man kommer i besiddelse af. Deraf betoner Bourdieu også, at de samfundsmæssige forandringer også kan være med til at reproducere klasseforskel. 33 To forklaringsrammer på børns udsathed Med afsæt i Bourdieus teorier kan man definere børns udsathed ud fra to forklaringsrammer. Anne Marie Villumsen definerer børns udsathed ud fra to forklaringsrammer: En strukturel forklaringsramme En individuel forklaringsramme Den strukturelle forklaringsramme på udsatte børn findes overvejende inden for den samfundsvidenskabelige forskningstradition, hvor der undersøges, hvordan og på hvilke måder de 32 Jensen Bente 2005, s Ellegaard Thomas 2000, s

15 samfundsmæssige strukturer virker ind på os mennesker, samt hvilke muligheder samfundet giver os, og hvilke betingelser vi lever under 34. Denne forklaringsramme angiver med andre ord børns udsathed i relation til forældrenes socioøkonomiske placering i samfundet. Det vil sige, at årsagen til barnets udsathed groft sagt skyldes de dårlige forhold, som barnet vokser op under og handler således både om samfundsøkonomiske og politiske forhold 35. Begrebet social ulighed er herunder et centralt begreb inden for denne type forskning. I store træk viser begrebet hen til, at samfundsskabte muligheder, som vi mennesker lever under, er ulige fordelt mellem os. Heri kan man altså forklare noget om børns udsathed gennem begreber som samfundsmæssig social ulighed og negativ social arv 36. I den individuelle forklaringsramme får vi vigtig viden om det enkelte barns særlige udsathed gennem undersøgelser og teorier, og man kan derfor sige, at vi på en måde kommer tættere på det enkelte barn, dets adfærd, udvikling samt vanskeligheder 37. Den individuelle forklaringsramme er altså baseret på psykologiske aspekter, hvor der beskæftiges med børns psykiske udvikling. Det vil sige børns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling og derigennem også om, hvorfor og hvilke situationer udviklingen kan antages at være problematisk 38. De psykologiske aspekter kan ligeledes inddeles i to kategorier, nemlig den klassiske udviklingspsykologi og den kliniske psykologi. Den klassiske udviklingspsykologi omhandler barnets udvikling, hvorimod den kliniske psykologi handler især om diagnoser, psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 39. Med andre ord så angiver den strukturelle forklaringsramme børns udsathed i relation til forældrenes socioøkonomiske placering i samfundet, men også samfundsøkonomiske og politiske forhold. Barnets udsathed skyldes så at sige samfundets kulturpåvirkninger. 34 Villumsen Marie Anne 2011, s Villumsen Marie Anne 2011, s Villumsen Marie Anne 2011, s Villumsen Anne Marie 2011, s Villumsen Anne Marie 2011, s Villumsen Anne Marie 2011, s. 25n-26ø 15

16 Hvorimod i en individuel forklaringsramme analyseres barnets udsathed overvejende i relation til barnets adfærd, som fx kan ske gennem diagnosebeskrivelser, hvorved barnets adfærd udpeges som værende den primære årsagsforklaring på barnets udsatte livssituation 40. Med tanke på dette kan barnets udsathed, altså skyldes mange forskellige faktorer. Børns udsathed kan både afhænge af, hvor stor økonomisk samt kulturel kapital familien besidder samt samfundets politiske tiltag. Derudover kan barnets udsathed også skyldes diagnoser og kan dermed også findes i barnets adfærd. Som skrevet tidligere, så er samfundet bl.a. bygget op i form af bl.a. love og børnepolitikker, hvilket danner rammerne for pædagogers arbejde. Dermed kan daginstitutioner også bidrage til, at børn bliver udsat. I det følgende vil jeg se på, hvilke inkluderende samt ekskluderende effekter daginstitutioner kan have, og hvordan daginstitutionerne kan påvirke børnenes negative sociale arv. Inklusion/eksklusion Bernstein Kan daginstitutionerne påvirke børnenes sociale arv? Ifølge Bourdieu og Bente Jensen kan samfundet i lige så høj grad være med til at påvirke barnets sociale arv. Det vil altså sige, at daginstitutionerne både kan bidrage til at børnenes negative sociale arv nedbrydes, eller at den forstærkes yderligere. I sit svar på om negativ social arv videreføres af den pædagogik, der udføres i institutionerne, anvender Bente Jensen som supplement til Bourdieu, Bernsteins overvejelser over synlige og usynlige pædagogikker og sociale koder. Budskabet i Bernsteins teori er, at disse forhold forekommer under usynlige processer i den pædagogiske praksis og kan resultere i, at barnet ekskluderes fra de andre børn. Socialt udsatte børn kan have sværere ved at takle pædagogikkens usynlige krav, altså indlære i det forventede tempo, leve op til de forventede kriterier samt at deltage på lige fod med andre børn i børnehierarkiet. 40 Villumsen Marie Anne 2011, s

17 Ifølge Bernstein kan en pædagogisk praksis være med til, at der sker en reproduktion af klasseforskelle. Dette sker gennem en række regler, som knytter sig til det, han kalder for usynlig pædagogik. I usynlig pædagogik opstår der nogle hierarkiregler, rækkefølgeregler og kriterieregler. Der opstår hierarkier, hvis pædagogen kun fokuserer på selve læringsrummet og kulturen i den pædagogiske praksis og ikke eller kun indirekte på det enkelte barn. Det vil altså sige, at der vil opstå hierarkier børn imellem, da børn, der forstår at tilegne sig kulturens koder og lærer at forstå dem, bliver placeret øverst i hierarkiet over, hvem der er i stand til og bedst kan tage imod og forstå kulturens koder. Derimod børn, der ikke forstår eller magter at tage imod de kulturelle koder, vil blive placeret nederst i hierarkiet. I rækkefølgeregler bygger den pædagogiske praksis på en konkret forestilling om, hvad et barn skal kunne hvornår. Der opstår så at sige et magtforhold mellem pædagogen og den lærende. I værste tilfælde kan det resultere i en opbremsning af barnets kompetenceudvikling. Med dette mener Bernstein, at have specifikke forventninger til læringens rækkefølge, det vil sige, at noget er mere normalt end andet, og for et udsat barn, kan det have den konsekvens, at barnet bliver mere udsat, hvis ikke det lever op til de forventningerne, der stilles til barnet 41. Kriterieregler skal forstås således, at hvis den pædagogiske praksis bygger på, at pædagogen opstiller kriterier for, hvad der er god og dårlig adfærd og kriterierne kun er underforstået uden at være utvetydige i den pædagogiske praksis, vil det betyde, at barnet kun opnår et svævende forhold til, hvad der forventes, at det kan præstere i den pågældende situation. Hvis barnet ikke føler, det kan leve op til de forventninger, der påkræves af barnet i situationen, kan det blive utrygt og få lav selvopfattelse. Bernstein mener således, at hvis den pædagogiske praksis indeholder adskillige usynlige processer, kan konsekvensen deraf være, at det sociale skel enten fastholdes eller øges. Bernstein mener altså, at både familiens og institutionens koder og kapitaler kan være med til at ekskludere udsatte børn 42. Bent Madsen 41 Jensen Bent 2005, s Jensen Bente 2005, s

18 Bent Madsen beskæftiger sig også med eksklusionsmekanismer, og påpeger ligesom Bernstein, vigtigheden af, at pædagoger tænker over, hvordan den pædagogiske praksis udføres. Især for børn, som afviger socialt fra de andre børn i børnegruppen, påpeger han ligeledes vigtigheden af, at de professionelle er opmærksomme på, hvordan pædagogikkerne udføres i den pædagogiske praksis. Hvis ikke barnet bliver mødt med anerkendelse og respekt, kan det for barnets vedkommende ende med, at dette udsættes for eksklusion, som i værste tilfælde kan resultere i marginalisering og stigmatisering. Bent Madsen beskæftiger sig med to eksklusionsprocesser, som henholdsvis er den formaliserede proces og de uformelle processer. Når en formaliseret proces finder sted, sker der en undersøgelse af barnet, som opstår pga. dets anderledeshed. Med andre ord, kan et barn blive betragtet som vanskelig, da dets adfærd skiller sig ud fra institutionens normalitetsforventninger. Som Bent Madsen påpeger, at være anderledes er således i mange tilfælde det samme som at være i en udsat position, som gør det muligt for pædagoger og specialister at udvikle et sprog om barnet som afvigende fra en bestemt normalitetsopfattelse 43. Med dette mener Bent Madsen, at pædagoger og andre professionelle også kan være medskyldige i, at der opstår udskillelser i daginstitutioner. De uformelle processer opstår blandt børnene indbyrdes og indenfor deres fællesskaber. Som Bernstein også kommer ind på, så etableres børns fællesskaber også med indbyrdes hierarkier. Hierarkierne som opstår børn imellem, har stor betydning for børns deltagelsesmuligheder og dermed også deres læring. Det kan forekomme således, at i nogle børnegrupper er udelukkelsesmekanismer til stede under bestemte betingelser, hvilket vil sige, at deltagelse bygger på at danne alliancer for at holde andre ude, eller med andre ord er den enes inklusion den anden eksklusion. Eksklusionserfaringerne er en vigtig del af børns læring i institutionslivet, men for nogle børn, bliver de aldrig lukket ind og anerkendt som en ligeværdig deltager, fordi de ikke magter den kulturelle eller sociale kode, der giver adgang til børns legefællesskaber. 44 Ifølge Bent Madsen, er der mange børn, som ikke befinder sig i positioner, hvor det er muligt at blive ligeværdige deltagere i fællesaktiviteter med andre jævnaldrene børn, hvilket mindsker deres muligheder for at udvikle sociale kompetencer, der giver dem adgang til deltagelse i 43 Madsen, Bent 2009, s Madsen, Bent 2009, s

19 betydningsfulde fællesskaber i daginstitutionen. Ud fra Bent Madsens og Bernsteins teorier, skal eksklusion forstås således, at det udelukker en fra deltagelse på livsarenaer, hvor der er en forventning om, hvad der er rigtig adfærd, og hvor livschancer fordeles. 45 For at vende tilbage til spørgsmålet, om daginstitutionerne kan påvirke børnenes sociale arv, må svaret ud fra Bent Madsens og Bernsteins antagelser, være ja, daginstitutionerne kan ligeledes være med til at påvirke børnenes sociale arv. Daginstitutionernes pædagogikker kan også bidrage til, at den negative social arv ikke blot brydes, men også fastholdes. Hvis barnet ikke kan leve op til de forventninger, normer og værdier som er til stede i institutionen, kan det for barnet medføre, at dette både vil blive ekskluderet af de professionelle og af de andre børn, hvilket vil forringe barnets livschancer og dermed også barnets muligheder for at bryde med den negative sociale arv 46. Budskabet I Bent Madsens og Bernsteins teorier er altså, at den pædagogiske praksis også kan rumme nogle processer, eller som Bernstein udtrykker det, usynlige pædagogikker, som kan have en ekskluderende effekt på udsatte børn. Eksklusionsprocesserne, som kan finde sted i den pædagogiske praksis, kan altså for børn, der allerede er udsatte, øge eller fastholde det sociale skel. Med andre ord vil det sige, at den negative sociale arv også kan videreføres af daginstitutionernes pædagogikker. Bente Jensen Bente Jensen fremhæver også det faktum, at pædagogikkerne og indsatserne kan have en inkluderende - og ekskluderende tilgang. Hun nævner den kompenserende tilgang, hvor der fokuseres på det udsatte barns mangler og behov 47. Derudover nævner hun den innovative tilgang, som tager udgangspunkt i det udsatte barns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer. I bred forstand vil det sige, at den innovative tilgang søger at fremme børns kompetenceudvikling, hvor den kompenserende tilgang fortrinsvis tager udgangspunkt i en mangel/symptom vinkel. 45 Madsen, Bent 2009, s Madsen, Bent, 2009, s Jespersen Cathrine 2006, s. 39 n

20 Bente Jensens budskab er altså, at daginstitutionerne kan gøre en positiv forskel for udsatte børn, hvis den pædagogiske praksis bliver mere innovativ og mindre kompenserende 48. Med andre ord så påpeger hun, at daginstitutioner skal holde sig fra bevidst at gå efter det udsattes barns fejl og mangler, da det kan bidrage til at barnet bliver yderligere udsat, ligesom hun mener, de voksnes holdninger ofte smitter af på de andre børn med det resultat, at det udsatte barn marginaliseres yderligere i børnegruppen 49. Indsatser Vidensopsamlingen fra Forskningsprogrammet om social arv, som blandt andre Niels Ploug har foretaget, nævner på den baggrund to vigtige aspekter for at kunne bidrage med en effektiv indsats for at bryde den negative sociale arv. For at indsatserne får en positiv effekt skal der: fokuseres bevidst på at styrke børns individuelle udvikling, emotionelt, intellektuelt samt socialt fokuseres bevidst på at reducere risikofaktorer, som ligger potentielt i det sociale miljø og i de antagne selektionsmekanismer, som barnet indgår i 50. I forlængelse af disse fokusområder opstiller Bente Jensen tilsvarende mål med sociale indsatser i daginstitutioner. Hendes to mål lyder som følgende: at målrette indsatser og direkte indgriben, hvor daginstitutioner fokuserer på barnets ressourcer at eliminere risikoen for, at barnet udstødes af samfundets institutioner i en allerede tidlig alder Jespersen Cathrine 2006, s Jespersen Cathrine 2006, s Jespersen Cathrine 2006, s

21 For at indsatserne kan få en inkluderende tilgang og effektiv virkning, skal indsatserne altså tage udgangspunkt i barnets styrker og samtidigt er det vigtigt, at der gribes ind så tidligt som muligt. Fokuspunkterne i Niels Ploug og Bente Jensens forskning synes alle at være effektive måder, hvorpå man kan styrke de udsatte børn, således at deres chancer for at bryde den negative sociale arv, øges, men et er, hvad der vil være godt at gøre, noget andet er at føre det ud i den pædagogiske praksis. For hvilke typer af indsatser sætter daginstitutionerne ind med i den virkelige verden? Er fokusområderne de samme, og har indsatserne en positiv eller negativ effekt på de udsatte børn? Typer af indsatser Rutter Rutter fremhæver nogle punkter, hvorved daginstitutionerne kan bidrage til at udsatte børn kan bryde med den negative sociale arv. Han fremhæver fire indsatser, hvis virke kan resultere i en positiv udvikling for barnet. Det første han taler om er en reduktion af den risiko et barn, der lever under belastende forhold, møder. Det er vigtigt, at barnets utryghed reduceres. Dette kan fx ske ved at give barnet mulighed for at kontakte andre, når det skal være alene hjemme. Rutter, fremhæver her vigtigheden af, at barnet har mulighed for at komme i kontakt med en anden, der kan give tryghed, hvis barnet behøver det. For det andet påpeger Rutter reduktionen af negative kædereaktioner fx ved at sørge for at barnet, som har mistet en forælder ikke også mister omsorgen. Igen mener Rutter, at det er vigtigt, at barnet aldrig bliver overladt til sig selv. Hvis barnet skulle miste en person, der står det nært, er det vigtigt, at denne har en anden, det kan trække på. Det tredje han nævner er selvværd og selvaktivitet, hvor betingelserne er positive erfaringer med problemløsning samt harmoniske relationer til andre personer. 51 Jespersen Cathrine 2006, s

22 Hvis barnet skal besidde et godt selvværd og en god selvaktivitet, er det nødvendigt, at barnets oplevelse efter en endt konflikt har været positiv. Derudover er det også vigtigt, at barnet har haft gode og nære relationer til andre. Som det fjerde understreger han nye muligheder, som værende af stor betydning for en positiv udvikling. De fire iagttagelser kalder Rutter for omdrejningspunkter. Rutters pointe er, at livssituationen har en afgørende betydning for om omdrejningspunkternes udfald fastholder en negativ udvikling, eller om det resulterer i en positiv udvikling 52. I forhold til Rutters punkter er mønsterbrydere børn, der har fået en eller flere positive oplevelser i forskellige faser af livet. DPI har foretaget en undersøgelse, som giver det samme billede som Rutters forskningsprojekt. DPI har interviewet personer, hvor det har været muligt for dem at bryde den negative sociale arv. Personerne peger på flere faktorer, som har været årsager til, at de har været i stand til at bryde den negative sociale arv, men særligt peger samtlige adspurgte på én bestemt person, der har vist dem særlig interesse og er således blevet betragtet som en positiv kontakt, der har været med til at styrke deres selvværd. Enkeltpersonen, som fx har været en klasselærer, en fodboldtræner eller en nabo har altså igangsat en positiv og dialektisk proces, som har været en egentlig opstart på mønsterbruddet 53. Der er altså belæg for, at det er muligt for udsatte børn at bryde den negative sociale arv. Som Rutter påpeger, så er det vigtigt, at udsatte børn aldrig kommer til at føle sig alene og ligegyldige, og her er DPI s undersøgelser et bevis på, at Rutters teorier taler sandt. Hvis barnet igennem sit liv har én person, der udviser interesse, kan det være en stor hjælp til, at barnet bliver i stand til at bryde det negative mønster. Det vil altså sige, at hvis daginstitutionerne skaber positive livssituationer for børnene, er det muligt for børnene at bryde den negative sociale arv. Forskningsresultater 52 Damsted C.M. Jeanette 2008, s Damsted C.M. Jeanette 2008, s

23 I 1996 og 2005 blev der foretaget to undersøgelser, der havde til formål at finde frem til hvilke typer af sociale indsatser, der bliver gjort brug af i daginstitutionerne. Christensens (1996) undersøgelse omhandler 769 institutioner for børn i aldersgruppen 0-6 år. Jensens (2005) omhandler kvantitative interviews, der rummer 2722 medarbejdere i 1000 institutioner, hvoraf 20-50% er socialt udsatte børn. I undersøgelserne, som Christensen har foretaget, viser det, at de færreste institutioner er tilfredse med de ekstra ressourcer, som de får tildelt. Den mest almindelige ressource, der tildeles i institutionerne med udsatte børn, er, socialrådgiver, psykolog eller talepædagog, støttepædagog, konsulentbistand eller supervision. Dette forekommer dog ikke hyppigt og det er endvidere heller ikke tilfældet i alle institutioner 54. Bente Jensen har i sin undersøgelse undersøgt hvilke indsatser, der gøres brug af i daginstitutionerne. Undersøgelsen viser, at: 41 % af alle institutionerne melder ud, at de arbejder med specifikke indsatser i forhold til udsatte børn 15 % af alle institutioner melder ud, at de arbejder ud fra beskrevne og veldefinerede programmer, som tager udgangspunkt i de socialt udsatte børn 12 % af institutionerne overvejer at påbegynde systematiske metoder 55 Ud fra disse resultater lader det altså til, at der ikke er tradition for at have fokus på indsatser i daginstitutioner i Danmark, hvilket Bente Jensen, Niels Ploug, Bent Madsen og Bernstein understreger, er så vigtigt i arbejdet med udsatte børn. Der ses altså en tendens til ikke at benytte sig af mere målrettede og veldefinerede metoder. Ligeledes fremgår det af Bente Jensens undersøgelse, at danske daginstitutioner benytter sig hyppigst af synliggørelsesmetoder og støttepædagog samt socialpædagogisk tilgang, hvor samspillet mellem barn, omgivelser og hele den kontekst som pædagoger, er en del af, spiller ind Jespersen Cathrine 2006, s Jensen Bente 2005, s Jensen Bente 2005, s

24 Størsteparten af de institutioner, der bruger synliggørelsesmetoder, anvender metoder som observationer og evalueringer handlingsplaner, som tager udgangspunkt i det enkelte barn bekymringsoptegnelser tests 57 Men er det måden at gå frem på og hvilken virkning har det på barnet? Bente Jensens ser kritisk på denne type metode og måde at anvende den på. Hendes undersøgelser har nemlig vist, at daginstitutioner ved hjælp synliggørelsesmetoderne går efter at finde barnets problemer, hvilket er i modstrid med det hun og Bent Madsen mener, man skal gøre. Det er altså Bente Jensens opfattelse at synliggørelsesmetoden starter en slags fejlsøgning, hvor det kommer til at handle om at opdage individuelle signaler på mistrivsel hos det udsatte barn. Det vil med andre ord sige, at synliggørelsesmetoden har tendens til at skabe en kompenserende tilgang frem for en innovativ tilgang. Ud fra Bente Jensens undersøgelser tyder det på, at den systematiske metode ofte opfanger individuelle signaler på mistrivsel hos udsatte børn og har altså fokus på barnets fejl og mangler. Noget tyder altså på, at danske daginstitutioner ikke sætter ind med indsatser, der tager udgangspunkt i barnets styrker, som både Bente Madsen, Bent Madsen og Niels Ploug påpeger vigtigheden af for at undgå, at barnet marginaliseres og stigmatiseres. Daginstitutioner bruger altså systematiske metoder til at finde frem til barnets fejl og mangler. Hvilke muligheder rummer indsatsen af læreplaner så? Rummer de også flere begrænsninger end muligheder, og hvad er tilgangen til dem? Læreplanernes betydning 57 Jensen Bente 2005, s

25 I august 2004 trådte loven om, at læreplaner skal indgå i det pædagogiske arbejde, i kraft. Dette var med særligt henblik på at understøtte arbejdet med læring i forhold til specielt udsatte børn, og hvor bekæmpelse af negativ social arv var en vigtig del af begrundelsen bag indførelsen af dette tiltag. Dette fremgår også af Familiepolitisk redegørelse fra 2005, der skriver: Formålet med læreplanerne er, at de skal understøtte arbejdet med læring i forhold til børn og udsatte børn i særdeleshed. En tidlig indsats, der stimulerer og udvikler barnets emotionelle, sociale og intellektuelle kompetencer betyder, at børnene klarer sig bedre senere i livet. En tidlig indsats kan således medvirke til at bryde den negative sociale arv 58. Som det fremgår af citatet ovenfor, mener politikere, at læreplanerne kan bidrage til, at der bliver gjort en tidlig indsats, der samtidigt vil kunne hjælpe de udsatte børn på vej til at bryde det negative mønster. Om læreplanerne har en positiv effekt på barnets udvikling, er der delte meninger om. Hvorvidt læreplanerne har en inkluderende eller ekskluderende rolle, vil jeg se nærmere på i det følgende afsnit. Inkluderende effekter De, der er tilhængere af de pædagogiske læreplaner hæfter sig særligt ved det fokus, planerne giver på den pædagogiske praksis og ikke mindst på arbejdet med socialt udsatte børn. Læreplanerne, som gør det muligt at gennemføre en mere systematisk pædagogik kan betyde større opmærksomhed omkring den pædagogiske praksis, der gør sig gældende i daginstitutionerne og på den måde være med til at give det pædagogiske felt en højere anseelse. Dette kan også have betydning for samarbejdet med fx skolen og BUPL. Bent Madsen er blandt andre en af dem, som mener, at læreplanerne kan være effektive i den pædagogiske praksis. I en artikel i BUPL, mener han, at de pædagogiske læreplaner vil være med til, at pædagoger får reflekteret over deres praksis og kan dermed være med til at forhindre udstødning. Sagt med andre ord så antager han, at læreplanerne kan bruges som redskaber, der kan 58 Jespersen Cathrine 2006, s

26 fortælle pædagoger, om pædagogikken er rummelig nok. På den måde kan læreplanerne have en inkluderende effekt, mener han 59. Ydermere påpeger Bent Madsen, at pædagoger også kan bruge dem til at fastholde flere børn, som er udsat i normale institutioner. Dette mener han, gør sig gældende hvis: Fokus flyttes fra barnets mangler til fællesskabet, som barnet indgår i. Man observerer systematisk, hvornår barnet udviser glæde og tilfredshed, føler sig værdsat samt anerkendt eller får lov til at spille hovedrollen i en leg. Hermed mener Bent Madsen, at det er vigtigt for barnet, at det får lov til at opleve forskellige sider af sig selv, hvilket det vil komme til, hvis det får tildelt forskellige roller. Der skrives forskellige historier om barnet, som viser, at det reagerer i forskellige situationer. Ud fra det kan man se, hvilke ressourcer barnet er i besiddelse af, og derved kan der bygges videre. Pædagogen træner barnet i metoderne til at kunne komme med i en leg ved at komme med forslag eller spørgsmål, der giver barnet erfaring i at knække koden til det sociale fællesskab. Der planlægges flere lege, hvor de voksne styrer aktiviteterne i fx lege, hvor alle inddrages, og som giver børn med sociale problemer de bedste betingelser for at kunne deltage på lige fod med alle andre børn 60. Bent Madsens pointe er altså, at med den rette indsats og tilgang kan de pædagogiske læreplaner have en positiv og effektiv effekt for det udsatte barn, da barnet får nogle muligheder det ellers ikke ville have fået. Derudover påpeger han, at forskning også har vist, at en mere struktureret hverdag i institutionen, gavner de svage børn, da disse har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag i faste rammer Jespersen Cathrine 2006, s Jespersen Cathrine 2006, s Jespersen Cathrine 2006, s