Social uorden bliver gjort til individuel uorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social uorden bliver gjort til individuel uorden"

Transkript

1 Kapitel 17 Social uorden bliver gjort til individuel uorden Søren Hertz I en årrække har det pædagogiske, psykologiske og psykiatriske felt været domineret af en faglig tilgang baseret på, at sociale problemer bredt set bliver gjort til psykiske og i stigende grad også til psykiatriske vanskeligheder. Dette kapitel vil udfordre selve denne individualiserende udsathedsdiskurs og insistere på, at de børn og unge, der kan ses som udsatte, også kan opfattes og beskrives som dem, der inviterer omgivelserne til nyorientering. Når udsathed får karakter af psykiatriske symptomer, så handler mit børne- og ungdomspsykiatriske perspektiv om at møde alvoren med en tro på og et mod til at skabe en proces, hvor alle får mulighed for at bevæge sig et andet sted hen end der, hvor de var. Dette gælder invitationerne fra de konkrete børn og unge, men også på det samfundsmæssige plan. Når man slår op i danske ordbøger under udsat, så dukker der ord som sårbar og truet op, det at være ramt af noget, udsat for noget synonymer og medbetydninger. I sidste ende en beskrivelse af dem, der er sårbare, fordi andre har gjort eller ikke gjort noget, fordi andre har udsat dem for noget. Vi snakker om socialt udsatte og har endog oprettet et råd for socialt udsatte, dem, som også kunne kaldes samfundets ydergrupper. Og vi kender alle eksempler på det scenarie, ikke mindst i forbindelse med vores faglige arbejde, men også i mediernes behandling af børn og unge, der lever i socialt og menneskeligt armod og som element i dette har været udsat for seksuelle overgreb, bare for at nævne et ud af mange eksempler. 221 Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

2 Disse begreber og fænomener har igennem en årrække flyttet sig fra at handle om noget, man er blevet udsat for, socialt udsathed, til en beskrivelse af et individ, en karakteristik af den enkelte, på linje med andre former for diagnoser. Beskrivelserne særlig sårbar, særlig sensitiv eller hypersensitivitet har f.eks. inden for børne- og ungeområdet tilsyneladende overhalet diagnosen ADHD indenom. Denne bevægelse har åbnet for en yderligere individualisering, i kraft af at fænomenerne er beskrevet væk fra en social kontekst og ind i en biologisk eller endog genetisk forklaringsramme, i form af en biologisk sårbarhed eller udsathed, man som individ kan være ramt af. Dette kapitel vil udfordre disse individualisere(n)de stress-sårbarhedsmodeller (bl.a. Elvén m.fl., 2012; psykisksaarbar.dk), som har sat deres mas sive præg på faglige tilgange og samfundsmæssige organiseringer og i sidste ende på hverdagslivet, hvor der meget let kan opstå bekymringskulturer, når børn og unge reagerer med symptomer og adfærdsformer, der ikke passer ind. Jeg vil i det følgende insistere på en anden faglighed båret af, at symptomer også må forstås som invitationer til omgivelserne. Dermed bliver opgaven, hvordan vi kan bidrage til det, der kan flytte alle ind i at være deltagere i processer, der kan åbne for anderledes samspilsmønstre og livgivende fællesskaber. Målet er ikke at udrydde begrebet udsathed, men at minde om, at udsathed skal forstås i sin kontekst og også stilles sammen med sin modpol, børnenes og de unges styrker, deres ansvarlighed og whistleblowing, deres invitationer til deres omgivelser. Børnene og de unge som udsatte og samtidig som gaver til omgivelserne, dem, der minder os om behovet for mere radikal nyorientering, behovet for anderledes forbundethed, behovet for processer, som kan gøre, at det, der kan udvikle sig i forlængelse af udsatheden, kan blive tilstrækkeligt forskelligt fra det, der var før. Et lille eksempel: En 16-årig pige havde oparbejdet et massivt hashmisbrug, men holdt sig dog væk fra hårdere stoffer. Hun havde forsøgt afvænning i flere omgang, men uden effekt. Hun kom til mig sammen med sine forældre og senere sammen med sin kæreste. Hun beskrev sig selv som alt for følsom, hun blev ofte alt for ked af det, skar i sig selv, havde psykotiske symptomer, følte sig forkert. Hashen brugte hun for at dulme følelserne, som selvmedicinering, fortalte hun. Hun fortalte om et omtumlet barndomsliv med mange voldsomme familiekonflikter, mobning helt tilbage til børnehave og senere skole. Hun husker, at hun havde lyst til at flytte hjemmefra som seksårig, men blev af loyalitet over for sin mor. I de følgende samtaler med hhv. kæreste og familie så jeg en pige, der var til stede med autenticitet og varme, og som var tydelig med, hvad der var 222 UDSATTE BØRN OG UNGE Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

3 vigtigt for hende i kontakten med andre. Det dobbelte billede af det, hun fortalte om sig selv, og det, jeg oplevede, gjorde, at temaet om at føle sig forkert blev sat på spidsen og en nyorienteringsproces opstod for pigen og hendes omgivelser. Eksemplet illustrerer, at et massivt hashmisbrug inviterer til en proces, der bliver større end blot spørgsmålet om afvænning. Pigens udsathed levede i kraft af hendes oplevelse af at være forkert og ideen om selvmedicinering, som let kunne have ført ind i en rigtig medicinering, inviterede til den proces, der kunne overflødiggøre ideen om at skulle dulme sig til fordel for at kunne glæde sig over, at der kunne sættes punktum for de svære år. Set fra et andet perspektiv handler dette om ikke at se udsathed og styrke blot som individuelle karakteristika, som et kontinuum, som større eller mindre styrke, men at se fænomenerne særlig følsomhed og særlig autenticitet og varme som både-og og dermed interessere sig for, hvordan polerne af følsomhed og styrke spiller sammen, blive nysgerrig på, hvordan de har kunnet eksistere side om side, se dem som perspektiver, der hjælper os til at forstå sammenhængene og til at skabe retning i det, der skal ske. I dette tilfælde som knyttet til historien om at føle sig forkert og mulighederne, der kunne opstå, når denne misforståelse blev opløst. Jeg vil i det følgende beskrive teorierne knyttet til dette insisterende både-og og derfra bevæge mig videre i implikationerne for praksisfeltet. Bio-psyko-sociale og antropologiske perspektiver Et bio-psyko-socialt perspektiv handler om at fokusere på, hvilke muligheder der kan opstå, når vi sammenkæder vores viden om biologiens udviklingsmuligheder med vores viden fra moderne udviklingspsykologi, tilknytningsforskning og forskning fra det sociale felt, herunder bl.a. resiliens- og recoveryforskning. I denne forbindelse skal det sociale felts betydning fremhæves og understreges undervejs. Jeg er optaget af den forskning, der understreger hjernens plasticitet i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer og kontekster, ikke mindst når det drejer sig om børn og unge (Hertz, 2008; Cicchetti, 2002). Opgaven handler om, hvordan vi skaber sammenhænge, hvor børn og unge har lyst til, mod på og tillid til selve det at deltage i socialt samspil, som i sidste ende også udvikler hjernen. Mennesker fødes med spejlnerveceller, som over KAPITEL 17 SOCIAL UORDEN BLIVER GJORT TIL INDIVIDUEL UORDEN 223 Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

4 tid gør, at det ikke er muligt at skelne mellem egne følelser, tanker og intentioner og andres i de afgørende relationer. Hvis børn og unge lever i sammenhænge, hvor der er stor bekymring, usikkerhed, tvivl eller mange eskalerende konflikter, smitter disse følelser meget nemt frem og tilbage mellem barnet eller den unge og omgivelserne og bliver dermed identitetsskabende. Derfor er det så vigtigt, at børn og unge kan spejle sig i vores tro på udvikling og mærke, at alvoren bliver mødt med en bevægelse, der rækker ud over bekymring og selvopfyldende processer. Det betyder, at jo mere man som fagperson kan have en forestilling om, at et barns eller et ungt menneskes vanskeligheder har en biologisk komponent, jo mere skal man være optaget af socialt samspil, fordi det er socialt samspil, der kan udvikle biologien. Og socialt samspil handler ikke primært om træning, men om hverdagserfaringer, om opbygning af en hverdag, hvor barnet eller den unge kan spejle sig i vores tro på muligheder, og hvor vi i kraft af en anderledes forbundethed kan opbygge de erfaringer, der rækker ud over alvoren i det, der har været. Det er derfor, at vi med vores faglighed må insistere på de dialoger og processer, der er nødvendige, når børn og unge viser os, at der er livsomstændigheder, der skal blive anderledes, at der er noget afgørende, der trænger til at blive videreudviklet. Moderne udviklingsteori (Stern, 2000) og tilknytningsforskning (Fonagy m.fl., 2007) understreger de samme pointer. Her fremhæves det, at børn udvikler sig i et stadigt samspil med deres omgivelser, at børn tager temaer med sig, som de bringer i spil i de sammenhænge, de befinder sig i, og at det i sidste ende er det sociale samspil, der afgør, hvordan generne kommer til udtryk. Biologi er ikke bare biologi, mulighederne for udvikling er også knyttet til det sociale samspil. Det giver derfor ikke mening at adskille fænomener i enten biologiske eller psykosociale/ tilknytningsrelaterede. Der findes heller ikke endelige årsagsforklaringer på, hvorfor mennesker fremtræder, som de gør. Det er altid komplekst. Og: Hvis man på forhånd har defineret, at der er tale om begrænsede udviklingsmuligheder, kommer ens handlinger til at være dybt præget af dette og fokus vil hurtigt blive, hvordan man kan hjælpe andre med at leve med deres begrænsninger. Over for dette står det ovenfor beskrevne perspektiv, hvor tiden må vise, hvad der kan blive muligt i et samspil med omgivelserne, der også får muligheder for at lære nyt. Det er denne form for forskning, der inspirerer til en kritisk tilgang til de tidligere beskrevne stress-sårbarhedsmodeller. Kritisk ikke forstået som værende imod, men optaget af de massive dilemmaer forbundet med disse modeller. Ideen i modellen er, at jo mere man opfatter andre mennesker som særligt sårbare, særligt udsatte, jo mere skal man som fagperson være opmærksom 224 UDSATTE BØRN OG UNGE Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

5 på at nedbringe mængden af stress. I praksis har det mange steder ført ind i kompensation og særlige hensyn, nedbringelse af stressfaktorer. Modellen fokuserer umiddelbart på individet og individets udsathed og er dermed med til at reducere den kompleksitet, der er forbundet med opmærksomheden på bl.a. sociale vilkår, social ulighed og social udsathed. Og hvis vi inddrager de ovenfor beskrevne spejlnerveceller, får vi øje på, at dem, der beskrives som særligt sensitive, er dem, der spejler efter, om omgivelserne kan få øje på det, der rækker ud over særlig sensitivitet, nemlig deres ressourcer og muligheder. Det er den forskning, der understreger, at beskrivelsen særlig sensitivitet meget let bliver selvforstærkende og selvopfyldende, fordi forestillingerne om det særligt sårbare smitter frem og tilbage i de afgørende relationer og kontekster. Et andet lille eksempel: En 15-årig pige kom sammen med sin familie til min konsultation. De understregede, at hun var særligt sensitiv. Igennem et længere forløb blev det klarlagt, at hun var vokset op i en familie med en far, der havde været voldsom og uforudsigelig, en mor, der havde forsøgt at passe på sig selv og sine to døtre, og pigen selv, der også havde syntes, at hun skulle passe på sin lillesøster. Moderen havde haft dårlig samvittighed over ikke at kunne passe tilstrækkeligt på pigerne, og en særlig relation til den 15- årige pige var opstået. Jeg kunne have valgt at blive i temaet om udsathed, men valgte at stille spørgsmål, der rakte ud over udsathed, og byggede på det, som pigen med sin whistleblowing, sin store ansvarlighed knyttet til sin familiehistorie, inviterede alle til at forholde sig til: Hvordan kunne utrygheden i familien afløses af et anderledes samspilsmønster og hvordan kunne det anderledes familiemønster åbne for en frihed for pigen til at kunne bevæge sig ud i verden og lægge anderledes afstand til den utilstrækkelighedsfølelse, som hun ellers havde taget med sig? Og i sidste ende: Hvordan kunne pigen ses som en gave, der understregede, at det var på tide at sætte punktum for alt det, der havde fyldt? Som det forhåbentlig fremgår, er der tale om et antropologisk perspektiv. Antropologi handler i denne forbindelse om at møde det problemfyldte og dermed også billedet af det individuelt særligt udsatte med en overbevisning om, at der er en indre mening i det, vi får øje på, og dermed at der også ligger en indbygget invitation i dette. Opgaven bliver, hvordan vi kommer til at forstå invitationen på måder, der kan skabe udvikling for barnet og den unge og for dem, der omgiver barnet eller den unge. På den måde er de vores bedste manualer, det er dem, der med deres adfærd viser os, om den måde, vi forstår deres invitationer på, skaber den udvikling, som de og vi havde håbet på. I det konkrete eksempel inviterede alvoren knyttet til oplevelsen af udsathed KAPITEL 17 SOCIAL UORDEN BLIVER GJORT TIL INDIVIDUEL UORDEN 225 Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

6 og særlig sårbarhed til et perspektiv, der insisterede på ikke blot at gøre det til et individuelt anliggende. Det perspektiv flyttede pigen fra at se sig selv som problemet til, at alle kunne få øje på gaven, der lå indlejret i midten af det særligt sårbare. Det antropologiske perspektiv understøttes af resiliensforskningen, der bl.a. bygger på begrebet sense of coherence, på dansk: oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000). Her fokuseres på det, der kan give mening, oplevelsen af at forstå det, man er midt i, og ikke mindst oplevelsen af at være deltager og ikke blot den, der bliver udsat for... Og centralt i begrebet står, at det ikke blot er et individuelt anliggende at skabe denne oplevelse af sammenhæng, men at det sker i det samskabende rum, hvor vi som fagpersoner har en særlig rolle og position i forhold til at bidrage til at skabe kontekster, som åbner for bevægelse i det tilsyneladende fastlåste. Recoveryforskningen (bl.a. Topor, 2005) er en ekstra inspirationskilde ind i det antropologiske, fordi det flytter fokus fra det, der tilsyneladende er, til det, der kan opstå, det, der kan udvikle sig. Forskerne undersøgte, hvorfor mennesker kom sig af alvorlige forstyrrelser, ikke mindst skizofreni. Resultaterne understreger (overført til dette felt) betydningen af at bidrage til en proces, der rækker ud over, hvad de pågældende børn eller unge havde forventet, således at de ikke bliver set og beskrevet som bare sårbare, og således at de i kraft af processen får tilbagemeldinger om deres betydning i det fællesskab, som de er en del af, og dermed oplever, at processer udvikler sig, fordi de er med til at gøre dette muligt. Når vi med inspirationen herfra flytter os fra recovery til discovery, er opgaven at opdage de muligheder, der opstår, når man insisterer på det, der rækker ud over statiske tilstandsbilleder (Hertz & Nielsen, 2011). Endnu et eksempel: En 15-årig pige var vokset op i en plejefamilie og havde i alle årene haft samvær med sine biologiske forældre. Hun havde kort før starten på kontakten til mig fortalt, at hun i en årrække var blevet udsat for seksuelle grænseoverskridelser og trusler fra sin biologiske fars side. Hun havde intet fortalt, fordi hun var bange for konsekvenserne. Hun havde i en tidlig alder fået diagnosen ADHD hendes hidsighed og impulsivitet var blevet forstået i lyset af diagnosen og ikke som whistleblowing. Forløbet hos mig med pigen og hendes plejeforældre fik fokus på, hvordan hun kunne handle i forlængelse af den styrke, hun havde vist, da hun fik sagt fra over for samvær med sine biologiske forældre. Plejeforældrene havde svært ved at slippe deres bekymring, men kunne efterhånden smile af deres egen tilbøjelighed til at kompensere for alt det, de ikke syntes, pigen selv formåede. Jo mere opmærksomme de blev på deres bidrag til mønstrene, jo mere fik pigen erfaringer med at regulere følelserne og livet i det hele taget. 226 UDSATTE BØRN OG UNGE Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

7 Dette eksempel illustrerer betydningen af den forskning, som er lagt frem. Når vi insisterer på et både-og og dermed de tilsyneladende modpoler af sårbarhed og styrke, må vi interessere os for den helhed, som symptomerne er en del af. Derfor er der en oplagt risiko for, at den individuelle beskrivelse/ diagnose begrænser vores nysgerrighed og også begrænser den kontekst, vi selv bliver en del af. Det er ved at blive i både-og, at insistere på at forstå sårbarhed og styrke som fænomener, der hænger sammen, at vi får skabt en bevægelse, der åbner for det uanede i dette tilfælde en pige, der fik flere og flere erfaringer med at sige til og fra, med at passe på sig selv, også fordi plejeforældrene deltog i forandringsprocesserne og fik øje på, at der også var noget, de selv skulle lære i alt det, der skete. De udsatte børn og unge i kontekst og i mulig forandring Eksemplerne i dette kapitel illustrerer, at oplevelsen af at være udsat eller sårbar ikke kan forstås uafhængigt af den kontekst, som den eksisterer i. Kontekst handler om meningsbærende sammenhænge og om de mennesker, som er med til at skabe den mening, som fænomenerne udvikler sig i. Alligevel er der en stigende tilbøjelighed i kulturen til at hæfte fænomener og ikke mindst fejl og mangler på individer frem for på strukturer og organiseringer, på situationer, processer og mønstre og i sidste ende at karakterisere og diagnosticere det, der ikke passer ind. Social uorden bliver derved gjort til individuel uorden. Et klassisk eksempel var en 17-årig pige, der på de forskellige institutioner, som hun i en årrække boede på, var blevet benævnt isdronning. Kontakten havde været dårlig, hun var blevet opfattet som stærkt behandlingskrævende, uden empati og selvindsigt. Senere kom hun til nogle socialarbejdere, der tog udgangspunkt i, at en isdronning kun kunne forblive isdronning, så længe temperaturen i omgivelserne var under frysepunktet. Derfor opbyggede de en helt anderledes kontekst, hvis formål var at varme hende op, skabe en anderledes oplevelse af forbundethed. Alting lever i kontekst. Også i eksemplet med den unge mand, der i retten fremtrådte som ikke-sårbar, uempatisk og hård og uden at angre det, som han havde gjort og hvor det efterfølgende viste sig, at han også rummede en stor sorg over det pludselige tab af sin far, hvilket havde gjort, at han i en periode af sit liv havde mistet overblikket og i desperation havde stukket en anden KAPITEL 17 SOCIAL UORDEN BLIVER GJORT TIL INDIVIDUEL UORDEN 227 Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

8 mand ned. Stor sårbarhed i midten af det tilsyneladende ufølsomme. Og hvor forståelsen af den meningsbærende sammenhæng åbnede for helt anderledes respektfulde samtaler om, hvordan han kunne forsone sig med det, der var sket. I den proces kunne han så helt anderledes få øje på smerten hos dem, der også led under det, der var sket. Når jeg insisterer på dette tema om at forstå fænomener i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring, er det som svar på en stigende tendens i samfundet til at forstå fænomener som individuelle, i forlængelse af: du er fritstillet til at skabe dig selv, men mislykkes du, har du kun dig selv at takke. Som fagpersoner er der en risiko for, at vi kommer til at reproducere dominerende tendenser i kulturen. Vi tror, at vi tænker vores egne tanker. Det gør vi ikke. Vi tænker vores kulturs tanker. Vi har set fra mit perspektiv en særlig forpligtelse til at forholde os uærbødigt til det, som i kulturen kommer til at fremtræde som tilsyneladende sandheder, men som blot er at betragte som dominerende ideer og konstruktioner. Konkret betyder det en risiko for, at vi kommer til at forstærke en proces, hvor identiteten eller oplevelsen af individuel sårbarhed bliver yderligere cementeret. Et fokus på, hvad der er galt med barnet eller de unge, et diagnostisk fokus, kan som i det seneste eksempel bidrage til, at sammenhængene forsvinder. Ikke pga. diagnosen i sig selv, det er jo blot en beskrivelse af en fremtræden, en beskrivelse af symptomer, men pga. de mange medbetydninger, der kulturelt set opstår, knyttet til diagnosen i sig selv. Her er der endnu et eksempel på de tilsyneladende sandheder, når diagnoser bliver gjort til forklaringer og ofte også til noget, børn og unge er født med, eller hvor biologien bliver opfattet langt mere statisk end i denne fremstilling (Hertz, 2013). Som børne- og ungdomspsykiater insisterer jeg på, at diagnoser i sidste ende er øjebliksbilleder, fordi denne formulering flytter opmærksomheden hen på, hvordan vi kan bidrage til, at der opstår nye øjebliksbilleder i kraft af det, vi deltager i. Igen en særlig forpligtelse til ikke at forstærke problembeskrivelserne, men at deltage i en proces, hvor den største alvor inviterer til de mest omfattende udviklingsprocesser. Dette er endnu mere vigtigt, når det drejer sig om de mest udsatte børn og unge i vores samfund, hvor der er en oplagt risiko for, at indsatsen bliver for lille og for individuel. Den største udsathed inviterer til den største sammenhængende indsats med børnene og de unge, familierne som afgørende deltagere og inspiratorer. Opgaven handler om at bidrage til oplevelser af forbundethed, der kan skabe uanede muligheder. Risikoen er, at fokus udelukkende på én kontekst, udelukkende i familien eller i skolen, har for begrænset et perspektiv og derfor ikke får bygget de broer til en mere radikal nyorientering, som kan gøre det muligt at 228 UDSATTE BØRN OG UNGE Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

9 skabe ny grænseoverskridende læring for alle, en læring, der overskrider det, som tidligere er blevet gjort. Når afmagt og oplevelsen af udsathed fylder, udløser det ofte en overvejelse om at henvise til nogen eller noget, der kunne repræsentere en særlig ekspertise, en særlig organisering. Dette er forståeligt og samtidig fyldt med dilemmaer, fordi selve henvisningen i sig selv kan blive identitetsskabende. Ligegyldigt hvor meget vi betoner, at det skyldes, at vi ikke er dygtige nok, udløser det ofte forestillinger hos barnet eller den unge, hos familierne om at være forkerte osv. Det er derfor oplagt at afslutte kapitlet med at minde om de teorier, der kom til at blive centrale omdrejningspunkter i Michel Foucaults forfatterskab. Han fremhæver, at den moderne magt får karakter af opdelinger i dem og os og i kategorierne normal i modsætning til unormal, syg eller gal. Han understreger, at mennesker er tilbøjelige til at internalisere, eller med andre ord at personliggøre erfaringerne fra mødet med samfundsmæssige institutioner og kulturelle konstruktioner. Eller som beskrevet i kapitlets overskrift: at social uorden bliver gjort til individuel uorden, at vi i kulturen er tilbøjelige til selv at påtage os ansvaret for oplevelsen af udsathed, således at den sociale kontekst marginaliseres. Det er lige det, der gør, at jeg er optaget af, hvordan vi som fagpersoner kan bidrage til processer, der kan blive endnu mere attraktive, processer, der kan åbne for andre former for forandring og livgivende fællesskaber. Litteratur Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Cicchetti, D. (2002). How a Child Builds a Brain: Insights from Normality and Psychopathology. I: W. Hartup & R. Weinberg (red.). Minnesota Symposia on Child Psychology in Retrospect and Prospect. Mahvah, NJ: Lawrence Erlbaum. Elvén, B.H., Veje, H. & Beier, H. (2012). Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. København: Dansk Psykologisk Forlag. Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. København: Akademisk Forlag. Hertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. København: Akademisk Forlag. KAPITEL 17 SOCIAL UORDEN BLIVER GJORT TIL INDIVIDUEL UORDEN 229 Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

10 Hertz, S. (2013). At invitere til en proces, der kan blive endnu mere attraktiv. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50(6): Hertz, S. & Nielsen, J. (2011). Fra recovery til discovery børns og unges udvikling som et fælles anliggende. Tidsskrift for psykisk helsearbeid, 8(4): Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Topor, A. (2005). Fra patient til person. København: Akademisk Forlag. Udsatte_boern_og_unge_Mat_0101.indd /04/

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Af Søren Hertz Diagnoser og afmagt Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Lige nu arbejdes der ihærdigt på, at 2 til 3% af

Læs mere

Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?

Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier

Læs mere

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Platangården Socialpsykiatri 06.04.2016 Anbragte børn som gaver til deres omgivelser et insisterende udviklingsperspektiv institutionen som del af noget større Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men

Læs mere

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er

Læs mere

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater ICDP Konference 06.10.2016 Udsatte børn og unge som gaver til omgivelserne Mistrivsel som invitation til ny-orientering Berørt og bevæget vores egen sensitivitet Det mentale lever i det sociale. Symptomer

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater Århus d. 31. august 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns invitationer som omdrejningspunkt.. Symptomer som fremtrædelse, som øjebliksbilleder

Læs mere

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. De viser med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er nødvendige dialoger,

Læs mere

Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning.

Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning. Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning. Børns og unges symptomer og særlige vanskeligheder skal tages alvorligt. Derfor

Læs mere

DPU-konference Børns og unges invitationer som omdrejningspunkt. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

DPU-konference Børns og unges invitationer som omdrejningspunkt. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. DPU-konference 01.12.2017 Børns og unges invitationer som omdrejningspunkt. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Børns og unges symptomer må forstås som overlevelsesstrategier. Så hvorfor

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Fra recovery til discovery

Fra recovery til discovery 334 Universitetsforlaget FAGARTIKKEL Fra recovery til discovery børns og unges udvikling som et fælles anliggende Søren Hertz & Jørn Nielsen hertz@psykcentrum.dk jn@kliniskpsyk.dk Børn og unge er i konstant

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed

Læs mere

manualer er vores bedste Børn og unge TEMA: Diagnoser og diagnosticering

manualer er vores bedste Børn og unge TEMA: Diagnoser og diagnosticering Børn og unge er vores bedste manualer kun dig selv at takke presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Den foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Den foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Den foretrukne viden Den positivistiske forskning har tilsyneladende taget patent på begrebet evidensbaseret praksis. En psykolog og en børne- og ungdomspsykiater tilbyder andre konstruktioner om ADHD,

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Målgruppekendskab v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch) Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:

Læs mere

MED-møder? MED-møder

MED-møder? MED-møder Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder? Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder MED-Temadag i Vejen Kommune, 2 nov. 2015 (Kl. 11.30 15.30). v/ Thomas Phillipsen, cand. psych.,

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få

Læs mere

ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed!

ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! Af: Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum Denne artikel tager udgangspunkt i, at

Læs mere

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv 5 veje til et godt liv Her kan du læse om at ha det godt og få inspiration til de små ting,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse Gal og Normal Psykisk sårbar - men et helt menneske HR-psykolog Frederick Juliussen Gal?? Normale?? Normal Gal + Hvad skal der til for, at vi opfatter folk som psykisk syge? Stress, Fobier, Tvangsprægede

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere