Udsatte børn & unge. En budgetanalyse

Transkript

1 Udsatte børn & unge En budgetanalyse En gennemgang af områdets organisation, sagsgange og serviceniveau sammenholdt med den økonomiske udvikling på området. 2014

2 Rapporten er udarbejdet i løbet af 2013 af nedenstående arbejdsgruppe: Lisbeth Munkager, Funktionsleder, Familierådgivningen Mikkel Elkjær, Områdeleder, Økonomiservice Sigurd Eidsmo, Økonomikonsulent, Økonomiservice Vibe Jørger Jensen, Økonomikonsulent, Økonomiservice Thomas L. Jørgensen, Økonomikonsulent, Økonomi og Planlægning 1

3 Indhold 1 Indledning og konklusion Indledning Resumé Allerede iværksatte tiltag Anbefalinger Faglige anbefalinger Forslag til analyser af området Anbefalinger til tiltag inden for økonomistyring Anbefalinger til sikring af kvaliteten Anbefalinger til justering af budget Rapportens opbygning Organisering Introduktion til det specialiserede børneområde: Organisation af myndigheden Familierådgivning Organisation af udførerområdet Opsamling organisation Sagsgange Behandling af underretninger Visitation Eksempel på sagsforløb Opsamling sagsgange Serviceniveau Politiske målsætninger Formål Målgrupper: Mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik Kvalitetsstandarder Opsamling serviceniveau Statistik på sager og ydelser Antal sager i familierådgivningen Ankesager Underretninger Forebyggende foranstaltninger Foranstaltninger opgjort efter servicelovens paragraffer

4 5.6 Udviklingen i antallet af anbragte børn og unge opgjort på anbringelsesform Opsamling statistik Økonomi Økonomisk organisering Den økonomiske udvikling Udvikling i udgifter og mængder på delområder Opsamling økonomi Benchmark Udgiftsniveau, udgiftsbehov og udvikling Udvikling i udgiftsniveau Foranstaltninger Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i landet og regionen Opsamling benchmark Nye tiltag Inklusionsprojekt Inklusion Fælles sprog fælles metode Familiedialog Projekt: Forebyggende indsats i lokalt skoledistrikt med tilhørende institutioner Opsamling Nye tiltag Bilag 1 Delegationsoversigt Bilag 2 Kvalitetstandarder for området udsatte børn og unge Liste over figurer og tabeller i rapporten Figur 1-1 Udgiftsbudget Udsatte børn og unge Figur 2-1 Organisationsdiagram, Udsatte Børn og Unge Figur 4-1 Eksempel på kvalitetsstandard - døgnanbringelse Figur 6-1 Udgiftsudvikling , døgnpleje, forebyggende og døgninstitutioner Figur 6-2: Døgnpleje, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Figur 6-3: Forebyggende foranstaltninger, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Figur 6-4: Døgninstitutioner, udvikling i bruttoudgifter og børnetal Figur 6-5: Gennemsnitlig bruttoudgift pr. barn Figur 7-1 Udviklingen i udgiftsniveau pr årig (pl 2013) Figur 7-2 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov pr årig (indeks) Figur 7-3 Foranstaltningers andel af de samlede udgifter Regnskab Figur 7-4 Fordelingen af udgifterne på anbringelsestyper - Regnskab Figur 7-5 Antallet af anbragte børn i 2010 pr årige i Figur 7-6 Anbragte fordelt på anbringelsestype i Tabel 5-1 Antal psykosociale sager i 2013 fordelt på teams Tabel 5-2 Antal handicap sager i

5 Tabel 5-3 Antal sager i Helsingør Kommune sammenholdt med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger Tabel 5-4 Udvikling i antallet af underretninger Tabel 5-5 Udviklingen i antallet af forebyggende foranstaltninger Tabel 5-6 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 41, merudgiftsydelser til forældre med et handicappet barn Tabel 5-7 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 42, ydelser til tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et handicappet barn Tabel 5-8 Udviklingen i antallet af foranstaltninger efter 52, anbringelser af børn unge i døgnbehandling Tabel 5-9 Udviklingen i antal børn og unge anbragt i døgnpleje ( 52) Tabel 5-10 Udviklingen i antallet børn og unge anbragt på døgninstitutioner ( 52) Tabel 6-1 Udviklingen i budget og regnskab for totalramme Tabel 6-2 Oversigt over regnskab og budget (i 2013 priser) Tabel 7-1 Oversigt over udgiftsniveau og udgiftsudvikling for området sårbare børn og unge 40 Tabel 7-2 Samlet reduktion ved nedbringelse af gns. udgift pr årig Tabel 7-3 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet Tabel 7-4 Sammenligning med de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen Tabel 7-5 Reduktion ved nedbringelse af gns. udgift pr årig Tabel 7-6 Beregnet udgiftsbehov i de 5 mest sammenlignelige kommuner i hele landet Tabel 7-7 Beregnet udgiftsbehov i de 5 mest sammenlignelige kommuner i regionen

6 1 Indledning og konklusion 1.1 Indledning Helsingør Kommune har i lighed med andre kommuner oplevet stigende udgifter til opgaven med at behandle, vejlede og støtte udsatte børn og unge. Budgettet til opgaven ligger på budgetområde 517 og udgør i ,1 mio. kr. i bruttoudgifter og 22,3 mio. kr. i indtægter. Udgiftsbudgettet på området i 2014 er som angivet nedenfor i Figur 1-1 Figur 1-1 Udgiftsbudget Udsatte børn og unge 2014 Handicapydelser Tilsynshonorarer 683 Sikrede afdelinger Døgninstitutioner, egne Døgnpleje Døgninstitutioner, eksterne (handicap) Forebyggende foranstaltninger I perioden 2007 til 2013 har der kun været en marginal stigning i bruttodriftsudgiften på området fra 199 mio. kr. i 2007 til 200 mio. i 2013 (2013-priser), men fra 2008 og frem til 2012 har der årligt været et merforbrug. En del af merforbruget kan tilskrives en gradvis reduktion af det statslige tilskud til dyre enkeltsager. Dette har fra 2007 og frem til 2013 betydet 15 mio. kr. mindre i tilskud (i 2013 priser). I 2013 er budgettet overholdt. Fra 2007 til 2013 har udgiftsstigningen på Døgnpleje og Forebyggende foranstaltninger været på henholdsvis 8% og 35%. Samtidig er udgiften til Eksterne døgninstitutioner faldet med 47%. Der har med andre ord været en prioritering i forhold til fokus på forebyggelse og herunder udvidelse af egne interne tilbud: Pige-, Drenge- og Familiebaserne samt fokus på anbringelse i eget internt regi og alternativt i plejefamilie. Ligeledes er der i 2012 og 2013 fokus på placering af unge i eget værelse med mulighed for støtte 24 timer i døgnet som alternativ til anbringelse. Hovedparten af landets kommuner har i perioden oplevet stigninger i udgifterne på området. Nogle kommuner har dog i 2010 knækket kurven, således at de har haft faldende 5

7 udgifter på området, men den samlede udvikling på landsplan er stadig stigende. Helsingør har haft et lignende knæk i kurven fra 2010 til 2011, men herefter er udgiften steget igen fra 2011 til 2012, mens kurven er knækket på ny i I 2013 er udgiftskurven som nævnt knækket. Det er vigtigt, at Helsingør fastholder dette knæk, så udgifter ikke igen begynder at stige. Både for at undgå pres på kassebeholdningen og for at sikre at vi holder os indenfor servicedriftsrammen. Denne analyse er iværksat med det formål at orientere det nye Børne- og Uddannelsesudvalg om området, herunder den økonomiske udvikling og hvordan Helsingør Kommune ligger i forhold til andre kommuner. Undervejs vil der blive peget områder, hvor der kan foretages justeringer og ændringer, i organiseringen af arbejdet, visiteringen og serviceniveauet. 1.2 Resumé Området for udsatte børn og unge er organiseret efter en BUM-model med Familierådgivningen som myndighed og flere udførerenheder med Antoniehus, Margaretagården, Baserne og Familiehuset som de største. Visitation til udførerenhederne sker i Familierådgivningen og visitationsretten afhænger af typen og omfanget af ydelse. Flere af ydelserne kan de enkelte rådgivere selv visitere til, mens andre skal igennem diverse visitationsfora. Det er altid Centerchefen for BUF (Børn, Unge og Familier), der tager den endelig beslutning om anbringelser udenfor kommunen på døgninstitution eller opholdssted. En del administrative opgaver i Familierådgivningen varetages af et administrativt team. Dette medfører større sikkerhed i det administrative arbejde og i økonomiopfølgningen, men mindsker måske rådgivernes indblik i de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger. Med undtagelse af døgnbehandlingsinstitutionerne har området været ikke-rammestyret frem til budget 2012, hvor hele området (med en enkelt mindre undtagelse) overgik til at være rammestyret. Udførerområdet er fra maj 2013 organiseret under en enkelt totalramme. Der foregår løbende økonomiopfølgning på området i samarbejde med ØS, og økonomien tages med i betragtning ved visitation. Ledelsen i Familierådgivningen savner dog et pålideligt værktøj til den daglige økonomiopfølgning på sagsstedet. Ved visitation vælges som udgangspunkt en løsning i eget regi, hvis en sådan findes. De eksterne foranstaltninger er oftest dyrere end de interne, ligesom de interne er langt de mest fleksible. Hvis der er behov for eksterne tilbud indhentes som udgangspunkt 3 tilbud. Området har siden 2008 været præget af budgetoverskridelser, og har i 2013 fået overført et merforbrug på ca. 19 mio. kr. fra Området har haft stigende udgifter og faldende indtægter siden 2007, hvilket har betydet en nettoudgiftsstigning på 16 mio. kr. fra 2007 til En udvikling, der også ses i sammenlignelige kommuner og på landsplan. Budgettet har været korrigeret en del gange siden 2007 og er senest blevet opjusteret med ca. brutto 13 og netto 11 mio. kr. i 2013 for at imødekomme de vanskeligheder området har haft med at holde budgettet på baggrund af et voksende antal sager og faldende indtægter. Det voksende antal sager og anbringelser ses også i denne analyse. Dog med et skift fra anbringelser i eksterne døgninstitutioner (faldet fra 20 i 2007 til 9 i 2013) til anbringelser i familiepleje (steget fra 64 i 2007 til 80 i 2013). I forhold til landsgennemsnittet er der dog 6

8 stadig et potentiale for endnu hyppigere anvendelse af familiepleje ved anbringelse. Derudover ses der en stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger fra 288 sager i 2007 til 425 i Denne stigning er sket på baggrund af en bevidst prioritering. Antallet af underretninger er ligeledes stigende og er i perioden fra 2007 til 2012 steget fra 411 til 700, men er faldet igen til 622 i 2013 sandsynligvis på baggrund af en aktiv indsats for at sikre at borgerens henvendelser kommer rette sted hen. Det voksende antal underretninger og sager medfører et øget pres på Familierådgivningen, hvor antallet af handicapsager pr. rådgivere ligger lige over det anbefalede niveau fra Dansk Socialrådgiverforening. I forhold til de psykosociale sager ligger niveauet inden for den anbefalede ramme. Sammenlignes der med andre kommuner har Helsingør Kommune et relativt højt udgiftsniveau. Det ses også, at kommunens beregnede udgiftsbehov er højere end i de andre kommuner og at Helsingør Kommune faktiske udgifter er 4 pct. over det beregnede. Dermed er der et potentiale for at reducere de samlede udgifter med ca. 4 pct. (svarende til 7,2 mio. kr. i 2012), hvis den gennemsnitlige udgift pr årige nedbringes til at være lig det beregnede udgiftsbehov ligesom der er et potentiale for at reducere de samlede udgifter med ca. 7,4 pct. (svarende til 13,5 mio. kr.) hvis den gennemsnitlige udgift pr årige og dermed serviceniveauet nedbringes til at være lig landsgennemsnittet. 1.3 Allerede iværksatte tiltag Familierådgivningen har iværksat nedenstående tiltag i forhold til at sikre effektiv drift sideløbende med den udvikling som er på området og som er iværksat i forhold til kommunens overordnede børn- og ungepolitik, vision og strategi på børneområde, samt den vedtagne fremsatte inklusionsplan Inklusion Månedlige budgetmøder mellem familierådgivning og ØS Fremsat ønske om månedlig budgetopgørelse for hvert sagssted Ud over dette har Familierådgivningen i 2012 og 2013 arbejdet på at komme på fuld omdrejningshøjde i forhold til: Implementering af DUBU og OPUS og Kunne mestre LØFT (løsningsfokuseret tilgang) i praksis samt facilitere netværksmøder med familie, netværk og samarbejdspartnere. En forudsætning for inklusionsprojektets Fælles sprog og metode Etablering af forebyggende indsats med afdeling Nordvestskolen med tilhørende institutioner. Udviklet og implementeret børnelinealen, en forudsætning for inklusionsprojektets Fælles sprog og metode Udviklet visitationsmøder til drøftelsesmøder med fokus på, hvordan kan vi erstatte eksterne tilbud med egne tilbud som er mindre omkostningsfulde og mere fleksible. Besluttet at alle eksterne anbringelser (minus familiepleje) og kontaktpersonsordninger afgøres af Centerchef. Informeret normalområdet i forhold til anvendelse af underretninger 7

9 1.4 Anbefalinger På bagrund af denne budgetanalyse har Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Økonomi og Styring en række anbefalinger, der vurderes at kunne sikre området for udsatte børn og unges økonomi og give ledelsen af området de nødvendige redskaber til at sikre budgetoverholdelse de kommende år. Anbefalingerne gennemgås i det følgende opdelt i en række kategorier: Faglige anbefalinger Forslag til analyser af området Anbefalinger til tiltag inden for økonomistyring Anbefalinger til sikring af kvaliteten Anbefalinger til justering af budget Faglige anbefalinger 1. Der fokuseres på - sideløbende med områdets skal-opgaver - at arbejde med forebyggende indsatser til børn, unge, forældre, skoler og institutioner hvor bekymringerne for børnenes adfærd ligger på børnelinealens skala 6 8. Således at børn som er i faldende trivsel sikres øget trivsel. 2. At der arbejdes for at flest mulige børn og unge kan modtage støtte i normalområdets regi og uden for servicelovens foranstaltninger Forslag til analyser af området 1. Der iværksættes en undersøgelse af de opgaver som tilgår Familierådgivningen med henblik på at det kun er de opgaver, som skal løses i Familierådgivningen, som bliver løst i Familierådgivningen. 2. Opgøre antal underretninger, som fører til 50 undersøgelse og antal 50 undersøgelser, der fører til foranstaltninger og derefter analysere de underretninger, som umiddelbart lukkes efter partshøring eller efter 50. Undersøgelsen skal bidrage til tydelighed i forhold til daginstitutioner og skoler om, hvad der falder indenfor og udenfor underretningspligten Anbefalinger til tiltag inden for økonomistyring 1. At Familierådgivningen sikres pålidelige økonomital både i forhold til det samlede forbrug og i forhold til forbrug hos de enkelte rådgivere Anbefalinger til sikring af kvaliteten 1. At der afsættes ressourcer til ansættelse af socialrådgivere, som betjener dagtilbud og skoler i hele kommunen. Rådgivere som kan medvirke til at udbrede LØFT som en metode, hvor konkrete løsninger gives tidligt, på en klar og omsættelig måde, således at forældre og netværk formår at bidrage til de forandringer der ønskes skabt for at sikre barnets/den unges trivsel. Målet er at foranstaltninger efter Serviceloven erstattes af løsninger i familien og dennes private netværk. Vi har i øjeblikket et forsøg med 2 socialrådgivere i afdeling Nordvest og på daginstitutioner i distriktet. 8

10 1.4.5 Anbefalinger til justering af budget 1. I budget er der forudsat uændret budget dog korrigeret for generelle besparelser på 1,2 i mio. kr. i 2014, 2,9 mio. kr. i 2015, 4,6 mio. kr. i 2016 og 6,4 mio. kr. i At der kigges på om serviceniveauet kan nedjusteres med henblik på at fastholde sidste års positive økonomiske udvikling samt at frigive midler til opnormering af normalområdet og til den øgede forbyggende indsats. Nedjustering af serviceniveau er en politisk beslutning. 3. At der fortsat arbejdes på at opprioritere anbringelse i familiepleje fremfor de dyre døgninstitutioner og opholdssteder. 4. Helsingør Kommunes nettodriftsudgifter til området ligger i % over det beregnede udgiftsbehov og over landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet med henholdsvis 7% og 13%. I forhold til gennemsnittet de 5 kommuner, som vi er mest sammenlignelige med i hele landet ligger Helsingør Kommune 9% over. Det anbefales, at serviceniveauet sænkes, så budgettet kan nedjusteres til landsgennemsnittet. Det vil betyde en nedjustering af budgettet med 7 pct. svarende til ca. 13 mio. kr. Nedjustering anbefales gradvist indført i takt med nedjustering af serviceniveau. Af ovenstående skønnes det vigtigst at sikre økonomistyringen på området gennem et velfungerende dispositionsregnskab, der inddrager forbruget pr. rådgiver som en del af den daglige styring for at bevidstgøre rådgiverne om de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger samt at en undersøgelse af nedjustering af serviceniveau og budgettet iværksættes herunder at brugen af familiepleje opprioriteres. 1.5 Rapportens opbygning Denne rapport starter med en gennemgang af organiseringen af området med fokus på hvilke enheder området råder over samt hvilke opgaver de varetager. Dernæst gennemgås sagsgange på området, hvor det beskrives hvilke sagsgange, der er i en sag, som munder ud i en anbringelse samt hvem der træffer de udslagsgivende beslutninger. I dette afsnit findes også en gennemgang af økonomistyringen på området og hvordan økonomien tænkes ind i beslutningsprocessen. I afsnittet Serviceniveau gennemgås politikken på området samt hvordan serviceniveauet er fastsat ved hjælp af kvalitetsstandarder på området. De efterfølgende afsnit Statistik på sager og ydelser og Økonomi beskriver udviklingen i antallet af sager og ydelser samt hvordan økonomien er organiseret og hvordan udviklingen i økonomien har været siden I afsnittet Benchmark gennemgås hvordan Helsingør Kommunes udgiftsniveau er sammenlignet med andre kommuner og hele landet som gennemsnit. I dette afsnit ses det også hvordan fordelingen af foranstaltninger er forskellig i de enkelte kommuner. Endvidere vises det beregnede udgiftsbehov for Helsingør Kommune og de andre kommuner. 9

11 Afsnittet Nye tiltag beskriver hvilke tiltag, der allerede er iværksat for at imødegå de udfordringer området står overfor. Som bilag 1 er vedlagt en delegationsoversigt, der giver et overblik over foranstaltningstyper og hvem der har delegationsretten til de enkelte ydelser og foranstaltninger. I bilag 2 findes eksempler på kvalitetsstandarder på området. 10

12 2 Organisering 2.1 Introduktion til det specialiserede børneområde: I Helsingør Kommune er det specialiserede område for udsatte børn organiseret i Center for Børn, Unge og Familier. Her er området organiseret i et myndighedsområde og et udførerområde. I 2000 besluttede Helsingør kommune at organisere det specialiserede socialområde efter en dialogbaseret BUM model - Bestiller, Udfører og Modtager. BUM modellen er en visitationsmodel hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. I en BUM model er der øget fokus på borgerens retssikkerhed, økonomistyring, dokumentation og servicering af politiske niveauer. Organisationen af området fremgår af Figur 2-1. Bestillerfunktionen (myndighedsfunktionen) varetages af Familierådgivningen, der foretager udredning, visitation, bestilling samt opfølgning. Familierådgivningen varetager sammen med Familiehuset og Børn- og ungerådgivningen (BUR) tillige en åben anonym rådgivning i centrum af Helsingør by. Udførerfunktionen er hos Center for Børn, Unge og Familier, der leverer foranstaltninger til Helsingør kommunes borgere på baggrund af myndighedsafgørelser efter serviceloven fra Familierådgivningen. Udførerområdet er opdelt i 2 delområder for henholdsvis døgn- og dagbehandling, hvorunder en række institutioner og afdelinger findes: Antoniehus og Margaretagården leverer tilsammen døgnanbringelse til ca. 23 børn og unge samt indimellem familier. Familieplejekonsulenterne står for varetagelse af anbringelser i plejefamilier samt støtte og vejledning til disse. Familiehuset, leverer dagbehandlingstilbud. Kontaktpersonsordning samt kontakttilbud til grupper og familier ydes i Baserne. Derudover foretages der bestillinger hos andre kommunale, regionale og private leverandører i forbindelse med meget komplicerede opgaver, hvor Helsingørborgere har behov for en særlig specialiseret foranstaltning. Modtageren er det barn eller den familie, der får en ydelse leveret af de ovennævnte udførere. Hvilken ydelse barnet modtager afhænger bl.a. af barnets placering på Børnelinealen. Børnelinealen er et fælles arbejdsredskab udarbejdet i Helsingør Kommune, som ligger til grund for drøftelser, indsatser og opgavefordeling. Børnelinealen anvendes til at placere barnets trivsel og udvikling på en skala og på baggrund af placeringen finde en egnet indsats for barnet. Se mere om børnelinealen i afsnit

13 Figur 2-1 Organisationsdiagram, Udsatte Børn og Unge Center for Børn, Unge og Familier, området for udsatte børn og unge Myndighedsområdet Udførerområdet Familierådgivningen Døgnbehandling Dagbehandling Team Undersøgelse Team Forebyggelse Team Anbringelse Team Handicap Team Unge Ungeafdeli ng, Antoniehus Team Administration Døgninstitution Margareth agården Familiplejekonsulenterne Familiehuset Unge- og familiestøtte Baserne Organisation af myndigheden Familierådgivning Familierådgivning er opbygget omkring 5 faglige teams samt et administrativt/økonomisk team og en ledelse bestående af 1 områdeleder og 1 faglig leder. Områdelederen står for den overordnede daglige drift, personale og udvikling. Den faglige leder er ansvarlig for at sikre et fagligt kvalificeret beslutningsgrundlag, samt faglig udvikling og sparring i løsningen af de daglige opgaver. Familierådgivningen har i 2014 fået tildelt et budget på 124,9 mio. kr. (oprindeligt budget) til dækning af alle enhedens rammestyrede aktiviteter. Derudover har Familierådgivningen et budget på 4,5 mio. kr. til de ikke-rammestyrede aktiviteter, der hovedsagligt udgøres af udgifter til handicapydelser samt indtægter vedr. statsrefusion i dyre enkeltsager. Familierådgivningen har indtil budget 2012 kun haft et ikke-rammestyret budget og har dermed været sikret dækning af et evt. merforbrug. Fra og med budget 2012 er Familierådgivningen blevet rammestyret, og vil dermed få overført et evt. merforbrug til følgende budgetår. I 2012 var der et merforbrug på ca. 19 mio. kr. på det rammestyrede område, der er blevet overført til budget Overførslen af merforbruget er dog ved 2. budgetrevision 2013 blevet nulstillet. Centerchefen for BUF har, sammen med Familierådgivningens områdeleder, det overordnede økonomiansvar. De faglige teams i familierådgivningen varetager udredninger, bestilling af ydelser samt forebyggende arbejde og behandling af underretninger. De 5 faglige teams er Team Undersøgelse, Team Forebyggelse, Team Anbringelse, Team Unge, Team Handicap. 12

14 Team Undersøgelse består af 6 medarbejdere og varetager alle henvendelser, som kommer i Familierådgivningen - henvendelser og underretninger fra borgere, skoler, daginstitutioner, institutioner, hospitaler m.m. i forhold til bekymring om et barn. I Undersøgelsesteamet er der en visitator, som sorterer i alle henvendelser, sørger for at alle får svar og at henvendelser, partshøringer og børnefaglige undersøgelser kommer til rette rådgiver. Rådgiverne i teamet varetager partshøringer, børnefaglige undersøgelser samt agerer i henhold til servicelovens 52 i situationer, hvor en børnefaglig undersøgelse ikke kan afventes. Team Forebyggelse består ligeledes af 6 medarbejdere, der varetager iværksættelse af servicelovens forebyggende foranstaltninger i henhold til servicelovens 52 med samtykke og 51 uden samtykke. På baggrund af den børnefaglige undersøgelse fra undersøgelsesteamet udarbejder rådgiver i det forebyggende team sammen med familien en handleplan i forhold til iværksættelse af foranstaltninger. Det drejer sig typisk om følgende foranstaltninger: Etablering af kontaktpersonsordning Familiebehandlingstilbud i dagregi Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Aflastning Praktikophold Forældrepålæg Handleplan følges op min 2 gange årligt. Team Anbringelse udgøres af 5 medarbejdere og varetager iværksættelse af anbringelse i henhold til servicelovens 52 med samtykke og 51 uden samtykke. På baggrund af den børnefaglige undersøgelse fra undersøgelsesteamet udarbejder rådgiver i det anbringende team sammen med familien en handleplan i forhold til iværksættelse af anbringelse. Det drejer sig typisk om anbringelse i: Plejefamilie Opholdssted Døgninstitution Netværksanbringelse Eget værelse Handleplan følges op min 2 gange årligt. Der afholdes min. 2 børnesamtaler årligt. Ligeledes skal rådgiver føre tilsyn med plejefamilie 2 gange årligt (Familieplejekonsulenterne fører tilsyn min. hver 3. måned oftest hver 2.), samt sikre at der afholdes personrettet tilsyn i døgninstitutioner og opholdssteder. Team Unge består af 3 medarbejdere, der varetager iværksættelse af servicelovens forebyggende foranstaltninger i henhold til servicelovens 52 med samtykke og 51 uden samtykke for unge over 14 år særligt med fokus på misbrugsproblemer og problemer i forhold til kriminel adfærd. Teamet udfærdiger børnefaglige undersøgelser og handleplaner i samarbejde med den unge og familien. Teamet arbejder tæt sammen med SSPK, politi og Rusmiddelcentret. 13

15 Etablering af kontaktpersonsordning Familiebehandlingstilbud i dagregi Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Praktikophold Forældrepålæg Ungepålæg Anbringelse på opholdssted, døgninstitution, netværksanbringelse, eget værelse Misbrugsbehandling Handleplan følges op min 2 gange årligt. Team Handicap har 6 medarbejdere, der varetager iværksættelse af servicelovens bestemmelser i forhold til forældre med børn, der har varige og betydelige funktionsnedsættelser i henhold til servicelovens 41 og 42 samt foranstaltninger efter servicelovens 52. Teamet udfærdiger børnefaglige undersøgelser og handleplaner i samarbejde med barnet/ den unge og familien. Det drejer sig typisk om følgende foranstaltninger: 41, merudgiftsydelse (dækning af udgifter som følge af forsørgelse i hjemmet af et barn med handicap)som: Medicin Diætkost Allergimad Befordring Beklædning Privat aflastning op til 10 timer mdl. 42, tabt arbejdsfortjeneste. 52, Anbringelse: Plejefamilie Opholdssted Døgninstitution Handleplanerne følges op min 2 gange årligt. Team Administration har 5 medarbejdere, der varetager diverse administrative opgaver herunder: Betaling af regninger Børn og Voksen system, S & A advis KMD Fordeling af meddelelser fra fogedretten Sagsgennemgang med rådgiver 2 gange årligt Administrative opgaver i forbindelse med anbringelse af børn samt ved hjemgivelse af børn (f.eks. stop og start af børnetilskud) 14

16 Omregning af forældrebetaling Økonomisk behandling af anker vedr. forældrebetaling ved anbringelse Udskrivning af rekvisitioner Indberetninger til Udbetaling Danmark vedr. børnetilskud m.m. Opretter aflønning af ekstern kontaktperson via personalekontoret Registrering af underretninger til brug for ledelsesinformation Oversendelse af sager/refusion til anden kommune Status på sager med Familiehuset 2 gange årligt Betaling af regninger til sikrede afdelinger To medarbejdere varetager lettere ansøgninger i henhold til servicelovens 41 og 42 herunder beregning af pensionsbidrag. Alle i teamet er superbrugere i alle IT programmer og er superbruger i DUBU, som er et fagsystem til understøttelse af sagsbehandlingen. Det er Team Administration, der vedligeholder dispositionsregnskabet via indberetninger i Børn og Voksen systemet. Dette foregår ved, at en rådgiver fra et af de faglige teams giver det administrative team besked ved ændringer eller ved nye foranstaltninger/anbringelser, hvorefter det administrative team foretager indberetningen eller ændringen i Børn og Voksen systemet. Se mere om dispositionsregnskabet i afsnit 3.2. Vagtordning Familierådgivningen driver også en vagtordning, der tager sig af henvendelser og underretninger fra borgere. Akutte henvendelser i åbningstiden varetages af den daglige vagt og bagvagt. Vagtordningen går på skift hos rådgiverne. Henvendelser af akut karakter udenfor åbningstid sker til den sociale døgnvagt via politiet. Den sociale døgnvagt er bemandet af personale fra BUF. Opfølgning og faglig sparring Der er følgende faglige opfølgninger: Hvert team har ugentlige teammøder med faglige drøftelser. Hver 14. dag deltager faglig leder i forhold til sparring på den konkrete families problematik. Alle teams modtager faglig supervision fra ekstern supervisor. Alle teams har indtil januar 2014 modtaget faglig sparring i forhold til at anvende LØFT (se afsnit 8.2) som kommunikativ tilgang med familierne. Møderne er afholdt ca. en gang månedlig med ekstern underviser. Nu er rådgiver i stand til selv at undervise og give sparring. Team Handicap modtager særlig undervisning i forhold til 41 og 42 2 gange årligt af ekstern konsulent samt telefonisk sparring ved behov. 1 gang årligt er der ledelsessyn i udvalgte sager. Siden 2012 har det været planlagt at udarbejde månedsvis opfølgning på rådgivernes forbrug og anvendelse af foranstaltninger. Derudover skal faglig leder hvert kvartal afstemme forbrug med den enkelte rådgiver og 2 gange årligt inddrage det økonomiske forbrug i den faglige revision. Til dette er der behov for et velfungerende dispositionsregnskab og der arbejdes i 15

17 øjeblikket på at få kvalificeret tallene fra dispositionsmodulet. Et nyindkøbt system er under implementering. Samarbejde med skoler og daginstitutioner Helsingør Kommune har et formaliseret samarbejde mellem Familierådgivningen og kommunens folkeskoler og daginstitutioner. Familierådgivningen er distriktsopdelt ud fra skoledistrikter. Der er som udgangspunkt tale om 2 niveauer i dette samarbejde. På den ene side findes der et centralt visitationsudvalg, som har møde hver 14 dag, hvor der tages stilling til skoleplacering af børn med forskellige former for vanskeligheder og til socialpædagogisk støtte i dagtilbud. Desuden er der et K-Forum på skolerne med møde hver 14. dag. K-Forum er tværfagligt sammensat af skolepsykolog, talehørelærer, skolens leder, speciallærer, lærer og rådgiverindkaldes ad hoc. På møderne drøftes de børn, der er bekymringer omkring. Ved navngivne børn skal forældrene give deres samtykke, ligesom de vil blive inviteret til at deltage. Efterfølgende vil lærere og pædagoger drøfte aftalerne med forældrene, hvorefter det besluttes, hvad der skal iværksættes. Desuden er der i Helsingør Kommune etableret en skoleforsømmelsesgruppe. Her arbejder Familierådgivningen sammen med BUR (Børn og Ungerådgivningen) om at lave planer for at skabe et stabilt skolefremmøde for de børn, der har et stort fravær. Effekten af dette tiltag har skabt et bedre samarbejde mellem skole og forældre i forhold til underretninger, og der er blevet etableret en mere stabil skolegang for flere børn. Helsingør Kommune iværksatte i 2010 et pilotprojekt i forhold til visitation af nye henvendelser, hvor der skal udarbejdes en 50 undersøgelse. Målet med projektet er at tænke nyt. Bestiller og udfører skal sammen bidrage til en løsning, der virker. At inddrage familien/netværk så tidligt som muligt i bevidste handlinger frem for behandling og at skabe rum for flerfaglig refleksion Organisation af udførerområdet Familierådgivningen har et meget tæt samarbejde med udførefunktionerne. På området for Udsatte Børn er der et lederforum bestående af Centerchef, områdeleder, lederen af Dagsøjlen og leder af Døgnsøjlen. Udførerområdet har frem til 1. maj 2013 været organiseret som to selvstændige enheder med hver deres totalramme i form af døgnbehandling og Familiehuset (dagbehandling). Fra og med 1. maj 2013 er organisationen ændret så hele udførerområdet er samlet til en samlet totalramme dækkende Helsingør kommunes tilbud til socialt udsatte børn, unge og familier, således at pengene kan bruges der, hvor der aktuelt er behov. Området er nu organisatorisk opdelt i to enheder med flere underliggende afdelinger: Døgnbehandling Ungeafdelingen på Antoniehus Døgninstitutionen Margarethagården i Hornbæk Familieplejekonsulenterne på Prøvestenen 16

18 Dagbehandling Familiehuset i Bjergegade Unge- & familiestøtte Baserne på Røntofte Øvelejligheder på Kronborg Kollegiet Ledelsen er fordelt mellem de to ledere for henholdsvis døgnbehandling og dagbehandling. Derudover er der tilknyttet 3 afdelingsledere. Udførerområdet har et samlet budget på 47 mio. kr. i Økonomiansvaret varetages af lederen af døgnbehandling samt lederen af dagbehandlingen. Der laves budgetopfølgning hver måned. Der afholdes møde ca. 3 gange om året eller oftere, hvis der er behov for det. Administrationen varetages af en økonomimedarbejder tilknyttet døgnbehandlingen. 2.2 Opsamling organisation En gennemgang af organisationen på området for udsatte børn og unge viser, at: Området er organiseret efter en BUM-model. Området er overgået til at være rammestyret ved budget Udførerområdet er overgået til ny organisation pr. 1. maj 2013 med en delt ledelse og en samlet totalramme. Økonomisk-administrative opgaver i Familierådgivning er uddelegeret til et administrativt team. Uddelegering medfører større sikkerhed om det administrative og økonomiopfølgningen, men mindsker måske rådgivernes indblik i de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger. Der efterspørges et velfungerende dispositionsmodul til opfølgning på de enkelte rådgivers forbrug og anvendelse af foranstaltninger. 17

19 3 Sagsgange 3.1 Behandling af underretninger Henvendelser og underretninger fra borgere, skoler, daginstitutioner, institutioner, hospitaler m.m. i forhold til bekymring om et barn varetages i Team Undersøgelse, hvor en visitator sorterer i alle henvendelser, sørger for at alle får svar og at henvendelser, partshøringer og børnefaglige undersøgelser kommer til rette rådgiver. Rådgiverne i teamet varetager partshøringer, børnefaglige undersøgelser samt agerer i henhold til servicelovens 52 i situationer hvor en børnefaglig undersøgelse ikke kan afventes. Når den børnefaglige undersøgelse er afsluttet kan følgende ske: Der er ikke behov for foranstaltninger efter serviceloven. Problemet er eksempelvis afhjulpet, eller familien ønsker ikke hjælp efter Serviceloven. Sagen passiveres. Der er behov for foranstaltninger efter serviceloven og familien ønsker at tage imod tilbud efter serviceloven. Såfremt det drejer sig om forebyggende foranstaltninger visiteres familien til Team Forebyggelse. Hvis det drejer sig om en anbringelse, så visiteres familien til Team Anbringelse. Hvis det drejer sig om et barn med varig funktionsnedsættelse visiteres familien til Team Handicap, og hvis det drejer sig om en ung med misbrugs/kriminalitetsproblemer visiteres familien til Team Unge. Der er behov for foranstaltninger, men familien ønsker ikke at samarbejde. I disse tilfælde arbejdes der efter servicelovens bestemmelser uden samtykke og sagen overgår til typisk Team Anbringelse, da der ofte er tale om enten en akut situation omkring barnet, hvor der kan træffes en formandsafgørelse om anbringelse, eller en alvorlig bekymring, hvor sagen forelægges Børn og Ungeudvalget til ordinær beslutning om anbringelse uden for hjemmet. Det kan ligeledes dreje sig om andre beslutninger eksempelvis afgørelser vedrørende samvær. Team Undersøgelse og den daglige vagtordning håndterer et voksende antal henvendelser - både henvendelser, som skal tilgå Familierådgivningen, men også henvendelser, som ikke hører til i Familierådgivningen. Fra 1. maj 2013 kortlægges alle henvendelser i Familierådgivningen for at undersøge mulige tiltag for at borgeren får den rette vejledning det rette sted, samt at Familierådgivningens ressourcer anvendes til de kerneopgaver, de er forpligtet til. 3.2 Visitation I Helsingør Kommune afhænger visitationsretten af, hvilken ydelse der visiteres. Hvem der har visitationsretten fremgår af delegationsoversigten i bilag 1 Nogle ydelser visiteres af rådgivere, mens delegationsretten ved andre ydelser er uddelegeret til diverse visiterende fora. Der eksisterer følgende visiterende fora med beslutningsmyndighed: Det centrale visitationsforum (DCV) Børn i daginstitution og skole med særlige behov drøftes og afgøres i forhold til iværksættelse af tilbud. Souschefen for DS er formand for udvalget og, souschef i BUR og leder af Sundhedstjenesten deltager i drøftelser. Områdeleder i Familierådgivningen deltager, hvor det er relevant. 18

20 Møderne finder sted hver. 14 dag, i pressede perioder indkaldes ad hoc. I afgørelser, hvor der besluttes et eksternt skoletilbud til et barn/ung, betaler DS skoledelen og Familierådgivningen behandlingsdelen. Dette gør sig gældende i afgørelser, hvor der enten ikke i DS findes et egnet skoletilbud eller, at der i BUF ikke findes et egnet behandlingstilbud. Dette gælder typisk for børn og unge med vedvarende og betydelige indlæringsvanskeligheder. Overgangsmøde mellem familierådgivningen og Job og Arbejdsmarked, JA Mødets formål er at sikre en ordentlig overgang for de unge, som skal overgå til JA, når de fylder 18 år. Møderne finder sted en gang månedligt. Der træffes ikke afgørelser på dette møde, kun overdragelse. 17 års udvalg Overgangsudvalg Der deltager leder fra Psykiatri og Handicap samt fra Familierådgivningen, medarbejdere fra de to centre samt relevante samarbejdspartnere, som indkaldes ad hoc. Udvalgets formål er: At sikre en hensigtsmæssig overgang fra Familierådgivningen til andre afdelinger, gennem fælles behandling af alle personsager fra Familierådgivningen, hvor der er behov for fælles tilrettelæggelse af indsats efter det 18. år. Følgende sagstyper behandles på overgangsudvalg: Personsager, hvor en familie har fået hjælp efter 41, 42, 44,45 m.m. til et handicappet barn, og der er behov for hjælpeforanstaltninger efter Sel Kap. 16 (personlig hjælp, omsorg og pleje) og kap 20 (botilbud) samt evt. andre bestemmelser for voksne (JA, Pension), når den unge fylder 18 år. Personsager, hvor en familie modtager hjælp efter Servicelovens kap 11, særlig støtte til børn og unge, og hvor det skal afklares, om den unge har behov for hjælp efter Sel kap. 12, tilbud til unge fra 18 til 22 år, eller om den unge har behov for hjælp efter Sel kap.16, 20, og/ eller andre bestemmelser for voksne (JA, Pension). Personsager, hvor en borger over 18 år får eller søger hjælp i Center for Job og Arbejde eller Psykiatri og Handicap, men hvor det skønnes, der kan være behov for at genoptage en hjælp efter Sel kap 12.( 76 stk. 4). Visitation på myndighedsområdet kaldet Drøftelsesmøder I myndighedsfunktionen er der etableret et visitation/drøftelsesmøde. Her behandles alle sager om indstilling til foranstaltninger, som ligger udenfor rådgivernes egen kompetence. Derudover kan rådgiver forelægge en sag, hvor sparring eller vejledning er nødvendig for det fortsatte arbejde. Visitationen er etableret som en række dialogbaserede drøftelsesmøder således, at rådgiver deltager med sagen og der inviteres samarbejdsparter samt relevante repræsentanter fra egne foranstaltninger til drøftelse af indstilling. Afgørelsen træffes af formanden for visitationen som er Familierådgivningens Områdeleder. Visitationen er sammensat af faste deltagere: Områdeleder i Familierådgivningen, faglig leder i Familierådgivningen, leder af døgnbehandling, leder af dagbehandling, lederen af BUR (Børne og Ungerådgivningen), en sekretær og koordinator samt rådgiveren, der indstiller sagen. 19

21 Visitationens kompetence er følgende: Sel 52 stk. 3 nr. 4 Døgnophold for forældre og børn Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning i sociale sager Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning handicap over 60 døgn Sel 52 stk. 3 nr. 7 Anbringelse af barnet Sel. 76, Efterværn af unge i alderen 18 til 23 år Sager, der behandles i visitationen, skal indeholde: indstilling, 50 undersøgelse samt en handleplan. Der arbejdes med LØFT skemaer samt placering af bekymring på børnelinealen. Drøftelsesmøde med udførerenhederne Dagen efter visitationsmøde er der drøftelsesmøde med rådgiver på sagen samt ledere af udføreenhederne, som består af: Leder af Ungeafdelingen, leder af Margarethagården, leder af Dagsøjlen, leder af Døgnsøjlen, leder af Baserne. På drøftelsesmøde besluttes tilbud i forhold til den bevilgede indsats. Rådgiverne er velkomne til disse møder, ligesom de også her kan få drøftet sager, hvor de selv er i tvivl. Beslutninger som omfatter ekstern anbringelse besluttes af Centerchef. Økonomistyring ved drøftelsesmøder Økonomi indgår som en central af del af beslutningen, når en rådgiver indstiller til et af følgende områder: Sel 52 stk. 3 nr. 4 Døgnophold for forældre og børn Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning i sociale sager Sel 52 stk. 3 nr. 5 Aflastning handicap over 60 døgn Sel 52 stk. 3 nr. 7 Anbringelse af barnet Rådgiver søger som første prioritet opgaven løst i eget udførerregi i dag- eller døgnenhederne. Såfremt opgaven besluttes løst med en anbringelse, er første prioritet anbringelse i eget regi eller alternativt i plejefamilie via egne Familieplejekonsulenter. Såfremt opgaven ikke kan løses i internt regi, indhenter rådgiver tilbud via tilbudsportalen, og der skal i oplægget som minimum indgå tre forslag, hvoraf den billigste løsning skal være et af forslagene. Siden 2012 er det besluttet, at alle eksterne anbringelser samt foranstaltninger med ekstern kontaktperson afgøres af Centerchef efter indstilling fra Drøftelsesudvalget. På drøftelsesmødet løses opgaver som umiddelbart ikke findes i eget regi ofte med, at der designes et projekt, og at der efterfølgende på denne måde udvikles et tilbud i eget regi. Således arbejdes der pt. med et projekt i eget regi med døgndækning i familiens hjem som alternativ til anbringelse, der vil være væsentlig dyrere. Økonomistyring generelt I Helsingør Kommune er det socialrådgiveren, der skal danne sig et overblik over den forventede økonomi, når en indsats besluttes, hvorefter beslutninger som rådgiver har kompetence til formidles til de administrative rådgivere, der så kan betale regninger o.lign. I forhold til anbringelser afgøres disse på visitationsudvalg, hvor rådgiveren redegør for alternativer til foranstaltning samt priser på disse. Når afgørelse er truffet får den pågældende 20

22 administrative medarbejder besked om afgørelsen og tilretter dispositionsregnskabet i Børnog Voksensystemet. I Familierådgivningens ledelse er det fortsat et stort ønske/krav at kunne lave pålidelige opgørelser over det økonomiske forbrug for hver rådgiver, således at både ledelse og rådgiver har mulighed for at udføre økonomistyring i det daglige En gang om måneden afholdes der et økonomimøde mellem centerchef, områdeleder, to administrative sagsbehandlere og økonomisk konsulent fra Økonomi og Styring. På mødet gennemgås dispositionsregnskaber på alle anbringelser samt på kontaktpersoner og aflastning på det forebyggende område. Den økonomiske konsulent har inden mødet udarbejdet dispositionsregnskaberne ud fra disponeringsmodulet I LIS-Portalen. På økonomimødet aftales det, hvilke sager der skal følges op på til næste møde. Disponeringsmodulet sammenstiller disponeringerne i Børn- og Voksensystemet med betalingerne i OPUS. I disponeringsmodulet oplistes alle ydelser og alle udgifter på cpr. nr. niveau. Der er mulighed for at trække forskellige analyser ud af modulet. Der kan sorteres efter forskellige parametre, fx aldersgruppe, sagsbehandler, paragraf, funktion og udgiftskategori. Desuden afholdes et dialogmøde om måneden, hvor økonomien på hele BUF-området bliver gennemgået og drøftet. På mødet deltager fra BUF centerchef, områdeleder, strategisk konsulent og administrative sagsbehandler samt fra ØS centerchef, områdeleder og økonomiske konsulenter Eksempel på sagsforløb I det følgende gennemgås et tænkt eksempel på sagsgangen i et sagsforløb, hvor sagen munder ud i anbringelse. Undersøgelse Team Administration team modtager underretning, visitator fordeler henvendelsen til rådgiver i Team Undersøgelse som går i gang med partshøring: En skole underretter om, at et barn ikke er mødt i skole gennem længere tid. Familierådgivningen forsøger utallige gange at partshøre forældrene i afgørelsen. Familierådgivningen opsøger familien på adressen uden at blive lukket ind. Familierådgivningen bliver med politiets hjælp lukket ind i lejligheden. Forholdene er kritisable i forhold til at sikre barnets udvikling. Familierådgivningen forsøger at etablere et samarbejde med mor omkring barnet, men forgæves. Familierådgivningen vurderer, at der er åbenlys risiko for at barnet lider skade, at mor ikke kan sikre den nødvendige sundhed, udvikling og trivsel for barnet, så det besluttes at lægge sagen for Børn- og Ungeudvalget til ordinær afgørelse om anbringelse uden samtykke (tvangsanbringelse), da mor ikke vil medvirke til samarbejde og behandling og ej heller en anbringelse. Visitation Rådgiver i Team Undersøgelse laver sammen med rådgiver i anbringelsesteamet oplæg til udvalget. 21

23 Udvalget fastholder Familierådgivningens indstilling til anbringelse, hvorefter barnet anbringes på Antoniehus. Anbringelse Rådgiver i Familierådgivningens Team Anbringelse sørger for sammen med medarbejder for døgnbehandling, at barnet bliver godt modtaget samt at mor informeres om aftaler for stedet samt samvær med hende og andre i netværket. I indstillingen er der ligeledes truffet afgørelse om overvåget samvær som varetages af samværsafdeling på Antoniehus. Den videre behandling af sagen sker i et samarbejde med rådgiver i Team Anbringelse og medarbejderne på Antoniehus. Såfremt opgaven om anbringelse ikke ville kunne løses i internt regi, ville afgørelsen blive forelagt centerchefen til afgørelse med henblik på ekstern anbringelse. 3.3 Opsamling sagsgange Gennemgangen af sagsgangen i Helsingør Kommune ved behandling af sager for udsatte børn og unge viser, at: Alle underretninger varetages af Team Undersøgelse i Familierådgivningen. Familierådgivningen modtager og behandler mange henvendelser og underretninger, der ikke hører til i regi af Familierådgivningen. Der er iværksat tiltag for at kortlægge omfanget og for at sikre borgerens henvendelser kommer rette sted hen. Visitationsretten er uddelegeret på forskellige niveauer alt efter type og omfang af ydelse. Der findes flere forskellige visitationsfora. Der foregår et tæt samarbejde mellem myndighed, udførerenheder og dagtilbud og skoler ved visitation. Der altid forelægges forskellige løsninger ved visitation for at sikre økonomiske valgmuligheder. Der som udgangspunkt altid vælges et tilbud i eget regi, og at der samarbejdes med udførerområdet om udvikling af nye tilbud som alternativ til de dyre løsninger. Der foregår løbende dialog om økonomi mellem ledelsen på området og for BUF og ØS. Der anvendes dispositionsregnskab til økonomiopfølgning, og at der er et ønske om udvide brugen af dette til daglig økonomistyring. 22

24 4 Serviceniveau I Helsingør Kommune er de politiske mål for området for udsatte børn og unge fastsat i den sammenhængende børn- og ungepolitik (står foran fornyelse i 2014) og serviceniveauet fastsat ud fra de politisk vedtagne kvalitetsstandarder (skal revideres i 2014 for området). I det følgende gives først en kort gennemgang af børn- og ungepolitikken, hvorefter kvalitetsstandarderne gennemgås. 4.1 Politiske målsætninger Helsingør Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er udarbejdet i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsområdet, Social- og Sundhedsområdet og Børne- og Ungeområdet. Politikken er pt under revision Formål Der er omkring børn og unge i alderen 0-18 år i Helsingør Kommune, og de har alle brug for de bedst mulige opvækstvilkår som grundlag for et godt barneliv og en meningsfuld voksentilværelse. Sunde, glade og nysgerrige børn og unge leger, udvikler sig og trives bedre. Det er Helsingør Kommunes opgave at understøtte og styrke børn og unges muligheder og betingelser og fastsætte rammerne for arbejdet med og omkring børn og unge. Det gør Helsingør Kommune med denne sammenhængende børne- og ungepolitik. Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal derfor sikre udviklingsmuligheder, trivsel og helhed og sammenhæng i alle børn og unges liv og sikre sammenhæng i og omkring arbejdet med børn og unge med behov for særlig støtte. Det betyder, at den sammenhængende børne- og ungepolitik samtidig lever op til at sikre, at der er sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte Målgrupper: Den sammenhængende børne- og ungepolitik dækker alle børn og unge i alderen 0 18 år. I Helsingør Kommune opdeles børn og unge i 5 (børnelinalen)forskellige målgrupper: Børn og unge i optimal udvikling. Børn og unge med midlertidig behov for støtte. Børn og unge med specifikke behov for støtte. Børn og unge med væsentlig behov for støtte. Børn og unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. I Helsingør Kommune samarbejdes der om at tilbyde alle børn og unge optimale rammer for trivsel, udvikling og læring. Den sammenhængende børne- og ungepolitik tager sit udgangspunkt i Helsingør Kommunes børne- og familiesyn, hvor familien ses som et fællesskab mellem børn og forældre. Familien er barnets/den unges fundament. Det grundlæggende børne- og familiesyn er med andre ord det bagvedliggende værdisæt for alt arbejde med børn og unge i Helsingør Kommune og dermed også det overordnede mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år. 23

25 Det fælles værdigrundlag for alle børn og unge i Helsingør Kommune er: Ethvert barn og ungt menneske er betydningsfuldt og udvikler sig i samspil med de fællesskaber, hvori det indgår. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og samspil med familie, andre voksne, børn og unge. I Helsingør Kommune møder vi alle børn, unge og deres familier med respekt for familiens ønsker og behov. Vi tager udgangspunkt i familiens ressourcer og færdigheder. Børn og unge medinddrages som aktive aktører med henblik på udvikling af egne muligheder. Vi ser barndom og ungdom som en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser kan udfolde og udvikle sig. Det betyder, at kommunen lægger vægt på børn og unges familieliv: Forældreansvaret starter før fødslen Forældrene har hovedansvaret for deres børns/unges trivsel, opdragelse og udvikling. Forældre deltager aktivt i barnets/den unges dagligdag, både hjemme, i dagtilbud/skole og i kultur-, idræts- og fritidslivet. Børn og unge er en del af et familiefællesskab, og vanskeligheder løses grundlæggende i familien. Helsingør Kommune prioriterer det forebyggende arbejde med børn og unge. Det betyder, at de ansatte på området opdager, forebygger og handler, så problemstillinger kan løses så tidligt som muligt. Helsingør Kommune vil gennem en bevidst prioritering af en målrettet indsats arbejde for at hindre, at børn og unges små problemer vokser sig store. Det betyder, at så få børn og unge som muligt får behov for meget indgribende foranstaltninger. Det betyder ligeledes, at den der opdager /identificerer problemer hos børn og unge, har ansvar og skal handle. Helsingør Kommune prioriterer samarbejdet med familien. Det betyder, at barnet/den unge, deres familier og netværk altid inddrages i et samarbejde om løsninger af problemstillingen Mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik Byrådet har valgt en række overordnede mål for den sammenhængende børne- og ungepolitik. Målene er beskrevet ud fra følgende temaer og afspejler Byrådets prioritering. 1. Rummelighed og inklusion 2. Helhed og sammenhæng 3. Kultur-, idræts- og fritidsområdet 4. Respekt for fællesskabet 5. Forebyggelse 6. Tidlig indsats 7. Inddragelse af børn og unge, deres forældre og netværk. 8. Tværfagligt samarbejde 9. Nærhedsprincip 24