Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Carsten Helles Rasmussen, Bjarne Jørgensen, Henning Nielsen. Mandag den 16.

Transkript

1 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 16. februar 2015 kl , Handicaprådsmøde Mødelokale 1, Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Tina F. Nicolaisen E tfni@lejre.dk Dato: 16. februar 2015 J.nr.: 14/948 Medlemmer: Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Carsten Helles Rasmussen Udvalget for Børn & Ungdom Christian Plank Udvalget for Job & Arbejdsmarked Henning Nielsen Udvalget for Kultur & Fritid Ivan Mott Udvalget for Teknik & Miljø Birger Prahl - Udvalget for Erhverv & Turisme Jan Andersen - Scleroseforeningen Erik Jørgensen - Hjernesagen Karin Zwisler - Dansk Fibromyalgiforening Bjarne Jørgensen - Diabetesforeningen Referent: Tina F. Nicolaisen, Koncernsekretariat & Udvikling Afbud: Carsten Helles Rasmussen, Bjarne Jørgensen, Henning Nielsen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Herunder præsentationsrunde Dagsordenen godkendt med tilføjelse af nyt pkt. pkt. 8. tilgængelighed til valg 2. Gensidig orientering (10 min) Herunder blandt andet:

2 Ny forening - Dansk Lungeforening. Der forefindes nu 33 patientforeninger i alt. Der er konstateret en del utilfredshed med Clara Service Gruppen leverandør af praktiskhjælp i Lejre Kommune. Utilfredsheden går på dårlig rengøring og mange skiftende personer. Projekt - m. Roskilde kommune fra den 1. februar - det akutte døgntilbud.i Sct. pederstræde i Roskilde. Et psykiatrisk tilbud specielt rettet mod målgruppen over 18 år, men også unge kan kontakte stedet, der har døgnåbent. 3. Socialt indeks 2014 v. Socialpædagogernes Landsforbund (45 min) Overordnede mål med indeks Indføring i metodik (herunder hvem er spurgt og hvorledes vægtes svarene) Overordnet gennemgang af spørgsmål, Gennemgang af fejl/mangler i Lejre Kommune Afrunding (herunder hvorledes forventer socialpædagogerne at kommunen reagerer på indekset) Bilag: Socialpædagogernes Social Indeks V. Kim Christian Jensen, næstformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Kim Christian Jensen fremhævede særligt at Lejre Kommune efter hans vurdering lå dårligere placeret på det sociale indeks end vi burde og dermed er indekset ikke et helt korrekt billede af virkeligheden. Men Lejre Kommune har forbedringspotentiale og særligt blev det fremhævet at Lejre Kommune skal have fokus på: Beskæftigelse for borgere med funktionsnedsættelse Ledsagelse i dagligdagen til borgere med funktionsnedsættelse. Styrke den faglige kvalitet, herunder kompetenceudvikling og efteruddannelse Arbejdsmiljøet Det skal her bemærkes, at der er iværksat en række konkrete initiativer i Lejre Kommune, der sætter fokus på ovenstående udfordringer blandt andet er der igangsat undervisningsforløb vedr. voksenudredningsmetoden, samt investeret i IT-system der skal understøtte voksenudredningsmetoden, samt iværksat en handleplan for fremtidens sociale tilbud i Lejre Kommune. 4. Den Sociale Rammeaftale 2014 (30 min) Den sociale rammeaftale hvad indeholder den og hvordan udmøntes den i Lejre Kommune V. Martin Frandsen, udviklingskonsulent Lejre Kommune

3 Rammeaftalen indeholder aftaler omkring de meget specialiserede tilbud i Region Sjælland. Rammeaftalen understøttes og administreres af et rammeaftalesekretariat. Rammeaftalesekretariatet skal sikre, at der er de rette tilbud i regionen, til de rigtige priser, af den rette faglige kvalitet. Rammeaftalen skal sikre en forsyningssikkerhed - også for de mindre kommuner og sikre de meget specialiserede tilbud. Rammeaftalesekretariatet forhandler og indgår aftaler med socialstyrelsen. Socialstyrelsen kan diktere indsatser i kommunerne og regionen. Lejre kommune er primært en køber kommune - altså køber primært pladser til borgere i andre kommuner, end sælger pladser. I Lejre Kommune har vi følgende kommunale tilbud: Bramsnæsvig, Solvang, Socialpsykiatrisk center Horseager, Bofællesskaberne samt en hjerneskadekoordinator. 5. Temaer på Handicaprådsmøderne i 2015 (15 min) Temaer for Handicaprådsmøderne den 20. april, 15. juni, 14. september, 16. november, herunder henvendelse fra Michael Korn fra Dansk Handicap Forbund V. Jan Andersen Michael Korn - DHF - har mailet til de 2 borgmestre i Roskilde og Lejre og formændene for Handicaprådene, med ønske om fælles temaer og møder. Handicaprådet vil gerne samarbejde med Roskilde på området, men går i dialog herom direkte med Roskilde Handicapråd og Kommune. Tema for (mødet skal evt. flyttes, grundet anden mødeaktivitet): Socialpsykiatri med Bodil Langkilde og Anne Røder samt Servicelovens 18 Tema for 15.06: Tur og besigtigelse af udvalgte kommunale bygninger med hensyn til tilgængelighed. Samt tema om inklusion i folkeskolen som koordineres med DH-Lejre der afholder cafemøder om emnet i foråret. Tema for 14.09:Handicapidræt og andre aktiviteter for mennesker med handicap, herunder oplæg til samarbejde med Roskilde Kommune. Samt tema om sundhedsaftalen. Tema for 16.11: Orientering om Center for Børn, Unge og Familie samt beslutning om Handicappris og evaluering af rådets arbejde. 6. Status på Handicaprådets budget (5 min) Handicaprådet drøfter status på rådets budget.

4 Bilag: Status på Handicaprådets budget (udleveres på mødet) Budgettet udleveret Næste møde et mere udspecificeret regnskabet for 2014, herunder hvad koster ét møde? 7. Høringer siden sidste møde (5 min) Udbud vedrørende befordring af børn til den lukkede kørsel med kommunens specialklasseelever til undervisning og SFO samt den lukkede kørsel til aktivitets- og genoptræningscentre i høring. Overordnet visitationsramme for førtidspensioner Orientering: Bemærkning - opfordre til at høringsmaterialet er mere tilgængeligt og forståelige. - generelt. Såfremt materialet er lukket, skrive et notat der kort skitserer problemstillingen/besparelsen eller konsekvenserne. 8. Tilgængelighed til valg / på valgstederne (5 min.) Hvordan sikrer vi tilgængelighed til valg og folkeafstemninger for personer med funktionsnedsættelse. V. Jan Andersen Opfordrer politikerne til at sætte fokus på tilgængeligheden ved valgstederne - herunder det kommende folketingsvalg. Kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget opfordres til at vurdere tilgængeligheden på valgstederne. Partierne skal sikre at valgmaterialet er tilgængeligt også for folk med et handicap. 9. Eventuelt -

5 Bilag Bilag til punkt nr. 3 Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale problemer eller funktionsnedsættelser. Politikanbefalinger Som inspiration til at forbedre kvaliteten af de sociale indsatser, har vi udarbejdet en række konkrete anbefalinger indenfor områderne udsatte voksne, udsatte børn og unge samt handicapområdet. Derudover har vi udarbejdet en række generelle anbefalinger for det specialiserede, sociale område. De kommuner, der ligger i den øverste del af Socialt Indeks er typisk dem, som bedst lever op til politikanbefalingerne. Politikanbefalingerne og danmarkskortet kan dermed anvendes som konkrete redskaber, som I kan lade jer inspirere af, når I arbejder med at forbedre kvaliteten i jeres sociale indsatser. Handicapområdet Kommunen bør have en nedskrevet handicappolitik. Kommunen bør sikre, at borgere, der bor i botilbud, har mulighed for at tage på minimum én uges ferie om året med socialpædagogisk bistand. Kommunen bør sikre, at handicaprådet inddrages i beslutningsprocessen. Dette gælder fx ved at anvende rådets høringssvar og anbefalinger og tænke rådet ind i forbindelse med implementering af nye tiltag. Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til borgere med funktionsnedsættelse. Kommunen bør tilbyde tidssvarende boliger for borgere med funktionsnedsættelse. Kommunen bør sikre at uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner, omsorgsinstitutioner, klubber og foreninger, offentlig transport, indkøbsmuligheder og borgerservice i kommunen er tilgængeligt for borgere med funktionsnedsættelse. Kommunen bør tilbyde borgere med funktionsnedsættelser relevante kultur- og fritidstilbud. Det kan f.eks. være aftenskole, sportsaktiviteter, kulturelle aktiviteter og ferieture. Kommunen bør også sikre hjælp ved deltagelse i familiearrangementer og hjælp til brug af offentlig transport, hvis det er påkrævet. Udsatte børn & unge Kommunen bør have et specialteam med stærke kompetencer inden for inklusion. Teamet skal kunne rykke ud på skoler og understøtte inklusionsarbejdet. Teamet kan tage udgangspunkt i eksisterende døgntilbud, hvor kompetencerne allerede i dag findes. Kommunen bør have akutte tilbud rettet mod børn og deres familier. Det kunne fx være en telefonlinje, akutte overnatningspladser samt udgående støtte. Kommunen bør have rådgivningstilbud rettet børn og unge med psykiske lidelser og deres familier. Det kan være i form af fx opsøgende tilbud om rådgivning, konsulentbistand ved henvendelse, Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

6

7 familievejlederordning, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, aflastningsophold for barnet/den unge, døgnophold for barnet/den unge samt fast kontaktperson for barnet/den unge og familien. Kommunen bør handle hurtigt og effektivt med fokus på barnets tarv, når de modtager en underretning. Det betyder fx, at de inden for 24 timer skal vurdere, om der på baggrund af en underretning er behov for at iværksætte konkrete foranstaltninger, at der bør være retningslinjer/handleguides for håndteringen af underretninger og at der bør være en særskilt visitationsenhed for underretninger. Kommunen bør sikre dialog af høj kvalitet med de anbragte børn og unge. Dette kan ske blandt andet ved at sikre høj kvalitet i de minimum to samtaler årligt som alle kommuner skal have med alle anbragte børn og unge. Kommunen bør arbejde systematisk med at inddrage familie og netværk i sager, hvor børn og unge har brug for særlig støtte. Kommunen bør tilbyde alle anbragte unge efterværn, når de fylder 18 år. Kommunen bør have særlige indsatser målrettet unge misbrugere af alkohol eller stoffer. Kommunen bør have et formaliseret samarbejde mellem familieplejere og døgninstitutioner. Kommunen bør investere i tidlige indsatser for udsatte børn og unge, da det øger sandsynligheden for at de udsatte børn og unge får et velfungerende voksenliv. Kommunen bør arbejde målrettet på at nedbringe ungdomskriminaliteten via forebyggelse. Kommunen bør arbejde målrettet på at få udsatte børn og unge til at gennemføre folkeskolen og ungdomsuddannelse. Udsatte voksne Kommunen bør have en nedskrevet politik for indsatsen overfor udsatte voksne. Kommunen bør have en bred palet af tilbud til misbrugere af alkohol eller stoffer. Det kunne fx være personlige samtaler/samtaler over telefon af forskellig varighed, ad hoc-samtaler, korte interventioner, ambulant behandling, dagbehandling, døgnbehandling og særlige boformer. Kommunen bør tilbyde behandling inden for en uge efter en stofmisbruger henvender sig. Kommunen bør tilbyde opfølgning og efterbehandling til borgere der har været i stofmisbrugsbehandling. Kommunen bør etablere et lokalt udsatteråd. Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

8 Generelle anbefalinger indenfor det specialiserede, sociale område Kommunen bør sikre, at borgerne altid får det specialiserede tilbud, der bedst matcher den enkelte borgers udfordring. Dette gælder generelt, men særligt for områder, hvor der ikke i hver enkelt kommune vil være borgere nok til at etablere et selvstændigt tilbud. Det kunne fx dreje sig om særligt skadede spæd- og småbørn, mennesker med sjældne diagnoser med komplekse behov, mennesker med svære spiseforstyrrelser, mennesker med sjældne og komplekse kommunikationshandicap, mennesker med komplekse og erhvervede hjerneskader, mennesker som er udadreagerende og kriminelle/kriminalitetstruede (herunder mennesker der kræver en skærmet indsats), børn og unge med selvskadende adfærd, mennesker med indgribende udviklingsforstyrrelser samt mennesker med svære psykiatriske diagnoser. Kommunen bør være lydhør over medarbejdernes faglige vurderinger og inddrage disse aktivt i opgaveløsningen, da medarbejderne er tæt på borgerne og deres perspektiv ofte vil medvirke til en bedre opgaveløsning. Kommunen bør arbejde for et rummeligt arbejdsmarked. Dette kan fx gøres ved at lave målrettet arbejde for at få det lokale erhvervsliv til at tilbyde fleks- og skånejobs til udsatte og handicappede. Kommunen bør sikre, at medarbejderne har de rette forudsætninger for at løse opgaverne med høj faglighed til gavn for borgerne. Dette kan fx ske gennem ansættelse af uddannet personale, brug af supervision og tilbud om relevant efteruddannelse. Kommunen bør sikre, at medarbejderne har kendskab til de politiske målsætninger på deres arbejdsområde, således at medarbejderne i deres daglige arbejde kan pejle efter dem.