Fremtidens samfund og fagligheden i folkeskolen. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens samfund og fagligheden i folkeskolen. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol."

Transkript

1 Fremtidens samfund og fagligheden i folkeskolen Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol.

2 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks Kilde: Danmarks Statistik

3 Krisen, tidsånden og vi mennesker Ud med optimalisme og overflod (ud med firehjulstrækkeren og ind med hjemmestrik og cyklen) Synder: Grådighed, praleri og vise sine mange materielle goder frem! Dyder: Ydmyghed, fornuft, forbrug og godhed Vi flygter fra den kolde verden med arbejdsløshed, finanskrise og lukkede butikker. Det sker på to måder; 1. Mere tid derhjemme med familie, venner, børn, god mad og vin. ( forhåbentlige flere børn) 2. Ferie, oplevelser, biograf, teater og relevant viden

4 Befolkningsudviklingen Danmark % -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2010

5 Fremtidens virksomheder, arbejdsmarked og mennesker

6 Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020

7 Arbejdskraftomkostninger 2007 i Sv.Kr. herunder timelønsomkostninger Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Estland Singapore Polen Letland Rusland (år 2003 ) Kina (år 2003 DI) 290 kr. 252 kr. 229 kr. 271 kr. 238 kr. 249 kr. 183 kr. 233 kr. 221 kr. 155 kr. 201 kr. 192 kr. 139 kr. 57 kr. 51 kr. 47 kr. 64 kr. 45 kr. 22 Kr. 8-9 kr. 7-9 kr. Kilde: Svensk Näringsliv, Internationalt Outlook, april 2007

8 Arbejdsmarkedet i fremtiden Der er mangel på Flid kvalificeret arbejdskraft i fremtiden Kombination af viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden Anvendelse af viden og kreativitet i virksomhederne er afgørende Nye tabere Gamle tabere Vindere Nye vindere Klogskab

9 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Befolkningens uddannelsesniveau Alle årige årige i 1993 Tertiary education (OECD): Danmark 29% årige USA 39%, Norge 38%, Sverige 37%, Finland 38% (2001 OECD tal) UOPLYST UDDANNELSE LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BACHELOR MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER ALMENGYMNASIALE UDDANNELSER GRUNDSKOLE klasse

10 Outsourcing indhold og landeplacering De drog østpå!!

11 2020 -Globalization, speed and strategy En global verden og de mange kulturer Det globale arbejdsmarked Kommunikation, arbejde og problemløsning på tværs af fysiske grænser Hurtigere og hurtigere ændringer i udfordringer og krav til det enkelte mennesker Lære at navigere i kaos frem for at styre/kontrollere kaos Det stiller store krav til det enkelte menneskes selvværd, dømme og handlekraft

12 Fremtidens samfund: Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundet Informationsbearbejdelse fremtidens vigtigste kvalifikation: Finde, sorterer, behandle, omforme, videresende, smide væk, destillere, lave en syntese Arbejdet med information bliver meget mere omfattende Det bliver også et krav for at klare sig som borger og mennesker Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livet Der er brug for at lære hele livet Samarbejde med mange mennesker, hele tiden

13 Elite, middelklasse og de nye underprivilegerede Globalisterne Den øverste del af samfundet med de bedste uddannelser, jobs og levevilkår. Verden som legeplads. Regionalister Middelklassen nyder velstanden og den voksende demokratisering i denne gruppe. Verden, Danmark og lokalområdet Den nye underklasse de lokale Uuddannede, østarbejdere, immigranter og flygtninge. Mennesker uden uddannelse- mennesker, som lever på kanten og i bunden af vores samfund.

14 Fremtidens dansker på arbejdsmarkedet Højtuddannet faglært kort, mellemlang og lang uddannelse Højtuddannet ufaglærte eller udenfor arbejdsmarkedet Alt det andet ordner robotterne eller kineserne, inderne og andre i hele verden. De næste 10 år massivt behov for videreuddannelse enten den basale eller faglige ellers ryger de ud! Folkeskolen er det første bærende fundament i uddannelsessystemet

15 Livets nye faser Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie

16 De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født Generation Z Mellemkrigs-generation Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født

17 Generation Z

18 Børns samplede liv og den virtuelle selvfølgelighed Kommunikationsteknologien er en selvfølge Samplet livstil De digitale generationer behov for at leve fysisk og digitalt Det samme gælder Leg, kreativitet både Fysisk og digitalt

19 Forældrenes krav til det offentlige Moderne forældre kan være er drøn irriterende: Tænker ikke i systemer men i individer Hvert enkelt barn er et selvrealiseringsprojekt Vores barn skal lære at udvikle sig hele tiden Vores barn skal være socialt velfungerende Der er også dem, der falder igennem som forældre Lærer og pædagoger er det sikre holdepunkt for det moderne usikre forældreskab. Anerkendelse frem for fordømmelse

20 Politisk regulering af folkeskolen Folketinget og folkeskolen, sygehusene og gymnasier regulering på indholdssiden Nationale test af faglige færdigheder, læreplaner og andet godt Stort fokus på målbare præstationer Prøver, test, og færdigheder er meget godt Men livsglæde, nysgerrighed og lyst til læring nu og fremover kan ikke måles.

21 Folkeskolens rolle i samfundet

22 Skolens rolle nu og i fremtiden Kerneydelsen - give børn og unge et uddannelsesfundament, som giver lyst til mere læring og uddannelse efter folkeskolen Støtte hver enkelt barn i at udvikle sig til at blive et helstøbte menneske og samfundsborger Fokus på hvert barns særlige værdi og personlighed - få dem selv til føle det Fokus på leg, kreativitet, selvstændighed, rummelighed og sociale færdigheder

23 Selvstændighed og Selvkørende børn Dem, der ikke får det lært det som børn og ung, får det aldrig lært Hjælpe både de hurtige og selvkørende børn at være selvstændige og tro på eget værd i andre sammenhænge end de boglige. Fremtidens tabere skabes i skolen på nøjagtig samme måde som i gamle dage Et stempel på den sociale arv Det vigtigste er, at de svage børn får det sværeste her i livet lært: At tage hånd om eget liv at kunne selv, at forstå eget ansvar (sammen med skolen)

24 Fagligheden i folkeskolen De enkelte fag, fordybelse, nye erkendelser og sammenhængen til hverdagslivet for hver enkelt elev/klasse Kreativitet det er kombinatorik i en avanceret udgave, musik, billeder, natur Sprog og sproglige temaer Social fleksibilitet og rummelighed at kunne samarbejde med alle og over afstand Kultur og verden omkring os

25 Fagligheden og samarbejde på mange niveauer Fælles forståelsesramme for opgaven Samarbejdet mellem lærere og pædagoger, ellers lykkes det ikke! Forståelsen for vigtigheden af den daglige sociale trivsel i klassen. Viljen til at bryde fastlåste roller og mønstre i internt i klassen, men også i relationen mellem underviser og en klasse

26 Fremtidens lærer/pædagog: Præsten Giv nærvær og tid mange børn føler sig stressede og har behov for det i. Klovnen Med på det vilde, prøve nye ting af, finde en regnorm, gøre det skære, selv lave fejl og indrømme at kunne tage fejl. Udvikle nye og andre sider Manageren: Lede og fordele aktiviteter, projekter, sammensæt forskellige børn, i løbet af året ( overblikket)

27 De fysiske rammer i skolen Børn og unge har brug for at bevæge sig, frihed og andre muligheder efter skoletid Hele tiden arbejde på at forbedre muligheden for at bevæge sig, klatre, spille bold, lave bevægelseslege Pilotprojekter med motion sammen med Idrætsforeningen for børn, som ikke normalt går til idræt ( Det øger livslyst, præstationer, selvværd og udseende)

28 Marianne Levinsen Fremforsk Montanagade 29E 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T M