Danske hjemvendte. soldater. et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske hjemvendte. soldater. et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009"

Transkript

1 Danske hjemvendte soldater et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009

2 Danske hjemvendte soldater ET forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009 Redigeret af Trine Jørgensen Oplag: 2000 Layout: Hedda Bank Foto: Ole Bo Jensen og Polfoto Tryk: Rosesndahls Schultz Grafisk A/S ISBN-nr.: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K Tlf SFIs publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFIs publikationer, bedes sendt til centeret.

3 Indhold Introduktion Om projektet Danske hjemvendte soldater Peter Højland: De udsatte veteraner er hele samfundets opgave Udsendelser fra 1992 til 2009 Nick Hækkerup: veteranpolitikken er et fælles samfundsanliggende Før og under udsendelse Hvem sender Danmark i krig? Portræt af de udsendte Motivationer for udsendelse Erfaringer i felten Hjemsendte, sårede og omkomne Kim Kristensen: Hold øje med krigergenerationen Efter udsendelse Når soldaten vender hjem En eller flere udsendelser Flemming Vinther: Tænk helhedsorienteret Hverdagsliv og fysisk helbred Psykisk helbred efter udsendelsen Heine Stefansen: der skal noget af et mandfolk til at indrømme, at man har det psykisk skidt Jens Kåre Byrnak: Indsatsen skal fortsat udvikles Brug af støttefunktioner Mette Bertelsen: projektet bekræfter proportionerne i vores arbejde Alkoholvaner, misbrug og kriminalitet Perspektiver Stéphanie Vincent Lyk-Jensen: Der er meget at arbejde videre med i materialet Projektets hovedkonklusioner

4 Om projektet Danske hjemvendte soldater Hvem er de mennesker, Danmark vælger at sende i krig, og hvordan påvirker oplevelserne i felten dem? Hvilke følger kan udsendelsen fx få for soldaternes sundhed, sociale forhold og psykiske helbred? Det var nogle af de spørgsmål, Soldaterlegatet havde med, da de i efteråret 2009 henvendte sig til SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for at drøfte mulighederne for at undersøge konsekvenserne af udsendelse i internationale militære missioner for den enkelte soldat. Emnet var ikke tidligere undersøgt, hverken nationalt eller internationalt, og SFI påtog sig opgaven. Resultatet foreligger nu i form af forskningsprojektet Danske hjemvendte soldater. Fra 2010 til 2012 er der udgivet seks rapporter i forbindelse med projektet, omhandlende emner som soldaternes sociale baggrund, uddannelse, økonomi og psykiske og fysiske helbred før og efter udsendelsen. Dette temhæfte præsenterer forskningsprojektets væsentligste konklusioner. Hæftet rummer desuden interviews med en række nøglepersoner, der fortæller om projektets perspektiver og væsentligste resultater set fra netop deres stol. Nøgletal om 18 års militært engagement i udlandet Forskningsprojektet fokuserer på årene mellem 1992 og I disse 18 år har godt danske mænd og kvinder været udsendt som soldater på internationale, militære missioner for Danmark. Samlet set 60 missioner i 35 lande er gennemført i perioden; de fleste til Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan. I alt har de soldater været udsendt knap gange. Halvdelen af dem har været af sted en enkelt gang, under hver tiende er rejst ud og kommet hjem mere end fem gange. Seks ud af ti gange har målet for soldatens rejse været Eksjugoslavien. I 2009 gik syv af ti udsendelser til Afghanistan. Antallet af årlige udsendelser er fordoblet i perioden og var højst i 2007, hvor soldaterne tog godt 4500 ture. Mellem 1992 og 2009 har 51 danske soldater mistet livet i felten, og 123 er blevet såret. 2 Introduktion

5 Det bygger undersøgelsen på Forskerne har haft adgang til en lang række data om veteranerne, deres familier, en kontrolgruppe (se boks nedenfor) og befolkningen generelt for at udføre analyserne. Data omfatter bl.a.: Oplysninger fra forsvaret om de personer, der har været udsendt mellem 1992 og Bl.a. om antal udsendelser, datoer, missionsområder, missionsnavn og personelgruppe. Data fra Hærens Operative Kommando om sårede og døde i perioden Forsvarets rekrutteringsoplysninger for egnede og begrænset egnede i perioden i alt ca personer. Er anvendt til at etablere en kontrolgruppe. Oplysninger fra Danmarks Statistik om de udsendte og kontrolgruppen, samt deres forældre (herunder pleje- og stedforældre), søskende, partnere, børn og partneres børn. Dertil visse data om hele befolkningen til brug for sammenligning, fx om økonomi, sociale forhold, uddannelse mv. Oplysninger fra Sundhedsstyrelsen om de udsendte og kontrolgruppen, fx kontakter til sundhedsvæsnet, køb af medicin, diagnoser og behandling for stofmisbrug. Telefoninterviews med repræsentativt udtrukne veteraner om bl.a. familieforhold, arbejde, missionserfaringer og selvoplevede mén af udsendelsen. Spørgeskemaundersøgelse i to omgange til 447 soldater, der blev udsendt til enten Libanon (UNIFIL 4) eller Afghanistan (ISAF 11) i foråret Om motivation før og efter udsendelsen. 44 personlige, semistrukturerede interviews med veteraner, pårørende, repræsentanter for forsvaret og støttefunktioner. Kontrolgruppen Hvordan afgør man, hvilke begivenheder i en hjemvendt soldats liv, der skyldes oplevelserne i felten, og hvilke, der måske ville være sket uanset hvad? Det er et spørgsmål, der rent videnskabeligt ikke kan besvares med 100 % sikkerhed. Men man kan nærme sig et svar ved at sammenligne veteranerne med en kontrolgruppe, der ligner dem på så mange måder som muligt, men som ikke har været udsendt. På den måde kan man med størst mulig sikkerhed sige, at eventuelle forskelle mellem de to grupper formodentlig kan knyttes til udsendelsen. Projektet har derfor etableret en kontrolgruppe bestående af personer, der er blevet erklæret egnede til værnepligt i forbindelse med forsvarets sessioner, men som ikke har været udsendt i international tjeneste. Man har yderligere valgt, at kontrolgruppen kun består af mænd, der er født mellem 1975 og 1982, og som har deltaget i Forsvarets Dag mellem 1994 og 2010 i alt ca personer. Det betyder, at man kan sammenligne dem med de tilsvarende fødselsårgange blandt veteranerne og dermed arbejde med to grupper, der ligner hinanden på så mange punkter som muligt. Det er derfor kun mandlige veteraner født mellem 1975 og 1982 i alt ca. en fjerdedel af alle udsendte der i undersøgelsen er sammenlignet med en kontrolgruppe. Introduktion 3

6 Peter Højland: De udsatte veteraner er hele samfundets opgave Peter Højland er bestyrelsesformand i Soldaterlegatet. Soldaterlegatet er en privat fond, der siden 2009 har uddelt legater til tidligere udsendte soldater og civile i internationale missioner, som under udsendelse har pådraget sig en fysisk eller psykisk skade. Soldaterlegatet har siden sin start uddelt legater og igangsat projekter for mere end 40 mio. kroner. Peter Højland, hvad er baggrunden for, at Soldaterlegatet tog initiativ til forskningsprojektet? Da Soldaterlegatet åbnede dørene i 2009, var antallet af psykisk skadede soldater ukendt, men vi kunne se på fordelingen af ansøgninger fra fysisk og psykisk tilskadekomne soldater, at der her gemte sig et stort mørketal. Vi havde ikke eksisteret mere end seks måneder, inden det blev klart for os, at langt hovedparten af de soldater, der havde behov for støtte fra os, var stærkt traumatiserede tidligere udsendte soldater. I dag er det sådan, at mere end 80 % af de snart 650 tidligere udsendte soldater, som Soldaterlegatet har støttet, har store psykiske og sociale udfordringer. Derfor besluttede vi at igangsætte et projekt med henblik på at få forskningsbaseret viden om de langsigtede konsekvenser af en udsendelse til en international mission. I den forbindelse var det vigtigt for os, at de, der skulle gennemføre forskningen, er en anerkendt og politisk uafhængig forskningsinstitution. Derfor faldt valget på SFI, og det blev til forskningsprojektet Danske hjemvendte soldater. Hvad kan vi bruge den viden til, der nu foreligger? Antallet af personer udsendt til internationale militære operationer er stadigt stigende, og derfor er det vigtigt at få klarhed over, hvilke konsekvenser og omkostninger en udsendelse har, så indsatsen over for de udsendte før, under og efter kan målrettes. Resultaterne danner et godt grundlag for den fremtidige støtte og sikring på det område både til gavn og glæde for den enkelte soldat og sandelig også til gavn for det danske samfund, som jo her står over for en stigende social og økonomisk byrde. Vi ser i dag, at gruppen af Balkan-veteraner, der søger støtte fra Soldaterlegatet er nedadgående, mens gruppen af de unge, der har været udsendt til Afghanistan og Irak, begynder at banke på med et behov for støtte. Det står derfor klart for os, at vi vil have veteraner med behov for støtte de næste mange årtier! vi mener ikke, at forsvaret hverken skal eller kan løfte de særlige udfordringer, der oftest opstår år efter udsendelsen og efter overgangen fra det militære til det civile liv. 4 Introduktion

7 Det vigtigste for os i Soldaterlegatet er, at det bliver hele det danske samfund, der kommer til at varetage opgaven med at hjælpe de hjemvendte soldater og deres pårørende, der måtte have behov for særlig støtte. Forsvaret løfter i dag en stor og vigtig opgave med at udvælge, uddanne og udsende soldater til verdens brændpunkter. Vi mener ikke, at forsvaret hverken skal eller kan løfte de særlige udfordringer, der oftest opstår år efter udsendelsen og efter overgangen fra det militære til det civile liv. Veteranerne er kommet for at blive, og de vil være en del af det danske samfund de næste mange år. Derfor er det vigtigt, at samfundet, herunder politikerne, træffer beslutninger, der på lang sigt vil sikre Danmarks veteraner den bedst mulige støtte. Siden 1992 er knap 70 soldater omkommet og mere end 200 er blevet såret i international tjeneste. Det er konkrete og målbare tal, men tilbage er også en gruppe af soldater, der resten af livet må leve med dybe ar på sjælen, som påvirker deres liv selv flere år efter en udsendelse og for hvem vi ikke kender omfanget eller de langsigtede konsekvenser. Dem skal vi også fortsat have fokus på. Derfor opfordrer vi også fagfolk og politikere til grundigt at studere resultaterne af SFI s arbejde og på den måde sikre, at der bliver taget de fornødne skridt med henblik på at støtte og sikre de udsendte bedst mulig før, under og efter udsendelse. I Soldaterlegatet mener vi, at de rette tiltag vil styrke Danmark både socialt og økonomisk. Hvordan kan I konkret bruge resultaterne i Soldaterlegatets fremtidige arbejde? Foto: Morten Larsen/Rambøll Peter Højland er bestyrelsesformand i Soldaterlegatet Helt konkret har vi en række mærkesager, som vi, bl.a. på baggrund af den viden, der nu foreligger, vil arbejde videre med i de kommende år. Vi vil fx gerne have indført fleksible krav til dokumentation for psykisk relaterede arbejdsskader, så PTSDramte soldater i fremtiden vil have mulighed for at få anerkendt deres arbejdsskader uanset diagnosetidspunktet. Vi ser også gerne, at der bliver indført veterankoordinatorer i regionerne, der kan rådgive de kommunale sagsbehandlere ved særlige veteranrelaterede problemer. Og så appellerer vi til, at der bliver indført fri adgang til psykolog for veteraner og dækning af udgifter til medicin mod psykiske skader. Introduktion 5

8 Udsendelser fra 1992 til 2009 Forskningsprojektet Danske hjemvendte soldater fortæller indirekte om en periode i Danmarkshistorien, der har budt på store ændringer i verden omkring os og dermed i forsvarets opgaver og internationale engagement. I perioden fra 1992 til 2009 er der sket et markant skift i omfanget og karakteren af Danmarks internationale, militære engagement. Missionerne er blevet skarpere, og det har stillet nye krav til forsvaret. Fra fredsbevarende til fredsskabende missioner Indtil opløsningen af Jugoslavien i starten af 1990 erne havde danske styrker udelukkende deltaget i fredsbevarende missioner, fx på Cypern. Siden slutningen af 1990 erne og særligt fra Irakkrigens start i 2003 har missionernes karakter ændret sig til også at være fredsskabende, og soldaterne er i stigende grad blevet udsendt til egentlige krigszoner. i international tjeneste mellem 1992 og 2009, er mere end halvdelen omkommet i Afghanistan i periodens to sidste år. Forandringer i rekrutteringssystemet Forsvarets udvælgelsesprocedurer og uddannelsesforløb har naturligt ændret sig i takt med udviklingen. Den mest almindelige vej ind i forsvaret er gennem hele årrækken session fra 2004 Forsvarets Dag og derefter værnepligt. Grunduddannelsen i forbindelse med værnepligt er dog blevet kortere, og der er lagt mere vægt på målrettet uddannelse af de soldater, der skal udsendes. Udsendelse er blevet normen Hvor jobbet som udsendt først i 1990 erne var noget, soldaten kunne tilvælge, er det i dag normen for stort set alle danske konstabler at blive udsendt i international tjeneste mindst en gang. Antallet af årlige udsendelser er fordoblet i perioden, fra ca udsendelser i 1992 til godt udsendelser i Danmarks engagement toppede i 2007 med godt udsendelser. Den udvikling kan også aflæses i antallet af omkomne: Af de 51 danskere, der har mistet livet 6 Introduktion

9 Antal udsendelser fordelt på missioner Unprofor Ifor Sfor Kfor Isaf Irak Andre missioner Bemærk: UNCRO og UNPROFOR er samlet under unprofor UNPROFOR: Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien, Montenegro og Makedonien, UNCRO: Kroatien, IFOR: Bosnien-Hercegovina, SFOR: Bosnien-Hercegovina, KFOR: Kosovo, IRAK: ISAF: Afghanistan, Disse syv missioner udgør 88 % af udsendelserne mellem 1992 og Udsendelser fordelt på udsendelseslande Andre lande 7% Afghanistan 19% Irak 14% Eksjugoslavien 60% Introduktion 7

10 Nick Hækkerup: veteranpolitikken er et fælles samfundsanliggende Nick Hækkerup (S) er forsvarsminister. Hvilken betydning har det, at man nu for første gang i dansk sammenhæng har kortlagt alle veteraners sociale forhold og helbred før og efter udsendelsen? Det er helt afgørende, at vi kan basere vores støtte til veteranerne på konkret viden. Jeg kan forstå, at der er tale om den mest omfangsrige undersøgelse af sin slags i verden på grund af de gode muligheder for registrering, som vores cpr-register giver os. Det betyder, at vi nu har nogle utrolig værdifulde informationer, som vi kan bygge videre på, når vi skal evaluere vores veteranindsats. Hvad er projektets vigtigste resultat, set fra din stol? Projektet viser bl.a., at en del veteraner får psykiske eftervirkninger, særligt blandt tidligere udsendte til Balkan. Forskerne vurderer, at det kan skyldes, at de eventuelle psykiske mén først viser sig mange år efter udsendelserne. Hvad betyder denne vurdering for veteranpolitikken i forhold til den nyeste generation af udsendte? Vi vil gennemgå resultaterne grundigt og tage dem med, når vi snart skal til at evaluere vores veteranpolitik. Det er vigtigt at understrege, at veteranpolitikken jo er et fælles samfundsanliggende. Derfor vil vi sammen med de andre relevante ministerområder kigge på, om vi som samfund støtter de veteraner, som har behov for hjælp på den rigtige måde. Det gælder uanset, hvornår veteranerne har været udsendt. Jo mere viden vi får, jo mere kan vi udvikle vores støtte til gavn for veteraner. Det gælder både ved udvælgelsen af vores soldater, inden de udsendes, og den støtte, vi giver til veteraner og pårørende under og efter udsendelsen. Projektet viser, at det også er vigtigt at have fokus på den langsigtede indsats for veteranerne. vi har nu nogle utrolig værdifulde informationer, som vi kan bygge videre på, når vi skal evaluere vores Foto: Forsvarsministeriet veteranindsats. Nick Hækkerup (S) er forsvarsminister 8 Introduktion

11 Introduktion 9

12

13 Før og under udsendelse Hvem sender Danmark i krig? Portræt af de udsendte Motivationer for udsendelse Erfaringer i felten Hjemsendte, sårede og omkomne Kim Kristensen: Hold øje med krigergenerationen

14 Hvem sender Danmark i krig? Portræt af de udsendte De udsendte ligner på mange måder befolkningen, når det gælder familiebaggrund, uddannelse og økonomi. 95% af de udsendte er mænd, men gennem perioden er der kommet flere kvinder og indvandrere eller efterkommere blandt dem. Der er færre tidligere anbragte børn blandt de udsendte end blandt deres jævnaldrende, og der er færre kriminelle, både hvad angår berigelses- og voldskriminalitet. I året inden udsendelsen har de fleste soldater haft jobs til en gennemsnitligt højere løn end deres jævnaldrende. For at kunne afgøre, hvordan udsendelsen påvirker soldaternes liv, er det nødvendigt at vide, hvem de var, før de rejste ud. Projektet tegner derfor et portræt af soldaternes liv og hverdag, som den så ud før de blev udsendt for første gang. En særlig gruppe og dog Det er ikke et tilfældigt udsnit af den danske befolkning, der sendes på militære missioner for Danmark. Forsvaret stiller høje krav til soldaternes fysik og psyke, og det kræver motivation og styrke hos soldaterne at lade sig udsende til at løse opgaver i et ofte fjendtligt miljø. Alligevel adskiller soldaterne sig ikke nævneværdigt fra andre danskere, når man ser på forhold som familiebaggrund, økonomi eller uddannelse. Intet tyder fx på, at soldaterne kommer fra en mere belastet baggrund end andre. Tværtimod: Sammenlignet med andre i samme alder er der dog flere soldater, som er vokset op i et hjem med kun en forsørger. Og så tyder noget på, at jobbet som udsendt soldat for nogle er en familietradition. I hvert fald fortæller hver tredje veteran, at de har et familiemedlem, der også har været udsendt i international tjeneste. Forskelle i alder, rang og baggrund De udsendte er en bredt sammensat gruppe: Menige og officerer, gruppeudsendte og enkeltmandsudsendte, engangs- og flergangsudsendte. Og de har deltaget i vidt forskellige missioner, fra de fredsbevarende i Eksjugoslavien til de fredsskabende i Irak og Afghanistan. I gennemsnit er soldaterne 27 år, første gang de sendes ud halvdelen er under 24 år. 95 % af de udsendte er mænd, fire af fem er ugifte, og 86 % Uddannelsesfordeling blandt førstegangsudsendte opdelt efter aldersgruppe, <20 år år år år år år >45 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Uplyst 12 Før og under udsendelse

15 Den typiske førstegangsudsendte er: Mand 27 år Konstabel Opvokset i en eneforsørgerfamilie Har et kort uddannelsesforløb bag sig Ugift og barnløs Ligner sine jævnaldrende i intelligens Har ingen kriminel fortid har ingen børn. Seks ud af ti førstegangsudsendte er konstabler, og ca. to ud af ti er sergenter. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem militær rang og alder ved første udsendelse: Mens konstablerne i gennemsnit er 24 år ved første udsendelse, er sergenterne 29 år og officererne 34 år. Dertil kommer gruppen andet med en gennemsnitsalder på 41 år ved første udsendelse. Denne gruppe rummer bl.a. læger, sygeplejersker, tolke og præster. Analysen viser også, at der er forskel mellem de forskellige personelgruppers baggrund. Konstablerne er den gruppe, der oftest er vokset op i et eneforsørgerhjem. 5 % af konstablerne har været anbragt uden for hjemmet som børn, mens det tilsvarende tal for officererne er 1 %. Og de få soldater, der har domme for kriminalitet bag sig, er også primært konstabler. Sammenlignet med befolkningen har relativt færre af de yngre soldater en videregående uddannelse, når de udsendes første gang. Til gengæld er der flere, der har en gymnasial uddannelse end blandt deres jævnaldrende. Blandt de soldater, der udsendes første gang i en mere moden alder, er der flere med en videregående uddannelse end i befolkningen generelt. Kriminalitet før udsendelsen Generelt er der mindre kriminalitet blandt de mandlige soldater i årene op til udsendelsen, end der er i den mandlige befolkning generelt. Dette er ikke overraskende, al den stund at forsvaret så vidt muligt fravælger dem, der har en kriminel baggrund. Tallene viser ydermere, at der sker en positiv udvikling i soldaternes kriminalitetsrate, fra tre år før de udsendes og op til udsendelsesåret. I denne periode falder kriminaliteten blandt de kommende udsendte, både hvad angår ejendoms- og voldskriminalitet. Der er kun ganske få udsendte med domme for vold bag sig. Der er altså intet i resultaterne, der tyder på, at personer med en voldelig baggrund tiltrækkes særligt af livet som udsendt soldat. Før og under udsendelse 13

16 Kvinder i felten I 1992 var 1,9 % af de udsendte kvinder. I 2009 var tallet steget til 11,4 %. Kvinderne deltager altså i stigende grad i udsendelser, men der er væsentlige forskelle på de roller, mænd og kvinder udfylder i felten. Kvinderne er typisk ældre og bedre uddannede end mændene, når de udsendes første gang. Forholdsmæssigt færre kvinder er konstabler, og flere er officerer. En stor del af kvinderne arbejder desuden som sundhedsfagligt personale under udsendelsen, fx sygeplejersker. Dette forklarer også det høje antal kvinder blandt de udsendte i netop 2009, hvor Danmark bemandede det britiske felthospital i Camp Bastion med ca. 100 personer læger, sygeplejersker, sygepassere og andet sundhedsfagligt personale. For hele perioden mellem 1992 og 2009 er den gennemsnitlige andel af udsendte kvinder noget lavere, nemlig ca. 5 %. Der er dog en klar stigning gennem perioden, som også afspejler den generelle udvikling i kvinders deltagelse i forsvaret: Siden indførslen af Forsvarets Dag i 2004 er kvinder blevet inviteret til at deltage, og 10 % af de værnepligtige er i dag kvinder, der har meldt sig frivilligt og indgår på lige fod med mandlige værnepligtige. Flere indvandrere og efterkommere I 1992 var knap 1 % af de udsendte indvandrere og efterkommere. I 2009 var tallet steget til knap 2 %. I alt er der 391 indvandrere og efterkommere blandt de soldater. Godt halvdelen af de indvandrere og efterkommere, der udsendes for Danmark, stammer fra andre lande i Europa. De fleste har rødder i Skandinavien og Tyskland, men en del stammer fra landene i Eksjugoslavien. Den næststørste gruppe, 29 %, stammer fra lande i Mellemøsten. Også stigningen af udsendte indvandrere og efterkommere kan til dels knyttes til konkrete skift i opgaverne i felten. Således steg andelen af udsendte med indvandrerbaggrund markant til 3 % i 2003, hvor danske soldater for første gang blev udstationeret i Irak, og behovet for tolkebistand var stort. Aldersgruppefordeling for førstegangsudsendte, Førstegangsudsendte mænd og kvinder, fordelt på personelgruppe, Procent Procent Konstabelgruppen Sergentgruppen Officersgruppen Andet < 20 år år år år > 45 år Mand Kvinde 14 Før og under udsendelse

17 Indvandrere og efterkommere blandt udsendte pr. udsendelsesår Procent 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Før og under udsendelse 15

18 Motivationer for udsendelse Idealer, engagement, kammeratskab og ønsket om fysiske og mentale udfordringer er noget af det, der driver og motiverer de udsendte. I interviews nævner soldaterne mange forskellige grunde til at lade sig udsende i international tjeneste. De fleste fremhæver muligheden for at få nogle fysiske og mentale udfordringer, som livet i Danmark ikke byder på. Nogle soldater beskriver udsendelsen som en art selvrealisering, hvor de kan afprøve sig selv og vise deres styrke og værd. Lige så vigtigt er det for mange at gøre en forskel i det område, de sendes ud til. De udsendte oplever sig selv som engagerede mennesker, der handler i stedet for kun at tale om idealerne. Nogle fremhæver, at deres arbejde under udsendelsen også indirekte øger sikkerheden i Danmark. Mange nævner også kammeratskabet som en vigtig faktor. De særlige opgaver giver et særligt sammenhold, som er anderledes end det, man oplever på almindelige arbejdspladser. Endelig nævner nogle soldater det militære håndværk at have trænet til en opgave og gerne ville afprøve sin kunnen i praksis. Enkelte fortæller også om deres fascination af det militære udstyr, de skal håndtere under udsendelsen. Hvis jeg ikke føler, jeg gør en forskel i de lande, jeg tager til, så tog jeg ikke af sted, for jeg er gift og har børn, så prisen er høj for mig, hvis jeg mister livet. Hvis det ikke knækker én, så kan du jo få nogle unikke oplevelser, som du ikke kan få andre steder. 16 Før og under udsendelse

19 Erfaringer i felten I interviews fortæller soldaterne, at missionens karakter, ledelsens rolle samt relationen til kammeraterne og til familien derhjemme spiller en stor rolle for, hvordan udsendelsen opleves. Med 18 års udsendelser i 35 lande er det ikke overraskende, at de udsendtes erfaringer fra felten er vidt forskellige. Visse temaer går dog igen i interviews med soldaterne. Mission og ledelse Missionstyperne har stor betydning for, hvordan soldaterne oplever udsendelsen og deres mulighed for at løse den fastsatte opgave. Mange af de udsendte på de fredsbevarende missioner til Balkan i 90 erne har oplevet en følelse af afmagt over at være vidne til overgreb uden at kunne gribe ind. Udsendte på de fredsskabende missioner i Irak og Afghanistan har omvendt oplevet at deltage direkte i kamphandlinger, med alt hvad det indebærer af risici. I alt fortæller knap halvdelen af veteranerne, at de har oplevet kamphandlinger under deres udsendelse. Også ledelsen på missionen er uhyre vigtig, fortæller soldaterne. Den gode leder er forstående og lydhør over for de udsendtes vilkår og oplevelser. Omvendt oplever soldaterne det som en belastning, hvis ledelsen er usynlig, uengageret og ikke følger op, når de udsendte påpeger problemer med fx udstyr eller uddannelse. Når man først har ligget ved siden af sin kammerat, og det bare har sagt tjuuv over det hele, så får man sgu bånd, som man nok ikke kan bryde igen, og som man ikke kan få med så mange andre. Den militære familie og familien derhjemme Under udsendelsen oplever mange soldater, at de knyttes sammen i en art militær familie. Det at opleve dramatiske og undertiden livstruende situationer sammen og være totalt afhængige af hinanden for at kunne udføre arbejdet i felten knytter et stærkt bånd mellem soldaterne. Man ser hinanden nøgne, som en udsendt forklarer det, og opbygger relationer, der undertiden holder resten af livet. Fortroligheden med den militære familie kan undertiden blive stærkere end fortroligheden med den rigtige, civile familie derhjemme. Kontakten til de pårørende hjemme betyder meget for soldaterne under udsendelsen, men mange fortæller, at kontakten kan være svær. De pårørendes bekymring og angst kan opleves som en stor psykisk belastning af de udsendte. Mange oplever, at familien ikke forstår de vilkår, soldaterne arbejder under og fx vil drøfte hjemlige problemer, der forekommer trivielle. Nogle oplever også, at de under samtalerne med familien skal stå til regnskab for deres valg om at blive udsendt. Omvendt betyder det meget for de udsendte, hvis de pårørende opmuntrer deres valg og ikke taler for meget om den naturlige bekymring, de derhjemme føler. Før og under udsendelse 17

20 Hjemsendte, sårede og omkomne Mellem 1992 og 2009 har 51 danske soldater mistet livet under en mission, og 123 er blevet såret. Mellem 2005 og 2009 blev 399 soldater hjemsendt fra en mission før tid. Sårede I årene 1992 til 2009 er 123 soldater blevet såret under en mission. Over halvdelen af dem 70 soldater er blevet såret under en udsendelse til Afghanistan. Omkomne Der er omkommet 51 danske soldater på internationale missioner mellem 1992 og Mere end halvdelen af de omkomne har mistet livet i Afghanistan mellem 2007 og En tredjedel af de omkomne var på deres første mission. Godt fire ud af ti omkomne var mellem 21 og 24 år. Gennemsnitalderen for alle omkomne er knap 29 år. Knap halvdelen af soldaterne var på deres første mission, da skaden skete. Gennemsnitsalderen blandt de sårede er 25 år, og langt de fleste er unge, ugifte, etnisk danske mænd. Godt fire af fem omkomne har mistet livet på grund af kamphandlinger, miner eller kampvogns- og sprængningsulykker. De resterende er døde efter sygdom eller ulykker. Konstablerne er overrepræsenterede blandt de sårede også når man tager højde for, at udgør langt den største personalegruppe blandt de udsendte soldater. 77 % af de sårede er konstabler, mens konstablerne udgør 58 % af alle udsendte i perioden. Repatrieringer hjemsendelser før tid Projektet har kun haft adgang til oplysninger om repatrieringer i perioden I den periode er 399 soldater blevet hjemsendt fra en mission før tid, langt de fleste fra Afghanistan. Kamphandlinger og miner er grunden til 98% af skaderne blandt de sårede. I få tilfælde drejer det sig om fx trafik- eller arbejdsulykker. De mest almindelige grunde til hjemsendelse før tid er personlige eller familiære sociale forhold, eller at soldaten er fysisk syg eller såret i kamp. 18 Før og under udsendelse

21 Psykiske årsager angives som grund til 9 % af hjemsendelserne. Knap en tredjedel af de repatrierede er på deres første mission, når de bliver sendt hjem. Knap en af fire hjemsendte er på deres fjerde mission eller derover. Også blandt de hjemsendte er konstablerne i overtal. Konstablerne udgør 56 % af alle udsendte i perioden, mens tre af fire hjemsendte er konstabler. Antal sårede fordelt efter udsendelseslande Procent Ud- og hjemsendte fordelt på lande Procent Afghanistan Eksjugoslavien 0 Irak Afghanistan Irak Kosovo Andre lande Repatrierede Alle udsendelser Før og under udsendelse 19

22 Kim Kristensen: Hold øje med krigergenerationen Kim Kristensen er tidligere kompagnichef i Krajina, Eksjugoslavien, stabschef for den danske bataljon i Kosovo og chef for ISAF Hold 4 i Helmand, Afghanistan. Han har siddet i forskningsprojektets følgegruppe og løbende kommenteret forskningsprocessen og resultaterne. Kim Kristensen, i projektets interviews peger flere udsendte på, at god ledelse er afgørende for oplevelsen under udsendelsen. De nævner egenskaber som synlighed, lydhørhed og evnen til at følge konkret op på problemer. Du har selv ledet et hold i Afghanistan. Hvad er god ledelse i den her sammenhæng for dig? Jeg kan sagtens genkende den beskrivelse, soldaterne giver og jeg har selv oplevet ledere, som jeg stolede på og kunne vende alt med, og omvendt ledere, som jeg ingen tillid havde til. Det sidste er en katastrofe, særligt under en mission. Min egen erfaring som leder er, at ja, man skal kunne mestre interesse, faglig dygtighed, mod og så videre men man skal særligt kunne vise omsorg, vise hvem man er bag uniformen, at man selv bare er af kød og blod som alle andre. Det afgørende er, at folk føler sig trygge og ved, at jeg lytter, når de kommer til mig også når det brænder på og bliver voldsomt ubehageligt. Projektet tegner jo også et billede af Danmarks militære engagement gennem 18 år. Hvordan oplever du, at holdningen til missionerne har ændret sig i den periode? Tiden siden 1992 har jo været en hård mesterlære, ikke kun for soldaterne, men også for nationen. Men jo hårdere missionerne har været og jo flere tab, vi har fået, desto mere modne er danskerne også blevet i forhold til at acceptere krigens vilkår. Jeg oplever helt klart, at støtten har ændret sig radikalt også fx i forhold til noget så konkret som at gå i uniform på gaden i Danmark, hvor et arrangement som den årlige Flagdag jo er afgørende. Og min erfaring er, at når soldaterne fornemmer omgivelsernes forståelse for, hvad det vil sige at være indsat i krig, så skaber det også et stærkt fundament for at komme igennem missionen. Jo mere ro og opbakning også politisk desto mere koncentration om opgaven, når man er derude. Hvad kan man i din vurdering bruge forskningsprojektet til i det konkrete, operationelle arbejde med udsendelserne? Her og nu er min umiddelbare konklusion, at der ikke er mange ting, der kan gøres bedre på den korte bane. Det er også det, jeg hører i min kontakt med soldater og pårørende. Vi bliver godt trænet og forberedt, støttet under udsendelsen og hjulpet umiddelbart efter hjemkomst. Men på trods af alt det, der vitterlig bliver gjort før, under og efter mission, så må vi være forberedt på, at det at være indsat og ofte voldsomt udsat i krig gør så utrolig ondt. Og det er her, jeg synes undersøgelsens væsentligste resultater ligger i de tal, der kommer frem om psykiske mén. De er et vink med en vognstang til os, der husker Balkanmissionerne og de tal, der var fremme dengang. Da hed det, at 15 % ville blive negativt påvirkede af missionerne, men det her projekt viser, at tallene for Irak og Afghanistan kan risikere at blive højere. Og det peger i retning af, at vi på trods af alt det gode vi gør potentielt kan stå foran en kæmpe udfordring i de kommende år med krigergenerationen, altså de nyeste generationer af soldater, der kommer hjem fra de skarpe missioner særligt Irak og Afghanistan, men måske også fra de korte, intensive observatørmissioner som bl.a. Syrien. Hvad mener du, der skal gøres for at løfte den udfordring? Jeg mener, der bør laves initiativer, hvor man gør alt, hvad der overhovedet er muligt for at samle enhederne op følge dem, skabe netværk omkring dem, pleje relationen til de pårørende. Det lyder måske omklamrende og vil også føles sådan for nogen, men jeg mener faktisk, at der desværre 20 Før og under udsendelse

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Soldater før og efter

Soldater før og efter Hjemvendte soldater Soldater før og efter udsendelse En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet 12:09 STÉPHANIE VINCENT LYK-JENSEN JULIE HEIDEMANN ane glad 12:09 SOLDATER FØR OG EFTER

Læs mere

SOLDATER EFTER UDSENDELSE

SOLDATER EFTER UDSENDELSE Hjemvendte soldater SOLDATER EFTER UDSENDELSE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 12:01 STÉPHANIE VINCENT LYK-JENSEN ANE GLAD JULIE HEIDEMANN MALENE DAMGAARD 12:01 SOLDATER EFTER UDSENDELSE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Danske soldater yder en kæmpe indsats ude i verden for at skabe fred, stabilitet og demokrati. Men indsatsen er forbundet med stor risiko

Læs mere

Danske hjemvendte soldater

Danske hjemvendte soldater Hjemvendte soldater Danske hjemvendte soldater SOLDATERNES PSYKISKE SUNDHEDSPROFIL FØR OG EFTER UDSENDELSE 12:24 Stéphanie Vincent Lyk-Jensen Julie Heidemann Ane Glad Cecilie Dohlmann Weatherall 12:24

Læs mere

Danske hjemvendte soldater

Danske hjemvendte soldater Hjemvendte soldater Danske hjemvendte soldater SOLDATERNES PSYKISKE SUNDHEDSPROFIL FØR OG EFTER UDSENDELSE 12:24 Stéphanie Vincent Lyk-Jensen Julie Heidemann Ane Glad Cecilie Dohlmann Weatherall 12:24

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012 Forslag til forelæggelse i Magistraten den 2. maj 2011 Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012 (ikke endeligt design) Indhold 1. Om veteranpolitikken... 3 2. Baggrund... 3 3. Formål... 4 4. Målgruppe...

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger.

Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger. Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger. SÆRLIGE ORDNINGER FOR VETERANER Der eksisterer en række forskellige særlige ordninger for personale, der har været udsendt i militære

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

anerkendelse og støtte veteranpolitik

anerkendelse og støtte veteranpolitik anerkendelse og støtte veteranpolitik Regeringen Oktober 2010 Indhold Forord 3 1 Kort om baggrunden 4 2 Regeringens veteranpolitik 6 3 Udfordringer 8 Veteraner generelt 9 De pårørende 11 De sårede 12 4

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår

Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår Jyllands-Posten, 20.06.2010 Det begyndte for alvor med Balkan-veteranerne. Det er fortsat med de danske soldater fra Irak-krigen. Det fortsætter med de hjemvendte fra

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER

ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER Oktober 2010 ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER Tiltag over for udsendte soldater og veteraner Allerede inden en soldat udsendes, udpeges der en kontaktofficer ved soldatens

Læs mere

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem Evaluering af veteranpolitikken FORSVARSKOMMANDOEN Maj 2013 PROJEKT Evaluering af veteranpolitikken Forsvarskommandoen NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Evalueringsgruppen Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Indholdsfortegnelse Resumé...4 1 Indledning...6 2 Evalueringen...8 2.1 Evalueringens målsætning...8 2.2 Evalueringsgruppen...8

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater Lilian Zøllner, Bo Andersen Ejdesgaard,

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere