KRIG D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T R AT I S G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIG D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T R AT I S G"

Transkript

1 KRIG D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T G R AT I S

2 Indhold Et billede - er ikke kun et billede september sank USA i knæ, men der er sejr og genopstandelse i billederne fra Ground Zero. Når ære dræber 8 Sagaen om Gisle Surssøn fortæller, at Gisles sidste hug med sværdet ikke var mindre kraftigt end de andre. Viljen til et normalt liv er større end trangen til hævn 12 Under krigen i Bosnien fordrev bosniske kroater i det vestlige Bosnien-Hercegovina systematisk de bosniske muslimer. Kvinder og børn blev deporteret og samlet i små områder. Besæt telsen hører aldrig op 24 Da den borgerlige regering annoncerede for offentligheden, at danske Jenser skulle i krig i Irak, blev besættelsen som så ofte før hevet frem og støvet af. Er Vesten hinsides krigen? 28 Civiliserede borgere går til fodboldkamp om søndagen og forvandler sig pludselig til frådende vilde hooligans. Vold eller dialog? 32 Da kongesønnen Hektor i 22. sang i Iliaden står foran tvekampen med den rapfodede Achilleus, overvejer han et øjeblik med sænkede våben at tale med Achilleus. Volden er ikke den eneste udvej. Myten om den ædle kriger 16 Da beretninger og billeder af nyere massegrave i Eks-Jugoslavien dukkede op i verdenspressen i midten af 90 erne, var der ikke tale om noget særligt moderne fænomen. Kunsten skjulte krigens gru 36 Ikke mange frie mænd i oldtidens Grækenland har levet et helt liv uden at deltage i kamp. Krig, død, rædsel, angst og lemlæstelse var en del af livet. Europæere er fra Venus 20 Lektor Jan Ifversen følger tæt den intellektuelle og politiske debat om Irak-krigen, fordi den er et symptom på forholdet mellem USA og Europa. Film er moderne krigsførelse 40 Tusindvis af tyskere så filmselskabet UFA s Wochenschauen i biografernes mørke i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig. 1

3 Tekst: Lars Fahrendorff Redaktion og layout: Svend Aage Mogensen og Lars Fahrendorff Korrektur: Marianne Ester Nielsen Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C E-post: Web: ISBN Tryk: PE Offset, Varde Bogen er uddelt gratis på århusianske museer, på universitetet og gennem andre af Aarhus Universitets samarbejdspartnere. Bogen kan downloades fra 2

4 Forord Krig har det med at skabe utilsigtede virkninger, mere end noget andet. Ofte ønsker man at opnå freden ved at gå i krig, men for det meste sker der det modsatte: Krig skaber bare andre krige Citatet er taget fra denne bogs interview med forskningsrådsprofessor Helle Vandkilde. Det handler om forhistorisk tid, altså for meget længe siden. Men er det ikke som om, at vi genkender det? Kunne det ikke lige så godt handle om Irak-krigen eller andre nutidige krige? Mit svar er jo. Humanistisk forskning er en odyssé i den menneskeskabte verden - fra stenalder til det hyperkomplekse samfund. Og ligesom Odysseus blev klogere på sig selv af at rejse ud i det fremmede, giver den humanistiske forsknings opdagelsesrejser ind i fortiden og fremmede eller nye kulturer vores nutidige samfund en bedre mulighed for at forstå os selv. Humaniora handler om at forstå hvorfor mennesker gør, som de gør, siger som de siger, tænker som de tænker - til alle tider. Og forskningen viser os ofte, at mennesket ikke har forandret sig stort siden vi gik rundt som jægere og samlere på istidssletterne eller sad under oliventræerne i oldtidens Grækenland og diskuterede politik. På den måde vil humanistisk forskning altid bære bud til nutiden. Forskningen bliver for alvor værdifuld for samfundet, når vi formår at give den videre og sætte den ind i en aktuel sammenhæng. Derfor er forskningsformidling en naturlig del af fakultetets opgaver. Tidens mange billeder af ufred, krig og terror fra mange dele af verden gør indtryk på de fleste og skaber et behov for at blive fortolket og forstået. Vi satte os derfor den opgave at samle nogle eksempler på de forskningsområder, som på en eller anden måde berører temaet krig. Fra antikkens græske bystater til Eks-Jugoslavien, terrorangrebet på New York og Irak-krigen. Vi har valgt at denne bog skal være gratis, og vi vil prøve nye måder at dele den ud på. På den måde regner vi med at nå ud til flere - og ud til mennesker, som kun kender universitetet anno 2005 udefra. Samtidig udsender fakultetet også et hæfte med en oversigt over alle årets formidlingsaktiviteter. Både hæftet og denne bog kan downloades fra nettet på adressen Bodil Due Dekan August 2005 Dekan Bodil Due Foto: Torben Nielsen 3

5 Et billede - er ikke kun et billede Alt fra overvågningskameraer til turister og professionelle fotografer tog billeder af terror-angrebet på New York 11. september Det kom der mange fascinerende og foruroligende smukke billeder ud af. Mange af dem er blevet en del af den politiske legitimering af krigen mod terror, siger lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen. På Kunsthistorie arbejder forskerne ikke bare med de gamle, men også de helt nye billeder. Derfor tog lektor Lars Kiel Bertelsen og en kollega med det samme fat på billederne fra 11. september, da støvet havde lagt sig over Ground Zero. Angrebet på World Trade Center er sandsynligvis en af de mest gennemfotograferede begivenheder nogensinde. Terroristerne havde udvalgt sig et mål, der sikrede dem optimal synlighed. De vidste, at verdens øjne hvilede på de to tårne nat og dag, og det var sikkert dét, der fik den kendte komponist Karlheinz Stockhausen til at udbryde, at angrebet var verdens største kunstværk. Det var naturligvis en upassende bemærkning, men ikke helt usand, siger Lars Kiel Bertelsen. Overvågningskameraer, turister og professionelle fotografer indfangede det hele: Eksplosioner, murbrokker og folk på flugt fra enorme støvskyer. Og alligevel er billederne ikke dækkende. For ifølge Lars Kiel Bertelsen er der et gennemgående træk ved mange af de billeder, som siden er blevet gentaget i pressen. Det paradoksale ved mange af billederne er, at de er sejrsbilleder midt i nederlaget, siger Lars Kiel Bertelsen. Hvor er nederlaget? Fotograferne er ikke kommet tæt på døden. I stedet er ruinen blevet en metafor for alle de anonyme ansigter, der forsvandt. Rædslerne er pakket ind i æstetisk hellighed, ligesom de rædselsslagne mennesker, der sprang ud 4

6 Shannon Stapleton: Offer nummer (brandkorpsets præst Father Symon Judge) bæres ud af ruinerne efter WTC, 11. sept Stapletons billede trækker på et kendt motiv i kristen kunst, mener Lars Kiel Berthelsen. Øv. t.h.: Caravaggio: The Entombment, , Vatikanet. Ned. t.h.: Pietro Perugino: Pietà , Uffizierne, Firenze. af de brændende tårne, blev beskrevet med den poetiske omskrivning sommerfugle i den amerikanske presse. Nederlaget der forsvandt Når verdens to højeste skyskrabere braser sammen med over 3000 mennesker indenfor og midt i verdens største by i arbejdstiden, så vil der være masser af situationer præget af rædsel, angst og nederlag. Men det er der stort set ikke taget billeder af. Eller måske har vi blot ikke fået dem at se. I stedet ser vi udmattede, heroiske redningsfolk, der hjælper medmennesker i nød. Eller overlevende, der klarede den og slap ud, inden det hele brast. Mange af de billeder, som siden er blevet gentaget i verdenspressen, på tv og på internettet, er stærkt symbolladede billeder, der udtrykker viljen til overlevelse, forklarer Lars Kiel Bertelsen. Han fremhæver et meget brugt billede af fotografen Shannon Stableton. Billedet viser en gruppe brændmænd, der bærer liget af brandkorpsets præst Symon Judge ud af ruinerne. Genopstandelse Fotografiet er med sit valg af motiv, 5

7 Tom Franklin: Firemen raising Flag, September 13, Tom Franklins fotografi er i dag foreviget i voks på Madame Tussauds Voksmuseum i London. Her ses voksmodellerne. Foto: Scanpix Joe Rosenthal: US Marines raising the American Flag on Iwo Jima, Febr. 23, Scanpix. sit udsnit af virkeligheden, altid en form for manipulation af virkeligheden og betragteren. Ofte giver fotografiet sig ud for at være og opleves som ren dokumentation, men er det sjældent. Og det er folk ikke altid bevidste om. Tilsyneladende rent dokumentariske fotos som billederne fra 11. september kan være fulde af symboler, som påvirker os følelsesmæssigt stærkt, siger Lars Kiel Bertelsen. Kunsthistorikere bruger udtrykket visuel retorik til at beskrive den måde, billeder udtrykker sig på. I fotografierne fra 11. september handler retorikken blandt andet om, at billederne bevidst eller ubevidst henviser til eller ligefrem citerer andre, ældre billeder. Den kristne tanke om genopstandelsen ligger som en skjult symbolik i mange af billederne, mener Lars Kiel Bertelsen. Stapleton-billedet af brandmændene, der 6

8 bærer den døde præst ud af ruinerne, giver stærke associationer til kunsthistoriens utallige malede fremstillinger af Jesu døde legeme, der tages ned af korset og med hovedet hængende slæbes bort for siden at genopstå fra de døde. Father Judge Symbolværdien i sådan et billede er ikke til at tage fejl af, mener Lars Kiel Bertelsen. Den døde præst, der oven i købet hedder Symon Judge ( dommer ) bliver en form for Kristus- eller Gudsfremstilling. Han bliver stand-in for alle de døde, men i udvidet forstand for USA som sådan, der altså sammenlignes med den korsfæstede Kristus eller en gammeltestamentlig, dømmende Gud, siger Lars Kiel Bertelsen. Han fremhæver, at det, som kunsthistorikere kan, er at afsløre, hvorfor nogle billeder påvirker os stærkt. Der går ofte en lang visuel tradition forud for sådan et billede. Og måske som en tilfældighed, måske ikke, rammer fotografen et motiv, som vækker hele den kristne genopstandelseshistorie i os. Det er dét, der gør fotografiet til sådan et forførende og magtfuldt medie. Det skjuler eller camouflerer sit budskab bag virkeligheden selv. Og det er også derfor, der er brug for kunsthistorikere med kendskab til billedtraditionen til at forstå de helt nye billeder. De bygger nemlig på de gamle. Iwo Jima Et andet kendt billede fra terror-angrebet på New York viser redningsarbejdere i færd med at rejse det amerikanske flag på ruindyngerne af Twin Towers. Billedet har slående ligheder med det berømte billede fra Iwo Jima i Stillehavet under 2. Verdenskrig, hvor amerikanske soldater rejser flaget på toppen af øen som symbol på sejr. Lars Kiel Bertelsen er ikke i tvivl om, at sejrsbillederne fra 11. september er blevet brugt som et led i Bush-administrationens legitimering af krigen mod terror. Billederne er jo blevet vist igen og igen. Og der er ingen tvivl om, at det har virket. USA skal som en anden Jesus genopstå og dømme de skyldige. Og genopstandelsesmyten er blevet brugt til at retfærdiggøre nu foreløbigt to krige, siger Lars Kiel Bertelsen. 7

9 Når ære dræber De islandske stormandsslægter var ved at udrydde hinanden i blodige slægtsfejder, inden de i underlagde sig den norske kongemagt. De islandske sagaer beskriver et samfund, hvor æresbegreberne viklede slægterne ind i en omsiggribende vendetta, som de ikke ved egen magt kunne stoppe, fortæller ph.d.-stipendiat Trine Buhl fra Nordisk Sagaen om Gisle Surssøn fortæller, at Gisles sidste hug med sværdet ikke var mindre kraftigt end de andre. Han kløvede sin fjende helt ned til bæltestedet, selv om kun en stramt bundet klud om livet hindrede hans indvolde i at falde ud. Men æren og eftermælet var sikret med det sidste sværdslag, og Gisle Surssøns Saga slutter, da Gisle falder død om i den sidste slægtsfejde. Trine Buhl læser ofte slutpassagen i Gisles saga højt, når hun holder foredrag. Den giver et indtryk af den svulstige retorik og dystre handling, som præger de islandske sagaer. Samtidig er sagaerne et fascinerende vidnesbyrd om det islandske fristatssamfund og om den voldslogik, som fulgte med deres æresbegreber. I 1200-årene var det islandske samfund præget af konstante fejder mellem de gamle stormandsslægter. Striden udviklede sig til regulær borgerkrig, og til sidst var islændingene i fare for at udrydde sig selv. Og det var midt i den tid og under stærk påvirkning af den, at forfatterne til sagaerne gav sig til at berette om Islands forhistorie, fortæller Trine Buhl. En dræbende logik Volden var en næsten logisk følge af de islandske regler om ære, mener hun. 8

10 Kæmpende vikinger fra 1100-tallet. Granitskulptur fra Grøtlingbo Kirke på Gotland. Foto: Jens Vellev Man kan næsten tale om en indbygget selfdestructive mechanism i datidens islandske æressamfund. De uskrevne regler om loyalitet og hævnforpligtelse over for ens nærmeste bød dem at hævne drab og æreskrænkelse helt ud i femte led af familien. Det vil sige, at det ikke blot var fætre og kusiner, man skulle forsvare æren for, hvis de ikke kunne selv., men også fætres fætre, der skulle hævnes. Og på den måde kunne drabene meget hurtigt gribe om sig, forklarer Trine Buhl. Selv om man ikke bar de samme navne inden for slægterne, var islændingene dengang meget bevidste om, hvem de delte blod med - selv om det indimellem Tvekampen er sagatidens måde at fremstille krigen på. Mand mod mand. Her er det vikingekampgruppen Ulfhednir, der folder sig ud ved Lejre. Foto: Ole Malling/ udlånt af Lejre Forsøgscenter 9

11 var meget fortyndet slægtsblod, der skulle forsvares. Man har haft en helt anden slægtsbevidsthed end den, vi kender i dag. Og man kan stadig se på det islandske samfund, at slægterne spiller en langt større rolle end i fx Danmark. Det har de ikke helt glemt, siger Trine Buhl. Broderdrabet Ofte opstod der splid inden for en slægt, som skabte uorden i æresbegreberne og samfundsordenen frænde er frænde værst, som et gammelt mundheld hedder. Historien om Gisle skildrer, hvordan Gisle og hans bror Thorkil kommer på kant med hinanden, da deres svogre nægter at indgå fostbroderskab med hinanden. Brødrene må vælge side, men da æresbegreberne foreskriver dem at være ligeligt loyale over for deres søskende og deres koners familie, får spliden nødvendigvis fatale konsekvenser. Som konflikten udspiller sig, kommer Gisle og Thorkil tæt på at overtræde et af de største tabuer, broderdrabet. Men det er utænkeligt. De kan ikke dræbe hinanden. I stedet får de deres fjerne slægtninge involveret i konflikten, så de kan forsvare familiens ære. Og da en krænkelse altid medfører en hævn, ender det med, at slægten kommer til at udrydde sig selv. Netop her viser sagaen, at æressamfundet konstant var i fare for at undergrave sig selv, siger Trine Buhl. Hun mener, at sammenligninger med den sicilianske mafia ligger lige for, ligesom der også er paralleller til æresdrab i de islamiske kulturer. Æreskulturen er jo et fællestræk, vi kan se i de fleste traditionelle kulturer. Æren er ofte vigtigere end livet, siger Trine Buhl. Men ind imellem har man også handlet med æren på rigtig købmandsmanér. Det kaldes bod og kendes også fra mafia og islamisme. Der var regler for, hvordan man kunne betale bod lige fra en lussing, et tyveri eller et drab. Man havde sat beløb på æreskrænkelserne. Fx var nid, som var en anklage om homoseksualitet, én af de værste og dyreste krænkelser, siger Trine Buhl. Ja, faktisk var nid så alvorlig en anklage, at boden var sat til hævndrab. Et moderne dilemma Den islandske fristat fungerede i knap 400 år som et samfund, hvor alle var lige. Samtidig var balancen i samfundet afhængig af, at de mest magtfulde stormænd kunne enes, og hen mod midten af 1200-årene var det islandske samfund præget af konstante fejder og ekstrem vold. 10

12 Det islandske sagasamfund i den tidlige middelalder er et studie i et samfund styret af æresbegreber på godt og ondt, sådan som vi også kender dem fra den sicilianske mafia og de arabiske samfund. Her kommer æreskodeks før jura og statslige love. Foto: Ole Malling. Udlånt af Lejre Forsøgscenter Trine Buhl afviser, at der overhovedet var noget romantisk ved det islandske æressamfund. Eksemplet med Gisle viser, at det sjældent var sort-hvidt, hvem der var de gode, og hvem der var de onde. Det er faktisk en meget moderne problemstilling, at livet ikke altid er så sort-hvidt, som vi forestiller os, men fuldt af gråtoner og svære dilemmaer, siger Trine Buhl. Det var udsigten til stormandsslægternes udslettelse, som til sidst fik islændingene til at bede om at blive underlagt den norske kongekrone i De kongeligt forordnede love erstattede hermed den gamle æresorden. Monarkiet afløser fristaten. 11

13 Viljen til et normalt liv er større end trangen til hævn De bosniske muslimer oplevede de værste rædsler under krigen i Bosnien. Da de langsomt vendte hjem efter krigen, var det overraskende ikke hadet, der prægede forholdet til deres gamle naboer. Hvorfor? Etnograf Torsten Kolind boede et halvt år i en muslimsk familie og fandt en forklaring Under krigen i Bosnien fordrev bosniske kroater i det vestlige Bosnien-Hercegovina systematisk de bosniske muslimer. Kvinder og børn blev deporteret og samlet i små områder. De muslimske mænd blev stuvet sammen i flyhangarer. Mange sad flere måneder i mørket i hangarerne i gispende varme. De fik kun ét stykke brød om dagen og meget lidt at drikke. Nogle drak deres egen urin. De blev slået, og der blev malet kroatiske flag i panden på dem, samtidig med at de bosniske kroater sang nationalistiske sange. Vendte hjem I 1997, da krigen var afsluttet, begyndte de første muslimer at vende tilbage til de byer, de var fordrevet fra. I et halvt år fra boede ph.d. Torsten Kolind fra Etnografi hos en muslimsk familie i byen Stolac i Bosnien- Hercegovina. Han lærte bosnisk for på deres eget sprog at kunne forstå, hvordan muslimerne klarede igen at skulle leve med deres kroatiske naboer. Byen bar ikke længere spor af muslimsk kultur, da de vendte hjem. Alle muslimske symboler var totalt fjernet. Hvor der før stod en moské, lå der nu en asfalteret parkeringsplads. 12

14 Billedet ovenfor stammer fra en gammel turistbruchure fra Eks-Jugoslavien og viser moskeen i byen Stolac i Bosnien- Hercegovina. Da den muslimske befolkning vendte tilbage til Stolac i efter at have været fordrevet siden var moskeen væk. Muslimske museer og mindesmærker og alt, hvad der mindede om den tidligere muslimske befolkning, var systematisk fjernet. Når man spurgte hvor er moskeen?, svarede de bosniske katolikker hvad for en moské? Der har aldrig været en moské. Fortiden blev en kampplads, fortæller Torsten Kolind. Han tager et lille hæfte ned fra reolen med billeder af de muslimske bygninger og mindesmærker. Der blev lavet hæfter som det her, der skulle dokumentere, at der før krigen havde været en muslimsk befolkning i byen. Ellers kunne enhver jo benægte det, siger Torsten Kolind. I stedet for den gamle moske havde de bosniske kroater anlagt en p-plads. De benægtede, at der nogensinde havde været en moske i byen. Foto: Torsten Kolind 13

15 Bosniske muslimer fotograferet i september 1993 foran én af de flyhangarer, som de bosniske kroater holdt dem indespærret i. Fangerne fik stort set intet at spise og blev jævnligt gennemtævet. I modsætning til de bosniske serbere slog de bosniske kroater dog ikke systematisk muslimerne ihjel. Foto: Darko Bandic/Polfoto Før gode naboer Før krigen levede kroater og muslimer fredeligt side om side. Det var almindeligt, at man inviterede hinanden med til højtiderne. Det var almindeligt, at katolikkerne inviterede muslimer med til julefesten, og omvendt inviterede muslimerne katolikkerne med til deres højtider, fortæller Torsten Kolind. Men kroatiske nationalister ønskede at skabe et etnisk rent Storkroatien, ligesom de nationalistiske serbere ønskede et Storserbien. Muslimernes tilstedeværelse i Bosnien var derfor en torn i øjet på både kroatiske og serbiske nationalistiske politikere. Nyhedsmedierne kom under stærk indflydelse fra nationalisterne, og de berettede seriøst om, hvordan muslimerne dræbte serbiske børn og voldtog kvinderne. Volden skabte afstand Da den nationalistiske bølge begyndte at rulle, forvandlede naboer sig til fjender. I første omgang kunne man ikke få gode 14

16 naboer til at gøre hinanden ondt. Men det kom lidt efter lidt, efterhånden som volden eskalerede. Hooligans fra de store serbiske fodboldklubber blev hyret til at terrorisere muslimerne, fortæller Torsten Kolind. Men det, der for alvor skilte gode naboer ad, var volden, mener han. Volden skaber distance. Den skaber et dem og et os. De, der er udsat for vold, og vi, der er fri for vold. Lige pludselig ligner de os ikke længere. Her kommer vi ind på et stykke kompliceret menneskelig psykologi, som har været en bærende tese i Torsten Kolinds afhandling. Det er det samme, når vi ser sultende mennesker i Afrika. Deres situation er så fremmed for os, så radikalt anderledes, at vi ikke kan identificere os med dem. På samme måde med de bosniske muslimer, som pludselig blev udsat for hetz og overgreb. Deres livssituation blev fremmed og svær at leve sig ind i, forklarer Torsten Kolind. Med tiden blev gode naboer til militante racister. Indlevelsen og identifikationen forsvandt. opdagede, at både muslimer og kroater fandt forklaringer, som støttede dem i, at de skulle glemme krigen hurtigst muligt. Muslimerne har skabt det, jeg kalder en mod-diskurs til nationalismen. De skyldige er ifølge muslimerne ikke alle kroaterne, men politikerne og et fåtal af ukultiverede og dårligt uddannede mennesker fra landet. Alle de andre var blot tvunget til at løbe med, mener de. På den måde legitimerer muslimerne deres behov for at leve videre i etnisk sameksistens og genopbygge de gamle sociale relationer, siger Torsten kolind, og tilføjer: Hvis man skal drage en filosofisk pointe af det her, så vil jeg sige, at jeg opdagede, at trangen til at leve et normalt liv med fredelige sociale relationer er langt større end trangen til at få hævn, næsten uanset hvad man har været igennem. Muslimerne vil gerne forsøge at forstå, hvorfor det skete. Men trangen til hævn er næsten ikke til stede, siger Torsten Kolind. Titlen på Torsten Kolinds ph.d.-afhandling: Post-war Identifications - Counterdiscursive Practices in a Bosnian Town, Århus 2003 Ønsket om et normalt liv Alligevel er ønsket i dag om at leve et normalt og fredeligt liv større end ønsket om hævn, mener Torsten Kolind. Han 15

17 Myten om den ædle kriger Krig har for det meste været et tabu i forhistorisk arkæologi, selv om jorden er fyldt med vidnesbyrd om de voldelige forhold, vore forfædre levede under. Arkæologi og Etnografi på Moesgård satte fokus på emnet krig. En af deltagerne i projektet, professor Helle Vandkilde, mener, det er på høje tid at se de mange våbenfund som andet end offergaver og pyntegenstande Da beretninger og billeder af nyere massegrave i Eks-Jugoslavien dukkede op i verdenspressen i midten af 90 erne, var der ikke tale om noget særligt moderne fænomen. Der er fundet forhistoriske massegrave i bl.a. Norge, Tyskland, Slovakiet og på Balkan. Ved en massegrav ved Talheim i Tyskland, der stammer fra den tidligste bondestenalder (ca f. Kr.), kan man se, at ni mænd, syv kvinder og seksten børn er hensynsløst hugget ned og tilfældigt smidt i en grav, fortæller forskningsrådsprofessor i forhistorisk arkæologi, Helle Vandkilde. Våben som pynt Men krigen og dens rædsler var gennem mere end 50 år noget, arkæologer sjældent talte om. I stedet har den arkæologiske forskning behandlet fortiden som et samfund af fredelige jægere og bønder, optaget af den daglige eksistens, og som klarede konflikter med samhandel og fredelig integration. Eller arkæologerne har som P. V. Glob fremstillet krigerne som ædle vilde, samtidig med at de ubevidst har nedtonet krigens rædsler og konsekvenser for civilbefolkningen. Mulden er ellers fuld af krigens efterladenskaber. Der mangler jo mildest talt ikke 16

18 Porsmosemanden blev dræbt af to pile for ca år siden. Den ene pil borede sig gennem næse og gane, mens den anden ramte midt i brystet. Drabet fandt sted i en brydningstid i stenalderen, hvor nogle fortsat var jægere og samlere, mens andre begyndte at dyrke jorden. To forskellige livsformer stod indimellem i vejen for hinanden. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet. arkæologisk vidnesbyrd om, at krig og vold var hyppigt forekommende i de forhistoriske samfund. Men på en nærmest forunderlig måde har forskningen formået at bortforklare de mange vidnesbyrd om vold i fortiden. Fx har den betragtet våben som offergaver eller pyntegenstande for en økonomisk elite. Men ingen af fortællingerne stemmer særlig godt overens med det, vi kan observere, siger Helle Vandkilde. Forandring skaber krig Hun fremhæver, at krigsscenerne på de berømte nordiske helleristninger er blevet fortolket som ritualiseret krig, hvor 17

19 Ni mænd, syv kvinder og seksten børn er hensynsløst hugget ned og tilfældigt smidt i en grav. Optegnelserne fra denne massegrav ved Talheim i Tyskland stammer fra den tidligste bondestenalder (ca f. Kr.). fortidens mennesker leger krig i forbindelse med kult og riter. Men selv om det skulle være tilfældet, må det nødvendigvis henvise til rigtig krig, mener hun. Der er klare vidnesbyrd om, at vold og krig har været endog meget hyppige fænomener i perioder med store forandringer. Noget tyder på, at volden især blusser op i forbindelse med radikale ændringer i magtforholdene. Det kan være folkevandringer. Eller det kan være, når nye ideer eller materialer som kobber og bronze kommer til. Derved rykkes magtbalancen til fordel for dem, der har adgang til den nye viden og kender teknikken bag forarbejdningen. Stort set ligesom ny computerteknologi i dag skaber nye eliter, siger Helle Vandkilde. Pacifisme i arkæologien Helle Vandkilde mener, at årsagen til de sidste 50 års fremherskende opfattelse af forhistorien som ganske fredelig skal søges i samtiden. Mange forskere, mig selv inklusiv, har følt sig løst knyttet til venstrefløjens verdensbillede op gennem det 20. århundrede. En anden er arkæologiprofessor Johannes Brøndsted, der udgav trebindsværket Danmarks Oldtid lige før 2. Verdenskrig. Han tilhørte egentlig Det Radikale Venstre, men flere 18

20 passager i dette store værk bærer præg af venstrefløjsretorik, og som bekendt har den politiske venstrefløj altid været dybt præget af pacifister og fredsbevægelser. Det samme gælder for forskningen langt op i 80 erne, fx den såkaldte strukturmarxisme. Den pacifistiske strømning i samtiden kan måske forklare fraværet af vold i fremstillingen af forhistorien, siger Helle Vandkilde. formentlig en fælles oplevelse, uanset om krigen foregik på Sjælland i bronzealderen eller i Bosnien for nogle få år siden, siger Helle Vandkilde. Hun fremhæver, at et samarbejde med etnograferne har givet arkæologerne bedre mulighed for at forstå, hvordan krigene også dengang satte sig dybe spor i samfundene, siger Helle Vandkilde. Bl.a. har Torsten Kolinds studier af Balkan-krigene været inddraget i den Etniske krige gjorde indtryk Men en ny strømning er ved at bryde igennem i forhistorisk arkæologi. Fra og med 1995 er der sket en nærmest eksplosionsagtig vækst i antallet af publikationer om forhistorisk krig. De etniske konflikter og folkemord på Balkan og i Afrika har uden tvivl vækket arkæologerne. Den nuværende generation af forhistorikere er jo også påvirket af, hvad der sker i samtiden med alle dens etniske konflikter, siger Helle Vandkilde. Og det ser hun kun som en gevinst for forskningen. Hvis vi ikke forsøger at forfølge fortidens voldelige spor, så mister den arkæologiske forskning muligheden for at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan rædslerne på Balkan kunne finde sted, og hvordan vi kan forhindre dem i fremtiden. arkæologiske debat. Især én ting har slået arkæologerne, når de har diskuteret med de andre forskere i projektgruppen og sammenlignet med nutidens mange voldelige konflikter. Krig er med til at forandre samfund og er alene af den grund relevant at studere, men det er svært at påpege regelmæssigheder. Krig har det imidlertid med at skabe utilsigtede virkninger, mere end noget andet. Ofte ønsker man at opnå freden ved at gå i krig, men for det meste sker der det modsatte: Krig skaber bare andre krige, fortæller Helle Vandkilde med reference til forskningsrådsprojektet Krig & Samfund i arkæologisk og socialantropologisk perspektiv. En bog, der samler resultater og diskussioner, er under udgivelse. Følelsen af meningsløshed og smerte er 19

21 Europæere er fra Venus Amerikanere er fra Mars Lektor Jan Ifversen fra Europastudier mener, at USA og Europa langsomt er ved at glide fra hinanden. Irak-krigen har for alvor synliggjort de kulturelle forskelle henover Atlanten. Måske kan vi ikke længere tale om Vesten som en kulturel enhed Lektor Jan Ifversen følger den intellektuelle og politiske debat om Irak-krigen tæt, fordi den er et symptom på forholdet mellem USA og Europa. På hans skrivebord ligger der stakkevis af artikler fra amerikanske og europæiske tidsskrifter, hvor politikere og intellektuelle fra begge sider af Atlanten forholder sig til Irak-krigen. Det startede med den store forbrødring 11. september Vi er alle amerikanere stod der på forsiden af den franske venstreintellektuelle avis Le Monde dagen efter terror-angrebet i New York, siger Jan Ifversen. 11. september 2001 rykkede amerikanere og europæere sammen. Musketéreden i Nato-pagten blev taget i brug. Forbrødringen var stor og den europæiske velvilje var det også, da Bush-regeringen proklamerede War on Terrorism. Afghanistan blev invaderet med europæisk samtykke, men da turen kom til Irak, slog alliancen revner. Og forholdet mellem gamle Europa og stormagten USA er dårligere end nogensinde, ikke mindst efter mishandlingerne i Abu Graibfængslet, siger Jan Ifversen. Vestens undergang Og ifølge Jan Ifversen varsler debatten en ny fremtid for Europa, som vil ændre historiebøgerne. Begrebet om et samlet Vesten står for fald. 20

22 Demonstranter samles før den store anti-krigsdemonstration i London den 22. maj Londons borgmester Ken Livingston siger i sin tale på Trafalgar Square, at George Bush bør anklages for krigsforbrydelser, hvis han ikke bliver genvalgt. Tortur-billederne fra det irakiske Abu Graibfængsel bringer forholdet mellem Europa og USA på randen af en krise. Foto: Scanpix Den tyske filosof Jürgen Habermas og hans franske kollega Jacques Derrida skrev i juni 2003 en kronik til tyske og franske aviser, hvor de hævder, at krigen markerer afslutningen på Vestens historie. De er bekymrede for USA s hårde fremfærd, og de mener, at Europa må til at finde sine egne ben at stå på, siger Jan Ifversen. Begrebet om Vesten har i historiebøgerne gennem næsten hundrede år været synonymt med den civiliserede og frie verden. Men billeder af amerikanske soldater, der udøver tortur mod irakiske fanger, er ifølge Jan Ifversen et angreb mod selve ideen om Vesten og den frie verden. Billederne fra Abu Graib-fængslet rokkede ved nogle helt fundamentale grundforestillinger om Vesten. Vi befinder os uden tvivl i den værste transatlantiske krise siden Og selv om Europa aldrig vil kunne matche USA militært, og på den måde altid må spise af hånden, så er der i den intellektuelle debat udbredt enighed om, at EU og USA går hver til sit, siger Jan Ifversen. 21

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere