KRIG D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T R AT I S G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIG D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T R AT I S G"

Transkript

1 KRIG D E T H U M A N I S T I S K E FA K U L T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T G R AT I S

2 Indhold Et billede - er ikke kun et billede september sank USA i knæ, men der er sejr og genopstandelse i billederne fra Ground Zero. Når ære dræber 8 Sagaen om Gisle Surssøn fortæller, at Gisles sidste hug med sværdet ikke var mindre kraftigt end de andre. Viljen til et normalt liv er større end trangen til hævn 12 Under krigen i Bosnien fordrev bosniske kroater i det vestlige Bosnien-Hercegovina systematisk de bosniske muslimer. Kvinder og børn blev deporteret og samlet i små områder. Besæt telsen hører aldrig op 24 Da den borgerlige regering annoncerede for offentligheden, at danske Jenser skulle i krig i Irak, blev besættelsen som så ofte før hevet frem og støvet af. Er Vesten hinsides krigen? 28 Civiliserede borgere går til fodboldkamp om søndagen og forvandler sig pludselig til frådende vilde hooligans. Vold eller dialog? 32 Da kongesønnen Hektor i 22. sang i Iliaden står foran tvekampen med den rapfodede Achilleus, overvejer han et øjeblik med sænkede våben at tale med Achilleus. Volden er ikke den eneste udvej. Myten om den ædle kriger 16 Da beretninger og billeder af nyere massegrave i Eks-Jugoslavien dukkede op i verdenspressen i midten af 90 erne, var der ikke tale om noget særligt moderne fænomen. Kunsten skjulte krigens gru 36 Ikke mange frie mænd i oldtidens Grækenland har levet et helt liv uden at deltage i kamp. Krig, død, rædsel, angst og lemlæstelse var en del af livet. Europæere er fra Venus 20 Lektor Jan Ifversen følger tæt den intellektuelle og politiske debat om Irak-krigen, fordi den er et symptom på forholdet mellem USA og Europa. Film er moderne krigsførelse 40 Tusindvis af tyskere så filmselskabet UFA s Wochenschauen i biografernes mørke i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig. 1

3 Tekst: Lars Fahrendorff Redaktion og layout: Svend Aage Mogensen og Lars Fahrendorff Korrektur: Marianne Ester Nielsen Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C E-post: Web: ISBN Tryk: PE Offset, Varde Bogen er uddelt gratis på århusianske museer, på universitetet og gennem andre af Aarhus Universitets samarbejdspartnere. Bogen kan downloades fra 2

4 Forord Krig har det med at skabe utilsigtede virkninger, mere end noget andet. Ofte ønsker man at opnå freden ved at gå i krig, men for det meste sker der det modsatte: Krig skaber bare andre krige Citatet er taget fra denne bogs interview med forskningsrådsprofessor Helle Vandkilde. Det handler om forhistorisk tid, altså for meget længe siden. Men er det ikke som om, at vi genkender det? Kunne det ikke lige så godt handle om Irak-krigen eller andre nutidige krige? Mit svar er jo. Humanistisk forskning er en odyssé i den menneskeskabte verden - fra stenalder til det hyperkomplekse samfund. Og ligesom Odysseus blev klogere på sig selv af at rejse ud i det fremmede, giver den humanistiske forsknings opdagelsesrejser ind i fortiden og fremmede eller nye kulturer vores nutidige samfund en bedre mulighed for at forstå os selv. Humaniora handler om at forstå hvorfor mennesker gør, som de gør, siger som de siger, tænker som de tænker - til alle tider. Og forskningen viser os ofte, at mennesket ikke har forandret sig stort siden vi gik rundt som jægere og samlere på istidssletterne eller sad under oliventræerne i oldtidens Grækenland og diskuterede politik. På den måde vil humanistisk forskning altid bære bud til nutiden. Forskningen bliver for alvor værdifuld for samfundet, når vi formår at give den videre og sætte den ind i en aktuel sammenhæng. Derfor er forskningsformidling en naturlig del af fakultetets opgaver. Tidens mange billeder af ufred, krig og terror fra mange dele af verden gør indtryk på de fleste og skaber et behov for at blive fortolket og forstået. Vi satte os derfor den opgave at samle nogle eksempler på de forskningsområder, som på en eller anden måde berører temaet krig. Fra antikkens græske bystater til Eks-Jugoslavien, terrorangrebet på New York og Irak-krigen. Vi har valgt at denne bog skal være gratis, og vi vil prøve nye måder at dele den ud på. På den måde regner vi med at nå ud til flere - og ud til mennesker, som kun kender universitetet anno 2005 udefra. Samtidig udsender fakultetet også et hæfte med en oversigt over alle årets formidlingsaktiviteter. Både hæftet og denne bog kan downloades fra nettet på adressen Bodil Due Dekan August 2005 Dekan Bodil Due Foto: Torben Nielsen 3

5 Et billede - er ikke kun et billede Alt fra overvågningskameraer til turister og professionelle fotografer tog billeder af terror-angrebet på New York 11. september Det kom der mange fascinerende og foruroligende smukke billeder ud af. Mange af dem er blevet en del af den politiske legitimering af krigen mod terror, siger lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen. På Kunsthistorie arbejder forskerne ikke bare med de gamle, men også de helt nye billeder. Derfor tog lektor Lars Kiel Bertelsen og en kollega med det samme fat på billederne fra 11. september, da støvet havde lagt sig over Ground Zero. Angrebet på World Trade Center er sandsynligvis en af de mest gennemfotograferede begivenheder nogensinde. Terroristerne havde udvalgt sig et mål, der sikrede dem optimal synlighed. De vidste, at verdens øjne hvilede på de to tårne nat og dag, og det var sikkert dét, der fik den kendte komponist Karlheinz Stockhausen til at udbryde, at angrebet var verdens største kunstværk. Det var naturligvis en upassende bemærkning, men ikke helt usand, siger Lars Kiel Bertelsen. Overvågningskameraer, turister og professionelle fotografer indfangede det hele: Eksplosioner, murbrokker og folk på flugt fra enorme støvskyer. Og alligevel er billederne ikke dækkende. For ifølge Lars Kiel Bertelsen er der et gennemgående træk ved mange af de billeder, som siden er blevet gentaget i pressen. Det paradoksale ved mange af billederne er, at de er sejrsbilleder midt i nederlaget, siger Lars Kiel Bertelsen. Hvor er nederlaget? Fotograferne er ikke kommet tæt på døden. I stedet er ruinen blevet en metafor for alle de anonyme ansigter, der forsvandt. Rædslerne er pakket ind i æstetisk hellighed, ligesom de rædselsslagne mennesker, der sprang ud 4

6 Shannon Stapleton: Offer nummer (brandkorpsets præst Father Symon Judge) bæres ud af ruinerne efter WTC, 11. sept Stapletons billede trækker på et kendt motiv i kristen kunst, mener Lars Kiel Berthelsen. Øv. t.h.: Caravaggio: The Entombment, , Vatikanet. Ned. t.h.: Pietro Perugino: Pietà , Uffizierne, Firenze. af de brændende tårne, blev beskrevet med den poetiske omskrivning sommerfugle i den amerikanske presse. Nederlaget der forsvandt Når verdens to højeste skyskrabere braser sammen med over 3000 mennesker indenfor og midt i verdens største by i arbejdstiden, så vil der være masser af situationer præget af rædsel, angst og nederlag. Men det er der stort set ikke taget billeder af. Eller måske har vi blot ikke fået dem at se. I stedet ser vi udmattede, heroiske redningsfolk, der hjælper medmennesker i nød. Eller overlevende, der klarede den og slap ud, inden det hele brast. Mange af de billeder, som siden er blevet gentaget i verdenspressen, på tv og på internettet, er stærkt symbolladede billeder, der udtrykker viljen til overlevelse, forklarer Lars Kiel Bertelsen. Han fremhæver et meget brugt billede af fotografen Shannon Stableton. Billedet viser en gruppe brændmænd, der bærer liget af brandkorpsets præst Symon Judge ud af ruinerne. Genopstandelse Fotografiet er med sit valg af motiv, 5

7 Tom Franklin: Firemen raising Flag, September 13, Tom Franklins fotografi er i dag foreviget i voks på Madame Tussauds Voksmuseum i London. Her ses voksmodellerne. Foto: Scanpix Joe Rosenthal: US Marines raising the American Flag on Iwo Jima, Febr. 23, Scanpix. sit udsnit af virkeligheden, altid en form for manipulation af virkeligheden og betragteren. Ofte giver fotografiet sig ud for at være og opleves som ren dokumentation, men er det sjældent. Og det er folk ikke altid bevidste om. Tilsyneladende rent dokumentariske fotos som billederne fra 11. september kan være fulde af symboler, som påvirker os følelsesmæssigt stærkt, siger Lars Kiel Bertelsen. Kunsthistorikere bruger udtrykket visuel retorik til at beskrive den måde, billeder udtrykker sig på. I fotografierne fra 11. september handler retorikken blandt andet om, at billederne bevidst eller ubevidst henviser til eller ligefrem citerer andre, ældre billeder. Den kristne tanke om genopstandelsen ligger som en skjult symbolik i mange af billederne, mener Lars Kiel Bertelsen. Stapleton-billedet af brandmændene, der 6

8 bærer den døde præst ud af ruinerne, giver stærke associationer til kunsthistoriens utallige malede fremstillinger af Jesu døde legeme, der tages ned af korset og med hovedet hængende slæbes bort for siden at genopstå fra de døde. Father Judge Symbolværdien i sådan et billede er ikke til at tage fejl af, mener Lars Kiel Bertelsen. Den døde præst, der oven i købet hedder Symon Judge ( dommer ) bliver en form for Kristus- eller Gudsfremstilling. Han bliver stand-in for alle de døde, men i udvidet forstand for USA som sådan, der altså sammenlignes med den korsfæstede Kristus eller en gammeltestamentlig, dømmende Gud, siger Lars Kiel Bertelsen. Han fremhæver, at det, som kunsthistorikere kan, er at afsløre, hvorfor nogle billeder påvirker os stærkt. Der går ofte en lang visuel tradition forud for sådan et billede. Og måske som en tilfældighed, måske ikke, rammer fotografen et motiv, som vækker hele den kristne genopstandelseshistorie i os. Det er dét, der gør fotografiet til sådan et forførende og magtfuldt medie. Det skjuler eller camouflerer sit budskab bag virkeligheden selv. Og det er også derfor, der er brug for kunsthistorikere med kendskab til billedtraditionen til at forstå de helt nye billeder. De bygger nemlig på de gamle. Iwo Jima Et andet kendt billede fra terror-angrebet på New York viser redningsarbejdere i færd med at rejse det amerikanske flag på ruindyngerne af Twin Towers. Billedet har slående ligheder med det berømte billede fra Iwo Jima i Stillehavet under 2. Verdenskrig, hvor amerikanske soldater rejser flaget på toppen af øen som symbol på sejr. Lars Kiel Bertelsen er ikke i tvivl om, at sejrsbillederne fra 11. september er blevet brugt som et led i Bush-administrationens legitimering af krigen mod terror. Billederne er jo blevet vist igen og igen. Og der er ingen tvivl om, at det har virket. USA skal som en anden Jesus genopstå og dømme de skyldige. Og genopstandelsesmyten er blevet brugt til at retfærdiggøre nu foreløbigt to krige, siger Lars Kiel Bertelsen. 7

9 Når ære dræber De islandske stormandsslægter var ved at udrydde hinanden i blodige slægtsfejder, inden de i underlagde sig den norske kongemagt. De islandske sagaer beskriver et samfund, hvor æresbegreberne viklede slægterne ind i en omsiggribende vendetta, som de ikke ved egen magt kunne stoppe, fortæller ph.d.-stipendiat Trine Buhl fra Nordisk Sagaen om Gisle Surssøn fortæller, at Gisles sidste hug med sværdet ikke var mindre kraftigt end de andre. Han kløvede sin fjende helt ned til bæltestedet, selv om kun en stramt bundet klud om livet hindrede hans indvolde i at falde ud. Men æren og eftermælet var sikret med det sidste sværdslag, og Gisle Surssøns Saga slutter, da Gisle falder død om i den sidste slægtsfejde. Trine Buhl læser ofte slutpassagen i Gisles saga højt, når hun holder foredrag. Den giver et indtryk af den svulstige retorik og dystre handling, som præger de islandske sagaer. Samtidig er sagaerne et fascinerende vidnesbyrd om det islandske fristatssamfund og om den voldslogik, som fulgte med deres æresbegreber. I 1200-årene var det islandske samfund præget af konstante fejder mellem de gamle stormandsslægter. Striden udviklede sig til regulær borgerkrig, og til sidst var islændingene i fare for at udrydde sig selv. Og det var midt i den tid og under stærk påvirkning af den, at forfatterne til sagaerne gav sig til at berette om Islands forhistorie, fortæller Trine Buhl. En dræbende logik Volden var en næsten logisk følge af de islandske regler om ære, mener hun. 8

10 Kæmpende vikinger fra 1100-tallet. Granitskulptur fra Grøtlingbo Kirke på Gotland. Foto: Jens Vellev Man kan næsten tale om en indbygget selfdestructive mechanism i datidens islandske æressamfund. De uskrevne regler om loyalitet og hævnforpligtelse over for ens nærmeste bød dem at hævne drab og æreskrænkelse helt ud i femte led af familien. Det vil sige, at det ikke blot var fætre og kusiner, man skulle forsvare æren for, hvis de ikke kunne selv., men også fætres fætre, der skulle hævnes. Og på den måde kunne drabene meget hurtigt gribe om sig, forklarer Trine Buhl. Selv om man ikke bar de samme navne inden for slægterne, var islændingene dengang meget bevidste om, hvem de delte blod med - selv om det indimellem Tvekampen er sagatidens måde at fremstille krigen på. Mand mod mand. Her er det vikingekampgruppen Ulfhednir, der folder sig ud ved Lejre. Foto: Ole Malling/ udlånt af Lejre Forsøgscenter 9

11 var meget fortyndet slægtsblod, der skulle forsvares. Man har haft en helt anden slægtsbevidsthed end den, vi kender i dag. Og man kan stadig se på det islandske samfund, at slægterne spiller en langt større rolle end i fx Danmark. Det har de ikke helt glemt, siger Trine Buhl. Broderdrabet Ofte opstod der splid inden for en slægt, som skabte uorden i æresbegreberne og samfundsordenen frænde er frænde værst, som et gammelt mundheld hedder. Historien om Gisle skildrer, hvordan Gisle og hans bror Thorkil kommer på kant med hinanden, da deres svogre nægter at indgå fostbroderskab med hinanden. Brødrene må vælge side, men da æresbegreberne foreskriver dem at være ligeligt loyale over for deres søskende og deres koners familie, får spliden nødvendigvis fatale konsekvenser. Som konflikten udspiller sig, kommer Gisle og Thorkil tæt på at overtræde et af de største tabuer, broderdrabet. Men det er utænkeligt. De kan ikke dræbe hinanden. I stedet får de deres fjerne slægtninge involveret i konflikten, så de kan forsvare familiens ære. Og da en krænkelse altid medfører en hævn, ender det med, at slægten kommer til at udrydde sig selv. Netop her viser sagaen, at æressamfundet konstant var i fare for at undergrave sig selv, siger Trine Buhl. Hun mener, at sammenligninger med den sicilianske mafia ligger lige for, ligesom der også er paralleller til æresdrab i de islamiske kulturer. Æreskulturen er jo et fællestræk, vi kan se i de fleste traditionelle kulturer. Æren er ofte vigtigere end livet, siger Trine Buhl. Men ind imellem har man også handlet med æren på rigtig købmandsmanér. Det kaldes bod og kendes også fra mafia og islamisme. Der var regler for, hvordan man kunne betale bod lige fra en lussing, et tyveri eller et drab. Man havde sat beløb på æreskrænkelserne. Fx var nid, som var en anklage om homoseksualitet, én af de værste og dyreste krænkelser, siger Trine Buhl. Ja, faktisk var nid så alvorlig en anklage, at boden var sat til hævndrab. Et moderne dilemma Den islandske fristat fungerede i knap 400 år som et samfund, hvor alle var lige. Samtidig var balancen i samfundet afhængig af, at de mest magtfulde stormænd kunne enes, og hen mod midten af 1200-årene var det islandske samfund præget af konstante fejder og ekstrem vold. 10

12 Det islandske sagasamfund i den tidlige middelalder er et studie i et samfund styret af æresbegreber på godt og ondt, sådan som vi også kender dem fra den sicilianske mafia og de arabiske samfund. Her kommer æreskodeks før jura og statslige love. Foto: Ole Malling. Udlånt af Lejre Forsøgscenter Trine Buhl afviser, at der overhovedet var noget romantisk ved det islandske æressamfund. Eksemplet med Gisle viser, at det sjældent var sort-hvidt, hvem der var de gode, og hvem der var de onde. Det er faktisk en meget moderne problemstilling, at livet ikke altid er så sort-hvidt, som vi forestiller os, men fuldt af gråtoner og svære dilemmaer, siger Trine Buhl. Det var udsigten til stormandsslægternes udslettelse, som til sidst fik islændingene til at bede om at blive underlagt den norske kongekrone i De kongeligt forordnede love erstattede hermed den gamle æresorden. Monarkiet afløser fristaten. 11

13 Viljen til et normalt liv er større end trangen til hævn De bosniske muslimer oplevede de værste rædsler under krigen i Bosnien. Da de langsomt vendte hjem efter krigen, var det overraskende ikke hadet, der prægede forholdet til deres gamle naboer. Hvorfor? Etnograf Torsten Kolind boede et halvt år i en muslimsk familie og fandt en forklaring Under krigen i Bosnien fordrev bosniske kroater i det vestlige Bosnien-Hercegovina systematisk de bosniske muslimer. Kvinder og børn blev deporteret og samlet i små områder. De muslimske mænd blev stuvet sammen i flyhangarer. Mange sad flere måneder i mørket i hangarerne i gispende varme. De fik kun ét stykke brød om dagen og meget lidt at drikke. Nogle drak deres egen urin. De blev slået, og der blev malet kroatiske flag i panden på dem, samtidig med at de bosniske kroater sang nationalistiske sange. Vendte hjem I 1997, da krigen var afsluttet, begyndte de første muslimer at vende tilbage til de byer, de var fordrevet fra. I et halvt år fra boede ph.d. Torsten Kolind fra Etnografi hos en muslimsk familie i byen Stolac i Bosnien- Hercegovina. Han lærte bosnisk for på deres eget sprog at kunne forstå, hvordan muslimerne klarede igen at skulle leve med deres kroatiske naboer. Byen bar ikke længere spor af muslimsk kultur, da de vendte hjem. Alle muslimske symboler var totalt fjernet. Hvor der før stod en moské, lå der nu en asfalteret parkeringsplads. 12

14 Billedet ovenfor stammer fra en gammel turistbruchure fra Eks-Jugoslavien og viser moskeen i byen Stolac i Bosnien- Hercegovina. Da den muslimske befolkning vendte tilbage til Stolac i efter at have været fordrevet siden var moskeen væk. Muslimske museer og mindesmærker og alt, hvad der mindede om den tidligere muslimske befolkning, var systematisk fjernet. Når man spurgte hvor er moskeen?, svarede de bosniske katolikker hvad for en moské? Der har aldrig været en moské. Fortiden blev en kampplads, fortæller Torsten Kolind. Han tager et lille hæfte ned fra reolen med billeder af de muslimske bygninger og mindesmærker. Der blev lavet hæfter som det her, der skulle dokumentere, at der før krigen havde været en muslimsk befolkning i byen. Ellers kunne enhver jo benægte det, siger Torsten Kolind. I stedet for den gamle moske havde de bosniske kroater anlagt en p-plads. De benægtede, at der nogensinde havde været en moske i byen. Foto: Torsten Kolind 13

15 Bosniske muslimer fotograferet i september 1993 foran én af de flyhangarer, som de bosniske kroater holdt dem indespærret i. Fangerne fik stort set intet at spise og blev jævnligt gennemtævet. I modsætning til de bosniske serbere slog de bosniske kroater dog ikke systematisk muslimerne ihjel. Foto: Darko Bandic/Polfoto Før gode naboer Før krigen levede kroater og muslimer fredeligt side om side. Det var almindeligt, at man inviterede hinanden med til højtiderne. Det var almindeligt, at katolikkerne inviterede muslimer med til julefesten, og omvendt inviterede muslimerne katolikkerne med til deres højtider, fortæller Torsten Kolind. Men kroatiske nationalister ønskede at skabe et etnisk rent Storkroatien, ligesom de nationalistiske serbere ønskede et Storserbien. Muslimernes tilstedeværelse i Bosnien var derfor en torn i øjet på både kroatiske og serbiske nationalistiske politikere. Nyhedsmedierne kom under stærk indflydelse fra nationalisterne, og de berettede seriøst om, hvordan muslimerne dræbte serbiske børn og voldtog kvinderne. Volden skabte afstand Da den nationalistiske bølge begyndte at rulle, forvandlede naboer sig til fjender. I første omgang kunne man ikke få gode 14

16 naboer til at gøre hinanden ondt. Men det kom lidt efter lidt, efterhånden som volden eskalerede. Hooligans fra de store serbiske fodboldklubber blev hyret til at terrorisere muslimerne, fortæller Torsten Kolind. Men det, der for alvor skilte gode naboer ad, var volden, mener han. Volden skaber distance. Den skaber et dem og et os. De, der er udsat for vold, og vi, der er fri for vold. Lige pludselig ligner de os ikke længere. Her kommer vi ind på et stykke kompliceret menneskelig psykologi, som har været en bærende tese i Torsten Kolinds afhandling. Det er det samme, når vi ser sultende mennesker i Afrika. Deres situation er så fremmed for os, så radikalt anderledes, at vi ikke kan identificere os med dem. På samme måde med de bosniske muslimer, som pludselig blev udsat for hetz og overgreb. Deres livssituation blev fremmed og svær at leve sig ind i, forklarer Torsten Kolind. Med tiden blev gode naboer til militante racister. Indlevelsen og identifikationen forsvandt. opdagede, at både muslimer og kroater fandt forklaringer, som støttede dem i, at de skulle glemme krigen hurtigst muligt. Muslimerne har skabt det, jeg kalder en mod-diskurs til nationalismen. De skyldige er ifølge muslimerne ikke alle kroaterne, men politikerne og et fåtal af ukultiverede og dårligt uddannede mennesker fra landet. Alle de andre var blot tvunget til at løbe med, mener de. På den måde legitimerer muslimerne deres behov for at leve videre i etnisk sameksistens og genopbygge de gamle sociale relationer, siger Torsten kolind, og tilføjer: Hvis man skal drage en filosofisk pointe af det her, så vil jeg sige, at jeg opdagede, at trangen til at leve et normalt liv med fredelige sociale relationer er langt større end trangen til at få hævn, næsten uanset hvad man har været igennem. Muslimerne vil gerne forsøge at forstå, hvorfor det skete. Men trangen til hævn er næsten ikke til stede, siger Torsten Kolind. Titlen på Torsten Kolinds ph.d.-afhandling: Post-war Identifications - Counterdiscursive Practices in a Bosnian Town, Århus 2003 Ønsket om et normalt liv Alligevel er ønsket i dag om at leve et normalt og fredeligt liv større end ønsket om hævn, mener Torsten Kolind. Han 15

17 Myten om den ædle kriger Krig har for det meste været et tabu i forhistorisk arkæologi, selv om jorden er fyldt med vidnesbyrd om de voldelige forhold, vore forfædre levede under. Arkæologi og Etnografi på Moesgård satte fokus på emnet krig. En af deltagerne i projektet, professor Helle Vandkilde, mener, det er på høje tid at se de mange våbenfund som andet end offergaver og pyntegenstande Da beretninger og billeder af nyere massegrave i Eks-Jugoslavien dukkede op i verdenspressen i midten af 90 erne, var der ikke tale om noget særligt moderne fænomen. Der er fundet forhistoriske massegrave i bl.a. Norge, Tyskland, Slovakiet og på Balkan. Ved en massegrav ved Talheim i Tyskland, der stammer fra den tidligste bondestenalder (ca f. Kr.), kan man se, at ni mænd, syv kvinder og seksten børn er hensynsløst hugget ned og tilfældigt smidt i en grav, fortæller forskningsrådsprofessor i forhistorisk arkæologi, Helle Vandkilde. Våben som pynt Men krigen og dens rædsler var gennem mere end 50 år noget, arkæologer sjældent talte om. I stedet har den arkæologiske forskning behandlet fortiden som et samfund af fredelige jægere og bønder, optaget af den daglige eksistens, og som klarede konflikter med samhandel og fredelig integration. Eller arkæologerne har som P. V. Glob fremstillet krigerne som ædle vilde, samtidig med at de ubevidst har nedtonet krigens rædsler og konsekvenser for civilbefolkningen. Mulden er ellers fuld af krigens efterladenskaber. Der mangler jo mildest talt ikke 16

18 Porsmosemanden blev dræbt af to pile for ca år siden. Den ene pil borede sig gennem næse og gane, mens den anden ramte midt i brystet. Drabet fandt sted i en brydningstid i stenalderen, hvor nogle fortsat var jægere og samlere, mens andre begyndte at dyrke jorden. To forskellige livsformer stod indimellem i vejen for hinanden. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet. arkæologisk vidnesbyrd om, at krig og vold var hyppigt forekommende i de forhistoriske samfund. Men på en nærmest forunderlig måde har forskningen formået at bortforklare de mange vidnesbyrd om vold i fortiden. Fx har den betragtet våben som offergaver eller pyntegenstande for en økonomisk elite. Men ingen af fortællingerne stemmer særlig godt overens med det, vi kan observere, siger Helle Vandkilde. Forandring skaber krig Hun fremhæver, at krigsscenerne på de berømte nordiske helleristninger er blevet fortolket som ritualiseret krig, hvor 17

19 Ni mænd, syv kvinder og seksten børn er hensynsløst hugget ned og tilfældigt smidt i en grav. Optegnelserne fra denne massegrav ved Talheim i Tyskland stammer fra den tidligste bondestenalder (ca f. Kr.). fortidens mennesker leger krig i forbindelse med kult og riter. Men selv om det skulle være tilfældet, må det nødvendigvis henvise til rigtig krig, mener hun. Der er klare vidnesbyrd om, at vold og krig har været endog meget hyppige fænomener i perioder med store forandringer. Noget tyder på, at volden især blusser op i forbindelse med radikale ændringer i magtforholdene. Det kan være folkevandringer. Eller det kan være, når nye ideer eller materialer som kobber og bronze kommer til. Derved rykkes magtbalancen til fordel for dem, der har adgang til den nye viden og kender teknikken bag forarbejdningen. Stort set ligesom ny computerteknologi i dag skaber nye eliter, siger Helle Vandkilde. Pacifisme i arkæologien Helle Vandkilde mener, at årsagen til de sidste 50 års fremherskende opfattelse af forhistorien som ganske fredelig skal søges i samtiden. Mange forskere, mig selv inklusiv, har følt sig løst knyttet til venstrefløjens verdensbillede op gennem det 20. århundrede. En anden er arkæologiprofessor Johannes Brøndsted, der udgav trebindsværket Danmarks Oldtid lige før 2. Verdenskrig. Han tilhørte egentlig Det Radikale Venstre, men flere 18

20 passager i dette store værk bærer præg af venstrefløjsretorik, og som bekendt har den politiske venstrefløj altid været dybt præget af pacifister og fredsbevægelser. Det samme gælder for forskningen langt op i 80 erne, fx den såkaldte strukturmarxisme. Den pacifistiske strømning i samtiden kan måske forklare fraværet af vold i fremstillingen af forhistorien, siger Helle Vandkilde. formentlig en fælles oplevelse, uanset om krigen foregik på Sjælland i bronzealderen eller i Bosnien for nogle få år siden, siger Helle Vandkilde. Hun fremhæver, at et samarbejde med etnograferne har givet arkæologerne bedre mulighed for at forstå, hvordan krigene også dengang satte sig dybe spor i samfundene, siger Helle Vandkilde. Bl.a. har Torsten Kolinds studier af Balkan-krigene været inddraget i den Etniske krige gjorde indtryk Men en ny strømning er ved at bryde igennem i forhistorisk arkæologi. Fra og med 1995 er der sket en nærmest eksplosionsagtig vækst i antallet af publikationer om forhistorisk krig. De etniske konflikter og folkemord på Balkan og i Afrika har uden tvivl vækket arkæologerne. Den nuværende generation af forhistorikere er jo også påvirket af, hvad der sker i samtiden med alle dens etniske konflikter, siger Helle Vandkilde. Og det ser hun kun som en gevinst for forskningen. Hvis vi ikke forsøger at forfølge fortidens voldelige spor, så mister den arkæologiske forskning muligheden for at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan rædslerne på Balkan kunne finde sted, og hvordan vi kan forhindre dem i fremtiden. arkæologiske debat. Især én ting har slået arkæologerne, når de har diskuteret med de andre forskere i projektgruppen og sammenlignet med nutidens mange voldelige konflikter. Krig er med til at forandre samfund og er alene af den grund relevant at studere, men det er svært at påpege regelmæssigheder. Krig har det imidlertid med at skabe utilsigtede virkninger, mere end noget andet. Ofte ønsker man at opnå freden ved at gå i krig, men for det meste sker der det modsatte: Krig skaber bare andre krige, fortæller Helle Vandkilde med reference til forskningsrådsprojektet Krig & Samfund i arkæologisk og socialantropologisk perspektiv. En bog, der samler resultater og diskussioner, er under udgivelse. Følelsen af meningsløshed og smerte er 19

21 Europæere er fra Venus Amerikanere er fra Mars Lektor Jan Ifversen fra Europastudier mener, at USA og Europa langsomt er ved at glide fra hinanden. Irak-krigen har for alvor synliggjort de kulturelle forskelle henover Atlanten. Måske kan vi ikke længere tale om Vesten som en kulturel enhed Lektor Jan Ifversen følger den intellektuelle og politiske debat om Irak-krigen tæt, fordi den er et symptom på forholdet mellem USA og Europa. På hans skrivebord ligger der stakkevis af artikler fra amerikanske og europæiske tidsskrifter, hvor politikere og intellektuelle fra begge sider af Atlanten forholder sig til Irak-krigen. Det startede med den store forbrødring 11. september Vi er alle amerikanere stod der på forsiden af den franske venstreintellektuelle avis Le Monde dagen efter terror-angrebet i New York, siger Jan Ifversen. 11. september 2001 rykkede amerikanere og europæere sammen. Musketéreden i Nato-pagten blev taget i brug. Forbrødringen var stor og den europæiske velvilje var det også, da Bush-regeringen proklamerede War on Terrorism. Afghanistan blev invaderet med europæisk samtykke, men da turen kom til Irak, slog alliancen revner. Og forholdet mellem gamle Europa og stormagten USA er dårligere end nogensinde, ikke mindst efter mishandlingerne i Abu Graibfængslet, siger Jan Ifversen. Vestens undergang Og ifølge Jan Ifversen varsler debatten en ny fremtid for Europa, som vil ændre historiebøgerne. Begrebet om et samlet Vesten står for fald. 20

22 Demonstranter samles før den store anti-krigsdemonstration i London den 22. maj Londons borgmester Ken Livingston siger i sin tale på Trafalgar Square, at George Bush bør anklages for krigsforbrydelser, hvis han ikke bliver genvalgt. Tortur-billederne fra det irakiske Abu Graibfængsel bringer forholdet mellem Europa og USA på randen af en krise. Foto: Scanpix Den tyske filosof Jürgen Habermas og hans franske kollega Jacques Derrida skrev i juni 2003 en kronik til tyske og franske aviser, hvor de hævder, at krigen markerer afslutningen på Vestens historie. De er bekymrede for USA s hårde fremfærd, og de mener, at Europa må til at finde sine egne ben at stå på, siger Jan Ifversen. Begrebet om Vesten har i historiebøgerne gennem næsten hundrede år været synonymt med den civiliserede og frie verden. Men billeder af amerikanske soldater, der udøver tortur mod irakiske fanger, er ifølge Jan Ifversen et angreb mod selve ideen om Vesten og den frie verden. Billederne fra Abu Graib-fængslet rokkede ved nogle helt fundamentale grundforestillinger om Vesten. Vi befinder os uden tvivl i den værste transatlantiske krise siden Og selv om Europa aldrig vil kunne matche USA militært, og på den måde altid må spise af hånden, så er der i den intellektuelle debat udbredt enighed om, at EU og USA går hver til sit, siger Jan Ifversen. 21

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion Den Blå Port Tidsskrift for litteratur 88/2011 88 redaktion Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 88 2011 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng, Mathilde

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere