Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Første Kapitel. Om Ægteskab og Vielse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Første Kapitel. Om Ægteskab og Vielse."

Transkript

1 Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Første Kapitel. Om Ægteskab og Vielse. 1. For at forhindre Giftermaal i en altfor ung Alder er der befalet, at intet Ægteskab maa sluttes førend Brudgommen er 20 Aar og Bruden 16 Aar; dog kan Justitsministeriet i saa Henseende meddele Dispensation. (D. L. 3die B. 16 Kap. 5 Art. Forord. 30te April ). - Dersom Brudgommen ikke er 25 Aar gammel, eller, om han er yngre, har erhvervet Myndighedsbevilling, skal han desuden have Forældres eller Kurators Samtykke til Ægteskabet, og det samme udfordres for Bruden, der ikke er 25 Aar, med mindre hun er Enke, da hun saa Ingens Samtykke behøver. Om Piger, der ere over 25 Aar gamle, ligeledes behøve Forældrenes Samtykke til Ægteskab, er ugift, da Loven af 29de December 1857 nu har bestemt, at ugifte Qvinder med det 25de Aar skulle være myndige; formodentlig vil dog denne Forandring medføre samme Frihed for Brud som for Brudgom. - Men naar Forældrene ville benytte sig af deres Ret til at gjøre Indsigelse imod deres Børns Giftermaal, maae de angive en gyldig Grund til Nægtelsen, og Øvrigheden (ikke Domstolene) har Ret til ved sin Resolution at afgjøre hvorvidt den angivne Grund kan tillægges saadan Gyldighed eller ikke. (D. L ). Et allerede indgaaet ulovligt Ægteskab kan dog blive staaende ved Magt, naar Hindringerne ikke ere af det Slags, der gjøre, at Ægteskabet ubetinget strider mod Sædelighed og Orden. (Coll. T. for 1820 Pag. 151). - Dersom Brudgommen har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet i Løbet af de sidste fem Aar, kan det ikke tilstedes ham at indgaae Ægteskab, med mindre den saaledes nydte Fattigunderstøttelse tilbagebetales, eller og Fattigvæsenets Bestyrelse i den Kommune, hvor Mandspersonen er forsørgelsesberettiget, erklærer, at der for dettes Vedkommende intet findes derimod at erindre (Lov af 29de Decbr. 1857). Derimod er det ikke mere nogen Hindring for Ægteskab, om Bruden har oppebaaret Fattighjælp og heller ikke om Manden tidligere har nydt samme, naar det blot ikke er skeet i Løbet af de 5 sidste Aar. Der kan saaledes heller ikke være Tale om at forbyde en Enke Ægteskab, skjøndt der i hendes forrige Ægteskab var tildeelt Familien Understøttelse, saameget mindre som denne maa betragtes som ydet til Manden, hvem Forpligtelsen til at underholde Kone og Børn paahvilede. 2. Med Hensyn til Ægteskab mellem Beslægtede kan Mærkes Følgende: Giftermaal er uden Bevilling tilladt med sin egen eller sin afdøde Kones Broderdatter eller Søsterdatter, med sin afdøde Kones Søster, med sin Fasters

2 eller Mosters efterladte Mand, med sin afdøde Mands Farbroder eller Morbroder, med sin Stedfaders kjødelige Søster, mellem Stedsønnen og hans Stedfaders efterladte anden Hustru, mellem Steddatteren og hendes Stedmoders efterladte anden Mand, mellem Sødskendebørn og mellem sammenbragte Børn. Derimod maa Bevilling erhverves til Ægteskab med sin egen eller sin afdøde Kones Faster eller Moster, med sin afdøde Heel- eller Halvbroders Enke eller fraskilte Kone, med sin afdøde Farbroders eller Morbroders Enke, med et Fruentimmer, der har været besovet af Eens Broder eller Halvbroder, Farbroder eller Morbroder. Med Ansøgningen, der indsendes til Justitsministeriet, skal følge et Schema, der oplyser Slægtsskabets Beskaffenhed, samt Attest fra Sognepræsten om de Forlovedes Alder m. m., da Tilladelsen ei lettelig gives, naar Fruentimmeret er betydelig ældre end Mandspersonen. Det sædvanlige Gebyr for Bevillingen er 34 Rdr. 2 Mk.; men naar Supplikanterne ere Bønder, Matroser eller Tjenestefolk, det Halve, ligesom Moderation, eller og aldeles Eftergivelse af Gebyret ogsaa kan finde Sted, naar Vedkommende ved Præsteattest bevise deres Uformuenhed. Absolut forbudt og i intet Tilfælde tilladeligt er Ægteskab mellem Stedforældre og Stedbørn. Svigerforældre og Svigerbørn (f. Ex. mellem en Fader og hans Søns efterladte Enke), samt disses Afkom i nedstigende Linie uden Undtagelse; ei at tale om Ægteskab mellem Forældre og deres Afkom, eller mellem Fuld- eller Halvsødskende (som da heller Ingen, der er ved sin fulde Forstand, vilde falde paa). I Henseende til disse forbudne Ægteskaber tilføies i Forordn, af 23 Mai 1800: Sammenleie mellem saadanne Personer er Blodskam, og en Forbrydelse, der drager Livsstraf efter sig. Til Advarsel for Enhver, og paa det at Ingen skulde af Vankundighed begaae en saadan Misgierning, igientages derfor hermed paa det Alvorligste Lovens Forbud imod Samleie,og Ægteskab mellem Forældre og deres Afkom, Stedforældre og Stedbørn, Svigerforældre og Svigerbørn, samt alle disses Afkom i nedstigende Linie, saa og mellem Sødskende. - Dersom en gift Mand besover et Fruentimmer, maa han efter Konens Død ikke gifte sig med den han saaledes har besovet, hvilket ligeledes gjælder for en Kone, der, medens Manden levede, har ladet sig besove af en Anden. (D. L ), Dog kan Bevilling dertil erholdes, i hvilket Tilfælde de avlede Børn betragtes som ægte. 3. Hemmelig Forlovelse medfører ingen lovlig Forpligtelse for nogen af Parterne til Ægteskab, og om det end af Kjærlighedsbreve etc. kan bevises, at den Ene har lovet den anden Ægteskab, medfører dette dog ingen Ret for Denne til at kunne tvinge sin Modpart dertil. De Foræringer, tvende Forlovede maatte have givet hinanden, kunne som enhver anden Gave, neppe tilbagefordres, med mindre Forlovelsen netop er skeet af den ene Part for at optrække og bedrage den anden. Ligesaalidt kan offentlig Forlovelse, om den end er indgaaet med vedkommende Forældres Samtykke, være bindende til Ægteskab, hvorimod i dette Tilfælde den.

3 Part, der uden gyldig Grund hæver Forbindelsen, maaskee kan tilpligtes at give den anden Opreisning for paaført Tort osv. Selv om Lysning fra Prædikestolen er bestilt, eller endog allerede foregaaet, er det mere end tvivlsomt, om dette medfører nogen gyldig Forpligtelse til Ægteskab, saa at den af Parterne, der siden nægter at indgaae Ægteskab, paa Grund deraf kunde tvinges til at holde sit Løfte. - (See Ørsteds Formularbog 6te Udgave Pag. 575). Betænker man, at den Forbindelse, som indgaaes ved Ægteskabet, bliver sluttet for hele Livet, og at sammes Hovedformaal er Parternes gjensidige Forædling og Lykke, saa kan man fornuftigviis heller ikke komme til nogen anden Slutning, end at enhversomhelst Tvang i denne Henseende bør undgaaes, som stridende mod Ægteskabets Natur og Øiemed. 4. Derimod bestemmer Christian den Femtes danske Lov, at enhver Mandsperson, der besvangrede en uberygtet Mø eller Enke, skulde tage hende tilægte, om hendes Forældre eller Formyndere deri vilde samtykke. ( ). Denne Artikel er imidlertid undergaaet adskillige Forandringer ved Fr. af 5. Marts 1734, der bestemmer, at den uberygtede Pige, der lader sig besvangre, ikke kan vinde Ægteskab med den, som har besvangret hende, med mindre Mandspersonen har lovet hende Ægteskab før han fik sin Villie med hende, i hvilket Tilfælde han er pligtig at ægte hende. ( 1). Kan Fruentimmeret, der er bleven besvangret, ikke bevise det hende gjorte Ægteskabsløfte enten ved Barnefaderens skriftlige og tydelige Forpligtelse til Ægteskab, eller ved lovfaste Vidner paa den efterstaaende Maade, da maa den Beskyldte værge sig med sin Eed. og være siden angerløs ( 2). - Kjerlighedsbreve eller løse Ord og Løfter forbinde ei Nogen til Ægteskab; men Ægteskabsløfte, (naar det i Tilfælde af Besvangrelse skal bevises) regnes allene for at være, naar en Mandsperson under sin Haand og Segl med 2de bekjendte gode Mænds Underskrift til Vitterlighed har forpligtet sig til at ægte Qvindespersonen, eller og han i 2de eller flere bekjendte gode Mænds Overværelse mundtlig og tydelig har lovet hende Ægteskab, dog skal disse Vidner om mundtligt Ægteskabsløfte lovlig føres inden Aar og Dag; efter den Tid maa Dommeren ei engang modtage dem ( 3). - Men dersom Mandspersonen ikke har fyldt sine fem og tyve Aar, er det af ham givne Ægteskabsløfte i ethvert Tilfælde ugyldigt, og kan ikke komme Fruentimmeret til Nytte ( 4). - En Enke, der har ladet sig besvangre af nogen, som ikke er hendes Laugværge, kan aldeles ikke tiltvinge sig Ægteskab, i hvad Løfte end Barnefaderen kan have gjort hende ( 5); bliver hun derimod besvangret af Laugværgen, bør denne, om han er ledig, ægte hende, om hun vil, men dersom hun ikke vil, bør han, efter Lovens Ord, have forbrudt sin halve Boeslod til hende; og det samme er gjældende, naar en Formynder besvangrer sin Myndling. Istedetfor Tab af Boeslodden eller en Deel af samme anvendes dog nu anden Straf, (D, L

4 2 og Fr. 24 Septbr. 1824). Lader nogen Dannemands Datter. eller Møe sig beligge af Den, som engang har bedet om hende til Ægte, efter at han af Forældre eller Værge har faaet Nei, da tage hun Skade for Hjemgjæld; dog skal han give hende en hæderlig Hjemgift efter sin Formue og uvillige Mænds Sigelse, dersom han, naar hun selv eller hendes Forældre og Værger det forlange, ei vil ægte hende ( 6). - Dersom nogen Qvindesperson, være sig Enke eller Møe, som staaer i nogen Mands Brød eller Tjeneste, lader sig beligge af sin Huusbonde, hans Søn, eller den han i sit Huus som Søn, Slægt eller Svoger antaget haver, da kan hun ikke vinde Ægteskab, og bør desuden lide anden Straf ( 7). - Overbevises en Qvindesperson, som paastaaer at vinde Ægteskab, om at have været berygtet for nogen Slags Letfærdighed, da bør hun med redelige og ærbare bekjendte Folks Vidnesbyrd skriftlig bevise sin skikkelige og tugtige Opførsel paa ethvert Sted, hvor hun har opholdet sig fra sin Ungdom af, og da kommer hende samme Vanrygte ikke til Hinder eller Skade i nogen Maade; men brister hende saadant Beviis, da tage hun Skade for Hjemgjæld, ( 8). - Hvis en Qvindesperson enten i Barns Nød eller for Præsten giør nogen urigtig Bekjendelse om sin Barnefader, da bør hun ikke staae til Troende og kan ei vinde Ægteskab ( 9). 5. Forinden Vielse maa holdes, bør Personernes Forsæt at indgaae Ægteskab 3 Søndage efter hinanden ved Høimessetjenesten bekjendtgjøres fra Prædikestolen, i den Menighed, hvortil Bruden hører. Dog kan Lysningen bortfalde, naar nogen forlanger at vies paa sit Sygeleie, ligesom og efter Bevilling eller saakaldet Kongebrev. Lysningen bør nogle Dage forud bestilles hos Præsten, hvilket i Almindelighed bør skee personlig af Brudgommen; dog kan, hvis det er en Præsten bekjendt Person, Bestillingen ogsaa skee skriftlig, ligesom og Brudgommen i sit Forfald kan sende en Præsten bekjendt og paalidelig Mand til denne, for at foranstalte og meddele del Fornødne. (Forordn. 30te Marts ) 6. Præsten bør ei iværksætte Lysningen, uden først at paasee at der Intet er til Hinder for det paatænkte Ægteskab, hvorved i Særdeleshed skal iagttages: a) at Brudgommen ikke er under 20 og Bruden ikke under 16 Aar; b) at begge ere konfirmerede og have været til Alters: c) at ingen af dem er bunden ved noget foregaaende Ægteskab eller lovgyldig Forpligtelse til saadant; d) at de ikke ere beslægtede eller besvogrede i forbudne Grader; e) at en Enkemand idetmindste oppebier 3 Maaneder, og en Enke idetmindste 1 Aar fra den forrige Ægtefælles Død. Dog er det Bønder og andre Almuesfolk,

5 hvis Vilkaar ikke tillade dem længe at hensidde i ugift Stand, tilladt at indgaae nyt Ægtestab inden kortere Tid: nemlig Enkemanden 6 Uger efter hans Hustrues, og Enken 3 Maaneder efter hendes Mands Død, dog skal der i saa Tilfælde haves Vished for, at Enken ikke er frugtsommelig ved sin afdøde Mand; f) at Bruden, hvis hun ikke er Enke, eller Brudgommen, hvis han ikke er fuldmyndig, har Forældres eller Værges Samtykke, eller og at disses Indsigelse er af Øvrigheden kjendt ugyldig; g) at Begge have deres Fornufts fulde Brug, samt derhos enten have havt Børnekopper eller ere vaccinerede; h) at der fra Fattigvæsenets Side Intet er iveien for Ægteskabet; i) at tvende, som have bedrevet Hoer med hinanden, ikke maa komme sammen i Ægteskab. ( 5). - Dersom Bruden befindes frugtsommelig ved en Anden, og Brudgommen dog forlanger Vielsen fuldbyrdet, synes dette, ifølge D. L , ikke at kunne formenes ham (see Ny Kollegiallidende for Pag, 85), 7. Om foranførte Punkter bør Præsten, forsaavidt deres Natur tilsteder det, forsyne sig med authentiske Beviser, men iøvrigt bør han, til Sikkerhed for at intet andet er hinderligt for Personernes ægteskabelige Forbindelse, affordre dem tilstrækkeligt Forløfte. Nogle af Betingelserne for et lovligt Ægteskab, saasom en vis Alder, Værgens eller andre Vedkommendes Samtykke, foregaaende Konfirmation og Altergang m. m., ere nemlig af den Beskaffenhed, at der for dem kan og bør tilveiebringes authentiske Beviser, hvorimod det neppe er muligt at tilveiebringe et nøiagtigt Beviis for, at de Paagjældende ei ere hinanden beslægtede eller besvogrede i de forbudne Grader, at ingen foregaaende Forbindelse er til Hinder for deres Ægteskab, og andre deslige negative Forudsætninger for det paatænkte Ægteskabs Lovlighed; og med Hensyn til saadanne Punkter er det at Forlovernes Indestaaelse udfordres. Som Forlovere maa kun antages bosatte Mænd, om hvis Paalidelighed ingen grundet Tvivl haves, eller og Saadanne, der beklæde et kongeligt Embede. Disse Forlovere bør ikke hver borge for en af de paagjældende Personer, men begge bør indestaae for, at der ingen lovlig Hindring gives imod det attraaede Ægteskab. Præsten bør, hvor det efter Forlovernes Oplysningsgrad og borgerlige Stilling ansees fornødent, alvorligen indskjærpe dem det strenge Ansvar, der paaligger dem, da Forordn. af 31 Aug byder: at de, som give vrange Skudsmaal eller urettelig gjøre Forløfte for dem, som ville indlade sig i Ægteskab, skulle ansees som Løgnere og straffes med Arbeide i Forbedringshuset fra 1 til 3 Aar. ( 4).

6 Dersom de Personer, der have ladet lyse af Prædikestolen for sig, ikke lade sig sammenvie inden 3 Maaneder derefter, ansees den skete Tillysning for uefterrettelig, og ny Lysning skal iværksættes, hvis de senere maatte begjere at sammenvies. ( 6). 8. Præsten maa ikke sammenvie Personer, imod hvis Ægteskab er gjort Forbud ved den vedkommende Retsbetjent (Herredsfogden), naar dette Forbud tillige paa lovlig Maade er forfulgt, og det ikke ved Dom eller paa anden gyldig Maade er ophævet. Forbudet, der skal forkyndes af Retsbetjenten inden tredie Tillysning, eller i alt Fald inden Vielsen finder Sted, for Præsten i det Sogn, hvor Fruentimmeret opholder sig, bør forfølges uden Ophold, og kun saaledes forhindrer det Vielsen, indtil det ved Dom eller paa anden Maade er lovligen stadfæstet eller hævet. Paa Als og Ærø skal, naar Forbudet skal have forhindrende Kraft, Stævning være udtaget inden 6 Uger efter at Forbudet er nedlagt. Et ved private Personer nedlagt Forbud kan ikke have samme Virkning, som om det var skeet af Fogden. (Fr. 30 Marts , 7de Novbr ). 9. Brudevielsen tilfalder Sognepræsten for den Menighed, hvoraf Bruden er Medlem. Dette bestemmes imidlertid efter den Tid. da Vielsen finder Sted, saa at naar en Pige, som tjente i et andet Sogn, da Lysningen foregik, inden Vielsen lovlig forlader sin Tjeneste og tager Ophold i et fremmed Sogn, tilfalder Vielsen den Præst, til hvis Sogn hun er flyttet, om end Flytningen er skeet til en anden Tid end rette Fardag, naar den blot er foregaaet med Huusbondens Minde, og selv om den befalede Skudsmaalsforeviisning ei har fundet Sted. - Derimod kan det ikke komme i Betragtning, om Bruden, uden at hendes Forbindelse med det Sogn, hvori Lysningen foregik, er ophørt, tager øieblikkelig Ophold i et andet Sogn, for der at lade sig vie; ei heller kan et lovstridigt Ophold sammesteds virke Forandring af det Sted, hvor hun skulde vies. Et saadant lovstridigt Ophold er det, naar Bruden inden Vielsen flytter ind til Brudgommen, da ifølge Fr. 19 Febr de Trolovede ei maa flytte til hinanden og boe under Tag sammen, forinden Brylluppet er holdt. ( 14. Rskr. 27. Juni 1835, 24 Dcbr. 1832, 1ste Juni 1830). - Dersom Brudefolkene forskaffe sig Bevilling til at vies af uvedkommende Præst, skal dog den Præst, som Vielsen ellers vilde tilfalde, nyde Betaling som om Vielsen af ham var forrettet, ligesom der heller ikke maa afgaae Kirkebetienterne eller Andre noget i deres Rettigheder, og Attest om at dette er fyldestgjort bør fremlægges inden Vielsen maa forrettes. Tillige bør i intet Tilfælde Vielsen forrettes paa egen Haand af Nogen, der ikke er bestikket som Præst ved en vis Menighed, hvorimod enhver ordineret Mand kan paa en anden Præsts Vegne forrette Vielsen. ( 14).

7 10. Brudevielsen bør, hvor ei Bevilling til at lade sig vie i Huset er meddeelt, i Almindelighed forrettes i Kirken. Dog, dersom Nogen paa sit Sygeleie begierer at vies, og Omstændighederne ikke tilstede at oppebie Bevilling dertil, bør dette ikke hindre Vielsen, der i slige Tilfælde ogsaa maa skee uden foregaaende Lysning af Prædikestolen, hvorimod Alt, hvad der ellers er foreskrevet til Sikkerhed for Ægteskabets Lovlighed, bør iagttages, ligesom det og paaligger Præsten, igjennem sine Foresatte at indberette den saaledes foregaaede Vielse til Ministeriet ( 16). Bevilling til Vielse hjemme i Huset, samt uden foregaaende Tillysning fra Prædikestolen og af hvilkensomhelst Præst (Kongebrev), udleveres i Kongens Navn af Amtmanden, og i Kjøbenhavn af Magistraten, mod det almindelige Bevillingsgebyr 16 Rdr. 5 Mk., og erholdes uden videre, saa at det ikke er nødvendigt i Ansøgningen at anføre nogen særdeles Grund. 11. Brudevielser maa i Kjøbstæderne kun forrettes om Søgnedagene; men paa Landet kunne de og tilstedes om Søn- og Helligdagene. Iøvrigt kunne de foregaae paa enhver Tid af Dagen, og Præsten bør, saavidt mueligt, heri rette sig efter Vedkommendes Ønske. Han bør og, naar Vielsen foregaaer udenfor Gudstjenestedagene, selv befordre sig dertil, hvis Vedkommende ei godvillig ville yde ham Befordring, hvilket imidlertid kun er at forstaae med Hensyn til Vielsen i Kirken, men ikke naar Vielsen foregaaer i Huset, ligesom det og er tvivlsomt, om Præsten bør have fri Befordring, naar Vielsen Vel foregaaer i Kirken, men ikke til ordinær Gudstjenestetid ( 17). Præsten maa ei foreskrive Nogen, hvad han vil have for Vielsen, men skal lade sig nøie med hvad Enhver efter sin Evne af egen Villie vil give (Fr. 13 Marts 1683); dog er han berettiget til at fordre frivilligt Offer af Brudeparret med Følge. 12. I enkelte andre Stater, navnlig Frankrig, betragtes Ægteskab som enhver anden borgerlig Forening mellem tvende Parter, og kan derfor indgaaes uden kirkelig Vielse ved en simpel Erklæring for den borgerlige Øvrighed, at Vedkommende ville leve sammen som Mand og Kone. - Hos os er denne mindre anbefalelige Fremgangsmaade, hvorved Døren aabnes for letsindige og uoverlagte Ægteskaber, ikkun tilladt, naar Parterne ikke høre til Folkekirken eller til et Religionssamfund, hvis Præster ere anerkjendte af Staten, eller og naar Mand og Qvinde høre til forskjellige Religionssamfund, i hvilke Tilfælde dette saakaldte borgerlige Ægteskab er tilladt ved Loven af 13de April 1851, som er af efterstaaende Indhold: Naar en Mand og en Qvinde, der ikke høre til Folkekirken og heller ikke til et Troessamfund, som her i Landet har Præster, der ere anerkjendte af Staten og berettigede til at forrette Vielser, ville indgaae Ægteskab, kan dette med fuld borgerlig Gyldighed indgaaes for den borgerlige Øvrighed uden præstelig Vielse ( 1.)

8 - Paa samme Maade kan Ægteskab stiftes imellem Personer, der høre til forskjellige Troessamfund, om end disse ere anerkjendte her i Landet. ( 2). De, der ville indgaae saadant borgerligt Ægteskab, skulle herom indgive skriftlig Begjering til Øvrigheden paa det Sted, hvor Ægteskabet agtes fuldbyrdet; i Kjøbstæderne til Magistraten, hvor en saadan er, og ellers til Byfogden; paa Landet til Herredsfogden eller Birkedommeren, ( 3) Tre Uger før Ægteskabets Berammelse maa paa, det Sted, hvor Bruden hører hjemme, være kundgjort til Thinge, at et saadant Ægteskab agtes indgaaet, samt for hvilken Øvrighed. Hengaaer mere end 3 Maaneder efter Kundgjørelsen, uden at Ægteskabet fuldbyrdes, maa den gjentages. Forbud mod Ægteskabet maa anmeldes for Øvrigheden paa Brudens Hjemstavn. ( 4.) Forinden Ægteskabet sluttes har vedkommende Øvrighed at forvisse sig om at den foranførte paabudne Kundgjørelse har fundet Sted, og at intet Forbud er anmeldt, hvorhos den har at iagttage Alt, hvad der efter Loven ellers paaligger Præsterne, saasom Brudeparrets Alder, Slægtskabsgrad, mulig Understøttelse af Fattigvæsenet, Forløfte etc. alene med den Undtagelse, at der ikke skal kræves Beviis for Nydelsen af Alterens Sakramente, samt at Attest for Udskrivning fra Skolen kan træde istedetfor Konfirmations-Attest. ( 5). Paa den til Ægteskabets Stiftelse berammede Dag møder Brudeparret paa Byens Raadhuus, eller paa Herredets (Birkets) Thingsted. Øvrigheden foreholder først begge Personer Ægteskabets Betydning, modtager derpaa deres Erklæring, at de ville have hinanden til Mand og Hustru, og forkynder sluttelig, at Ægteskab mellem dem lovligt og med fuld borgerlig Gyldighed er indgaaet: Alt efter en foreskreven Formular. Handlingen foregaaer offentlig, og dersom øvrigheden kun bestaaer af een Person, tilkalder den tvende Vidner. Om det indgangne Ægteskab indføres det Fornødne i en dertil indrettet Protokol, hvoraf Udskrift paa stemplet Papiir (4de Klasse Nr. 3, 20 sk) under Øvrighedens Navn og Segl meddeles Ægteparret som Vidnesbyrd om Ægteskabets Indgaaelse. Ligeledes meddeler Øvrigheden inden 8 Dage en Udskrift til den Sognepræst, i hvis Sogn Bruden for Ægteskabet havde hjemme, hvorefter denne indfører Bemærkning om det indgaaede Ægteskab i sin Ministerialbog, ( 6) - For Kundgjørelsen til Thinge og Attest derom erlægges en Betaling af 2 Rdr. - For Handlingen selv og for Udfærdigelsen af Protokoludskriften erlægges, foruden Betaling for det stemplede Papiir 1 Rdr., der tilfalder Øvrigheden, men i Kjøbenhavn Stadens Kasse. - Hvis en Øvrighedsperson maa foretage en Reise til Thingstedet for denne Forretnings Skyld, udredes Befordringsgodtgjørelse efter Vognmandstaxt. ( 7)

9 Naar Personer af forskjellige anerkjendte Troessamfund ønske kirkelig Vielse, kan en saadan forrettes saavel af Brudgommens som af Brudens Præst, men i første Tilfælde skal dog Anmeldelse om Vielsen skee til Brudens Præst, for at Bemærkning derom kan optages i hans Ministerialbog. ( 7). Forinden noget Ægteskab maa finde Sted mellem Personer, der ikke høre til et og samme Troessamfund, skulle disse til den Embedsmand, for hvem Ægteskabet indgaaes, afgive en Erklæring om, i hvilken Tro Børnene af deres Ægteskab skulle opdrages. Dog kan denne Bestemmelse senere forandres ved Ægtefællernes fælles Overeenskomst. Døer en af Ægtefællerne, kan den Anden ikkun med Kultusministeriets Samtykke forandre den tagne Bestemmelse. I ethvert Tilfælde skulle Børnene opdrages enten i den Troesbekjendelse, til hvilken En af Forældrene hører, eller og i Folkekirkens Tro. ( 9). Forældre, der ikke høre til noget af de heri Landet anerkjendte Troessamfund, og ikke ønske deres nyfødte Børn ved Daab optagne i noget af dem, skulle ikke desmindre gjøre den i Fr. af 30 Mai 1828 foreskrevne Anmeldelse for Sognets Kirkebetjent, samt inden 8 Uger efter Fødselen opgive for Sognets Præst og Kirkebetjent det Navn, de ville have Barnet tillagt, til Indførelse i Ministerialbogen og Kirkebetjentens Embedsbog; og Attest om saadan Navngivelse træder da istedetfor Døbeattest. ( 10). For Børn, der ikke høre til de anerkjendte Troessamfund, træder Udskrivning af Skolen istedetfor Konfirmationen med Hensyn til alle til denne knyttede borgerlige Virkninger. - Børn, der ikke skulle opdrages i den evangelisk-lutherske Religion, kunne forlanges undtagne fra Undervisningen i denne i de offentlige Skoler, hvorimod Skolebestyrelsen har at paasee, at Børnene ikke savne Oplysning om de moralske og almindelige religiøse Begreber, samt at de forsaavidt de høre til et christeligt Troessamfund, erholde Kundskab i Bibelhistorien. Viser det sig, at Børnene i denne Henseende forsømmes, ere Forældrene pligtige at lade dem modtage den fornødne Underviisning herom i Skolen. - Forsaavidt saadanne Børn ikke have besøgt nogen offentlig Skole, kunne de, naar de ere 14 Aar gamle, indstilles til Prøvelse i den Almueskole, til hvilken de efter deres Opholdssted nærmest høre, paa den regelmæssige Examenstid, og saafremt de befindes at besidde den til Udskrivning fornødne Modenhed og Kundskab, erholde de en Attest derom, som da træder istedetfor Udskrivning af Skolen, ( 11). 13. Ægtefæller kunne paa Grund af Gemytternes Uoverensstemmelse, vedvarende Uenighed etc. faae Bevilling til foreløbigt at adskilles i Henseende til Bord og Seng, især naar begge Ægtefællerne ere enige i at attraae Forandringen. Bevillingen dertil udstedes af Amtmanden, og i Kjøbenhavn af Magistraten, men førend dette skeer, bør Præsten, i hvis Sogn Ægteparret opholder sig, mægle imellem dem, og ingen Ansøgning desangaaende maa komme i Betragtning,

10 førend Sjælesørgeren paa Ansøgningen har bevidnet, at der er givet ham Leilighed til at forsøge hvorvidt han ved religiøse Forestillinger har kunnet bevæge dem til atter at leve sammen i endrægtigt og christeligt Ægteskab, til hvilken Ende Vedkommende efter Tilsigelse bør møde hos Præsten, enten hver for sig eller samlede, eftersom han finder det tjenligt. (Fr. 30 April ). - Denne geistlige Mægling bortfalder dog nu for dem, der for Øvrigheden erklære, at de ikke høre til noget her i Landet anerkjendt Troessamfund, eller som høre til to forskjellige Troessamfund. - Naar Præstens Mægling intet kan udrette, indleveres Ansøgningen til Øvrigheden, som derpaa indkalder Ægtefællerne og forsøger den verdslige Mægling; er ogsaa denne forgjæves, bestemmes Vilkaarene, hvorunder Separationen skal finde Sted, og denne bevilges. Der skal træffes tydelige Bestemmelser angaaende den fælles Formue (Rskr. af 27 Septbr. 1928) *). Der menes formentlig 1828, mh. - De med Bevilling separerede Ægtefolk kunne, naar de derom blive enige, udenvidere flytte sammen igjen, og om end Formuens Deling under Separationen er bestemt, træder dog Fællesskabet ved Ægtefolkenes Gjenforening uden videre paany i Kraft. 14. Separation i Henseende til Bord og Seng er imidlertid ikke Ægteskabets fuldkomne Ophævelse. Til dette sidste kan Amtmanden i Kongens Navn meddele Bevilling, naar begge ved Bevilling separerede Ægtefolk have levet afsondrede fra hinanden i det Mindste 3 Aar, og tillige til at indgaae Ægteskab, naar den, der vil gifte sig igjen, godtgjør at han under hele Separationen har ført en ulastelig Vandel. Dog skal Ansøgningen derom atter paategnes af Præsten, at hans Mægling paany forgjæves har været forsøgt. Dersom Fattigdom beviislig finder Sted, kan Gebyret eftergives. (Fr. 23 Marts 1827). 15. I følgende Tilfælde kan Ægteskab, uden foregaaende Separation, ved Dom ophæves: a) Naar den ene Part beviisligt har gjort sig skyldig i Horeri; ere de Begge skyldige bør de ei adskilles. Den Uskyldige maa gifte sig strax; den Skyldige ei før 3 Aar derefter, da den med Vidnesbyrd om ærligt og christeligt Forhold efter Skilsmissen kan erholde kgl. Bevilling dertil, men maa ikke boe i det Herred, Sogn eller By, hvor den Uskyldige har sin Bopæl. b) Naar den ene Ægtefælle frivillig og uden den andens Samtykke forlader denne, i hvilket Tilfælde Ægteskabet kan hæves efter 3 Aars Forløb; men er det skeet i lovligt Ærinde og med den Andens Samtykke, skal den forladte Ægtefælle bie i 7 Aar; ja endnu længere, dersom der haves vis Kundskab om at den Bortreiste er forhindret imod sin Villie.

11 Skeer det, at en Qvinde efter forudgaaet lovlig Omgang, og i den Overbeviisning at Manden er omkommen, har giftet sig paany, og den første Mand derefter kommer hjem og begjerer sin Hustru tilbage, og han beviser at have under Fraværelsen forholdet sig tilbørligen, og ikke at have forseet sig med nogen Anden, da bør Hustruen forlade den anden Mand og komme til den første igjen. (D. L ). c) Visse Sygdomme, der forhindre Hensigten af Ægteskabet: har saadan Sygdom været for Ægteskabet, tilstedes den Lidende 3 Aars Tid til at søge Raad; kommer den efter Ægteskabet, maa den bæres som et andet Kors, Ægtefolk kunne paakomme. 16. Dersom den ene af Ægtefolkene bliver befunden i Tyveri eller anden Forbrydelse, maae de alligevel ei skilles ad, med mindre den Skyldige hendømmes til Fængsel for Livs Tid, i hvilket Tilfælde dog den Uskyldige skal bie 3 Aar, dersom den Skyldige tilligemed Straffen har mistet sin Ære, men 7 Aar dersom det ikke er for nogen uartig Sag; og om den Skyldige da ikke forundes sin Frihed, maa den Anden erhverve Dom til Skilsmisse. (Fr. 18 Dec. 1750). 17. Efter Forordn. af 11te Septbr er en fraværende Persons Ægtefælle berettiget til at søge Skilsmisse naar den Fraværende i fem Aar har været borte, uden at der imidlertid er kommet nogen Efterretning om at han er i live. Naar særdeles Omstændigheder ere tilstede, som opvække en til Vished grændsende Sandsynlighed for at han er død, f. Ex. naar det Skib, hvormed han afreiste, beviisligen er forgaaet, eller naar det, efter at være afseilet til en europæisk Havn, har været Aar og Dag, men dersom det er til en Havn udenfor Europa, to Aar borte, uden at Efterretning derom er hørt, og, der Intet er fremkommet, som kunde give at formode, at han er bjerget, da er den forladte Ægtefælle ligeledes berettiget til at søge Skilsmisse, hvilken erhverves ved paa lovlig Maade at lade den Borteblevne offentlig indstævne, at føre Vidner om, hvorlænge han har været borte, osv. 18. Et efter Bevilling eller ved Dom ophævet Ægteskab kan efter dertil erhvervet Tilladelse atter fornyes. De adskilte Personer skulle da for Præsten erklære, at de igjen ville træde i ægteskabelig Forbindelse, og derhos stille Forlovere, hvorhos Præsten skal i sit Huus holde en Formaningstale til dem, uden dog at bruge de Formularer og Skikke, der efter Ritualet skal finde Sted ved Vielse. (Kgl. Res. af 20 Septb. 1815). Kilde: Lovbog for Landmanden. v/ M. Rasmussen, 5. udgave. Odense, Miloske Boghandel, Side 1 14.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Transskriberet af Henry Ammitzbøl, maj 2013

Transskriberet af Henry Ammitzbøl, maj 2013 Borgerlige vielser 1871-76 Side 21 Aar 1871 den 20 Mai mødte paa Raadstuen i Frederikshavn i Herreds - foged, Cancelliraad s Fraværelse, for exam. jur. Friis ifølge Amtets Const. af - i Overværelse af

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler.

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Femte Kapitel. Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. 1. Saavel Mandspersoner

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) 6. marts 1869 Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Almindelige Bestemmelser. 1. Enhver Mand,

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning LBK nr 1818 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab.

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab. 1. Frugtsommelige Qvinder skulle til deres og deres

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

1870-08. Udskrift. af Daabsprotokollen for den kongelige Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn Georg August Hansen vedkommende

1870-08. Udskrift. af Daabsprotokollen for den kongelige Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn Georg August Hansen vedkommende 1870-08 Udskrift af Daabsprotokollen for den kongelige Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn Georg August Hansen vedkommende Barnets N o. 145 b Dets Moders N o. 145 b - Fødselsdag d. 29 Marts 1869 - Daabsdag d.

Læs mere

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. 29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu

Læs mere

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Byrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012

Byrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012 Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen.

Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol 1 1859-1866 Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Aar 1863 den 22 Juni anmeldtes at Huusmand Anders Olesen Poulsen Udbyhøi er død d 21de ds c 44 Aar gl. Enken hensidder

Læs mere

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet).

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). 13. februar 1873. A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Efterat der af Vor Justitsminister er blevet Os forelagt allerunderdanigst

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, som ændret ved lov nr. 411 af 30. november 1965

Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, som ændret ved lov nr. 411 af 30. november 1965 Nr. 68 23. mars 1932 Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, som ændret ved lov nr. 411 af 30. november 1965 Første Afdeling. Om den trukne Veksel. Kapitel I. Om Vekslens Udstedelse og Form. Kapitel II.

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. 11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning LBK nr 1096 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855

Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 fol. 407b Aar 1853 den 16de Octbr blev Middelfart Kjøbstads Forhørs- Ret sat med undertegnede Retsvidner for at erhverve Oplysning angaaende et paa Huusmand

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

O. A. BORUM FAMILIERETTEN FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

O. A. BORUM FAMILIERETTEN FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN O. A. BORUM FAMILIERETTEN I FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN Indhold Første Afsnit Afstamning { 1. Ægtebarn og Børn født udenfor Ægteskab 1 4 Hvilke Børn er Ægtebørn

Læs mere

Ægteskabsbeviis /ghj

Ægteskabsbeviis /ghj 1878-23 Ægteskabsbeviis Aar 1871 Attenhundrede og en og halvfjerdsindstyve den 22 de to og tyvende September ægteviedes i Trinitatis Kirke her i Staden Ungkarl Skræddersvend Hans Peter Thomassen og Pigen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Om Skolevæsenet paa Landet og om Konfirmation.

Om Skolevæsenet paa Landet og om Konfirmation. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Fjerde Kapitel. Om Skolevæsenet paa Landet og om Konfirmation. Det danske Almueskolevæsen har først faaet

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Udskrift af Horns Herreds Politiprotocol

Udskrift af Horns Herreds Politiprotocol 1873-11-1 Udskrift af Horns Herreds Politiprotocol Aar 1873 den 22 Februar blev Horns Herreds Politiret sat paa Raadhuset i Frederikshavn og administreret af den ordinerede Dommer i Overværelse af undertegnede

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Byrådssag I Directionen for Frederikshavns og Omegns Sparekasse den 9 Septbr I. M. Berg W. Klitgaard Chr. Nielsen Ole Chr.

Byrådssag I Directionen for Frederikshavns og Omegns Sparekasse den 9 Septbr I. M. Berg W. Klitgaard Chr. Nielsen Ole Chr. Byrådssag 1873-31 I Overensstemmelse med Statutterne for Frederikshavns og Omegns Sparekasse, tillader man sig ærbødigst at anmode det ærede Byraad om behageligt at udnævne tvende af Byens Indvaanere til

Læs mere

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt.

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Tredie Kapitel. Forældres og Børns gjensidige Pligter 1. Ægtebørn ere de, som ere fødte af Forældre, der

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle. Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede

Læs mere

7. [2-5-7] Forsømme Forældrene at lade Barn komme til Daaben, og det uden Daab bortdøer, da stande de aabenbarlig Skrifte, som derudj ere skyldige.

7. [2-5-7] Forsømme Forældrene at lade Barn komme til Daaben, og det uden Daab bortdøer, da stande de aabenbarlig Skrifte, som derudj ere skyldige. Danske Lov 2. Bog, 5. kapitel artiklerne 1 9, 1683 V. Cap: Om Præsternis Embede med Sacramenterne og lønlig Skriftemaal. 1. Art: [2-5-1] Præsterne skulle i Kirken forrette og uddeele de hellige Sacramenter,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere