Karakter 12, juli 2010 Lix 47

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karakter 12, juli 2010 Lix 47"

Transkript

1 Karakter 12, juli 2010 Lix 47 Fortællingen De faldne Berlingskes portrætserie De faldne består af portrætter af de 31 danske soldater der er dræbt i Afghanistan. Portrætserien er en ny genre i dansk journalistik. Den afviger fra den gængse norm i dansk journalistik der handler om at afdøde er kendte og som oftest behandles i nekrologer. Redaktionens udgangspunkt var et ønske om at fortælle om de soldater, der betaler den højeste pris i krigen bl.a. inspireret af angelsaksisk presse der tilsyneladende har et langt mere naturligt forhold til at skrive om faldne soldater. Undervejs opdagede journalisterne et behov for at hylde eller på anden måde forholde sig til de faldne. Den redaktionelle udfordring blev formuleret som at sikre en sober og respektfuld omtale af hver enkelt falden soldat. Efter at have læst et nyligt portræt i serien i Berlingske Tidende er det min hensigt at undersøge hvilken fortælling De faldne fortæller om de danske soldater der er døde i Afghanistan. Det er min hypotese at historierne om de faldne danske soldater indeholder elementer af manipulation, dvs. at iscenesættelsen og portrætteringen af den døde soldat indeholder ideer om soldater, forsvaret og den danske krig i Afghanistan som tilsammen skaber en myte af heltemod og nødvendighed personificeret i portrættet af den døde soldat. Min motivation er at anvende det litterære analyseapparat på et af disse soldaterportrætter, en non-fiction tekst. Fortællingen om Christian Raaschou med kaldenavnet Rocco der døde i Afghanistan den 31. marts 2008 blev bragt i Berlingske Tidende Søndag den 31. januar Historien handler om en virkelig person, den bygger på kilder der har kendt soldaten, og historien er illustreret med fotos af ham, men teksten rummer tilsyneladende hverken en gåde, en konflikt eller en nyhed, og soldaten er ikke kendt af offentligheden. Derfor vil jeg søge min hypotese af- eller bekræftet gennem en analyse af fortællingen om Rocco. Jeg læser portrættet som et stykke fortællende featurejournalistik, men det er mindre klart om der er tale om underholdning eller oplysning på trods af den tragiske anledning. Den fortællende journalistik er udbredt i USA, men stadig forholdsvis ny i Danmark, og det er første gang den anvendes som en slags nekrolog. Opgaven indledes derfor med en indkredsning af den fortællende journalistik. I første del af opgaven vil jeg primært anvende Mikkel Hvids essay om fortællingen i journalistik og litteratur, Dalviken Derefter vil jeg præsentere Berlingskes portrætserie og portrættet af Rocco, og jeg vil anvende den litterære analyseproces fra Annemette Hejlsted 2007 på avisportrættet. Afslutningsvis vil jeg perspektivere analysen af Roccos portræt til de øvrige portrætter i serien. Den journalistiske fortælling Formålet med denne opgave er at undersøge hvilken betydning journalisterne og Berlingske tillægger historien om Rocco. Hvor den litterære tekst først og fremmes fortæller en historie der skal fungere for læseren, kræver den journalistiske historie også at historien forholder sig til virkeligheden. Den journalistiske fortælling skal være sand, dvs. den skal kunne dokumenteres med kilder, kendsgerninger og fakta, Dalviken 2005 s Det er ikke nok at historien lever op til det journalistiske sandhedskriterium. Den skal også være relevant; den skal lære læseren noget aktuelt og væsentligt om den verden som omgiver læseren. Teksten skal opleves som sandsynlig, og læseren skal blive klogere, dvs. journalistikken skal være sand mod den virkelighed som den foregiver at beskrive, Dalviken 2005 s Med sit krav om en sand beskrivelse af en objektiv virkelighed nærmer journalistikken sig den realistiske litteratur, f.eks. naturalismen i Det moderne Gennembrud og nyrealismen i 1970 erne. John Chr. Jørgensen skriver at realismen er en erkendelsesform hvis mest basale drivkraft er troen på at der findes en objektiv virkelighed, Jørgensen 1972 s. 69., og i 1979 skriver han at realismen er en kunstretning, som bygger på den opfattelse, at man gennem sproget kan nærme sig en sand beskrivelse af den virkelighed, der findes såvel inden for som uden for mennesket, Jørgensen 1979 s. 18. Realistisk fiktion har således også et sandhedskriterium selv om fiktionen fungerer som en iscenesat illusion der skal overtale en læser. Men fiktionens sandhed er problematisk. Hvilken sandhed realismen skal finde, kan man naturligvis ikke dekretere på forhånd, og forholdet Side 1

2 mellem virkelighedsbeskrivelse og ideologi er et grundproblem i realismen, Jørgensen 1979 s. 22. I journalistikken er det til forskel fra fiktionen en konvention at man ikke må digte; journalisten skal give et ærligt og retvisende billede af den virkelighed han beskriver. Journalisten skal gengive fakta som gør læseren klogere. Med faktastoffet træder journalisten ud af rollen som historiefortæller og bliver belærende, Dalviken 2005 s Det er her den journalistiske historie henter sin relevans. Den fortællende journalistik består således af baggrund, fakta og handling. Selv om den journalistiske historie har et klart oplysende formål, opfattes ideologien tilsyneladende ikke som problematisk. Journalistik skal tematisere samtidens principielle problemer, Dalviken 2005 s Dette er den fortællende journalistiks raison d etre uanset om der er tale om reportager, portrætter, featureartikler eller interviews, Dalviken 2005 s Uden forankringen i samtidens principielle problemer bliver den fortællende journalistik til stil og underholdning og efterlader et nyt tomrum, Dalviken 2005 s Den journalistiske fortælling beskæftiger sig med andre ord med virkeligheden, dens modus er realisme, og dens relevans- og sandhedskriterier og dermed dens oplysende og belærende formål begrundes med væsentlighed og behandling af samtidens principielle problemer. En klar parallel til Georg Brandes programerklæring for Det moderne Gennembrud i indledningen til Hovedstrømninger. Berlingskes portrætserie Portrætserien eksponeres på to platforme, i avisen og på berlingske.dk/krigen. Serien omfatter 31 soldaterportrætter der præsenteres på nettet som en portrætserie om de danske soldater som ikke kom hjem fra Afghanistan: Sådan levede de. Sådan døde de. Serien, der blev begyndt den 1. januar 2009, fungerer efter retningslinjer opstillet af Berlingske Tidendes redaktion. I spillereglerne for De faldne står at seriens formål er at tage hver enkelt menneskeskæbne alvorligt for derigennem dels at vise respekt for soldaternes indsats, dels at give læserne en større forståelse for krigens vilkår Sitet skal samle Berlingske Tidendes dækning af konflikten i Afghanistan og fungere som ramme om en generel opprioritering af dækningen og nogle af portrætterne vil blive udbygget og bragt i Berlingske Tidendes printudgave. Avisportrætterne repræsenterer således historier som redaktionen særligt har bearbejdet, og som udgør seriens udstillingsvindue og nye læseres indgang til Afghanistan-sitet. Webportrætterne rummer de samme oplysninger som avisportrætterne, men historierne er layoutet til webben og suppleret med flere fotos. Portrætserien klassificeres genremæssigt som portrætter. Formålet er væsentlighed, at tage den enkelte soldats skæbne alvorligt; det er oplysende, at give læserne større forståelse for krigens vilkår, og det er forankret i samtidens principielle problemer, den danske deltagelse i krigen i Afghanistan. Portrættet af Rocco Historien står i søndagsavisens magasinsektion over to opslag på siderne Det første opslag (første del) består af en billedfrise, rubrikken, seriens logo, byline med billeder og brødteksten. Billedfrisen viser fire billeder, Rocco som spæd (1983), Rocco i underskolealderen med sine søstre, Rocco på toppen af en tank på Tøjhusmuseet og det officielle foto af Rocco i uniform. Rubrikken, Han var en gave til os alle (med citationstegn) står som et bredt sort sørgebånd med negativ skrift tværs over opslaget kun brudt af seriens logo. Bylinen viser portrætter af de to journalister og deres navne. Brødteksten omfatter en manchet hvori de første tre ord, Sådan levede han er fremhævet med rødt. Teksten løber i fem afsnit med fedt fremhævede indledningsord over otte korte spalter. Et citat er fremhævet i teksten, Mange mennesker kan en masse ord om, hvad de kan, og hvad de vil. Men nogen gør noget. Christian gik forrest hver gang, og i sjette spalte findes en kort punktopstillet biografi over Overkonstabel Raaschou. Side 2

3 Rubrikbåndet fortsætter på det følgende opslag (anden del) med overskriften Ridderen fra Vodskov. Brødteksten er brudt af et billede fra begravelsen, teksten består af tre afsnit. I manchetten fremhæves ordene Sådan døde han med rødt. Den modstående side domineres af det officielle billede af Rocco i ørkenuniform. Den yderste højre spalte rummer listen over de 31 faldne danske soldater og et henvisningslogo til web-tv med teksten Din søn er død Lasse Harkjær, Livgardens chef, om den værste besked. Analyse af fortællingen om Rocco Portrættets første del følger i tekst og billeder Rocco fra hans fødsel i 1983 til hans begravelse i hjembyen 24 år senere. Begivenhederne foregår helt overvejende i Danmark under Roccos opvækst i et dansk middelklasse provinsmiljø i perioden i den nordjyske by Vodskov. Anden del peger glimtvis mod Afghanistan, men rummer i øvrigt feltpræstens portræt af Rocco uden tid-rum-indikatorer. Første del af Roccos historie fortælles med begyndelse, midte og slutning. Begyndelse og slutning er reportage fra Roccos begravelse i Vodskov den 11. april Midten fremtræder som en koncentreret beskrivelse af den unge mands barndom og udvikling, hans beslutning om at tage til Afghanistan, og nogle få ord om Afghanistan hvor Rocco var soldat fra februar til slutningen af marts. Det samlede portræt indeholder et markant hul: det overlades til læseren at forestille sig hvordan Rocco dør. Plot Peter Brooks beskriver i Reading for the Plot, kapitel 4, en dynamisk model for plot i fiktion. Modellen er også anvendelig for ikke-fiktive plots, Hejlsted 2007, s. 45. Brooks teori om plot handler om fortællingens udfoldelse mellem begyndelse og slutning, og dermed vores måde at skabe mening og sammenhæng på. Vores lidenskabelige behov for mening styres af en drift mod fortællingens slutning, the passion for meaning [is] ultimately the desire for the end, Brooks 1984 s. 92. Slutningen lover os final coherence, s. 93, og a construction of significance, s. 94. Der er ikke tale om en hvilken som helst slutning: Yet this must be the right end, the correct end, s Undervejs i fortællingens plot lurer faren for kortslutning, for heltens for tidlige eller forkerte død. Den rette slutning tilfredsstiller vores begær, og den udtømmer fortællingens mening fuldstændigt - Brooks taler om at plottets metonymier søger at blive en metafor, s. 106 og 108. Men begæret tilfredsstilles aldrig: Any final authority claimed by narrative plots, whether of origin or end, is illusory, s Tværtimod er det plottets funktion at påtvinge læseren en slutning som påny fører læseren ind i teksten. Freud har ifølge Books en model af livet som forløb, its very narratability s. 97, der minder om plot i fortællinger. Den drivende kraft er gentagelsen. Vi opsøger ubevidst traumatiske begivenheder, ligesom sjuzettet gentager fabulaen, for at flytte os fra en passiv til en aktiv rolle hvori vi udøver kontrol, s. 98. Freud taler om en gentagelsestvang der tilfredsstiller vores behov for at huske, gentage og på ny gennemarbejde en traumatisk begivenhed. Gentagelsen er forbundet med dæmoni, s. 99, og fortrængning; We cannot say whether this return is a return to or a return of: For instance, a return to origins or a return of the repressed, s Gentagelsen, som den finder sted i en tilbagevenden til teksten/traumet, er perverse and difficult og en del af det dæmoniske, s Gentagelsen repræsenterer dødsdriften, driften mod slutningen og en tilbagevenden til normaltilstanden før traumet, jf. Freuds definition af et instinkt, an urge inherent in organic life to restore an earlier state of things, s I modsætning til dødsdriften kaldes begæret efter mening, forløsning og dermed afspænding lystprincippet der styrer læseren frem i teksten mod den rette slutning/død. Kun Roccos begravelse kan betegnes som en kronotopisk begivenhed, og som en sådan er det i begravelsen plottets kræfter udfolder sig. Dette understreges af fortællingens sjuzet der følger fabulaen Roccos unge liv fra 1983 til begravelsen i med en enkelt afvigelse, at beretningen om Roccos liv indledes med et citat fra præstens tale ved begravelsen, ligesom Side 3

4 også første del af portrættet afsluttes med et citat fra præstens tale og en fortællerkommentar. Præsten Erik Boye siger afsluttende Christian er død, og det er forfærdeligt. Der er alt for meget han ikke får prøvet. Alt for meget han ikke kommer til at opleve sammen med jer. Og det gør ondt. Det gør ondt, fordi han er død ung. Og når man er ung, så skal man ikke dø. Så skal man leve. Det gør ondt, fordi han er død i krig. Spørgsmålet rejser sig uundgåeligt, om det var det værd? Det svarede Christian vedholdende ja til. Han ville gøre en forskel. Og det skulle være som soldat. Præsten rejser spørgsmålet om Roccos tidlige død er meningsfuld. Efter gentagne benægtelser svarer præsten bekræftende på Roccos vegne han ville gøre en forskel - og fortællerne forstærker bekræftelsen med en lapidarisk gentagelse. Men benægtelsen, at Roccos død var meningsløs, lurer i baggrunden. Fortællingens plot er derfor om Roccos tidlige død er meningsfuld vejet op imod alt det liv han ikke nåede at udfolde. Slutningen af første del sender os med den noget indholdsløse formel, at ville gøre en forskel, tilbage til teksten, og giver anledning til en række spørgsmål: Hvilken forskel ville Rocco gøre som retfærdiggør hans tidlige død? Hvilken norm er fortællingen en afvigelse fra - og med Brooks, hvem oplever en traumatisk begivenhed som der vendes tilbage til, og hvori består det fortrængte? Feltpræsten Thomas Østergaard Aallmann besvarer nogle af disse spørgsmål i portrættets anden del hvor han uddyber meningen med Roccos liv, og dermed hvilken forskel Rocco gjorde. Både i rubrikken, Ridderen fra Vodskov, og i manchetten betegnes Rocco med prædikatet en moderne ridder. Den moderne ridder er ifølge feltpræsten ikke tragisk; han er som soldat bevidst om dødens mulighed. Rocco er ateist, og en åndsperson der samtidig er en gerningens mand. Rocco er en vanddråbe af den vesterlandske kultur der handler om et fælles frihedssyn og om fælles sange, traditioner, litteratur og musik. Rocco efterlod et citat fra Orwells Animal Farm hos præsten, People sleep peaceably in their beds at night only because rough men stand ready to do violence on their behalf. Citatet sammenfatter i følge fortællerne Roccos mening med sin egen kamp for fred og frihed, og livet som soldat blev en forsvarskultur og ikke en krigskultur. Allmann uddyber: Christian elskede ikke krigen. Han elskede friheden derfor gik han i krig. Christian hadede ikke Afghanistan. Han elskede sit fædreland derfor gik han i krig. Christian elskede sine søstre, sin bror, sin familie og sine venner. Derfor mente han, at svaret på terrortruslen var at forsvare dem. Det vil sige, at han var bevæget af kærlighed, før han var bevæget af had. Den vinkel er en kristen vinkel, for det er ridderens vinkel og ikke selvmordsterroristens vinkel. Tilværelsen som udstationeret soldat i et fjernt og farligt krigsområde er en skelsættende oplevelse som man skal prøve for at forstå. For nogle er oplevelsen traumatisk, for andre ikke. Allmann skildrer ikke udstationeringen som traumatisk for Rocco, men tvært i mod som meningsfuld. Feltpræsten blander almene betragtninger over tilværelsen som dansk soldat i Afghanistan og den vesterlandske kultur med sin karakteristik af Christian (Rocco) således at teksten under ridder-rubrikken - fremstiller en idealisering af soldaten Roccos skæbne. Riddermetaforen henviser til middelalderens verdslige ridderdigtning der fremstiller ridderen som et menneskeligt forbillede: ædel, selvopofrende, tapper, altid villig til at kæmpe for sin tro, sin konge, sin dame og det fattige folks befrielse fra undertrykkelse, Verdenslitteraturhistorie bind 2 s Ridderdigtningen var aristokratisk og båret af store heltes store prøvelser og dybe følelser. Præsten Allmann tilføjer for egen regning vi får at vide at Rocco er ateist - et kristent livssyn til riddermetaforen, og han moderniserer den ved at henvise til nutidige opofrende filmhelte der for præsten åbenlyst er en del af virkeligheden og ikke af underholdningsindustrien. Den stærke afklarethed som giver Roccos liv og død mening, tyder ikke på at Rocco lå under for fortrængt dæmoni. Roccos død er snarere en traumatisk begivenhed for Allmann som - med Brooks - professionelt husker, gentager og fortolker Roccos død. Han tilfører den en mening Side 4

5 fordi han selv har behov for mening i fortællingen om Rocco - og fordi det vel er præsters funktion at gøre døden meningsfuld. Hermed gør feltpræsten Rocco til helt og en eksemplarisk personlighed for dansk krigsindsats og for ædle, kristne og nationale motiver, en type der er en syntese af det generelle og det specifikke, Hejlsted 1995 s Hejlsted karakteriserer i Hinsides den glade nihilisme, Hejlsted 1995, det postmoderne som de store fortællingers død (Lyotard), dvs. at der ikke længere eksisterer store gyldige frigørelsesprojekter, ingen overgribende mening, men mange små fortællinger der hver for sig er meningsfulde, og som subjektets opløsning, dvs. at subjektet er blevet en position i sproget. I dette lys kan man sige at feltpræsten indskriver Rocco i en før-moderne, konventionel verden båret af substanstænkning, entydige sandheder og store fortællinger der rækker tilbage til middelalderen. Hvis denne statiske, konventionelle verden er et billede på det samfund der i alliance med USA fører krig i Afghanistan, repræsenterer den samtidig den norm som Roccos og de øvrige danske soldaters - død er en afvigelse fra. Det er denne begivenhed der er traumatisk for det officielle, krigsførende Danmark og som har brug for at blive husket, gentaget og tilført kollektiv mening, jf. Brooks. Konflikten mellem den individuelle soldats liv og død bliver til et kollektivt traume om muligheden for krigens meningsløshed og fordømmelse. Hvor mange danske soldater skal sætte livet til i en krig, der ikke i overskuelig fremtid ser ud til at kunne vindes, før folkestemningen tipper fra accept til modstand? Det paradigmatiske punkt er det sted hvor plottet udgår fra, Hejlsted 2007 s. 66. I fortællingen om Rocco kan det bestemmes til Roccos beslutning om at blive professionel soldat. Skal man nærmere bestemme paradigmet, det felt af symbolske generaliseringer, der styrer vores orientering i [tekstens] verden, op. cit. s. 66, må det omfatte de værdier som feltpræsten fremhæver: frihed, fædrelandskærlighed, familiefølelse, de kristne værdier og troen på at man forsvarer sine nære i det fjerne. Alt i alt vel nationalromantiske, nationalliberale og kristne værdier fra det 19. århundrede. Sammenfattende vil jeg beskrive plottet i portrættet af Rocco som journalisternes og dermed avisens bestræbelse på at tilføre Roccos død mening ved at skrive den tragiske begivenhed ind i en nationalromantisk eller politisk opportun kontekst der begrunder fortsat krigsdeltagelse, som kan sikre fortsat hvervning af danske soldater til udenlandsk krigstjeneste og en fortsat folkelig opbakning til krigen i Afghanistan. Teksten er afrundet og lukket med feltpræstens fortolkning af meningen med Roccos død som ridderlig og forankret i vestlig kultur. Portrættet gentager den traumatiske begivenhed som den heroiserer og dermed afdæmoniserer. Tekstens gåde det narrative begær er spørgsmålet om hvilke motiver der driver en dansk soldat til krigsdeltagelse. Tekstens svar er at Rocco opfattede krigen som en frihedskrig, og at Rocco deltog for at forsvare den familie han elskede mod terrortruslen. Det narrative begær tilfredsstilles med en enkelt undtagelse, teksten beretter ikke omstændighederne ved dødsfaldet. Alt i alt understøtter denne foreløbige konklusion min hypotese. Karakterer En karakter er summen af karakterindikatorer og deres indbyrdes relationer, Hejlsted 2007 s Karakterindikatorerne er egenskaber der knyttes til et egennavn gentagne gange. Egenskaberne bliver til prædikater og indikatorer for sandhed, op. cit. s Karakterer er åbne konstruktioner med store mængder af tomme pladser, der kan fortolkes ud fra grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad mennesker er, op. cit I portrættet af Rocco bliver det litteraturvidenskabeligt (men ikke etisk) uvæsentligt at Rocco er en virkelig person. Opgaven i det følgende er formelt at analysere Rocco som en fiktiv karakter, dog begrænset til de væsentligste indikatorer. Rocco karakteriseres af de to journalister, der referer præsterne, som karakteriserer Rocco. Fortællernes direkte karakteristik refererer personlige egenskaber hos Rocco. Fortællerne markerer distance ved anvendelsen af Roccos fulde navn når Rocco omtales som soldat, men fornavn i den civile del af Roccos liv. Fortællerne skifter stil fra beretningen om den civile Rocco til fortællingen om den officielle soldats død. Fortællerne fremhæver Roccos kompromisløshed, fædrelandskærlighed (Dannebrog) og idealisme. Sidste afsnit af portrættets anden del Side 5

6 indledes med en hyperbel, Christian var drevet af en retfærdighedsfølelse, der var større end ham selv, og afsnittet afsluttes af fortællerne med en officiel fanfare: Det var med den bevidsthed, Christian Raaschou gik på mission i forreste geled den 31. marts 2008 i Den Grønne Zone i Helmand-provinsen. Han vendte ikke levende tilbage. Her får vi både Roccos fulde navn, på mission i forreste geled der konnoterer fodfolk (geled) og officiel sendelse (mission), et hul i fortællingen (missionen og omstændighederne), og resultatet med lapidarisk underspillet neutralitet. Feltpræstens karakteristik af Rocco i anden del blander egenskaber ved Rocco med generelle betragtninger af ideologisk karakter der spænder fra almengørelse, en ung mands død (ikke Rocco), soldaterne osv. til Rocco som eksempel på fælles værdier i den vestlige kultur, der spænder fra underholdningsindustriens helte til den store litteratur, bl.a. Homer, Bibelen og Shakespeare. Han karakteriserer Rocco som et forbillede, en åndsperson der er drevet af retfærdighedsfølelse, fædrelandsfølelse, familiefølelse og kærlighed og af kristne værdier selv om Rocco var ateist. Det er nærliggende at opfatte præstens karakteristik af Rocco som den prædiken han gerne ville holde og måske har holdt for soldaterne i Afghanistan over Rocco. En prædiken er ifølge fremmedordbogen en forkyndelse af religion eller en vidtløftig og trættende tale. Den indirekte karakteristik af Rocco handler efter Rimmon-Kenan om analyse af karakterens handling, tale, miljø og analogier, Hejlsted 2007 s Rocco er død som 24-årig, og han afsætter ikke mange spor i handling eller tale. Men han efterlader et citat fra Animal Farm hos feltpræsten, jf. side 4. Fortællerne fortolker citatet for læseren, Heri så Christian Raaschou meningen i sin egen kamp for fred og frihed. Dette udtryk for indre syn på Rocco kan være i overensstemmelse med Roccos mening, men citatet kan tolkes anderledes og mere aggressivt hvis man lægger vægt på de rå men (eng. rough men ), og tror at Rocco identificerer sig med dem. I så fald er der ikke tale om fred og frihed, men om at Rocco sammen med andre rå typer påtog sig ansvaret for at forsvare den civile befolkning, ikke nødvendigvis i Danmark, men i Afghanistan hvor de civile er truet. Analogier sætter fokus på eller øger styrken af et karaktertræk, Hejlsted 2007 s På Roccos officielle foto bærer han midt på brystet en mærkat med navnet Rocco. Rocco er en dukkeført talende bæver i tv-serien Dolph & Wulff med venner fra 2006 skrevet af den danske stand-up-komiker Mikael Wulff. Rocco er ifølge forfatteren opkaldt efter en italiensk pornostjerne. Rocco taler engelsk iblandet dansk. Rocco er pervers og sexfikseret, og han hævder at have haft samleje med bl.a. Mads Mikkelsen, Hanne-Vibeke Holst, Marianne Jelved, Vatikanet, Gajolpastiller, fiskekuttere, køer, oste, Nationalmuseet, præster, vinduer m.fl. Rocco har selv valgt sit kaldenavn, og dermed er det sandsynligvis tættere på personen Christian Raaschou end andre oplysninger i portrættet. Rocco associerer til ungdommelig mandehørm, sexoptagethed og en vild barok og anarkistisk humor som karakteriserer det sociale miljø blandt de unge udstationerede soldater som Rocco har været en del af. Det er påfaldende at kaldenavnet ikke indgår i Berlingske Tidendes portræt. Rocco konnoterer en helt anden verden end den moderne ridder som feltpræsten skriver ham ind i. Læses citatet fra Animal Farm (!) på baggrund af Rocco the beaver forekommer det mere velbegrundet at se Roccos optagethed af the rough men snarere end af de fredeligt sovende civile. I dette lys bliver Aallmanns fortolkning ikke alene et misbrug, men en fordrejning med det sigte at fremstille Rocco som repræsentant for det officielle Danmark. Rocco er snarere en almindelig ung mand med drømme og vilde projekter der lider en tilfældig og unødvendig død fjernt fra hjemlandet. Sammenfattende udstyrer portrættet af Rocco den unge soldat med de egenskaber som det officielle Danmark gerne ser. Han er på samme tid almindelig i sit miljø og i sin kærlighed til sin familie, og han lever op til idealet om den bevidste, selvopofrende, frihedselskende, retfærdighedssøgende og fædrelandskærlige unge soldat. Portrættet lægger vægt på Rocco som type og på de værdier han repræsenterer for fortællerne, for forsvaret og i det officielle Danmarks selvforståelse. Den vilde, sexfikserede Rocco the beaver er fraværende. Også denne konklusion bekræfter hypotesen. Side 6

7 Fortæller Portrættet af Rocco er forfattet af to journalister som også udgør portrættets implicitte forfatter (fortællingens organiserende princip) og portrættets fortællere. I ikke-fiktive fortællinger er afstanden mellem forfattere og fortællere kortere end i fiktion. De to fortællere beretter i 3. person med udvendigt syn. Der er dog passager hvori det er vanskeligt at afgøre om der også anlægges indre syn, jf. Christian var drevet af en retfærdighed, der var større end ham selv, og Heri så Christian Raaschou meningen i sin egen kamp for fred og frihed. Fortællerne anlægger bagudsyn; portrættets anledning er Roccos død og begravelse som fandt sted næsten to år før portrættet publiceres. De to journalister må overvejende karakteriseres som eksplicitte og begrænset alvidende fortællere. Journalisterne karakteriserer Rocco gennem præsterne og kilder der har kendt Rocco. Præsterne er primære kilder, Erik Boyes prædiken fra begravelsen bærer indledning og afslutning af portrættets første del, og stort set hele anden del er citat af feltpræsten eller dennes dækkede direkte tale. De to fanfareagtige slutafsnit fremhæver den alvor som præger portrættet og som bidrager til portrættets officielle karakter. Man kan hævde at en ung mands meningsløse død bør stemme fortællerne til alvor. Men her over for står anvendelsen af en rubrik som nærmer sig klicheen, Han var en gave til os alle, og Ridderen fra Vodskov som kunne opfattes ironisk. Samlet set optræder de to fortællere tilbagetrukket når de lader præsterne og familien berette - og meget synligt når de opsummerer præsternes karakteristik af Rocco. Modi Modus betegner hvordan fortællingen fremstilles, Hejlsted 2007 s Modus handler om fortællingens unikke kombination af koder, og formålet med analysen af modi er dels at gennemføre en stilistisk analyse af ord, troper og figurer og syntaks, dels at sammenfatte analysen af Roccos portræt, op. cit. s Analysen af portrættet af Rocco kan begrænses til signifikante træk og afvigelser fra det normale journalistiske sprog som læseren er vant til at finde i Berlingske Tidende. I portrættet omfatter det normale avissprog den del af teksten som er skrevet af de to journalister, mens feltpræstens tolkning, der fylder det meste af portrættets andel del, afviger. Det journalistiske sprog er et moderne letlæseligt dansk med et ordforråd der kun rummer få fremmedord eller specielle ord. Stilistisk er den væsentligste afvigelse i det journalistiske sprog skift i rytme. Beretningen om Roccos civile liv er præget af hoved- og bisætninger i almindeligt hverdagssprog med adverbier og adjektiver. Ordvalget i omtalen af den officielle begivenhed, Roccos begravelse, og de få afsnit om hans militære liv er skrevet i korte hovedsætninger, evt. to hovedsætninger bundet sammen af en konjunktion. De korte afsluttende afsnit er lapidarisk prægnante. I portrættets anden del dominerer en helt anden, ikke-journalistisk stemme. Feltpræstens sprog skifter, selv hvor der er tale om enkelt hverdagssprog, mellem det abstrakte og det konkrete der handler om Rocco. Præsten taler i lange sætninger, og han anvender arkaiske ord, f.eks. gerningens mand og besynger. Hans eksempler er præget af metaforer og varierede gentagelser af parallelle led (paratakse). Præsten anvender metaforen en vanddråbe af den vesterlandske kultur om Rocco. Metaforen uddybes med yderligere to parallelle metaforer der har vand til fælles med hovedmetaforen: vi er alle sammen en del af et hav og vi deler grundvand. Præsten giver tre eksempler på det fælles vand i tre parallelle sætninger. Den første består af en tung og ordrig opremsning af tre led. Den næste sætning, der indledes med Vi kan mærke det, rummer to led, fællesskabet i litteratur og musik. Den tredje sætning der handler om en fælles vesterlandsk følelse af offervilje, indledes også med Vi kan mærke det. Sætningen forsætter med endnu tre parallelle led fordelt på to sætninger: når vi går i biografen og pludselig græder over stor offervilje.[/] Hvad enten det er Clint Eastwood, Bruce Willis eller Mel Gibson i Braveheart, som er klassiske pendanter til en soldats kald,[/] så bliver vi bevæget over en mand, der kaster sig ud foran en kugleregn for at redde en datter. - Der er langt fra vanddråben af den vesterlandske kultur til manden der kaster sig ud i kugleregnen for at redde en datter. Side 7

8 Feltpræstens tale kulminerer i den højeste retorik, Christian elskede ikke krigen. Han elskede friheden derfor gik han i krig. Christian hadede ikke Afghanistan. Han elskede sit fædreland derfor gik han i krig osv. jf. citatet på side 4. Præsten anvender fem parallelle antiteser bestående af to præmisser, en positiv og en negativ, og en slutning, ( derfor gik han i krig/forsvarer han sine elskede/er han kristen ). Hele afsnittet bygger op til det ridderligt kristne. Mens den journalistiske tekst består af genkendelige, samtidige hverdagsmiljøer og personer beskrevet i en realistisk modus, kan feltpræstens moraliserende retorik betegnes som en særlig teologisk forkyndelsesmodus. Man kan med John Chr. Jørgensen 1979, s. 124 diskutere om der er tale om en særlig bibelsk realisme, der med sin indbyggede livstolkning [indeholder] en tendens i retning af fortolkningsabstraktion eller om feltpræstens tale snarere er et eksempel på figural livsanskuelse hvor alt betragtes som tegn på noget andet, og højere. Det er vanskeligt at finde tegn på det sanselige, det dagligdags eller en sikkert eksisterende omverden, noget objektivt, Jørgensen 1979 s. 114, i feltpræstens tale. Tvært i mod er virkeligheden med Platon en afglans af det egentligt virkelige, idéverdenen. Præsten søger ideen og det ophøjede i fænomenet Roccos alt for tidlige død som krigsførende soldat i Afghanistan. Rocco bliver en metafor for alle de danske soldater der risikerer livet i Afghanistan, og dermed tilfører præsten Roccos død mening og betydning. Feltpræstens fortolkning af Roccos død fungerer som en betydningsbærende erstatning for den begivenhed som forties i portrættet, de omstændigheder hvorunder Rocco døde. Som læsere tilfredsstilles vores begær af den rette slutning, the correct end, Brooks s Feltpræstens fortolkning giver os en mening, men om den er den rette eller den definitive, kan vi ikke bedømme. Feltpræsten forsøger - som en anden Marlow der skal opsummere Kurtz visdom, Brooks s at udlægge Roccos efterladte citat fra Animal Farm. Men Roccos budskab er lige så dunkelt som Kurtz The horror! The horror!, og måske fortæller feltpræsten som Marlow en løgn. Ganske vist i en bedre sags tjeneste, men alligevel løgn der giver Roccos død en konventionel betydning som stiller nationen tilfreds. Perspektivering og konklusion Af Berlingskes Afghanistan-sites 31 soldaterskæbner er 17 portrætteret. På alle 17 - bortset fra Rocco - er omstændighederne ved dødsfaldet udførligt og loyalt omtalt. Det gælder også soldater der døde efter vådeskud, under motion eller britisk frindly fire, og tre soldater der i omkom 2002 under demontering af gamle sovjetiske missiler. Flere portrætter indeholder usminket kritik af forsvaret, og i flere beskrives loyalt de vanskeligheder udsendte soldater har det med at vænne sig til et hverdagsliv i Danmark. Samtlige 16 portrætter befinder sig genremæssigt mellem den klassiske journalistiske feature og det journalistiske portræt, og kun få indeholder fortællende elementer. Typisk består første del, Sådan levede han, af baggrund, fakta og citater, mens anden del, Sådan døde han, indeholder refererende handling (omstændighederne ved dødsfaldet). Ingen af de døde soldater er i forvejen kendt i offentligheden og kun få er befalingsmænd. De fleste er med andre ord menige unge professionelle soldater, og de 16 beretninger giver et strejftog gennem almindelige danske hjem der har sorgen over en afdød søn, mand, bror eller kæreste til fælles. Det er meget privat, men også rørende og ind i mellem pinligt når afdøde omtales overdrevent rosende, karakteriseres i klicheer eller optræder på amatørfotos. Portrættet af Rocco adskiller sig fra samtlige 16 portrætter, som helt gennemgående bygger på citater og dækket direkte tale indhentet gennem research interviews som journalisterne referer loyalt og individuelt. Mens præsterne optræder som primære kilder i portrættet af Rocco, er kilderne i de øvrige portrætter familie, venner og soldaterkammerater, dvs. almindelige uakademiske danskere. I Roccos portræt optræder præsterne som livsfortolkere, præsternes stemmer optager en meget stor del af portrættet, og navnlig feltpræstens medvirken gør Rocco til type, og han tillægges ideelle motiver. Roccos portræt får følgelig et officielt præg, i modsætning til de øvrige 16 portrætter der er båret af nærhed overfor den enkelte familie der alle har mistet en ung mand. Side 8

9 Portrættet af Rocco afviger fra de øvrige portrætter ved anvendelsen af litterære greb: Den sceniske indledning i første del, den klassiske tredeling af første del, feltpræstens forkyndelse og metaforik i anden del, og fraværet at beretningen om omstændighederne ved dødsfaldet. Det kan konstateres at portrættet af Rocco afviger fra de øvrige portrætter, men ikke hvorfor. Portrættet af Rocco bekræfter min hypotese om at iscenesættelsen og portrætteringen af den døde soldat indeholder ideer om soldater, forsvaret og den danske krig i Afghanistan som tilsammen skaber en myte af heltemod og nødvendighed personificeret i portrættet af den døde soldat. Mens portrættet af Rocco opfylder det journalistiske væsentlighedskriterium i forhold til samtidens principielle problemer, nærmer de øvrige portrætter sig mere det interessante, den mere private identifikation og dermed også et mere underholdende formål. Side 9

10 Litteratur Peter Brooks, Reading for the Plot, Harvard University Press 1984 Linda Dalviken, Fortellende Journalistik i Norden, Ajour 2005 (182 NS) Jon Franklin, Writing for Story, Plume, New York 1986 (205 NS) Annemette Hejlsted, Fortællingen teori og analyse, Samfundslitteratur 2007 Hans Hertel, Verdenslitteraturhistorie, Bind 2, Gyldendal 1994 John Chr. Jørgensen, Realisme, Borgen 1972 (127 NS) John Chr. Jørgensen, Litteraturen og hverdagen, Borgen 1979 (161 NS) John Chr. Jørgensen. Journalistik med stil, Ajour 2007 (170 NS) Mogens Meilby, Journalistikkens Grundtrin, Ajour 1996 (441 NS) Websites Side 10

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN HARRIE EMILY RICE TRE FALKE SKOLEN 10.I FS10 Synopseprøve 17 juni 2009 Fordybelsesområde:

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 Vær, Jesus, da mit liv, min lyst, Den skjulte perle i

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Udskoling og ungdomsuddannelser Omer Fast Present Continuous 24/9 2016-8/1 2017 Dette undervisningsmateriale omhandler den israelsk-fødte og nu tyskbosatte kunster, Omer Fasts udstilling

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller 1 1 5 5 Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller Hvad betyder begrebet historisk tid? Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Fx under 1. verdenskrig, i 1930 erne

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere