Karakter 12, juli 2010 Lix 47

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karakter 12, juli 2010 Lix 47"

Transkript

1 Karakter 12, juli 2010 Lix 47 Fortællingen De faldne Berlingskes portrætserie De faldne består af portrætter af de 31 danske soldater der er dræbt i Afghanistan. Portrætserien er en ny genre i dansk journalistik. Den afviger fra den gængse norm i dansk journalistik der handler om at afdøde er kendte og som oftest behandles i nekrologer. Redaktionens udgangspunkt var et ønske om at fortælle om de soldater, der betaler den højeste pris i krigen bl.a. inspireret af angelsaksisk presse der tilsyneladende har et langt mere naturligt forhold til at skrive om faldne soldater. Undervejs opdagede journalisterne et behov for at hylde eller på anden måde forholde sig til de faldne. Den redaktionelle udfordring blev formuleret som at sikre en sober og respektfuld omtale af hver enkelt falden soldat. Efter at have læst et nyligt portræt i serien i Berlingske Tidende er det min hensigt at undersøge hvilken fortælling De faldne fortæller om de danske soldater der er døde i Afghanistan. Det er min hypotese at historierne om de faldne danske soldater indeholder elementer af manipulation, dvs. at iscenesættelsen og portrætteringen af den døde soldat indeholder ideer om soldater, forsvaret og den danske krig i Afghanistan som tilsammen skaber en myte af heltemod og nødvendighed personificeret i portrættet af den døde soldat. Min motivation er at anvende det litterære analyseapparat på et af disse soldaterportrætter, en non-fiction tekst. Fortællingen om Christian Raaschou med kaldenavnet Rocco der døde i Afghanistan den 31. marts 2008 blev bragt i Berlingske Tidende Søndag den 31. januar Historien handler om en virkelig person, den bygger på kilder der har kendt soldaten, og historien er illustreret med fotos af ham, men teksten rummer tilsyneladende hverken en gåde, en konflikt eller en nyhed, og soldaten er ikke kendt af offentligheden. Derfor vil jeg søge min hypotese af- eller bekræftet gennem en analyse af fortællingen om Rocco. Jeg læser portrættet som et stykke fortællende featurejournalistik, men det er mindre klart om der er tale om underholdning eller oplysning på trods af den tragiske anledning. Den fortællende journalistik er udbredt i USA, men stadig forholdsvis ny i Danmark, og det er første gang den anvendes som en slags nekrolog. Opgaven indledes derfor med en indkredsning af den fortællende journalistik. I første del af opgaven vil jeg primært anvende Mikkel Hvids essay om fortællingen i journalistik og litteratur, Dalviken Derefter vil jeg præsentere Berlingskes portrætserie og portrættet af Rocco, og jeg vil anvende den litterære analyseproces fra Annemette Hejlsted 2007 på avisportrættet. Afslutningsvis vil jeg perspektivere analysen af Roccos portræt til de øvrige portrætter i serien. Den journalistiske fortælling Formålet med denne opgave er at undersøge hvilken betydning journalisterne og Berlingske tillægger historien om Rocco. Hvor den litterære tekst først og fremmes fortæller en historie der skal fungere for læseren, kræver den journalistiske historie også at historien forholder sig til virkeligheden. Den journalistiske fortælling skal være sand, dvs. den skal kunne dokumenteres med kilder, kendsgerninger og fakta, Dalviken 2005 s Det er ikke nok at historien lever op til det journalistiske sandhedskriterium. Den skal også være relevant; den skal lære læseren noget aktuelt og væsentligt om den verden som omgiver læseren. Teksten skal opleves som sandsynlig, og læseren skal blive klogere, dvs. journalistikken skal være sand mod den virkelighed som den foregiver at beskrive, Dalviken 2005 s Med sit krav om en sand beskrivelse af en objektiv virkelighed nærmer journalistikken sig den realistiske litteratur, f.eks. naturalismen i Det moderne Gennembrud og nyrealismen i 1970 erne. John Chr. Jørgensen skriver at realismen er en erkendelsesform hvis mest basale drivkraft er troen på at der findes en objektiv virkelighed, Jørgensen 1972 s. 69., og i 1979 skriver han at realismen er en kunstretning, som bygger på den opfattelse, at man gennem sproget kan nærme sig en sand beskrivelse af den virkelighed, der findes såvel inden for som uden for mennesket, Jørgensen 1979 s. 18. Realistisk fiktion har således også et sandhedskriterium selv om fiktionen fungerer som en iscenesat illusion der skal overtale en læser. Men fiktionens sandhed er problematisk. Hvilken sandhed realismen skal finde, kan man naturligvis ikke dekretere på forhånd, og forholdet Side 1

2 mellem virkelighedsbeskrivelse og ideologi er et grundproblem i realismen, Jørgensen 1979 s. 22. I journalistikken er det til forskel fra fiktionen en konvention at man ikke må digte; journalisten skal give et ærligt og retvisende billede af den virkelighed han beskriver. Journalisten skal gengive fakta som gør læseren klogere. Med faktastoffet træder journalisten ud af rollen som historiefortæller og bliver belærende, Dalviken 2005 s Det er her den journalistiske historie henter sin relevans. Den fortællende journalistik består således af baggrund, fakta og handling. Selv om den journalistiske historie har et klart oplysende formål, opfattes ideologien tilsyneladende ikke som problematisk. Journalistik skal tematisere samtidens principielle problemer, Dalviken 2005 s Dette er den fortællende journalistiks raison d etre uanset om der er tale om reportager, portrætter, featureartikler eller interviews, Dalviken 2005 s Uden forankringen i samtidens principielle problemer bliver den fortællende journalistik til stil og underholdning og efterlader et nyt tomrum, Dalviken 2005 s Den journalistiske fortælling beskæftiger sig med andre ord med virkeligheden, dens modus er realisme, og dens relevans- og sandhedskriterier og dermed dens oplysende og belærende formål begrundes med væsentlighed og behandling af samtidens principielle problemer. En klar parallel til Georg Brandes programerklæring for Det moderne Gennembrud i indledningen til Hovedstrømninger. Berlingskes portrætserie Portrætserien eksponeres på to platforme, i avisen og på berlingske.dk/krigen. Serien omfatter 31 soldaterportrætter der præsenteres på nettet som en portrætserie om de danske soldater som ikke kom hjem fra Afghanistan: Sådan levede de. Sådan døde de. Serien, der blev begyndt den 1. januar 2009, fungerer efter retningslinjer opstillet af Berlingske Tidendes redaktion. I spillereglerne for De faldne står at seriens formål er at tage hver enkelt menneskeskæbne alvorligt for derigennem dels at vise respekt for soldaternes indsats, dels at give læserne en større forståelse for krigens vilkår Sitet skal samle Berlingske Tidendes dækning af konflikten i Afghanistan og fungere som ramme om en generel opprioritering af dækningen og nogle af portrætterne vil blive udbygget og bragt i Berlingske Tidendes printudgave. Avisportrætterne repræsenterer således historier som redaktionen særligt har bearbejdet, og som udgør seriens udstillingsvindue og nye læseres indgang til Afghanistan-sitet. Webportrætterne rummer de samme oplysninger som avisportrætterne, men historierne er layoutet til webben og suppleret med flere fotos. Portrætserien klassificeres genremæssigt som portrætter. Formålet er væsentlighed, at tage den enkelte soldats skæbne alvorligt; det er oplysende, at give læserne større forståelse for krigens vilkår, og det er forankret i samtidens principielle problemer, den danske deltagelse i krigen i Afghanistan. Portrættet af Rocco Historien står i søndagsavisens magasinsektion over to opslag på siderne Det første opslag (første del) består af en billedfrise, rubrikken, seriens logo, byline med billeder og brødteksten. Billedfrisen viser fire billeder, Rocco som spæd (1983), Rocco i underskolealderen med sine søstre, Rocco på toppen af en tank på Tøjhusmuseet og det officielle foto af Rocco i uniform. Rubrikken, Han var en gave til os alle (med citationstegn) står som et bredt sort sørgebånd med negativ skrift tværs over opslaget kun brudt af seriens logo. Bylinen viser portrætter af de to journalister og deres navne. Brødteksten omfatter en manchet hvori de første tre ord, Sådan levede han er fremhævet med rødt. Teksten løber i fem afsnit med fedt fremhævede indledningsord over otte korte spalter. Et citat er fremhævet i teksten, Mange mennesker kan en masse ord om, hvad de kan, og hvad de vil. Men nogen gør noget. Christian gik forrest hver gang, og i sjette spalte findes en kort punktopstillet biografi over Overkonstabel Raaschou. Side 2

3 Rubrikbåndet fortsætter på det følgende opslag (anden del) med overskriften Ridderen fra Vodskov. Brødteksten er brudt af et billede fra begravelsen, teksten består af tre afsnit. I manchetten fremhæves ordene Sådan døde han med rødt. Den modstående side domineres af det officielle billede af Rocco i ørkenuniform. Den yderste højre spalte rummer listen over de 31 faldne danske soldater og et henvisningslogo til web-tv med teksten Din søn er død Lasse Harkjær, Livgardens chef, om den værste besked. Analyse af fortællingen om Rocco Portrættets første del følger i tekst og billeder Rocco fra hans fødsel i 1983 til hans begravelse i hjembyen 24 år senere. Begivenhederne foregår helt overvejende i Danmark under Roccos opvækst i et dansk middelklasse provinsmiljø i perioden i den nordjyske by Vodskov. Anden del peger glimtvis mod Afghanistan, men rummer i øvrigt feltpræstens portræt af Rocco uden tid-rum-indikatorer. Første del af Roccos historie fortælles med begyndelse, midte og slutning. Begyndelse og slutning er reportage fra Roccos begravelse i Vodskov den 11. april Midten fremtræder som en koncentreret beskrivelse af den unge mands barndom og udvikling, hans beslutning om at tage til Afghanistan, og nogle få ord om Afghanistan hvor Rocco var soldat fra februar til slutningen af marts. Det samlede portræt indeholder et markant hul: det overlades til læseren at forestille sig hvordan Rocco dør. Plot Peter Brooks beskriver i Reading for the Plot, kapitel 4, en dynamisk model for plot i fiktion. Modellen er også anvendelig for ikke-fiktive plots, Hejlsted 2007, s. 45. Brooks teori om plot handler om fortællingens udfoldelse mellem begyndelse og slutning, og dermed vores måde at skabe mening og sammenhæng på. Vores lidenskabelige behov for mening styres af en drift mod fortællingens slutning, the passion for meaning [is] ultimately the desire for the end, Brooks 1984 s. 92. Slutningen lover os final coherence, s. 93, og a construction of significance, s. 94. Der er ikke tale om en hvilken som helst slutning: Yet this must be the right end, the correct end, s Undervejs i fortællingens plot lurer faren for kortslutning, for heltens for tidlige eller forkerte død. Den rette slutning tilfredsstiller vores begær, og den udtømmer fortællingens mening fuldstændigt - Brooks taler om at plottets metonymier søger at blive en metafor, s. 106 og 108. Men begæret tilfredsstilles aldrig: Any final authority claimed by narrative plots, whether of origin or end, is illusory, s Tværtimod er det plottets funktion at påtvinge læseren en slutning som påny fører læseren ind i teksten. Freud har ifølge Books en model af livet som forløb, its very narratability s. 97, der minder om plot i fortællinger. Den drivende kraft er gentagelsen. Vi opsøger ubevidst traumatiske begivenheder, ligesom sjuzettet gentager fabulaen, for at flytte os fra en passiv til en aktiv rolle hvori vi udøver kontrol, s. 98. Freud taler om en gentagelsestvang der tilfredsstiller vores behov for at huske, gentage og på ny gennemarbejde en traumatisk begivenhed. Gentagelsen er forbundet med dæmoni, s. 99, og fortrængning; We cannot say whether this return is a return to or a return of: For instance, a return to origins or a return of the repressed, s Gentagelsen, som den finder sted i en tilbagevenden til teksten/traumet, er perverse and difficult og en del af det dæmoniske, s Gentagelsen repræsenterer dødsdriften, driften mod slutningen og en tilbagevenden til normaltilstanden før traumet, jf. Freuds definition af et instinkt, an urge inherent in organic life to restore an earlier state of things, s I modsætning til dødsdriften kaldes begæret efter mening, forløsning og dermed afspænding lystprincippet der styrer læseren frem i teksten mod den rette slutning/død. Kun Roccos begravelse kan betegnes som en kronotopisk begivenhed, og som en sådan er det i begravelsen plottets kræfter udfolder sig. Dette understreges af fortællingens sjuzet der følger fabulaen Roccos unge liv fra 1983 til begravelsen i med en enkelt afvigelse, at beretningen om Roccos liv indledes med et citat fra præstens tale ved begravelsen, ligesom Side 3

4 også første del af portrættet afsluttes med et citat fra præstens tale og en fortællerkommentar. Præsten Erik Boye siger afsluttende Christian er død, og det er forfærdeligt. Der er alt for meget han ikke får prøvet. Alt for meget han ikke kommer til at opleve sammen med jer. Og det gør ondt. Det gør ondt, fordi han er død ung. Og når man er ung, så skal man ikke dø. Så skal man leve. Det gør ondt, fordi han er død i krig. Spørgsmålet rejser sig uundgåeligt, om det var det værd? Det svarede Christian vedholdende ja til. Han ville gøre en forskel. Og det skulle være som soldat. Præsten rejser spørgsmålet om Roccos tidlige død er meningsfuld. Efter gentagne benægtelser svarer præsten bekræftende på Roccos vegne han ville gøre en forskel - og fortællerne forstærker bekræftelsen med en lapidarisk gentagelse. Men benægtelsen, at Roccos død var meningsløs, lurer i baggrunden. Fortællingens plot er derfor om Roccos tidlige død er meningsfuld vejet op imod alt det liv han ikke nåede at udfolde. Slutningen af første del sender os med den noget indholdsløse formel, at ville gøre en forskel, tilbage til teksten, og giver anledning til en række spørgsmål: Hvilken forskel ville Rocco gøre som retfærdiggør hans tidlige død? Hvilken norm er fortællingen en afvigelse fra - og med Brooks, hvem oplever en traumatisk begivenhed som der vendes tilbage til, og hvori består det fortrængte? Feltpræsten Thomas Østergaard Aallmann besvarer nogle af disse spørgsmål i portrættets anden del hvor han uddyber meningen med Roccos liv, og dermed hvilken forskel Rocco gjorde. Både i rubrikken, Ridderen fra Vodskov, og i manchetten betegnes Rocco med prædikatet en moderne ridder. Den moderne ridder er ifølge feltpræsten ikke tragisk; han er som soldat bevidst om dødens mulighed. Rocco er ateist, og en åndsperson der samtidig er en gerningens mand. Rocco er en vanddråbe af den vesterlandske kultur der handler om et fælles frihedssyn og om fælles sange, traditioner, litteratur og musik. Rocco efterlod et citat fra Orwells Animal Farm hos præsten, People sleep peaceably in their beds at night only because rough men stand ready to do violence on their behalf. Citatet sammenfatter i følge fortællerne Roccos mening med sin egen kamp for fred og frihed, og livet som soldat blev en forsvarskultur og ikke en krigskultur. Allmann uddyber: Christian elskede ikke krigen. Han elskede friheden derfor gik han i krig. Christian hadede ikke Afghanistan. Han elskede sit fædreland derfor gik han i krig. Christian elskede sine søstre, sin bror, sin familie og sine venner. Derfor mente han, at svaret på terrortruslen var at forsvare dem. Det vil sige, at han var bevæget af kærlighed, før han var bevæget af had. Den vinkel er en kristen vinkel, for det er ridderens vinkel og ikke selvmordsterroristens vinkel. Tilværelsen som udstationeret soldat i et fjernt og farligt krigsområde er en skelsættende oplevelse som man skal prøve for at forstå. For nogle er oplevelsen traumatisk, for andre ikke. Allmann skildrer ikke udstationeringen som traumatisk for Rocco, men tvært i mod som meningsfuld. Feltpræsten blander almene betragtninger over tilværelsen som dansk soldat i Afghanistan og den vesterlandske kultur med sin karakteristik af Christian (Rocco) således at teksten under ridder-rubrikken - fremstiller en idealisering af soldaten Roccos skæbne. Riddermetaforen henviser til middelalderens verdslige ridderdigtning der fremstiller ridderen som et menneskeligt forbillede: ædel, selvopofrende, tapper, altid villig til at kæmpe for sin tro, sin konge, sin dame og det fattige folks befrielse fra undertrykkelse, Verdenslitteraturhistorie bind 2 s Ridderdigtningen var aristokratisk og båret af store heltes store prøvelser og dybe følelser. Præsten Allmann tilføjer for egen regning vi får at vide at Rocco er ateist - et kristent livssyn til riddermetaforen, og han moderniserer den ved at henvise til nutidige opofrende filmhelte der for præsten åbenlyst er en del af virkeligheden og ikke af underholdningsindustrien. Den stærke afklarethed som giver Roccos liv og død mening, tyder ikke på at Rocco lå under for fortrængt dæmoni. Roccos død er snarere en traumatisk begivenhed for Allmann som - med Brooks - professionelt husker, gentager og fortolker Roccos død. Han tilfører den en mening Side 4

5 fordi han selv har behov for mening i fortællingen om Rocco - og fordi det vel er præsters funktion at gøre døden meningsfuld. Hermed gør feltpræsten Rocco til helt og en eksemplarisk personlighed for dansk krigsindsats og for ædle, kristne og nationale motiver, en type der er en syntese af det generelle og det specifikke, Hejlsted 1995 s Hejlsted karakteriserer i Hinsides den glade nihilisme, Hejlsted 1995, det postmoderne som de store fortællingers død (Lyotard), dvs. at der ikke længere eksisterer store gyldige frigørelsesprojekter, ingen overgribende mening, men mange små fortællinger der hver for sig er meningsfulde, og som subjektets opløsning, dvs. at subjektet er blevet en position i sproget. I dette lys kan man sige at feltpræsten indskriver Rocco i en før-moderne, konventionel verden båret af substanstænkning, entydige sandheder og store fortællinger der rækker tilbage til middelalderen. Hvis denne statiske, konventionelle verden er et billede på det samfund der i alliance med USA fører krig i Afghanistan, repræsenterer den samtidig den norm som Roccos og de øvrige danske soldaters - død er en afvigelse fra. Det er denne begivenhed der er traumatisk for det officielle, krigsførende Danmark og som har brug for at blive husket, gentaget og tilført kollektiv mening, jf. Brooks. Konflikten mellem den individuelle soldats liv og død bliver til et kollektivt traume om muligheden for krigens meningsløshed og fordømmelse. Hvor mange danske soldater skal sætte livet til i en krig, der ikke i overskuelig fremtid ser ud til at kunne vindes, før folkestemningen tipper fra accept til modstand? Det paradigmatiske punkt er det sted hvor plottet udgår fra, Hejlsted 2007 s. 66. I fortællingen om Rocco kan det bestemmes til Roccos beslutning om at blive professionel soldat. Skal man nærmere bestemme paradigmet, det felt af symbolske generaliseringer, der styrer vores orientering i [tekstens] verden, op. cit. s. 66, må det omfatte de værdier som feltpræsten fremhæver: frihed, fædrelandskærlighed, familiefølelse, de kristne værdier og troen på at man forsvarer sine nære i det fjerne. Alt i alt vel nationalromantiske, nationalliberale og kristne værdier fra det 19. århundrede. Sammenfattende vil jeg beskrive plottet i portrættet af Rocco som journalisternes og dermed avisens bestræbelse på at tilføre Roccos død mening ved at skrive den tragiske begivenhed ind i en nationalromantisk eller politisk opportun kontekst der begrunder fortsat krigsdeltagelse, som kan sikre fortsat hvervning af danske soldater til udenlandsk krigstjeneste og en fortsat folkelig opbakning til krigen i Afghanistan. Teksten er afrundet og lukket med feltpræstens fortolkning af meningen med Roccos død som ridderlig og forankret i vestlig kultur. Portrættet gentager den traumatiske begivenhed som den heroiserer og dermed afdæmoniserer. Tekstens gåde det narrative begær er spørgsmålet om hvilke motiver der driver en dansk soldat til krigsdeltagelse. Tekstens svar er at Rocco opfattede krigen som en frihedskrig, og at Rocco deltog for at forsvare den familie han elskede mod terrortruslen. Det narrative begær tilfredsstilles med en enkelt undtagelse, teksten beretter ikke omstændighederne ved dødsfaldet. Alt i alt understøtter denne foreløbige konklusion min hypotese. Karakterer En karakter er summen af karakterindikatorer og deres indbyrdes relationer, Hejlsted 2007 s Karakterindikatorerne er egenskaber der knyttes til et egennavn gentagne gange. Egenskaberne bliver til prædikater og indikatorer for sandhed, op. cit. s Karakterer er åbne konstruktioner med store mængder af tomme pladser, der kan fortolkes ud fra grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad mennesker er, op. cit I portrættet af Rocco bliver det litteraturvidenskabeligt (men ikke etisk) uvæsentligt at Rocco er en virkelig person. Opgaven i det følgende er formelt at analysere Rocco som en fiktiv karakter, dog begrænset til de væsentligste indikatorer. Rocco karakteriseres af de to journalister, der referer præsterne, som karakteriserer Rocco. Fortællernes direkte karakteristik refererer personlige egenskaber hos Rocco. Fortællerne markerer distance ved anvendelsen af Roccos fulde navn når Rocco omtales som soldat, men fornavn i den civile del af Roccos liv. Fortællerne skifter stil fra beretningen om den civile Rocco til fortællingen om den officielle soldats død. Fortællerne fremhæver Roccos kompromisløshed, fædrelandskærlighed (Dannebrog) og idealisme. Sidste afsnit af portrættets anden del Side 5

6 indledes med en hyperbel, Christian var drevet af en retfærdighedsfølelse, der var større end ham selv, og afsnittet afsluttes af fortællerne med en officiel fanfare: Det var med den bevidsthed, Christian Raaschou gik på mission i forreste geled den 31. marts 2008 i Den Grønne Zone i Helmand-provinsen. Han vendte ikke levende tilbage. Her får vi både Roccos fulde navn, på mission i forreste geled der konnoterer fodfolk (geled) og officiel sendelse (mission), et hul i fortællingen (missionen og omstændighederne), og resultatet med lapidarisk underspillet neutralitet. Feltpræstens karakteristik af Rocco i anden del blander egenskaber ved Rocco med generelle betragtninger af ideologisk karakter der spænder fra almengørelse, en ung mands død (ikke Rocco), soldaterne osv. til Rocco som eksempel på fælles værdier i den vestlige kultur, der spænder fra underholdningsindustriens helte til den store litteratur, bl.a. Homer, Bibelen og Shakespeare. Han karakteriserer Rocco som et forbillede, en åndsperson der er drevet af retfærdighedsfølelse, fædrelandsfølelse, familiefølelse og kærlighed og af kristne værdier selv om Rocco var ateist. Det er nærliggende at opfatte præstens karakteristik af Rocco som den prædiken han gerne ville holde og måske har holdt for soldaterne i Afghanistan over Rocco. En prædiken er ifølge fremmedordbogen en forkyndelse af religion eller en vidtløftig og trættende tale. Den indirekte karakteristik af Rocco handler efter Rimmon-Kenan om analyse af karakterens handling, tale, miljø og analogier, Hejlsted 2007 s Rocco er død som 24-årig, og han afsætter ikke mange spor i handling eller tale. Men han efterlader et citat fra Animal Farm hos feltpræsten, jf. side 4. Fortællerne fortolker citatet for læseren, Heri så Christian Raaschou meningen i sin egen kamp for fred og frihed. Dette udtryk for indre syn på Rocco kan være i overensstemmelse med Roccos mening, men citatet kan tolkes anderledes og mere aggressivt hvis man lægger vægt på de rå men (eng. rough men ), og tror at Rocco identificerer sig med dem. I så fald er der ikke tale om fred og frihed, men om at Rocco sammen med andre rå typer påtog sig ansvaret for at forsvare den civile befolkning, ikke nødvendigvis i Danmark, men i Afghanistan hvor de civile er truet. Analogier sætter fokus på eller øger styrken af et karaktertræk, Hejlsted 2007 s På Roccos officielle foto bærer han midt på brystet en mærkat med navnet Rocco. Rocco er en dukkeført talende bæver i tv-serien Dolph & Wulff med venner fra 2006 skrevet af den danske stand-up-komiker Mikael Wulff. Rocco er ifølge forfatteren opkaldt efter en italiensk pornostjerne. Rocco taler engelsk iblandet dansk. Rocco er pervers og sexfikseret, og han hævder at have haft samleje med bl.a. Mads Mikkelsen, Hanne-Vibeke Holst, Marianne Jelved, Vatikanet, Gajolpastiller, fiskekuttere, køer, oste, Nationalmuseet, præster, vinduer m.fl. Rocco har selv valgt sit kaldenavn, og dermed er det sandsynligvis tættere på personen Christian Raaschou end andre oplysninger i portrættet. Rocco associerer til ungdommelig mandehørm, sexoptagethed og en vild barok og anarkistisk humor som karakteriserer det sociale miljø blandt de unge udstationerede soldater som Rocco har været en del af. Det er påfaldende at kaldenavnet ikke indgår i Berlingske Tidendes portræt. Rocco konnoterer en helt anden verden end den moderne ridder som feltpræsten skriver ham ind i. Læses citatet fra Animal Farm (!) på baggrund af Rocco the beaver forekommer det mere velbegrundet at se Roccos optagethed af the rough men snarere end af de fredeligt sovende civile. I dette lys bliver Aallmanns fortolkning ikke alene et misbrug, men en fordrejning med det sigte at fremstille Rocco som repræsentant for det officielle Danmark. Rocco er snarere en almindelig ung mand med drømme og vilde projekter der lider en tilfældig og unødvendig død fjernt fra hjemlandet. Sammenfattende udstyrer portrættet af Rocco den unge soldat med de egenskaber som det officielle Danmark gerne ser. Han er på samme tid almindelig i sit miljø og i sin kærlighed til sin familie, og han lever op til idealet om den bevidste, selvopofrende, frihedselskende, retfærdighedssøgende og fædrelandskærlige unge soldat. Portrættet lægger vægt på Rocco som type og på de værdier han repræsenterer for fortællerne, for forsvaret og i det officielle Danmarks selvforståelse. Den vilde, sexfikserede Rocco the beaver er fraværende. Også denne konklusion bekræfter hypotesen. Side 6

7 Fortæller Portrættet af Rocco er forfattet af to journalister som også udgør portrættets implicitte forfatter (fortællingens organiserende princip) og portrættets fortællere. I ikke-fiktive fortællinger er afstanden mellem forfattere og fortællere kortere end i fiktion. De to fortællere beretter i 3. person med udvendigt syn. Der er dog passager hvori det er vanskeligt at afgøre om der også anlægges indre syn, jf. Christian var drevet af en retfærdighed, der var større end ham selv, og Heri så Christian Raaschou meningen i sin egen kamp for fred og frihed. Fortællerne anlægger bagudsyn; portrættets anledning er Roccos død og begravelse som fandt sted næsten to år før portrættet publiceres. De to journalister må overvejende karakteriseres som eksplicitte og begrænset alvidende fortællere. Journalisterne karakteriserer Rocco gennem præsterne og kilder der har kendt Rocco. Præsterne er primære kilder, Erik Boyes prædiken fra begravelsen bærer indledning og afslutning af portrættets første del, og stort set hele anden del er citat af feltpræsten eller dennes dækkede direkte tale. De to fanfareagtige slutafsnit fremhæver den alvor som præger portrættet og som bidrager til portrættets officielle karakter. Man kan hævde at en ung mands meningsløse død bør stemme fortællerne til alvor. Men her over for står anvendelsen af en rubrik som nærmer sig klicheen, Han var en gave til os alle, og Ridderen fra Vodskov som kunne opfattes ironisk. Samlet set optræder de to fortællere tilbagetrukket når de lader præsterne og familien berette - og meget synligt når de opsummerer præsternes karakteristik af Rocco. Modi Modus betegner hvordan fortællingen fremstilles, Hejlsted 2007 s Modus handler om fortællingens unikke kombination af koder, og formålet med analysen af modi er dels at gennemføre en stilistisk analyse af ord, troper og figurer og syntaks, dels at sammenfatte analysen af Roccos portræt, op. cit. s Analysen af portrættet af Rocco kan begrænses til signifikante træk og afvigelser fra det normale journalistiske sprog som læseren er vant til at finde i Berlingske Tidende. I portrættet omfatter det normale avissprog den del af teksten som er skrevet af de to journalister, mens feltpræstens tolkning, der fylder det meste af portrættets andel del, afviger. Det journalistiske sprog er et moderne letlæseligt dansk med et ordforråd der kun rummer få fremmedord eller specielle ord. Stilistisk er den væsentligste afvigelse i det journalistiske sprog skift i rytme. Beretningen om Roccos civile liv er præget af hoved- og bisætninger i almindeligt hverdagssprog med adverbier og adjektiver. Ordvalget i omtalen af den officielle begivenhed, Roccos begravelse, og de få afsnit om hans militære liv er skrevet i korte hovedsætninger, evt. to hovedsætninger bundet sammen af en konjunktion. De korte afsluttende afsnit er lapidarisk prægnante. I portrættets anden del dominerer en helt anden, ikke-journalistisk stemme. Feltpræstens sprog skifter, selv hvor der er tale om enkelt hverdagssprog, mellem det abstrakte og det konkrete der handler om Rocco. Præsten taler i lange sætninger, og han anvender arkaiske ord, f.eks. gerningens mand og besynger. Hans eksempler er præget af metaforer og varierede gentagelser af parallelle led (paratakse). Præsten anvender metaforen en vanddråbe af den vesterlandske kultur om Rocco. Metaforen uddybes med yderligere to parallelle metaforer der har vand til fælles med hovedmetaforen: vi er alle sammen en del af et hav og vi deler grundvand. Præsten giver tre eksempler på det fælles vand i tre parallelle sætninger. Den første består af en tung og ordrig opremsning af tre led. Den næste sætning, der indledes med Vi kan mærke det, rummer to led, fællesskabet i litteratur og musik. Den tredje sætning der handler om en fælles vesterlandsk følelse af offervilje, indledes også med Vi kan mærke det. Sætningen forsætter med endnu tre parallelle led fordelt på to sætninger: når vi går i biografen og pludselig græder over stor offervilje.[/] Hvad enten det er Clint Eastwood, Bruce Willis eller Mel Gibson i Braveheart, som er klassiske pendanter til en soldats kald,[/] så bliver vi bevæget over en mand, der kaster sig ud foran en kugleregn for at redde en datter. - Der er langt fra vanddråben af den vesterlandske kultur til manden der kaster sig ud i kugleregnen for at redde en datter. Side 7

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN HARRIE EMILY RICE TRE FALKE SKOLEN 10.I FS10 Synopseprøve 17 juni 2009 Fordybelsesområde:

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere