(Fig 1) SLA Årsmøde: Lokalhistorien og Den store Krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Fig 1) SLA Årsmøde: Lokalhistorien og Den store Krig 1914-1918"

Transkript

1 (Fig 1) SLA Årsmøde: Lokalhistorien og Den store Krig Foredraget/indlægget: Et idékatalog til markering af Første Verdenskrig på Lokalarkiverne: Hvilke emner kunne Lokalarkiverne man tage op? (Fig 2) Hvorfor skal jeg sige noget om det? Tre kapitler i Sønderjyderne og Den store Krig (fig 3) Det er indlysende, at der går et skarpt skel ved Kongeåen: Sønderjylland deltager direkte i de verdenshistoriske begivenheder mænd deltager, falder, bliver krigsinvalider. Sønderjyder deltager i alle de store slag: Marne, Tannenberg, Ypres, Verdun, Somme osv. (fig 4) På hjemmefronten måtte kvinder, børn og gamle overtage mange af de opgaver, som hidtil havde været mændenes domæne. Samtidig måtte de leve med utrygheden og angsten for, hvordan det gik mænd, fædre og sønner ude ved fronterne. Situationen er gribende beskrevet af maleren Poul Steffensen her, hvor vi ser en kvinde, der går bag en plov. Hen mod hende løber tre børn, den mindste kan dårligt gå endnu, og forrest den ældste med et brev i hånden: Brevet fra fronten, der viser, at far lever endnu! (fig 5) Hjemme i Sønderjylland er der spor efter Første Verdenskrig over det hele. Og der går ikke en uge, uden at jeg får et spørgsmål, der vedrører Første Verdenskrig, eller vi bliver tilbudt arkivalier eller genstande med tilknytning til Første Verdenskrig. Det er som regel feltpostpreve og lignende, men forleden var det et par gigantiske suppegryder fra krigsfangelejren ved Løgumkloster! (fig 6) Og selvom Sønderjylland ikke selv var slagmark, så var f.eks. Zeppelinbasen i Tønder genstand for verdens første hangarskibsbaserede luftangreb, nemlig i august Der er (som altid, fristes jeg til at sige) knald på historien i Sønderjylland, hvor lokalhistorie og regionalhistorie næsten altid også får en snert af verdenshistorie over sig.

2 Men det betyder ikke, at der ikke er spændende historier at fortælle nord for Kongeåen. Jeg vil i mit indlæg her i dag komme med nogle eksempler på historier, man kunne gribe fat i og fortælle hvis man da har lyst! Men først vil jeg lige skitsere, hvad vi har gjort og hvilke planer vi i Sønderjylland i øvrigt har for at markere 100-året for Første Verdenskrig. (Fig 7). Tidligere i år blev den sønderjyske kirkegård i Braine i Nordfrankrig restaureret og genindviet med nyopsatte mindetavler over samtlige faldne nordslesvigere dvs. soldater fra den del af Sønderjylland, der blev genforenet med Danmark i Ca sønderjyder blev indkaldt til tysk krigstjeneste og af dem faldt ca (fig 8) Sønderborg Slot har i samarbejde med Landsarkivet for Sønderjylland, Lokalarkiverne i Sønderjylland og en række slægtsforskere udarbejdet en omfattende database over de faldne sønderjyder. Databasen rummer alle de oplysninger, vi har kunnet trække ud af kilderne: Navn, bopæl, fødested, dødssted, mindested, militært tilhørsforhold osv. foruden henvisninger til, hvor oplysningerne er fundet. Det har været et meget stort arbejde, der er udført at en arbejdsgruppe af slægtsforskere under ledelse af Hanne Cordes, der vil være velkendt i dette forum. Databasen ligger godt gemt væk på Sønderborg Slots hjemmeside Jeg arbejder på at få databasen gjort mere umiddelbart tilgængelig, men det er ikke så let i en stor organisation Men det hænger også sammen med yderligere to store projekter, som desværre begge (foreløbig) er strandet på økonomien. Vi kan simpelthen ikke skaffe pengene! (fig 9) Det første er en digital portal til Sønderjylland under Første Verdenskrig altså en hjemmeside. Hjemmesiden skal være et redskab til at forstå Første Verdenskrig, både ved fronterne og i hjemstavnen. Den skal være et sted, hvor alle interesserede kan få viden om verdenskrigen og selv bidrage til vores viden om den. Den skal først og fremmest fremme kendskabet og lette adgangen til de store samlinger, der findes vedrørende Første Verdenskrig.

3 (fig 10) Hjemmesidesiden skal: Skabe en fælles verdenskrigsportal for alle de kulturhistoriske institutioner i Sønderjylland Formidle verdenskrigen til skoler og andre interesserede Løbende digitalisere og offentliggøre materiale om verdenskrigen Indsamle og registrere materiale om verdenskrigen Opbygge en database over sønderjyske krigsdeltagere De kulturhistoriske institutioner, der er tale om, er Historisk Arkiv for Haderslev Kommune (tovholder), Landsarkivet for Sønderjylland, LASS (Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland), Museum Sønderjylland Sønderborg Slot (med ISL) og endelig syd for grænsen Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Samarbejdspartnerne er MUSKO (Museumsundervisning Syd, betalt af Kulturstyrelsen og hjemmehørende under University College Syddanmark, dvs. seminariet ), skolerne og Grænseforeningen. (fig 11). Siden kunne se sådan her ud med forskellige indgange til at søge information, hvad enten man nu er skoleelev, slægtsforsker eller almindeligt interesseret. Men arbejdet er ikke rigtig kommet i gang, da det stadig kniber med at få finansieringen på plads. (fig 12). Økonomien er også problemet med den anden store satsning på Første Verdenskrig. Museum Sønderjylland har gået med planer om at etablere et Museum for Første Verdenskrig i Tønder. Vi overtager det eksisterende, privatejede og privatdrevne museums samlinger og vil indrette et moderne museum i en original flyhangar fra Det er mere museums- end arkivrelevant, så jeg vil ikke gå nærmere i detaljer med planerne her i dag. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan blive en virkelig attraktion.

4 (fig 13) Ud over Zeppelin-basen, hvis historie er interessant i sig selv, vil Museum Sønderjylland også formidle verdenskrigens øvrige spor i landskabet. Det er de militære anlæg først og fremmest den store, nordvendte forsvarslinje Sikringsstilling Nord, men også de mange civile og militære anlæg, der er bygget af krigsfanger og militære straffefanger. Foruden naturligvis alle mindesmærkerne for både de faldne sønderjyder og for krigsfanger, der døde i Sønderjylland. Ja, der er såmænd også en vandflyverbase ved Aabenraa, en torpedoforsøgsstation ved Høruphav på Sydals og den store skibsartilleriskole i Sønderborg, hvor artilleristerne til kejserens stolte højsøflåde blev uddannet. Men foreløbig er alt dette her fugle på taget! Det er sparetider, så vi har haft svært ved at skaffe både fondsfinansiering til etableringen af museet og driftsmidler fra de sønderjyske kommuner. Og vores budgetter er væsentligt mere beskedne end f.eks. det store og spændende projekt med Københavns befæstning! Nå, vi kommer til næste punkt i mit oplæg: Et idékatalog til, hvad man ude i lokalarkiverne kunne tage fat på i forbindelse med 100-året for Første Verdenskrigs udbrud. Handelsflåden (fig 14) Straks ved udbruddet af krigen forsøgte Storbritannien at gennemføre en fastlandsblokade. Handelsblokade er et klassisk våben i krigsførelsen: Ved at afskære fjenden fra forsyninger kan man hæmme hans mulighed for at føre krig og til sidst måske tvinge ham til underkastelse. Blokaden kan foregå med både overfladeskibe, ubåde og søminer. (fig 15) Tyskland svarede igen med ubådskrig og fra 1917 den uindskrænkede ubådskrig, hvor målet var at afskære Storbritannien fra forsyninger. Den danske handelsflåde var meget betydelig. I løbet af krigen mistede Danmark handelsskibe som følge af minesprængninger, torpederinger eller på anden vis. Ca. 700 danske søfolk omkom under Første Verdenskrig.

5 (fig 16) Her ligger der, synes jeg, et spændende emne! Mange af skibene var hjemmehørende i danske havne, en betragtelig del af dem sejlede med varer til eller fra Danmark og dengang bestod besætningerne om bord på danske skibe faktisk af danske søfolk! Har din by eller dit sogn en sømand, der gik ned med sit skib under Første Verdenskrig? Hvilke handelsskibe sejlede under Første Verdenskrig? Hvor mange skibe gik tabt? Hvor mange søfolk blev dræbt? Hvordan håndterede rederierne situationen? Hvordan håndterede kommunen de efterladte enker og børn? Blev der opstillet monumenter eller lignende efter krigen? Militære anlæg og befæstninger (fig 17) Tune-stillingen fra Køge bugt til Roskilde fjord blev anlagt Der er afsat et større millionbeløb til formidlingen af dette anlæg, så det kommer vi til at høre meget mere om i den nærmeste fremtid. Det var et efter danske forhold meget stort og moderne anlæg, der skulle sikre, at hovedstaden kunne holde stand mod en invaderende fjende, indtil der kom hjælp fra anden side. Men også andre steder i Danmark blev der under Første Verdenskrig anlagt befæstningsanlæg, bl.a. ved Esbjerg og andre steder i Jylland. Ved Skjern lå en skyttegrav på kun seks meters længde! Den havde til opgave at beskytte telegrafkablet til England mod et eventuelt tysk commando-raid! De øvrige anlæg i Jylland havde til opgave at demonstrere dansk vilje til at forsvare sig imod et eventuelt engelsk angreb. Det var tyskernes frygt, at briterne kunne gøre landgang i Jylland og angribe Tyskland nord fra. Og man nærede kun ringe tiltro til danskernes evne og vilje til at bekæmpe en eventuel engelsk invasionsstyrke. Mineringen af Store Bælt i august 1914 og vedligeholdelsen af minefelterne må også nødvendigvis have efterladt sig lokale spor på kysterne, her tænker jeg ikke nødvendigvis i fysisk forstand, men lokale overleveringer. Minerne blev betjent med strømførende kabler fra land.

6 (fig 18) I Sønderjylland har vi Sikringsstilling Nord, der blev anlagt i som et alternativ til en besættelse af Danmark. Dette kunne man nemlig ikke afse tilstrækkeligt med tropper til. Den strakte sig tværs over Sønderjylland over ca. 50 kilometer. Den omfattede ca. 900 bunkers, 40 kanonbatterier, flere linjer af skyttegrave, signalstationer, oversvømmelsesanlæg og militære jernbaner. (fig 19). Her er endnu et spændende emne, som meget vel lader sig anskue fra en lokalhistorisk vinkel: Hvem byggede anlæggene og hvori bestod deres formål? (Var det private entreprenører? Militæret? Eller for Sønderjyllands vedkommende: Straffefanger?) Hvordan påvirkede byggeriet lokalområdet? Hvordan påvirkede tilstedeværelsen af en militær forlægning lokalområdet? (f.eks. Zeppelinbasen i Tønder med 600 marinere i en by med indbyggere. Eller skibsartilleriskolen i Sønderborg med marinere i en by med indbyggere. Jeg kan berette om interessante arkivalier om prostitution, kønssygdomme og meget andet hos f.eks. embedslægen!) Hvad skete der med anlæggene efter krigen? der er sikkert flere! Værnepligt og frivillige korps Ved krigens udbrud indkaldte Danmark sikringsstyrken, i alt mand. Der er med garanti mænd fra alle egne af Danmark, der var indkaldt som soldater under det meste af krigen. Det kan være let her på knap 100 års afstand at gøre sig lystig over den temmelig kedsommelige tilværelse, de mange tusind indkaldte soldater har haft, hvor de nu var stationeret. Men vi skal huske på, at de jo ikke kunne vide, at de ikke skulle komme i kamp. Og helt så kedsommelig var tilværelsen måske heller ikke? Lokalt, hvor der opholdt sig soldater, blev der nedsat komitéer, der skulle sørge for at lette deres tilværelse og adsprede soldaterne. Det var som regel kvinder, der stod i komitéerne. De bagte kager, kogte kaffe, strikkede og hæklede. Mange steder var det præsterne og KFUM, der stod for arrangementer og gaver; andre steder var fornøjelserne af lidt mere

7 skal vi sige: verdslig karakter. Det er i hvert fald talrige eksempler på, at lokale piger blev gravide med udstationerede soldater. Og der er også mange eksempler på kønssygdomme blandt soldaterne. Ved de første Venstreregeringer i Danmark efter 1901 og navnlig med den første Radikale regering i 1909, skete der en række nedskæringer i det danske forsvar. Det fik nationalt sindede borgere til at samle penge ind til krigsudstyr. Ingeniør Aage Westenholz udstyrede ligefrem en række frivillige rekylkorps en slags forløber for hjemmeværnet udstyret med topmoderne Madsen Rekylgeværer (altså maskingeværer). Disse rekylkorps var organiseret amtsvis efter de gamle amter. Søren Telling, som jeg har beskæftiget mig med på anden vis, var som purung med i Randers Amts Rekylkorps og blev i den egenskab mobiliseret i Efter Verdenskrigen deltog han i et andet dansk frikorps i den estiske frihedskamp i 1919 og var senere også med i borgerkrigen i Rusland på den hvide side. (fig 21) Lokalhistoriske vinkler på indkaldelser og frivillige korps: Hvordan foregik indkaldelserne lokalt? Var der en lokal militær garnison eller stationering? Blev der afholdt øvelser eller lignende? Hvordan påvirkede tilstedeværelsen af soldater lokalområdet? Komitéer, uægte børn, kønssygdomme Findes der erindringer eller brevvekslinger mellem indkaldte og hjemmet? Var der et amtsligt rekylkorps? der er sikkert flere! Danskere i allieret krigstjeneste (fig 22) Også på allieret side fandtes der danskere. Omkring 2000 danskere gjorde tjeneste i en af de allierede hære. Deres grunde til at gå i krig var mere forskellige

8 end for danskerne i tysk tjeneste. Nogle meldte sig af ren eventyrlyst, andre var emigreret i årene op til krigen og vendte nu tilbage som soldater i deres nye lands hær. For udvandrerne kunne tjenesten i deres nye lands hær være et led i integrationen i den nation, de nu boede i. Når man gjorde tjeneste og risikerede sit liv for sit nye land, så var det den ultimative måde at vise på, at man var blevet en del af sin nye nation. Det førte til accept og anerkendelse. Emigranterne kom især tilbage som soldater i den australske eller amerikanske hær. De eventyrlystne havde god mulighed for at melde sig til den franske hær gennem optagelse i Den Franske Fremmedlegion. Eventyreren Thomas Dinesen, bror til den kendte danske forfatter Karen Blixen, fik efter flere forsøg hos både den franske og engelske ambassade i København, lov til at melde sig frivilligt til den canadiske hær. Han gjorde tjeneste som canadisk soldat gennem hele krigen og blev tildelt den fornemste engelske tapperhedsmedalje, Victoriakorset. Sømanden Hans Peter Rasmussen meldte sig til den australske hær og var med ANZAC med på slagmarkerne i Europa. Han faldt ved Somme i 1916 et af de helst store, mytologiske slag i Første Verdenskrig. Navnene på de faldne i allieret tjeneste kan ses på det store monument i Marselisparken i Aarhus. Der findes også omhyggelige optegnelser over de enkelte faldne. Her kan man måske finde én fra sit lokalarkivs område? (fig 23) Lokalhistoriske vinkler på danskerne i allieret krigstjeneste: Er der nogen frivillige fra mit lokalarkivs område? Er der nogen faldne frivillige fra mit lokalarkivs område? Er de emigranter eller søfolk? Kan man kortlægge deres færden indtil de meldte sig? Hvilke regimenter og hvilke slag deltog de i? Hvad skete der med dem efter krigen? Værnepligt og krigstjeneste i Sønderjylland

9 (fig 24). I Sønderjylland var værnepligten en meget alvorlig sag. Vi har talrige beretninger om, hvordan mobiliseringen foregik; hvilke følelser, der gennemstrømmede folk ved krigsudbruddet etc. Vi har også ganske mange fotos af værnepligtige og deres familier dem, der ikke skulle af sted med det samme havde ofte tid til at blive fotograferet. Det kunne blive det sidste foto. (fig 25) Vi har i titusindvis, ja hvis ikke i hundredetusindvis af feltpostbreve og bliver afleveret nye hver eneste uge til de sønderjyske arkiver og museer. Og vi har tusindvis af fotos fra krigen. Der findes erindringer i store mængder og der findes lydoptagelser af veteraner, der beretter om deres tid som soldater. Jeg vil gerne afspille et eksempel på en sådan lydoptagelse, som stammer fra et historieprojekt, jeg selv var med til i midten af 1990 erne. Det er Johannes Tjørnelund fra Bovlund, der fortæller: (fig 26) Der er en uendelighed af vinkler og emner, man kan anlægge på de sønderjyske krigsdeltagere. Hvordan foregik mobilieringen lokalt? Hvem fra sognet deltog? Og hvem faldt? Findes der erindringer eller brevvekslinger mellem indkaldte og hjemmet? Findes der lyd- eller filmoptagelser med krigsveteraner? der kan fyldes adskillige sider med mulige vinkler og spørgsmål til dette emne! Og fra Danmark: Blev der organiseret brevskrivning til sønderjyske indkaldte? Blev der organiseret brevskrivning og pakkeforsendelse til sønderjyske krigsfanger i Frankrig, England og Rusland?

10 Krigsfanger og desertører i Danmark (Fig 27) Danmark var som ikke-krigsførende nation forpligtet til at internere soldater, der af den ene eller den anden grund havnede på dansk territorium. Det kunne være besætningen fra en tysk Zeppelin, der styrtede ned i Danmark. Eller det kunne være besætningen på en engelsk u-båd, der blev tvunget på grund i dansk farvand. Samtidig engagerede Dansk Røde Kors sig i det humanitære arbejde for krigsfanger. Det betød, at syge eller sårede krigsfanger fra mange nationer i Danmark kom til Danmark. Der var to store krigsfangelejre, nemlig i Horserød og Hald, hver med adskillige tusind krigsfanger. I 1917 kom f.eks russiske krigsfanger til Horserød fra Tyskland. Dansk Røde Kors fungerede også som fordelingscentral for de millioner af Røde Kors-pakker, der blev sendt til fanger i krigsfangelejre over hele verden. Så vidt jeg ved, findes det enorme arkiv over distributionen af pakker endnu, og det er mig bekendt aldrig blevet brugt! Der er endnu en gruppe af krigsfanger i Danmark, som må nævnes: nemlig de krigsfanger, der opholdt sig i Sønderjylland og flygtede over Kongeåen til Danmark. Thomas Bruun fra Gamtofte og Søby-Turup Lokalhistoriske Forening på Fyn har i 2002 skrevet en bog om de ikke færre end (éttusindsekshundrede!) russiske krigsfanger, der flygtede fra Sønderjylland til den lille købstad Assens! Den første russer ankom i 1915 og den sidste forlod byen i 1920! Der er desuden beretninger om russiske krigsfanger, som ikke nåede levende i land, men lå døde og rullede i havstokken på Vestfyn ved pålandsvind. Der var endda en vestfynsk fisker, som hentede flygtede russiske krigsfanger i bundtvis, 25 ad gange, og sejlede dem til Fyn mod betaling, naturligvis! Der er uden tvivl også ankommet russiske krigsfanger til landsbyer og købstæder i Jylland nord for Kongeåen. Ja, måske nordligere endnu: En af de historier om russiske krigsfanger, der fortælles i Sønderjylland, handler om Ivan (de hedder altid Ivan), der ikke kunne holde hjemveen ud længere. Han var på en sønderjysk gård, hvor konen forklarede ham, at han skulle gå mod nord for at komme til Danmark.

11 Han måtte kun gå om natten og han skulle skjule sig omhyggeligt om dagen. Når han kom til en bred flod, så skulle han krydse den og så var han i Danmark. Ivan gik om natten og skjulte sig om dagen i mange dage. Endelig kom han til den brede flod, som man havde fortalt ham om; han krydsede den og gav sig til kende på den anden side. Da var han kommet til Vendsyssel! Kongeåen havde han krydset for længst, men det havde han ikke regnet for en flod. Limfjorden var det det første vandløb, han var nået til, som kunne kaldes en flod efter russerens mening! Jeg tager den anden gruppe desertørerne under næste punkt (fig 28) Mulige lokalhistoriske vinkler på krigsfanger i Danmark: Forliste skibe eller zeppelinere i dit lokalområde Krigsfangelejre (Hald ved Viborg og Horserød ved Helsingør) Røde Kors- aktiviteter Flygtede allierede krigsfanger fra Nordslesvig (Assens/Fyn) Krigsfanger og desertører i Sønderjylland (fig 29) Ved de to store slag i Østpreussen i efteråret 1914 tog de tyske tropper ca russiske krigsfanger. I april 1915 ankom de første 500 russere til en nyopført fangelejr ved Øster Terp ved Løgumkloster. Antallet af fanger blev senere udvidet og talte på sit højeste fanger. Lejren rummede først russere, senere franskmænd, belgiere og briter og til sidst militære straffefanger. Det var ikke den eneste krigsfangelejr i Sønderjylland. Men mange tusind fanger blev også sendt ud på gårdene for at hjælpe med arbejdet. Vi snakker virkelig mange krigsfanger her! Navnlig russerne havde et godt ry blandt sønderjyderne, og der findes utallige beretninger om krigsfanger, der fremstillede legetøj til gårdens børn og som i det hele taget blev behandlet godt på i de dansksindede familier, hvor de ikke blev betragtet som fjender. Fangernes forhold var anderledes på de tyske gårde og naturligvis værst i krigsfangelejrene. I omegnen af sønderjyder deserterede i løbet af krigen. Slet ingen i krigens første måneder, men fra midten af 1915 begynder deserteringerne at tage fart af det samlede antal indkaldte svarer til ca. 8%. Det er faktisk ganske mange!

12 (fig 30) Vi har mange erindringer om faneflugten, og vi har også en lang række samtidige beretninger om flugten. Rigtig mange desertører gik over grænsen i nærheden af Ribe. Her var det lettere end andre steder og her kunne de få hjælp hos redaktør C.A. Willemoës på Ribe Stiftstidende. Redaktør Willemoës interviewede desertørerne og nedskrev omhyggeligt deres beretninger i sine notesbøger. Beretningerne fylder mere end 750 sider! Og nu kommer jeg til den Danmarkshistoriske vinkel: Danmark var faktisk forpligtet til at udlevere flygtede desertører til Tyskland igen. Det er der nu ikke fundet nogen som helst eksempler på! For selvom Tyskland naturligvis protesterede, så skete det ikke specielt ihærdigt. Tyskland var pga. af fødevareleverancerne også interesseret i ikke at belaste forholdet til Danmark unødigt. De sønderjyske desertører fylder forbløffende lidt i de officielle arkiver. Det er som om, det officielle Danmark og det officielle Tyskland har indgået en stiltiende overenskomst om, at problemet ikke eksisterede. Det ville da også have været politisk selvmord for den i forvejen upopulære regering at udlevere så meget som én eneste flygtet sønderjyde til Tyskland igen! (fig 31) Den uofficielle holdning i Danmark støttede varmt de danske sønderjyder. Der havde siden 1864 i Danmark i hvert fald i nationale kredse været en stærk interesse for sønderjydernes nationalitetskamp. Der stod sådan set allerede et fintmasket, privat netværk klar til at tage imod desertørerne. Den mest kendte organisation var foreningen To Løver, en konservativ studenterforening, der var grundlagt i Blandt de kendte folk her var f.eks. den unge Christmas Møller. Hvad der gør sagen pikant for regeringen var, at chefen for den danske efterretningstjeneste, Erik With, også var med! To Løver organiserede en hjælpetjeneste for deserterede sønderjyder. De skaffede dem ophold, arbejde, lommepenge og andet. Kontakten til To Løver blev typisk formidlet gennem den tidligere nævnte redaktør Willemoës i Ribe. Efterretningsmanden Erik With indhentede også oplysninger fra mange af desertørerne. De fleste sønderjyder fik job i landbruget eller tog på ét eller flere højskoleophold. De var uhyre lette at assimilere og gled nærmest helt ubemærket ind i hverdagen de delte både sprog og værdier med det land, de var flygtet til, og mange havde venner og familie i Danmark.

13 (fig 32) Lokalhistoriske vinkler på krigsfanger og desertører i Sønderjylland: Var der krigsfangelejre i lokalområdet? Var der krigsfanger til hjælp på gårdene lokalt? Findes der beretninger eller overleveringer om krigsfanger? Findes der spor i landskabet efter krigsfangerne? (De gravede kanaler og anlagde jernbaner) Er der desertører fra dit sogn? Hvordan slap de til Danmark? Og i Danmark: Var der sønderjyske desertører i dit sogn? Var der hjælpeorganisationer eller lignende lokalt? Hvordan blev sønderjyderne integreret i lokalsamfundet? der er utvivlsomt flere! Det civile liv i Danmark: Rationering, gullaschbaroner og social uro (fig 33) Alle de krigsførende magter var afhængige af heste (og æsler); til kavaleriet, men først og fremmest som trækdyr. Hen ved heste døde i Første Verdenskrig, enten som følge af krigshandlinger, ved ulykker, af sult og udmattelse eller af sygdom. Krigen medførte en enorm efterspørgsel på danske heste til stærkt stigende priser. I løbet af de første krigsmåneder i 1914 eksporterede Danmark heste, først og fremmest til Tyskland. Det var tæt ved 15% af samtlige de heste, der befandt sig i Danmark! Den danske regering udstedte den 23. november 1914 forbud mod udførsel af heste. Da havde danske landmænd tjent ca ,- kr. De var naturligvis stærkt utilfredse med eksportforbuddet, og der blev senere lempet lidt på det.

14 (fig 34). Det var ikke kun de danske landmænd, der tjente gode penge under Første Verdenskrig. I Danmark er Første Verdenskrig nærmest blev synonym med de såkaldte Gullasch-baroner. Det var fabrikanter, der tjente styrtende med penge på at fremstille og eksportere konserves til de krigsførende magter, først og fremmest Tyskland. Gullaschen var ofte af ret tvivlsom kvalitet, men det var ikke det værste: Det værste var, at fabrikanterne blev styrtende rige og brugte deres penge på en meget iøjnefaldende og meget lidt dannet måde. Når de smovsede i dyre menuer, men drak hvidvin til oksekødet eller rødvin til kaviaren; når de købte dyr kunst, uden at kunne udtale navnet på kunstneren; når de i det hele taget smed om sig med penge på en vulgær og upassende måde. Det er ikke noget tilfælde, at Emma Gad s Takt og Tone udkom i Hun har følt, at der var et behov for den! Der blev også tjent store summer på børsspekulation. Staten regulerede helt fra krigens begyndelse i august import og eksport, og efterhånden udstrakte reguleringen sig til alle sider af samfundet. Reguleringen skulle modvirke mangelsituationer, ulighed og social uro. Men priserne steg og steg, og der måtte indføres rationering. Lønningerne fulgte ikke med prisstigningerne: Prisen på mange dagligvarer blev mere end fordoblet, ja for mange varers vedkommende både 3,4 og 5-doblet. Sammenholdt med en stigende arbejdsløshed og Gullaschbaronernes iøjnefaldende velstand førte det til social uro. Syndikalisterne på den yderste venstrefløj lavede aktioner, og set i lyset af den russiske oktoberrevolution i 1917, var det et forhold, som vakte bekymring. Det kom til store demonstrationer i København og andre steder. (fig 35) Lokalhistoriske vinkler på gullaschbaroner og social uro Er der landmænd i lokalområdet, der har eksporteret heste? Er der lokale producenter af fødevarer til eksport? Hvordan påvirkede de nyrige restaurations- og forlystelseslivet? Hvordan påvirkede den statslige regulering lokalområdet? Var der arbejdsløshed og førte den til social uro?

15 Blev der smuglet varer ud af landet til Sønderjylland? Og hvordan? der er sikkert flere Det civile liv i Sønderjylland: Rationering og revolution (fig 36) Sønderjylland var hårdt ramt af blokaden. Der var rationering og mangel på næsten alt, der blev samlet papir og metaller ind til krigsførelsen. Af metaller blev der indsamlet alt, lige fra kirkeklokker og til fingerringe! Der blev indført maksimalpriser, og landbrugets produktion af korn og kød blev nøje overvåget. Det var ikke tilladt at stikke noget til side til sig selv og sin familie men det gjorde man naturligvis alligevel. Der er talrige historier om, hvordan man narrede gendarmen eller bestak ham til at vende det blinde øje til. Alligevel opstod der mangel. Vinteren 1916/1917 er kendt som kålrabivinteren for det var stort set det, der var at spise! Nordslesvig er et landbrugsområde, hvor det var bedre end i det øvrige Tyskland, men godt var det ikke. Man kan faktisk iagttage i stamrullerne for 1920 erne og 1930 erne, at de drenge, der var opvokset i Sønderjylland under Verdenskrigen, er 4-6 centimeter kortere end drengene nord for Kongeåen! Krigen, ofrene, sulten og elendigheden førte til social uro og i november 1918 gjorde matroserne i Kiel oprør. Oprøret bredte sig til hele Tyskland, inklusive Sønderjylland, og kejseren måtte flygte ud af landet. Krigen var slut. Revolutionen nåede som nævnt også til Sønderjylland. Der skete gennemgående forholdsvis udramatisk. Der knytter sig nogle myter til bl.a. revolutionen i Sønderborg, hvor marinegast Bruno Topff stod i spidsen for soldaterrådet. Der blev dannet arbejder- og soldaterråd eller bonde- og soldaterråd over det meste af Sønderjylland, men hvor revolutionære, de var, når man får kigget nærmere på dem, det er nok et åbent spørgsmål. (fig. 37) Lokalhistoriske sønderjyske vinkler på rationering og revolution Hvilke varer var rationeret og hvad brugte man som erstatning?(kogebøger med krigsmad?) Hvilke varer blev produceret lokalt?

16 Er der eksempler på konfiskation o.l.? Blev der smuglet varer ind i Sønderjylland fra Danmark? Hvordan foregik revolutionen lokalt? der er sikkert flere! Og flere emner: Den spanske syge Krigsinvalider Post traumatisk stress? Veteranforeninger Sønderjyske krigsfanger ankommer til Danmark Kvinders emancipation og valgret Salget af de vestindiske øer og debatten herom Flyvningens udvikling lokale opfindere? Biografer, revyer og anden underholdning Musikken Pressecensuren Spionagen og der er med garanti flere! Gode kilder: lokale aviser, byrådssager, virksomhedsarkiver, private breve

Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918

Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918 Lokalarkiverne og Den store Krig 1914-1918 René Rasmussen og Den store krig 1914-1918 René Rasmussen : Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914 Interneringen af dansksindede ledere og farvandskyndige i

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Hit med Historien

Hit med Historien Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Sønderjylland 1914-1918. - en digital portal til 1. Verdenskrig

Sønderjylland 1914-1918. - en digital portal til 1. Verdenskrig Sønderjylland 1914-1918 - en digital portal til 1. Verdenskrig 2. udgave Udgivet af aktører og samarbejdspartnere, februar 2014 Tekst Anders Hell Hansen, Martin Bo Nørregård og Louise Klinge Tegninger

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Spørgsmål eller emner, der ønskes drøftet på et Styrelsesmøde sendes løbende, men helst senest 8 dage før et styrelsesmøde til formanden for LASS.

Spørgsmål eller emner, der ønskes drøftet på et Styrelsesmøde sendes løbende, men helst senest 8 dage før et styrelsesmøde til formanden for LASS. LASS Indhold: 1. Fra LASS Styrelse. 2. Kurser og møder i LASS. 3. Fra medlemmerne. 4. Hjemmesiden & Nyhedsbrevet. 5. Andre arrangementer. Ad 1: Fra LASS Styrelse: LASS Årsmøde blev afholdt den 10. marts

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019 keiler stiven 86 LÆSERAKETTEN 2019 Min mor var soldat STINE BANG ANDREAS BECK Junglen er tæt, og det er kun enkelte steder, solens stråler når ned til jorden. Fuglene i træerne siger kurukukuuuu kurukukuuuu,

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Vi fiskede fra Vorupør...

Vi fiskede fra Vorupør... Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved

KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved Forløb 05 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Teknikkens historie er spændende og den har sat sig spor lige uden for skoledøren. I dette forløb kortlægger

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE. Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE. Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse Få et forløb til jeres by Forløbet er lavet i Juelsminde, men kan let tilpasses jeres by - kontakt Jens Kjær, Glud Museum, E-mail:

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk

Læs mere

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by!

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by! LØRDAG 2. APRIL I den her weekend skal vi til Canberra og besøge Rachel og Mattias, som jeg boede sammen med i Århus (se desuden 26. februar). De arbejder begge på Canberra Universitet Rachel som phd-studerende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Viborg d. 20 januar 2016 Til Folketingets Restudvalg Vedr. Høringssvar om den ændrede Knivlov Kære medlemmer af Retsudvalget Jeg er helt klar over at denne

Læs mere

Anmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth

Anmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Anmeldelse De Væbnede Styrkers Museum i Moskva Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Det første der møder én ved indgangen til De væbnede styrkers Museum i Moskva er en T34-85 kampvogn; kampvognen der som

Læs mere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

STORM P. & TIDEN HISTORIE & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«

»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende« b.dk»jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«følg 10-13 minutes Det er over 100 år siden og alligevel så tæt på. Der var krig i Europa. Mellem jul og nytår 29. december

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

kl. havde fået nok af den globale opvarmning og de deraf mange skybrud, og gik om bord på Noas Ark i Struer.

kl. havde fået nok af den globale opvarmning og de deraf mange skybrud, og gik om bord på Noas Ark i Struer. ULIGEUGEBREV 35 Kære Forældre. Tiden flyver af sted, og de 4 første uger af skoleåret er gået. Alle er godt i gang, og skolen summer af motiverede glade børn, der suger til sig af læring. Forårets trivselsmåling

Læs mere

Soldaterne og kilderne til deres færden

Soldaterne og kilderne til deres færden Soldaterne og kilderne til deres færden Introduktion Tre perioder: 1867, 1867 1920, 1920 1. Lovgivningen vedr. udskrivningsvæsnet 2. Udskrivningskilder: Hvad og hvor? 3. Andet materiale Afslutning og spørgsmål

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Temarute: Atlantvolden (26 km)

Temarute: Atlantvolden (26 km) Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke I forlængelse af min skriftlige beretning vil jeg knytte nogle få yderligere bemærkninger. Når man læser den samlede, skriftlige beretning, er det tydeligt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere