Grundbogstekst: - Olaf Søndberg: Den danske revolution , Systime, Århus 1999, s. 7-11,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundbogstekst: - Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866, Systime, Århus 1999, s. 7-11, 25-27."

Transkript

1 NATIONALISME-KOMPENDIUM Grundbogstekst: - Olaf Søndberg: Den danske revolution , Systime, Århus 1999, s. 7-11, Kildetekster: - Walter Boss m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati, Gyldendal, København 1999, Slesvig-Holsten omslynget af havet den slesvig-holstenske nationalsang FAGLIGE MÅL - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden KERNESTOF - National identitet (Andre kernefaglige stofområder berøres selvfølgeligt undervejs og kan betones hårdere, hvis der er behov mest oplagt er dansk demokrati og revolutioner, men også globalisering og europæisk integration kan inkorporeres, såfremt nutidsrelevansen udbygges) FORLØBSOVERSIGT Forud for dette forløb har klassen arbejdet med Danmarks historie fra landboreformerne frem til de slesvigske krige. Dette arbejde kan gøres ud fra enhver Danmarkshistorie til gymnasiet, men skal man alligevel til at kopiere heftigt, er det oplagt at tage de første to kapitler i Søndbergs grundbog omhandlende netop nationalismen i Danmark. Lektion Emne Læst tekst 1 Nationer og nationalisme Nationalisme-begreber afklares 2 Karakteristik af Danmark og Søndberg, s (Gr.bog) danskerne 3 Før-nationalismen og nationalismens opkomst Søndberg s (Gr.bog) Boss s. 33 (Kilde) 4 Nationalromantik Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) 5 Sprogstriden Søndberg s (Gr. Bog) 6 Dansk-tyske strid om Slesvig Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) 7 3-års-krigen mobilisering Boss s. 36, Am. Plakat (kilder) 8 Nationalsange Slesvig-Holsten omslynget Der er et yndigt land 9 Opsamling Test

2 Evaluering 10 Evaluering Gennemgang af test Fravalgt er i vid udstrækning den økonomiske magtforskydning til selvejerbondens fordel samt de politiske kampe om enevældens fald og den efterfølgende politiske strid om helstaten og forfatningen. Hvis man vil dybere ind i forståelse af dansk nationalismes opkomst, må det politiske og økonomiske aspekt stærkere på banen. Men så er vi vist sent i det gymnasielle forløb Supplerende avanceret litteratur om nationalisme og 1800-tallets verdens- og danmarkshistorie er efter min bedste mening ikke nødvendig.

3 1. Nationer og nationalisme Nationalisme-begreber afklares Målsætning med forløbet - At give bevidsthed om, at nationalisme er et 1800-tals-fænomen. Tidligere boede vi i Danmark uden at være dansk-nationale. I stedet følte danskerne sig som fyrstens undersåt og knyttet til slægt og egn. - At finde ud af, hvorfor nationalismen opstod - At finde ud af, hvordan danskerne blev dansk-nationale Den centrale tese - Danskerne har ikke altid følt sig primært som danske. Denne danskheds-følelse opstod i 1800-tallet. Indledende elevøvelse Hvornår er man dansk? - Svaret kan betone det juridiske eller det følelsesmæssige aspekt Nationalisme-begreber afklares på klassen - Stat (den danske stat er en geografisk størrelse anerkendt af det internationale samfund af stater. Den danske stat administreres af den danske regering) - Nation (Et folk, som føler, at de burde have deres egen stat. Flere nationer er typisk samlet i én stat gode eksempler er Tyrkiets kurdere, Norges samer Danmark har indtil for få siden været en markant undtagelse sammen med Island og Japan) - Nationalstat (den atypiske stat, hvori der kun bor én nation eller ét folk) - Territorialstat (den normale stat, hvori der bor to eller flere folk) - Nationalisme (Et aggressivt udadvendt angreb på alle, som ikke respekterer og hylder fædrelandet.) - Patriotisme (En forherligende indadvendt hyldest af fædrelandet, som først bliver aggressiv, hvis fædrelandet trues.) Denne øvelse tager typisk voldsom lang tid, hvis man lader eleverne byde ind, spørge og give eksempler. En misforståelse opstår let ved, at de amerikanske stater som jo netop ikke er stater blandes ind i diskussionen. Et interessant spørgsmål er også, hvordan en stat kan blive til? At det kræver anerkendelse af andre stater, og at det er et speget interessepræget politisk spil, er gerne en diskussion værd. Mine eksempler er Kurdistans og Als mislykkede forsøg på at blive stater efter 1. verdenskrig samt de succesfulde statsdannelser efter Sovjetunionens fald.

4 Spørgsmål på klassen Vi skal have vores forståelse af Danmarks historie revideret Hvornår blev Danmark en nation? - Omkring midten af 1800-tallet Hvornår blev Danmark en stat? - Med Gorm den Gamle i sidste halvdel af 900-tallet (eller deromkring) Hvilke tilknytningsforhold var de dominerende, inden danskerne blev danske? - Religiøse, lokale, erhvervs- og standsmæssige forhold Mulig dagsaktuel klassediskussion Hvordan har nationalismen det i dag? - Stigende nationalisme: Frygt for indvandrere, frygt for den europæiske union vel primært fordi begge faktorer truer den danske velfærdsstat. (Andre ville lægge vægt på fordomme.) Hvordan vil det gå med nationalismen fremover? - Det afhænger af, hvordan integrationen af indvandrerne forløber og af hvorvidt det fælleseuropæiske samarbejde skaber afgørende forringelser for den enkelte dansker.

5 HAND-OUT FORLØBETS CENTRALE TESE: Fra midten af 1800-tallet er man først og fremmest dansker, før man er kvinde, smed, kristen osv. STAT: Staten er det område, som elitens magtapparat behersker den eneste instans, der legitimt kan anvende vold i samfundet. NATION: En gruppe af mennesker, der deler historie, sprog, religion et begreb opfundet i 1800-tallet. NATIONALSTAT: Sammenfald mellem nation og stat. Den stat, der tilhører en given nation en utopi. Danmark og Island er det tætteste, man kommer på en nationalstat. TERRITORIALSTAT: Den faktisk forekommende geografiske afgrænsning af stater. SUVERÆNITET: Staten bestemmer selv sin udenrigs- og indenrigspolitik. Alle stater må tage hensyn til USA. Ingen regler i international politik. Det er afgørende, om ens naboer anerkender områdets suverænitet, hvis de er stærkere. IDENTITET: Ens egen opfattelse af sig selv.

6 2 Karakteristik af Danmark og danskerne Søndberg, s (Gr.bog) Indledende spørgsmål: Hvornår faldt Det danske Imperium? o Island selvstændigt i 1944 o De Vestindiske øer 1917 o Slesvig, Holsten og Lauenborg 1864 (Helstaten falder) o Christiansborg (Guldkysten), 1850 o Trankebar (Indien), 1845 o Norge 1814 o Skåne, Halland og Blekinge 1658 o Grønland og Færøerne er vel stadig del af imperiet udenrigspolitikken fælles med DK o Ovenstående vises på et kort Hvilke landafståelser var især betydningsfulde for udviklingen af dansk nationalisme og dansk identitet? - Norge 1814, men især afståelsen af Slesvig-Holsten, idet der herefter kun boede danskere på det danske fastland. Noter til lektien: Søndberg s Danmark i 1800-tallet Infrastrukturen udbygges (hestevogne, dampskibe, jernbaner) Nationalisme-pointe: Sammenhængskraften i landet voksede. Nødvendigt element i nationsbygningsprocessen Landbefolkning og landbrug 80% af Danmarks befolkning boede på landet En stigende andel af bønderne overgik fra fæste til selveje Økonomisk fremgang for bønderne fra Økonomisk tilbagegang for husmænd og landarbejdere Nationalisme-pointe: Selvejerbønderne blev så økonomisk betydningsfulde, at de kunne tiltage sig politisk magt, hvorved de blev medskabere af dansk identitetsudvikling. Det kapitalistiske landbrug, som opstod efter landboreformerne, betød, at det gamle landbyfællesskab opløstes, og et nyt fællesskab kunne træde i stedet: Nationalismens fællesskab. Bybefolkning og byerhverv Handel og håndværk var beskyttet af købstadsprivilegier og lavsvæsen. Fra midten af 1800-tallet blev statens og lavenes kontrol med handel og håndværk reduceret

7 Nationalisme-pointe: Lavsfællesskabet opløstes, og et nyt fællesskab kunne træde i stedet: Nationalismens fællesskab. Liberalismen 1. Den politiske liberalismens indhold: Folkesuveræniteten, demokratisk parlamentarisme, afskaffelse af standsprivilegier 2. Den økonomiske liberalisme: Afskaffelse af reguleringer på økonomien i det enkelte land og landene imellem. Afskaffelse af monopoler, told, fastsættelse af priser, skat. Liberalisering af økonomien vil føre til øget produktivitet og dermed en velstandsstigning for både forbrugere og producenter. Nationalisme-pointer: Den politiske liberalisme fremhævede folket som retmæssig magthaver, hvorved de tidligere adskilte stænder nu nærmede sig hinanden i et nationalt fællesskab vendt mod enevælden. Den økonomiske liberalisme var medvirkende til at undergrave de gamle lavsfællesskaber, og et nyt fællesskab kunne træde i stedet: Nationalismens fællesskab. Vedrørende undervisningen Da det er væsentligt, at alle elever har gode notater vedrørende den danske virkelighed i 1800-tallet, forestiller jeg mig, at lektien gennemgås tekstnært ud fra noterne. Jeg kunne også forestille mig, at det ville være nyttigt at opsummere grundigt fra forudgående lektion, da emnets indhold og idé gerne må stå helt klart for alle.

8 3 Før-nationalismen og nationalismens opkomst Søndberg s (Gr.bog) Boss s. 33 (Kilde) Grundbogsteksten: Søndberg s Arbejdsspørgsmål Karakteriser fædrelandskærlighedens indhold før nationalismen - Kærlighed til fyrsten og hans regering Karakteriser forholdet mellem dansk og tysk inden nationalismens fremvækst - Tysk som et almindeligt sprog i hovedstaden især i toneangivende politiske, kulturelle og militære kredse. Tysk accepteredes i brede kredse. - Se sprogkortet s. 29 i Søndbergs grundbog, hvoraf det fremgår, at hverken den nuværende grænse eller nogen anden grænse kan legitimeres ved hjælp af sproglige argumenter. Hvilke(n) gruppe(r) stod bag den nationale vækkelse? - Den veluddannede bybefolkning Overvej, hvilke mål disse grupper kunne have (står ikke i teksten, men er af stor væsentlighed, hvis man ønsker at forstå udbredelsen af nationalismen på et materielt modsat et idemæssigt grundlag). - At udkonkurrere den tyske elite i byerne. At sætte nationalitet højere end evner. Kildeteksten Johannes Ewald: Kong Kristjan, 1779 Arbejdsspørgsmål Afdæk før-nationalistiske og fyrstepatriotiske elementer 1. Kong Kristian er hævet over folket, idet han ikke selv deltager aktivt i krigen, men har folk (værger) til at slå for sig (l. 3) Danmark eller den danske hær personificeres af Kong Kristjan (l. 8) 2. Niels Juels heltegerninger i krig fremhæves. Det er typisk for en før-nationalistisk tid at fremhæve store enkeltpersoner og ikke nævne folket (eller hele hæren). 3.

9 Vessel (Tordenskjold) er nordmand, hvilket gør ham totalt uegnet i en national sammenhæng. I en før-national sammenhæng er Vessel derimod særdeles velkommen, idet han er et eksempel på, at fyrste-patriotisme netop rækker ud i alle afkroge af det danske enevældige imperium. 4. En helt fra en før-nationalistisk tid døde i kamp for at bevise, at han turde møde farer og var stolt. Han kæmpede således ikke for folket, men for sit eget ry og eftermæle.

10 4 Nationalromantik Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) Grundbogstekst: Søndberg s Nationalromantik og den politiske nationalisme smeltede sammen i 1800-tallets første halvdel, idet de nationalromantiske kunstnere satte ord og billeder på den postulerede idealforestilling, som er underforstået i den politiske nationalisme. Det er imidlertid vanskeligt at tildele de nationalromantiske kunstnere et klart politisk motiv eller en klar politisk virkning selv om disse kunstnere har været en del af det danske borgerskab, og som sådan ville profitere af bedre vilkår for den danske byelite. Uanset hvad så er disse kunstnere blevet refereret af mange politiske nationalister og har som sådan sikkert ramt en udbredt stemning i det danske borgerskab og senere i den danske brede befolkning. Jeg synes personligt ikke, eleverne skal have indgående kendskab til kunst- eller litteraturhistorie fra denne tid, hvilket markeres ved ikke at lave noter eller øvelser til dette grundbogsafsnit. Vil man læse en kilde til afsnittet, har Søndberg et glimrende uddrag af N.L. Høyen om national kunst, s. 92. Kildelæsning - St. St. Blicher: Kær est du fødeland, Adam Öehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819(?) - N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820 Alle sangtekster bearbejdes samlet i grupper ud fra følende spørgsmål. Der er opsamling på klassen efter hvert spørgsmål. 1. Hvilke elementer bruger Blicher, Öehlenschläger og Grundtvig i deres fædrelandshyldest? - Blicher: Sprog, længsel, natur, historie, religion, slægtskab - Öehlenschläger: Natur, historie, mytologi, krig, det raske, virksomme folk, kongen - Grundtvig: Ydre og indre natur, historie, sprog, rigdom el. manglende fattigdom (!) 2. Hvordan kan vi forklare de genkommende elementer: sprog, natur, historie, etc.? (Det kan her forvirre, at Blicher som følge af sin jyske horisont ikke omtaler det samme landskab som de to øvrige, hvilket man enten kan ignorere elle diskutere efter behag.) - Idet nationalismen forsøger at overbevise om folkets evige samhørighed og udvalgte karakter, så føres den fælles historie urimeligt langt bagud i tid, ligesom de fællesskabende elementer som sprog og natur betones til trods for, at de ikke har udgjort rammen om et egentligt fællesskab på noget tidspunkt.

11 5 Sprogstriden Søndberg s (Gr. Bog) Ignatieff om sprog, blod og nationalisme (Teori) Sproget er om noget den nationale markør og det er derfor rimeligt at gøre noget ud af sprogstriden, ligesom jeg vil inddrage lidt almen teori om sprogets rolle. Man kunne uddybe dette sproglige emne endnu mere ved at læse kilder fra sprogstriden, hvilket jeg imidlertid har fravalgt, da konklusionerne på kildelæsningen er for enkle, og tekstmængden hurtigt svulmer op. Grundbog: Søndberg s Sprogstriden (Individuelt arbejde eller pararbejde) 1. I hvilke sammenhænge talte man tysk, og i hvilke sammenhænge talte man dansk i Nordslesvig? Landbefolkningen talte dansk, bybefolkningen: tysk Tysk overklassens sprog, dansk almuesprog Skole og kirke: Dansk Officielle sprog: Tysk ind til Sprogreskriptet i 1840: Dansk øvrighedssprog i Nordslesvig (Sønderjylland). Reskriptet virkede provokerende og blev derfor ikke gennemført Opsamling vha. kortet s Hvad var målet for de nationalliberale? Og hvilke begrundelser blev givet for dette mål? - Danmark til Ejderen - Begrundelse: Danmarks historiske ret til Slesvig. Ejderen havde været grænse mellem dansk og tysk fra de ældste tider. (At dette ikke er en reel begrundelse uden for nationalistiske kredse, bør diskuteres).

12 6 Dansk-tyske strid om Slesvig Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) Grundbog: Søndberg s Grundbogens afsnit om skandinavismen behøver ingen behandling, da skandinavismen aldrig blev til et reelt samarbejde, men forblev ord. Også arvefølgespørgsmålet kan behandles kortfattet, da det alligevel hurtigt bliver så indvinklet, at man kun kan holde rede på de helt store linjer. Søndberg sidste afsnit om de nationale argumenter er udmærket til at fremhæve stridens uløselighed. Men det er nu Søndbergs udsagn om nationalismen som græsrodsbevægelse, jeg vil trække frem som genstand for undervisning. Søndberg skriver side 35, 2. spalte øverst: (Kan eventuelt laves til OH) Modsætningen mellem dansk og tysk var i løbet af 1840erne blevet stadig skarpere, og regeringens helstatspolitik blev mere og mere umulig at gennemføre. Som vi har set stammede denne nye nationalisme fra folket og ikke fra regeringen. Den var en græsrodsbevægelse, der hang sammen med tidens ideer om liberalisme, demokrati og folkesuverænitet. Hvad Søndberg undlader at skrive, er, at andre forskere ser nationalismens opkomst som topstyret og altså langt fra en græsrodsbevægelse. Der kan argumenteres solidt for begge opfattelser, hvilket kan gøres på klassen eller i grupper. (Forvirringen bliver total, hvis man prøver at tænke over, hvorvidt Søndberg rent faktisk mener folket, eller om han i virkeligheden mener det københavnske borgerskab, altså en by-elite.) Argumenter for, at nationalismen var en græsrodsbevægelse, som udgik fra folket og ikke fra regeringen eller den enevældige konge. - Den enevældige konge og hans regering ville blive afsat, idet den nationale bevægelse ønskede at lade folket styre. - Helstaten ville blive opløst, idet nationalismen ønskede Danmark for danskerne. - Folket savnede et nyt fællesskab efter opløsningen af de gamle landbo- og håndværkerfællesskaber. Argumenter for, at nationalismen var en topstyret bevægelse - Enevælden havde interesse i at mobilisere en national hær, som kunne tage kampen effektivt op med de nyopståede nationale hære i Europa. En ægte nationalist kæmper hårdere for sit land end en uengageret lejesoldat. Til støtte herfor kan man notere sig, at enevælden med udbygningen af infrastruktur, uddannelsessystem og værnepligtsstruktur sørgede for at binde landet tættere sammen. - Eliten ønskede at udnytte de laverestående lag i det danske samfund. En sådan hårdere udnyttelse kunne kun finde sted, hvis danskerne grundlæggende havde en fornemmelse af at de var i samme båd, altså først og fremmest var danskere.

13 7 3-års-krigen mobilisering Boss s. 36, Am. Plakat (kilder) I denne lektion er det hensigten at indkredse, hvorledes mobiliseringen for den danske nationale sag foregik. Ligesom det er hensigten at undersøge, hvorvidt denne danskheds-påvirkning lykkedes. Vi har tidligere set, hvorledes danske digtere har forsøgt at videregive en forherligende danskhedsoplevelse. Også billedkunsten søgte imidlertid at mobilisere folket for den danske sag. E. Jerichau-Baumann: Danmark, 1852 Arbejdsopgave Betragt E. Jerichau-Baumanns billede Danmark, 1852 og indkreds billedets virkemidler og virkning. Som kuriosum vises den amerikanske version, hvilket mere end indikerer, at en aggressiv nationalfølelse var under udbredelse i hele den vestlige verden. Kan man forklare, hvorfor den amerikanske version er en smule mere aggressiv? Breve fra Tre-års-krigen At den nationale propaganda virkede i nogle tilfælde, er N.P. Rasmussens brev et glimrende eksempel på. Der var dog mennesker, for hvem verden stadig var før-national. Ane Catrine Mikkelsdatters brev giver et vidnesbyrd om de før-nationalistiske værdier. N.P. Rasmussen til sine forældre og søskende, 8. juni Indkreds Rasmussens nationalistiske opfattelse af krigen. Der er passager, hvor Rasmussen i sin nationale iver kommer til at forlade virkeligheden. At Gud skulle være med dansken og at den danske karakter skulle være forskellig fra landsmændene i Slesvig-Holsten virker fx noget påfaldende. 2. Hvilke værdier er væsentlige for Ane Catrine (og det før-nationale menneske) Manden, familien, gården, lokalsamfundet og religionen Afrunding af det begivenhedshistoriske forløb: Fra national mobilisering under 3-års-krigen til nationalstatens dannelse gennem nederlaget i 1864 Under borgerkrigen mellem Kongeriget Danmark og den Slesvig-Holstenske løsrivelsesbevægelse lykkedes det at mobilisere en dansk-national hær og med hjælp udefra lykkedes det også at vinde krigen, hvilket bevirkede en yderligere danskheds-mobilisering. Udbredelsen af den danske identitet blev dog først tilendebragt efter det enorme nederlag i Danmarks eksistens som land truedes, hvilket mobiliserede de sidste gamle koner i de fjerneste yderkantsområder.

14 8 Nationalsange Slesvig-Holsten omslynget Der er et yndigt land Målet med denne lektion er at understrege, at udbredelsen af dansk nationalisme ikke var et enestående fænomen, men en fælles nordvest-europæisk bevægelse. Dernæst at vise, at dansk nationalisme sidder på vores rygrad, og at vi godt kan sætte ord på det rigtige og det forkerte danske. Den slesvig-holstenske nationalsang Arbejdsopgave 1. Hvilke tyske (slesvig-holstenske?) dyder fremhæves i den slesvigholstenske nationalsang? - Tapperhed, standhaftighed, troskab, udholdenhed, forsvarsvilje, gudstroskab 2. Hvordan beskrives det slesvig-holstenske land? - Som et skønt, frugtbart land meget apropos krydret med maritime, symbolladede billeder. 3.a. Sammenlign denne slesvig-holstenske nationalsang med Der er et yndigt land - Både Der er et yndigt land og den slesvig-holstenske nationalsang indeholder en lovprisning af natur, historie, mennesker. Desuden har den slesvig-holstenske sang en undertone af, at område er truet, og at slesvig-holstenerne derfor må være beredte på det værste. 3.b. Forsøg at forklare forskelle og ligheder mellem de to nationalsange - Den slesvig-holstenske er skrevet i 1840 erne, hvor den nationale konflikt var begyndt.

15 Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land Den danske nationalsang har flere strofer end de fire, vi normalt synger. Mindst én af stroferne anført nedenfor er ægte og dansk-nationale, og mindst én af stroferne er falske og ikke dansknationale. Først skal I finde ud af, hvilke(n) strofe(r) som er falsk(e), og hvilke(n) som er ægte Dernæst og det er straks vanskeligere skal I argumentere for, hvorfor stroferne er henholdsvis falske og ægte. 1. Et venligt syd i nord Er grønne Danarige, Din aksbeklædte jord. Og snekken går sin stolte vej. Hvor plov og kølen furer, Der håbet svigter ej. 2. Jeg bytter Danmark ej For Ruslands vinterørkner, For sydens blomstermaj. Ej pest og slanger kender vi, Ej vesterlandets tungsind, Ej østens raseri 3. Vi byde højhed trods Vi ærer ej den rige Når nøden rammer os. Vi give til hver stakkels mand, Som ingen nød skal mærke Ja, hver gør, hvad han kan 4. Og dansken han tar fat Han gerne byrden løfter Ja, både dag og nat. Han knokle for sin herremand, Til armene de svigte Han er af ædel stand.

16 Sand nationalisme - opsamling En elev fra tre af grupperne fremlægger på tavlen argumenterne for, at et vers er enten sandt eller falskt. Et vers ad gangen Gruppen fremlægger sit resultat Er de øvrige grupper også enige i begrundelserne Hvis de forkerte svar er på tavlen, kommer en gruppe med det rigtige svar til tavlen og skriver begrundelserne Ret ikke i rimelige begrundelser Vers 1: SANDT Det milde frodige Nord. Danmark som landbrugsland anprises? Natur og kultur smelter sammen i en harmonisk enhed Vers 2: SANDT Det danske er det trygge, harmoniske og idylliske - i modsætning til udlandet Det danske trygge og ufarlige klima er at foretrække frem for Sydens ekstreme varme og Østens ekstreme kulde. Danmark er et sikkert sted i forhold til farlige dyr og sygdomme Det danske temperament er fri for ekstremerne: tungsindighed og raseri Vers 3: FALSK Linje 2 er for aggressivt vendt mod de velstående. Nationalismen er borgerskabets opfindelse. Nationalismen antager hensigtsmæssig fordeling af goderne Ikke omfordeling af goderne i nationalismen Vers 4: FALSK Linje 4: Betjening af overklassen ikke et mål i nationalismen Linje 6: Herremanden var ikke en betydningsfuld person i nationalismen verset fremstiller det førnationalistiske standssamfund Antager en fragmentering af samfundet, hvorimod nationalismen postulerer et fællesskab

17 Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land I nedenstående strofer mangler i alt 8 ord. Ud fra viden om dansk nationalisme og jeres sans for rim og rytme skal I finde frem til de 8 ord, som oprindeligt blev brugt af Oehlenschläger. Der er hjælp at hente til højre for stroferne. 1. Der er et yndigt land, Det står med brede bøge, Nær salten østerstand; Det bugter sig i bakke, dal Det hedder gamle Danmark Og det er Frejas sal 2. Vort er stærkt og blødt, Vor er ren og lutret Og modet er ej dødt. Og hver en er lige fri, Hver lyder tro sin, Men trældom er forbi. Find selv ordet Begyndelsesbogstav: T Begyndelsesbogstav: D Find selv ordet 3. Med hellig varetægt bevare du,! Vor gamle. Kong Fredrik ligner ; Hvor er en bedre fyrste, Af bedre. Begyndelsesbogstaver: Alf. Begyndelsesbogstav: K Tordenskjold, Struensee eller Fredegod Begyndelsesbogstav: H..

18 Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land Lad eleverne kritisere hinandens bud ud fra viden om dansk nationalisme 1. Der er et yndigt land, Det står med brede bøge, Nær salten østerstand; Det bugter sig i bakke, dal Det hedder gamle Danmark Og det er Frejas sal 2. Vort er stærkt og blødt, Vor er ren og lutret Og modet er ej dødt. Og hver en er lige fri, Hver lyder tro sin, Men trældom er forbi. Find selv ordet: SPROG Begyndelsesbogstav: TRO Begyndelsesbogstav: DANSK Find selv ordet: KONGE 3. Med hellig varetægt bevare du,! Vor gamle. Kong Fredrik ligner ; Hvor er en bedre fyrste, Af bedre. Begyndelsesbogstaver: ALFADER Begyndelsesbogstav: KONGESLÆGT Tordenskjold, Struensee eller FREDEGOD Begyndelsesbogstav: HELTEBLOD

19 9 Opsamling Evaluering Test FAGLIG EVALUERING AF FORLØBET TEST I NATIONALISME (OBS: Brug kun udvalgte spørgsmål 10 er lige i overkanten) Testen udleveres sammen med P. Chr. Faber: Den tapre landsoldat 1) Hvad handler Den tapre landsoldat om? 2) Hvordan kan man se, at Fabers hovedperson har indoptaget den dansk-nationale tankegang? 3) Hvilke karaktertræk har den danske landsoldat? 4) Hvordan ville en slesvig-holstensk soldat være beskrevet af Faber med hensyn til karaktertræk? 5) Kunne en slesvig-holstensk digter have skrevet den samme sang om en slesvig-holstensk soldat? 6) Hvilke befolkningsgrupper ville føle sig udenfor eller måske ligefrem uønskede i Danmark, hvis sangen tages som udtryk for den almindelige folkestemning? 7) Hvornår og hvorfor slog nationalismen, som Den tapre landsoldat giver udtryk for, igennem i Danmark? 8) Hvilke tilhørsforhold ville Den tapre landsoldat have fremhævet år tidligere frem for det nationale? 9) Hvordan adskiller den nationalisme, som kommer til udtryk i Den tapre landsoldat, sig fra den nationalisme, som udfoldes i Der er et yndigt land? 10) Overvej, hvilke indvendinger man kunne anføre over for tekstens harmoniserende beskrivelse af udskrivelsen af danske soldater til krigen i 1848 mod slesvig-holstenerne. Fremadrettet evaluering af forløbet Forløbets styrker og svagheder diskuteres (evt. på papir) med henblik på fremtidig forløbsplanlægning

20 10 Evaluering Gennemgang af test Spørgsmålene gennemgås på klassen. Enkelte spørgsmål kan eventuelt gøres til genstand for gruppediskussion inden klassegennemgangen 1) Hvad handler Den tapre landsoldat om? a. En dansk landsoldats begrundelser for at deltage i krigen mod slesvig-holstenerne 2) Hvordan kan man se, at Fabers hovedperson har indoptaget den dansk-nationale tankegang? a. Fremhævelsen af fællesskabet mellem alle danskere b. Sproget c. Flaget som symbol på nationen d. Kærligheden til kongen og fædrelandet e. Villigheden til at ofre livet for nationen 3) Hvilke karaktertræk har den danske landsoldat? a. Tapper b. Trofast (sit løfte har han holdt) c. Omsorgsfuld over for sin familie d. Loyal over for sin konge og sit land e. Optaget af almuens trivsel f. Fanden-i-voldsk g. Ærekær på nationens vegne h. Nærer kærlige og lidenskabelige følelser over for sproget og nationen 4) Hvordan ville en slesvig-holstensk soldat være beskrevet af Faber med hensyn til karaktertræk? a. Aggressiv b. Uden moral c. Illoyal d. Herskesyg 5) Kunne en slesvig-holstensk digter have skrevet den samme sang om en slesvig-holstensk soldat? a. Ja. Slesvig-holstenerne var også vakt af nationalismen. b. Nej. Slesvig-holstenerne ville føle sig besat af Danmark 6) Hvilke befolkningsgrupper ville føle sig udenfor eller måske ligefrem uønskede i Danmark, hvis sangen tages som udtryk for den almindelige folkestemning? a. Det tysktalende mindretal i Slesvig og den tysktalende majoritet i Holsten. b. Den internationalt orienterede adel c. Eliten i byerne, som var tysktalende

21 d. Folk i randområder, som ikke så let blev påvirket af den nationale propaganda 7) Hvornår og hvorfor slog nationalismen, som Den tapre landsoldat giver udtryk for, igennem i Danmark? a. Hvornår: Den aggressive nationalisme slog for alvor igennem ved 1800-tallets midte b. Hvorfor: i. De slesvig-holstenske krige nødvendiggjorde mobilisering af alle kræfter i en national-sindet og tysk-fjendtlig hær ii. Den slesvig-holstenske elite var blevet aggressiv nationalistisk og ønskede løsrivelse om nødvendigt gennem krig 8) Hvilke tilhørsforhold ville Den tapre landsoldat have fremhævet år tidligere frem for det nationale? a. Det regionale tilhørsforhold og hjemegnen b. Ens stand og erhverv c. Det kristne fællesskab 9) Hvordan adskiller den nationalisme, som kommer til udtryk i Den tapre landsoldat, sig fra den nationalisme, som udfoldes i Der er et yndigt land? a. Den tapre landsoldat er bygget op om et tysk-fjendtligt tema b. Der er et yndigt land kredser om det danske fællesskab 10) Overvej, hvilke indvendinger man kunne anføre over for tekstens harmoniserende beskrivelse af udskrivelsen af danske soldater til krigen i 1848 mod slesvig-holstenerne. a. Soldaterne var bange for deres eget liv og for forsørgelsen af deres familie, hvis de døde i krigen b. Det var hovedsageligt den fattigste del af befolkningen, der deltog i krigen c. Soldaterne har kæmpet mod tidligere venner, bekendte og naboer d. Det var i mange tilfælde tvang snarere end kærlighed til fædrelandet, der drev soldaterne i krig

22 PERSPEKTIVERENDE HAND-OUT VEDRØRENDE NATIONALISME Nationalismen er ikke en statisk størrelse, men forandrer sig som funktion af samfundsudviklingen Før 1800-tallet - Det primære tilhørsforhold var ikke nationalt, men arbejdsmæssigt og lokalt Fra 1800-tallet - Det primære tilhørsforhold blev nationalt Nu - Nationalismen er ikke længere så aggressiv Årsager til nationalismens opkomst - Krig nødvendiggjorde stor national mobilisering - Industrien manglede offervillig arbejdskraft - Kunstnere blev grebet af nationalistisk ånd - Nationalismen kan ses som en top-down-bevægelse, men også den brede befolkning fandt nationalismen vedkommende som et nyt fællesskab i en opbrudstid Nationalismens spredning og struktur - Nationalismen spredtes fra Nordvesteuropa ud over verden - Nationalismen adskiller og samler stater - Nationalismen betoner samhørighed i historie, sprog, adfærd, traditioner - Nationalismen er intellektuelt betragtet et forestillet fællesskab - Nationalismen får dig til at dræbe fjenden med god samvittighed

23 DEN SLESVIG-HOLSTENSKE NATIONALSANG Slesvig-Holsten omslynget af havet, Slesvig-Holsten omslynget af havet De tyske dyders høje skildvagt Bevar trofast, hvad der er tilkæmpet med så stor møje Indtil en skønnere morgen oprinder Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland 6. Og hvor ved landets grænse Konge-engen tænksomt blinker Og hvor stolte skibe for brusende sejl Sejler nedad Elben til Holsten-egnen Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland 7. Du dyrebare land, du dobbelte eg Under én krones tag Stå fast og vig aldrig Hvor meget end fjenden måtte true Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Temaer: Døden. Fædrelandet. Udfaldet fra Fredericia. Sejren og fornedrelsen Spiloplæg: Treårskrigen var en borgerkrig; en krig mellem brødre. I en almindelig

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere