Grundbogstekst: - Olaf Søndberg: Den danske revolution , Systime, Århus 1999, s. 7-11,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundbogstekst: - Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866, Systime, Århus 1999, s. 7-11, 25-27."

Transkript

1 NATIONALISME-KOMPENDIUM Grundbogstekst: - Olaf Søndberg: Den danske revolution , Systime, Århus 1999, s. 7-11, Kildetekster: - Walter Boss m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati, Gyldendal, København 1999, Slesvig-Holsten omslynget af havet den slesvig-holstenske nationalsang FAGLIGE MÅL - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden KERNESTOF - National identitet (Andre kernefaglige stofområder berøres selvfølgeligt undervejs og kan betones hårdere, hvis der er behov mest oplagt er dansk demokrati og revolutioner, men også globalisering og europæisk integration kan inkorporeres, såfremt nutidsrelevansen udbygges) FORLØBSOVERSIGT Forud for dette forløb har klassen arbejdet med Danmarks historie fra landboreformerne frem til de slesvigske krige. Dette arbejde kan gøres ud fra enhver Danmarkshistorie til gymnasiet, men skal man alligevel til at kopiere heftigt, er det oplagt at tage de første to kapitler i Søndbergs grundbog omhandlende netop nationalismen i Danmark. Lektion Emne Læst tekst 1 Nationer og nationalisme Nationalisme-begreber afklares 2 Karakteristik af Danmark og Søndberg, s (Gr.bog) danskerne 3 Før-nationalismen og nationalismens opkomst Søndberg s (Gr.bog) Boss s. 33 (Kilde) 4 Nationalromantik Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) 5 Sprogstriden Søndberg s (Gr. Bog) 6 Dansk-tyske strid om Slesvig Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) 7 3-års-krigen mobilisering Boss s. 36, Am. Plakat (kilder) 8 Nationalsange Slesvig-Holsten omslynget Der er et yndigt land 9 Opsamling Test

2 Evaluering 10 Evaluering Gennemgang af test Fravalgt er i vid udstrækning den økonomiske magtforskydning til selvejerbondens fordel samt de politiske kampe om enevældens fald og den efterfølgende politiske strid om helstaten og forfatningen. Hvis man vil dybere ind i forståelse af dansk nationalismes opkomst, må det politiske og økonomiske aspekt stærkere på banen. Men så er vi vist sent i det gymnasielle forløb Supplerende avanceret litteratur om nationalisme og 1800-tallets verdens- og danmarkshistorie er efter min bedste mening ikke nødvendig.

3 1. Nationer og nationalisme Nationalisme-begreber afklares Målsætning med forløbet - At give bevidsthed om, at nationalisme er et 1800-tals-fænomen. Tidligere boede vi i Danmark uden at være dansk-nationale. I stedet følte danskerne sig som fyrstens undersåt og knyttet til slægt og egn. - At finde ud af, hvorfor nationalismen opstod - At finde ud af, hvordan danskerne blev dansk-nationale Den centrale tese - Danskerne har ikke altid følt sig primært som danske. Denne danskheds-følelse opstod i 1800-tallet. Indledende elevøvelse Hvornår er man dansk? - Svaret kan betone det juridiske eller det følelsesmæssige aspekt Nationalisme-begreber afklares på klassen - Stat (den danske stat er en geografisk størrelse anerkendt af det internationale samfund af stater. Den danske stat administreres af den danske regering) - Nation (Et folk, som føler, at de burde have deres egen stat. Flere nationer er typisk samlet i én stat gode eksempler er Tyrkiets kurdere, Norges samer Danmark har indtil for få siden været en markant undtagelse sammen med Island og Japan) - Nationalstat (den atypiske stat, hvori der kun bor én nation eller ét folk) - Territorialstat (den normale stat, hvori der bor to eller flere folk) - Nationalisme (Et aggressivt udadvendt angreb på alle, som ikke respekterer og hylder fædrelandet.) - Patriotisme (En forherligende indadvendt hyldest af fædrelandet, som først bliver aggressiv, hvis fædrelandet trues.) Denne øvelse tager typisk voldsom lang tid, hvis man lader eleverne byde ind, spørge og give eksempler. En misforståelse opstår let ved, at de amerikanske stater som jo netop ikke er stater blandes ind i diskussionen. Et interessant spørgsmål er også, hvordan en stat kan blive til? At det kræver anerkendelse af andre stater, og at det er et speget interessepræget politisk spil, er gerne en diskussion værd. Mine eksempler er Kurdistans og Als mislykkede forsøg på at blive stater efter 1. verdenskrig samt de succesfulde statsdannelser efter Sovjetunionens fald.

4 Spørgsmål på klassen Vi skal have vores forståelse af Danmarks historie revideret Hvornår blev Danmark en nation? - Omkring midten af 1800-tallet Hvornår blev Danmark en stat? - Med Gorm den Gamle i sidste halvdel af 900-tallet (eller deromkring) Hvilke tilknytningsforhold var de dominerende, inden danskerne blev danske? - Religiøse, lokale, erhvervs- og standsmæssige forhold Mulig dagsaktuel klassediskussion Hvordan har nationalismen det i dag? - Stigende nationalisme: Frygt for indvandrere, frygt for den europæiske union vel primært fordi begge faktorer truer den danske velfærdsstat. (Andre ville lægge vægt på fordomme.) Hvordan vil det gå med nationalismen fremover? - Det afhænger af, hvordan integrationen af indvandrerne forløber og af hvorvidt det fælleseuropæiske samarbejde skaber afgørende forringelser for den enkelte dansker.

5 HAND-OUT FORLØBETS CENTRALE TESE: Fra midten af 1800-tallet er man først og fremmest dansker, før man er kvinde, smed, kristen osv. STAT: Staten er det område, som elitens magtapparat behersker den eneste instans, der legitimt kan anvende vold i samfundet. NATION: En gruppe af mennesker, der deler historie, sprog, religion et begreb opfundet i 1800-tallet. NATIONALSTAT: Sammenfald mellem nation og stat. Den stat, der tilhører en given nation en utopi. Danmark og Island er det tætteste, man kommer på en nationalstat. TERRITORIALSTAT: Den faktisk forekommende geografiske afgrænsning af stater. SUVERÆNITET: Staten bestemmer selv sin udenrigs- og indenrigspolitik. Alle stater må tage hensyn til USA. Ingen regler i international politik. Det er afgørende, om ens naboer anerkender områdets suverænitet, hvis de er stærkere. IDENTITET: Ens egen opfattelse af sig selv.

6 2 Karakteristik af Danmark og danskerne Søndberg, s (Gr.bog) Indledende spørgsmål: Hvornår faldt Det danske Imperium? o Island selvstændigt i 1944 o De Vestindiske øer 1917 o Slesvig, Holsten og Lauenborg 1864 (Helstaten falder) o Christiansborg (Guldkysten), 1850 o Trankebar (Indien), 1845 o Norge 1814 o Skåne, Halland og Blekinge 1658 o Grønland og Færøerne er vel stadig del af imperiet udenrigspolitikken fælles med DK o Ovenstående vises på et kort Hvilke landafståelser var især betydningsfulde for udviklingen af dansk nationalisme og dansk identitet? - Norge 1814, men især afståelsen af Slesvig-Holsten, idet der herefter kun boede danskere på det danske fastland. Noter til lektien: Søndberg s Danmark i 1800-tallet Infrastrukturen udbygges (hestevogne, dampskibe, jernbaner) Nationalisme-pointe: Sammenhængskraften i landet voksede. Nødvendigt element i nationsbygningsprocessen Landbefolkning og landbrug 80% af Danmarks befolkning boede på landet En stigende andel af bønderne overgik fra fæste til selveje Økonomisk fremgang for bønderne fra Økonomisk tilbagegang for husmænd og landarbejdere Nationalisme-pointe: Selvejerbønderne blev så økonomisk betydningsfulde, at de kunne tiltage sig politisk magt, hvorved de blev medskabere af dansk identitetsudvikling. Det kapitalistiske landbrug, som opstod efter landboreformerne, betød, at det gamle landbyfællesskab opløstes, og et nyt fællesskab kunne træde i stedet: Nationalismens fællesskab. Bybefolkning og byerhverv Handel og håndværk var beskyttet af købstadsprivilegier og lavsvæsen. Fra midten af 1800-tallet blev statens og lavenes kontrol med handel og håndværk reduceret

7 Nationalisme-pointe: Lavsfællesskabet opløstes, og et nyt fællesskab kunne træde i stedet: Nationalismens fællesskab. Liberalismen 1. Den politiske liberalismens indhold: Folkesuveræniteten, demokratisk parlamentarisme, afskaffelse af standsprivilegier 2. Den økonomiske liberalisme: Afskaffelse af reguleringer på økonomien i det enkelte land og landene imellem. Afskaffelse af monopoler, told, fastsættelse af priser, skat. Liberalisering af økonomien vil føre til øget produktivitet og dermed en velstandsstigning for både forbrugere og producenter. Nationalisme-pointer: Den politiske liberalisme fremhævede folket som retmæssig magthaver, hvorved de tidligere adskilte stænder nu nærmede sig hinanden i et nationalt fællesskab vendt mod enevælden. Den økonomiske liberalisme var medvirkende til at undergrave de gamle lavsfællesskaber, og et nyt fællesskab kunne træde i stedet: Nationalismens fællesskab. Vedrørende undervisningen Da det er væsentligt, at alle elever har gode notater vedrørende den danske virkelighed i 1800-tallet, forestiller jeg mig, at lektien gennemgås tekstnært ud fra noterne. Jeg kunne også forestille mig, at det ville være nyttigt at opsummere grundigt fra forudgående lektion, da emnets indhold og idé gerne må stå helt klart for alle.

8 3 Før-nationalismen og nationalismens opkomst Søndberg s (Gr.bog) Boss s. 33 (Kilde) Grundbogsteksten: Søndberg s Arbejdsspørgsmål Karakteriser fædrelandskærlighedens indhold før nationalismen - Kærlighed til fyrsten og hans regering Karakteriser forholdet mellem dansk og tysk inden nationalismens fremvækst - Tysk som et almindeligt sprog i hovedstaden især i toneangivende politiske, kulturelle og militære kredse. Tysk accepteredes i brede kredse. - Se sprogkortet s. 29 i Søndbergs grundbog, hvoraf det fremgår, at hverken den nuværende grænse eller nogen anden grænse kan legitimeres ved hjælp af sproglige argumenter. Hvilke(n) gruppe(r) stod bag den nationale vækkelse? - Den veluddannede bybefolkning Overvej, hvilke mål disse grupper kunne have (står ikke i teksten, men er af stor væsentlighed, hvis man ønsker at forstå udbredelsen af nationalismen på et materielt modsat et idemæssigt grundlag). - At udkonkurrere den tyske elite i byerne. At sætte nationalitet højere end evner. Kildeteksten Johannes Ewald: Kong Kristjan, 1779 Arbejdsspørgsmål Afdæk før-nationalistiske og fyrstepatriotiske elementer 1. Kong Kristian er hævet over folket, idet han ikke selv deltager aktivt i krigen, men har folk (værger) til at slå for sig (l. 3) Danmark eller den danske hær personificeres af Kong Kristjan (l. 8) 2. Niels Juels heltegerninger i krig fremhæves. Det er typisk for en før-nationalistisk tid at fremhæve store enkeltpersoner og ikke nævne folket (eller hele hæren). 3.

9 Vessel (Tordenskjold) er nordmand, hvilket gør ham totalt uegnet i en national sammenhæng. I en før-national sammenhæng er Vessel derimod særdeles velkommen, idet han er et eksempel på, at fyrste-patriotisme netop rækker ud i alle afkroge af det danske enevældige imperium. 4. En helt fra en før-nationalistisk tid døde i kamp for at bevise, at han turde møde farer og var stolt. Han kæmpede således ikke for folket, men for sit eget ry og eftermæle.

10 4 Nationalromantik Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) Grundbogstekst: Søndberg s Nationalromantik og den politiske nationalisme smeltede sammen i 1800-tallets første halvdel, idet de nationalromantiske kunstnere satte ord og billeder på den postulerede idealforestilling, som er underforstået i den politiske nationalisme. Det er imidlertid vanskeligt at tildele de nationalromantiske kunstnere et klart politisk motiv eller en klar politisk virkning selv om disse kunstnere har været en del af det danske borgerskab, og som sådan ville profitere af bedre vilkår for den danske byelite. Uanset hvad så er disse kunstnere blevet refereret af mange politiske nationalister og har som sådan sikkert ramt en udbredt stemning i det danske borgerskab og senere i den danske brede befolkning. Jeg synes personligt ikke, eleverne skal have indgående kendskab til kunst- eller litteraturhistorie fra denne tid, hvilket markeres ved ikke at lave noter eller øvelser til dette grundbogsafsnit. Vil man læse en kilde til afsnittet, har Søndberg et glimrende uddrag af N.L. Høyen om national kunst, s. 92. Kildelæsning - St. St. Blicher: Kær est du fødeland, Adam Öehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819(?) - N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820 Alle sangtekster bearbejdes samlet i grupper ud fra følende spørgsmål. Der er opsamling på klassen efter hvert spørgsmål. 1. Hvilke elementer bruger Blicher, Öehlenschläger og Grundtvig i deres fædrelandshyldest? - Blicher: Sprog, længsel, natur, historie, religion, slægtskab - Öehlenschläger: Natur, historie, mytologi, krig, det raske, virksomme folk, kongen - Grundtvig: Ydre og indre natur, historie, sprog, rigdom el. manglende fattigdom (!) 2. Hvordan kan vi forklare de genkommende elementer: sprog, natur, historie, etc.? (Det kan her forvirre, at Blicher som følge af sin jyske horisont ikke omtaler det samme landskab som de to øvrige, hvilket man enten kan ignorere elle diskutere efter behag.) - Idet nationalismen forsøger at overbevise om folkets evige samhørighed og udvalgte karakter, så føres den fælles historie urimeligt langt bagud i tid, ligesom de fællesskabende elementer som sprog og natur betones til trods for, at de ikke har udgjort rammen om et egentligt fællesskab på noget tidspunkt.

11 5 Sprogstriden Søndberg s (Gr. Bog) Ignatieff om sprog, blod og nationalisme (Teori) Sproget er om noget den nationale markør og det er derfor rimeligt at gøre noget ud af sprogstriden, ligesom jeg vil inddrage lidt almen teori om sprogets rolle. Man kunne uddybe dette sproglige emne endnu mere ved at læse kilder fra sprogstriden, hvilket jeg imidlertid har fravalgt, da konklusionerne på kildelæsningen er for enkle, og tekstmængden hurtigt svulmer op. Grundbog: Søndberg s Sprogstriden (Individuelt arbejde eller pararbejde) 1. I hvilke sammenhænge talte man tysk, og i hvilke sammenhænge talte man dansk i Nordslesvig? Landbefolkningen talte dansk, bybefolkningen: tysk Tysk overklassens sprog, dansk almuesprog Skole og kirke: Dansk Officielle sprog: Tysk ind til Sprogreskriptet i 1840: Dansk øvrighedssprog i Nordslesvig (Sønderjylland). Reskriptet virkede provokerende og blev derfor ikke gennemført Opsamling vha. kortet s Hvad var målet for de nationalliberale? Og hvilke begrundelser blev givet for dette mål? - Danmark til Ejderen - Begrundelse: Danmarks historiske ret til Slesvig. Ejderen havde været grænse mellem dansk og tysk fra de ældste tider. (At dette ikke er en reel begrundelse uden for nationalistiske kredse, bør diskuteres).

12 6 Dansk-tyske strid om Slesvig Søndberg s (Gr.bog) Boss s (Kilder) Grundbog: Søndberg s Grundbogens afsnit om skandinavismen behøver ingen behandling, da skandinavismen aldrig blev til et reelt samarbejde, men forblev ord. Også arvefølgespørgsmålet kan behandles kortfattet, da det alligevel hurtigt bliver så indvinklet, at man kun kan holde rede på de helt store linjer. Søndberg sidste afsnit om de nationale argumenter er udmærket til at fremhæve stridens uløselighed. Men det er nu Søndbergs udsagn om nationalismen som græsrodsbevægelse, jeg vil trække frem som genstand for undervisning. Søndberg skriver side 35, 2. spalte øverst: (Kan eventuelt laves til OH) Modsætningen mellem dansk og tysk var i løbet af 1840erne blevet stadig skarpere, og regeringens helstatspolitik blev mere og mere umulig at gennemføre. Som vi har set stammede denne nye nationalisme fra folket og ikke fra regeringen. Den var en græsrodsbevægelse, der hang sammen med tidens ideer om liberalisme, demokrati og folkesuverænitet. Hvad Søndberg undlader at skrive, er, at andre forskere ser nationalismens opkomst som topstyret og altså langt fra en græsrodsbevægelse. Der kan argumenteres solidt for begge opfattelser, hvilket kan gøres på klassen eller i grupper. (Forvirringen bliver total, hvis man prøver at tænke over, hvorvidt Søndberg rent faktisk mener folket, eller om han i virkeligheden mener det københavnske borgerskab, altså en by-elite.) Argumenter for, at nationalismen var en græsrodsbevægelse, som udgik fra folket og ikke fra regeringen eller den enevældige konge. - Den enevældige konge og hans regering ville blive afsat, idet den nationale bevægelse ønskede at lade folket styre. - Helstaten ville blive opløst, idet nationalismen ønskede Danmark for danskerne. - Folket savnede et nyt fællesskab efter opløsningen af de gamle landbo- og håndværkerfællesskaber. Argumenter for, at nationalismen var en topstyret bevægelse - Enevælden havde interesse i at mobilisere en national hær, som kunne tage kampen effektivt op med de nyopståede nationale hære i Europa. En ægte nationalist kæmper hårdere for sit land end en uengageret lejesoldat. Til støtte herfor kan man notere sig, at enevælden med udbygningen af infrastruktur, uddannelsessystem og værnepligtsstruktur sørgede for at binde landet tættere sammen. - Eliten ønskede at udnytte de laverestående lag i det danske samfund. En sådan hårdere udnyttelse kunne kun finde sted, hvis danskerne grundlæggende havde en fornemmelse af at de var i samme båd, altså først og fremmest var danskere.

13 7 3-års-krigen mobilisering Boss s. 36, Am. Plakat (kilder) I denne lektion er det hensigten at indkredse, hvorledes mobiliseringen for den danske nationale sag foregik. Ligesom det er hensigten at undersøge, hvorvidt denne danskheds-påvirkning lykkedes. Vi har tidligere set, hvorledes danske digtere har forsøgt at videregive en forherligende danskhedsoplevelse. Også billedkunsten søgte imidlertid at mobilisere folket for den danske sag. E. Jerichau-Baumann: Danmark, 1852 Arbejdsopgave Betragt E. Jerichau-Baumanns billede Danmark, 1852 og indkreds billedets virkemidler og virkning. Som kuriosum vises den amerikanske version, hvilket mere end indikerer, at en aggressiv nationalfølelse var under udbredelse i hele den vestlige verden. Kan man forklare, hvorfor den amerikanske version er en smule mere aggressiv? Breve fra Tre-års-krigen At den nationale propaganda virkede i nogle tilfælde, er N.P. Rasmussens brev et glimrende eksempel på. Der var dog mennesker, for hvem verden stadig var før-national. Ane Catrine Mikkelsdatters brev giver et vidnesbyrd om de før-nationalistiske værdier. N.P. Rasmussen til sine forældre og søskende, 8. juni Indkreds Rasmussens nationalistiske opfattelse af krigen. Der er passager, hvor Rasmussen i sin nationale iver kommer til at forlade virkeligheden. At Gud skulle være med dansken og at den danske karakter skulle være forskellig fra landsmændene i Slesvig-Holsten virker fx noget påfaldende. 2. Hvilke værdier er væsentlige for Ane Catrine (og det før-nationale menneske) Manden, familien, gården, lokalsamfundet og religionen Afrunding af det begivenhedshistoriske forløb: Fra national mobilisering under 3-års-krigen til nationalstatens dannelse gennem nederlaget i 1864 Under borgerkrigen mellem Kongeriget Danmark og den Slesvig-Holstenske løsrivelsesbevægelse lykkedes det at mobilisere en dansk-national hær og med hjælp udefra lykkedes det også at vinde krigen, hvilket bevirkede en yderligere danskheds-mobilisering. Udbredelsen af den danske identitet blev dog først tilendebragt efter det enorme nederlag i Danmarks eksistens som land truedes, hvilket mobiliserede de sidste gamle koner i de fjerneste yderkantsområder.

14 8 Nationalsange Slesvig-Holsten omslynget Der er et yndigt land Målet med denne lektion er at understrege, at udbredelsen af dansk nationalisme ikke var et enestående fænomen, men en fælles nordvest-europæisk bevægelse. Dernæst at vise, at dansk nationalisme sidder på vores rygrad, og at vi godt kan sætte ord på det rigtige og det forkerte danske. Den slesvig-holstenske nationalsang Arbejdsopgave 1. Hvilke tyske (slesvig-holstenske?) dyder fremhæves i den slesvigholstenske nationalsang? - Tapperhed, standhaftighed, troskab, udholdenhed, forsvarsvilje, gudstroskab 2. Hvordan beskrives det slesvig-holstenske land? - Som et skønt, frugtbart land meget apropos krydret med maritime, symbolladede billeder. 3.a. Sammenlign denne slesvig-holstenske nationalsang med Der er et yndigt land - Både Der er et yndigt land og den slesvig-holstenske nationalsang indeholder en lovprisning af natur, historie, mennesker. Desuden har den slesvig-holstenske sang en undertone af, at område er truet, og at slesvig-holstenerne derfor må være beredte på det værste. 3.b. Forsøg at forklare forskelle og ligheder mellem de to nationalsange - Den slesvig-holstenske er skrevet i 1840 erne, hvor den nationale konflikt var begyndt.

15 Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land Den danske nationalsang har flere strofer end de fire, vi normalt synger. Mindst én af stroferne anført nedenfor er ægte og dansk-nationale, og mindst én af stroferne er falske og ikke dansknationale. Først skal I finde ud af, hvilke(n) strofe(r) som er falsk(e), og hvilke(n) som er ægte Dernæst og det er straks vanskeligere skal I argumentere for, hvorfor stroferne er henholdsvis falske og ægte. 1. Et venligt syd i nord Er grønne Danarige, Din aksbeklædte jord. Og snekken går sin stolte vej. Hvor plov og kølen furer, Der håbet svigter ej. 2. Jeg bytter Danmark ej For Ruslands vinterørkner, For sydens blomstermaj. Ej pest og slanger kender vi, Ej vesterlandets tungsind, Ej østens raseri 3. Vi byde højhed trods Vi ærer ej den rige Når nøden rammer os. Vi give til hver stakkels mand, Som ingen nød skal mærke Ja, hver gør, hvad han kan 4. Og dansken han tar fat Han gerne byrden løfter Ja, både dag og nat. Han knokle for sin herremand, Til armene de svigte Han er af ædel stand.

16 Sand nationalisme - opsamling En elev fra tre af grupperne fremlægger på tavlen argumenterne for, at et vers er enten sandt eller falskt. Et vers ad gangen Gruppen fremlægger sit resultat Er de øvrige grupper også enige i begrundelserne Hvis de forkerte svar er på tavlen, kommer en gruppe med det rigtige svar til tavlen og skriver begrundelserne Ret ikke i rimelige begrundelser Vers 1: SANDT Det milde frodige Nord. Danmark som landbrugsland anprises? Natur og kultur smelter sammen i en harmonisk enhed Vers 2: SANDT Det danske er det trygge, harmoniske og idylliske - i modsætning til udlandet Det danske trygge og ufarlige klima er at foretrække frem for Sydens ekstreme varme og Østens ekstreme kulde. Danmark er et sikkert sted i forhold til farlige dyr og sygdomme Det danske temperament er fri for ekstremerne: tungsindighed og raseri Vers 3: FALSK Linje 2 er for aggressivt vendt mod de velstående. Nationalismen er borgerskabets opfindelse. Nationalismen antager hensigtsmæssig fordeling af goderne Ikke omfordeling af goderne i nationalismen Vers 4: FALSK Linje 4: Betjening af overklassen ikke et mål i nationalismen Linje 6: Herremanden var ikke en betydningsfuld person i nationalismen verset fremstiller det førnationalistiske standssamfund Antager en fragmentering af samfundet, hvorimod nationalismen postulerer et fællesskab

17 Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land I nedenstående strofer mangler i alt 8 ord. Ud fra viden om dansk nationalisme og jeres sans for rim og rytme skal I finde frem til de 8 ord, som oprindeligt blev brugt af Oehlenschläger. Der er hjælp at hente til højre for stroferne. 1. Der er et yndigt land, Det står med brede bøge, Nær salten østerstand; Det bugter sig i bakke, dal Det hedder gamle Danmark Og det er Frejas sal 2. Vort er stærkt og blødt, Vor er ren og lutret Og modet er ej dødt. Og hver en er lige fri, Hver lyder tro sin, Men trældom er forbi. Find selv ordet Begyndelsesbogstav: T Begyndelsesbogstav: D Find selv ordet 3. Med hellig varetægt bevare du,! Vor gamle. Kong Fredrik ligner ; Hvor er en bedre fyrste, Af bedre. Begyndelsesbogstaver: Alf. Begyndelsesbogstav: K Tordenskjold, Struensee eller Fredegod Begyndelsesbogstav: H..

18 Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land Lad eleverne kritisere hinandens bud ud fra viden om dansk nationalisme 1. Der er et yndigt land, Det står med brede bøge, Nær salten østerstand; Det bugter sig i bakke, dal Det hedder gamle Danmark Og det er Frejas sal 2. Vort er stærkt og blødt, Vor er ren og lutret Og modet er ej dødt. Og hver en er lige fri, Hver lyder tro sin, Men trældom er forbi. Find selv ordet: SPROG Begyndelsesbogstav: TRO Begyndelsesbogstav: DANSK Find selv ordet: KONGE 3. Med hellig varetægt bevare du,! Vor gamle. Kong Fredrik ligner ; Hvor er en bedre fyrste, Af bedre. Begyndelsesbogstaver: ALFADER Begyndelsesbogstav: KONGESLÆGT Tordenskjold, Struensee eller FREDEGOD Begyndelsesbogstav: HELTEBLOD

19 9 Opsamling Evaluering Test FAGLIG EVALUERING AF FORLØBET TEST I NATIONALISME (OBS: Brug kun udvalgte spørgsmål 10 er lige i overkanten) Testen udleveres sammen med P. Chr. Faber: Den tapre landsoldat 1) Hvad handler Den tapre landsoldat om? 2) Hvordan kan man se, at Fabers hovedperson har indoptaget den dansk-nationale tankegang? 3) Hvilke karaktertræk har den danske landsoldat? 4) Hvordan ville en slesvig-holstensk soldat være beskrevet af Faber med hensyn til karaktertræk? 5) Kunne en slesvig-holstensk digter have skrevet den samme sang om en slesvig-holstensk soldat? 6) Hvilke befolkningsgrupper ville føle sig udenfor eller måske ligefrem uønskede i Danmark, hvis sangen tages som udtryk for den almindelige folkestemning? 7) Hvornår og hvorfor slog nationalismen, som Den tapre landsoldat giver udtryk for, igennem i Danmark? 8) Hvilke tilhørsforhold ville Den tapre landsoldat have fremhævet år tidligere frem for det nationale? 9) Hvordan adskiller den nationalisme, som kommer til udtryk i Den tapre landsoldat, sig fra den nationalisme, som udfoldes i Der er et yndigt land? 10) Overvej, hvilke indvendinger man kunne anføre over for tekstens harmoniserende beskrivelse af udskrivelsen af danske soldater til krigen i 1848 mod slesvig-holstenerne. Fremadrettet evaluering af forløbet Forløbets styrker og svagheder diskuteres (evt. på papir) med henblik på fremtidig forløbsplanlægning

20 10 Evaluering Gennemgang af test Spørgsmålene gennemgås på klassen. Enkelte spørgsmål kan eventuelt gøres til genstand for gruppediskussion inden klassegennemgangen 1) Hvad handler Den tapre landsoldat om? a. En dansk landsoldats begrundelser for at deltage i krigen mod slesvig-holstenerne 2) Hvordan kan man se, at Fabers hovedperson har indoptaget den dansk-nationale tankegang? a. Fremhævelsen af fællesskabet mellem alle danskere b. Sproget c. Flaget som symbol på nationen d. Kærligheden til kongen og fædrelandet e. Villigheden til at ofre livet for nationen 3) Hvilke karaktertræk har den danske landsoldat? a. Tapper b. Trofast (sit løfte har han holdt) c. Omsorgsfuld over for sin familie d. Loyal over for sin konge og sit land e. Optaget af almuens trivsel f. Fanden-i-voldsk g. Ærekær på nationens vegne h. Nærer kærlige og lidenskabelige følelser over for sproget og nationen 4) Hvordan ville en slesvig-holstensk soldat være beskrevet af Faber med hensyn til karaktertræk? a. Aggressiv b. Uden moral c. Illoyal d. Herskesyg 5) Kunne en slesvig-holstensk digter have skrevet den samme sang om en slesvig-holstensk soldat? a. Ja. Slesvig-holstenerne var også vakt af nationalismen. b. Nej. Slesvig-holstenerne ville føle sig besat af Danmark 6) Hvilke befolkningsgrupper ville føle sig udenfor eller måske ligefrem uønskede i Danmark, hvis sangen tages som udtryk for den almindelige folkestemning? a. Det tysktalende mindretal i Slesvig og den tysktalende majoritet i Holsten. b. Den internationalt orienterede adel c. Eliten i byerne, som var tysktalende

21 d. Folk i randområder, som ikke så let blev påvirket af den nationale propaganda 7) Hvornår og hvorfor slog nationalismen, som Den tapre landsoldat giver udtryk for, igennem i Danmark? a. Hvornår: Den aggressive nationalisme slog for alvor igennem ved 1800-tallets midte b. Hvorfor: i. De slesvig-holstenske krige nødvendiggjorde mobilisering af alle kræfter i en national-sindet og tysk-fjendtlig hær ii. Den slesvig-holstenske elite var blevet aggressiv nationalistisk og ønskede løsrivelse om nødvendigt gennem krig 8) Hvilke tilhørsforhold ville Den tapre landsoldat have fremhævet år tidligere frem for det nationale? a. Det regionale tilhørsforhold og hjemegnen b. Ens stand og erhverv c. Det kristne fællesskab 9) Hvordan adskiller den nationalisme, som kommer til udtryk i Den tapre landsoldat, sig fra den nationalisme, som udfoldes i Der er et yndigt land? a. Den tapre landsoldat er bygget op om et tysk-fjendtligt tema b. Der er et yndigt land kredser om det danske fællesskab 10) Overvej, hvilke indvendinger man kunne anføre over for tekstens harmoniserende beskrivelse af udskrivelsen af danske soldater til krigen i 1848 mod slesvig-holstenerne. a. Soldaterne var bange for deres eget liv og for forsørgelsen af deres familie, hvis de døde i krigen b. Det var hovedsageligt den fattigste del af befolkningen, der deltog i krigen c. Soldaterne har kæmpet mod tidligere venner, bekendte og naboer d. Det var i mange tilfælde tvang snarere end kærlighed til fædrelandet, der drev soldaterne i krig

22 PERSPEKTIVERENDE HAND-OUT VEDRØRENDE NATIONALISME Nationalismen er ikke en statisk størrelse, men forandrer sig som funktion af samfundsudviklingen Før 1800-tallet - Det primære tilhørsforhold var ikke nationalt, men arbejdsmæssigt og lokalt Fra 1800-tallet - Det primære tilhørsforhold blev nationalt Nu - Nationalismen er ikke længere så aggressiv Årsager til nationalismens opkomst - Krig nødvendiggjorde stor national mobilisering - Industrien manglede offervillig arbejdskraft - Kunstnere blev grebet af nationalistisk ånd - Nationalismen kan ses som en top-down-bevægelse, men også den brede befolkning fandt nationalismen vedkommende som et nyt fællesskab i en opbrudstid Nationalismens spredning og struktur - Nationalismen spredtes fra Nordvesteuropa ud over verden - Nationalismen adskiller og samler stater - Nationalismen betoner samhørighed i historie, sprog, adfærd, traditioner - Nationalismen er intellektuelt betragtet et forestillet fællesskab - Nationalismen får dig til at dræbe fjenden med god samvittighed

23 DEN SLESVIG-HOLSTENSKE NATIONALSANG Slesvig-Holsten omslynget af havet, Slesvig-Holsten omslynget af havet De tyske dyders høje skildvagt Bevar trofast, hvad der er tilkæmpet med så stor møje Indtil en skønnere morgen oprinder Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland 6. Og hvor ved landets grænse Konge-engen tænksomt blinker Og hvor stolte skibe for brusende sejl Sejler nedad Elben til Holsten-egnen Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland 7. Du dyrebare land, du dobbelte eg Under én krones tag Stå fast og vig aldrig Hvor meget end fjenden måtte true Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland Slesvig-Holsten, stammebeslægtet Stå fast mit fædreland

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian -------

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Fag: Historie A Niveau: 2g Uddannelse: STX FORMÅL: (Faglige,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Bog for bog: Dansk national identitet

Bog for bog: Dansk national identitet Information, 22. marts 2013 Bog for bog: Dansk national identitet Den dominerende udlægning af danskheden spænder ben for danskere med anden etnisk og kulturel baggrund, siger professor ved CBS Uffe Østergaard.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger

Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Teksten er et digt, som er sangbart, da der er sat melodi til af Hans Ernst Krøyer i 1835 og senere af Thomas Laub og Carl Nielsen. Digtet er skrevet til

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og Om national identitet Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og 1800-tallet. Den danske historiker Uffe Østergaard diskuterer i artiklen, hvad der karakteriserer

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen Forløbsplan Hold: Emne: 1. eller 2. g klasse Forløbet er et overbliksforløb - industrialisering fra slutningen af 1700 tallet til i dag Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid Eleverne skal interviewe

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere