Velkommen til specialundervisningscentret... 2 Målgruppe:... 3 Værdier Undervisningen:... 5
|
|
- Marcus Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til specialundervisningscentret... 2 Målgruppe:... 3 Værdier Undervisningen:... 5 Afdelinger:... 7 OBSI B-afdelingen... 8 M-afdelingen... 9 U-gruppen C-afdelingen A-afdelingen Rammer for den individuelle undervisningsplan: Arrangementer Skole- og hjemsamarbejde: Fritidstilbud Elevtransport Tale- og kommunikationsundervisning: IT: Fysioterapi og ergoterapi:... 22
2 12. november Velkommen til specialundervisningscentret Kontakt: Specialundervisningscentret praestegaardsskolen@esbjergkommune.dk Centerleder Thomas Abrahamsen thabr@esbjergkommune.dk Afdelingsleder/centerfritid Helle Lykke hfl@esbjergkommune.dk Sekretær/kørselskoordinator Maria Dam mad12@esbjergkommune.dk Terapeuter berta.hansen@skolekom.dk Personalerum Åbningstider: Skoleåret 2013/2014: Skolegangen på centeret starter hver dag kl og slutter kl Fritidstilbuddet har åbent fra kl og fra kl I skolernes ferier er fritidstilbuddet åbent fra kl på nær uge 29 og 30, hvor der er lukket.
3 12. november Målgruppe: Elever med bevægelsesvanskeligheder går i skolens almindelige klasser, hvortil der er knyttet specialpædagogisk bistand i form af personlig hjælp og støtte i undervisningen, fysioterapi og hjælpemidler. Eleverne kan have kommunikations- og indlæringsvanskeligheder, som kan afhjælpes med lektiehjælp, taleundervisning og teknologiske kommunikationshjælpemidler. Eleverne følger undervisningen i den pågældende klasse med det samme timetal, og de opsatte individuelle mål bliver evalueret på samme måde, som for de øvrige elever i klassen. Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder går i små centerklasser med 3-7 elever, som er sammensat efter alder, udviklingsniveau, samspilsmuligheder eller miljø og handicap Obsi klasse for begynderelever i børnehaveklasseåret (undtaget elever med multiple funktionsnedsættelser og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelse) A-klasser for elever som har autisme, og elever der kan drage nytte af den pædagogiske metode, der anvendes. C-klasser for elever med multiple funktionsnedsættelser, der har brug for særlige hensyn, hjælpemidler og særlige fysiske rammer. For øvrige elever dannes der: B-egynder -klasser for de 7-10 årige. M-ellem-klasser for de årige. U-ngdoms-klasser for de årige. Klasserne organiseres i afdelinger, som arbejder sammen på tværs af klasserne. Undervisningen for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, som foregår i centerklasser, er ikke-fagdelt undervisning. Undervisningen er styret af en individuel undervisningsplan, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningsplanen indeholder mål for undervisningen. Der kan undervises fagdelt i alle fag eller i enkeltstående fag, hvis dette er hensigtsmæssigt. Samtlige elever undervises i 25 ugentlige timer på alle klassetrin.
4 12. november Værdier. Skolemiljø Skolemiljøet er kendetegnet ved en anerkendende pædagogik samt en udstrakt omsorg for den enkelte elev. Skolemiljøet er åbent overfor alle kommunikationsformer, som hviler på respekt, tillid og tryghed. Skolemiljøet indrettes således, at den enkelte elev har mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge. Sociale værdier Vi lægger vægt på at eleverne: Lærer almindelige sociale spilleregler og tilegner sig almindelige omgangsformer. Får medbestemmelse og medansvar for egen læring og handlinger. Får selvindsigt og føler selvværd. Bliver så selvhjulpne og selvforvaltende som muligt. Forældresamarbejde Forældresamarbejdet bygger på gensidig respekt og fælles forståelse for elevens udvikling og undervisningsmål Faglighed Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Der lægges vægt på at eleverne tilegner sig brugbar viden i forhold til elevens udviklingsniveau. Fysiske rammer Det tilstræbes, inden for de givne rammer, at indrette lokalerne så hensigtsmæssigt som muligt for eleverne og medarbejderne.
5 12. november Undervisningen: Alle elever i centerklasser skal: tilbydes et pædagogisk miljø, hvor der fokuseres på muligheder. have mulighed for at begejstres og føle glæde i dagligdagen. have mulighed for at anvende og udvikle deres kompetencer således, at de føler sig nyttige og værdifulde og kan træffe relevante valg. have mulighed for samvær og at etablere venskaber. tilbydes et kommunikativt miljø, hvor elevernes kommunikative kompetencer understøttes, således at den enkelte elev får mulighed for at påvirke og indgå i et samspil. tilbydes kreative og fysiske aktiviteter og deltage i fællesarrangementer. blive så selvhjulpne som muligt og herunder lære basale hygiejniske regler at kende. Gældende for 6-10 års elever: Når eleverne påbegynder skolegangen, møder de en anden kultur end den, de kender fra børnehaven. Skolen er et stort sted med mange personer, som eleverne skal forholde sig til. Samtidig bliver hverdagen i skolen mere struktureret, end de formodentlig er vant til. Der bliver stillet nye og anderledes forventninger til dem. I et indskolingsforløb drejer det sig om at gøre denne overgang lettest mulig for eleverne. Eleverne skal: lære at indgå i klassens samværsregler. have mulighed for at udvikle leg, og rammerne skal indrettes således at det er muligt. arbejde med kropskendskab og lære, hvem de selv er. tilbydes forskellige sanseoplevelser. tilbydes så mange musiske oplevelser som muligt. Gældende for års elever: I løbet af de tre første skoleår i begynderklasserne er eleverne blevet fortrolige med skolens hverdag og med skolelivet. Elevernes kommunikationsform er valgt, og undervisningsmål på kort og langt sigt er lagt. Dette er grundlaget for undervisningen af de årige. Eleverne skal: udvikle deres selvforståelse og forståelse for deres omverden.
6 12. november lære at skabe kontakt på en hensigtsmæssig måde. lære at give udtryk for ønsker og behov. lære at forstå egen seksualitet og respektere andres seksuelle grænser. lære at forstå sine egne grænser og have forståelse og respekt for andres. Gældende for års elever. Eleverne har ca. syv års skolegang bag sig, og den viden, erfaring og de indlærte færdigheder, de her igennem har fået, danner baggrund for undervisningen. Undervisningen i ungdomsafdelingen tager sigte imod at ruste eleverne til voksenlivet og tilværelsen efter folkeskolen. Elever skal: lære at skabe kontakt på en hensigtsmæssig måde. lære at træffe valg. lære at give udtryk for ønsker og behov og lære at have indflydelse på egen situation. lære at sætte egne grænser. lære at acceptere samværssituationer, herunder andres personlige grænser.
7 12. november Afdelinger: OBSI. OBSI klassen er en observations- og indskolingsklasse og modtager skolebegyndere i alderen 6-7 år. Alle børn observeres i efteråret. Pædagogik: I vores arbejde med børn tager vi udgangspunkt i barnets normale udvikling, men med en bevidsthed om, at det enkelte barn har sine individuelle kompetencer og udviklingsmuligheder. Vi observerer hvilke intelligenser barnet benytter sig af, for at finde frem til barnets dominerende læringsstil. I observationsperioden søger vi efter barnets styrkesider. Vi lægger vægt på de mest basale områder følelsesmæssige og sociale kompetencer, leg og kommunikation, idet vi mener disse danner grundlag for barnets videre udvikling. Undervisning: Vi laver individuelle undervisningsplaner til børnene, der tager udgangspunkt i det, vi har observeret samt ønsker fra forældreside. Vi evaluerer løbende planerne og opsætter nye reviderede mål. Undervisningen tilrettelægges efter barnets behov: Individuelt, i små grupper og i klassen. Samarbejde: Samarbejdet med børnenes forældre vægter vi højt. I hverdagen har vi et tæt samarbejde med talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter. Desuden gør vi brug af skolens pædagogiske konsulent og psykolog.
8 12. november B-afdelingen Målgruppe: De 6-10 års elever. Pædagogik: Børnene mødes med en anerkendende pædagogik samt en udstrakt omsorg for den enkelte elev. I en anerkendende tilgang ligger en bevidst fokusering på det barnet gør rigtigt og som de voksne omkring barnet ønsker barnet skal gøre mere af og en bevidst nedprioritering af det barnet gør forkert Skolemiljøet er åbent overfor alle kommunikationsformer, som hviler på respekt, tillid og tryghed, samt et ønske om at skabe sammenhæng i barnets hele liv. Tilrettelæggelse af undervisningen: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Der lægges vægt på at eleverne tilegner sig brugbar viden i forhold til elevens udviklingsniveau. Skolemiljøet indrettes således, at den enkelte elev har mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge. Vi oplever at en motiverende, forudsigelig og visuelt struktureret hverdag er det, målgruppen profiterer positivt af. Der arbejdes individuelt, i grupper og på tværs. Samarbejde: I hverdagen er der samarbejde med forskellige faggrupper: fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, PPR mfl. Forældresamarbejdet bygger på gensidig respekt, og fælles forståelse for elevens udvikling og undervisningsmål Indgår i undervisningen lære klassen, centret og nærområdet at kende lære at færdes i og, at få kendskab til naturen. lære årets gang at kende lære at bruge symboler lære forløb og rækkefølge lære at indgå i sociale relationer lære at indgå i fælles undervisning lære at forstå konsekvenser af deres handlinger lære at modtage og udføre en besked introduceres til det at vælge
9 12. november M-afdelingen Målgruppe: De årige elever. Pædagogik: Vi arbejder videre på at styrke eleverne i forhold til de fire områder, som udgør elevplanen. På den basis, som er skabt i B-afdelingen, udfordres eleven nu socialt, kommunikativt, fagligt og fysisk. Verden bliver større, idet eleverne opfordres til kontakter udenfor klassen. Tilrettelæggelse af undervisningen: Der arbejdes individuelt, i grupper og på tværs af klasserne i M-afdelingen. Der arrangeres hvert skoleår klassevis lejrskole med to overnatninger. M-afdelingen står i december for opførelsen af krybbespillet i Grundtvigskirken. I M-afdelingens ældste klasse bliver eleverne ofte konfirmeret. Samarbejde: I hverdagen samarbejder vi med fysioterapeuter, ergoterapeut, bandagist, talepædagog mm. Indgår i undervisningen: lære at forstå konsekvenser af deres handlinger styrke deres praktiske færdigheder lære konfliktløsning bibringes en realistisk selvopfattelse lære at komme ud af klassen og blande sig med andre elever og voksne lære at modtage og udføre en eller flere beskeder lære at træffe et valg
10 12. november U-gruppen Målgruppe: årige elever. Struktur: Strukturen i ungdomsgruppen er væsentlig anderledes end på resten af centret. Her opfattes alle eleverne som en stor klasse, der så er delt op i nogle undergrupper, hvor eleverne modtager den individuelle undervisning, og har sin base. Når der arbejdes med emner/projekter brydes grupperne op, og der arbejdes på kryds og tværs af grupperne. Dagligdag: Hver morgen startes med fælles morgensang, hvorefter eleverne går i deres basisgrupper, hvor dagens program gennemgås. Den individuelle undervisning foregår for det meste i basisgruppen. Der kan dog blive lavet læsegrupper på tværs, hvis det er relevant. Fællesspisning. Alle deltager til sang, idræt og svømning og fællesprojekter som f.eks. teater. Når der arbejdes med emner/projekter brydes strukturen op og der arbejdes på tværs af grupperne. Projekterne kan være: Skovprojekt, hvor vi er koblet på Skoletjenesten og laver en masse praktiske aktiviteter ude i Jernalderlandsbyen i Guldager, arrangere fest for de gamle elever osv. Hvert år tager U-gruppen på lejrskole 5 dage.
11 12. november Der afholdes dimissionsfest hvert forår, hvor hele U-gruppen + familier deltager i et grillarrangement. Indgår i undervisningen: Have mulighed for at udvikle en ungdomsidentitet lære sociale spilleregler. lære konfliktløsning, at tackle og undgå problemer lære at klare hverdagslivets opgaver lære sammenhængen mellem sundhed og livsstil. bibringes en realistisk selvopfattelse lære at udvise en hensigtsmæssig adfærd i forhold til deres seksualitet. have mulighed for at øge deres bevidsthed omkring samfundsmæssige forhold. Have mulighed for at skabe sig et socialt netværk.
12 12. november C-afdelingen Målgruppe: Børn og unge fra 6-17 år, med multiple funktionsnedsættelser og uden talesprog. Pædagogik: Vi møder børnene åbent, kærligt og anerkendende. Da der er tale om børn uden et talesprog, vægter vi forskellige former for alternativ kommunikation meget højt. Derudover arbejder vi meget med sanseintegration, fysiske aktiviteter afhængig af det enkelte barns behov samt udvikling af selvhjulpenhed. Tilrettelæggelse af undervisningen: Undervisningen tilrettelægges individuelt ud fra barnets aktuelle behov. Der arbejdes individuelt, i grupper og på tværs af klasserne. Samarbejde: I hverdagen har vi et bredt samarbejde med forskellige faggrupper: Fysioterapeut, ergoterapeut, bandagist mm. Følgende indgår i undervisningen: tilbydes et varmt, kærligt og kreativt miljø, hvor hovedvægten er lagt på livsglæde, oplevelser samt fysiske og musiske udfoldelsesmuligheder. lære så mange dagligdags begreber som muligt.
13 12. november A-afdelingen. Den pædagogiske praksis er inspireret af TEACCH, som er kendetegnet ved visuelle støttesystemer. Vi har i A-afdelingen faste/fordsigelige rutiner i forhold til dagsrytme, spisning, pauser og andet. Vi arbejder anerkendende og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. TEACCH handler om at respektere elever med autisme og deres måde at være på. Ligeledes elevens ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme til et normalt barn gennem undervisningen. Derimod ser man i stedet på den enkelte barns udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. Målet er størst mulig livskvalitet, men ikke nødvendigvis størst mulig tilpasning eller normalitet. Målet er at give eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de på sigt kan deltage aktivt i samfundet, med de særlige forudsætninger de har. Barnet vil færdes i et struktureret miljø, der hjælper det med at holde fokus og opmærksomhed. Når hverdagen er tilpasset barnets vanskeligheder og barnet har fået en forståelse for hverdagens rutiner, er vi overbeviste om at det vil indvirke konstruktivt på læring og bidrage til positiv udvikling. I A-afdelingen samarbejder vi med centerfritidshjemmet, fysioterapeuter, taleundervisere og ergoterapeuter. Personalet i de enkelte team er godt rustet, idet vi arbejder med stressforståelse og konflikthåndteringsstrategier. Følgende indgår i undervisningen: 6-10 år lære at bruge visuelt støttesystem og anvende skema.. lære klassen, centret og nærområdet at kende lære årets gang at kende lære forløb og rækkefølge lære at bruge symboler 10-14år bruge visuelt støttesystem så selvstændigt som muligt. kunne bruge og bibeholde skema lære at forstå konsekvensen af deres handlinger styrke deres praktiske færdigheder lære konfliktløsning lære at komme ud af klassen lære at udfører en eller flere beskeder
14 12. november lære at træffe et valg 14-17år lære at opsætte og anvende visuelt støttesystem og lægge skema så selvstændigt som muligt med henblik på livet efter skolen
15 12. november Rammer for den individuelle undervisningsplan indeholder følgende: Plan for den: Sociale/følelsesmæssige udvikling: Fysisk/motoriske udvikling: Kognitive/faglige udvikling: Den kommunikative/sproglige udvikling: Eksempel: Plan for den fysisk/motoriske udvikling: Navn: Anders And år: 9 juni 1934 Overordnet mål (2-3 år): At Anders lærer at svømme. At Anders forbedre fysik og balance. At Anders får finpudset finmotorikken. Kompetencer: Anders har en fin balance og vil gerne prøve nyt i gymnastik. Og har en rimelig finmotorik. Anders bevæger sig frit og gerne i vandet. Anders vil gerne og er god til at efterligne bevælser. Årsmål Det vi vil udvikle At Anders kan svømme 25 m. uden at røre bunden. At Anders fysik og muskulatur styrkes, herunder øje-hånd koordination. At forbedre Anderes finmotorik Handleplan Sådan vil vi konkret gøre Øve bentag ( senere armtag) som start på svømmetime. Bruge handlebane, balancebom og boldspil i gymnastik, måske sammen med elev X. Lave nogle klippe-efter-streg opgaver - Tegne-inden-forstregen opgaver ved arbejdsbordet. Evaluering Er målet nået JA. Nej. Fortsættes Anders klipper indenfor stregen men maler stadig udenfor
16 12. november Arrangementer Specialundervisningscentret kan hvert år afholde lejrskole eller længerevarende ekskursioner for elever mellem 10 og 17 år. De fleste klasser har desuden en ugentlig ekskursionsdag. Morgengymnastik: Morgengymnastik er et tilbud til alle centerelever. Eleverne mødes en gang om ugen i festsalen. Ved hjælp af instruktion og musik bliver eleverne guidet til en god oplevelse med bevægelse, lyde og fysisk udfoldelse. Der bliver danset og hoppet, kropsbevidstheden skærpes, og forskellige stemninger opleves gennem musik og berøring. Alt sammen tilsat humor og glæde ved at være i et fællesskab på tværs af alder og kompetencer. Sund maddag: Hvert år i efteråret afholder hele centeret sund maddag for at give eleverne indsigt i, hvad der er sundt og hvad der er usundt samt have en festlig fælles dag med mulighed for at lære at indgå i en større social sammenhæng. De enkelte klasser medbringer forskellige retter, som bliver lavet til en buffet. Alle har mulighed for selv at vælge, hvad de vil have at spise. Klasserne har mulighed for at arbejde med emnet op til selve dagen. En dag som alle ser frem til. Hjerteløb. Hvert år afholdes et hjerteløb, hvor eleverne får rørt sig og bliver bevidste om sundhed og trivsel. Alle eleverne kan være med på hvert deres niveau, de får en dejlig dag med frisk luft og samvær med de andre på centeret Alle klasser på centeret deltager. Dagen begynder med en fælles start. Herefter er hjerteløbet opbygget som et o-løb, som foregår klassevis. Der er forskellige poster rundt om i skolens nærmiljø. Klasserne får tildelt et antal poster, de skal gå/løbe hen til og her løse en opgave hver sted. Dagen slutter, når klasserne har nået deres poster og alle elever får et diplom.
17 12. november Glad dag: På centeret har vi en årlig Glad dag, som afholdes i festsalen med musik, dans/gymnastik og masser af sang hele formiddagen. Over middag samles de lidt større elever i U-gruppen og slutter dagen af med popcorn og film. Formålet med dagen er, at vi alle får en sjov og positiv dag, hvor vi er sammen på kryds og tværs af alle klasser. Morgen-julesang. Op til jul mødes børn og voksne til julestemning og julesang i fællesrummet. Vi mødes hver morgen i december og tænder stearinlys og tæller dagene til jul. Vi synger nogle julesange og fortæller måske et lille juleeventyr. Julefest: Hvert år holder vi en traditionsrig julefest for elever, elevernes familier, personalet og deres familier. Vi danser om juletræet, synger danske julesalmer og julesange og får besøg af julemanden. Krybbespil i Grundtvigskirken: I december måned opfører M-afdelingen krybbespil i Grundtvigskirken. Vi indøver og opfører historien om Jesu fødsel. Alle M-elever har en rolle, som de øver og udfører. I samarbejde med kirkens præst laver vi en gudstjeneste, hvori M-klasserne viser krybbespillet for resten af centeret Fastelavn: Hvert år afholder vi en traditionsrig fastelavnsfest på centeret. Alle centerklasserne mødes i et syngende optog på gangene, og i samlet flok går vi mod vores fællesrum. Her synges der forskellige sange, og det er muligt at se de ofte meget flotte kostumer som eleverne har taget på til lejligheden. Når denne del er veloverstået, deles vi til tøndeslagning og derefter kroning af årets kattekonge/dronning.
18 12. november Skole- og hjemsamarbejde: For elever i centerklasserne bruges skoleintra og kontaktbogen som den daglige kommunikationsform mellem skole og hjem. Der afholdes to årlige forældresamtaler og et eller to forældremøder. Udover læreren deltager kontaktpædagogen samt andre relevante fagpersoner som fysioterapeut, ergoterapeut og talepædagog. Til forældresamtalen i første halvdel af skoleåret indkaldes barnets socialrådgiver. Den individuelle undervisningsplan indgår i samtalen og der bliver informeret om årets skolearbejde. Fritidstilbud. For at skabe helhed for eleverne er fritidstilbuddet i centret organiseret således, at eleverne så vidt muligt er i samme elevgruppe som i skoletiden. Ligeledes er det så vidt muligt de samme pædagoger, som har eleverne i skoletiden og fritiden. Aktiviteterne i fritiden koordineres med indsatsen i skoletiden. I skolernes ferier lægges der vægt på, at eleverne får oplevelser ud af huset. For elever med bevægelsesvanskeligheder, der går i almindelige klasser, benyttes skolens fritidstilbud. Elevtransport Elevtransporten foregår i fastlagte ruter. Maria Dam fra Specialundervisningscentret koordinerer den daglige busdrift, hvorfor ændringer og aflysninger aftales med hende. Maria træffes på tlf mellem kl og Skal elevens afhentnings- og afleveringssted ændres permanent, skal der gives besked 14 dage før. Enkelt aflysninger kan ligeledes informeres til Esbjerg Taxabusser Det er meget vigtig, at eleven er klar om morgenen til det aftalte afhentningstidspunkt. Det er også vigtigt, at hjemmet holder øje med bussen ved hjemkomsten og henter barnet ved bussen, da chaufføren skal holde øje med de andre elever, og derfor ikke kan forlade bussen.
19 12. november Tale- og kommunikationsundervisning: Taleundervisning og kommunikationsundervisning er uløseligt forbundet med hinanden. Når man taler, er det vigtigt at have noget at kommunikere om, og en kommunikationsform, som partneren forstår. Når man kommunikerer, er det vigtigt, at have et taleredskab til kommunikationen, og en partner, som forstår. Taleundervisningen omfatter træning indenfor: Specifik taletræning (lydtræning, mundmotoriske øvelser) Afhjælpning i forhold til stammen (vejrtrækning, turtagning, samtale) Sætningsopbygning (lytte/tale, modeller, symboler + tekst, samtale) Samtale (lytte/tale, turtagning, modeller, samtale) Taleundervisningen gives af talepædagoger. Kommunikationsundervisningen omfatter træning indenfor: Talte ord (sæt ord på alt) Konkreter (det talte ord støttes med konkreter) Tegn (det talte ord støttes med tegn, oftest Tegn-til-tale) Symboler (det talte ord støttes med symboler + billeder (PECS, PCS-symboler Pictogrammer) Bogstaver + tekst (opmærksomhed på det grafiske output) Elektronisk baseret kommunikation (computer, ipad + software) Træning i brugen af kommunikationshjælpemidler Materialer: Materialerne er mangfoldige. Der anvendes materialer specifikt fremstillet til tale- og kommunikationsundervisning, og der anvendes materialer fra elevens hverdag i skolen, så der skabes en forbindelse til undervisningen i klassen. IT har en stor plads i kommunikationsundervisningen. Der fremstilles low-tech kommunikationsbøger på computer, dvs. bøger, som er fremstillet på computeren, printet og anvendt sammen med eleven. Der fremstilles high-tech kommunikationsbøger, dvs. bøger, som er fremstillet på computeren, og som derefter anvendes på computeren af eleven.
20 12. november Eksempel på kommunikationsløsning Aksel er en 15 årig dreng med omfattende spasticitet, og af stemmebåndene. Aksel er afdækket i samarbejde med IKT, Aarhus, for at beslutte, hvilken kommunikationsløsning, der er den optimale for ham. Han har en PODD-bog, dels i fysisk form, dels på computer. Han mestrer begge udgaver flot, og der udvides stadig med ord, emner og sider. Senest er Aksel begyndt på en decideret indlæring indenfor dansk og matematik. I samarbejde med fysioterapeuten har vi fundet den bedste arbejdsstilling ved computeren, og stillingen trænes i korte sekvenser ad gangen, indtil Aksel finder, at den er OK. Video - Link til PODD-bog.
21 12. november IT: Centeret benytter sig af IT i undervisningen i den udstrækning den enkelte elev profiterer af det, til indlæring, kommunikation, skabe struktur, skabe motivering eller som pauseaktivitet. Elever med særligt behov for specialprogrammer eller betjeningshjælpemidler, vurderes og udredes af henholdsvis tale/kommunikationslærer (se kommunikation)og ergoterapeut med henblik på at finde den bedst mulige løsning. Udredningen kan bestå i undersøgelse af finmotorik, øjenmotorik, visuel perception, vurdering af udgangsstilling osv. Løsninger kan være alt fra indstilling af mus, tastatur eller skærm i forhold til for eksempel latenstid og arbejdshastighed, arbejdspladsindretning, special betjening som joymus, touchskærm og specialtastatur til specielle stationære, bærbare eller tablet løsninger. Apples første computer Mus anno 1963
22 12. november Fysioterapi og ergoterapi: Specialundervisningscenterets terapeutteam består af 6 terapeuter 5 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut. Skolen er praktiksted for fysioterapeutstuderende, og en af fysioterapeuterne er ansat som klinisk vejleder. Den overordnede terapeutiske indsats retter sig mod at øge elevernes forudsætninger for læring, udvikling, selvstændighed og deltagelse i dagligdagen. Den terapeutiske indsats retter sig hovedsageligt mod 4 områder: A. Observation og undersøgelse B. Råd og vejledning C. Hjælpemidler D. Træning A: Observation og undersøgelse: Der laves undersøgelse eller observation af eleven ved skolestart. Dette kan foregå i klassen, på legepladsen eller i terapien alt efter det enkelte barns situation. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i Observation af børns sansemotoriske kompetencer og tilrettet stedet her. Den omfatter grovmotorik, finmotorik (herunder øjne, mund og hænder)samt sansebearbejdning, perception og kognition. Der benyttes GMFM til Cerebral Parese børn samt andre, hvor det er relevant. Terapeuterne er en del af CPOP-regimet, som er et opfølgningsprogram for CP-børn. Derfor tester vi løbende CP-børn, født efter 2002 og informerer Sydvestjysk Sygehus. Endvidere bruges diverse undersøgelser og tests efter relevans, eksempelvis ledmåling, gangtest, balancetest, muskelstyrke, TVPS, sensory profile. Der laves løbende supplerende undersøgelser og test til brug ved udarbejdelse af såvel kortsigtede som langsigtede mål. B: Råd og vejledning: Der ydes råd og vejledning til forældre, lærere og pædagoger omkring: Vidensdeling om handicap/diagnose og elevens sansemotoriske udvikling. Perception kognition. Forflytning med inddragelse af træning/selvstændighed udnyttelse af elevens kompetencer. Inddrage træning i klassens dagligdag. Forslag til særlige materialer i undervisningen. Vejledning i håndtering og forflytning. Spisning håndteringsteknikker.
23 12. november Brug af hjælpemidler. Vi deltager ved behov ved sygehus-kontroller. C: Hjælpemidler: Vi indkøber, tilretter og vejleder i brug af hjælpemidler på centeret: Forflytningshjælpemidler. Arbejdsstole. Walkere, gangvogne, ståstativer eller toilethjælpemidler skinner, korsetter i samarbejde med bandagisten, som kommer her på centeret. Småhjælpemidler til spisning, skrivning osv. Ikt: Informations- og kommunikations teknologiske hjælpemidler: hvilken computer, betjening, styremetoder osv. (se IT) Eksempel på Walker C: Træning: Nogle børn får individuel terapi hver uge. Nogle børn træner på hold. Nogle børn træner i perioder. Nogle børn træner i klassen, efter vejledning af en terapeut. Eksempler: Holdtræning er for de elever, der har gavn af det sociale samvær og hvor det skaber motivation. Vi prioriterer at skabe børnefællesskaber. Holdene kan eksempelvis være Walkerhold, cykelhold, fitness, svømning, sansemotorik. Individuel træning kan foregå enten i klassen eller i terapien og kan eksempelvis være: Træning af funktioner og dagligdags færdigheder. Styrketræning. Konditionstræning. Spisetræning. Computertræning. Øjenmotorisk træning Sansemotorisk træning Sanseintegrations-behandling. Nogle børn har problemer med at integrere deres sanser. Det kan give følelsesmæssige og adfærdsmæssige frustrationer. Mundstimulation. Muskel-/ledpleje og kontrakturprofylakse. Samarbejdet med klassens personale og forældre foregår løbende i dagligdagen men også mere formelt på teammøder, evalueringsmøder og til skolehjemsamtaler.
24 12. november Derudover har vi mange eksterne samarbejdspartnere, for eksempel bandagister, terapeuter fra kommuner og hjælpemiddelcentral, sygehuslæger og terapeuter, psykologer, socialrådgivere. Der laves en terapeutisk handleplan med konkrete mål for skoleåret for de børn, der får et kontinuerligt tilbud. Vi kan medvirke til udarbejdelse af elevens individuelle undervisningsplan for den motoriske udvikling. Der laves motoriske statusbeskrivelser efter anmodning. Forskellige teorier/ redskaber danner grundlag for den terapeutiske indsats, for eksempel kan nævnes: Affolter Bobath Coombes. Sanseintegration. Neurodynamik. FOTT. Facio-Oral Tract Terapi. Castillo Morales. Terapeutgruppen holder sig løbende fagligt opdateret via kurser, temadage, litteratur osv. Terapien er praktiksted for Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg-Haderslev, UC Syddanmark. Der modtages 3 fysioterapeutstuderende ad gangen i 30 uger om året ialt. Perioderne kan være observationspraktikker af få ugers varighed eller lange praktikker op til 10 ugers varighed med stor grad af selvstændig fysioterapeutisk arbejde med afsluttende klinisk eksamen. De fysioterapeut-studerende varetager behandling af elever under vejledning af den kliniske underviser fra terapeutteamet.
Kasper Isaksen Hanne Brosbøl Madsen
BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Specialundervisningscentret, Urban C. Adresse Søndervangen 18, 6700 Esbjerg Telefon Terapien 21597823 Praktikbærende leder Klinisk vejleder
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereÅbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30.
Notat Center Børn og Unge Journalnr: 27.18.12-A00-1-16 Dato: 26-05-2016 Børnehaven Skibsted efter paragraf 32 i serviceloven Der er mulighed for to elevgrupper, som vil have hver deres økonomiske takst.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereOplysningsmappe. Skoleåret 2013-2014. Ådalskolen, Centerklasserne Dalgas Allé 22 7800 Skive
Oplysningsmappe Skoleåret 2013-2014 Ådalskolen, Centerklasserne Dalgas Allé 22 7800 Skive 9915 3430 Centerklasserne 9915 3400 Ådalskolen Fax: 9915 3415 E-mail: anel@skivekommune.dk 1 Index: Index: 2 Ledelse:
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs merePræsentation af Nordlyset. Personalet. Mål for Personalet
Præsentation af Nordlyset Nordlyset er en kommunal børnehave Vi har en basis normering til 25 børnehavebørn i alderen 3-6 år og 5 småbørn i alderen 2,6-3 år. Vi har ind imellem dagplejebørn i gæstepleje.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereTil. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Velkommen til Svalegruppe: 2 Svalegruppens personale: 2 Visitering til Svalegruppen 2 Start i Svalegruppe: 3 Primærpædagogens rolle: 3 Forældresamarbejde 4 Opfølgningssamtale og handleplan:
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mereLæreplan 2012. Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1
Læreplan 2012 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære Side 1 At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereEftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereBilag 2 a. Velkommen til Specialbørnehjemmene
Bilag 2 a Velkommen til Specialbørnehjemmene Februar 2010 Ydelsens formål Tilbud om døgnophold efter Lov om Social Service, 67, stk. 2. Målgruppe Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSpecialkonsulenterne VISO
Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereForord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.
Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk
For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereSkolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO
Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereVuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereLÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereMål og rammer for fysioterapi ved Specialbørnehjemmene
Bilag 2 b Mål og rammer for fysioterapi ved Specialbørnehjemmene Orientering til personalet Februar 2010 Indledning: Ved Specialbørnehjemmene er der ansat fire fysioterapeuter til at varetage de fysioterapeutiske
Læs mereVelkommen til Pilehaveskolen
Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mere