Ældre- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Ældre- og Sundhedsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 1. september 2015 Mødetidspunkt 8:00 : Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen, Ove Kent Jørgensen, Anders Korsbæk Jensen, Karin Clemmensen, Peter Juhl, Anders Bertel Ingen

2 Ældre- og Sundhedsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Sundhedsområdets økonomi - den kommunale medfinansiering (orienteringssag) Orientering om forebyggelsesområdet Myndighedskrav på sociale institutioner - Aktivitetscenter Kildevænget 26 (bevillingssag) Hjertestartere i Sundhed & Omsorg Afholdelse af Ældredag for 60+-årige i Viborg Kommune Samarbejde, kommunikation og pressekontakt Fællesmøde med brugerpårørenderåd den 22. september input til dagsorden Fællesmøde med Viborg Ældreråd den 15. september input til dagsorden Forslag til politisk mødeplan Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden Mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget (fast punkt)...16 Underskriftsside

3 Ældre- og Sundhedsudvalget Sundhedsområdets økonomi - den kommunale medfinansiering (orienteringssag) Sagsnr.: 13/39397 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Foranlediget af udvalgets drøftelser omkring sundhedsområdets økonomi på mødet den 11. august 2015 (sag nr. 2) forelægges en kort præsentation af finansieringsmodellen for sundhedsområdet, herunder den omkostningsbaserede finansiering (DRG-systemet) og den kommunale medfinansiering. Endvidere beskrives aftalesystemet mellem regering og henholdsvis regioner og kommuner. BILAG 1 Åben Oplæg DRG - KMF MV for ÆSU den 1 september 2015.pdf /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager oplæg om sundhedsområdets finansiering til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget tog oplægget om sundhedsområdets finansiering til efterretning, og udvalget følger området fremadrettet med stor interesse. Der er fra udvalgets side fokus på den lokale økonomiske udvikling, og samspillet mellem Regionshospitalet og Viborg kommune. Sagen genoptages på udvalgsmødet i januar måned. Oplæg om finansiering er vedhæftet som bilag 1 2

4 Ældre- og Sundhedsudvalget Orientering om forebyggelsesområdet Sagsnr.: 15/49640 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2007 en række forebyggelsespakker. Formålet er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses-og sundhedsfremmeindsats af høj faglig kvalitet. Pakkerne giver faglige anbefalinger på væsentlige risikofaktorer. De anbefalede indsatser er opdelt i 2 niveauer et grundniveau og et udviklingsniveau. Der er solid evidens for, at det vil styrke folkesundheden betragteligt at mindske borgernes udsættelse for de risikofaktorer som forebyggelsespakkerne handler om. Der er mere spredt evidens for hvilke forebyggelsesmetoder der er mest effektive og hvordan de bedst implementeres. Forebyggelsespakkerne er: Tobak Overvægt Fysisk aktivitet Mad og måltider Alkohol Mental sundhed Hygiejne Indeklima i skoler Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer I det første år har Sundhedscenterets hovedopgaver på forebyggelsesområdet været: igangsættelse af konkrete indsatser inden for de prioriterede forebyggelsespakker, medvirke til udarbejdelse af sundhedspolitikken herunder arrangere borgermøder, skabe relationer og netværk ud i lokalområderne, bl.a. Sundhedssatellitten Nord i Møldrup og de øvrige forvaltninger, blive synlige og kendte hos borgerne generelt og de kommunale institutioner og forvaltninger. Forebyggelseskonsulent Bettina Mirasola og forebyggelseskonsulent Kristina Hornbæk holder et oplæg, hvor de forskellige indsatser samt udviklingsområder bliver præsenteret herunder bl.a. udfordringen med effektmåling. BILAG 1 Åben Præsentation af forebyggelsesområdet - ÆSU 1 september 2015].pdf /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 3

5 Ældre- og Sundhedsudvalget BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget afholder på mødet i oktober et temamøde om forebyggelse. Oplæg vedhæftet som bilag 1 4

6 Ældre- og Sundhedsudvalget Myndighedskrav på sociale institutioner - Aktivitetscenter Kildevænget 26 (bevillingssag) Sagsnr.: 15/46375 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING I forbindelse med omdannelse af det tidligere bosted Kildevænget 26 til aktivitetscenter for ældre, er der indsendt byggeansøgning til byggemyndighederne i Viborg Kommune. Byggemyndighederne i Viborg Kommune har i samråd med Beredskabet meddelt, at de mener at byggeriet skal opføres efter anvendelseskategori 6 og ikke anvendelses-kategori 2, som ellers var forventet og ansøgt efter. De forskellige anvendelseskategorier er brandtermer som Beredskabet bruger i forbindelse med klassificering af de enkelte bygninger i forhold til brand. Dette begrunder de med, at på trods af bygningernes enkle og overskuelige planløsning er det ikke forventeligt at alle brugere kan redde sig ud ved egen hjælp, da nogle af brugerne er demente. Dette betyder, at der ud over det interne varslingsanlæg, som var planlagt, skal installeres et ABA-anlæg (brandalarmeringsanlæg) med direkte alarm til Beredskabet. Energi & Ejendomme har derfor indhentet tilbud på etablering af ABA-anlæg. Beløbene i nedenstående skema er angivet ekskl. moms. Ældre- og Sundhedsudvalgets område Aktivitetscenter Kildehaven 26: Indkøb og installation af ABA-anlæg, HPFI afbryder etc. Anslået anlægsudgift kr I alt Finansiering På investeringsoversigten for er der i 2015 afsat en pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter. Der resterer kr. i denne pulje. Det forslås derfor, at udgiften på kr. finansieres af denne pulje. Der vil efterfølgende være kr. tilbage i denne pulje. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd forslår at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at investeringen godkendes, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt kr. til kontoen Indkøb og installation af ABAanlæg på aktivitetscenter Kildehaven 26, og at udgiften på kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende Puljen til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 5

7 Ældre- og Sundhedsudvalget at investeringen godkendes, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt kr. til kontoen Indkøb og installation af ABAanlæg på aktivitetscenter Kildehaven 26, og at udgiften på kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende Puljen til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget. 6

8 Ældre- og Sundhedsudvalget Hjertestartere i Sundhed & Omsorg Sagsnr.: 15/47851 Sagsansvarlig: Eva Knudsen SAGSFREMSTILLING Baggrund Det tidligere Socialudvalg drøftede på møde den 8. maj 2012 placering og brug af hjertestartere på tilbud inden for Socialudvalgets område. Her blev det besluttet at afvente en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen og derefter at udarbejde et oplæg til fornyet politisk drøftelse. Vejledningen om fravalg af livsforlængende behandling fra Sundhedsstyrelsen udkom 22. januar Se bilag 1. Vejledningen beskæftiger sig primært med mulighederne for at fravælge livforlængende behandling, og siger derfor ikke noget konkret om hvorvidt hjertestartere bør placeres på plejecentre eller ej. Et tilsvarende dagsordenspunkt vedrørende hjertestartere behandles på Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. september Fakta om hjertestartere i Sundhed & Omsorg Der er i øjeblikket placeret hjertestartere på 3 plejecentre i Viborg Kommune. Det er Højvangen i Ørum, Pensionistgården i Vammen og Toftegården i Møldrup. Yderligere hjertestartere findes i de 3 akutbiler der benyttes på ældreområdet, og som også benyttes af nattevagterne. Derudover er der placeret en hjertestarter på Sundhedscentret i Viborg. Tilgængelighed for offentligheden De eksisterende hjertestartere i Sundhed & Omsorg er alle til rådighed døgnet rundt og registreret på Trygfondens hjemmeside Her kan man se tilgængelige hjertestartere i hele Danmark. Ved et eventuelt indkøb af nye hjertestartere er det vigtigt at tænke tilgængeligheden for lokalområdet ind. Såfremt hjertestarterne skal være tilgængelige for offentligheden anbefaler forvaltningen, at der købes hjertestartere der kan placeres udendørs og at der skiltes med officielle hjertestarterskilte. Det foreslås at placeringen af de enkelte hjertestartere sker med rådgivning fra Beredskabet. Her er anbefalingen at der er maksimalt 500 m. til hjertestarteren. Overvejelser ved placering af hjertestartere på plejecentrene Etisk Råd har i sin udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling beskæftiget sig med placeringen af hjertestartere på plejecentre. Der fremhæves både argumenter for og imod at placere hjertestartere på plejecentre. Blandt argumenterne for kan det fremhæves at plejecentrene, udover at være hjem for ældre borgere, er en arbejdsplads for en række medarbejdere, og at der på plejecentrene færdes mange pårørende. Alene af den grund kan det, ifølge Etisk Råd, være relevant at placere hjertestartere på plejecentre i lighed med andre steder, hvor mennesker arbejder og færdes. Etisk Råd peger dog samtidig på en række etiske dilemmaer ved at placere hjertestartere på plejecentrene. Borgerens ret til at fravælge livsforlængende behandling er et vigtigt punkt i denne sammenhæng. Muligheden for at fravælge livforlængende behandling, kan være afgørende for, hvordan den sidste tid leves. Plejecentret er beboernes hjem, og det er vigtigt forsat at sikre muligheden for en fredelig og udramatisk bortgang. Denne mulighed svækkes ved indflytningen på et plejecenter, da det her vil være sådan, at langt de fleste situationer vil skulle ses som førstehjælpssituationer, hvor der uden videre bør ageres fra personalets side. 7

9 Ældre- og Sundhedsudvalget Således kan adgang til hjertestartere enten blive en trussel mod den ældres ønske om ikke at blive genoplivet eller medføre en risiko for at blive genoplivet til en tilstand, som efter en lægelig vurdering vil være udsigtsløs eller mere lidelsesfuld end en tidligere død. Derfor er det vigtigt at beboerne på plejecentrene informeres om at, ønsker de at fravælge livsforlængende behandling skal de kontakte deres læge, som kan informere om mulighederne. Med en placering af hjertestartere på alle plejecentre øges behovet for dokumentation af borgernes ønsker, således at personalet, efter samråd med en læge, kan handle i overensstemmelse med disse. Indkøb og vedligeholdelse Ved et eventuelt indkøb af hjertestartere til ældreområdets plejecentre anbefaler forvaltningen, at Beredskabet inddrages. Beredskabet kan varetage både indkøb og vedligehold, samt sørge for registrering og mærkning af hjertestarterne. Årlige driftsomkostninger pr. hjertestarter 1200 kr. Pris pr. hjertestarter kr. Vægbeslag 800 kr. Varmeskab (til udendørs placering) * kr. Montering ** kr. Pris i alt pr. hjertestarter (maks. pris) kr. Indkøb af i alt 13 stk kr. Årlige driftsomkostninger kr. * Varmeskab med lås, kamera og tyverisikring ** Monteringsprisen afhænger af om der skal føres elkabler, og dermed benyttes en autoriseret elinstallatør. Beredskabet formoder at der ved en bestilling af et større antal hjertestartere kan opnås yderligere rabat på indkøbsprisen samt på reservedele. Beredskabet oplyser at de årlige driftsomkostninger pr. hjertestarter ligger på ca kr. De omfatter generel vedligehold, bl.a. regelmæssig udskiftning af batterier og elektroder. Derudover sikrer Beredskabet at hjertestarterne serviceres efter brug og leveres tilbage til deres placering. For at hjertestarterne kan placeres udendørs kræver det et varmeskab. Varmeskabet har lås, kamera og tyverisikring. For at åbne skabet skal man ringe til 112 og få udleveret koden. Et alternativ kunne være at indkøbe hjertestartere uden varmeskab, som derfor skal placeres indendørs på plejecentrene. Det betyder at hjertestarterne kun vil være tilgængelige i plejecentrenes åbningstider eller ved at ringe på dørtelefonen uden for åbningstiden. Så bliver prisen i stedet kr. for 13 hjertestartere. BILAG 1 Åben Sundhedsstyrelsens vejledning om fravalg af livsforlængende behandling /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter eventuel anskaffelse og placering af hjertestartere på Kommunens plejecentre 8

10 Ældre- og Sundhedsudvalget BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre og Sundhedsudvalget besluttede, at der skal anskaffes hjertestartere ved indgangspartiet udenfor ved alle kommunens plejecentre. Der afsøges mulighed for at opsætte hjertestarte med eller uden varmeskab. Udvalget lagde i den forbindelse vægt på den store geografi i kommunen, og at der af hensyn til beboere, pårørende personale og lokalsamfundet skal etableres hjertestartere. Udvalget vægt på at der sikres kontinuerlig information om livstestamente og dialog med de praktiserende læger, som retningsgivende for brugen af hjertestartere. Der etableres uddannelsestilbud for personalet. Det lokale foreningsliv opfordres til at støtte om uddannelse af folk i lokalområderne. Der udarbejdes bevillingssag til førstkommende udvalgsmøde 9

11 Ældre- og Sundhedsudvalget Afholdelse af Ældredag for 60+-årige i Viborg Kommune Sagsnr.: 14/60247 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Sundhed og Omsorg er i øjeblikket i gang med at planlægge afholdelsen af en Ældredag. FN s Internationale Ældredag markeres hvert år d. 1. oktober. Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN-organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale udviklings dagsorden. Hvert år har sit særlige tema. Temaet for ældredagen i 2015 er Bæredygtighed og inddragelse af ældre i by- og lokalsamfund. I flere andre kommuner har kommunen eller kommunens ældreråd afholdt forskellige arrangementer i anledning af dagen. Arrangementerne rundt omkring i landet har haft forskellige temaer, nogle kommuner har valgt at lade sig inspirere af FN s tema og andre har afholdt arrangementer af mere underholdende karakter uden at skele til temaet. Flere kommuner har valgt at markere dagen ved at afholde et arrangement på andre datoer end den 1. oktober. Ældrerådet i Viborg Kommune har foreslået, at der i 2015 afholdes et arrangement i Viborg Kommune for at markere dagen. Ældrerådet indgår i planlægningsgruppen sammen med deltagere fra forvaltningen og de forebyggende medarbejdere fra Sundhedscenteret. Ældredagen afholdes den 22. oktober fra kl i Tinghallen. Temaet for arrangementet er ikke endeligt fastlagt men vil handle om Ensomhed og Fællesskaber. Der planlægges med at udvalgsformand Mette Nielsen indleder arrangementet. Dagen planægges som nævnt i samarbejde med de forebyggende medarbejdere, som årligt har afholdt en temaeftermiddag for de + 75 årige. I 2015 og 2016 er ensomhed fokus- og indsatsområde for de forebyggende hjemmebesøg, og ensomhed var planlagt til at være emnet for årets temaeftermiddag. Målgruppe for Ældredag og temaeftermiddag er stort set den samme og da der på samme tid er god synergi i at slå de to aktiviteter og temaer sammen, er det besluttet at afholde et arrangement. Tanken er, at forskellige ildsjæle og personligheder fra kommunens lokalsamfund inviteres til at deltage i ældredagen med en lille stand, hvor de kan fortælle om deres projekter og initiativer. Ideen med standene er, at deltagerne i Ældredagen kan søge inspiration til, hvilke initiativer der er lykkedes i andre lokalområder. Standene skal vise hvordan borgerinddragelse, frivillighed og initiativer nedefra lykkes i små og større skala. Der skal være fokus på initiativer der især vedrører ældre. Formålet er således gensidig ideudveksling. Desuden vil biskoppen for Viborg Stift, Henrik Stubkjær, holde et oplæg ud fra dagens tema. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 10

12 Ældre- og Sundhedsudvalget Samarbejde, kommunikation og pressekontakt Sagsnr.: 13/53852 Sagsansvarlig: Lene M. Rasmussen SAGSFREMSTILLING På mødet i Ældre- og Sundhedsudvalget, den 26. maj 2015, drøftede udvalget punktet samarbejde, kommunikation og pressekontakt. På baggrund af udvalgets drøftelser er bilagsmaterialet om samarbejdsformen revideret og tilpasset de aktuelle ønsker i udvalget. Tilføjelserne er markeret med rødt. BILAG 1 Åben Forslag til revideret udgave af samarbejdsaftale - august /15 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at den beskrevne samarbejdsform godkendes BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Indstillingen blev godkendt 11

13 Ældre- og Sundhedsudvalget Fællesmøde med brugerpårørenderåd den 22. september input til dagsorden Sagsnr.: 15/17147 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget afholder to gange om året fællesmøde med Brugerpårørenderåd. Næste fællesmøde med Brugerpårørenderåd afvikles tirsdag den 22. september 2015 kl i M5, Viborg Rådhus Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås: 1. Velkomst ved Mette Nielsen 2. Temadrøftelse omkring leve-bo miljø Centerleder Per Aastradsen, Højvangen og Pensionistgården giver en kort orientering om erfaringerne med leve-bo miljø, herunder de gode historier. Der vil efterfølgende være en temadrøftelse 3. Budget Evaluering af madservice på plejecentrene 5. Kort orientering fra rådene fokuspunkter 6. Eventuelt Desuden har Bruger- og pårørenderådene mulighed for at udarbejde punkter til fællesmødet. INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter punkter til fællesmødet med Brugerpårørenderåd med henblik på udarbejdelse af dagsorden til fællesmødet. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Punktet blev drøftet 12

14 Ældre- og Sundhedsudvalget Fællesmøde med Viborg Ældreråd den 15. september input til dagsorden Sagsnr.: 15/17346 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget afholder to gange om året fællesmøde med Viborg Ældreråd Næste fællesmøde med Viborg Ældreråd afvikles tirsdag den 15. september 2015, kl , Plejecenter Åbrinken, Gl. Banevej 8, 7470 Karup J. Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås: 1. Velkomst ved Mette Nielsen 2. Status på Budget Punkter fra Viborg Ældreråd Antallet af nattevagter. Ældrerådet ønsker, at der fortsat er minimum 2 nattevagter på hvert plejecenter om natten. Hvordan vil kommunen håndtere det stigende antal ældre med demenssygdomme? Social isolation og ensomhed Hvilke initiativer arbejder man med i Viborg Kommune for at mindske ensomhed blandt ældre? Ældrerådet har i dets bemærkninger til budgetlægningen foreslået at emnet tages op i forbindelse med budget Eventuelt INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter punkter til fællesmødet med Viborg Ældreråd med henblik på udarbejdelse af dagsorden til fællesmødet BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Punktet blev drøftet 13

15 Ældre- og Sundhedsudvalget Forslag til politisk mødeplan 2016 Sagsnr.: 15/50305 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Der er udarbejdet et forslag til mødeplan 2016 for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg (bilag nr. 1). Mødeplanen lægger op til, at der ikke afholdes møder i juli måned samt uge 7 og 42 (skolernes vinterog efterårsferie). Ældre- og Sundhedsudvalgets møder er planlagt til tirsdage kl Ud over de månedlige ordinære Ældre- og Sundhedsudvalgsmøder afholdes der årligt en del temamøder. De fremgår ikke af denne samlede mødeplan for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg. Ud over de ordinære møder indeholder planen også Byrådets temadag, Byrådets plan- og budgetkonferencer, Kommunalpolitisk Topmøde og Byrådets juleafslutning mm. Det bemærkes, at det er udvalgene selv, der fastsætter deres respektive mødeplan. Ældre- og Sundhedsudvalgets godkendelse af mødeplanen sker under forudsætning af Byrådets godkendelse af planen på mødet den 2. september Endelig oversigt over møderne i 2016 i Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg vil blive offentliggjort, når udvalgene har godkendt deres mødeplan for BILAG 1 Åben Forslag til mødeplan /15 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter forslag til politisk mødeplan 2016 med henblik på godkendelse. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Mødeplanen blev godkendt Der udarbejdes forslag til supplerende mødeplan 14

16 Ældre- og Sundhedsudvalget Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden Sagsnr.: 15/2428 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i Dato Emne 18. august 2015 Budgetorienteringsmøde Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail Dato Emne 03.august 2015 Nyhedsbrev for uge august 2015 Nyhedsmail for uge august 2015 Nyhedsmail for uge 34 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Orienteringen blev taget til efterretning 15

17 Ældre- og Sundhedsudvalget Mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget (fast punkt) Sagsnr.: 15/35108 Sagsansvarlig: Lene M. Rasmussen SAGSFREMSTILLING Baggrund Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven 16 stk. 1, litra f). Se den reviderede mødeliste i bilag 1. BILAG 1 Åben Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalg 2015-version 9.pdf /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til den reviderede mødeliste. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Mødelisten blev godkendt idet nye møder den 17. september og den 22. oktober indarbejdes. 16

18 Ældre- og Sundhedsudvalget Underskriftsside Mette Nielsen Marianne Aaris Andersen Ove Kent Jørgensen Anders Korsbæk Jensen Karin Clemmensen Peter Juhl Anders Bertel 17

19 Bilag: 1.1. Oplæg DRG - KMF MV for ÆSU den 1 september 2015.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

20 Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter DRG-systemet Formål / Hvordan fastlægges taksterne Kommunale medfinansiering Hvad medfinansieres Aftalemodellen mellem regering og henholdsvis Danske Regioner og KL Fastlæggelse af økonomi- og aktivitetsramme i Økonomiaftalerne side 2 1

21 DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål DRG = Diagnose Relaterede Grupper (= Stationær) DAGS = Dansk Ambulant GrupperingsSystem (= Ambulant) DRG-systemet er et redskab til at gruppere patienter efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus. Grupperingen sker efter tre grundlæggende principper: Grupperne skal være klinisk meningsfulde Grupperne skal være ressourcehomogene Antallet af grupper må ikke være for stort Gruppering til DRG/DAGS-grupperne sker på baggrund af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, køn, alder og udskrivningsmåde I enkelte tilfælde grupperes på grundlag af oplysninger om respiratorbehandling, general anæstesi og dialyse. DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål Formålet = Styring Med et prisskilt på en behandling kan; Aktivitet og ressourcer/finansiering kobles. Behandlinger kan udveksles/handles - f.eks.: o mellem regioner, o mellem offentlige - private sygehuse o Kommunerne kan medfinansiere Sammenligne (benchmarking) hospitaler, afdelinger osv. side 4 2

22 DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål DRG- og DAGS-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling i de forskellige DRG- og DAGS-grupper. Taksterne bliver beregnet ved at koble aktiviteter og omkostninger til de grupperede patienter, hvorved der kan beregnes en gennemsnitlig behandlingsomkostning. Taksterne dækker derfor som gennemsnit sygehusenes udgifter til en sygehusindlæggelse inden for en given gruppe. For det enkelte sygehus kan omkostningerne ved behandling af en patient være både højere eller lavere end taksten. Dette kan skyldes forskelle i den metode der bliver anvendt til opgørelse af omkostningerne eller dække over forskelle i produktiviteten. side 5 Hvordan beregnes DRG-/DAGS-takter? OMKOSTNINGSDATABASEN Afd. M Afd. N Afd. O Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus 3 Sygehus 4 Region A Sundheds- og Ældreministeriet Kontrol Takstkatalog Sygehus 5 Sygehus 6 Sygehus 7 Sygehus 8 Sygehus 9 Sygehus 10 Region B Region C Den patient relaterede omkostnings database Kraniebrud x kr. Fødsel y kr. Benbrud z kr. Osv. Osv. Sygehus 11 Region D Sygehus 12 Sygehus 13 Sygehus 14 Region E Sygehus 15 Aktivitet og omkostninger indberettes side 6 3

23 Takstkatalogets detaljeringsgrad Eksempel: Fødsel ca. 30 måder at føde på takster mellem kr. og kr. DRG DRG-NAVN TAKST Meget kompliceret graviditet, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Kompliceret graviditet eller medicinsk sygdom hos moder, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Kompliceret graviditet eller medicinsk sygdom hos moder, m. akut kejsersnit, flergangsfødende 1408 Igangsat fødsel, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Igangsat fødsel, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Planlagt vaginal fødsel, tidligere kejsersnit, m. akut kejsersnit Spontant begyndende fødsel, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Spontant begyndende fødsel, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Planlagt kejsersnit, førstegangsfødende Planlagt kejsersnit, flergangsfødende Planlagt vaginal fødsel, tidligere kejsersnit Flerfold eller planlagt vaginal UK fødsel, førstegangsfødende Flerfold eller planlagt vaginal UK fødsel, flergangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, førstegangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, flergangsfødende Kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, førstegangsfødende Kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, flergangsfødende Postpartum blødning over 1000 ml eller sphincterruptur, førstegangsfødende Postpartum blødning over 1000 ml eller sphincterruptur, flergangsfødende 1424 Vaginal fødsel, m. instrumentel forløsning, førstegangsfødende Vaginal fødsel, m. instrumentel forløsning, flergangsfødende Igangsat vaginal fødsel, m. epidural, førstegangsfødende Igangsat vaginal fødsel, m. epidural, flergangsfødende Igangsat vaginal fødsel, førstegangsfødende Igangsat vaginal fødsel, flergangsfødende Spontan fødsel, m. epidural, førstegangsfødende Spontan fødsel, m. epidural, flergangsfødende Spontan fødsel, førstegangsfødende side Spontan fødsel, flergangsfødende Takstkatalogets detaljeringsgrad Eksempel: Lungebetændelse Fordelt på alder Tilstedeværelse af andre diagnoser DRG DRG-NAVN Takst Lungebetændelse og pleurit, pat. mindst 60 år, hæmatologiske patienter 0426 Lungebetændelse og pleurit, pat. mindst 60 år 0427 Lungebetændelse og pleurit, pat år, hæmatologiske patienter Lungebetændelse og pleurit, pat år 0429 Lungebetændelse og pleurit, pat år, m. kompl. bidiag Lungebetændelse og pleurit, pat år, u. kompl. bidiag side 8 4

24 KOMMUNAL MEDFINANSIERING (Jf. lov om regionernes finansiering) Beregning vedrørende somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Beregning vedrørende psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Beregning vedrørende praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt (speciale 58) Ambulant specialiseret genoptræning 100 % Færdigbehandlede patienter på hospitalet og borgere på hospice Vederlagsfri fysioterapi 100 % 34 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. 70 pct. af genoptræningstakst 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst 34 pct. af honorarer, dog maksimalt kr. pr. ydelse 10 pct. af honorarer for grundydelser 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer for ikke vederlagsfrie ydelser 100 % (1.951 kr. pr. dag) Økonomiaftaler: * Regering og Danske Regioner * Regering og Kommunernes Landsforening Regering/ Danske Regioner aftaler aktivitetsniveau ( mio. kr.) Region Nordjylland Region Midtjylland ( mio.) Region Syddanmark Region Sjælland HE Vest HE Midt (2.672 mio.) RH Randers RH Horsens Århus Uni.hospital Psykiatri i RM X- Kommune Y- Kommune Viborg Kommune Regering/ KL aftaler bloktilskud Region Hovedstaden Aktivitet fordeles på historik + aftalt løft Kommunal medfinansiering mio. kr. Bloktilskud fordeles på nøgleindikatorer Beregnet bloktilskud mio. kr. side 10 5

25 Uligevægt - Årsager Bloktilskudsnøglen ikke en sundhedsnøgle o Fanger ikke forskelle i sundhedsprofil (behovet for sundhedsydelser) o Fanger ikke forskelle i serviceniveau o Fanger ikke kulturforskelle o Fanger kun i begrænset omfang opgaveoverdragelse/- glidning. side 11 Økonomiaftaler Økonomiaftalen mellem regering og KL for sundhedsområdet : o En økonomiske ramme til kommunal medfinansiering - bloktilskud svarende til rammen aftalt med regionerne. (Behandling på hospitaler og sygesikringsydelser) (2016: Viborg =322,2 mio. kr.) o En økonomisk ramme (bloktilskud) til øvrige sundhedsudgifter som ambulant specialiseret genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og kommunale sundhedstilbud. =>Bloktilskuddet fordeles mellem kommunerne med fordelingsnøglen. Kommunal bloktilskud er ikke øremærket = Kommunalt Selvstyre side 12 6

26 Økonomiaftale: Regering Danske Regioner Økonomiaftalen fastlægger: o En økonomiske ramme (bloktilskud + statens aktivitetspulje) o En aktivitetsramme (2016 = mio. kr.) (DRG-værdien, som skal leveres - herunder den vækst, som er aftalt) o Et indtægtsloft for kommunale medfinansiering (2016: mio. kr.) Indtægtsloft for den enkelte region (RM: ca. 4,2 mia. kr.) Overskridelser inddrages og returneres året efter til ALLE kommunerne (bloktilskudsnøglen) side 13 Viborg Kommunes medfinansiering Overblik 2014 Mio. kr. Somatik indlæggelser + genoptræning under indlæggelse 162,4 Somatik ambulante ydelser/besøg 134,2 Psykiatri indlæggelser 3,9 Psykiatri ambulante ydelser/besøg 11,4 Sygesikringsydelser 23,2 Kommunal medfinansiering I alt 335 mio. kr. Ambulant specialiseret genoptræning 3,1 Vederlagsfri fysioterapi 12,7 Færdigbehandlede patienter + borgere på hospice 3,2 Kommunal genoptræning efter Sundhedsloven 9,9 Øvrige (Forebyggelse- og sundhedsfremme, befordring mv.) 11,1 I alt 375,1 side 14 7

27 Hvem producerer og disponerer sundhedsydelserne? (målt på andel af kommunale sundhedsbudget) Hvem producerer sundhedsydelserne? Hvem disponerer/henviser til ydelserne? Praksissektoren 10% Kommune 8% Praksis læger & hospital - men kommune 'indflydelse' som leverandør 3% Kommune 6% Hospital 82% Praksis læger & hospital 91% side 15 8

28 Bilag: 2.1. Præsentation af forebyggelsesområdet - ÆSU 1 september 2015].pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

29 Forebyggelsesområdet (Sundhedsloven 119) Den overordnede mission.. Den kommunale tværgående forebyggelsesindsats skal medføre længere liv med større livskvalitet for borgerne samt reducerer udgifter til behandling, medicin, sygefravær, m.m.

30 Hvem er vi..siden 1. august 2014 Kristian Folke Johansen - Cand. Scient i Idræt og Sundhed Speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og kompetenceudvikling. Rygestopinstruktør for unge. vansvarsområder: Fysisk aktivitet, alkohol, stoffer, mad og måltider og hygiejne. Bettina Belmann Mirasola - Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring, Bachelor i Idræt. Rygestopinstruktør. vansvarsområder: Tobak, mad og måltider, stoffer, overvægt og indeklima i skoler. Kristina Hornbæk - Cand. Scient San. Publ., Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, Pædagog. Rygestopinstruktør. vansvarsområder: Tobak, mental sundhed, solbeskyttelse og seksuel sundhed. Evalueringer og effektmålinger. Præsentation af sundheds-og forebyggelseskonsulenter

31 Arbejdsmetoder Tværfagligt og på tværs i kommunens forvaltninger Sikre sammenhæng i indsatser ( forvaltninger-lokalområder) Netværksdannelse internt og eksternt Borgerinddragelse ejerskab/foreninger/lokalområder PR PR - PR PR ( avis, Face Book, hjemmeside, postkort, biograf m.m.) Teoretisk og strategisk give faglig sparring Praktisk udførelse madværksteder, rygestopkurser, Systematik og målbarhed

32 Viborg Kommunes tværgående Sundhedspolitik STARTSKUD den 17. september 15.30

33 Natur og udeliv indgår så vidt muligt

34 Børn og unge - Tobak Kampagnedag på Mercantec( 2014) Rygestopkursus for unge på Mercantec(2014) Cool uden røg ( kampagne på skolerne efterår 15) Under udvikling: Uddanne unge rygestopinstruktører på uddannelsesinstitutionerne Forebyggelsespakken Tobak

35 Børn og unge tidlig og effektfuld indsats Springbrættet unge med særligt behov besøg igen i oktober Fællessekretariatet undervise juniorhjælpere ( år) Solkampagne i Snapstinget + sygeplejestuderende ude i SFO

36 Børn og unge Fysisk Aktivitet Alle børn cykler kampagne Cykling for alle Houlkærområdet Brug af naturen Cykling for alle indsats i Houlkær

37 . Børn og unge Alle børn cykler udvikling af deltagelsen År Tilmeldte elever i Viborg *Skolereformen trådte i kraft Forebyggelsespakken fysisk aktivitet

38 Børn og unge Overvægt Jump Food i idrætshallerne 1. oktober ansættes en sundheds- og forebyggelseskonsulent til udgangen af 2016 til at udarbejde en samlet plan for forebyggelse af overvægt hos børn og unge i Viborg Kommune ( i tæt samarbejde med B&U området, sundhedspleje og skoler) Forebyggelsespakken Mad og Måltider + Overvægt

39 Gennem hele livet Kom & Kvit Hver torsdag kl Fleksibelt gruppeforløb med løbende optag Individuel indledende samtale

40 En lille historie fra Kom og Kvit Da Margrethe på 67 år startede på Kom & Kvit var hun fast iltbruger 16 timer i døgnet. Hun røg når hun kedede sig. Hun har røget siden hun var 9 år og røget mellem cigaretter om dagen. Margrethe er nu røgfri og har været det i 3 måneder. Hun er trappet ud af ilttilførslen og bruger ikke længere ilt fra flaske. Hun siger selv at hun har fået det MEGET bedre. Man kan også se hun har fået sin ungpigekulør igen. Margrethe har stadig brug for at komme på Kom & Kvit, da det holder hende fra at starte med at ryge igen. Hun er et godt forbillede for de andre deltagere og hun nyder at dele ud af sine erfaringer. Hun er stolt og glad. Forebyggelsespakken Tobak

41 Gennem hele livet Fællesskaber Madværksted sund mad i praksis Hver onsdag kl Forskellige temaer Underviser: Line + Bettina Tilmelding i receptionen Se hjemmesiden

42 Gennem hele livet Fællesskaber Lær at tackle kurser - patientuddannelser indenfor: Angst og depression Kurser i gang Kronisk sygdom Opstart i det nye år Kroniske smerter Kurser i gang Borgere uddannes som instruktører til at undervise Tovholder Kristina Hornbæk Aktiviteter

43 Gennem hele livet Fællesskaber Sundhedskursus for voksne tema: Overvægt ( 7 x over 3 mdr her i efteråret) Livsstilssamtale åbent tilbud 1 times samtale ift muligheder for ændring af livsstil Uddanne lokale sundhedspiloter ( udbydes som start i Møldrup og omegn til efteråret i relation til Sundhedssatellit Nord) Madværksted for familier i Møldrup Sparring til lokale madklubber i Vridsted Forebyggelsespakken Overvægt

44 Tidlig og effektfuld indsats 5-årigt forskningsprojekt i samarbejde med forskningsenheden på HE Midt Screeningsprogram helbredsundersøgelse for alle borgere i VK, der fylder 67 år ( startede ) 2 sygeplejersker ansat i Sundhedscentret Sundhedssamtale som opfølgning for de borgere hvor der er et fund f.eks. forhøjet BT, Gangtræningsprogram over 8 uger for de borgere der har fået konstateret nedsat kredsløbsfunktion i benene.

45 Tidlig og effektfuld indsats Nationale og lokale kampagner qsnapstinget qalkoholkampagne uge 40 qrygestop qmens Health Week qdiabetesdag qsolbeskyttelseskampagne qtæl skridt kampagne qåbent hus i Sundhedscentret

46 Netværkssamarbejde (ekstern) VIA University College HE Midt LOF Viborg Idrætsråd Foreningsliv Mercantec Patientforeninger Fællessekretariatet /boligselskaberne Sund By netværket Cyklistforbundet Fødevarestyrelsen Center for folkesundhed og kvalitetsudvikling KL TUBA Forebyg gelsesteam Aktive borgere Sundhedsnetværk Midt/Vest Kræftens Bekæmpelse Center for forebyggelse i praksis

47 Netværkssamarbejde (intern) Nørremarken Kultur/fritid Familieafdeling Sundhedsplejen Naturskolen B&U Skolerne Teknik og Miljø bla. Viborg Naturpark Forebyg gelsesteam Innovationvelfærdsteknologi Frivillighedskoordinator Arbejdsmarkedsafdeling SSP Rusmiddelcenter Viborg Alle teams i SC Center for Mestring

48 Effektmåling hvordan - udvikle Hvad eksisterer der? Hvordan har du det? hvert 3. år Sundhedsprofil for kommuner og regioner Hvordan arbejder vi? Alle indsatser skal principielt have succeskriterier og effektmåling dvs: Idéà forarbejdeà indsatsà effektmåling

49 Bilag: 4.1. Sundhedsstyrelsens vejledning om fravalg af livsforlængende behandling Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 VEJ nr 9025 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 19. august 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospitalt personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v.) 1. Indledning 2. Personalegrupper omfattet af vejledningen 2.1 Sygeplejefagligt personale 2.2 Behandlingsansvarlig læge 2.3 Præhospitalt personale 3. Hvordan genoplivningsforsøg ved hjertestop foretages uden for sygehuse 4. Sundhedsfagligt fravalg af livsforlængende behandling, herunder forsøg på genoplivning 4.1. Beslutningskompetence 4.2 Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg? 4.3 Eksempler på fravalg af behandling. 5. Det sygeplejefaglige og præhospitale personales pligter 5.1 Forsøg på genoplivning Udgangspunktet: Forsøg på genoplivning skal foretages Situationer hvor forsøg på genoplivning ikke skal foretages Nærmere om situationer, hvor forsøg på genoplivning ikke skal foretages ud fra en sundhedsfaglig vurdering Forsøg på genoplivning afvises ved umiddelbar lægelig vurdering Forudgående lægeligt fravalg Fravalg af genoplivning pga. bestyrket grundlag for at antage, at borgeren er død 5.2 Anden livsforlængende behandling 5.3 Pligt til at kontakte den behandlingsansvarlige læge for at afklare omfanget af livsforlængende behandling Forudgående fravalg af genoplivningsforsøg Anden livsforlængende behandling 5.4 Inddragelse af borgeren 5.5 Videregivelse af oplysninger 5.6 Håndtering af lægelige beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling 1

51 5.7 Genvurdering af fravalg af forsøg på genoplivning eller anden begrænsning af behandlingen 6. Den behandlingsansvarlige læges pligter 6.1 Fravalg af livsforlængende behandling mv Samarbejdet mellem sygehussektoren og den behandlingsansvarlige læge ved udskrivelser Særligt om behandling på hospice 6.2 Aktuel beslutning 6.3 Borgeren skal informeres om fravalg af behandlingsmuligheder 6.4 Borgerens ret til ikke at vide 6.5 Kommunikation til det sygeplejefaglige personale om fravalg af livsforlængende behandling mv. 7. Den habile borger 7.1 Habil borgers afvisning af livsforlængende behandling 7.2 Habil borger har ikke tilkendegivet sine behandlingsønsker 8. Den varigt inhabile borger 8.1 Borgeren er uafvendeligt døende 8.2 Borgeren er ikke uafvendeligt døende 8.3 Livstestamenter 8.4 Anden forhåndstilkendegivelse 8.5 Nærmeste pårørende 9. Afbrydelse af påbegyndt livsforlængende behandling 9.1 Borgeren ønsker fortsat livsforlængende behandling 9.2 Borgeren ønsker påbegyndt behandling afbrudt Forudsigelig situation 10. Journalføring 10.1 Det sygeplejefaglige- og præhospitale personales journalføring Forhold om livsforlængende behandling Konstatering af død Struktureringen af journalen 10.2 Den behandlingsansvarlige læges journalføring Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling Habile borgeres afvisning af livsforlængende behandling mv Særlig om brug af forkortelser mv. 11. Instrukser 12. Begreber 13. Relevante lovregler uden for sundhedslovgivningen 14. Andre relevante bekendtgørelser og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen 2

52 1. Indledning Uden for sygehusene i hjemmesygeplejen, på plejecentre og lignende, hvor der til daglig ikke er læger til stede, gives der af sygeplejefagligt og præhospitalt personale i stort omfang behandling og pleje til borgere. Mange af disse borgere er kronisk syge, helbredsmæssigt stærkt svækkede, alvorligt syge eller døende. For en stor del af disse er eller bliver det derfor på et tidspunkt nødvendigt at få en afklaring af i hvilket omfang, at videre livsforlængende behandling, jf. punkt 12 d, skal iværksættes, fravælges eller afbrydes. Det sygeplejefaglige og præhospitale personale vil desuden i større eller mindre omfang skulle håndtere situationer, hvor borgere får hjertestop eller bliver fundet livløse, og hvor det i sidstnævnte situation kan være usikkert, hvor længe tilstanden har varet. Det er vigtigt, at de behandlingsansvarlige læger, samt sygeplejefagligt- og præhospitalt personale på dette område ikke er i tvivl om deres handlepligter og behandlingsmæssige ansvar. Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre autoriserede sundhedspersoner har efter autorisationsloven 17 pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuld ved behandling af borgerne. Ikke-autoriseret sygeplejefagligt og præhospitalt personale har ikke i lovgivningen en fastsat pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved sundhedsfaglig behandling, medmindre en sådan pligt overtages ved udførelse af delegerede forbeholdte sundhedsfaglige opgaver. Pleje og behandling i sundhedsvæsenet skal dog altid gives korrekt og forsvarligt af det involverede personale. Ledelsen for dette personale har samtidig det overordnede ansvar for at sikre, at det sker. Denne vejledning præciserer autoriserede sundhedspersoners handlepligt og deres pligt til i øvrigt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved vurdering af, om der skal påbegyndes, fortsættes eller ske afbrydelse af livsforlængende behandling. Vejledningen præciserer samtidig den handlepligt og det behandlingsmæssige ansvar, som sygeplejefagligt og præhospitalt personale, der ikke er autoriseret, har med hensyn til, om der skal påbegyndes, fortsættes eller ske afbrydelse af livsforlængende behandling. Vejledningen understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt borger altid skal foretages en konkret sundhedsfaglig vurdering af helbredstilstanden, helbredsudsigter og foreliggende behandlingsmuligheder, og at det i relevant omfang skal afklares på forhånd, om der ved hjertestop skal foretages genoplivningsforsøg. Dette nødvendiggør et tæt og koordineret samarbejde mellem det sygeplejefaglige personale og den behandlingsansvarlige læge. Vejledningen pointerer desuden, at der ved beslutninger om livsforlængende behandling, herunder evt. fravalg af dette, skal udvises respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Vejledningen hviler i denne sammenhæng på de gældende regler om patienters retsstilling i sundhedsloven. Vejledningen anvender en række begreber, som i punkt 12 er nærmere defineret. Der henvises i vejledningen til definitionerne. 2. Personalegrupper omfattet af vejledningen 2.1 Sygeplejefagligt personale Ved sygeplejefagligt personale forstås i denne vejledning autoriserede sundhedspersoner som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt personale, som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, og som uden for sygehusene, dvs. eksempelvis i private hjem, plejecentre, private institutioner m.v., foretager behandling rettet mod den enkelte borger. Det omfatter dermed også situationer, hvor en borger selv har ansat sygeplejefagligt personale. Behandling efter denne vejledning omfatter sygdomsbehandling, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme og sundhedsfaglig pleje, herunder observation, undersøgelse, lindring, information, forebyg- 3

53 gelsestiltag og rehabilitering. Pleje og behandling består også i på delegation at udføre lægeordinerede forbeholdte opgaver. 2.2 Behandlingsansvarlig læge I denne vejledning er borgerens praktiserende læge som udgangspunkt at anse som den behandlingsansvarlige læge med hensyn til, om der skal ske iværksættelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling i eget hjem, på plejecenter m.v. Dette gælder dog ikke ved en akut lægelig vurdering, eller hvis en anden læge, som aktuelt har borgeren i behandling, ud fra de konkrete omstændigheder, er nærmere til at foretage denne vurdering. I tilfælde, hvor borgere enten følges i et (eller flere) ambulatorium(/-er) eller er tilknyttet et palliativt team, er der delt behandlingsansvar mellem den praktiserende læge og sygehusets/det palliative teams læger. I sådanne situationer skal det koordineres mellem sygehuset og den praktiserende læge, hvorledes behandlingsansvaret fordeles. Det er den praktiserende læge, som har ansvaret for, at der bliver indgået en aftale. 2.3 Præhospitalt personale Præhospitalt personale vil typisk som sundhedsfaglige visitatorer på AMK-centraler, som ambulancebehandlere eller under sygetransport skulle håndtere tilfælde af pludseligt hjertestop eller fund af en livløs borger. Ved præhospitalt personale forstås i denne vejledning ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere samt autoriserede sundhedspersoner med undtagelse af læger. 3. Hvordan genoplivningsforsøg ved hjertestop foretages uden for sygehuse Hjertestop er betegnelsen for den tilstand, hvor blodcirkulationen i kroppen er standset, fordi hjertets pumpefunktion er ophørt. De første tegn på hjertestop er manglende bevidsthed, vejrtrækning og puls. Behandlingen af hjertestop deles op i basal og avanceret genoplivning. Formålet med den basale genoplivning er at sikre et minimum af ilt til hjernen og hjertemusklen, indtil avanceret genoplivning kan igangsættes. Hvis der ikke ydes et basal genoplivningsforsøg i form af kunstigt åndedræt og hjertemassage (hjertelunge-redning, HLR) med det samme og herunder evt. stød med defibrillator /hjertestarter, vil der ofte ske varige skader efter relativt kort tid. 4. Sundhedsfagligt fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg 4.1 Beslutningskompetence Sundhedsfagligt fravalg af livsforlængende behandling mv. er en lægelig beslutning. Lægen skal inddrage borgeren i sine overvejelser jf. punkt 5.4. En borger kan ikke stille krav om, at lægen skal påbegynde en bestemt behandling. Lægen vil derfor af lægelige grunde kunne modsætte sig en borgers ønske om en bestemt behandling, fordi behandlingen vurderes at være udsigtsløs. 4.2 Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg? Når der er tale om alvorligt syge eller døende borgere, kan den behandlingsansvarlige læge undlade at påbegynde eller fortsætte behandling enten helt (behandlingsophør) eller delvist (behandlingsgrænse) i følgende tilfælde, hvis videre tiltag efter en samlet vurdering bliver anset som udsigtsløs livsforlængende behandling: a) en borger er uafvendeligt døende, jf. punkt 12 e) 4

54 En læge har ikke pligt til at yde videre behandling, hvis det alene vil forlænge en igangværende dødsproces. Der er ikke indikation for forsøg på genoplivning, hvis det er sandsynligt, at den ikke vil genoprette hjertets eller åndedrættets funktion, eller det kan forudses, at borgeren inden for den nærmeste tid herefter vil få flere hjertestop med efterfølgende død, eller hvis efterfølgende nødvendig respirationsbehandling i øvrigt er udsigtsløs. b) en borger er svært invalideret/permanent vegetativ Der er tale om borgere med store og uoprettelige hjerneskader, hvor borgeren efter udførlige lægelige undersøgelser ikke længere vurderes at have nogen bevidsthed, eller borgere, der er invalideret i en sådan grad, at den pågældende er fuldstændig ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt. c) en ikke-uafvendeligt døende borger, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Vurderingen af om en livsforlængende behandling er udsigtsløs er kompleks. Det skal vurderes ud fra den enkelte borgerens syn eller antagne syn på dette sammenholdt med en konkret lægefaglig vurdering af helbredstilstand, udsigterne til bedring og mulighederne for behandling. Den behandlingsansvarlige læge kan i den konkrete situation i stedet for at fravælge behandling indledningsvist beslutte at påbegynde livsforlængende medicinsk behandling i en periode for at se effekten, men sætte en grænse for, hvor længe denne behandling skal fortsætte, hvis borgerens samlede situation ikke bliver forbedret. 4.3 Eksempler på fravalg af livsforlængende behandling Der kan eksempelvis ske seponering af lægemidler til en borger med terminal sygdom, hvor medicinen ikke er direkte livsnødvendig, men kan give en vis livsforlængelse forudsat, at dette ikke giver borgeren lidelser, eksempelvis nedtrapning af demensmedicin eller kolesterolsænkende medicin. Et andet eksempel kan være beslutning om, at den iværksatte behandling fortsættes, men genoplivningsforsøg ved hjertestop ikke skal ske. 5. Det sygeplejefaglige og præhospitale personales pligter 5.1 Forsøg på genoplivning Udgangspunkt: Genoplivningsforsøg skal foretages Uden for sygehusene er borgernes helbredsforhold og omfanget af kontakten med det sygeplejefaglige personale meget forskelligt. Der kan være tale om kritisk syge med daglig tæt kontakt med sygeplejefagligt personale eller borgere med et midlertidigt behandlings- og plejebehov, som eksempelvis kun skal tilses ugentligt eller i en kortere periode. Der er endvidere typisk ikke en læge til stede. Stillingtagen til genoplivningsforsøg forekommer derfor i to grundsituationer: a) En borger får pludseligt hjertestop, når det sygeplejefaglige eller det præhospitale personale er til stede eller kommer til stede umiddelbart derefter. b) Borger bliver fundet livløs med usikkerhed om, hvor længe tilstanden har varet. Det sygeplejefaglige- og præhospitale personale skal i alle tilfælde som udgangspunkt foretage forsøg på genoplivning, herunder tilkalde hjælp, medmindre der er tale om situationer omfattet af punkt Tilfælde hvor genoplivningsforsøg ikke skal foretages 1) Forsøg på genoplivning bliver fravalgt ved umiddelbar lægelig vurdering, se punkt