Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter"

Transkript

1 r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter d+

2 Yderligere informationer om Genève-konventionerne: Grænser for grusomhed Om Røde Kors-principperne og Genève-konventionerne Spørgsmål og svar Om krigsforbrydelser Kender du dette mærke Om Røde Kors-symbolet Udgivet af Dansk Røde Kors Blegdamsvej København Ø Telefon: Fax: Regler for krig Dansk Røde Kors, juni 2004 Forsidefoto: Scanpix/Essam Al-Sudani Layout: DRK Tryk: Handy-print Oplag: 5000

3 Indhold r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter 4 Forord 6 Den humanitære folkeret 11 Besættelsesmagtens forpligtelser 14 Særligt beskyttede personer 14 Krigsfanger 19 Journalister 21 Flygtninge, fordrevne og statsløse 25 Terror 27 Læs mere på nettet

4 Forord Danmarks stadigt stigende engagement i væbnede konflikter har mere end nogensinde sat fokus på den humanitære folkeret. Danskerne diskuterer i disse år pludselig, hvilke forpligtelser Danmark har i henhold til de internationale konventioner, når danske soldater sendes til konflikter i eksempelvis Afghanistan og Irak. Konflikter langt væk er med et blevet meget nærværende. Den humanitære folkeret, også kaldet krigens love, er det sæt regler, der beskytter de civile i en væbnet konflikt, samt dem der ikke længere tager del i kampene. Den omfatter også regler for de metoder og våben, det er tilladt at anvende i væbnede konflikter. Formålet med den humanitære folkeret er at begrænse menneskelige lidelser og tab af menneskeliv mest muligt, når en væbnet konflikt raser. Røde Kors var tilbage i 1863 initiativtager til og udvikler af den første Genève-konvention. Siden er yderligere tre kommet til. I konventionerne pålagde staterne netop Røde Kors at værne om Genève-konventionerne og udbrede kendskabet til dem. Jo flere, der får kendskab til Genèvekonventionerne og reglerne for beskyttelse af krigens ofre i fredstid desto større sandsynlighed er der for, at konventionerne respekteres under en væbnet konflikt.

5 Forord Soldater har pligt til at kende Genève-konventionerne, og ud over at de undervises i krigens regler, bliver alle soldater i det danske forsvar for eksempel også udstyret med en lille folder, hvor de vigtigste regler for krig er beskrevet. Men alle andre bør også kende dem for at kunne tage aktivt stilling til en konflikt, de måske oven i købet selv bliver omfattet af. Formålet med denne folder er at give denne indsigt i de mest elementære af krigens regler.

6 Den humanitære folkeret I krig gælder Genève-konventionerne af 1949 om beskyttelse af syge, sårede, krigsfanger og civile. Genève-konventionernes tillægsprotokoller af 1977 skal også anvendes af de krigsførende parter, som har tiltrådt protokollerne. Endvidere omfatter den humanitære folkeret regler for de metoder og våben, det er tilladt at anvende i væbnede konflikter. Dette regelsæt findes i Haag-konventionerne. Den humanitære folkeret bliver også i daglig tale kaldt for krigens regler. Der er fire Genève-konventioner, og de er underskrevet af 191 lande. En grundsætning i den humanitære folkeret er, at ingen civil person eller bygning må gøres til genstand for militære angreb. Civile skal behandles humant og med respekt. De skal beskyttes så meget som muligt imod overhængende krigsfare. I særdeleshed må de ikke benyttes som skjold under militære operationer, men hvis dette alligevel sker, og der træffes beslutning om angreb, så skal de militære styrker træffe alle de sikkerhedsforanstaltninger, de kan, i deres angreb for at undgå civile ofre. Tvang, tortur, kollektiv afstraffelse og benyttelse af gidsler er forbudt. De krigsførende parter har et særligt ansvar for at sikre, at civilbefolkningen og flygtninge ikke krænkes i de områder, som de kontrollerer. Røde Kors skal have adgang til at udføre sit beskyttelsesarbejde i henhold til Genève-konventionerne, og Røde Kors og andre uvildige humanitære organisationer skal gives sikker og uhindret adgang til den sårbare befolkning.

7 Den humanitære folkeret Forud for angreb skal den angribende styrke gøre alt, hvad der er muligt for at identificere målene præcist og korrekt med det formål at mindske risikoen for civile tab. Civile personer og genstande må aldrig angribes. Der må ikke forårsages større skader på personer og ting, end det er nødvendigt for at løse den militære opgave. Handlinger, der risikerer at skade mennesker og ting, skal så vidt muligt undgås. Hvis krigen udkæmpes i tætbebyggede områder, skal de væbnede styrker sørge for at give tilstrækkelig varsel til civilbefolkningen før angreb. Og kan de civiles sikkerhed ikke garanteres, skal de have mulighed for at flygte ad sikre veje. Angreb skal begrænses til militære mål. Militære mål er dem, der ifølge deres natur, beliggenhed og formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis ødelæggelse vil udgøre en klar militær fordel. Det er blandt andet forbudt at angribe uforsvarede byer, landsbyer eller bygninger samt sikkerhedszoner og neutraliserede eller demilitariserede zoner. civile bygninger eller genstande. genstande som har kulturel betydning, og som er en del af folkenes kulturelle arv. dæmninger, diger og atomare anlæg, der rummer farlige kræfter. civilforsvarsfaciliteter, civilforsvarspersonel og -materiel.

8 Den humanitære folkeret civile, som ikke direkte er engageret i kamp. sanitetspersonel, gejstlige, hospitaler, sanitetscentre og sanitetstransporter. Disse vil normalt være afmærket med Røde Kors-mærket. fjendtlige kombattanter, der har overgivet sig eller ikke længere kæmper, fordi de er ukampdygtige skibbrudne, syge eller sårede samt de fjender, der retmæssigt er under beskyttelse af det hvide parlamentærflag. piloter og flybesætningsmedlemmer, som har forladt deres nødstedte fly i faldskærme, og som ikke tager del i fjendtlighederne. Faldskærmssoldater må derimod godt angribes. vandforsyning, elektricitetsforsyning, fødevarelagre og infrastruktur, som er nødvendig for den civile befolknings overlevelse. Våben og ammunition, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser, må ikke anvendes. Det gælder for eksempel dum-dum kugler. Tilsvarende må våben og ammunition ikke ændres, så deres virkning forårsager overflødig skade eller unødvendige lidelser. De krigsførende parter må ikke anvende kemiske eller biologiske våben, hverken som førstegangsangreb eller som gengældelsesangreb. Det er forbudt at dræbe, såre eller tage en fjende til fange ved brug af perfidi. Det vil sige, at det er for-

9 Den humanitære folkeret budt at lade som om, man er ukampdygtig på grund af sår eller sygdom, eller at lade som om man er civil eller non-kombattant, hvis formålet hermed er at dræbe, såre eller tage fjenden til fange. Det hvide parlamentærflag kan benyttes som middel til at komme i kontakt med fjenden. Den side, der benytter flaget, skal stoppe kampen og tydeligt tilkendegive et ønske om at komme i kontakt med modparten. Begge sider skal herefter indstille kampen. Misbrug af flaget er perfidi. Plyndring er forbudt. Og fjendtlig ejendom må ikke inddrages, beskadiges eller ødelægges uden operativ begrundelse. Det er forbudt at tvinge fjendens statsborgere til at tage del i militære operationer mod deres eget land. Ordrer, der strider mod den humanitære folkeret, må hverken gives eller udføres. Det er altså både en ret og en pligt ikke at adlyde en ordre, der er i strid med krigens regler. Overtrædelser af krigens regler er også en overtrædelse af den militære straffelov og vil blive straffet i overensstemmelse med denne.

10 foto: scanpix/radu sigheti Folkemord og forbrydelser mod menneskeheden I begyndelsen af 1990 erne var der konflikt i både det tidligere Jugoslavien og i Rwanda. Begge disse konflikter førte til folkemord og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med de utallige og ekstremt grusomme massakrer på civile. Massakrerne havde til formål helt at udrydde visse etniske grupper i befolkningen. I Rwanda kostede konflikten op mod en million civile liv på kun tre måneder. Det er åbenlyst ulovligt for en militær leder at beordre sine underordnede til at begå folkemord, og de soldater, der modtager ordren, har pligt til ikke at udføre den. 10

11 Besættelsesmagtens forpligtelser Det gælder for reglerne om besættelse, som for øvrige folkeretlige regler i væbnet konflikt, at de træder i kraft, såfremt visse objektive kriterier er opfyldt. Det skal forhindre, at stater, der reelt befinder sig i en væbnet konflikt, kan vælge reglerne fra helt eller delvist. Årsagen til en invasion er således irrelevant i forhold til anvendelsen af reglerne om besættelsesansvar. Et territorium betragtes som besat, når det faktisk er under den fjendtlige magts kontrol. Besættelsen rækker kun til det territorium, hvor denne kontrol er blevet etableret og kan blive udøvet. Det har været genstand for diskussion, hvor meget der skal til, før der er tale om fornøden kontrol over et erobret område. Det er på den ene side klart, at den blotte tilstedeværelse af fjendtlige styrker på modpartens territorium ikke er tilstrækkeligt til, at der er tale om besættelse. Der skal foreligge en situation, hvor den fjendtlige militære magt kan udøve egentlig kontrol over området. På den anden side står det klart, at en militær magt ikke kan unddrage sig ansvar som besættelsesmagt, fordi den ikke ønsker at påtage sig det. 11

12 Besættelsesmagtens forpligtelser Reglerne om besættelsesmagters ansvar skal efterleves i fuldt omfang et år efter konfliktens ophør. Herefter er det alene en række principielle bestemmelser, der finder anvendelse. Grundlæggende kan spørgsmålet om besættelsesreglernes udstrækning i tid sammenfattes således, at i tiden umiddelbart efter konflikten finder alle relevante regler anvendelse, men grundprincipperne skal overholdes i hele besættelsesperioden. Besættelse pålægger besættelsesmagten visse forpligtelser og forbud. Det er besættelsesmagtens pligt at genoprette den offentlige orden og sikkerhed. genoprette og bevare elektricitets- og vandforsyningen til civilbefolkningen. støtte civilbefolkningen med lægehjælp og mad. indvillige i nødhjælpsprojekter fra andre lande eller neutrale humanitære organisationer, hvis civilbefolkningen ikke er godt nok forsynet i forvejen. vedligeholde sundhedsfaciliteter og -tjenester. sikre den offentlige sundhed og hygiejne og at lette uddannelsesinstitutionernes arbejde. 12

13 Besættelsesmagtens forpligtelser Besættelsesmagten skal opretholde det besatte territoriums straffelove og må kun suspendere disse, hvis de udgør en trussel mod besættelsesmagten eller, hvis de udgør en forhindring for anvendelsen af den humanitære folkeret. Hvis der anlægges straffesager mod beskyttede personer, skal besættelsesmagten respektere alle retssikkerhedsgarantier og sørge for en ordentlig rettergang for disse personer. Det er forbudt besættelsesmagten at tvangsforflytte beskyttede civile personer, som for eksempel de internerede, fra det besatte territorium til besættelsesmagtens eget territorium. deportere eller overføre dele af sin egen civilbefolkning til det besatte område. udføre repressalier mod beskyttede personer og ejendom. tage gidsler. tvinge beskyttede personer til at gøre tjeneste i besættelsesmagtens militær. plyndre i det besatte territorium. 13

14 Særlige grupper af beskyttede personer Genève-konventionerne handler om at mindske de lidelser, der påføres forskellige grupper som følge af krig og konflikt. Formålet med de fire konventioner er at begrænse menneskelige lidelser og tab af menneskeliv mest muligt. Men nogle persongrupper har krav på særlig beskyttelse. Det gælder krigsfanger, journalister og flygtninge, fordrevne og statsløse. Krigsfanger En krigsfange er en kombattant, som er taget til fange af fjenden. Kombattanter er dem, der lovligt kan deltage i en væbnet konflikt, det vil sige soldater fra et lands væbnede styrker og soldater fra hjemmeværn, frivillige korps eller organiserede modstandsbevægelser, når de opfylder visse betingelser. Lejesoldater betragtes ikke som lovlige kombattanter ifølge den humanitære folkeret. Hvis der er tvivl, om en fange i en væbnet konflikt er kombattant og derfor skal behandles som krigsfange, skal han behandles som krigsfange, indtil hans status er afgjort af en kompetent domstol ved en fair rettergang, hvor fangen har krav på en forsvarer. 14

15 foto: scanpix/marc serota Tilfangetagne al-qaeda soldater I kampen mod terror tog USA under den væbnede konflikt i Afghanistan et stort antal fanger og førte dem til sin flådebase Guantanamo Bay på Cuba. Da fangelejren Camp Delta var på sit højeste, husede den omkring 650 personer fra 42 forskellige lande, heriblandt en fra Danmark. De var alle mistænkt for at tilhøre enten det tidligere Taleban-styre i Afghanistan eller terrororganisationen al-qaeda. USA kalder fangerne på Guantanamo-basen ulovlige kombattanter og nægter dem som sådan den beskyttelse, som ifølge den tredje Genève-konvention tilkommer krigsfanger. Røde Kors er ikke enig i denne betragtning, men mener, at krigsfangekonventionen rummer svar på alle de spørgsmål, der kunne rejses om Guantanamo-fangernes status. Enten burde de have status som kombattanter og betragtes som krigsfanger beskyttet under krigsfangekonventionen eller også burde de betragtes som civile og beskyttes efter reglerne i den fjerde Genève-konvention. Under alle omstændigheder må de betragtes som krigsfanger, indtil en kompetent domstol har haft mulighed for at afgøre deres status. Hvis de ikke er krigsfanger, gælder internationale menneskerets-konventioner, herunder krav om en retfærdig rettergang. 15

16 Særlige grupper af beskyttede personer Enhver kombattant, som har overgivet sig eller er taget til fange, skal uanset nationalitet, race, religion, tro, køn og rang behandles humant, beskyttes og respekteres. Krigsfanger må ikke udsættes for ydmygende behandling og har ret til tilstrækkelig mad og drikke samt lægehjælp. De må ikke udstilles i medier eller over for civilbefolkningen. Konventionen taler om, at de skal beskyttes mod offentlighedens nyfigenhed. En krigsfange må gerne afhøres, men har kun pligt til at oplyse fjenden om navn, grad, fødselsdato og militært tjenestenummer. Krigsfanger må under ingen omstændigheder dræbes eller udsættes for fysisk eller psykisk vold eller tortur. 16

17 foto: internationalt røde kors Røde Kors og krigsfanger Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har som den eneste humanitære organisation ret til at besøge krigsfanger. Det slår Genève-konventionerne fast. Besøg hos krigsfanger har været en del af organisationens arbejde siden Første Verdenskrig. Formålet med Røde Kors besøg er udelukkende humanitært. Besøget er personligt, og kun den tilfangetagne, en medarbejder fra ICRC og eventuelt en læge fra ICRC er til stede. Krigsfanger bliver registreret af Røde Kors, og organisationen sørger for at besøge fangen igen. Krigsfangen har mulighed for at sende en meddelelse til sine slægtninge igennem Røde Kors. Røde Kors-meddelelserne er strengt personlige og må ikke indeholde efterretningsoplysninger. Meddelelse om en krigsfanges død skal videregives til ICRC. I 2002 besøgte ICRC i alt fanger i 2007 fængsler i 75 lande, herunder fangerne på Guantanamo Bay. 17

18 Særlige grupper af beskyttede personer Tilbageholdelsesmagten skal betale krigsfanger løn for det arbejde, de eventuelt udfører i fangenskab. Tilbageholdelsesmagten må ikke sætte krigsfanger til arbejde, der er farligt eller har militær karakter. Det er en krigsforbrydelse at tvinge en krigsfange til at indgå i tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. Officerer kan kun efter eget ønske anvises arbejde. Befalingsmænd af sergentgruppen kan kun sættes til at føre opsyn. Krigsfangen har lov til at beholde identitetspapirer, beklædning, personlige ejendele og beskyttelsesudrustning, spisebestik, gradstegn og dekorationer. Penge og værdigenstande må kun inddrages på ordre fra en officer og kun mod udstedelse af en kvittering. En krigsfange, som flygter eller forsøger at flygte, nyder fortsat beskyttelse. Det vil sige, at der kun må anvendes våben mod en flygtende krigsfange som en sidste udvej og efter en passende advarsel. En krigsfanges flugtforsøg må højst straffes med en disciplinærstraf, for eksempel bøde, bortfald af begunstigelser, begrænset pligtarbejde eller indespærring. En krigsfange, som griber til våben, mister dermed sin beskyttelse og udgør atter et lovligt militært mål. Folkeretten slår også fast, at eventuelle straffesager mod krigsfanger skal overholde grundlæggende retningslinjer for en retfærdig rettergang. Visse persongrupper, der ledsager militærstyrker, har ret til status som krigsfange, hvis de tages til fange. 18

19 Særlige grupper af beskyttede personer Det gælder for eksempel civile medlemmer af militære flys besætninger, krigskorrespondenter og medlemmer af arbejdsenheder. Lejesoldater er derimod som udgangspunkt ikke beskyttet. Definitionen på en lejesoldat er ganske snæver: En person, der ikke er statsborger eller bosiddende i den pågældende stat, og som er hyret med henblik på at deltage i den pågældende krig og rent faktisk tager del i kamphandlingerne. Han må ikke normalt indgå i statens hærstyrker og ikke være udsendt til tjenstlige opgaver af en anden stat. Og vigtigst af alt, skal han være motiveret til at deltage i kamphandlingerne for personlig vinding og rent faktisk betales mere end en person af lignende rang og funktion i den stridende parts hær, som han indgår i. Krigsfanger skal hurtigst muligt bringes i sikkerhed, væk fra fronten og kamphandlingerne. Så snart de fjendtlige handlinger ophører, skal krigsfangerne sendes hjem. Sker det ikke, er det en krigsforbrydelse. Alvorligt sårede og syge skal ligeledes hjemsendes, medmindre de modsætter sig det. Journalister De utallige væbnede konflikter, der finder sted i verden, dækkes i udstrakt grad af journalister, der ofte befinder sig i krigens brændpunkter. Journalister, der dækker væbnede konflikter, kan inddeles i tre kategorier: 19

20 Særlige grupper af beskyttede personer Militære pressefolk, som for eksempel de ansatte i Forsvarets tv, er en del af det militære personel. De er uniformerede og vil i tilfælde af tilfangetagelse få status som krigsfanger. Krigskorrespondenter, der ikke er medlemmer af de væbnede styrker, men har fået lov til at følge disse i deres operationer. Et eksempel på denne type journalister så man under Golfkrigen i 1991 og krigen i Irak i 2003, hvor de amerikanske soldater blev fulgt af journalister, der blev udstyret med kampuniform og våben til selvforsvar og fulgte kamphandlingerne på klos hold. Der er ikke krav om, at krigskorrespondenterne bærer uniform. De vil i tilfælde af tilfangetagelse få status som krigsfanger på lige fod med de militære enheder. Journalister, udsendt af aviser eller tv-stationer for at dække væbnede konflikter. De betragtes som civile forudsat, at de ikke foretager handlinger, der strider imod deres status som civile. Hvis de tages til fange, får de ikke status som krigsfanger, men skal derimod frigives snarest muligt. De kan kun tilbageholdes, hvis der foreligger mistænkelige forhold. De fleste journalister, der rapporterer fra krige, tilhører den sidste kategori og nyder derfor beskyttelse som civile. Journalister befinder sig ofte i brændpunkterne og er særligt udsatte. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har derfor oprettet en hotline, som man kan ringe til, hvis en journalist forsvinder, bliver taget til fange eller tilbageholdt i en væbnet konflikt. 20

21 Særlige grupper af beskyttede personer Forsvinder journalisten, kan ICRC søge at få oplysninger fra de stridende parter og andre kilder. Når ICRC har fået bekræftet journalistens fangenskab, tilbageholdelse eller død af den tilbageholdende myndighed, bringer ICRC informationerne videre til journalistens familie. Er journalisten i fangenskab eller arrest, kan ICRC bede om tilladelse til at besøge journalisten om muligt i følgeskab med en læge. ICRC kan ved besøget overbringe beskeder mellem journalisten og dennes familie. Ved journalistens løsladelse sørger ICRC for hjemrejsen, hvis det ikke er muligt for andre at være mellemled. Flygtninge, fordrevne og statsløse Under væbnet konflikt er det forbudt en stridende part at betragte flygtninge og statsløse som fjender. Flygtninge og statsløse har ret til den samme beskyttelse som resten af civilbefolkningen, og dette gælder også for flygtninge, som er statsborgere i fjendens land, men har forladt det, fordi de følte sig truet. Den humanitære folkeret giver ikke nogen definition på, hvad en flygtning er. Frem for alt er flygtninge civile, og bestemmende for selve flygtningestatussen er, at personen ikke befinder sig under noget lands beskyttelse. FN s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret eller tidligere 21

22 Særlige grupper af beskyttede personer bopæl, og som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Statsløse er personer, som ikke antages at være statsborgere i noget land. Statsløse antages ligeledes at være flygtninge under FN s Flygtningekonvention, såfremt de ikke har mulighed for eller ikke ønsker at vende tilbage til det land, hvor de tidligere havde statsborgerret, på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser. Statsløse skal have samme rettigheder som fremmede statsborgere, der befinder sig på en stridende parts territorium. Internt fordrevne er personer, som er flygtet eller er blevet tvangsforflyttet fra deres hjem, som regel af de samme årsager som flygtninge, men som er forblevet inden for deres eget land eller territorium og derfor stadig er underlagt dette lands love. Skulle flygtninge befinde sig på et territorium, som pludselig bliver besat af det land, de oprindeligt flygtede fra, må besættelsesmagten ikke arrestere, tiltale, dømme eller deportere dem for handlinger, de har begået før krigens udbrud. 22

23 foto: reuters Balkan-krigen Mere end bosniske muslimer blev tvangsforflyttet fra deres hjem af bosniske serbere, der ønskede at udrense det nordlige Bosnien for deres fjender. Dette var blot en ud af mange tvangsforflyttelser af civile, og den endte i et blodbad. Et godt stykke inde i krigen måtte FN s Højkommissariat for Flygtninge erkende, at disse masseforflyttelser af civile i Bosnien ikke blot var en del af krigens kaos, men veltilrettelagte forsøg på at skabe etnisk ensartede områder. Så længe de tvangsforflyttede civile blev inden for Bosniens grænser, var de at betragte som internt fordrevne, men hvis de krydsede internationale grænser, fik de status som flygtninge. 23

24 Særlige grupper af beskyttede personer Personer, som flygter fra krig eller anden væbnet konflikt ind i et land, som ikke selv befinder sig i en væbnet konflikt, er ikke beskyttet af den humanitære folkeret. Det er som hovedprincip forbudt at tvangsforflytte eller fordrive den civile befolkning i forbindelse med en væbnet konflikt. Forflyttelse er dog tilladt, når de berørte civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde gør det påkrævet. Skulle dette være tilfældet, skal der tages alle forholdsregler for at sikre, at civilbefolkningen kan modtages under tilfredsstillende vilkår med hensyn til husly, hygiejniske forhold, sundhed, sikkerhed og forplejning. Genève-konventionerne giver Røde Kors adgang til alle beskyttede personer, herunder også flygtninge, statsløse og fordrevne. Denne adgang indebærer også retten til at tale med disse personer direkte uden vidner eller med en tolk til stede. Røde Kors anser sig for at være direkte ansvarlig for den skæbne, der tilkommer fordrevne og flygtninge. Under væbnede konflikter søger Røde Kors at få kontakt med flygtningene og yde dem den nødvendige beskyttelse og assistance. 24

25 Terror Terrorhandlinger sker både under væbnede konflikter og i fredstid. Humanitær folkeret gælder kun under væbnede konflikter. Den regulerer derfor ikke terrorhandlinger, begået i andre situationer. Humanitær folkeret forbyder udtrykkeligt alle handlinger, som er egnet til at sprede terror blandt civile. Humanitær folkeret forbyder ligeledes følgende handlinger, fordi de kan fremstå som terrorangreb: Angreb på civile personer og civile genstande, det vil sige alle genstande, som ikke er militære mål. Et eksempel er målrettede angreb på bygninger, hvor civile personer samler eller opholder sig, for eksempel museer og idrætsanlæg. Vilkårlige angreb hvor det ikke er militære mål, der rammes, men civile mål der ligger ved eller omkring de militære mål. Det regnes også som vilkårlige angreb, hvis angrebet sker med våben, der er kendt for manglende præcision, og det derfor går ud over civile mål. Angreb på kirker, templer, moskéer eller andre steder, hvor gudsdyrkelse finder sted. Angreb på værker og anlæg, der rummer farlige kræfter, for eksempel atomkraftværker eller forskningslaboratorier, der indeholder farligt biologisk materiale. Gidseltagning. Mord på personer, der ikke længere deltager i krigshandlinger, for eksempel fanger, syge eller sårede militærpersoner. 25

26 Terror Den humanitære folkeret forpligter staterne til at undersøge og retsforfølge overtrædelser af terrorlignende handlinger af disse typer. Og dermed giver den humanitære folkerets regler bedre beskyttelse mod terror, end nogen andre internationale konventioner om forebyggelse og straf for terrorhandlinger. 26

27 Læs mere på nettet Dansk Røde Kors: International Committee of the Red Cross: International Humanitarian Law research Initiative: Human Rights Watch: Det Danske Center for Menneskerettigheder: International Review of the Red Cross: American Journal of International Law: Crimes of War: What the public should know: Den Internationale Domstol: Jugoslavien Tribunalet: Rwanda Tribunalet: Nürenberg krigsforbryder tribunal: Den Internationale Straffedomstol:

28 Internationale beskyttelsesmærker Militære og civile sanitetsenheder (personel, køretøjer, bygninger og gejstlige). Kulturelle bygninger og genstande (mindesmærker, bygninger og museer af stor kulturel betydning) Sanitets- og sikkerhedszone Civilforsvar Anlæg med farlige kræfter (diger, dæmninger og atomare anlæg) d+ Blegdamsvej København Ø Telefon: Fax:

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Den humanitære folkerets sædvaneret

Den humanitære folkerets sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret Introduktion Den Internationale Røde Kors Komités Sædvaneretsstudie På den 26. Internationale Røde Kors Konference den 3.-7. december 1995 anmodede de deltagende stater

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler 161 sædvaneretslige regler Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Den humanitære folkerets sædvaneret Regel 31. Humanitært hjælpepersonel

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark.

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Udarbejdet af Dorte Smed, december 2008. Indledende bemærkninger Det er almindeligt

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf.

Læs mere

2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6

2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6 Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07 FOU Alm.del Bilag 54, UM-del - Bilag 25 Offentligt 2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF.

FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF. Forsvarsudvalget 2010-11 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt FKODIR 005-1 FORSVARSKOMMANDOEN FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF. Ref.:

Læs mere

den humanitære folkeret og danmark

den humanitære folkeret og danmark den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors dansk røde kors folkeretsudval g københavn 2006 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk Røde Kors Publikationen

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

Den humanitære folkeret. og Danmark

Den humanitære folkeret. og Danmark Den humanitære folkeret og Danmark d+ den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors københavn december 2009 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

8370 Krigens Folkeret. Studiehæfte 1 + 2

8370 Krigens Folkeret. Studiehæfte 1 + 2 8370 Krigens Folkeret Studiehæfte 1 + 2 HVS 8370-001-21/22 SEP 2013 Reglernes historiske oprindelse Fra tidernes morgen har der været krig mand og mand i mellem, måske om retten til gode jagtområder eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov 2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3

Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3 2005-06 - Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3 Spm. nr. S 4337 13) Til forsvarsministeren af:»kan ministeren bekræfte, at Danmark ifølge regeringens politik

Læs mere

Kejser Daamir Zufars Lovsamling

Kejser Daamir Zufars Lovsamling Kejser Daamir Zufars Lovsamling Disse af kejseren nedsatte love er gældende for alle der befinder sig i Radme, uanset omstændighederne. Kapitel 1 Del 1: Magtfordelingen i kejserriget. 1. Radme regeres

Læs mere

Danskernes holdning til tortur

Danskernes holdning til tortur Ugens Gallup, nr., 200 Side / QA: Mener du, at anvendelse af tortur kan accepteres som middel til at fremskaffe oplysninger om terror? 2 2 Gallups undersøgelse er gennemført i perioden.. 20.. baseret på

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Den humanitære folkerets. sædvaneret

Den humanitære folkerets. sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret d+ Den humanitære folkerets sædvaneret udgivet af: d+ Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø Telefon: +45 35 25 92 00 info@drk.dk www.drk.dk redaktion:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V København den 23. april 2008 Afgørelse vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark Radio-

Læs mere

Om Danmark overtrådte sine folkeretlige forpligtelser ved at overlade tilbageholdte til amerikansk

Om Danmark overtrådte sine folkeretlige forpligtelser ved at overlade tilbageholdte til amerikansk Redegørelse 13. december 2006 REDEGØRELSE FOR FAKTUELLE OG RETLIGE SPØRGSMÅL I TILKNYTNING TIL DANSKE STYRKERS TILBAGEHOLDELSE OG OVERLADELSE AF PERSONER I AFGHANISTAN I 1. HALVÅR 2002. 1. INDLEDNING Der

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2015/1 LSF 24 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-731-0049 Fremsat den 7. oktober 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag

Læs mere

visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part i

visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part i Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 323 Offentligt Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part i

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1 Flygtninge fra Afghanistan 08.03.2011 Side 1 Side 2 Side 3 Afghanistan siden 1979 > 1979-1988: Sovjets invasion > 1988-1996: Borgerkrig > 1996: Taleban overtager magten i Kabul, erobrer 90 % af landet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Trepartsaftale mellem Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan, Danmarks regering og De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat

Trepartsaftale mellem Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan, Danmarks regering og De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat Trepartsaftale mellem Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan, Danmarks regering og De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat Den danske regering, Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan og FN's

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold BKI nr 53 af 21/09/2000 Offentliggørelsesdato: 04-10-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden

Læs mere

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Til verdens dejligste børn Annika og Benedict Andreas Laursen Internationale forbrydelser i dansk ret Jurist-

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening gaza Verdens største fængsel Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft fuld kontrol over Gazas luftrum og farvand. De har haft kontrollen over landområder,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Peter Starup. nedværdigende behandling eller straf.

Peter Starup. nedværdigende behandling eller straf. Er dansk asylret vedrørende»krigsflygtninge«i strid med EU-retten? En kommentar til EF-domstolens afgørelse af 17. februar 2009 i sag C-465/07, Elgafaji af Peter Starup 1. Problemstillingen I forbindelse

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Etiske regler for H+H Koncernen

Etiske regler for H+H Koncernen Etiske regler for H+H Koncernen Indhold Introduktion... 1 Arbejdstager... 2 Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen... 2 Grundlæggende arbejdstagerrettigheder... 2 Arbejdstager, fortsat... 3 Lighed, ikke-diskrimination

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

Meddelelse om rettigheder

Meddelelse om rettigheder Meddelelse om rettigheder Denne folder indeholder vigtige oplysninger om dine rettigheder, når du befinder dig på politistationen. Med rettigheder mener vi vigtige privilegier og støtte, som alle har ret

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere