Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter"

Transkript

1 r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter d+

2 Yderligere informationer om Genève-konventionerne: Grænser for grusomhed Om Røde Kors-principperne og Genève-konventionerne Spørgsmål og svar Om krigsforbrydelser Kender du dette mærke Om Røde Kors-symbolet Udgivet af Dansk Røde Kors Blegdamsvej København Ø Telefon: Fax: Regler for krig Dansk Røde Kors, juni 2004 Forsidefoto: Scanpix/Essam Al-Sudani Layout: DRK Tryk: Handy-print Oplag: 5000

3 Indhold r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter 4 Forord 6 Den humanitære folkeret 11 Besættelsesmagtens forpligtelser 14 Særligt beskyttede personer 14 Krigsfanger 19 Journalister 21 Flygtninge, fordrevne og statsløse 25 Terror 27 Læs mere på nettet

4 Forord Danmarks stadigt stigende engagement i væbnede konflikter har mere end nogensinde sat fokus på den humanitære folkeret. Danskerne diskuterer i disse år pludselig, hvilke forpligtelser Danmark har i henhold til de internationale konventioner, når danske soldater sendes til konflikter i eksempelvis Afghanistan og Irak. Konflikter langt væk er med et blevet meget nærværende. Den humanitære folkeret, også kaldet krigens love, er det sæt regler, der beskytter de civile i en væbnet konflikt, samt dem der ikke længere tager del i kampene. Den omfatter også regler for de metoder og våben, det er tilladt at anvende i væbnede konflikter. Formålet med den humanitære folkeret er at begrænse menneskelige lidelser og tab af menneskeliv mest muligt, når en væbnet konflikt raser. Røde Kors var tilbage i 1863 initiativtager til og udvikler af den første Genève-konvention. Siden er yderligere tre kommet til. I konventionerne pålagde staterne netop Røde Kors at værne om Genève-konventionerne og udbrede kendskabet til dem. Jo flere, der får kendskab til Genèvekonventionerne og reglerne for beskyttelse af krigens ofre i fredstid desto større sandsynlighed er der for, at konventionerne respekteres under en væbnet konflikt.

5 Forord Soldater har pligt til at kende Genève-konventionerne, og ud over at de undervises i krigens regler, bliver alle soldater i det danske forsvar for eksempel også udstyret med en lille folder, hvor de vigtigste regler for krig er beskrevet. Men alle andre bør også kende dem for at kunne tage aktivt stilling til en konflikt, de måske oven i købet selv bliver omfattet af. Formålet med denne folder er at give denne indsigt i de mest elementære af krigens regler.

6 Den humanitære folkeret I krig gælder Genève-konventionerne af 1949 om beskyttelse af syge, sårede, krigsfanger og civile. Genève-konventionernes tillægsprotokoller af 1977 skal også anvendes af de krigsførende parter, som har tiltrådt protokollerne. Endvidere omfatter den humanitære folkeret regler for de metoder og våben, det er tilladt at anvende i væbnede konflikter. Dette regelsæt findes i Haag-konventionerne. Den humanitære folkeret bliver også i daglig tale kaldt for krigens regler. Der er fire Genève-konventioner, og de er underskrevet af 191 lande. En grundsætning i den humanitære folkeret er, at ingen civil person eller bygning må gøres til genstand for militære angreb. Civile skal behandles humant og med respekt. De skal beskyttes så meget som muligt imod overhængende krigsfare. I særdeleshed må de ikke benyttes som skjold under militære operationer, men hvis dette alligevel sker, og der træffes beslutning om angreb, så skal de militære styrker træffe alle de sikkerhedsforanstaltninger, de kan, i deres angreb for at undgå civile ofre. Tvang, tortur, kollektiv afstraffelse og benyttelse af gidsler er forbudt. De krigsførende parter har et særligt ansvar for at sikre, at civilbefolkningen og flygtninge ikke krænkes i de områder, som de kontrollerer. Røde Kors skal have adgang til at udføre sit beskyttelsesarbejde i henhold til Genève-konventionerne, og Røde Kors og andre uvildige humanitære organisationer skal gives sikker og uhindret adgang til den sårbare befolkning.

7 Den humanitære folkeret Forud for angreb skal den angribende styrke gøre alt, hvad der er muligt for at identificere målene præcist og korrekt med det formål at mindske risikoen for civile tab. Civile personer og genstande må aldrig angribes. Der må ikke forårsages større skader på personer og ting, end det er nødvendigt for at løse den militære opgave. Handlinger, der risikerer at skade mennesker og ting, skal så vidt muligt undgås. Hvis krigen udkæmpes i tætbebyggede områder, skal de væbnede styrker sørge for at give tilstrækkelig varsel til civilbefolkningen før angreb. Og kan de civiles sikkerhed ikke garanteres, skal de have mulighed for at flygte ad sikre veje. Angreb skal begrænses til militære mål. Militære mål er dem, der ifølge deres natur, beliggenhed og formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis ødelæggelse vil udgøre en klar militær fordel. Det er blandt andet forbudt at angribe uforsvarede byer, landsbyer eller bygninger samt sikkerhedszoner og neutraliserede eller demilitariserede zoner. civile bygninger eller genstande. genstande som har kulturel betydning, og som er en del af folkenes kulturelle arv. dæmninger, diger og atomare anlæg, der rummer farlige kræfter. civilforsvarsfaciliteter, civilforsvarspersonel og -materiel.

8 Den humanitære folkeret civile, som ikke direkte er engageret i kamp. sanitetspersonel, gejstlige, hospitaler, sanitetscentre og sanitetstransporter. Disse vil normalt være afmærket med Røde Kors-mærket. fjendtlige kombattanter, der har overgivet sig eller ikke længere kæmper, fordi de er ukampdygtige skibbrudne, syge eller sårede samt de fjender, der retmæssigt er under beskyttelse af det hvide parlamentærflag. piloter og flybesætningsmedlemmer, som har forladt deres nødstedte fly i faldskærme, og som ikke tager del i fjendtlighederne. Faldskærmssoldater må derimod godt angribes. vandforsyning, elektricitetsforsyning, fødevarelagre og infrastruktur, som er nødvendig for den civile befolknings overlevelse. Våben og ammunition, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser, må ikke anvendes. Det gælder for eksempel dum-dum kugler. Tilsvarende må våben og ammunition ikke ændres, så deres virkning forårsager overflødig skade eller unødvendige lidelser. De krigsførende parter må ikke anvende kemiske eller biologiske våben, hverken som førstegangsangreb eller som gengældelsesangreb. Det er forbudt at dræbe, såre eller tage en fjende til fange ved brug af perfidi. Det vil sige, at det er for-

9 Den humanitære folkeret budt at lade som om, man er ukampdygtig på grund af sår eller sygdom, eller at lade som om man er civil eller non-kombattant, hvis formålet hermed er at dræbe, såre eller tage fjenden til fange. Det hvide parlamentærflag kan benyttes som middel til at komme i kontakt med fjenden. Den side, der benytter flaget, skal stoppe kampen og tydeligt tilkendegive et ønske om at komme i kontakt med modparten. Begge sider skal herefter indstille kampen. Misbrug af flaget er perfidi. Plyndring er forbudt. Og fjendtlig ejendom må ikke inddrages, beskadiges eller ødelægges uden operativ begrundelse. Det er forbudt at tvinge fjendens statsborgere til at tage del i militære operationer mod deres eget land. Ordrer, der strider mod den humanitære folkeret, må hverken gives eller udføres. Det er altså både en ret og en pligt ikke at adlyde en ordre, der er i strid med krigens regler. Overtrædelser af krigens regler er også en overtrædelse af den militære straffelov og vil blive straffet i overensstemmelse med denne.

10 foto: scanpix/radu sigheti Folkemord og forbrydelser mod menneskeheden I begyndelsen af 1990 erne var der konflikt i både det tidligere Jugoslavien og i Rwanda. Begge disse konflikter førte til folkemord og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med de utallige og ekstremt grusomme massakrer på civile. Massakrerne havde til formål helt at udrydde visse etniske grupper i befolkningen. I Rwanda kostede konflikten op mod en million civile liv på kun tre måneder. Det er åbenlyst ulovligt for en militær leder at beordre sine underordnede til at begå folkemord, og de soldater, der modtager ordren, har pligt til ikke at udføre den. 10

11 Besættelsesmagtens forpligtelser Det gælder for reglerne om besættelse, som for øvrige folkeretlige regler i væbnet konflikt, at de træder i kraft, såfremt visse objektive kriterier er opfyldt. Det skal forhindre, at stater, der reelt befinder sig i en væbnet konflikt, kan vælge reglerne fra helt eller delvist. Årsagen til en invasion er således irrelevant i forhold til anvendelsen af reglerne om besættelsesansvar. Et territorium betragtes som besat, når det faktisk er under den fjendtlige magts kontrol. Besættelsen rækker kun til det territorium, hvor denne kontrol er blevet etableret og kan blive udøvet. Det har været genstand for diskussion, hvor meget der skal til, før der er tale om fornøden kontrol over et erobret område. Det er på den ene side klart, at den blotte tilstedeværelse af fjendtlige styrker på modpartens territorium ikke er tilstrækkeligt til, at der er tale om besættelse. Der skal foreligge en situation, hvor den fjendtlige militære magt kan udøve egentlig kontrol over området. På den anden side står det klart, at en militær magt ikke kan unddrage sig ansvar som besættelsesmagt, fordi den ikke ønsker at påtage sig det. 11

12 Besættelsesmagtens forpligtelser Reglerne om besættelsesmagters ansvar skal efterleves i fuldt omfang et år efter konfliktens ophør. Herefter er det alene en række principielle bestemmelser, der finder anvendelse. Grundlæggende kan spørgsmålet om besættelsesreglernes udstrækning i tid sammenfattes således, at i tiden umiddelbart efter konflikten finder alle relevante regler anvendelse, men grundprincipperne skal overholdes i hele besættelsesperioden. Besættelse pålægger besættelsesmagten visse forpligtelser og forbud. Det er besættelsesmagtens pligt at genoprette den offentlige orden og sikkerhed. genoprette og bevare elektricitets- og vandforsyningen til civilbefolkningen. støtte civilbefolkningen med lægehjælp og mad. indvillige i nødhjælpsprojekter fra andre lande eller neutrale humanitære organisationer, hvis civilbefolkningen ikke er godt nok forsynet i forvejen. vedligeholde sundhedsfaciliteter og -tjenester. sikre den offentlige sundhed og hygiejne og at lette uddannelsesinstitutionernes arbejde. 12

13 Besættelsesmagtens forpligtelser Besættelsesmagten skal opretholde det besatte territoriums straffelove og må kun suspendere disse, hvis de udgør en trussel mod besættelsesmagten eller, hvis de udgør en forhindring for anvendelsen af den humanitære folkeret. Hvis der anlægges straffesager mod beskyttede personer, skal besættelsesmagten respektere alle retssikkerhedsgarantier og sørge for en ordentlig rettergang for disse personer. Det er forbudt besættelsesmagten at tvangsforflytte beskyttede civile personer, som for eksempel de internerede, fra det besatte territorium til besættelsesmagtens eget territorium. deportere eller overføre dele af sin egen civilbefolkning til det besatte område. udføre repressalier mod beskyttede personer og ejendom. tage gidsler. tvinge beskyttede personer til at gøre tjeneste i besættelsesmagtens militær. plyndre i det besatte territorium. 13

14 Særlige grupper af beskyttede personer Genève-konventionerne handler om at mindske de lidelser, der påføres forskellige grupper som følge af krig og konflikt. Formålet med de fire konventioner er at begrænse menneskelige lidelser og tab af menneskeliv mest muligt. Men nogle persongrupper har krav på særlig beskyttelse. Det gælder krigsfanger, journalister og flygtninge, fordrevne og statsløse. Krigsfanger En krigsfange er en kombattant, som er taget til fange af fjenden. Kombattanter er dem, der lovligt kan deltage i en væbnet konflikt, det vil sige soldater fra et lands væbnede styrker og soldater fra hjemmeværn, frivillige korps eller organiserede modstandsbevægelser, når de opfylder visse betingelser. Lejesoldater betragtes ikke som lovlige kombattanter ifølge den humanitære folkeret. Hvis der er tvivl, om en fange i en væbnet konflikt er kombattant og derfor skal behandles som krigsfange, skal han behandles som krigsfange, indtil hans status er afgjort af en kompetent domstol ved en fair rettergang, hvor fangen har krav på en forsvarer. 14

15 foto: scanpix/marc serota Tilfangetagne al-qaeda soldater I kampen mod terror tog USA under den væbnede konflikt i Afghanistan et stort antal fanger og førte dem til sin flådebase Guantanamo Bay på Cuba. Da fangelejren Camp Delta var på sit højeste, husede den omkring 650 personer fra 42 forskellige lande, heriblandt en fra Danmark. De var alle mistænkt for at tilhøre enten det tidligere Taleban-styre i Afghanistan eller terrororganisationen al-qaeda. USA kalder fangerne på Guantanamo-basen ulovlige kombattanter og nægter dem som sådan den beskyttelse, som ifølge den tredje Genève-konvention tilkommer krigsfanger. Røde Kors er ikke enig i denne betragtning, men mener, at krigsfangekonventionen rummer svar på alle de spørgsmål, der kunne rejses om Guantanamo-fangernes status. Enten burde de have status som kombattanter og betragtes som krigsfanger beskyttet under krigsfangekonventionen eller også burde de betragtes som civile og beskyttes efter reglerne i den fjerde Genève-konvention. Under alle omstændigheder må de betragtes som krigsfanger, indtil en kompetent domstol har haft mulighed for at afgøre deres status. Hvis de ikke er krigsfanger, gælder internationale menneskerets-konventioner, herunder krav om en retfærdig rettergang. 15

16 Særlige grupper af beskyttede personer Enhver kombattant, som har overgivet sig eller er taget til fange, skal uanset nationalitet, race, religion, tro, køn og rang behandles humant, beskyttes og respekteres. Krigsfanger må ikke udsættes for ydmygende behandling og har ret til tilstrækkelig mad og drikke samt lægehjælp. De må ikke udstilles i medier eller over for civilbefolkningen. Konventionen taler om, at de skal beskyttes mod offentlighedens nyfigenhed. En krigsfange må gerne afhøres, men har kun pligt til at oplyse fjenden om navn, grad, fødselsdato og militært tjenestenummer. Krigsfanger må under ingen omstændigheder dræbes eller udsættes for fysisk eller psykisk vold eller tortur. 16

17 foto: internationalt røde kors Røde Kors og krigsfanger Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har som den eneste humanitære organisation ret til at besøge krigsfanger. Det slår Genève-konventionerne fast. Besøg hos krigsfanger har været en del af organisationens arbejde siden Første Verdenskrig. Formålet med Røde Kors besøg er udelukkende humanitært. Besøget er personligt, og kun den tilfangetagne, en medarbejder fra ICRC og eventuelt en læge fra ICRC er til stede. Krigsfanger bliver registreret af Røde Kors, og organisationen sørger for at besøge fangen igen. Krigsfangen har mulighed for at sende en meddelelse til sine slægtninge igennem Røde Kors. Røde Kors-meddelelserne er strengt personlige og må ikke indeholde efterretningsoplysninger. Meddelelse om en krigsfanges død skal videregives til ICRC. I 2002 besøgte ICRC i alt fanger i 2007 fængsler i 75 lande, herunder fangerne på Guantanamo Bay. 17

18 Særlige grupper af beskyttede personer Tilbageholdelsesmagten skal betale krigsfanger løn for det arbejde, de eventuelt udfører i fangenskab. Tilbageholdelsesmagten må ikke sætte krigsfanger til arbejde, der er farligt eller har militær karakter. Det er en krigsforbrydelse at tvinge en krigsfange til at indgå i tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. Officerer kan kun efter eget ønske anvises arbejde. Befalingsmænd af sergentgruppen kan kun sættes til at føre opsyn. Krigsfangen har lov til at beholde identitetspapirer, beklædning, personlige ejendele og beskyttelsesudrustning, spisebestik, gradstegn og dekorationer. Penge og værdigenstande må kun inddrages på ordre fra en officer og kun mod udstedelse af en kvittering. En krigsfange, som flygter eller forsøger at flygte, nyder fortsat beskyttelse. Det vil sige, at der kun må anvendes våben mod en flygtende krigsfange som en sidste udvej og efter en passende advarsel. En krigsfanges flugtforsøg må højst straffes med en disciplinærstraf, for eksempel bøde, bortfald af begunstigelser, begrænset pligtarbejde eller indespærring. En krigsfange, som griber til våben, mister dermed sin beskyttelse og udgør atter et lovligt militært mål. Folkeretten slår også fast, at eventuelle straffesager mod krigsfanger skal overholde grundlæggende retningslinjer for en retfærdig rettergang. Visse persongrupper, der ledsager militærstyrker, har ret til status som krigsfange, hvis de tages til fange. 18

19 Særlige grupper af beskyttede personer Det gælder for eksempel civile medlemmer af militære flys besætninger, krigskorrespondenter og medlemmer af arbejdsenheder. Lejesoldater er derimod som udgangspunkt ikke beskyttet. Definitionen på en lejesoldat er ganske snæver: En person, der ikke er statsborger eller bosiddende i den pågældende stat, og som er hyret med henblik på at deltage i den pågældende krig og rent faktisk tager del i kamphandlingerne. Han må ikke normalt indgå i statens hærstyrker og ikke være udsendt til tjenstlige opgaver af en anden stat. Og vigtigst af alt, skal han være motiveret til at deltage i kamphandlingerne for personlig vinding og rent faktisk betales mere end en person af lignende rang og funktion i den stridende parts hær, som han indgår i. Krigsfanger skal hurtigst muligt bringes i sikkerhed, væk fra fronten og kamphandlingerne. Så snart de fjendtlige handlinger ophører, skal krigsfangerne sendes hjem. Sker det ikke, er det en krigsforbrydelse. Alvorligt sårede og syge skal ligeledes hjemsendes, medmindre de modsætter sig det. Journalister De utallige væbnede konflikter, der finder sted i verden, dækkes i udstrakt grad af journalister, der ofte befinder sig i krigens brændpunkter. Journalister, der dækker væbnede konflikter, kan inddeles i tre kategorier: 19

20 Særlige grupper af beskyttede personer Militære pressefolk, som for eksempel de ansatte i Forsvarets tv, er en del af det militære personel. De er uniformerede og vil i tilfælde af tilfangetagelse få status som krigsfanger. Krigskorrespondenter, der ikke er medlemmer af de væbnede styrker, men har fået lov til at følge disse i deres operationer. Et eksempel på denne type journalister så man under Golfkrigen i 1991 og krigen i Irak i 2003, hvor de amerikanske soldater blev fulgt af journalister, der blev udstyret med kampuniform og våben til selvforsvar og fulgte kamphandlingerne på klos hold. Der er ikke krav om, at krigskorrespondenterne bærer uniform. De vil i tilfælde af tilfangetagelse få status som krigsfanger på lige fod med de militære enheder. Journalister, udsendt af aviser eller tv-stationer for at dække væbnede konflikter. De betragtes som civile forudsat, at de ikke foretager handlinger, der strider imod deres status som civile. Hvis de tages til fange, får de ikke status som krigsfanger, men skal derimod frigives snarest muligt. De kan kun tilbageholdes, hvis der foreligger mistænkelige forhold. De fleste journalister, der rapporterer fra krige, tilhører den sidste kategori og nyder derfor beskyttelse som civile. Journalister befinder sig ofte i brændpunkterne og er særligt udsatte. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har derfor oprettet en hotline, som man kan ringe til, hvis en journalist forsvinder, bliver taget til fange eller tilbageholdt i en væbnet konflikt. 20

21 Særlige grupper af beskyttede personer Forsvinder journalisten, kan ICRC søge at få oplysninger fra de stridende parter og andre kilder. Når ICRC har fået bekræftet journalistens fangenskab, tilbageholdelse eller død af den tilbageholdende myndighed, bringer ICRC informationerne videre til journalistens familie. Er journalisten i fangenskab eller arrest, kan ICRC bede om tilladelse til at besøge journalisten om muligt i følgeskab med en læge. ICRC kan ved besøget overbringe beskeder mellem journalisten og dennes familie. Ved journalistens løsladelse sørger ICRC for hjemrejsen, hvis det ikke er muligt for andre at være mellemled. Flygtninge, fordrevne og statsløse Under væbnet konflikt er det forbudt en stridende part at betragte flygtninge og statsløse som fjender. Flygtninge og statsløse har ret til den samme beskyttelse som resten af civilbefolkningen, og dette gælder også for flygtninge, som er statsborgere i fjendens land, men har forladt det, fordi de følte sig truet. Den humanitære folkeret giver ikke nogen definition på, hvad en flygtning er. Frem for alt er flygtninge civile, og bestemmende for selve flygtningestatussen er, at personen ikke befinder sig under noget lands beskyttelse. FN s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret eller tidligere 21

22 Særlige grupper af beskyttede personer bopæl, og som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Statsløse er personer, som ikke antages at være statsborgere i noget land. Statsløse antages ligeledes at være flygtninge under FN s Flygtningekonvention, såfremt de ikke har mulighed for eller ikke ønsker at vende tilbage til det land, hvor de tidligere havde statsborgerret, på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser. Statsløse skal have samme rettigheder som fremmede statsborgere, der befinder sig på en stridende parts territorium. Internt fordrevne er personer, som er flygtet eller er blevet tvangsforflyttet fra deres hjem, som regel af de samme årsager som flygtninge, men som er forblevet inden for deres eget land eller territorium og derfor stadig er underlagt dette lands love. Skulle flygtninge befinde sig på et territorium, som pludselig bliver besat af det land, de oprindeligt flygtede fra, må besættelsesmagten ikke arrestere, tiltale, dømme eller deportere dem for handlinger, de har begået før krigens udbrud. 22

23 foto: reuters Balkan-krigen Mere end bosniske muslimer blev tvangsforflyttet fra deres hjem af bosniske serbere, der ønskede at udrense det nordlige Bosnien for deres fjender. Dette var blot en ud af mange tvangsforflyttelser af civile, og den endte i et blodbad. Et godt stykke inde i krigen måtte FN s Højkommissariat for Flygtninge erkende, at disse masseforflyttelser af civile i Bosnien ikke blot var en del af krigens kaos, men veltilrettelagte forsøg på at skabe etnisk ensartede områder. Så længe de tvangsforflyttede civile blev inden for Bosniens grænser, var de at betragte som internt fordrevne, men hvis de krydsede internationale grænser, fik de status som flygtninge. 23

24 Særlige grupper af beskyttede personer Personer, som flygter fra krig eller anden væbnet konflikt ind i et land, som ikke selv befinder sig i en væbnet konflikt, er ikke beskyttet af den humanitære folkeret. Det er som hovedprincip forbudt at tvangsforflytte eller fordrive den civile befolkning i forbindelse med en væbnet konflikt. Forflyttelse er dog tilladt, når de berørte civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde gør det påkrævet. Skulle dette være tilfældet, skal der tages alle forholdsregler for at sikre, at civilbefolkningen kan modtages under tilfredsstillende vilkår med hensyn til husly, hygiejniske forhold, sundhed, sikkerhed og forplejning. Genève-konventionerne giver Røde Kors adgang til alle beskyttede personer, herunder også flygtninge, statsløse og fordrevne. Denne adgang indebærer også retten til at tale med disse personer direkte uden vidner eller med en tolk til stede. Røde Kors anser sig for at være direkte ansvarlig for den skæbne, der tilkommer fordrevne og flygtninge. Under væbnede konflikter søger Røde Kors at få kontakt med flygtningene og yde dem den nødvendige beskyttelse og assistance. 24

25 Terror Terrorhandlinger sker både under væbnede konflikter og i fredstid. Humanitær folkeret gælder kun under væbnede konflikter. Den regulerer derfor ikke terrorhandlinger, begået i andre situationer. Humanitær folkeret forbyder udtrykkeligt alle handlinger, som er egnet til at sprede terror blandt civile. Humanitær folkeret forbyder ligeledes følgende handlinger, fordi de kan fremstå som terrorangreb: Angreb på civile personer og civile genstande, det vil sige alle genstande, som ikke er militære mål. Et eksempel er målrettede angreb på bygninger, hvor civile personer samler eller opholder sig, for eksempel museer og idrætsanlæg. Vilkårlige angreb hvor det ikke er militære mål, der rammes, men civile mål der ligger ved eller omkring de militære mål. Det regnes også som vilkårlige angreb, hvis angrebet sker med våben, der er kendt for manglende præcision, og det derfor går ud over civile mål. Angreb på kirker, templer, moskéer eller andre steder, hvor gudsdyrkelse finder sted. Angreb på værker og anlæg, der rummer farlige kræfter, for eksempel atomkraftværker eller forskningslaboratorier, der indeholder farligt biologisk materiale. Gidseltagning. Mord på personer, der ikke længere deltager i krigshandlinger, for eksempel fanger, syge eller sårede militærpersoner. 25

26 Terror Den humanitære folkeret forpligter staterne til at undersøge og retsforfølge overtrædelser af terrorlignende handlinger af disse typer. Og dermed giver den humanitære folkerets regler bedre beskyttelse mod terror, end nogen andre internationale konventioner om forebyggelse og straf for terrorhandlinger. 26

27 Læs mere på nettet Dansk Røde Kors: International Committee of the Red Cross: International Humanitarian Law research Initiative: Human Rights Watch: Det Danske Center for Menneskerettigheder: International Review of the Red Cross: American Journal of International Law: Crimes of War: What the public should know: Den Internationale Domstol: Jugoslavien Tribunalet: Rwanda Tribunalet: Nürenberg krigsforbryder tribunal: Den Internationale Straffedomstol:

28 Internationale beskyttelsesmærker Militære og civile sanitetsenheder (personel, køretøjer, bygninger og gejstlige). Kulturelle bygninger og genstande (mindesmærker, bygninger og museer af stor kulturel betydning) Sanitets- og sikkerhedszone Civilforsvar Anlæg med farlige kræfter (diger, dæmninger og atomare anlæg) d+ Blegdamsvej København Ø Telefon: Fax:

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Den humanitære folkerets sædvaneret

Den humanitære folkerets sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret Introduktion Den Internationale Røde Kors Komités Sædvaneretsstudie På den 26. Internationale Røde Kors Konference den 3.-7. december 1995 anmodede de deltagende stater

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler 161 sædvaneretslige regler Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Den humanitære folkerets sædvaneret Regel 31. Humanitært hjælpepersonel

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Den humanitære folkerets. sædvaneret

Den humanitære folkerets. sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret d+ Den humanitære folkerets sædvaneret udgivet af: d+ Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø Telefon: +45 35 25 92 00 info@drk.dk www.drk.dk redaktion:

Læs mere

Den humanitære folkeret. og Danmark

Den humanitære folkeret. og Danmark Den humanitære folkeret og Danmark d+ den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors københavn december 2009 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

den humanitære folkeret og danmark

den humanitære folkeret og danmark den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors dansk røde kors folkeretsudval g københavn 2006 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk Røde Kors Publikationen

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

IPMONOPOLET tidsskrift for international politik

IPMONOPOLET tidsskrift for international politik IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS 50,- ÅR 2009 IPMONOPOLET tidsskrift for international politik TEMA: KRIGENS FOLKERET IPmonopolet sætter i denne udgave fokus på KRIGENS FOLKERET tema Private sikkerhedsfirmaer

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

ved møder under det danske EU-formandskab 2002

ved møder under det danske EU-formandskab 2002 særligt DJberedskab ved møder under det danske EU-formandskab 2002 I forbindelse med EU-møder skal journalister, pressefotografer m.fl. være tilstede for at kunne udfylde deres rolle. Alligevel kan der

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

alles ansvar konsulentnetværket - networking consultants B E S K Y T T E L S E A F C I V I L E UNDER VÆBNEDE KONFLIKTER

alles ansvar konsulentnetværket - networking consultants B E S K Y T T E L S E A F C I V I L E UNDER VÆBNEDE KONFLIKTER konsulentnetværket - networking consultants B E S K Y T T E L S E A F C I V I L E UNDER VÆBNEDE KONFLIKTER alles ansvar Man skulle have troet, at Hitlers Holocaust én gang for alle fjernede opfattelsen

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere