tillæg til grænseland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tillæg til grænseland"

Transkript

1 tillæg til grænseland 1864

2 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske Dronning Victoria have spurgt sin statsminister Lord Palmerston, om han ikke kunne forklare for hende, hvad der egentlig var baggrunden for det slesvigholstenske problem, som havde forårsaget krigen i 1864 mellem Danmark og en række tyske stater. Han skulle have svaret: Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er Prins Albert, Dronning Victorias mand, men han er død. Den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg, og den tredje er mig selv og jeg har glemt det! Baggrunden for 1864 krigen er som antydet ovenfor en temmelig vanskelig og indviklet sag at gøre rede for. Jeg har forsøgt i det følgende at give en forklaring på, hvordan forløbet, der førte frem til krigen, har været; hvad der var baggrunden for at krigen brød ud og en kort redegørelse for krigens forløb. Det vil blive lidt indviklet undervejs, da det som sagt netop er indviklet, hvis man vil prøve at forstå, hvorfor det endte som det gjorde. Jeg vil begynde med at skildre stormagterne og det slesvig-holstenske problem efter afslutningen Dronning Victoria og Prins Albert, Baggrunden for 1864

3 af den første slesvigske krig i Derefter vil der blive givet en beskrivelse af, hvordan de forskellige politiske grupperinger i Danmark stillede sig til sagen mellem 1850 og 1864 og hvordan man fra dansk side søgte at løse det slesvig-holstenske problem. Sagen vil derefter blive belyst fra en slesvig-holstensk synsvinkel. Dernæst følger en beskrivelse af stormagternes indstilling til sagen i årene op til krigens udbrud. Jeg vil så forsøge i et mere fyldigt afsnit at skildre, hvordan Otto von Bismarck, preussisk kansler, havde held med at få udviklingen til at gå i den retning, han ønskede, nemlig at gøre Preussen til en tysk stormagt. Endelig følger et afsnit om, hvorfor krigen netop kom i begyndelsen af 1864, efterfulgt af et afsnit om krigens forløb og hvordan den blev afsluttet. Stormagterne og det slesvig-holstenske problem efter første slesvigske krig, Medens den første slesvigske krig stadig blev udkæmpet svarede den russiske ambassadør i Berlin på et spørgsmål om, hvordan man skulle finde frem til en fred og til en endelig løsning på det danske arvefølgespørgsmål: Freden kan ikke bringes til veje uden om Rusland, og arvefølgespørgsmålet kan kun bringes til afslutning ved Rusland! Arvespørgsmålet drejede sig om, at der skulle træffes en afgørelse for hvilken gren af den danske kongeslægt, der skulle arve tronen efter den barnløse Kong Frederik 7. Den russiske zar-familie var i familie med den danske konge og havde derfor arveret til den danske trone og således også indflydelse på, hvem der skulle arve den danske trone. I 1848 var det gået en revolutionær nationalistisk og demokratisk bølge gennem Europa. I det ene land efter det andet blev der indført mere demokratiske styreformer. Danmark blev også berørt af de begivenheder. Dels var der den første slesvigske krig, 1848 Lord Palmerston, engelsk premierminister, Baggrunden for

4 Thisted Viborg Silkeborg Ringkøbing Frederikshavn Ålborg Varde Fredericia Kolding Ribe Tønder Flensborg Den dansk- slesvigholstenske helstat efter Randers Århus Skagen Slesvig Eckernförde Husum Kiel Meldorf Neumünster Gluckstadt Odense Helsingør København Roskilde Køge Slesvig Holsten Lauenborg 1850, der jo var et nationalt og liberalt slesvig-holstensk oprør mod den enevældige danske stat et oprør som blev støttet af Preussen i en periode; dels var der indførelsen af demokratiet i kongeriget i 1849, da den første grundlov blev vedtaget. Det autoritært styrede Rusland var gået fri af revolution, men så med megen stor bekymring på, hvad der skete i mange europæiske lande i I 1849 vendte bølgen. I de allerfleste lande blev revolutionen og dens resultater undertrykt og fjer- net med hjælp fra bl. a. det russiske zarrige. For Rusland var det også magtpåliggende at få bragt både demokratiet i kongeriget og det slesvig-holstenske oprør til ophør. Under pres fra Rusland trak Preussen sig ud af krigen i Oprøret blev derefter nedkæmpet af den danske hær i Rusland lagde sig meget i selen for at få lavet en international aftale omkring den danske helstats fremtid. Helstaten er betegnelsen for det danske monarki indtil 1864 helstaten bestod af rigsdelene Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Målet for Rusland var at genskabe Helstaten, som den så ud før krigen. I perioden blev der indgået flere internationale aftaler, som blev accepteret af Danmark og som bragte en ende på krigen og sikrede arvefølgen til den danske trone. Preussen og Østrig underskrev også aftalerne. Aftalerne bestemte: 1. Den danske helstat skulle bestå af 4 dele: kongeriget og de tre hertugdømmer (Slesvig, Holsten og Lauenburg). 2. Hvert af Helstatens dele skulle have sin egen grundlov for sine interne forhold. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten beholdt således deres stænderforsamlinger, der fik udvidede beføjelser i forhold til, hvad de havde før krigen. Kongeriget beholdt sin grundlov fra For styret af de områder af Hel- 4 Baggrunden for 1864

5 statens affærer, som skulle være fælles for alle rigsdelene finanser, forsvar og udenrigspolitik skulle der snarest laves en fællesforfatning. Konsekvenserne af disse aftaler var, at Slesvig hverken måtte knyttes nærmere til kongeriget eller til Holsten. Oprøret i 1848 havde bl. a. sin baggrund i, at man i kongeriget i 1848 ønskede at slutte kongeriget og Slesvig sammen, medens Holsten ønskede, at Slesvig og Holsten/Lauenburg skulle være sluttet sammen i en stat, der var mere eller mindre løsrevet fra Danmark. Aftalerne indebar også, at de 4 rigsdele skulle inddrages i udarbejdelsen af en fællesforfatning og hver for sig godkende den. Rusland havde med disse aftaler fået genoprettet den danske Helstat og forhindret dannelsen af en slesvig-holstensk stat, der ville være blevet knyttet til det tyske område, som Holsten jo var en del af udover at høre under den danske konge. Efter at den danske regering i januar 1852 havde fremlagt sin plan for virkeliggørelsen af de internationale aftaler, skrev den russiske udenrigsminister til den russiske ambassadør i Berlin: Vi kommer altså ikke til at høre mere snak om det danske spørgsmål. Herren være lovet! Hvad der viste sig ikke at holde stik, for at sige det mildt! Rusland havde delvist fået sin vilje den danske grundlov fra 1849 havde de dog ikke fået afskaffet, men aftalerne betød dog at grundloven efter 1852 kun ville gælde for kongerigets indre anliggender. I forbindelse med den danske accept af de internationale aftaler, havde det internationale samfund også godkendt, at Prins Christian af Glücksborg skulle efterfølge Kong Frederik 7. som Konge af Danmark. Preussen og Østrig havde med aftalerne også fået deres ønsker opfyldt Slesvig kunne ikke knyttes nærmere til Danmark. Med aftalerne fra havde de endvidere fået en mulighed for at blande sig i de indre danske forhold, når der skulle laves en fællesforfatning for Helstaten. Dertil kom at Holsten og Lauenburg var medlemmer af Det tyske Forbund, der var blevet oprettet i 1815; i alt 39 stater var med i forbundet deriblandt Kongeriget Preussen og Kejserriget Østrig, som var de to største medlemmer og som konkurrerede om lederskabet i forbundet. Det Tyske Forbund ville således også kunne blande sig i forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne. Baggrunden for

6 De danske politiske grupperingers holdning til det slesvigholstenske problem Aftalerne fra om helstatens forhold fik også konsekvenser for den indenrigspolitiske situation i det nye demokrati, Kongeriget Danmark. De konservative kredse, der gerne ville begrænse demokratiet i 1849 grundloven, kunne udnytte arbejdet med at udforme en fællesforfatning til at foretage indskrænkninger i det nye demokratiske system. De nationalliberale, som havde stået bag indførelsen af 1849 grundloven og som havde som mål at forene Danmark og Slesvig (den såkaldte Ejderpolitik) og kun have en løsere forbindelse til Holsten og Lauenburg, arbejdede fortsat på trods af aftalerne fra for at få gennemført en sammenslutning af Danmark og Slesvig. I løbet af 1850erne blev gruppen af nationalliberale på Rigsdagen dog delt i holdningen til, om det nu også skulle være grundloven af 1849, der skulle være den fremtidige fælles grundlov for Danmark og Slesvig eller om det skulle være en mindre demokratisk forfatning. De nationalliberale var blevet betænkelige ved den udvikling demokratiet havde taget. De havde regnet med, at vælgerne ville vælge de begavede, de dannede og de formuende (dvs. de nationalliberale akademikere)til at styre staten. Vælgerne havde dog ikke ganske forstået dette og havde valgt mange repræsentanter ind i Rigsdagen fra deres egne kredse til de nationalliberales store fortrydelse. Så i løbet af 1850erne var der opstået en nationalliberal højrefløj, der fortsat gik ind for en fælles grundlov for Danmark og Slesvig, men det skulle ikke længere være 1849 grundloven, men en ny mindre demokratisk af slagsen. Den tredje hovedgruppe i dansk politik dengang var de såkaldte Bondevenner, der repræsenterede venstrefløjen i dansk politik i 1850erne. De var også delte i spørgsmålet, om man skulle arbejde for at fastholde den gamle Helstat eller for et Danmark til Ejderen. Frem til 1852 stod Bondevennerne bag Ejderpolitikken, men da man på det tidspunkt begyndte at frygte, at en sammenslutning af Danmark og Slesvig ville medføre en indskrænkning i demokratiet, begyndte de i stedet for at støtte helstatsmodellen. De mente, at de ad den vej bedre ville kunne fastholde de demokratiske rettigheder i 1849 grundloven. Alle i Bondevennernes gruppe var dog ikke enig heri, hvad der svækkede gruppens politiske indflydelse. I befolkningen i kongeriget var der stor opbakning til Ejderpoli- 6 Baggrunden for 1864

7 tikken i 1861 lykkedes det for tilhængerne af Danmark og Slesvigs forening til et udeleligt uafhængigt rige at indsamle underskrifter på dette krav. Forsøgene på at lave en fællesforfatning mellem 1852 og krigen brød ud, fordi den nationalliberalt ledede regering i 1863 med megen besvær fik vedtaget en fællesforfatning for Danmark og Slesvig. Det var et brud på aftalerne af og medførte en militær reaktion fra Preussen, Østrig og Det tyske Forbund. Der havde i løbet af 1850erne (i 1854 og 1855) været et par forsøg fra skiftende danske regeringer på at få de forskellige rigsdele til at blive enige om en fællesforfatning for Helstaten; uden held! I kongeriget var der som sagt modstridende interesser til projektet: skulle helstaten fortsætte eller skulle man skabe noget nyt (et Danmark og Slesvig sluttet tættere sammen med en løsere tilknytning til Holsten og Lauenburg). Dertil kom, at de forskellige kredse ville benytte denne sag til også enten at forringe eller at fastholde demokratiet i kongeriget. Da regeringen i november 1863 fik vedtaget sit forslag til en fællesforfatning for Danmark og Slesvig, betød det en indskrænkning af demokratiet. Fællesforfatningen vedrørte de forhold, der var fælles for kongeriget og Slesvig (finanser, forsvar og udenrigspolitik). De to rigsdele skulle fortsat have deres egne styreformer, som havde ansvaret for de områder af statsstyret, der ikke var fælles. I kongeriget var det 1849 grundloven. Et Rigs- Helstaten. Satirisk tegning fra 1850erne. Kongeriget trækker det tunge læs, Helstaten, og Holsten styrer. Hatten på stangen symboliserer hensynet til de europæiske stormagter dvs. en konsekvens af aftalerne af Baggrunden for

8 råd skulle lovgive om fællessagerne der skulle være et folketing og et landsting. Rigsrådets landsting skulle vælges af de rigeste mænd i Danmark og Slesvig; Rigsrådets folketing skulle vælges ved almindelig valgret. Det lykkedes den nationalliberale regering at få både gamle helstats tilhængere, de nationalliberale og bondevennerne til at stemme for forslaget i Hertugdømmerne og forholdet til kongeriget I de tre hertugdømmer var den tysktalende del af befolkningen ikke blevet blidere stemt over for det danske styre i København efter nederlaget i den første slesvigske krig. De ønskede fortsat et mere eller mindre selvstændigt Slesvig- Holsten med tæt tilknytning til det tyske område. Økonomisk ville man gerne knyttes til Det tyske Toldforbund en form for fællesmarked for store dele af det tyske område etableret i 1834 under preussisk ledelse. Politisk ville man gerne være en del af et kommende stortyskland. Endvidere var de førende konservative godsejerkredse i Holsten imod demokratiet og var derfor også meget imod at blive styret af et demokratisk rige som Danmark. I kongeriget sikrede 1849 grundloven, at der var et forholdsvist demokratisk sammensat parlament med en vis politisk bredde. I hertugdømmerne var valgretten til stænderforsamlingerne meget begrænset. Det betød, at flertallet i begge stænderforsamlinger var tysk og konservativ. De ville gøre alt, hvad der stod i deres magt for at forhindre regeringen i København i at få indført en fællesforfatning for Helstaten. De ville gennem deres politiske modstand søge at skabe en situation, hvor hertugdømmernes løsrivelse fra Helstaten blev en realitet. De forsøgte at gøre dette ved at nægte at acceptere det forslag til en fællesforfatning, som regeringen i København fremlagde i 1855 og som med megen besvær var blevet accepteret af den danske rigsdag. Stænderforsamlingerne havde ifølge aftalerne fra fået indflydelse på, hvordan en fællesforfatning skulle udformes; desuden var Holsten og Lauenburg medlemmer af Det tyske Forbund, som så også i kraft af aftalerne fra havde ret til at blande sig i forholdet mellem Helstatens regering og Holsten og Lauenburg. Preussen og Østrig var også medlemmer af Det tyske Forbund Efter 1855 blev det klart, at det ville være meget vanskeligt at få de 4 rigsdele Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg til at blive enige om en fællesforfatning for helstaten. 8 Baggrunden for 1864

9 Stormagterne og det slesvig-holstenske problem i årene op til den anden slesvigske krig i 1864 Efter 1848 revolutionerne gik der en reaktionær bevægelse gennem Europa ledet af Rusland. I slutningen af 1850erne var Ruslands indflydelse i Europa blevet kraftigt reduceret, efter at landet havde tabt i Krimkrigen til bl. a. Frankrig og England. Til gengæld var Frankrig i en periode i 1850erne ved at blive en betydningsfuld europæisk magt under kejser Napoleon 3. I det tyske område var Preussen ved at blive den førende magt. Preussen frygtede, at Rusland og Frankrig ville indlede et nærmere samarbejde med henblik på at lægge pres på de to store tyske magter, Preussen og Østrig. I 1862 blev Otto von Bismarck udnævnt til kansler i Preussen, dvs statsminister. Han viste sig at blive en meget dygtig politiker både på den hjemlige og på den internationale scene; han var faktisk en politiker i særklasse! Kort efter at han var blevet kansler, gik han aktivt ind for at etablere et godt forhold til Rusland. I 1863 gjorde polakkerne oprør mod det russiske overherredømme. Polen eksisterede ikke dengang som en selvstændig stat, men området var i 1795 blevet delt mellem Rusland, Preussen og Østrig. Oprøret i 1863 blev brutalt nedkæmpet af russerne, der fik hjælp hertil af Preussen. England, Frankrig og Østrig protesterede forgæves mod det det preussisk russiske samarbejde i nedkæmpelsen af oprøret. Danmark ville derfor nu ikke længere kunne forvente støtte fra Rusland i tilfælde af en konflikt mellem Danmark og Preussen som følge af det slesvig-holstenske problem. Frankrig var nu i 1860erne blevet svækket som stormagt som følge af interne problemer og ville Kejser Napoleon 3 af Frankrig, malet af Franz Xaver Winterhalter i Baggrunden for

10 derfor ikke kunne støtte Danmark effektivt i en konflikt med Preussen, hvis det skulle komme dertil. England var o isoleret i europæisk politik og havde heller ikke vilje til at støtte Danmark i en evt. konflikt med Preussen selvom der i 1864 var engelske kredse, der så med velvilje på Danmark. Preussen, Østrig og Det tyske Forbund støttede Holsten i dets protest mod de danske forsøg på at lave en fællesforfatning for Helstaten. De var som det senere skal vise sig dog ikke helt enige i, hvad de ville med et fremtidigt uafhængigt Slesvig-Holsten, hvis det blev resultatet af konflikten med Danmark. Otto v. Bismarck Den preussiske kansler, Otto v. Bismarck, blev den ledende skikkelse i de begivenheder, der førte op til de tyske staters krig mod Danmark i Han var som nævnt blevet kansler i september 1862 kun halvandet år før krigens udbrud. På det tidspunkt var der en meget alvorlig indenrigspolitisk krise i Preussen. Der udspillede sig en voldsom magtkamp mellem de to kamre i det preussisk parlament (landdagen). Det mere demokratiske underhus var liberalt domineret og ønskede mere magt, hvad det konservative overhus ikke ville give dem. Striden gik i hårdknude. Den preussiske konge udpegede da Bismarck til kansler i håbet om, at han ville kunne bringe den politiske krise til en afslutning. Bismarcks første umiddelbare mål var at stække demokratiet de liberale i underhuset og styrke kongens magt ved at gå hårdt til værks over for de liberale kræfter i Preussen. Det lykkedes bl. a. indirekte ved hjælp af konflikten med Danmark, så i løbet af få år fik han kvalt den liberale opposition i Preussen, hvad der vakte stor forargelse blandt liberale kræfter i det tyske område. Hans andet mål var at gøre Preussen til den førende stat i Det tyske Forbund. Østrig var den anden store stat i Det tyske forbund. De to lande konkurrerede om at blive den førende magt i forbundet. Bismarcks midler til at nå disse mål var: 1. En dristig udenrigspolitik bl. a. over for Danmark. Udenrigspolitikken skulle bl. a. bruges til at aflede opmærksomheden fra hans indenrigspolitiske konflikt med de liberale grupperinger. 2. En opbygning af et stærkt preussisk militær og 3. At gøre brug af krig hvor det efter hans mening ville være nødvendigt for at opnå de ønskede mål. Krisen omkring udformningen af en fællesforfatning for Danmark og hertugdømmerne blev i effektivt udnyttet af Bismarck i hans indsats for at nå målene. 10 Baggrunden for 1864

11 I 1863 udtalte han i den preussiske landdag, at han kunne forsikre landdagens medlemmer og udlandet om, at når regeringen finder det nødvendigt at føre krig med Danmark, så vil den føre den med eller uden landdagens accept. Endvidere skrev han i 1862, kort efter at han var blevet udpeget til kansler, i en fortrolig meddelelse, at det slesvig-holstenske spørgsmål kunne kun blive løst ved hjælp af en krig. Preussen skulle kun gå ind i sådan en krig, fortsatte han, for at tilgodese sine egne interesser. Krigen skulle ikke udkæmpes for at oprette en ny selvstændig tysk stat, Slesvig-Holsten. Krigen skulle heller ikke have som mål at forøge Det tyske Forbunds magt og betydning og det var væsentligt for ham at understrege, at Preussen politik i denne sag ikke skulle blive underlagt den revolutionære tyske nationalistiske bevægelse. Hertugen af Augustenborg havde i 1848 stået i spidsen for det slesvig-holstenske oprør mod den danske stat. Hertugen var i familie med den danske kongeslægt og påstod, at han havde arveret til Slesvig og Holsten efter Kong Frederik 7. Den danske stat havde afvist det krav og i aftalerne af havde det internationale samfund anerkendt, at Prins Christian af Glücksborg skulle efterfølge Frederik 7. både som konge og som hertug. Augustenborgfamilien afviste dog, at den aftale gjaldt for Slesvig-Holsten. Da augustenborgerne var kendt i det tyske område for at være liberale, fik deres krav på Slesvig-Holsten opbakning fra brede kredse i de tyske stater Bismarcks bemærkninger ovenfor var en afspejling af, at den slesvig-holstenske sag i 1860erne var blevet en meget populær sag i brede kredse i hele det tyske område. Der var overalt i det tyske område opstået et stort antal foreninger, der havde som deres formål at hjælpe til med at bekæmpe danskerne til fordel for oprettelsen af et uafhængigt tysk Slesvig-Holsten med hertugen af Augustenborg Otto von Bismarck, Baggrunden for

12 som statsoverhoved. Bismarck havde intet til overs for den tanke og ville gøre alt for, at den ikke blev til virkelighed, selvom både den preussiske konge og kronprins lod sig rive med af den tysknationale begejstring for hertugen af Augustenborg. Ved nytåret efter det danske nederlag i krigen 1864, men på det tidspunkt hvor hertugdømmernes skæbne ikke var blevet endeligt afgjort - sagde Bismarck i en privat sammenhæng, at Slesvig-Holsten skal blive preussiske til sidst. Det var hans mål og det lå nu i Guds hænder, om han kunne nå det mål. Han ville ikke have været ansvarlig for at have udgydt preussisk blod i krigen blot for at skabe en ny lille stat, som altid ville kunne stemme mod Preussen i Det tyske Forbund. Bismarcks mål var altså Slesvig-Holstens indlemmelse i Preussen. Hvis han fulgte folkestemningen i de tyske stater og greb ind i konflikten, kunne han risikere at blive afhængig af de tyske liberale, som arbejdede for at skabe et samlet demokratisk Tyskland, hvad jo ikke helt var Bismarcks langsigtede plan. På den anden side kunne han ved at gribe ind i den slesvig-holstenske krise blive meget populær i brede kredse både i Preussen og i de øvrige tyske stater; han ville dermed med et slag også få afsluttet sin strid med de liberale i den preussiske landdag. Bismarck var en yderst dreven politiker. Han valgte at udnytte krisen omkring den danske forfatningssag til det yderste på trods af den store risiko, han ville løbe ved at gå så aktivt ind i sagen. Faktisk havde han, fra han blev kansler i 1862, ventet på chancen til at kunne udnytte de forfatningsmæssige problemer i Danmark til sin fordel. I løbet af 1863 havde han sørget for at isolere Danmark internationalt. Rusland havde han fået over på Preussens side efter Polen oprøret. Preussen konkurrerede med Østrig om førerstillingen i Det tyske Forbund. I 1863 havde han sørget for at få Østrig som allieret i konflikten med Danmark. Nu ventede han blot på, at den danske regering foretog et skridt, der kunne sætte den militære operation i gang med eller uden hjælp fra de øvrige tyske stater og på et retsligt grundlag. Krigen kommer I Danmark blev en ny fællesforfatning for Danmark og Slesvig vedtaget i november Den nye forfatning var i modstrid med de internationale aftaler fra Kong Frederik 7. skulle så skrive den under, for at den kunne træde i kraft. Han døde imidlertid ganske pludseligt, inden han fik skrevet under, så det blev den nye konge, 12 Baggrunden for 1864

13 Christian 9., der skulle skrive under. Han frygtede imidlertid, at novemberforfatningen ville få meget alvorlige konsekvenser for det danske monarki, og mente sammen med mange andre, at vedtagelsen af fællesforfatningen ville føre til krig. Kongen tøvede i tre dage med at skrive under. Regeringen truede med at gå af, hvis han ikke skrev under. Folkestemningen i København var ophidset og man krævede han skrev under straks. Stemningen var sådan, at hvis han nægtede at skrive under, ville han også have været nødt til at træde tilbage som konge. Han skrev under! Samtidig var der et kraftigt pres fra Rusland, Frankrig og England for at få regeringen til at trække Novemberforfatningen tilbage. Den 2. december 1863 besluttede Det tyske Forbund så at besætte Holsten d. 1. januar 1864 med henvisning til aftalerne fra Novemberforfatningen skulle træde i kraft samme dato. Regeringen benægtede, at den havde brudt aftalerne fra Den ville ikke trække forfatningen tilbage og mente, at de danske regeringer var blevet kostet rundt med de sidste 10 år, uden at man havde fundet en løsning på det forfatningsmæssige problem, hvorfor krigen alligevel ville komme før eller siden. Dog var tidspunktet efteråret 1863 tilsyneladende uheldigt valgt, hvis man ønskede at tage konflikten nu, da det i et halvt år havde stået klart, at ingen af stormagterne ville komme Danmark til undsætning heller ikke Sverige-Norge, som mange ellers havde håbet på ville komme os til hjælp. Hvorfor styrede regeringen så direkte mod krigen med sin beslutning i forfatningssagen? En tolkning går ud på, at statsministeren, C. C. Hall, så en krig mod en overlegen fjende som den eneste mulighed for at få løst det slesvig-holstensk problem for altid. Hall vidste ifølge denne tolkning at Danmark ville tabe Christian 9., konge af Danmark, Baggrunden for

14 C. C. Hall, dansk statsminister i 1863, malet af J. V. Gertner, krigen, og når så krigen var tabt, ville man kunne håbe på, at stormagterne ville sørge for, at der kom en holdbar løsning på problemet i form af en afståelse af Holsten og Lauenburg og en deling af Slesvig efter nationale retningslinjer. En model som ville være tiltalende for den franske kejser, Napoleon 3., der var tilhænger af nationalitetsprincippet, og derfor kunne tænkes at ville støtte Danmark mod Preussen i den situation. Når Hall skulle være interesseret i at føre en så farlig politik og udsætte landet for en krig, som han vidste, vi ville tabe, skyldtes det ifølge tolkningen at det efterhånden var den eneste måde, hvorpå han mente, han kunne få den danske opinion til at acceptere en deling af Slesvig ( den nordlige del med det store dansktalende flertal skulle så forbindes med kongeriget; den sydlige del med et tysk flertal skulle så høre til Holsten). Debatten i Danmark havde nemlig hele tiden drejet sig om enten at bevare Helstaten eller også knytte hele Slesvig til Danmark. En deling af Slesvig havde ikke været diskuteret i offentligheden imellem de to krige den deling fandt først sted i Krigen Halls regering gik imidlertid af i december D. G. Monrad blev nu statsminister og skulle med kort varsel håndtere den hastigt voksende krigstrussel. Den 23. december 1863 rykkede tropper fra bl. a. Kongeriget Hannover på vegne af Det tyske Forbund ind i Holsten og Lauenburg, 4 dage senere blev augustenborgeren Hertug Friedrich hyldet i Holsten som hertug af Slesvig-Holsten. Den danske hær var forinden blevet trukket tilbage til Dannevirkestillingen i Slesvig. Tropperne fra Det tyske Forbund besatte i første omgang kun Lauenburg og Holsten, da de to hertugdømmer jo var en del af Det tyske Forbund. I midten af januar 14 Baggrunden for 1864

15 1864 forlangte Preussen og Østrig på vegne af Det tyske Forbund, at Danmark ophævede Novemberforfatningen inden 48 timer: hvis det ikke skete ville man besætte Slesvig. Den danske regering kunne ikke imødekomme kravet med det korte varsel og krigen var en kendsgerning. 1. februar 1864 rykkede preussiske og østrigske tropper ind i Slesvig. den danske hær stod ved Dannevirke, som var udbygget til en forholdsvis stærk stilling; forudsat at fjenden ikke kunne gå uden om den mod øst eller vest. Øst for Dannevirke lå fjorden Slien, mod vest var det flade land oversvømmet. Vinteren var hård i februar 1864 og vandene frøs til is. Fjenden ville da forholdsvis nemt kunne gå uden om Dannevirkestillingen. Hæren blev derfor trukket tilbage til Dybbølstillingen, hvad der vakte stor bestyrtelse i Danmark. Den øverstbefalende, overgeneral C. de Meza blev afskediget, selvom hans beslutning om en tilbagetrækning fra Dannevirke militært set var korrekt og blev godt udført. I slutningen af februar begyndte kampene ved Dybbøl. De danske styrker lå bag skanserne, som de preussiske tropper langsomt arbejdede sig ind på under stadig bombardement af de danske stillinger. Det blev efterhånden vanskeligt at holde stillingen og i begyndelsen af april bad den kommanderende general om tilladelse til at række hæren tilbage til Als. Det ville regeringen ikke tillade, da man ønskede, at Dybbøl skulle bli- Skanse i Dannevirke, Baggrunden for

16 Dybbøl, dansk skanse under artilleribombardement, maleri af Jørgen V. Sonne, 1871 ve så længe som overhovedet muligt på danske hænder, medens man ved en fredskonference i London forhandlede om en afslutning på krigen. Fra Dybbølstillingen ville man hele tiden kunne true fjendens styrker, der i marts også var rykket over Kongeåen og ind i kongeriget og efterhånden havde besat hele Jylland. England havde i februar 1864 indbudt de krigsførende parter og de neutrale stormagter til en fredskonference i London. Østrig var ivrig efter at få en forhandling i gang. Preussen sagde også ja til at deltage, men Danmark tøvede med at sige ja til at deltage. Danmark håbede stadig på hjælp fra Frankrig og Sverige-Norge. 12. april skulle fredskonferencen så begynde, men nu var det Preussen og Østrig, der bad om udsættelse til den 20. april. Preussen ville nu sørge for at Dybbøl var faldet, inden konferencen begyndte. Det endelige angreb fandt sted den 18. april, efter 4 timers kamp var preusserne herre over skanserne; det kostede Danmark 378 døde soldater, 910 sårede og ca blev taget til fange af preusserne. Preusserne havde et tab på 263 døde og 909 sårede. Det udløste sejrsjubel i Berlin og fredskonferencen kunne gå i gang den 25. april. Fredskonferencen i London Den danske side stod svagt på fredskonferencen, ikke alene på grund af nederlaget ved Dybbøl, men også fordi den danske side var uenig med sig selv om, hvad man ville opnå ved konferencen, og trak derfor forhandlingerne i langdrag. Den12. maj blev man enige om en våbenhvile. 16 Baggrunden for 1864

17 Den danske uenighed: Kong Christian 9. ville bevare Helstaten, selvom det ville betyde at både Slesvig og Holsten skulle være løst tilknyttet kongeriget. Statsminister Monrad ville bevare hele Slesvig på danske hænder og kunne ikke gå ind for en deling af Slesvig. Han håbede, at de internationale forhold ville ændre sig med tiden, så Danmark ville kunne få hjælp fra omverdenen mod Preussen-Østrig. Bismarcks mål for fredsforhandlingerne: De dele af hertugdømmerne, Danmark måtte afstå i forbindelse med den endelige fred, skulle indlemmes i Preussen. Han ville undgå, at Slesvig-Holsten blev en selvstændig tysk stat. Han gik forsigtigt frem for at nå sit mål, bl. a. var han jo nødt til at tage hensyn til augustenborgernes og det folkelige ønske om et selvstændigt hertugdømme Slesvig-Holsten. Han foreslog dog således overraskende nok i maj, at Slesvig og Holsten skulle afstås af Danmark og blive til et selvstændigt hertugdømme under den augustenborgske hertug. Det forslag vakte stor jubel i de tyske stater. Bismarck havde tilsyneladende tabt kampen mod de tyske liberale folkelige kredse, der jo netop havde ønsket denne løsning på krigen. Bismarck var dog ikke blevet overvundet, tværtimod. I begyndelsen af juni havde han en 3 timer lang samtale med den augustenborgske hertug i Berlin om situationen. Hertugen var mødt op med den indstilling, at han ville give Preussen vide militære rettigheder i sit hertugdømme. Bismarck ville ikke vide af hans forslag, men gjorde det klart for hertugen, at Preussen ville stille så store krav til ham, for at han kunne blive hertug af Dybbøl. Preussiske soldater i en erobret dansk skanse d. 19. april 1864, dagen efter stormen på Dybbøl. Baggrunden for

18 Fredskonferencen i London Forskellige forslag til deling af Slesvig. Slesvig Slesvig-Holsten, at han egentlig kun ville være at betragte som en preussisk embedsmænd. Hvis hertugen ikke ville accepter disse krav fra Preussen, så ville Bismarck foreslå, at storhertugen af Oldenburg skulle være hertug af Slesvig-Holsten i stedet for augustenborgeren. Den samtale gjorde det klart for den augustenborgske hertug, at Preussen ikke ville støtte hans planer om et mere eller mindre selvstændigt Slesvig-Holsten under hans ledelse. Bismarcks forslag om et selvstændigt hertugdømme blev ikke debatteret på fredskonferencen, i stedet for gik man over til at diskutere en mulig deling af Slesvig. Den engelske udenrigsminister foreslog en deling af Slesvig, hvor grænsen ville følge Dannevirke. Preussen Flensborg Slesvig Rendsborg Kiel Holsten Preussisk-østrigsk forslag til nordlig grænse for voldgift Uofficielt preussisk forslag til nordlig grænse for voldgift Uofficielt dansk forslag til sydlig grænse for voldgift Dansk forslag til sydlig grænse for voldgift foreslog en linje nord for Flensborg. Danmark afviste det preussiske forslag, men gik i princippet ind for det engelske forslag med visse ændringer. Fredskonferencen fortsatte med at diskutere forskellige forslag til deling af Slesvig frem til den 25. juni uden at nå til enighed. Preussen foreslog på et tidspunkt, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig, som skulle danne udgangspunkt for en grænsedragning. Det blev ikke støttet af andre lande (i 1920 blev Nordslesvig en del af Danmark efter en folkeafstemning). Til slut i forhandlingerne fremlagde den engelske regering et forslag om en grænse, der skulle gå et sted mellem Flensborg-Tønder linjen og Slesvig -Friedrichstadt linjen. Den endelige grænselinje skulle så bestemmes af en neutral magt eller ved voldgift. De tyske stater ville ikke lade sig binde af den første mulighed og Danmark ville ikke acceptere forslaget om voldgift (dvs at parterne vælger en tredjepart til at afgøre sagen og lover at rette sig efter afgørelsen). Krigen genoptages Fredskonferencen var nu brudt sammen og 3 dage efter den 29. juni gik preussiske soldater over Alssund og erobrede øen inden aften. Der havde dog været enkelte militære lyspunkter for Danmark 18 Baggrunden for 1864

19 under krigen. I maj havde danske krigsskibe vundet et søslag mod nogle østrigske krigsskibe ved Helgoland i Nordsøen. De østrigske krigsskibe var blevet sendt op fra Middelhavet til Vesterhavet for at bryde den blokade af nordtyske havne, som den danske flåde havde opretholdt med megen succes under hele krigen. Fred Krigen var dog tabt med tabet af Als. Danmark var nu i den situation, at man ikke kunne stille betingelser for en fred. I eftersommeren 1864 måtte man i den danske ledelse endda alvorligt overveje, om Sjælland ville kunne forsvares imod et preussisk-østrigsk angreb. Den preussiske overkommando begyndte i sommeren 1864 at lægge planer for et angreb på Fyn og Sjælland. Preussen havde imidlertid ikke selv en flåde, der skulle kunne understøtte et sådant angreb, men var afhængig af den østrigske flåde for at kunne gennemføre et angreb på øerne. Østrigerne derimod var ikke indstillet på at deltage i en så farlig manøvre for deres skibe. 20. juli blev der aftalt våbenhvile og 30. oktober 1864 blev der sluttet fred i Wien. Det blev en hård fred for Danmark, der måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig. Ethvert forsøg på fra dansk side at få nogle indrømmelser blev blankt afvist af Preussen. Østrigerne var mindre aggressive, men bøjede sig for de preussiske ønsker (2 år senere i 1866 udkæmpede Østrig en kort krig med Preussen, som de tabte. Ved den fred overtog Preussen alle tre hertugdømmer). Hverken Det tyske Forbund eller den augustenborgske hertug blev inddraget i fredsforhandlingerne eller fik nogen indflydelse på dem. Det danske rige blev reduceret fra km 2 til km 2. Befolkningstallet faldt fra 2,5 millioner til 1,5 millioner. Endvidere Siegessäule i Berlin. Sejrssøjlen blev rejst i 1873 til minde om Preussens sejre over Danmark i 1864, over Østrig i 1866 og over Frankrig i Baggrunden for

20 Esbjerg Ribe Vejle Kolding Rigsgrænse Åbenrå Tønder Nuværende rigsgrænse Slesvig Flensborg Grænsen mellem Slesvig og Holsten ved Ejderen Kiel Holstens grænse mod syd Hamburg hørte de afståede hertugdømmer til de rigeste områder i Helstaten. Så der var tale om et markant tab for det danske monarki. Fra 1871 til 1905 var Danmark det mindste land i Europa. For første gang siden afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge i 1658 kom nu en stor dansk befolkningsgruppe under fremmed herredømme. Nederlaget skabte også i de første år efter krigen en frygt i den danske regering for, om Danmark overhovedet ville kunne overleve som selvstændig stat. Danmark var med nederlaget for alvor blevet en lille stat i den internationale verden, der til gengæld i løbet af sidste halvdel af det 19. århundrede blev mere og mere global. Danmark ville i den nye verdensorden, der tonede frem i højere grad blive offer for eller drage fordel af strukturer og begivenheder i hele verden. Tyskland, Rusland og England ville dog og vil fortsat i mange år frem spille en meget stor rolle i dansk udenrigspolitik. I Danmarks krigshistorie fra 2010 s. 585 står følgende vurdering af årsagen til det knusende nederlag: Nederlaget i 2. Slesvigske Krig i 1864 skyldtes militært set på det taktiske niveau på slagmarken det overlegne preussiske belejringsartilleri samt de fjendtlige enheders rigelige tildeling af officerer, befalingsmænd og forsyninger af enhver art i forhold til de danske troppers Krigen var præget af, at Danmark havde begrænsede ressourcer, vi havde kun èn hær, hvorimod vore modstandere kunne opstille..mange hære, hvorved krigen var tabt på forhånd. En løsning af den dansk-tyske konflikt havde kun været mulig ad diplomatisk vej. Det havde sandsynligvis kunnet ske, hvis man fra dansk side havde været indstillet på en deling af Slesvig Det var man imidlertid hverken i årene op til krigen eller under denne indstillet på, med det resultat, at Danmark blev offer for en romantisk, idealistisk politik, der viste sig ikke at have hold i virkeligheden. Mange tusinde danske soldater døde, 20 Baggrunden for 1864

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Første Slesvigske Krig 1848-1851

Første Slesvigske Krig 1848-1851 Inge Adriansen og Jens Ole Christensen Første Slesvigske Krig 1848-1851 Kort over den danske helstat efter Englandskrigene bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG 1864-2014 Region Sønderjylland-Schleswig Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel. +45 74 67 05 01 Fax +45 74 67 05

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE nr. 2 / april 2014 76. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur 1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE KØBENHAVNSK KRIGSEUFORI NATION, REGION, 1864 EN NY FORTÆLLING? 2 nr. 2 / april 2014 INDHOLD NATION,

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede.

I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede. De Slesvigske Krige 1848 og 1864 Slægtshistorie De Slesvigske Krige 1848-1864 Sammenskrevet af Leif Christensen, 1. december 2010 I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark,

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere