Klima, Kold Krig og Iskerner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima, Kold Krig og Iskerner"

Transkript

1 Klima, Kold Krig og Iskerner En historie om baggrunden for dansk iskerneforskning og den første internationale dybdeboring i Grønland Forfatter: Vejleder: Maiken Lolck Henry Nielsen Vestre Ringgade 222, 2. th. Afdeling for Videnskabshistorie 8000 Århus C Steno Instituttet, Aarhus Universitet Speciale ved Afdeling for Videnskabshistorie, Steno Instituttet, Aarhus Universitet, sept

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 Kapitel 1. Demarkation og historiografisk metode Demarkation Hvad er iskerneforskning? Iskerneforskningens udvikling i store træk Historiografisk metode Nationalt studie Specialet opbygning og metodisk tilgang Kontekstuel historie Biografisk metode Big Science Videnskaben Teser Litteratur og kilder...29 Kapitel 2. Brydningstid for geovidenskaberne Dansk klimaforskning før Tidlig klimadebat Institutionalisering af de geofysiske videnskaber i Danmark Meteorologi Geofysik Nye metoder i geofysikken Kulstof-14 datering Massespektroskopi og stabile isotoper Bestemmelse af palæotemperaturer Opsamling

3 Kapitel 3. Fra biofysik til Indlandsisens bund Grønland Meteorologisk Institut Tilbage til biofysikken for en stund Dansgaards isotopforskning Ophold i USA Analyser af is! Kontakten til USA Iceworm Amerikanske iskerneanalyser Camp Century-kernen Resultater fra Camp Century-kernen Kapitel 4. Iskerneforskning som Big Science Opbygningen af et internationalt samarbejde Studier af Indlandsisen og oprettelsen af GISP Økonomi og logistik Teknologi Et nyt shallowbor Et nyt dybdebor Andre instrumenter Resultater fra Dye Kapitel 5. Konklusion Opfølgning på teser Videre studier Utrykte kilder Bibliografi

4 Forord Min interesse for klimaforskning blev første gang vakt, da jeg i foråret 2000 fulgte kurset Energi og Klima i forbindelse med mit 1. dels studie i fysik. Kurset omhandlede, hvordan fysiske metoder kan anvendes til at få indsigt i Jordens klimasystem og energikilder, men det blev hurtigt klart, at emnets videnskabelige aspekter ikke kunne betragtes uafhængigt af den samfundsmæssige kontekst: Først og fremmest har klimaændringer gennem tiderne påvirket de forhold, som civilisationen har udviklet sig under; således var det f.eks. en periode med relativt varmt klima i den tidlige middelalder, der gjorde det muligt for Nordboerne at kolonisere Grønland, og ligeledes var det en kold periode, Den Lille Istid, der nogle århundreder senere medvirkede til, at Nordboerne på Grønland uddøde. Dernæst spiller klimaændringerne også i dag en betydelig rolle i samfundsdebatten. Gennem de seneste godt hundrede år er den globale middeltemperatur steget ca. 0,6 C, hvilket har forårsaget ændrede vejrmønstre over hele kloden, og opvarmningen har derigennem påvirket bl.a. landbrug og fiskeri. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det få drastiske konsekvenser. Politisk handling er derfor nødvendig både med henblik på at støtte forskningen i klimaet, så vi kan få større indsigt i, hvordan klimaet vil udvikle sig fremover, og med henblik på tilpasning til eventuelle fortsatte klimaforandringer. Integrationen af videnskab og samfundsdebat på klimaområdet tiltalte mig, og jeg valgte derfor at skrive mit bachelorprojekt inden for dette område. I sommeren 2000 var jeg en måned hos Henrik Svensmark på Dansk Rumforskningsinstitut, hvor jeg arbejdede med den af Svensmark fremsatte teori om, at ændringer i Solens magnetfelt gennem indirekte mekanismer kan forårsage ændringer i Jordens skydække og dermed påvirke klimaet. I mit bachelorprojekt foretog jeg dels et teoretisk studie af, hvordan skyer dannes i atmosfæren, og dels et eksperimentelt studie, hvor jeg byggede et små-skala eksperiment, der skulle illustrere elementer af et større eksperiment, der siden hen er blevet bygget, og som har til formål at simulere skydannelse ved atmosfæriske forhold. Jeg beskæftigede mig således 4

5 udelukkende videnskabeligt med en af de mekanismer, der har indflydelse på klimaet, men jeg kunne samtidig konstatere, at Svensmarks teori, i højere grad end andre teorier om klimaændringernes årsager, bliver betragtet som meget kontroversiel. Dette undrede mig, da jeg i mit samarbejde med Henrik Svensmark kunne konstatere, at hans arbejde lever op til kriterierne for god videnskab; hans resultater er blevet publiceret i peer-reviewed tidsskrifter, og det eksperimentelle arbejde, jeg bl.a. var involveret i, sigter mod at påvise og reproducere de mekanismer, som ifølge teorien er ansvarlige for koblingen mellem Solens magnetiske aktivitet og Jordens klima. Årsagen til den offentlige furore omkring teorien måtte derfor skyldes noget, der var eksternt for videnskaben. Den vigtigste grund til, at Svensmarks teori bliver betragtet som kontroversiel, er, at den ofte sættes i kontrast til drivhusteorien, der har domineret den offentlige debat om den globale opvarmning gennem de seneste tyve år. Videnskabeligt set er de to teorier ikke i modstrid med hinanden, men da Svensmarks teori tilskriver klimaændringerne en naturlig effekt, hvorimod drivhusteorien udtaler sig om den menneskelige aktivitets indflydelse på klimaet, afhænger den politiske reaktion på klimaændringerne i høj grad af hvilken mekanisme, der anses som hovedansvarlig for den globale opvarmning. Fordi klimasystemet er uhyre komplekst, ligger en videnskabelig afgørelse af hvilke mekanismer, der styrer klimaet, og hvordan klimaet vil udvikle sig fremover, sandsynligvis stadig flere år eller årtier ude i fremtiden, men da fortsatte klimaændringer kan have store konsekvenser, må den politiske handling ske allerede i dag. På grund af de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitikken, er det vigtigt at forstå samspillet mellem forskningen i klimaet og den offentlige debat om klimaændringer. Historiske studier af klimaforskningen og den videnskabelige og samfundsmæssige sammenhæng, som forskningen har indgået i, vil give en større forståelse af mekanismerne i dette samspil. I nærværende speciale har jeg valgt at se nærmere på den historiske udvikling af iskerneforskningen, der internationalt set har haft stor betydning for vores forståelse af klimaet, og hvor danske forskere har spillet en afgørende rolle. 5

6 Specialearbejdet har været støttet af et stipendium fra Oticon, hvilket har givet mig mulighed for at arbejde koncentreret. Støtten har også finansieret adskillige rejser til København, hvor jeg har besøgt centrale personer og relevante arkiver. Oticon-stipendiet har endvidere givet mig mulighed for at deltage i to konferencer i løbet af specialeåret. I januar 2004 deltog jeg i British Society for the History of Science Postgraduate Conference i Manchester. Ved International Commission on the History of Meteorology s konference i Polling, Tyskland i juni 2004 fremlagde jeg de foreløbige resultater af mit specialearbejde. Begge konferencer gav mulighed for at afprøve mine idéer og resultater, og særligt konferencen i Polling var givende, da jeg her fik lejlighed til at diskutere mit projekt med andre historikere inden for geovidenskaberne. Tak til Oticon for denne støtte. En stor tak til min vejleder Henry Nielsen, der har støttet projektet fra starten, selvom mine tidlige idéer pegede i mange retninger. Især tak for hans hjælp og inspiration til at samle og strukturere de mange idéer til et sammenhængende og velafgrænset projekt. En stor tak også til Henrik Svensmark for at have inspireret min interesse for klimaforskning og for hans og Nigel Marsh s gæstfrihed på Dansk Rumforsknings Institut. Denne gæstfrihed har givet mig mulighed for at foretage en del af mit specialearbejde i de smukke rammer i Rockefellerkomplekset, hvor også iskerneforskningen blev grundlagt. Til de ansatte i glaciologigruppen ved Geofysisk Afdeling, Københavns Universitet skal lyde en stor tak for deres interesse for mit projekt. Særlig tak til Henrik Clausen, Sigfus Johnsen og Claus Hammer for deres bidrag gennem interviews og diskussioner. Særskilt tak til Henrik Clausen, der har stillet en stor mængde kilder til min rådighed, og tak til Sigfus Johnsen for flere af fotografierne, der er anvendt i specialet. Sidst men bestemt ikke mindst retter jeg en stor tak til Willi Dansgaard, hvis personlige dokumenter danner en stor del af grundlaget for specialet. Tak for konstruktiv kritik på hele specialet, hvilket har hjulpet til at afværge de største 6

7 misforståelser. Desuden tak til Willi Dansgaard for gode diskussioner om iskerneforskningens historie diskussioner der gjorde den spændende historie endnu mere levende for mig. Maiken Lolck Århus, 2. september Figur 1. Willi Dansgaard registrerer en netop udboret iskerne. 7

8 Kapitel 1. Demarkation og historiografisk metode I takt med, at den offentlige opmærksomhed omkring de klimaændringer, der har fundet sted inden for det seneste århundrede, er steget, er også historikernes interesse for klimaforskningens og klimadebattens historie vokset betydeligt. Siden slutningen af 1990 erne er der udkommet tre monografier alle af amerikanske videnskabshistorikere om forskellige aspekter af klimaforskningens historie samt et antal mindre studier af klimaforskningens udvikling. De tre monografier, der var min indgangsvinkel til historiske studier af klimaforskningen, er hhv. Historical Perspectives on Climate Change af James Fleming, The Discovery of Global Warming af Spencer Weart, der er leder af Center for History of Physics ved American Institute of Physics, og Greenhouse, The 200-year story of global warming af Gale Christianson. 1 De tre studier er meget forskellige både i deres temporale afgrænsning og i deres valg af fokus. I Historical Perspectives on Climate Change ser James Fleming i bogens første del på udviklingen i den populære opfattelse af klimaændringer siden oplysningstiden. Især fokuserer han på forståelsen af samspillet mellem klimaændringer og civilisationens udvikling. Op gennem og 1800-tallet var opfattelsen af klimaændringer i stor grad påvirket af myter og sjældent begrundet i videnskabelige observationer. Fleming beskriver, hvorledes klimatologien efterhånden blev videnskabeligt forankret, og hvordan denne udvikling kulminerede med institutionaliseringen af meteorologien i de fleste vestlige lande i anden halvdel af 1800-tallet. I bogens anden del gennemgår Fleming i store træk udviklingen af teorien om drivhusgassers indflydelse på klimaet. Denne teori har rødder tilbage til 1820 erne, hvor Joseph Fourier var den første til at identificere drivhuseffekten, uden at han dog brugte denne betegnelse: heat in the state of light finds less resistance in penetrating the air, than repassing into the air when converted into non-luminous heat. 2 Fourier opstillede ikke kvantitative formler for denne effekt 1 Fleming (1998), Weart (2003) og Christianson (1999). 2 Fleming (1998), p

9 dette blev først gjort i 1860 erne, da den engelske fysiker og geolog John Tyndall foretog laboratoriestudier af en række gasarters strålingsegenskaber. Tyndalls studier dannede 30 år senere en del af grundlaget for den svenske kemiker Svante Arrhenius beregninger af konsekvenserne af en ændret CO 2 -koncentration i atmosfæren. Motivationen bag Arrhenius studier var som det var tilfældet for næsten alle klimastudier i 1800-tallet ønsket om at forklare istiderne. Arrhenius relativt simple beregninger viste, at mindre ændringer i atmosfærens CO 2 - koncentration kunne forårsage betydelige temperaturændringer og dermed forklare istiderne, men hans beregninger viste også, at den menneskelige udledning af CO 2 som følge af industrialiseringen kunne medføre flere graders opvarmning. Gennem første halvdel af det 20. århundrede fik den såkaldte hot-house -teori (der senere er omdøbt til greenhouse - eller drivhus -teorien) ikke megen opmærksomhed, men Fleming beskriver i sin bog, hvordan teorien igen blev taget op i 1950 erne, da nye studier viste, at den globale temperatur var steget op gennem århundredets første halvdel, og da nye metoder muliggjorde direkte målinger af atmosfærens CO 2 -indhold. 3 Flemings redegørelse går op til det Internationale Geofysiske År og medtager derfor kun starten på den moderne debat om og forskning i de nuværende klimaændringer. Spencer Wearts bog, The Discovery of Global Warming, bygger på et omfattende studie af videnskabelige artikler primært fra anden halvdel af det 20. århundrede. Studiet findes i to versioner; den ene version består af række essays, der kun er publiceret på Internettet 4, mens den udgivne bog er en komprimeret og omskrevet udgave af disse essays. I modsætning til Fleming, der i sin redegørelse for klimaforskningen efter 1850 næsten udelukkende ser på udviklingen af drivhusteorien, arbejder Weart med en meget bredere definition af klimaforskning, 3 Grunden til, at drivhusteorien ikke fik megen opmærksomhed i århundredets første halvdel, var, at spektroskopiske målinger havde vist, at kuldioxiden i atmosfæren var mættet mht. absorption. Disse målinger blev tilbagevist omkring 1950, da mere præcise spektroskopiske målinger viste, at kuldioxid i den øvre del af atmosfæren ikke var mættet (Ibid.,p. 121) 4 Weart (2001). 9

10 der inkluderer elementer fra bl.a. geologi, geofysik og kemi, meteorologi, palæontologi, oceanografi, datalogi og astronomi. Derudover ser Weart fortrinsvis på udviklingen efter 1950 både inden for den videnskabelige forskning og inden for den offentlige debat om klimaændringerne. Som titlen på Wearts bog antyder, tager Weart sit udgangspunkt i vores nutidige viden om den globale opvarmning og den udbredte konsensus omkring menneskeligt udledte drivhusgassers indflydelse på klimaet. I sit afsluttende kapitel The discovery confirmed citerer Weart konklusionen fra FN s Klimapanels 1995-rapport: The balance of evidence suggests that there is a discernible human influence on global climate. 5 Således er Wearts bog i stor udstrækning en historie om, hvordan vi kom frem til denne konklusion. I den tredje bog, Greenhouse, The 200-year story of global warming, er det i modsætning til i de to andre bøger tydeligt, at Christianson skriver ud fra det standpunkt, at vi i dag ved, at industrialiseringen og den deraf følgende øgede udledning af drivhusgasser har forårsaget den globale opvarmning. Christiansons historie er derfor også en noget anden end Flemings og Wearts, selvom han næsten dækker samme periode som de to andre tilsammen. I en næsten skønlitterær form sammenvæver Christianson industrialiseringens historie og den medfølgende forurening med udviklingen inden for klimavidenskaberne og indikerer derved en kausal sammenhæng mellem den industrielle udvikling og klimaforandringerne i det 20. århundrede. Hermed bliver Christiansons bog nærmere et indlæg i den moderne debat om klimaændringernes årsager end et historisk studie af klimaændringernes og klimavidenskabernes historie. Min hensigt med et historisk studie af klimaforskningen er bl.a. at få en større forståelse af, hvorfor nogle teorier for klimaændringernes årsager bliver mere dominerende i både den videnskabelige og den offentlige debat end andre. Ud fra de korte resuméer af tidligere studier af klimaforskningens historie, der her er givet, mener jeg, at det er tydeligt, at f.eks. et studie som Christiansons ikke bidrager til at 5 Weart (2003), p

11 besvare dette spørgsmål, da han har draget konklusionen på forhånd; han mener, at grunden til drivhusteoriens dominans er, at den er rigtig. Selvom både Fleming og Weart er langt mere saglige i deres fremstilling, mener jeg, at de begge til dels skriver samme anakronistiske historie som Christianson. Flemings redegørelse for klimaforskningens udvikling efter 1850 fokuserer ensidigt på de videnskabelige bidrag, der har haft indflydelse på udviklingen af drivhusteorien. I bogens afsluttende kapitel sætter Fleming sit studie i relation til den moderne debat om global opvarmning og indikerer herved, at hans studie skal ses som et historisk perspektiv på den moderne diskussion han mangler dog at gøre klart, at det kun er ét aspekt af den videnskabelige udvikling, han har redegjort for. 1.1 Demarkation For at få en forståelse af de eksterne faktorer, der også i dag påvirker både forskningen i og den offentlige debat om klimaændringer, er det nødvendigt med historiske studier, der ikke tager udgangspunkt i den nuværende debat, men derimod betragter den klimarelaterede forskning i sin historiske sammenhæng. Min oprindelige vision med dette speciale var derfor at gennemføre et bredt studie af klimaforskningen, hvor alle de forskellige videnskabsgrene, der har bidraget til vores forståelse af klimaet, og samspillet mellem disse grene, skulle studeres. For at afgrænse emnet valgte jeg desuden udelukkende at se på forskningen i Danmark i perioden efter Da jeg begyndte at undersøge, hvad der har været af klimaforskning i Danmark, blev det hurtigt klart, at det er meget svært at afgrænse og definere, hvad der menes med klimaforskning. F.eks. har både botanisk og geologisk forskning bidraget til vores forståelse af klimasystemet, men denne klimaforskning har samtidig udgjort så lille en del af den samlede botaniske og geologiske forskning, at de involverede videnskabsfolk ikke vil betegne sig selv som klimaforskere. Derudover har den geologiske forskning beskæftiget sig med klimaændringer over meget lange tidsskalaer flere tusinde eller millioner år og derfor er geologiske resultater sjældent blevet sat i relation til de nuværende klimaforandringer. Et andet eksempel 11

12 på, at det er problematisk at definere, hvad der menes med klimaforskning, findes inden for meteorologien. Siden starten af 1950 erne udvikledes numeriske computermodeller, der kunne anvendes til både almindelig vejrforudsigelse og til klimasimulering. De såkaldte klimamodeller har internationalt haft stor betydning for vores forståelse af klimasystemet, men selvom man i Danmark har brugt computermodeller til vejrforudsigelse, har man først op i 1990 erne anvendt computermodeller til at simulere ændringer i klimaet. Man kan derfor argumentere for, at man i et studie af den danske klimaforskning ikke skal se på den teoretiskmeteorologiske forskning, da danske meteorologer ikke har anvendt computermodellerne til klimasimulering, men på den anden side kan en undersøgelse af, hvorfor dette område ikke er blevet opdyrket her i landet, sige noget om klimaforskningens organisering i Danmark. Et sådant fyldestgørende studie af klimaforskningen i Danmark, der inkluderer både geologisk, botanisk, meteorologisk og geofysisk og kemisk forskning, viste sig dog at være alt for omfattende til at dække i et speciale. Snarere end at følge den oprindelige intention om at skrive et speciale, der skulle gøre op med de tidligere, forholdsvis ensidige historier om klimaforskningens udvikling, har jeg valgt at fokusere på et område af klimaforskningen, der ikke tidligere i særlig stor udstrækning har haft historikeres bevågenhed, og som derfor vil supplere de hidtil skrevne historier. Jeg har valgt at studere iskerneforskningen, der både set ud fra en dansk kontekst, men også internationalt har været et af de mest banebrydende forskningsprojekter på klimaområdet. Både temporalt og institutionelt er det let at afgrænse den danske iskerneforskning: Det teoretiske grundlag for klimatiske studier af iskerner blev etableret af den danske fysiker Willi Dansgaard i starten af 1950 erne, og op gennem 1950 erne og 1960 erne opbyggedes en gruppe omkring Dansgaard, der aldrig har bestået af mere end femseks fastansatte forskere. Denne gruppe har gennem tiden haft et nært samarbejde med mange udenlandske forskere, men det er den danske gruppes rolle i den internationale iskerneforskning, der er det centrale fokus i dette speciale. 12

13 1.1.1 Hvad er iskerneforskning? Iskerneforskningen har i de lande, hvor den er blevet dyrket, haft mange forskellige udgangspunkter, men fagligt må den betegnes som et underområde af geofysikken. Centralt i iskerneforskningen er fysiske og kemiske analyser af iskerner udboret af enten den grønlandske indlandsis, isen på Antarktis eller af isen i de gletschere, der findes rundt omkring i Jordens bjergegne. Da nedbør aflejres år for år på Indlandsisen, udgør Indlandsisen et kronologisk arkiv over nedbøren tilbage i tiden. Den fysisk-kemiske sammensætning af isen kan give information om bl.a. temperaturen og atmosfærens sammensætning tilbage i tiden. Derudover indeholder isen støv, der kan være ført fra andre kontinenter til Grønland med de store vindsystemer. Også vulkansk støv fra større udbrud aflejres på isen. Efterhånden som ny sne aflejres på Indlandsisen synker de underliggende lag ned, men kronologien er fortsat relativt uforstyrret. Ved at undersøge støvindholdet i iskerner kan man derfor også se ændringer i vindsystemer og vulkanudbrud, som har fundet sted flere tusinde år tilbage. Figur 2. En netop udboret iskerne ligger klar til de første analyser. 13

14 Både hvad angår videnskabelig metode og faglig organisering hører iskerneforskningen i stor udstrækning under glaciologien, selvom der i studiet af iskerner også anvendes metoder fra andre discipliner. Op gennem 1960 erne og 1970 erne opbyggedes et netværk af forskere, der beskæftigede sig med fysiske og klimatologiske undersøgelser af iskerner, og der blev afholdt flere glaciologiske konferencer med fokus på iskerneforskning. Ud over den videnskabelige analyse af iskernerne er selve ekspeditionerne, hvor kernerne udbores, et vigtigt element i iskerneforskningen. Fremskaffelsen af iskerner er en stor både økonomisk og teknologisk udfordring, og en betydelig del af iskerneforskningen er derfor koncentreret omkring udviklingen af teknologi som f.eks. iskernebor, der kan bore ned gennem den op til tre kilometer tykke Indlandsis. De praktiske omstændigheder ved iskerneforskningen har afholdt den fra at sprede sig til meget mere end en håndfuld grupper verden over, selvom resultaterne af iskerneanalyserne anvendes i mange studier af Jordens klimasystem. Baggrunden for klimatologiske studier af iskerner i Danmark og danske forskeres deltagelse i international iskerneforskning er fokus for dette speciale Iskerneforskningens udvikling i store træk Inden jeg vil redegøre nærmere for min metodiske tilgang til den danske iskerneforsknings historie, vil det være nyttigt med et overblik over de store træk i iskerneforskningens udvikling: Udgangspunktet for klimatiske studier af iskerner var nogle studier af den isotopiske sammensætning af nedbør, som Willi Dansgaard påbegyndte i Dansgaard påviste, at der er en sammenhæng mellem nedbørens isotopsammensætning og temperaturen, hvorved nedbøren var kondenseret, og han opstillede en kvantitativ sammenhæng mellem disse størrelser. 6 Allerede et par år efter foreslog 6 Dansgaard (1953). Det var det relative indhold af de to iltisotoper 16 O og 18 O i vandmolekyler, Dansgaard studerede. Mere præcist afhænger den isotopiske sammensætning af nedbøren af vanddampens afkøling siden mætning, men hvis mætningstemperaturen antages som konstant, er der en sammenhæng med kondensationstemperaturen. 14

15 Dansgaard første gang, at isotopstudier af den grønlandske indlandsis, hvor nedbøren aflejres år for år, kunne anvendes til at bestemme lufttemperaturen tilbage i tiden. 7 Disse tidlige studier markerer specialets nedre tidslige afgrænsning. Op gennem 1950 erne og 1960 erne fortsatte Dansgaard sine nedbørsstudier, og han fik også flere gange mulighed for at rejse til Grønland og undersøge den grønlandske is. Den første udboring af en iskerne til Indlandsisens bund blev fuldført i 1966 af et amerikansk forskerhold ved den amerikanske militærlejr, Camp Century, på Indlandsisen nær Thulebasen. Isotopanalysen af denne kerne blev foretaget af Willi Dansgaards gruppe i København og resulterede i den første rekonstruktion af temperaturvariationerne i Grønland over år tilbage i tiden. Analyserne af Camp Century-kernen demonstrerede, at det var muligt at anvende isotopmetoden til at bestemme temperaturerne tilbage i tiden, og resultaterne af de første analyser var interessante og lovende. Derfor begyndte man i starten af 1970 erne at planlægge udboringen af en ny dybdekerne. Der etableredes et samarbejde mellem danske, schweiziske og amerikanske forskere, det såkaldte GISP-samarbejde (Greenland Ice Sheet Project), der op gennem 1970 erne stod for boringen af en række shallowkerner (kortere kerner, der ikke gik ned til det underliggende fjeld), og som kulminerede med boringen af en dybdekerne på 2038 meter ved den amerikanske radarstation Dye 3 på den sydlige del af Indlandsisen. Denne dybdeboring blev afsluttet i august 1981, og markerer specialets øvre tidslige afgrænsning. Efter boringen ved Dye 3 var det alles ønske, at der skulle laves en ny boring længere inde på Indlandsisen. I 1980 erne blev det europæisk-amerikanske samarbejde dog brudt og i stedet for boringen af én kerne påbegyndtes i 1988 og 1989 boringen af hhv. en europæisk kerne (GRIP-projektet) og en amerikansk kerne (GISP2-projektet). Den europæiske kerne blev udboret på Indlandsisens højeste punkt, Summit, og den amerikanske 30 km derfra. Den amerikanske boring 7 Dansgaard (1954b). 15

16 er siden blevet skildret i to bøger af et par af de forskere, der deltog. 8 Senest har et europæisk samarbejde med dansk ledelse stået for boringen af en kerne i det nordlige Grønland (NGRIP-projektet), og der er fortsat planer om nye iskerneboringer. Gennem hele perioden har der endvidere været adskillige iskerneboringer i Antarktis. I den periode, som bliver behandlet i dette speciale perioden fra er det kun den første antarktiske kerne, Byrd-kernen, der blev udboret i 1968, som danske forskere i større udstrækning var involveret i. Danske forskere deltog ikke i planlægningen eller udførelsen af denne boring, men isotopanalysen blev foretaget i laboratoriet i København. Figur 3. NGRIP-lejren, hvor en iskerneboring blev gennemført i perioden fra Alley (2000) og Mayewski et al. (2002). 16

17 1.2 Historiografisk metode Hensigten med dette speciale er at give en almen interessant fremstilling af den danske iskerneforsknings udvikling, og det er derfor historien frem for den metodiske tilgang, der er det centrale. Det er ikke intentionen at bruge iskerneforskningen til at illustrere en bestemt metodisk tilgang eller en videnskabsteoretisk model. I stedet har jeg på baggrund af mit foreløbige indtryk af iskerneforskningens historie udvalgt et sæt metoder, som vil tjene til at fremhæve de vigtigste elementer af udviklingen. Således vil jeg i redegørelsen for den historiografiske metode med konkrete eksempler illustrere, hvordan metoden kan anvendes i relation til et historisk studie af den danske iskerneforskning. Endvidere vil den metodiske tilgang sjældent fremgå eksplicit af hovedteksten, da den netop bliver anvendt som strukturerende redskab Nationalt studie Som nævnt blev det teoretiske grundlag for klimastudier baseret på iskerner etableret i starten af 1950 erne af den danske fysiker Willi Dansgaard. På dette tidspunkt havde Dansgaard ikke mulighed for at føre sine idéer om studier af den grønlandske indlandsis ud i livet, og det blev derfor andre, der kom til at foretage de første iskerneboringer. Op gennem 1960 erne etableredes forskningsgrupper i Danmark, Schweiz og USA, der specialiserede sig i studiet af grønlandske iskerner. Senere kom bl.a. franske, britiske og sovjetiske forskere til, men de studerede dog primært kerner fra Antarktis. Når jeg i dette speciale har valgt at fremhæve den danske forskningsgruppe i stedet for at undersøge den internationale iskerneforskning, har det flere årsager. For det første har danske forskeres bidrag til den internationale iskerneforskning været betydelige: Det teoretiske grundlag for rekonstruktion af temperaturer ud fra iskernestudier blev etableret af Willi Dansgaard, og helt frem til 1980 erne var det kun i Danmark, at systematiske isotopanalyser af iskerner blev foretaget. At den danske forskningsindsats har været central for iskerneforskningens resultater ses desuden ved, at Willi Dansgaard i 1995 og 1996 modtog hhv. den amerikanske 17

18 Tylerpris og den svenske Crafoordpris for udviklingen af metoden til bestemmelse af fortidens temperaturvariationer. Crafoordprisen er oprettet som en pendant til Nobelprisen inden for bl.a. geofysik, og Dansgaard har således modtaget en af de største internationale anerkendelser for sit arbejde. En citationsanalyse af Dansgaards publikationer understreger endvidere betydningen af hans arbejde: I 1964 publicerede Dansgaard artiklen Stable Isotopes in Precipitation 9 i det geofysiske tidsskrift Tellus, hvori han samlede de foregående ti års undersøgelser af den isotopiske sammensætning af nedbør og opstillede kvantitative sammenhænge for, hvordan analyser af isotopsammensætningen af nedbør kan anvendes til at bestemme middellufttemperaturen i et givent område. Denne artikel er siden hen blevet citeret over 1200 gange og har dannet grundlag både for iskernestudier og for megen anden hydrodynamisk forskning. Ved flere universiteter i USA er artiklen tilmed blevet anvendt i undervisningen i geofysik. 10 Den anden grund til, at jeg har valgt at koncentrere mit studie omkring den danske iskerneforskning, er, at jeg ved denne begrænsning i stedet får plads til og mulighed for at sætte iskerneforskningen i relation til udviklingen inden for andre grene af dansk klimaforskning. Bl.a. ønsker jeg at se på Willi Dansgaards tidligste regnvandsundersøgelser i starten af 1950 erne og sætte dem i relation til den generelle udvikling inden for de geofysiske videnskaber i denne periode. Efter anden verdenskrig oplevede naturvidenskaben i almindelighed og de geofysiske videnskaber i særdeleshed en kraftig fremgang, og i Danmark resulterede nogle specielle politiske og institutionelle forhold i, at en række geofysiske fag blev institutionaliseret i 1950 erne. I hele perioden fra starten af 1950 erne til starten af 1980 erne har der i større eller mindre udstrækning været en offentlig og politisk debat om klimaændringer og deres konsekvenser. Hvad denne debat har betydet for iskerneforskningen, ønsker jeg også at se nærmere på. Et sådant kontekstuelt studie 9 Dansgaard (1964). 10 Dansgaard (2000), p

19 af iskerneforskningen er kun muligt inden for rammerne af et speciale, når jeg samtidig begrænser mig til Danmark. Fordelene ved et nationalt studie af iskerneforskningen er, at det bliver muligt at se nærmere på omstændighederne for forskningen og den faglige og politiske sammenhæng, som forskningen er indgået i. Samtidig er der dog også ulemper ved at vælge den nationale tilgang. Først og fremmest må man gøre sig klart, at det bliver et partikulært studie, hvis konklusioner ikke nødvendigvis kan overføres på udviklingen i andre lande. Særligt inden for iskerneforskningen er denne problematik tydelig, da motivationen for forskningen har været meget forskellig i de lande, hvor den har været dyrket. I Danmark var det således en enkelt mands videnskabelige idé, der var udgangspunktet for studiet af iskerner, mens den amerikanske iskerneforskning i høj grad var militært motiveret. Da iskerneforskningen har været udført i et internationalt samarbejde, vil jeg på trods af mit udgangspunkt i den danske forskning også se nærmere på de udenlandske aktører. En stor del af iskerneforskningen har endvidere været finansieret fra amerikansk side, og derved spillede de amerikanske interesser i forskningen også en afgørende rolle for vilkårene for de danske iskerneforskere. Den amerikanske deltagelse i de internationale iskerneboringer har været af stor betydning især i økonomisk og teknologisk henseende, da amerikanerne har været de eneste, der har haft både de økonomiske og teknologiske midler til gennemførelsen af iskerneboringer til Indlandsisens bund. Inden for de senere år er der udkommet to bøger om den amerikanske iskerneforskning. 11 Begge bøger tager udgangspunkt i den amerikanske GISP2 boring omkring 1990 og er skrevet af to af de deltagende forskere. Fælles for dem er endvidere, at de har mere karakter af videnskabsformidling end af historiske redegørelser. Bøgernes formidlende funktion tjener et godt formål, men udover at være uhistoriske da de ser isoleret på den ene boring, og ikke sætter den ind i en forskningshistorisk sammenhæng så er de til tider også direkte ahistoriske. Dette kommer bl.a. til udtryk i deres 11 Alley (2000) og Mayewski et al. (2002). 19

20 beskrivelse af motivationen for boringen: As the 1980 s drew to a close, the scientific community moved towards a consensus that these questions [spørgsmålene om den globale opvarmnings årsager og klimaets videre udvikling] could not be answered without understanding natural climate history. That realization spurred us to consider how we could create a long record of natural climate and that led us to begin our planning for the GISP2 project. 12 Her beskrives GISP2-iskerneboringen som næsten udelukkende motiveret ved den bekymring for en fortsat global opvarmning, der voksede frem op gennem 1980 erne. Derved ignorerer forfatterne den næsten 30-årige historie med iskerneboringer, der gik forud for den amerikanske boring omkring Dette, mener jeg, illustrerer behovet for studier, der både ser på iskerneforskningens historiske udvikling, og ser på andre nationers bidrag til iskerneforskningen deriblandt det danske hvilket naturligt nok ikke fylder meget i de amerikanske skildringer. Ud over, at der således mangler historiske redegørelser for udviklingen af den danske iskerneforskning, er der tillige mange praktiske fordele ved at koncentrere et speciale som dette om den danske forskergruppe. De fleste af de forskere, der har været involveret i den danske iskerneforskning, er stadig i live, og det er derfor muligt delvist at basere specialet på interviews med disse aktører. Skriftlige kilder er også forholdsvis let tilgængelige og forefindes i hvert fald inden for landets grænser Specialet opbygning og metodisk tilgang Hovedparten af specialet falder i tre dele: Første del omhandler de geofysiske videnskaber i Danmark omkring 1950 og hvilke forhold, der gjorde sig gældende for den geofysiske forskning, som Dansgaards arbejde hørte til. Anden del er biografisk i sin form og ser nærmere på Dansgaards baggrund for at give sig i kast med geofysisk forskning, og hvordan og hvorfor han fik idéen til at anvende grønlandske iskerner til at få viden om fortidens klima. Endvidere ser jeg i denne 12 Mayewski et al. (2002) p

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 4 2 0 0 9 METAL MAGASINET GUIDE: FÅ STYR PÅ DIN PENSION TEMA: AFGHANISTAN SOM ARBEJDSPLADS NÆGTEDE AT GÅ NED I LØN Ismanden Iskerneborebisse, opfinder,

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SRP-Inspiration: Hvad er problemorienteret projektarbejde? Tinne Hoff Kjeldsen Institutfor matematiskefag

SRP-Inspiration: Hvad er problemorienteret projektarbejde? Tinne Hoff Kjeldsen Institutfor matematiskefag Ungdommens Naturvidenskabelige Forening SRP-Inspiration: Hvad er problemorienteret projektarbejde? Tinne Hoff Kjeldsen Institutfor matematiskefag Københavns Universitet 17. oktober 2015 Ungdommens Naturvidenskabelige

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Washington.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Washington. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: slut september 2010 Til: midt december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere