Klima, Kold Krig og Iskerner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima, Kold Krig og Iskerner"

Transkript

1 Klima, Kold Krig og Iskerner En historie om baggrunden for dansk iskerneforskning og den første internationale dybdeboring i Grønland Forfatter: Vejleder: Maiken Lolck Henry Nielsen Vestre Ringgade 222, 2. th. Afdeling for Videnskabshistorie 8000 Århus C Steno Instituttet, Aarhus Universitet Speciale ved Afdeling for Videnskabshistorie, Steno Instituttet, Aarhus Universitet, sept

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 Kapitel 1. Demarkation og historiografisk metode Demarkation Hvad er iskerneforskning? Iskerneforskningens udvikling i store træk Historiografisk metode Nationalt studie Specialet opbygning og metodisk tilgang Kontekstuel historie Biografisk metode Big Science Videnskaben Teser Litteratur og kilder...29 Kapitel 2. Brydningstid for geovidenskaberne Dansk klimaforskning før Tidlig klimadebat Institutionalisering af de geofysiske videnskaber i Danmark Meteorologi Geofysik Nye metoder i geofysikken Kulstof-14 datering Massespektroskopi og stabile isotoper Bestemmelse af palæotemperaturer Opsamling

3 Kapitel 3. Fra biofysik til Indlandsisens bund Grønland Meteorologisk Institut Tilbage til biofysikken for en stund Dansgaards isotopforskning Ophold i USA Analyser af is! Kontakten til USA Iceworm Amerikanske iskerneanalyser Camp Century-kernen Resultater fra Camp Century-kernen Kapitel 4. Iskerneforskning som Big Science Opbygningen af et internationalt samarbejde Studier af Indlandsisen og oprettelsen af GISP Økonomi og logistik Teknologi Et nyt shallowbor Et nyt dybdebor Andre instrumenter Resultater fra Dye Kapitel 5. Konklusion Opfølgning på teser Videre studier Utrykte kilder Bibliografi

4 Forord Min interesse for klimaforskning blev første gang vakt, da jeg i foråret 2000 fulgte kurset Energi og Klima i forbindelse med mit 1. dels studie i fysik. Kurset omhandlede, hvordan fysiske metoder kan anvendes til at få indsigt i Jordens klimasystem og energikilder, men det blev hurtigt klart, at emnets videnskabelige aspekter ikke kunne betragtes uafhængigt af den samfundsmæssige kontekst: Først og fremmest har klimaændringer gennem tiderne påvirket de forhold, som civilisationen har udviklet sig under; således var det f.eks. en periode med relativt varmt klima i den tidlige middelalder, der gjorde det muligt for Nordboerne at kolonisere Grønland, og ligeledes var det en kold periode, Den Lille Istid, der nogle århundreder senere medvirkede til, at Nordboerne på Grønland uddøde. Dernæst spiller klimaændringerne også i dag en betydelig rolle i samfundsdebatten. Gennem de seneste godt hundrede år er den globale middeltemperatur steget ca. 0,6 C, hvilket har forårsaget ændrede vejrmønstre over hele kloden, og opvarmningen har derigennem påvirket bl.a. landbrug og fiskeri. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det få drastiske konsekvenser. Politisk handling er derfor nødvendig både med henblik på at støtte forskningen i klimaet, så vi kan få større indsigt i, hvordan klimaet vil udvikle sig fremover, og med henblik på tilpasning til eventuelle fortsatte klimaforandringer. Integrationen af videnskab og samfundsdebat på klimaområdet tiltalte mig, og jeg valgte derfor at skrive mit bachelorprojekt inden for dette område. I sommeren 2000 var jeg en måned hos Henrik Svensmark på Dansk Rumforskningsinstitut, hvor jeg arbejdede med den af Svensmark fremsatte teori om, at ændringer i Solens magnetfelt gennem indirekte mekanismer kan forårsage ændringer i Jordens skydække og dermed påvirke klimaet. I mit bachelorprojekt foretog jeg dels et teoretisk studie af, hvordan skyer dannes i atmosfæren, og dels et eksperimentelt studie, hvor jeg byggede et små-skala eksperiment, der skulle illustrere elementer af et større eksperiment, der siden hen er blevet bygget, og som har til formål at simulere skydannelse ved atmosfæriske forhold. Jeg beskæftigede mig således 4

5 udelukkende videnskabeligt med en af de mekanismer, der har indflydelse på klimaet, men jeg kunne samtidig konstatere, at Svensmarks teori, i højere grad end andre teorier om klimaændringernes årsager, bliver betragtet som meget kontroversiel. Dette undrede mig, da jeg i mit samarbejde med Henrik Svensmark kunne konstatere, at hans arbejde lever op til kriterierne for god videnskab; hans resultater er blevet publiceret i peer-reviewed tidsskrifter, og det eksperimentelle arbejde, jeg bl.a. var involveret i, sigter mod at påvise og reproducere de mekanismer, som ifølge teorien er ansvarlige for koblingen mellem Solens magnetiske aktivitet og Jordens klima. Årsagen til den offentlige furore omkring teorien måtte derfor skyldes noget, der var eksternt for videnskaben. Den vigtigste grund til, at Svensmarks teori bliver betragtet som kontroversiel, er, at den ofte sættes i kontrast til drivhusteorien, der har domineret den offentlige debat om den globale opvarmning gennem de seneste tyve år. Videnskabeligt set er de to teorier ikke i modstrid med hinanden, men da Svensmarks teori tilskriver klimaændringerne en naturlig effekt, hvorimod drivhusteorien udtaler sig om den menneskelige aktivitets indflydelse på klimaet, afhænger den politiske reaktion på klimaændringerne i høj grad af hvilken mekanisme, der anses som hovedansvarlig for den globale opvarmning. Fordi klimasystemet er uhyre komplekst, ligger en videnskabelig afgørelse af hvilke mekanismer, der styrer klimaet, og hvordan klimaet vil udvikle sig fremover, sandsynligvis stadig flere år eller årtier ude i fremtiden, men da fortsatte klimaændringer kan have store konsekvenser, må den politiske handling ske allerede i dag. På grund af de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitikken, er det vigtigt at forstå samspillet mellem forskningen i klimaet og den offentlige debat om klimaændringer. Historiske studier af klimaforskningen og den videnskabelige og samfundsmæssige sammenhæng, som forskningen har indgået i, vil give en større forståelse af mekanismerne i dette samspil. I nærværende speciale har jeg valgt at se nærmere på den historiske udvikling af iskerneforskningen, der internationalt set har haft stor betydning for vores forståelse af klimaet, og hvor danske forskere har spillet en afgørende rolle. 5

6 Specialearbejdet har været støttet af et stipendium fra Oticon, hvilket har givet mig mulighed for at arbejde koncentreret. Støtten har også finansieret adskillige rejser til København, hvor jeg har besøgt centrale personer og relevante arkiver. Oticon-stipendiet har endvidere givet mig mulighed for at deltage i to konferencer i løbet af specialeåret. I januar 2004 deltog jeg i British Society for the History of Science Postgraduate Conference i Manchester. Ved International Commission on the History of Meteorology s konference i Polling, Tyskland i juni 2004 fremlagde jeg de foreløbige resultater af mit specialearbejde. Begge konferencer gav mulighed for at afprøve mine idéer og resultater, og særligt konferencen i Polling var givende, da jeg her fik lejlighed til at diskutere mit projekt med andre historikere inden for geovidenskaberne. Tak til Oticon for denne støtte. En stor tak til min vejleder Henry Nielsen, der har støttet projektet fra starten, selvom mine tidlige idéer pegede i mange retninger. Især tak for hans hjælp og inspiration til at samle og strukturere de mange idéer til et sammenhængende og velafgrænset projekt. En stor tak også til Henrik Svensmark for at have inspireret min interesse for klimaforskning og for hans og Nigel Marsh s gæstfrihed på Dansk Rumforsknings Institut. Denne gæstfrihed har givet mig mulighed for at foretage en del af mit specialearbejde i de smukke rammer i Rockefellerkomplekset, hvor også iskerneforskningen blev grundlagt. Til de ansatte i glaciologigruppen ved Geofysisk Afdeling, Københavns Universitet skal lyde en stor tak for deres interesse for mit projekt. Særlig tak til Henrik Clausen, Sigfus Johnsen og Claus Hammer for deres bidrag gennem interviews og diskussioner. Særskilt tak til Henrik Clausen, der har stillet en stor mængde kilder til min rådighed, og tak til Sigfus Johnsen for flere af fotografierne, der er anvendt i specialet. Sidst men bestemt ikke mindst retter jeg en stor tak til Willi Dansgaard, hvis personlige dokumenter danner en stor del af grundlaget for specialet. Tak for konstruktiv kritik på hele specialet, hvilket har hjulpet til at afværge de største 6

7 misforståelser. Desuden tak til Willi Dansgaard for gode diskussioner om iskerneforskningens historie diskussioner der gjorde den spændende historie endnu mere levende for mig. Maiken Lolck Århus, 2. september Figur 1. Willi Dansgaard registrerer en netop udboret iskerne. 7

8 Kapitel 1. Demarkation og historiografisk metode I takt med, at den offentlige opmærksomhed omkring de klimaændringer, der har fundet sted inden for det seneste århundrede, er steget, er også historikernes interesse for klimaforskningens og klimadebattens historie vokset betydeligt. Siden slutningen af 1990 erne er der udkommet tre monografier alle af amerikanske videnskabshistorikere om forskellige aspekter af klimaforskningens historie samt et antal mindre studier af klimaforskningens udvikling. De tre monografier, der var min indgangsvinkel til historiske studier af klimaforskningen, er hhv. Historical Perspectives on Climate Change af James Fleming, The Discovery of Global Warming af Spencer Weart, der er leder af Center for History of Physics ved American Institute of Physics, og Greenhouse, The 200-year story of global warming af Gale Christianson. 1 De tre studier er meget forskellige både i deres temporale afgrænsning og i deres valg af fokus. I Historical Perspectives on Climate Change ser James Fleming i bogens første del på udviklingen i den populære opfattelse af klimaændringer siden oplysningstiden. Især fokuserer han på forståelsen af samspillet mellem klimaændringer og civilisationens udvikling. Op gennem og 1800-tallet var opfattelsen af klimaændringer i stor grad påvirket af myter og sjældent begrundet i videnskabelige observationer. Fleming beskriver, hvorledes klimatologien efterhånden blev videnskabeligt forankret, og hvordan denne udvikling kulminerede med institutionaliseringen af meteorologien i de fleste vestlige lande i anden halvdel af 1800-tallet. I bogens anden del gennemgår Fleming i store træk udviklingen af teorien om drivhusgassers indflydelse på klimaet. Denne teori har rødder tilbage til 1820 erne, hvor Joseph Fourier var den første til at identificere drivhuseffekten, uden at han dog brugte denne betegnelse: heat in the state of light finds less resistance in penetrating the air, than repassing into the air when converted into non-luminous heat. 2 Fourier opstillede ikke kvantitative formler for denne effekt 1 Fleming (1998), Weart (2003) og Christianson (1999). 2 Fleming (1998), p

9 dette blev først gjort i 1860 erne, da den engelske fysiker og geolog John Tyndall foretog laboratoriestudier af en række gasarters strålingsegenskaber. Tyndalls studier dannede 30 år senere en del af grundlaget for den svenske kemiker Svante Arrhenius beregninger af konsekvenserne af en ændret CO 2 -koncentration i atmosfæren. Motivationen bag Arrhenius studier var som det var tilfældet for næsten alle klimastudier i 1800-tallet ønsket om at forklare istiderne. Arrhenius relativt simple beregninger viste, at mindre ændringer i atmosfærens CO 2 - koncentration kunne forårsage betydelige temperaturændringer og dermed forklare istiderne, men hans beregninger viste også, at den menneskelige udledning af CO 2 som følge af industrialiseringen kunne medføre flere graders opvarmning. Gennem første halvdel af det 20. århundrede fik den såkaldte hot-house -teori (der senere er omdøbt til greenhouse - eller drivhus -teorien) ikke megen opmærksomhed, men Fleming beskriver i sin bog, hvordan teorien igen blev taget op i 1950 erne, da nye studier viste, at den globale temperatur var steget op gennem århundredets første halvdel, og da nye metoder muliggjorde direkte målinger af atmosfærens CO 2 -indhold. 3 Flemings redegørelse går op til det Internationale Geofysiske År og medtager derfor kun starten på den moderne debat om og forskning i de nuværende klimaændringer. Spencer Wearts bog, The Discovery of Global Warming, bygger på et omfattende studie af videnskabelige artikler primært fra anden halvdel af det 20. århundrede. Studiet findes i to versioner; den ene version består af række essays, der kun er publiceret på Internettet 4, mens den udgivne bog er en komprimeret og omskrevet udgave af disse essays. I modsætning til Fleming, der i sin redegørelse for klimaforskningen efter 1850 næsten udelukkende ser på udviklingen af drivhusteorien, arbejder Weart med en meget bredere definition af klimaforskning, 3 Grunden til, at drivhusteorien ikke fik megen opmærksomhed i århundredets første halvdel, var, at spektroskopiske målinger havde vist, at kuldioxiden i atmosfæren var mættet mht. absorption. Disse målinger blev tilbagevist omkring 1950, da mere præcise spektroskopiske målinger viste, at kuldioxid i den øvre del af atmosfæren ikke var mættet (Ibid.,p. 121) 4 Weart (2001). 9

10 der inkluderer elementer fra bl.a. geologi, geofysik og kemi, meteorologi, palæontologi, oceanografi, datalogi og astronomi. Derudover ser Weart fortrinsvis på udviklingen efter 1950 både inden for den videnskabelige forskning og inden for den offentlige debat om klimaændringerne. Som titlen på Wearts bog antyder, tager Weart sit udgangspunkt i vores nutidige viden om den globale opvarmning og den udbredte konsensus omkring menneskeligt udledte drivhusgassers indflydelse på klimaet. I sit afsluttende kapitel The discovery confirmed citerer Weart konklusionen fra FN s Klimapanels 1995-rapport: The balance of evidence suggests that there is a discernible human influence on global climate. 5 Således er Wearts bog i stor udstrækning en historie om, hvordan vi kom frem til denne konklusion. I den tredje bog, Greenhouse, The 200-year story of global warming, er det i modsætning til i de to andre bøger tydeligt, at Christianson skriver ud fra det standpunkt, at vi i dag ved, at industrialiseringen og den deraf følgende øgede udledning af drivhusgasser har forårsaget den globale opvarmning. Christiansons historie er derfor også en noget anden end Flemings og Wearts, selvom han næsten dækker samme periode som de to andre tilsammen. I en næsten skønlitterær form sammenvæver Christianson industrialiseringens historie og den medfølgende forurening med udviklingen inden for klimavidenskaberne og indikerer derved en kausal sammenhæng mellem den industrielle udvikling og klimaforandringerne i det 20. århundrede. Hermed bliver Christiansons bog nærmere et indlæg i den moderne debat om klimaændringernes årsager end et historisk studie af klimaændringernes og klimavidenskabernes historie. Min hensigt med et historisk studie af klimaforskningen er bl.a. at få en større forståelse af, hvorfor nogle teorier for klimaændringernes årsager bliver mere dominerende i både den videnskabelige og den offentlige debat end andre. Ud fra de korte resuméer af tidligere studier af klimaforskningens historie, der her er givet, mener jeg, at det er tydeligt, at f.eks. et studie som Christiansons ikke bidrager til at 5 Weart (2003), p

11 besvare dette spørgsmål, da han har draget konklusionen på forhånd; han mener, at grunden til drivhusteoriens dominans er, at den er rigtig. Selvom både Fleming og Weart er langt mere saglige i deres fremstilling, mener jeg, at de begge til dels skriver samme anakronistiske historie som Christianson. Flemings redegørelse for klimaforskningens udvikling efter 1850 fokuserer ensidigt på de videnskabelige bidrag, der har haft indflydelse på udviklingen af drivhusteorien. I bogens afsluttende kapitel sætter Fleming sit studie i relation til den moderne debat om global opvarmning og indikerer herved, at hans studie skal ses som et historisk perspektiv på den moderne diskussion han mangler dog at gøre klart, at det kun er ét aspekt af den videnskabelige udvikling, han har redegjort for. 1.1 Demarkation For at få en forståelse af de eksterne faktorer, der også i dag påvirker både forskningen i og den offentlige debat om klimaændringer, er det nødvendigt med historiske studier, der ikke tager udgangspunkt i den nuværende debat, men derimod betragter den klimarelaterede forskning i sin historiske sammenhæng. Min oprindelige vision med dette speciale var derfor at gennemføre et bredt studie af klimaforskningen, hvor alle de forskellige videnskabsgrene, der har bidraget til vores forståelse af klimaet, og samspillet mellem disse grene, skulle studeres. For at afgrænse emnet valgte jeg desuden udelukkende at se på forskningen i Danmark i perioden efter Da jeg begyndte at undersøge, hvad der har været af klimaforskning i Danmark, blev det hurtigt klart, at det er meget svært at afgrænse og definere, hvad der menes med klimaforskning. F.eks. har både botanisk og geologisk forskning bidraget til vores forståelse af klimasystemet, men denne klimaforskning har samtidig udgjort så lille en del af den samlede botaniske og geologiske forskning, at de involverede videnskabsfolk ikke vil betegne sig selv som klimaforskere. Derudover har den geologiske forskning beskæftiget sig med klimaændringer over meget lange tidsskalaer flere tusinde eller millioner år og derfor er geologiske resultater sjældent blevet sat i relation til de nuværende klimaforandringer. Et andet eksempel 11

12 på, at det er problematisk at definere, hvad der menes med klimaforskning, findes inden for meteorologien. Siden starten af 1950 erne udvikledes numeriske computermodeller, der kunne anvendes til både almindelig vejrforudsigelse og til klimasimulering. De såkaldte klimamodeller har internationalt haft stor betydning for vores forståelse af klimasystemet, men selvom man i Danmark har brugt computermodeller til vejrforudsigelse, har man først op i 1990 erne anvendt computermodeller til at simulere ændringer i klimaet. Man kan derfor argumentere for, at man i et studie af den danske klimaforskning ikke skal se på den teoretiskmeteorologiske forskning, da danske meteorologer ikke har anvendt computermodellerne til klimasimulering, men på den anden side kan en undersøgelse af, hvorfor dette område ikke er blevet opdyrket her i landet, sige noget om klimaforskningens organisering i Danmark. Et sådant fyldestgørende studie af klimaforskningen i Danmark, der inkluderer både geologisk, botanisk, meteorologisk og geofysisk og kemisk forskning, viste sig dog at være alt for omfattende til at dække i et speciale. Snarere end at følge den oprindelige intention om at skrive et speciale, der skulle gøre op med de tidligere, forholdsvis ensidige historier om klimaforskningens udvikling, har jeg valgt at fokusere på et område af klimaforskningen, der ikke tidligere i særlig stor udstrækning har haft historikeres bevågenhed, og som derfor vil supplere de hidtil skrevne historier. Jeg har valgt at studere iskerneforskningen, der både set ud fra en dansk kontekst, men også internationalt har været et af de mest banebrydende forskningsprojekter på klimaområdet. Både temporalt og institutionelt er det let at afgrænse den danske iskerneforskning: Det teoretiske grundlag for klimatiske studier af iskerner blev etableret af den danske fysiker Willi Dansgaard i starten af 1950 erne, og op gennem 1950 erne og 1960 erne opbyggedes en gruppe omkring Dansgaard, der aldrig har bestået af mere end femseks fastansatte forskere. Denne gruppe har gennem tiden haft et nært samarbejde med mange udenlandske forskere, men det er den danske gruppes rolle i den internationale iskerneforskning, der er det centrale fokus i dette speciale. 12

13 1.1.1 Hvad er iskerneforskning? Iskerneforskningen har i de lande, hvor den er blevet dyrket, haft mange forskellige udgangspunkter, men fagligt må den betegnes som et underområde af geofysikken. Centralt i iskerneforskningen er fysiske og kemiske analyser af iskerner udboret af enten den grønlandske indlandsis, isen på Antarktis eller af isen i de gletschere, der findes rundt omkring i Jordens bjergegne. Da nedbør aflejres år for år på Indlandsisen, udgør Indlandsisen et kronologisk arkiv over nedbøren tilbage i tiden. Den fysisk-kemiske sammensætning af isen kan give information om bl.a. temperaturen og atmosfærens sammensætning tilbage i tiden. Derudover indeholder isen støv, der kan være ført fra andre kontinenter til Grønland med de store vindsystemer. Også vulkansk støv fra større udbrud aflejres på isen. Efterhånden som ny sne aflejres på Indlandsisen synker de underliggende lag ned, men kronologien er fortsat relativt uforstyrret. Ved at undersøge støvindholdet i iskerner kan man derfor også se ændringer i vindsystemer og vulkanudbrud, som har fundet sted flere tusinde år tilbage. Figur 2. En netop udboret iskerne ligger klar til de første analyser. 13

14 Både hvad angår videnskabelig metode og faglig organisering hører iskerneforskningen i stor udstrækning under glaciologien, selvom der i studiet af iskerner også anvendes metoder fra andre discipliner. Op gennem 1960 erne og 1970 erne opbyggedes et netværk af forskere, der beskæftigede sig med fysiske og klimatologiske undersøgelser af iskerner, og der blev afholdt flere glaciologiske konferencer med fokus på iskerneforskning. Ud over den videnskabelige analyse af iskernerne er selve ekspeditionerne, hvor kernerne udbores, et vigtigt element i iskerneforskningen. Fremskaffelsen af iskerner er en stor både økonomisk og teknologisk udfordring, og en betydelig del af iskerneforskningen er derfor koncentreret omkring udviklingen af teknologi som f.eks. iskernebor, der kan bore ned gennem den op til tre kilometer tykke Indlandsis. De praktiske omstændigheder ved iskerneforskningen har afholdt den fra at sprede sig til meget mere end en håndfuld grupper verden over, selvom resultaterne af iskerneanalyserne anvendes i mange studier af Jordens klimasystem. Baggrunden for klimatologiske studier af iskerner i Danmark og danske forskeres deltagelse i international iskerneforskning er fokus for dette speciale Iskerneforskningens udvikling i store træk Inden jeg vil redegøre nærmere for min metodiske tilgang til den danske iskerneforsknings historie, vil det være nyttigt med et overblik over de store træk i iskerneforskningens udvikling: Udgangspunktet for klimatiske studier af iskerner var nogle studier af den isotopiske sammensætning af nedbør, som Willi Dansgaard påbegyndte i Dansgaard påviste, at der er en sammenhæng mellem nedbørens isotopsammensætning og temperaturen, hvorved nedbøren var kondenseret, og han opstillede en kvantitativ sammenhæng mellem disse størrelser. 6 Allerede et par år efter foreslog 6 Dansgaard (1953). Det var det relative indhold af de to iltisotoper 16 O og 18 O i vandmolekyler, Dansgaard studerede. Mere præcist afhænger den isotopiske sammensætning af nedbøren af vanddampens afkøling siden mætning, men hvis mætningstemperaturen antages som konstant, er der en sammenhæng med kondensationstemperaturen. 14

15 Dansgaard første gang, at isotopstudier af den grønlandske indlandsis, hvor nedbøren aflejres år for år, kunne anvendes til at bestemme lufttemperaturen tilbage i tiden. 7 Disse tidlige studier markerer specialets nedre tidslige afgrænsning. Op gennem 1950 erne og 1960 erne fortsatte Dansgaard sine nedbørsstudier, og han fik også flere gange mulighed for at rejse til Grønland og undersøge den grønlandske is. Den første udboring af en iskerne til Indlandsisens bund blev fuldført i 1966 af et amerikansk forskerhold ved den amerikanske militærlejr, Camp Century, på Indlandsisen nær Thulebasen. Isotopanalysen af denne kerne blev foretaget af Willi Dansgaards gruppe i København og resulterede i den første rekonstruktion af temperaturvariationerne i Grønland over år tilbage i tiden. Analyserne af Camp Century-kernen demonstrerede, at det var muligt at anvende isotopmetoden til at bestemme temperaturerne tilbage i tiden, og resultaterne af de første analyser var interessante og lovende. Derfor begyndte man i starten af 1970 erne at planlægge udboringen af en ny dybdekerne. Der etableredes et samarbejde mellem danske, schweiziske og amerikanske forskere, det såkaldte GISP-samarbejde (Greenland Ice Sheet Project), der op gennem 1970 erne stod for boringen af en række shallowkerner (kortere kerner, der ikke gik ned til det underliggende fjeld), og som kulminerede med boringen af en dybdekerne på 2038 meter ved den amerikanske radarstation Dye 3 på den sydlige del af Indlandsisen. Denne dybdeboring blev afsluttet i august 1981, og markerer specialets øvre tidslige afgrænsning. Efter boringen ved Dye 3 var det alles ønske, at der skulle laves en ny boring længere inde på Indlandsisen. I 1980 erne blev det europæisk-amerikanske samarbejde dog brudt og i stedet for boringen af én kerne påbegyndtes i 1988 og 1989 boringen af hhv. en europæisk kerne (GRIP-projektet) og en amerikansk kerne (GISP2-projektet). Den europæiske kerne blev udboret på Indlandsisens højeste punkt, Summit, og den amerikanske 30 km derfra. Den amerikanske boring 7 Dansgaard (1954b). 15

16 er siden blevet skildret i to bøger af et par af de forskere, der deltog. 8 Senest har et europæisk samarbejde med dansk ledelse stået for boringen af en kerne i det nordlige Grønland (NGRIP-projektet), og der er fortsat planer om nye iskerneboringer. Gennem hele perioden har der endvidere været adskillige iskerneboringer i Antarktis. I den periode, som bliver behandlet i dette speciale perioden fra er det kun den første antarktiske kerne, Byrd-kernen, der blev udboret i 1968, som danske forskere i større udstrækning var involveret i. Danske forskere deltog ikke i planlægningen eller udførelsen af denne boring, men isotopanalysen blev foretaget i laboratoriet i København. Figur 3. NGRIP-lejren, hvor en iskerneboring blev gennemført i perioden fra Alley (2000) og Mayewski et al. (2002). 16

17 1.2 Historiografisk metode Hensigten med dette speciale er at give en almen interessant fremstilling af den danske iskerneforsknings udvikling, og det er derfor historien frem for den metodiske tilgang, der er det centrale. Det er ikke intentionen at bruge iskerneforskningen til at illustrere en bestemt metodisk tilgang eller en videnskabsteoretisk model. I stedet har jeg på baggrund af mit foreløbige indtryk af iskerneforskningens historie udvalgt et sæt metoder, som vil tjene til at fremhæve de vigtigste elementer af udviklingen. Således vil jeg i redegørelsen for den historiografiske metode med konkrete eksempler illustrere, hvordan metoden kan anvendes i relation til et historisk studie af den danske iskerneforskning. Endvidere vil den metodiske tilgang sjældent fremgå eksplicit af hovedteksten, da den netop bliver anvendt som strukturerende redskab Nationalt studie Som nævnt blev det teoretiske grundlag for klimastudier baseret på iskerner etableret i starten af 1950 erne af den danske fysiker Willi Dansgaard. På dette tidspunkt havde Dansgaard ikke mulighed for at føre sine idéer om studier af den grønlandske indlandsis ud i livet, og det blev derfor andre, der kom til at foretage de første iskerneboringer. Op gennem 1960 erne etableredes forskningsgrupper i Danmark, Schweiz og USA, der specialiserede sig i studiet af grønlandske iskerner. Senere kom bl.a. franske, britiske og sovjetiske forskere til, men de studerede dog primært kerner fra Antarktis. Når jeg i dette speciale har valgt at fremhæve den danske forskningsgruppe i stedet for at undersøge den internationale iskerneforskning, har det flere årsager. For det første har danske forskeres bidrag til den internationale iskerneforskning været betydelige: Det teoretiske grundlag for rekonstruktion af temperaturer ud fra iskernestudier blev etableret af Willi Dansgaard, og helt frem til 1980 erne var det kun i Danmark, at systematiske isotopanalyser af iskerner blev foretaget. At den danske forskningsindsats har været central for iskerneforskningens resultater ses desuden ved, at Willi Dansgaard i 1995 og 1996 modtog hhv. den amerikanske 17

18 Tylerpris og den svenske Crafoordpris for udviklingen af metoden til bestemmelse af fortidens temperaturvariationer. Crafoordprisen er oprettet som en pendant til Nobelprisen inden for bl.a. geofysik, og Dansgaard har således modtaget en af de største internationale anerkendelser for sit arbejde. En citationsanalyse af Dansgaards publikationer understreger endvidere betydningen af hans arbejde: I 1964 publicerede Dansgaard artiklen Stable Isotopes in Precipitation 9 i det geofysiske tidsskrift Tellus, hvori han samlede de foregående ti års undersøgelser af den isotopiske sammensætning af nedbør og opstillede kvantitative sammenhænge for, hvordan analyser af isotopsammensætningen af nedbør kan anvendes til at bestemme middellufttemperaturen i et givent område. Denne artikel er siden hen blevet citeret over 1200 gange og har dannet grundlag både for iskernestudier og for megen anden hydrodynamisk forskning. Ved flere universiteter i USA er artiklen tilmed blevet anvendt i undervisningen i geofysik. 10 Den anden grund til, at jeg har valgt at koncentrere mit studie omkring den danske iskerneforskning, er, at jeg ved denne begrænsning i stedet får plads til og mulighed for at sætte iskerneforskningen i relation til udviklingen inden for andre grene af dansk klimaforskning. Bl.a. ønsker jeg at se på Willi Dansgaards tidligste regnvandsundersøgelser i starten af 1950 erne og sætte dem i relation til den generelle udvikling inden for de geofysiske videnskaber i denne periode. Efter anden verdenskrig oplevede naturvidenskaben i almindelighed og de geofysiske videnskaber i særdeleshed en kraftig fremgang, og i Danmark resulterede nogle specielle politiske og institutionelle forhold i, at en række geofysiske fag blev institutionaliseret i 1950 erne. I hele perioden fra starten af 1950 erne til starten af 1980 erne har der i større eller mindre udstrækning været en offentlig og politisk debat om klimaændringer og deres konsekvenser. Hvad denne debat har betydet for iskerneforskningen, ønsker jeg også at se nærmere på. Et sådant kontekstuelt studie 9 Dansgaard (1964). 10 Dansgaard (2000), p

19 af iskerneforskningen er kun muligt inden for rammerne af et speciale, når jeg samtidig begrænser mig til Danmark. Fordelene ved et nationalt studie af iskerneforskningen er, at det bliver muligt at se nærmere på omstændighederne for forskningen og den faglige og politiske sammenhæng, som forskningen er indgået i. Samtidig er der dog også ulemper ved at vælge den nationale tilgang. Først og fremmest må man gøre sig klart, at det bliver et partikulært studie, hvis konklusioner ikke nødvendigvis kan overføres på udviklingen i andre lande. Særligt inden for iskerneforskningen er denne problematik tydelig, da motivationen for forskningen har været meget forskellig i de lande, hvor den har været dyrket. I Danmark var det således en enkelt mands videnskabelige idé, der var udgangspunktet for studiet af iskerner, mens den amerikanske iskerneforskning i høj grad var militært motiveret. Da iskerneforskningen har været udført i et internationalt samarbejde, vil jeg på trods af mit udgangspunkt i den danske forskning også se nærmere på de udenlandske aktører. En stor del af iskerneforskningen har endvidere været finansieret fra amerikansk side, og derved spillede de amerikanske interesser i forskningen også en afgørende rolle for vilkårene for de danske iskerneforskere. Den amerikanske deltagelse i de internationale iskerneboringer har været af stor betydning især i økonomisk og teknologisk henseende, da amerikanerne har været de eneste, der har haft både de økonomiske og teknologiske midler til gennemførelsen af iskerneboringer til Indlandsisens bund. Inden for de senere år er der udkommet to bøger om den amerikanske iskerneforskning. 11 Begge bøger tager udgangspunkt i den amerikanske GISP2 boring omkring 1990 og er skrevet af to af de deltagende forskere. Fælles for dem er endvidere, at de har mere karakter af videnskabsformidling end af historiske redegørelser. Bøgernes formidlende funktion tjener et godt formål, men udover at være uhistoriske da de ser isoleret på den ene boring, og ikke sætter den ind i en forskningshistorisk sammenhæng så er de til tider også direkte ahistoriske. Dette kommer bl.a. til udtryk i deres 11 Alley (2000) og Mayewski et al. (2002). 19

20 beskrivelse af motivationen for boringen: As the 1980 s drew to a close, the scientific community moved towards a consensus that these questions [spørgsmålene om den globale opvarmnings årsager og klimaets videre udvikling] could not be answered without understanding natural climate history. That realization spurred us to consider how we could create a long record of natural climate and that led us to begin our planning for the GISP2 project. 12 Her beskrives GISP2-iskerneboringen som næsten udelukkende motiveret ved den bekymring for en fortsat global opvarmning, der voksede frem op gennem 1980 erne. Derved ignorerer forfatterne den næsten 30-årige historie med iskerneboringer, der gik forud for den amerikanske boring omkring Dette, mener jeg, illustrerer behovet for studier, der både ser på iskerneforskningens historiske udvikling, og ser på andre nationers bidrag til iskerneforskningen deriblandt det danske hvilket naturligt nok ikke fylder meget i de amerikanske skildringer. Ud over, at der således mangler historiske redegørelser for udviklingen af den danske iskerneforskning, er der tillige mange praktiske fordele ved at koncentrere et speciale som dette om den danske forskergruppe. De fleste af de forskere, der har været involveret i den danske iskerneforskning, er stadig i live, og det er derfor muligt delvist at basere specialet på interviews med disse aktører. Skriftlige kilder er også forholdsvis let tilgængelige og forefindes i hvert fald inden for landets grænser Specialet opbygning og metodisk tilgang Hovedparten af specialet falder i tre dele: Første del omhandler de geofysiske videnskaber i Danmark omkring 1950 og hvilke forhold, der gjorde sig gældende for den geofysiske forskning, som Dansgaards arbejde hørte til. Anden del er biografisk i sin form og ser nærmere på Dansgaards baggrund for at give sig i kast med geofysisk forskning, og hvordan og hvorfor han fik idéen til at anvende grønlandske iskerner til at få viden om fortidens klima. Endvidere ser jeg i denne 12 Mayewski et al. (2002) p

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere