Svenskekrigene og Fyn. Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svenskekrigene og Fyn. Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november"

Transkript

1 Svenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november Nyborg Museum 2008

2 Skolemateriale Slagets Dag 14. november 1659 I samarbejde med 5. klasser fra skolerne i Nyborg kommune arrangeres en udstilling i riddersalen på Nyborg Slot over udvalgte temaer fra svenskekrigene med udgangspunkt i Slagets Dag 14. november Dette historiehæfte er tænkt som en hjælp til elevernes arbejde med denne begivenhedsrige periode i Danmarkshistorien. Bagerst i hæftet findes en litteraturliste, hvor man kan finde yderligere oplysninger om perioden samt romaner, der omhandler svenskekrigene. Meget af teksten i dette hæfte er omskrivninger fra andre bøger. En del oplysninger kan derfor optræde flere gange. Billedet på forsiden viser én af de dristigste militæraktioner i krigshistorien: Svenskernes march over de tilfrosne bælter i januar og februar (Kilde: Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, Politikens Forlag,1996, s. 143) 2

3 Indhold 1. Om Slagets Dag: Emne og ideer 2. Arvefjenderne om Danmark og Sverige 3. Frederik III af Danmark 4. Karl 10. Gustav af Sverige 5. Karl-Gustav-krigene 6. Den svenske besættelse om at leve i en belejret by 7. Efter Slaget 8. Illustrationer og billeder 9. Historisk årstalsliste 10. Litteraturliste 3

4 1. Slagets Dag 2008: Tema og gode ideer Til udstillingen i november plejer vi at lægge op til at eleverne arbejder efter nogle temaer, og i år har vi valgt emnet Krig i 1600-tallet. Der er mange emner, man kan tage fat på: - Hvordan førte man krig for 400 år siden? - Svenskernes march over isen. - Hvilke våben havde man? - Hvad skete der med de sårede og de døde? - Hvordan forsvarede man en by? - Hvad spiste soldaterne? - Hvordan var livet for den store flok mennesker, der altid fulgte med en hær på vandring? (tjenere, heste-passere, kogekoner, soldaterkoner, tiggere ) - Også i dag er Danmark i krig. Kan I finde på forskelle og ligheder mellem krig i dag og krig for 350 år siden? Måske kan eleverne finde på flere emner? Det er naturligvis helt op til eleverne, hvordan de vil vise, hvad Krig i 1600-tallet handler om. Vi glæder os i hvert fald til at se, hvad I finder på! Som inspiration kan I bruge bogen Stand den satans krig af Svend Erik Sørensen, eller tv-serien Gøngehøvdingen. 4

5 2. Arvefjenderne om Danmark og Sverige Arvefjenderne er de blevet kaldt, de to skandinaviske lande, Danmark og Sverige. Op gennem middelalderen havde vi perioder med fælles konge eller dronning: Kalmarunionen forbandt de tre nordiske riger i perioden Erik af Pommern var den første fælles konge for Danmark, Norge og Sverige. Men det var en periode med uro landene imellem. Danmark og Sverige kom mange gange siden i krig med hinanden. I dansk historie taler man om svenskekrigene der var en lang række krige udkæmpet mellem de to riger Danmark-Norge og Sverige-Finland. En stor del af den dansk-svenske strid handlede om magten over Østersøen og ikke mindst den økonomisk meget indbringende Øresundstold. Den Nordiske Syvårskrig handlede om, at Sverige ønskede at åbne søvejen via Øresund, mens Danmark ønskede at genoprette Kalmarunionen. Krigen sluttede med en Freden i Stettin i 1570, hvor stort set alle erobringer fra begge sider skulle tilbagegives. Så stor var Kalmarunionen! (Kilde: Tacitus.nu) Kalmarunionen sluttede med svensk oprør efter Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor kongen, Christian 2., henrettede mange svenske adels- og kirkemænd. Oprøret endte med at Sverige løsrev sig fra Danmark, og den svenske oprørsleder Gustav Vasa blev kronet til konge af Sverige i Sverige har løsrevet sig fra Kalmarunionen (Kilde: Tacitus.nu) Kalmarkrigen udkæmpedes i årene Det endte med dansk sejr og ved Freden i Knäröd skulle Sverige betale en stor erstatning til Danmark. Det blev dog reelt også sidste gang Danmark kunne opretholde sin stilling som Nordens førende magt. De efterfølgende krige viste svenskernes overlegenhed i krigskunsten og Sverige indtog stillingen som den førende magt i Østersøområdet. Torstenssonkrigen er opkaldt efter den svenske feltherre Lennart Torstensson. I januar 1643 erobrede Torstenssons hær hele Jylland ved en overrumplingskrig. Senere gik en anden svensk hær ind i Skåne, som dengang hørte til Danmark. Ved søslaget på Kolberger Heide 1. juli 1644 mistede den danske konge Christian 4. sit ene øje. Men det endte med en kneben dansk sejr. Den 13. oktober samme år led danskerne endeligt nederlag i et søslag mod en forenet svensknederlandsk flåde i farvandet mellem Lolland og Femern. Ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark-Norge afstå store landområder for en periode på 30 år. Derudover måtte danskerne sænke den ellers så givtige Øresundstold. 5

6 Torstenssonkrigen og dens resultater blev den direkte anledning til Karl Gustav Krigene i årene Karl Gustav Krigene er den krig eller i virkeligheden de krige som denne historie handler om. Så den vil jeg fortælle mere om senere i teksten. de europæiske krige i renæssancen. For at forhindre fjenden i at få gavn af afgrøder og husdyr, blev landsbyer og marker brændt af. Skåne var et ødelagt land. Krigen sluttede med Freden i Lund Men intet ændredes ved Roskildefredens bestemmelser; Skåne forblev svensk. Den Store Nordiske Krig markerede, at også Sveriges dage som den store Østersømagt var forbi. I denne krig indgik mange store slag med forskellige nationer, og både Danmark, Sverige, Norge, Rusland og Polen indgik i krigen med forskellige resultater. Det lykkedes aldrig Danmark at generobre Skåne: Til gengæld fik danskerne lov at beholde en del af Slesvig. Sverige derimod mistede store landområder. Den Store nordiske Krig var reelt den sidste svenskekrig. De røde områder mistede Danmark i 1658 (Kilde: Aftenposten.no) Skånske Krig Danmark ønskede Skåne tilbage til Danmark. Dette gamle danske område var faldet til Sverige ved freden i Den danske konge Christian den 5. stillede derfor velforberedt med en stor hær, der skulle tilbageerobre hele Skåne. Faktaboks Krige mellem Danmark og Sverige: Unionskrigene Den Nordiske Syvårskrig Kalmar Krigen Torstensson Krigen Karl Gustav krigene Skånske Krig Store Nordiske Krig Ved Slaget ved Lund d. 4. december 1676 blev den danske hær dog slået af den Karl 9. Slaget blev forfærdeligt blodigt med op mod faldne, heraf de fleste danske. Den danske flåde med admiral Niels Juel i spidsen vandt dog Slaget i Køge Bugt den 1. juli Den store taber i denne krig var utvivlsomt den almindelige skåning. Både svenskere og danskere anvendte den brændte jords taktik. Et krigskneb, der for alvor blev anvendt ved 6

7 3. Frederik den 3. af Danmark (Kilder: Den Store Danske Encyclopædi, Gyldendal, Frederik 3. blev født i 1609 og døde i Han var næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Kathrine. Da Christian 4.s ældste søn, prins Christian, døde i 1647, blev det Frederik 3., der fik til opgave at blive konge efter sin far, når han engang døde. Dengang skulle en tronfølger nemlig vælges af rigsrådet. Kongen døde allerede 1648, og da blev Frederik konge. Ved sin kroning skulle han underskrive en meget streng håndfæstning, der gav rigsrådet stor magt. Men det ændrede sig lidt efter lidt: Kongen fik nemlig jaget sine halvsøstre og deres ægtemænd ud af landet, fordi de havde styret det magtfulde rigsråd.??? Håndfæstning: Det var et dokument, kongen skulle underskrive ved sin kroning. I dokumentet stod der, hvad kongen måtte, og især hvad han ikke måtte. Rigsrådet: Et råd af Danmarks mest magtfulde mænd. Rådet bestod frem til enevældens indførelse i Enevælde: Det betyder, at der ikke længere er valg ved en konges død. Hans efterfølger er automatisk hans nærmeste slægtning, typisk hans ældste søn. Rigsrådets myndighed nedlægges, og kongen får uindskrænket magt. Men Frederik 3. havde undervurderet Sverige. Svenskekongen erobrede hele Danmark med undtagelse af København. For at få fred måtte Frederik 3. indgå Roskilde-freden i 1658, hvorved han mistede Skånelandene. Den svenske konge Karl 10. Gustav forsøgte derpå forgæves i en ny krig at erobre hele Danmark. Det lykkedes ham ikke, men krigene, der sluttede i 1660, blev alligevel en katastrofe for Danmark. Den danske konge følte sig ladt i stikken af adelen og rigsrådet: I 1660 indførte Frederik 3. derfor enevælden ved at erklære håndfæstningen for ugyldig. Adelen mistede derved deres magt: Kongen var blevet enevældig, dvs. han måtte bestemme det hele selv! For fremtiden skulle kongen heller ikke vælges mere: Kongetitlen gik automatisk i arv fra far til søn. Faktaboks Frederik den 3., konge af Danmark (Frederik 3. Kilde: Kongen ville have revanche for Torstenssonkrigen i 1645, hvor Danmark havde mistet så store landarealer til Sverige. I 1657 erklærede Frederik 3. derfor krig, og det blev starten på de to Karl-Gustav-krige-krige. Søn af Christian den 4. og dronning Anna Kathrine. Frederik den 3. må underskrive en hård håndfæstning, men løsriver sig siden fra Rigsrådets og adelens indflydelse ved at indføre enevælden i Under Frederik 3. mister Danmark store landbesiddelser efter krigene med Sverige. 7

8 4. Karl 10. Gustav (Kilde: Den Store Danske Encyclopædi, Gyldendal) Karl Gustav var opdraget i Sverige, hvor hans far, en tysk greve, var gift med den svenske konges søster. Årene tilbragte han ved de svenske hære i Tyskland. Efter denne svenske sejr mistede Danmark store landområder, bl.a. Skåne, Halland og Blekinge. Men i sensommeren 1658 fik Karl 10. Gustav den idé, at han ville erobre hele Danmark. Så han gik til angreb! Men denne gang gik det ikke godt for svenskekongen: de svenske hære led store tab. Stormen på København i februar 1659 mislykkedes, og også Slaget ved Nyborg den betød et nederlag for svenskerne. Måtte Karl 10. Gustav nu opgive de landområder, han havde vundet fra Danmark i 1658? Det havde kongen absolut ikke tænkt sig. Derfor indkaldte han Rigsdagen i Sverige, der skulle give tilladelse til at kongen fortsatte krigen mod Danmark. Men midt under Rigsdagen døde han! Hans søn var for ung til at overtage kronen efter sin far, og så der blev sluttet fred med Danmark. Karl 10. Gustav (Kilde:www.oresundstid.dk) Mange havde troet, at Karl Gustav skulle have været gift med sin kusine, den svenske dronning Kristina. Men hun ville slet ikke giftes! I stedet bestemte hun, at Karl Gustav skulle vælges til svensk tronfølger. Da Kristina nogle år senere ikke ville være dronning mere, blev Karl Gustav derfor konge. Karl 10. Gustav var kun konge i seks år, og han førte krig i næsten hele sin regeringstid. Han var soldat til fingerspidserne og en meget dygtig og dristig hærfører. Han førte blandt andet krig i Polen, hvor han erobrede store landområder. Faktaboks Karl 10. Gustav Konge af Sverige Han var nevø af den svenske konge Gustav II Adolf og blev udnævnt til tronfølger i frasagde Dronning Kristina sig tronen og Karl X Gustav blev konge af Sverige. Han var som sin forgænger Gustav II Adolf først og fremmest krigsfører, og førte Sverige ind i flere krige. Under hans ledelse var Danmark tæt på at blive erobret. Han døde af lungebetændelse 13. februar Efter Danmark havde erklæret Sverige krig i 1557, vandt den svenske konge 1658 sin store sejr over Danmark. Det var i løbet af denne første Karl Gustav Krig, at det lykkedes den svenske konge at føre de svenske hære over Lillebælt og Storebælt, der var frosset til! 8

9 5. Karl-Gustav-krigene (Kort fortalt en meget lille sammenfatning af Aage Fasmer Blombergs Fyns vilkår under svenskekrigene fra 1973) Karl-Gustav-krigene var to krige mellem Danmark og Sverige, der fandt sted i og igen i De er opkaldt efter den svenske konge Karl 10. Gustav. Faktaboks Karl-Gustav-krigene Den første krig: juni: Frederik III erklærer Sverige krig Sep.-okt.: Karl X Gustav besætter Jylland 24. oktober: Karl X Gustav erobrer fæstningen Frederiksodde (Fredericia). Den danske rigsmarsk Anders Bille dør senere af sine sår januar: den svenske hær marcherer over det tilfrosne Lillebælt. Fyn erobres på få dage. 8. februar: den svenske hær når Lolland over isen ved Langeland. 11. februar: den svenske hær går i land på Sjælland. 26. februar: Roskildefreden Den svenske hær stormede Frederiksodde 24. oktober 1657, hvor flere tusinde mand blev fanget eller faldt. Den danske hærfører, rigsmarsk Anders Bille, døde kort efter af sine sår. Krigen gik derefter i stå, idet den danske flåde hindrede en svensk overgang til Fyn. Den stærke frost i vinteren ændrede imidlertid billedet. Den 30. januar 1658 gik den svenske hær over isen, og de danske styrker på Fyn blev slået i en træfning på Lillebælts is. Karl Gustav fortsatte med hæren over Langeland, Lolland og Falster til Sjælland, hvor krigen blev afsluttet ved Roskildefreden 26. februar Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, mens Norge mistede Bohuslen og Trondheim len. Marchen over isen står som en af de helt store bedrifter i europæisk krigshistorie. Selvom andre hære tidligere havde foretaget lignende manøvrer, var det første gang at en så stor hær gik over isen på et så bredt og farefuldt stræde som Lillebælt. At den svenske hær gentog manøvren kort tid efter ved at marchere over isen til Sjælland, markerer denne hærs styrke og krigserfaring. Efter en betydelig oprustning erklærede Frederik 3. Sverige krig i juni Hensigten var at udnytte Sveriges fastkørte krig i Polen til at genvinde tabene fra Torstenssonfejden. Den danske hær havde ingen fremgang ved Skånes grænse, men erobrede en del af de svenske besiddelser i Tyskland. Karl 10. Gustav afbrød imidlertid krigen i Polen og drog mod Danmark med sin hovedstyrke på ca mand. Denne hær blev yderligere forstærket med general Wrangels pommerske tropper. I september havde overlegne svenske styrker besat den jyske halvø undtagen fæstningerne Glückstadt og Krempe ved Elben samt Frederiksodde (Fredericia). Overgangen over de tilfrosne bælter i vinteren 1658 (http://lightning.prohosting.com/~stormakt/balt.jpg) Karl 10. Gustav besluttede imidlertid at gå i krig igen for helt at erobre Danmark og Norge. I august 1658 besatte han derfor Sjælland og indledte en belejring af København. Allerede i september blev den svenske hær dog trængt bort fra Jylland af polske og brandenburgske tropper, som var Danmarks 9

10 allierede, og i oktober slog hollænderne den svenske flåde i Øresund og bragte tropper til forstærkning af København. I Norge blev de svenske tropper drevet ud af Trøndelag i december Samtidig bragte en opstand Bornholm tilbage til Danmark, og stormen på København den februar 1659 endte i et blodigt svensk nederlag. Bevæbnede friskarer (snaphaner) svækkede svenskernes stilling i de besatte lande. Især har skildringen af Svend Poulsen Gønge, Gøngehøvdingen, gjort de sjællandske snaphaner berømte, men der var væbnet modstand mange steder. Det lykkedes dog ikke for danskerne at få fodfæste i Skåne med støtte fra modstandskredse. Den svenske hær på Fyn blev angrebet af en dansk-polsk-brandenburgsk hær fra Jylland under Ernst Albrecht von Eberstein og en dansk-hollandsk hær fra København under Hans Schack. Svenskerne blev slået ved Nyborg 14. november 1659 og tvunget til overgivelse. I februar 1660 døde Karl Gustav efter kort tids sygdom, hvorefter det svenske formynderstyre meddelte, at man ønskede en afslutning på krigen. Med udgangspunkt i aftaler mellem England, Frankrig og Nederlandene tilkendtes Danmark ved Freden i København i maj 1660 formelt Bornholm og Trondheim len, mens de skånske provinser forblev svenske. Faktaboks Ernst Albrecht von Eberstein Den danske hær manglede erfarne officerer. Rigsrådet begyndte derfor i november 1657 forhandlinger med udenlandske officerer. Faktaboks Karl Gustav krigene Den anden krig: juli: det svenske rigsråd erklærer Danmark krig 8. august: Karl X Gustav går i land i Korsør 29. oktober: hollandsk hjælpeflåde når ind til København og ophæver dermed den svenske flådes belejring af byen februar: Stormen på København. Den svenske hær lider afgørende nederlag i forsøget på at erobre den danske hovedstad. Februar: svenskerne fordrives fra Jylland af danske allierede; en hær primært bestående af polske og brandenburgske enheder. Feb.-apr.: Svenskerne erobrer Langeland, Falster og Lolland maj: svenskerne rømmer endeligt Frederiksodde 8. august: størstedelen af den brandenburgske hær forlader igen Jylland for at vende sig mod svenske styrker i Pommern. Den resterende del af hæren sættes under kommando af feltmarskal Eberstein. 24. august: forsøg på fredsforhandliner slår fejl 12. oktober: en dansk-hollandsk konvoj (flåde) ankommer til Kiel 31. oktober: feltmarskal Schacks korps af danske og hollandske enheder gør landgang ved Kerteminde 4. november: Ebersteins hær sætter over Lillebælt. De to hære mødes. 14. november: Slaget ved Nyborg. Den svenske hær besejres feb.: Karl X Gustav dør 27. maj 1660: Fred I slutningen af november fik man truffet aftale med to højtstående tyske officerer: generalmajor Hans Schack og den kejserlige feltmarskal von Eberstein. Det var disse to hærførere, der ledede den danske og allierede hær i Slaget ved Nyborg den 14. november

11 Samtidige fortællinger Der findes en hel del skriftlige kilder fra perioden. Her kan I læse om ting, der er blevet sagt eller skrevet under krigene. Januar 1658 Karl X Gustav sidder utålmodigt i Odense og venter på at høre nyt om isens tykkelse. Vil det lykkes at få hele den svenske hær over til Sjælland på samme måde, som den gik over Lillebælt. Eller sidder hæren pludselig fast på Fyn? Da kommer Erik Dahlberg (svensk officer) ridende, og fortæller, at han har redet på isen over til Langeland. Karl X Gustav springer op i begejstring og råber: Nu, bror Friederich, skole wij tales medh på godh swänska (nu, bror Frederik, skal vi tales ved på godt svensk). Tryggelev Præstegård på Langeland, hvor det hedder, at i 1661 var de så meget brøstfærdig (ødelagt), at det ikke kan vides, når de ligger i stykker over hovedet på præsten, præstegården er ganske fordærvet af fjenderne og ruineret. Derudover var præsten blevet fuldstændigt udplyndret; der var ingen skov til præstegården, så præsten måtte købe alt, hvad han skulle bruge af brænde og træ. Gårde og præstegårde omkring Nyborg har næppe været i bedre forfatning. Overalt i landet klages over ødelagte marker, ødegårde og skove, der er forsvundet. Selv kirkerne var blevet plyndret godt og grundigt under krigen. Rynkeby Kirke blev synet i 1664, og her opdagede man at kirkens østlige del var revnet fra øverst til nederst, og at der manglede 300 tagsten februar 1659 Før angrebet på København var der en kort tid blevet forhandlet om fred. En svensk officer sagde til de danske forhandlere: I har ved jeres krig forårsaget vores konge så stort tidsspilde, at selv ikke Gud kan erstatte ham det. Nu vil vi bemægtige os landet og siden beslutte, hvad der skal ske. Gud er den, som giver og tager rigerne, og det er klart, at Danmarks sidste time er kommet. For øvrigt kan det jo være jer det samme, om jeres konge hedder Karl eller Frederik, når bare i redder jer selv fra undergang Efter krigen: Efter 1660 blev der afholdt syn på præstegårdene, dvs. deres skader blev vurderet. De fleste var ret forfaldne, og det ville koste mange penge at renovere dem. F.eks. 11

12 6. Den svenske besættelse - om at leve i en belejret by Fyn var blevet besat af svenskerne efter deres overgang over Lillebælts is den 30. januar Den 31. januar 1658 kom den svenske general Wrangel til Nyborg. Han slog sig ned i Korsbrødregården, der på dette tidspunkt tilhørte en rådmand, der hed Jens Madsen Rosenberg. Nyborg Slot blev straks besat, og den danske rigsråd Otte Krag og flere andre danske officerer blev her taget til fange. Alle slottets bygninger blev fyldt med de mange heste den svenske hær medbragte. De stod endda under og ovenpå kongens og lensmandens gemakker. Ikke så mærkeligt, at man efter svenskekrigenes ophør stort set opgav at anvende Slottet som kongelige beboelse. Karl 10. Gustav kom til Nyborg nogle dage efter. Han slog sig også ned i Korsbrødregården. Måske heller ikke han brød sig om at dele bolig med hærens heste??? Roskildefreden d. 26. februar 1658 betød ikke, at svenskerne forlod de områder, de allerede havde besat. De svenske tropper blev i landet, og opholdt sig bl.a. i Nyborg. Karl 10. Gustav besluttede at forsøge at erobre hele Danmark og der udbrød atter krig d. 7. august Karl 10. Gustavs fredsbrud i sommeren 1658 fik også betydning for Fyn. For Nyborg blev det en hård tid, da mange af de svenske soldater opholdt sig i byen, mens de ventede på at blive overført til Sjælland. I mange uger camperede soldaterne i Nyborg, og det på et tidspunkt, hvor afgrøderne stod i fuldt flor og noget af det nyligt var høstet. En stor del af disse afgrøder blev enten spist eller ødelagt af svenskerne. Nyborg var i sommeren 1658 spækket med svenske soldater. Tilværelsen må have været besværlig, for byens borgmester og råd sendte d. 23. juli rådmand Knud Wulff til Odense for at klage over forholdene. I svensk tjeneste Den svenske konge lod i flere tilfælde tilfangetagne danske soldater indsætte i svenske regimenter, og derefter gøre krigstjeneste for Sverige. En almindelig praksis ved 1600tallets krige. Straks efter fredsbruddet i august 1658 genoptog Karl 10. Gustav udskrivninger: af de fem fynske len skulle udskrives 853 fodsoldater. Der blev også udskrevet mandskab til den svenske flåde, særligt blandt danskere i Nyborg og Århus. De udskrevne fodsoldater fra Fyn blev samlet i et regiment, der hutigst muligt skulle sendes til Riga. Det var fogederne på kronens og adelens godser, der skulle sørge for at det udskrevne mandskab blev leveret. Men da bønderne forståeligt nok var ret uvillige, blev de hentet med magt, og derefter overgivet til svenskerne. Det udskrevne fynske og langelandske mandskab kom til Pommern, Riga og Kalmar, hvor mange døde af sult og de elendige forhold der i det hele taget var i hærene. Lokal modstand I Polen havde den svenske hær mødt en stærk modstandsbevægelse. Helt så stærk var modstanden i Danmark ikke. Men der var dog især i Jylland en hel del uroligheder. 12

13 På Fyn er der kun svage spor af en modstandsbevægelse, hvilket bl.a. kan skyldes, at øen var meget stærkt besat. Der er ikke spor efter nogen organiseret kamp mod svenskerne. Beskyttelse Salvegarden spillede en stor rolle i dagligdagen. Det var en gruppe af svenske soldater, der skulle beskytte befolkningen mod udplyndring og vold. Det var farligt at færdes på landevejene uden beskyttelse. Gang på gang må borgmestre og byråd henvende sig til de svenske myndigheder i håb om at få lettet noget af byrden. I al den tid svenskerne var indkvarteret i Nyborg, arbejdede de på at forstærke byens fæstning, især på vest- og nordsiden. Det havde medført at slottets ladegård samt en del stalde og lader uden for Landporten blev brudt ned. Der er flere eksempler på indbyggere, der er blevet dræbt af omflakkende plyndringsbander. Beskyttelsen var dog ikke gratis, da garderen selvfølgelig skulle have betaling for sit arbejde. I mange tilfælde opstod der dog et godt forhold mellem befolkning og salvegarder. Der er flere eksempler på lokale piger, der blev gift med svenske soldater eller salvegardere. Der var også piger, der fik barn med en fremmed soldat uden at være blevet gift. Indkvartering Hvis et regiment lå indkvarteret samme sted i lang tid kunne der opstå et tåleligt, ja måske endda venskabeligt forhold mellem soldater og lokalbefolkning. Men besættelsen har alligevel ført mange ulemper med sig, og var en forstyrrelse i det daglige liv. Indkvarteringen var i særlig grad en byrde, efter at svenskerne var blevet fordrevet fra Jylland. Mange danskere blev bragt til tiggerstaven. Det kunne også fremkalde en masse strid mellem borgere, bl.a. med klager over, at byrden var alt for ulige fordelt. Mange måtte flygte fra hus og hjem. 13

14 7. Efter Slaget Freden i København den 26. maj 1660 blev modtaget med stor glæde af langt de fleste. Efter 3 års sult, udplyndringer og voldsomme sygdomsudbrud længtes befolkningen efter at vende tilbage til normale forhold. Krigstrætheden var stor hos alle. De, der havde frygtet, at krigen ville føre til Danmarks totale udslettelse, kunne dog glæde sig over, at så galt gik det trods alt ikke. Men tabet var stort: Hele det gamle landområde øst for Øresund var gået tabt, og den svenske militærmagt var stadig stor og magtfuld. Fremtiden var heller ikke særlig lys, for rigets pengekasse var tom, og under krigen havde staten pådraget sig en kæmpegæld (bl.a. til betaling af soldaterne). Hæren skulle selvfølgelig gøres mindre, men inden da skulle soldaterne have deres løn. Resultatet måtte blive store skatter på en befolkning, der i forvejen var hårdt ramt. Fred på Fyn Da freden sluttedes, håbede man på Fyn at slippe for indkvartering og underhold af soldater til de kunne sendes hjem: Som nævnt vakte det stor utilfredshed at freden i den henseende ikke medførte nogen lettelse. Krigen var ikke kun hård for befolkningen men også for slottene og herregårdene på Fyn. Også Slottet i Nyborg var medtaget: Her havde svenskerne opholdt sig under krigen med store ødelæggelser til følge. Efter 1660 blev Nyborg en garnisonsby og skaderne blev udbedret. Krigen havde medført udskrivninger af soldater, indkvarteringer og stigende skatter samt svækkede handelsforbindelser. Alt sammen bidrog det til at ødelægge den velhavende borgerstands økonomi og førte til manges ruin. For den fattigste del af befolkningen blev den yderste fattigdom en følge af krigen. Eftersom mange bønder i foråret og sommeren 1660 ikke havde korn nok til at bage det daglige brød af, måtte mange tigge for at få noget at leve af. Fattigdom og armod Krigen havde ramt Danmark hårdt. Landets hovederhverv, landbruget, var i store vanskeligheder: Megen jord lå i 1660 udyrket hen, der var mangel på kreaturer og såsæd, og mange gårde lå øde hen. Handel og håndværk var gået i stå og der skulle genopbygges meget. Kun langsomt kom det danske samfund sig over krigens virkninger. I sommeren 1660 var penge en mangelvare i Danmark både for staten og den enkelte borger. Derfor blev der givet ordre til, at nu hvor der var fred, måtte der ikke uddeles penge eller korn. Men tropperne på Fyn skulle dog have underhold, men da freden nu var kommet, viste det sig, at befolkningen var meget uvillig til at yde mere til hæren. 14

15 Historiehæfte/skolemateriale til Slagets Dag 14. november Illustrationer og billeder Feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein ( ) var en tysk officer, der deltog i Trediveårskrigen og i 1657 gik i dansk tjeneste. Det var i høj grad hans fortjeneste, at det lykkedes at nedkæmpe den svenske hær ved Nyborg og generobre Fyn. (Kilde: Gengivet efter H.C. Bjerg og O.L. Frantzen: Danmark i krig, 2005, s.138) Feltmarskal Hans Schack ( ) var officer under Christian 4. Efter udenlandsk tjeneste trådte han i 1658 atter i dansk tjeneste og skabte sig et navn som en af Danmarks store feltherrer ved sin indsats under stormen på København 11. februar 1659 og slaget ved Nyborg 14. november samme år. Han erhvervede 1661 det nuværende Schackenborg (der blev overdraget Prins Joachim 1978). (Tekst: H.C. Bjerg og O.L. Frantzen: Danmark i krig, 2005, billede: 15

16 Man ved faktisk ikke præcist, hvordan Slaget ved Nyborg den fandt sted. Men dette kort giver et forsigtigt bud på slagopstillingen. (Kilde: H.C. Bjerg og O.L. Frantzen: Danmark i krig, 2005, s.137) Forbedringer af krudtet i 1400-tallet muliggjorde en forøgelse af kanonernes ildkraft. Dette medførte, at bronzekanoner blev foretrukket. De modstod høje belastninger og tålte således de kraftigere krudtladninger. Samtidig erstattede jernkugler senmiddelalderens stenkugler. Dette forøgede effekten af kanonernes beskydning voldsomt. Bronzens kostbarhed satte naturlige grænser for, hvor mange bronzekanoner de europæiske fyrster havde mulighed for at anskaffe. Introduktionen af støbejernskanoner i 1500-tallet ændrede dette. Støbejernskanonerne havde en tendens til at sprænge ved overbelastning. De var imidlertid billigere end bronzekanonerne og kunne derfor anskaffes i langt højere antal. Fyrsternes ildkraft blev således dramatisk forøget. Tekst og billede fra Tøjhusmuseet (www.thm.dk) Frederiksborghest. Fra Resens Atlas (Kilde: 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 9. Historisk årstalsliste Listen med årstal har især fokus på forholdet mellem de tre nordiske kongeriger Norge, Sverige og Danmark i perioden fra Kalmarunionens indgåelse 1397 og til dens 600 års jubilæum. Som det klart bemærkes er det især Danmark-Norge og Sverige-Finland som strides Kalmarunionen mellem de tre kongeriger Norge, Sverige og Danmark. Sverige frigør sig flere gange med krig og uro mellem Danmark-Norge som følge Nederlag til Danmark ved Brunkeborg udenfor Stockholm i forsøg på at fastholde svenskerne i trestatsunionen Christian 2. angriber Sverige sejrer og hyldes 4. november som arvekonge Gennemfører Det Stockholmske Blodbad 7. november Sveriges endelige brud med Kalmarunionen. Gustav 1. Eriksson Vasa krones til Sveriges konge Den Nordiske Syvårskrig, sluttes med freden i Stettin Kalmarkrigen mellem Sverige og Danmark, afsluttes med freden i Knærød Torstenssonfejden, slutter med freden i Brömsebro Frederik 3. får opbakning af rigsrådet til at forberede en krig mod Sverige Karl Gustav-krigene Efter rigsrådets tilladelse erklærer Frederik 3. Sverige krig 1. juni. Sverige sidder fast i en krig i Polen og ser derfor krigserklæringen som en oplagt chance for at trække sig ud af krigen med Polen og tropperne marcherer mod Danmarks sydlige grænse. Svenskerne besætter hele Jylland i efteråret Hård frost får bælterne til at fryse til. Svenskerne går over isen til Fyn, og via Langeland og Lolland når de Sjælland. 15. februar står svenskerne 20 km fra København. - Roskildefreden den 26. februar betyder Danmarks afståelse af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Bohus len og Trondhjem len til Sverige. 7. august går svenske tropper i land i Korsør - Karl Gustav vil erobre København og altså knuse Danmark. I stedet for at storme København belejrer Karl Gustav byen som har forskanset sig til tænderne. Nederlandene griber ind i krigen på dansk side Jylland besættes af tropper fra Brandenburg og Polen Det svenske erobringsforsøg 11. februar mislykkes. Det store slag ved Nyborg 14. november 1660 I Haag har England, Frankrig og Nederlandene forhandlet og er blevet enige om at standse krigen på grundlag af Roskildefreden Danmark mister alle østlige landområde 21

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Mordet på Hans Ritmester i 1658.

Mordet på Hans Ritmester i 1658. Mordet på Hans Ritmester i 1658. v. Dorothy Jones Danmark har været i krig mod Sverige en del gange. I 1657 skete det igen og den Svenske hær invaderede Danmark den vinter. De var så heldige at det var

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Sprogø - øen i midten

Sprogø - øen i midten Sprogø - øen i midten 38.78 Kirkebæk, Birgit Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 / Birgit Kirkebæk. - Holte : SocPol, 2004. - 324 sider : ill. I bogen undersøges det hvem "Sprogø-pigen"

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge. m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet

Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge. m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet Har I nogle børn, der godt kunne tænke sig en oplevelse i sommerferien? Så kan vi måske hjælpe. Rollespilsakademiet

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Øverst fra venstre: Jacob, Lucas, Christian, Mads, Christian HD og Jonas (træner) Nederst fra venstre: Nikolai, Anton, Mikkel H., Mikkel L., Victor

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere